Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 9 minuter 36 sekunder sedan

SINE klarede Ragnarok på Vestegnen

tis, 04/12/2018 - 19:00

Der var blå blink og spænding i luften, da mere end 600 beredskabsaktører en tåget aften i november deltog i den stort anlagte terrorøvelse, Ragnarok, som fandt sted ved indkøbscenteret City2 i Høje Tåstrup på Københavns Vestegn. Øvelsen testede også SINE-netværket, hvor der blev registreret kommunikation på mere end 170 talegrupper samtidigt.

Under øvelsen fik politi, brandvæsen, sundhedsberedskab mv. mulighed for at træne deres samarbejde og kommunikation på radionettet SINE i en øvelsessituation, der bl.a. omfattede gidseltagning, brandslukning, redning af skud-kvæstede personer og eksplosioner.

Beredskaberne i Københavns Vestegns Politikreds var forud for øvelsen blevet briefet om øvelsen og havde haft mulighed for at gøre sig overvejelser om deres roller og opgaver i en terrorsituation. I den forbindelse blev beredskaberne undervist i forståelsen af netskitser over kommunikationen på SINE, oplyser Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB).

Indsatsledere og vagtcentraler under pres

”Vi vælger at forberede vores folk for at give dem så meget viden og læring med i bagagen som muligt. Forberedelsen er sket på tværs af beredskabsmyndighederne, og vi oplever, at det giver tryghed og styrke i det kaos, som et terrorlignende hændelse efterlader os i”, fortæller vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen, der er leder at patruljetjenesten hos Københavns Vestegns Politi og planlægger af Ragnarok-øvelsen.

Et scenarie med mange døde, sårede og anholdte giver travlhed hos beredskaberne, hvor særligt indsatsledelsen og vagtcentralerne er under stort pres i deres arbejde med at koordinere de mange taktiske enheder og uddelegere opgaver over SINE-radioen.

”Vores kommunikation på SINE fungerede efter planen, og det er meget tilfredsstillende at erfare, at de procedurer, som vi underviser vores folk i, rent faktisk står deres prøve under en så stor hændelse som Ragnarok”, siger Kim Erik Hansen.

Uddannelse er afgørende

Ragnarok-øvelsen blev skudt i gang via en 112-melding kort efter kl. 20, og først et godt stykke efter midnat sluttede øvelsen. CFB har foretaget målinger af radionettet, der bl.a. viser, at der under Ragnarok-øvelsen blev registreret kommunikation på mere end 170 talegrupper (kanaler i SINE) samtidigt.

”Målingerne vidner om ekstrem travlhed hos beredskaberne, hvor vi i en meget presset situation fik afprøvet procedurerne for kommunikationen i SINE-radioerne. Vi er blevet bekræftet i, at SINE er et effektivt værktøj til beredskabskommunikation, og samtidig er vi blevet mindet om, at viden om og uddannelse i brugen af SINE-radioerne er afgørende for, hvordan vi håndterer store hændelser”, siger Kim Erik Hansen.

Bornholm forlænger brandslukningsaftaler med Falck

mån, 03/12/2018 - 19:00

Bornholms Regionskommune har besluttet at forlænge kommunens brandslukningsaftaler med Falck i to år. Aftalerne omfatter brandslukning i Rønne- og Nexø-områderne, og de stod til at udløbe i foråret 2019. Men nu forlænges begge aftaler altså med to år. Der er ikke nogen afklaring om fremtiden for kommunens aftale med Beredskabsstyrelsen i Allinge, der udløber om fem måneder.

Brandslukningen på Bornholm er inddelt i tre distrikter, og i Nexø-distriktet indgik Bornholms Regionskommune i 2011 en seks-årig brandslukningsaftale med Falck. Den aftale er efterfølgende blevet forlænget med to år, og kommunen har nu besluttet at gøre brug af en option på yderligere to års forlængelse. Dermed løber aftalen til april 2021.

I Rønne-distriktet overtog Falck brandslukningen i 2014, og her gør kommunen nu også brug af en option på to års forlængelse, således at også denne aftale løber til april 2021. Aftalen omfatter også den samlede vagtcentralbetjening for brandslukningen på Bornholm.

Ingen afklaring om Nordbornholm

Tilbage står så aftalen om brandslukning i det tredje distrikt, Allinge-distriktet. Her overtog Beredskabsstyrelsen i Allinge brandslukningen i 2014, og denne aftale – der også omfatter varetagelse af højderedningsberedskabet for hele kommunen – udløber den 30. april 2019.

Siden da er udbudsreglerne imidlertid ændret, og ifølge regionskommunen fører det til, at aftalen – der i sin tid blev indgået uden udbud – ikke umiddelbart kan forlænges. Men selv om der kun er fem måneder til aftalens udløb, er der endnu ikke nogen afklaring af, hvad grundlaget for en eventuel ny aftale skal være.

Slog ambulanceredder i ansigtet

mån, 03/12/2018 - 12:30

Kl. 00.39 natten til mandag fik politiet en anmeldelse fra personalet på en ambulance, som kort forinden var blevet sendt til en syg og hjælpeløs person, der lå stille på trappen i en opgang i Gørlev ved Kalundborg. Da ambulanceredderen henvendte sig til den sovende mand, slog manden ud efter redderen, der blev ramt 2-3 gange i ansigtet.

Manden, der formentlig var påvirket af alkohol eller narkotika, var opfarende og urolig, og han ville angribe ambulancepersonalet igen, så de måtte fastholde ham, indtil politiet kom frem. Da politiet ankom, var han faldet til ro.

Manden viste sig at være en 24-årig aarhusianer, der blev sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste. Han blev under politibevogtning kørt til Slagelse Sygehus til fornøden behandling.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at manden kan vente at høre mere fra politiet, når han er frisk nok til at blive afhørt.

Lukning af flygtningecentre giver stort indtægtsfald hos brandvæsen

sön, 02/12/2018 - 19:00

Det store fald i antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, kan nu mærkes på pengepungen hos Vestsjællands Brandvæsen. Flygtningecentrene i brandvæsenets område er nemlig blevet lukket, men da de hidtil har været storleverandører af blinde alarmer, mangler der nu gebyrindtægter på 600.000 kr. i brandvæsenets kasse. I det hele taget er brandvæsenets økonomi forværret med 3 mio. kr. på få måneder.

Da det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen opgjorde økonomien ved udgangen af juni 2018 tydede tallene på et underskud på 3,3 mio. kr. i 2018. Men på få måneder er økonomien blevet yderligere forværret, og nu tegner underskuddet til at blive på 6,4 mio. kr.

En del af forklaringen er, at brandvæsenet får færre indtægter fra udrykning til blinde alarmer. Her sendes der en faktura til ejeren af det brandalarmeringsanlæg, som har udløst alarmen, og især de lokale flygtningecentre har modtaget mange regninger. Men faldet i antallet af flygtninge har medført, at alle flygtningecentre i Vestsjællands Brandvæsens område er nedlagt, og det er ifølge brandvæsenet den primære forklaring på, at der i år mangler gebyrindtægter på 600.000 kr.

Færre indtægter fra kurser og hjemmeplejen

Samtidig er brandvæsenet ramt af, at antallet af brandvagter i Kalundborg er faldet væsentligt, hvilket ventes at give et indtægtstab på 1 mio. kr. i år. Men også salget af kurser falder, ligesom brandvæsenet sjældnere tilkaldes til at hjælpe hjemmeplejen med tunge løft af borgere i Lejre, Sorø og Odsherred. Samlet er det nu forventningen, at brandvæsenets indtægter i år bliver 2,1 mio. kr. lavere end i 2017.

På udgiftssiden er det den tørre sommer med mange naturbrande, som giver økonomiske udfordringer for Vestsjællands Brandvæsen. Den ekstra lønudgift på de kommunalt drevne brandstationer ventes således at blive på ca. 650.000 kr. Desuden har der været en ekstraudgift på 400.000 kr. til en konsulentanalyse af det særlige beredskab i Kalundborg.

I første omgang resulterer den forværrede økonomi ikke i en sparerunde, men brandvæsenet overvejer at lave en handleplan for håndtering af merudgifter og faldende indtægter. Det ventede underskud på 6,4 mio. kr. belaster desuden brandvæsenets likviditet, så der ventes behov for et ekstraordinært lån hos Kalundborg Kommune – der er administrationskommune for Vestsjællands Brandvæsen – på 2,5 mio. kr., som dog ventes tilbagebetalt i begyndelsen af 2019.

Arbejdstilsynet giver påbud til brandvæsen

lör, 01/12/2018 - 14:00

Arbejdet på Østjyllands Brandvæsens vagtcentral er ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det konkluderer Arbejdstilsynet, som nu har givet brandvæsenet et påbud om sikre, at de ansattes sundhed ikke forringes. De ansatte beskriver, at de på næsten hver vagt får skældud af vrede borgere og bliver følelsesmæssigt ramt.

Vagtcentralen i Aarhus modtager hver dag ca. 400-500 opkald, som udover brandudrykninger blandt andet omfatter henvendelser om problemer med parkeringsautomater, driften af ABA-alarmer, elevatorservice, nødkald fra ældre samt opkald fra børn og unge med sociale problemer.

Arbejdstilsynet var i oktober på tilsynsbesøg hos Østjyllands Brandvæsen, og det har nu udløst et påbud vedrørende vagtcentralen. Her påbydes brandvæsenet ”at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed”. Tilsynet skriver videre, at brandvæsenet ”skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt”. Påbuddet skal være efterkommet senest den 1. maj 2019.

Ikke fuldt forsvarligt

Arbejdstilsynet skriver, at tilsynet vurderer, at arbejdet på vagtcentralen ikke i dag er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt at den sundhedsmæssige risiko ved arbejdet ikke er forebygget tilstrækkeligt.

De ansatte på vagtcentralen beskriver, hvordan de modtager opkald fra mennesker, der befinder sig i en presset situation, og at de ofte udsættes for skældud og vredesudbrud over ting, som vagtcentralens medarbejdere ikke har indflydelse på. De får også f.eks. opkald fra børn, der er skræmte og kede af det.

Som eksempler på episoder, hvor de ansatte er blevet følelsesmæssigt ramt, nævnes:

  • En pige på 10-11 år ringer ind til B/U-telefonen, og græder og er bange, fordi hendes mor drikker og har venner på besøg. Vagtcentralens opgave er at tage imod navn og cpr-nummer og sende henvendelsen videre. Medarbejderen er alene på nattevagt, og er meget påvirket at situationen bagefter.
  • En pårørende ringer ind for at oplyse hendes mor er død, den pårørende er stærkt påvirket og begynder at græde. De pårørende ringer ofte meget kort tid efter dødsfald for at afbestille hjemmehjælp mv. Det oplyses at, ugen før samtalen har en medarbejder haft tre dødsfald på samme vagt.
  • Der modtages et nødkald. Borgeren, der har trykket på nødkald, har haft afføring i bukserne og har brug for hjælp fra hjemmeplejen. Opkaldet videregives til hjemmeplejen. 30 minutter senere ringer personen igen, og skælder ud og græder, fordi der ikke er kommet hjælp.
  • En dreng på 15 år ringer ind fordi, ham og hans bror er alene i lejligheden efter et skænderi med faderen, hvilket resulterede i faderen gik med en bemærkning om han vil komme tilbage med en kniv. “

Brandvæsenets ledelse har desuden fortalt Arbejdstilsynet, at mange borgere ringer ind, f.eks. med parkeringsproblemer, uden at vide, at det er brandvæsnet, de får fat i. Det kan opleves som utilfredsstillende. Tonen kan endvidere blive “rustik”, når folk ringer ind og klager over parkering, og det er dagligt, at der ringer sure p-kunder. Ledelsen har herudover kendskab til konflikter mellem plejere i hjemmehjælpen og vagtpersonalet. Endelig er børnetelefonen blevet mere barsk de seneste par år, og det er alvorlige problemer, børnene ringer om.

Stor personaleudskiftning

Overfor Arbejdstilsynet har de ansatte fortalt, at de i høj grad mangler et sted at læsse deres mange oplevelser af. De har gode kollegaer, men der er ofte ikke tid til at få snakket om de svære ting, hvilket medfører, at det hober sig op.

”Efter en nattevagt kan der gå op til seks dage, før man møder på arbejde igen. Så kan man gå med mange uforløste oplevelser. Det er desuden svært, fordi man er alene på nattevagt, og ikke har en kollega at læsse af på. Der er 15 minutters overlap mellem vagterne. Pga. travlhed er det ofte ikke muligt at få snakket om evt. oplevelser”, har de ansatte oplyst.

Om konsekvenserne fortæller de ansatte, at ”man kan være så fyldt op, at et dårligt opkald fra tidligere smitter af på den næste, der er i røret. Man kan være så fyldt op, at man bliver kort for hovedet. Man oplever at blive mere kynisk i forhold til personer, der ringer meget ind, man oplever, at man får en skrappere tone overfor disse personer”.

Arbejdstilsynet konstaterer, at vagtcentralen er normeret til 10 ansatte, men at der de seneste år har været stor udskiftning, så der nu kun er tre ansatte med mere end to års erfaring.

Ny finanslovsaftale: Tættere på fælles helikoptertjeneste

fre, 30/11/2018 - 18:30

Fredag eftermiddag blev der indgået en politisk aftale om finansloven for 2019, og med aftalen rykker man tættere på etableringen af en fælles helikoptertjeneste for Forsvarets redningshelikoptere og regionernes akutlægehelikoptere. Det er således besluttet, at et styrket samarbejde mellem helikoptertjenesterne bliver en del af regeringens kommende sundhedsreform.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om placering af den fjerde akutlægehelikopter ved Saltum i den nordlige del af Jammerbugt Kommune. Helikopteren går i drift den 1. januar 2019 fra en midlertidig placering i Aalborg Lufthavn, og den vil kunne flyve fra basen i Saltum området, så snart den er anlagt.

Som led i finansloven har regeringen og Dansk Folkeparti bekræftet, at de er enige om at styrke det nuværende samarbejde mellem helikopterne i Forsvarets eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR) og regionernes akutlægehelikopterne.

Det fremgår af finanslovsaftalen, at den mere præcise udstrækning af det aftalte samarbejde skal drøftes i forbindelse med regeringens kommende udspil til en sundhedsreform.

DF: Statslig overtagelse af brandvæsenerne bør overvejes

fre, 30/11/2018 - 13:00

En række kommuner har enten forladt de fælleskommunale brandvæsener eller overvejer at gøre det. Dermed står mange ansatte i beredskaberne igen overfor uvished og usikkerhed om deres fremtidige arbejdsforhold og arbejdsvilkår. Derfor mener Dansk Folkeparti, at regeringen bør genoverveje strukturreformen af beredskabet – og eventuelt lade staten overtage brandvæsenerne.

I øjeblikket overvejer en række kommuner at forlade Østsjællands Beredskab, men tidligere har kommuner som Køge, Helsingør, Slagelse og Sønderborg valgt at stå udenfor de fælleskommunale beredskaber. Dermed er kommunerne efterhånden langt fra aftalen mellem regeringen og KL om, at der maksimalt skulle være 20 beredskaber i Danmark – faktisk er der i dag 20 pct. flere.

Det sætter ifølge Dansk Folkepartis kommunal- og beredskabsordfører, Susanne Eilersen, spørgsmålstegn ved, om kommunerne faktisk er i stand til at varetage opgaven.

Susanne Eilersen fortæller samtidig, at hun også er bekymret for de mange ansatte i de kommunale beredskabsfællesskaber, som igen står overfor uvished og usikkerhed i forhold til deres arbejdsforhold og arbejdsvilkår.

Staten skal gribe ind hvis kommunerne fejler

”Såfremt kommunerne ikke selv lykkes med at organisere sig i nye og mere bæredygtige fællesskaber, bør regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier, som kan sikre stordriftsfordele og udnyttelse af synergieffekterne”, siger Susanne Eilersen

”Alternativt bør regeringen overveje organisationen og strukturen af de kommunale beredskabsfællesskaber, herunder en mulig statsliggørelse, hvilket samtidig er beklageligt, idet kommunerne i givet ikke vil få indflydelse på den videre og fremtidige udvikling på området. Men for DF handler det først og fremmest om borgernes sikkerhed og tryghed, og mindre om organisationen og strukturen”, understreger Susanne Eilersen.

Region er klar til lørdagens overtagelse af akutlægebiler

fre, 30/11/2018 - 08:00

Lørdag overtager Region Midtjylland driften af akutlægebilerne i Aarhus, Grenå, Randers og Horsens fra Falck. De nye VW Touareg akutlægebiler er på plads, og regionen har ansat 19 lægeassistenter. Forventningen er, at det tætte samarbejde med hospitalerne om drift af akutlægebilerne vil styrke kvalitet og innovation af den akutte hjælp til borgerne.

Lederen af Region Midtjyllands akutlægebiler og akutbiler, overlæge Bo Nees Iversen, har set frem til denne dag, siden regionsrådet den 31. januar 2018 besluttede at hjemtage driften af akutlægebilerne i den østlige del af regionen.

”Det er en helt ny opgave for Præhospitalet at drive akutlægebiler. Vi har blandt andet skullet købe nye køretøjer og ansætte 19 nye medarbejdere til at assistere lægen og køre bilerne”, fortæller Bo Nees Iversen.

De nye medarbejdere er fundet blandt ambulancebehandlere og paramedicinere, som med deres daglig erfaring i at håndtere akutte, kritiske situationer er rygraden i den akutte indsats.

”Udover at arbejde som lægeassistenter kan de blive uddannet i at klare specialopgaver som modtagelse af patienter med høj risiko for smitte, f.eks. ebola, samt øvelsesaktiviteter og planlægning af beredskab ved større events. Vi forventer, at de nye medarbejdere med deres stærke faglighed kan være med til at udvikle og styrke den samlede præhospitale indsats”, siger Bo Nees Iversen.

Hjemtagning stiller region i stærkere position

De hjemtagne akutlægebiler på de østjyske veje bliver første skridt ind i regional drift af den midtjyske akuthjælp med ambulancer og akutlægebiler. Falck har i mange år har været den primære leverandør af ambulancer, akutlægebiler og reddere, og Region Midtjylland oplyser, at regionen er glad for samarbejdet. Men konkurrencen på markedet er yderst begrænset, og regionsrådet har derfor besluttet, at der er behov for at afsøge andre muligheder.

”Som markedet på området er i dag, vil det være klogt, at regionen får egne erfaringer med, hvad der skal til for at drive akutlægebiler. Den viden og erfaring stiller os i en stærkere position, når vi skal i gang med kommende udbud og andre beslutninger om driften på det præhospitale område. Derudover tror vi på, at det tætte samarbejde på tværs af faggrupper, som ambulancebehandlerne nu bliver en del af, kan være med til at styrke kvaliteten og innovationskraften i den akutte hjælp”, siger Anders Kühnau (S), der er formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

De valgte køretøjer er VW Touareg, som er en SUV med firehjulstræk, 286 hk, automatgear og en tophastighed på 235 km/t. Ved valget af nyt køretøj har der været fokus på sikkerhed, da bilerne både skal kunne accelerere, bremse og manøvrere sikkert under høj fart. Bilen er også udstyret med Night Vision, hvor et infrarødt kamera holder øje med dyr og mennesker i mørket og advarer føreren.

Østsjællands Beredskab på vej mod opløsning

tors, 29/11/2018 - 19:00

Efter at Køge Kommune har besluttet at forlade Østsjællands Beredskab, tyder alt på, at beredskabet nu er på vej mod opløsning. Fire af ejerkommunerne drøfter oprettelsen af et nyt beredskab, som vil indebære, at brandstationerne i Tåstrup og Greve skal erstattes af én ny station. Men flere af de andre og mindre ejerkommuner risikerer at bliver efterladt alene tilbage.

Østsjællands Beredskab er i dag det fælleskommunale beredskab for 325.000 indbyggere i Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Tåstrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk kommuner. Men samarbejdet er aldrig kommet til at fungere, og tidligere på året besluttede Køge Kommune at forlade beredskabet og i stedet genetablere et selvstændigt beredskab.

Selv om den seneste overskrift på Østsjællands Beredskabs hjemmeside er, at ”Østsjællands Beredskab fortsætter uden Køge”, så ser det nu ud til, at Køge Kommunes enegang vil resultere i en opløsning af Østsjællands Beredskab.

Solrød og Stevns risikerer at stå alene

Dagbladet Roskilde skriver, at kommunerne Høje-Taastrup, Vallensbæk, Ishøj og Greve drøfter mulighederne for at oprette et fælles beredskab. I Roskilde Kommune går overvejelsen på at vende tilbage til et selvstændigt beredskab.

Det kan imidlertid efterlade de mindre kommuner Solrød og Stevns alene tilbage. Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), lægger således ikke skjul på, at han ikke ser Solrød som en del af det planlagte beredskab, hvor tanken er, at de nuværende brandstationer i Greve og Tåstrup skal erstattes af en ny, centralt placeret station, der dækker alle fire kommuner.

”Jeg er oprigtig i tvivl om en fælles station i midten af vores område også kan dække Solrød. De fire kommuner danner et nogenlunde cirkelformet geografisk område, og Solrød Kommune vil være som en »knast« på det område, sagt med alt respekt for Solrød, siger Michael Ziegler til Dagbladet Roskilde. I et brev til de tre andre borgmestre uddyber han, at Solrød Kommune næppe vil kunne betjenes af den nye station, hvis responstidskravene skal overholdes.

Lovforslag om autorisation af ambulancebehandlere vedtaget

tis, 27/11/2018 - 15:00

Folketinget har med stort flertal vedtaget lovforslaget om autorisation af ambulancebehandlere og registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere). Lovforslaget blev i dag 3. behandlet i Folketingssalen, og det blev vedtaget med stemmerne 96 for og 9 imod. Alene Enhedslisten stemte imod lovforslaget, men det var begrundet i utilfredshed med andre dele af forslaget.

Med lovforslaget bliver der indført en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for paramedicinere.

Autorisationsordningen indebærer, at ambulancebehandlere efter ansøgning – og under forudsætning af, at de opfylder de uddannelsesmæssige krav – kan opnå autorisation efter autorisationsloven. Paramedicinere vil i forhold til autorisation være omfattet af grundautorisationen som ambulancebehandler. Lovforslaget indebærer også, at der indføres en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere at benytte titlen »ambulancebehandler«. Desuden indføres der en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere, der har fået en supplerende tilladelse, at betegne sig som »ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)«.

Lovforslaget bestod også af andre elementer, herunder en ordning med opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter. Og netop den del af lovforslaget gav anledning til debat, da Enhedslisten ikke kunne støtte, at der blev indført en ny titel og autorisation til behandlerfarmaceuter. Derfor stemte Enhedslisten mod lovforslaget, men understregede, at partiet støtter autorisationsordningen for ambulancebehandlere.

Alle øvrige partier stemte for lovforslaget, der herefter træder i kraft den 1. juli 2019.

Minister: Værditransporter får ikke samme parkeringsregler som brandvæsener

mån, 26/11/2018 - 18:30

I dag gælder færdselslovens almindelige standsning- og parkeringsforbud ikke for politiet, brandvæsener og redningskorps. Og den undtagelse vil – trods et politisk ønske – ikke blive udvidet til at omfatte private værditransporter. Det slår transportminister Ole Birk Olesen fast. Ifølge ministeren kan værditransporternes behov ikke sammenlignes med beredskabets.

Det er Socialdemokratiet, som har ønsket, at private værditransporter af sikkerhedsmæssige årsager får samme muligheder for parkering som f.eks. politiet og beredskabet.

Det følger af færdselslovens § 30 at politiet, Kriminalforsorgen, redningsberedskabet og redningskorps ikke er omfattet af færdselslovens almindelige standsning- og parkeringsforbud, hvis standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet – og der træffes nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Ikke samme hensyn

”Baggrunden for bestemmelsen er, at det for disse køretøjer ofte er nødvendigt at standse eller parkere i strid med de gældende bestemmelser om parkering som led i deres arbejde. Jeg vurderer ikke, at hensynet til at sikre værditransporter parkering som led i udførelsen af deres erhverv kan sammenlignes med de hensyn, som ligger bagfærdselslovens § 30. På den baggrund har jeg heller ikke i sinde at ændre på færdselslovens § 30”, fastslår transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Samtidig påpeger transportministeren dog, at de enkelte kommuner med politiets samtykke kan beslutte at reservere særlige parkeringspladser til f.eks. værditransporter.

Arbejdspladsvurdering retter hård kritik mod Østjyllands Brandvæsens ledelse

sön, 25/11/2018 - 12:00

En ny arbejdspladsvurdering hos Østjyllands Brandvæsen tyder på, at der er alvorlige problemer hos brandvæsenet. Mange medarbejdere angiver således, at de har været udsat for mobning, og over halvdelen af medarbejderne mener ikke, at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra brandvæsenets direktør.

Det er Århus Stiftstidende, som omtaler arbejdspladsvurderingen, hvor 250 af de 378 ansatte hos Østjyllands Brandvæsen har svaret på et spørgeskema om arbejdsmiljøet i det fælleskommunale brandvæsen.

Og resultaterne er ikke positive.

Især er der hård kritik af brandvæsenets øverste ledelse, hvor 54,7 pct. af medarbejderne svarer, at de aldrig eller sjældent stoler på de udmeldinger, der kommer fra direktør Lars Hviid. Hele 68,5 pct. af medarbejderne mener desuden, at direktøren aldrig eller kun sjældent prioriterer trivslen på arbejdspladsen. 52,9 pct. angiver, at de aldrig eller kun sjældent føler sig trygge ved at give udtryk for deres mening. Herudover mener 54 pct. af de ansatte, at alle medarbejderne sjældent eller aldrig bliver behandlet retfærdigt på arbejdspladsen.

Mange tilfælde af mobning

15 ansatte har svaret, at de har været udsat for mobning, hvoraf godt halvdelen oplyser, at mobningen er begået af kolleger, og 37,5 pct., at mobningen er begået af ledere. Tre svarer, de har været udsat for seksuel chikane, heraf to af kolleger og en af en leder. Og ni ansatte har været udsat for det, de selv opfatter som krænkede adfærd fra en leder.

Arbejdspladsvurderingen viser herudover især, at de ansatte mangler informationer og medinddragelse om de store forandringer, organisationen længe har været i gang med. Medarbejderne savner, at ledelsen lytter, og de mener, at organisationen er ”topstyret og diktatorisk”, og at der er tale om nedværdigende og ubehagelig adfærd fra ledelsen, dårlig tone og manglende respekt for de ansatte.

Direktør Lars Hviid har ikke overfor Århus Stiftstidende ønsket at kommentere arbejdspladsvurderingen, før den har været behandlet i brandvæsenets bestyrelse.

Fagforening: Manglende sprogkrav til reddere kan true patientsikkerheden

fre, 23/11/2018 - 18:30

Udsigten til, at der ikke vil blive stillet krav til danske sprogfærdigheder hos udenlandske reddere, som får autorisation som ambulancebehandlere, giver anledning til stor undren og bekymring hos Reddernes Fagforening. Foreningen mener, at der særligt i forbindelse med radiokommunikation er risiko for, at patientsikkerheden bliver truet.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som har besluttet, at der som udgangspunkt ikke vil blive stillet krav om danske sprogfærdigheder for udenlandske ambulancemandskab i forbindelse med den nye autorisationsordning for ambulancebehandlere.

Men hos den nystiftede Reddernes Fagforening er man bekymrede over den beslutning.

”Af erfaring ved vi, hvor svær kommunikation kan være, specielt når man er på et skadested med meget støj, i en ambulance der kører med udrykning på hullede veje med videre. Vi skal kommunikere via SINE-radioer, hvor lyden til tider ikke altid er perfekt, med andre aktører, der ikke altid har rutine i brug af SINE. Hvis sproget under disse situationer også bliver en udfordring, så kommer patientsikkerheden på spil”, skriver Reddernes Fagforening i en udtalelse.

Vigtigt at videregive sikker og korrekt information

”Ambulancereddere er i et erhverv hvor hurtig, god og sikker kommunikation med mange aktører er med til at sikre borgernes sikkerhed i kritisk behandling, både præhospitalt og intrahospitalt. Vi er de første øjne på patienten og skal både give sikker og korrekt information til patienten og læger, helikoptere og til hospitalet, så de er klar til at behandle patienten på bedste vis”, skriver foreningen videre.

Styrelsen for Patientsikkerhed henviser til, at de enkelte ambulanceoperatører har ansvaret for, at de ansatte har de nødvendige faglige såvel som sproglige kompetencer. Men ifølge Reddernes Fagforening skræmmer sporene:

”Senest med tiden i BIOS i Region Syd viste faget, at det er attraktivt for tyske reddere at være ansat i Danmark, og der er mange eksempler fra vores kollegaer på tyske reddere, der fungerede i tjenesten uden at kunne tilfredsstillende dansk. Med reddermanglen i Danmark in mente er vi i Reddernes Fagforening bekymrede for, at den enkelte entreprenør kan fristes til at ansætte ikke-dansktalende personale og evt. parre dem med en dansktalende makker”, skriver foreningen.

Reddernes Fagforening oplyser, at de vil arbejde for at ændre Styrelsen for Patientsikkerheds beslutning.

Region Hovedstaden vil selv køre ambulancer

tors, 22/11/2018 - 21:04

I al stilhed har Region Hovedstaden taget initiativ til at drive en del af ambulancetjenesten i eget regi. Årsagen er ifølge regionen, at de nuværende leverandører – Falck og Hovedstadens Beredskab – i flere tilfælde har haft vanskeligt ved at stille med det ønskede antal ekstra-ambulancer ved større begivenheder. Derfor vil regionen selv indkøbe og drive to ambulancer.

Da Region Midtjylland i sidste måned annoncerede, at de fem regioner ville gå sammen om at indkøbe nye ambulancer, fremgik det, at Region Hovedstaden havde planer om at indkøbe to ambulancer. Det undrede regionsrådsmedlem Anne Ehrenreich (V), der ikke mente, at der i regionsrådet var truffet nogen beslutning om hjemtagning af ambulancedrift.

Region Hovedstaden oplyser imidlertid, at embedsmændene i oktober orienterede regionspolitikerne om, at man ville hjemtage en del af ambulancedriften. Regionen vil således indkøbe de to ambulancer til brug ved større begivenheder ”ud fra en betragtning om at højne kvaliteten og øge konkurrencen på ambulanceområdet”.

Leverandører har haft vanskeligheder

”I dag drifter Akutberedskabet allerede specialkøretøjer og akutlægebiler med egne paramedicinere ansat. Som en naturlige forlængelse af dette, og som følge af, at det i flere tilfælde har været vanskeligt for leverandørerne af ambulanceberedskabet at stille med de ønskede antal beredskaber, ønsker Akutberedskabet at have mulighed for at stille med egne ambulancer og mandskab til særlige større begivenheder”, oplyser regionen.

I dag er det Falck og Hovedstadens Beredskab, der står for ambulancekørslen i Region Hovedstaden. Tidligere stod de to leverandører også for driften af akutlægebilerne, men den opgave har Region Hovedstaden gradvist hjemtaget.

Ingen sprogkrav til udenlandske ambulancebehandlere

ons, 21/11/2018 - 19:00

Statsborgere fra andre EU-lande vil blive omfattet af den nye autorisationsordning for ambulancebehandlere, men Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke stille krav til danske sprogfærdigheder, inden der meddeles autorisation til udenlandske ambulancefolk. Kun hvis ambulancefolkene kommer fra lande udenfor EU, skal de bestå en danskprøve.

I øjeblikket behandler Folketinget et lovforslag om en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for paramedicinere. Men lovforslaget vil ikke kun give danske ambulancebehandlere mulighed for at få den nye autorisation. Også udenlandske ambulancefolk kan søge om autorisation.

Den ansvarlige myndighed, Styrelsen for Patientsikkerhed, oplyser, imidlertid, at der i dag ikke stilles krav til danske sprogfærdigheder forud for meddelelse af autorisation som sundhedsperson, hvis ansøgeren er statsborger i et EU/EØS-land og har fået sin uddannelse indenfor EU/EØS. Styrelsen forventer, at det samme vil komme til at gælde for den kommende autorisationsordning for ambulancebehandlere.

Ambulancefolk fra tredjelande skal bestå prøve

Kun hvis en ansøgning om autorisation kommer fra en person, der ikke er EU/EØS-statsborger eller som ikke er uddannet i et EU/EØS-land, vil der blive stillet sprogkrav. Konkret skal disse ansøgere have bestået ”Prøve i dansk 3” med mindst karaktererne 7, 7 og 10 i henholdsvis læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation.

Sundhedsministeriet understreger dog, at ambulancefolkenes arbejdsgivere altid har et selvstændigt ansvar for at sikre, at de ansatte har de nødvendige faglige såvel som sproglige kompetencer. Den forpligtelse gælder uanset, om der stilles krav om sprogkundskaber i forbindelse med meddelelse af autorisation eller ej.

Falck har reduceret omkostningerne med 483 mio. kr.

tis, 20/11/2018 - 10:00

Falck iværksatte i 3. kvartal 2018 i alt 399 optimeringstiltag, og det er medvirkende til, at Falck nu har reduceret omkostningerne med 483 mio. kr. Dermed er Falck tæt på at nå målet om en omkostningsreduktion på 500 mio. kr. Falck har blandt andet udrullet nye driftssystemer inden for fleet management og dispatch, og ifølge direktøren er Falck ved at genvinde sin styrke.  

Kvartalsregnskab for 3. kvartal 2018 viser, at Falck forbedrede indtjeningen yderligere. Det er ifølge Falck sket ved at gøre forretningen mindre kompleks, forbedre effektiviteten og implementere globale forretningsmodeller.

Falcks omsætning udgjorde 3.288 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 1,4 pct. Omsætningen steg især i forretningsområdet Healthcare, mens der i forretningsområdet Ambulance var en beskeden vækst på 1,8 pct. Derimod faldt omsætningen i forretningsområdet Assistance med 1,9 pct.

Bedre indtjening på ambulancer og autohjælp

Driftsoverskuddet landede på 109 mio. kr. mod 85 mio. kr. i samme periode sidste år. Generelt er Falck blevet bedre til at tjene penge, så selskabets indtjeningsmargin steg mærkbart. Indenfor Ambulance steg marginen fra 2,7 pct. sidste år til 4,7 pct., mens Assistances margin steg fra 11,7 pct. til 16,8 pct.

I 3. kvartal 2018 fokuserede Falck sin forretning yderligere ved at frasælge adskillige virksomheder, som ikke er en del af kerneforretningen, heriblandt Falck Safety Services og Falck Lægehuse. Fokuseringen af forretningen gør det ifølge Falck muligt at opnå yderligere omkostningsreduktionwe og implementere globale forretningsmodeller. I Ambulance har Falck udrullet centrale driftssystemer inden for fleet management og dispatch til 51 pct. af ambulancerne og 42 pct. af frontlinje-medarbejderne. På områderne Finance, IT og HR skrider implementeringen af globale forretningsmodeller frem efter planen.

Direktør: Vi er ved at genvinde vores styrke

“Et år inde i Falcks turnaround ser vi en forbedret lønsomhed. Vores Assistance-forretning er igen i god form, og de finansielle resultater i Ambulance bliver forbedret kvartal for kvartal. Vores turnaround i Healthcare blev igangsat senere end i de andre forretningsområder og har haft negativ indvirkning på vores finansielle fremgang. Vores rapporterede resultater blev betydeligt påvirkede af den oprydning, der pågår i alle forretningsområder, og som kommer til at fortsætte ind i de kommende kvartaler”, fortæller Falcks adm. direktør, Jakob Riis, som tilføjer:

”Vi er ved at genvinde vores styrke, men har stadig et stykke vej at gå. På trods af at vores virksomhed er udfordret, leverer vi stadig service af høj kvalitet. Jeg er stolt over at være del af en virksomhed, hvor medarbejderne udviser omsorg for vores kunder, når disse har brug for det.”

Tre lokale Redning Danmark-stationer er gået konkurs

mån, 19/11/2018 - 18:15

Siden Redning Danmark blev oprettet sidste år, er tre af de lokale stationer gået konkurs. Senest er det selskaberne bag Redning Danmarks stationer i Fredensborg og København, som har kastet håndklædet i ringen, men tidligere på året gik også stationen i Ringkøbing konkurs. Stationerne var tidligere en del af Dansk Autohjælp, men er nu især underleverandører for Falck.

Redning Danmark blev oprettet i 2017, hvor 18 stationsejere forlod SOS Dansk Autohjælp og oprettede deres eget autohjælpsfirma. Kort tid efter indgik Redning Danmark en stor aftale om at fungere som underleverandør for Falck, og siden de har Redning Danmark blandt andet overtaget alle sværvognsopgaver fra Falck.

Det er imidlertid ikke alle de lokale stationer, som har overlevet overgangen til det nye selskab.

I sommers var det selskabet bag stationen i Ringkøbing, Redning Danmark Ringkøbing ApS, der blev sendt til tvangsopløsning af Skifteretten i Herning. Efterfølgende er selskabet registreret som værende under konkurs. Samtidig blev der dog oprettet et nyt selskab på samme adresse, denne gang med navnet Redning Danmark Vestjylland IVS.

To konkurser i Østdanmark

Redning Danmarks nordsjællandske station ligger i Fredensborg, men i begyndelsen af oktober skiftede selskabet bag stationen, Redning Danmark Fredensborg ApS, pludseligt navn til det mere anonyme 3 Oktober 2018 selskabet ApS. Det er ikke en usædvanlig manøvre forud for en konkurs, og den 5. oktober 2018 blev der da også afsagt konkursdekret ved Skifteretten i Helsingør.

Selskabets regnskab for 2017 viste et underskud på 1,2 mio. kr. og en negativ egenkapital. Samtidig påpegede selskabets revisor, at selskabet havde ydet et lån til et medlem af ledelsen. ”Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse”, konstaterede revisoren.

I København ligger Redning Danmarks hovedkontor og den lokale station på adressen Valhøjs Alle 158 i Rødovre. Stationen har været drevet af selskabet Redning Danmark København ApS, som var ejet af holdingselskaberne bag Fredensborg-stationen og Redning Danmarks hovedselskab. Men i begyndelsen af oktober skiftede også dette selskab navn, her til 5 Oktober 2018 selskabet ApS, og den 8. oktober 2018 blev der afsagt konkursdekret ved Skifteretten i Helsingør.

Direktør: Retssag forsinkede omsætning og indtjening

Hos Redning Danmark oplyser adm. direktør Uffe Dalsgaard, at stationernes overgang fra SOS Dansk Autohjælp til Redning Danmark har været dyr – men at der også har været særlige udfordringer på de nu konkursramte stationer:

”Der har været betydelige transformationsomkostninger i forbindelse med at transformere samtlige stationer til et helt nyt setup, ligesom processen og dermed omsætning og indtjening blev forsinket ganske betydeligt med baggrund i den retssag, der var anlagt af SOS imod stationerne og selskabet – en retssag, som stationerne og Redning Danmark A/S i øvrigt vandt. Ligeledes er der lokale forhold på de nævnte stationer, der har udfordret deres evne til at overleve den omkostningstunge og forsinkede proces og dermed tab af omsætning, som det har været at nå frem til der, hvor Redning Danmark A/S er i dag”, fortæller Uffe Dalsgaard.

Forventer højere omsætning end i SOS Dansk Autohjælp

Ifølge Uffe Dalsgaard går udviklingen imidlertid den rigtige vej, således at stationerne i år får en højere omsætning, end de havde, da de indgik i SOS Dansk Autohjælp.

”Koncernen forventer at lande en omsætning på et trecifret millionbeløb i 2018, hvilket er en fremgang for samtlige stationer i forhold til den omsætning, man havde i samarbejdet med SOS. Med de aftaler, der allerede er i hus for 2019, forventes omsætningen i 2019 at stige 15-20 pct.”, siger Uffe Dalsgaard – og tilføjer:

”Det er således min faste overbevisning, at vore stationer er godt klædt på til at varetage de opgaver, vi allerede nu har indgået aftaler omkring for de kommende år. Vi fastholder vort mål om, at Redning Danmark vil være den ledende og mest professionelle vejhjælpsoperatør i Danmark. Vi kan ligeledes konstatere, at Redning Danmark A/S lever op til budgetterne og lander et tilfredsstillende resultat for 2018”.

Skatteminister ønsker helt at fritage deltidsbrandfolk for krav om dagsbeviser

sön, 18/11/2018 - 10:00

Når deltidsbrandfolk i dag anvender en firmabil til at køre til brandstationen for at rykke ud, så gør momsreglerne, at de skal købe et særligt dagsbevis. En nyt lovforslag indebærer, at beviset ikke længere skal købes på forhånd, men skatteministeren vil gerne gå videre og helt fritage deltidsbrandfolk fra kravet om dagsbeviser. Men det kræver godkendelse fra EU.

Hvis deltidsbrandfolk som led i deres normale hverv anvender en firmabil, som er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse (gulpladebil), og der er foretaget fradrag for moms ved anskaffelsen, er de omfattet af vægtafgiftsloven. Men kørsel til brandstationen er ikke erhvervsmæssig anvendelse – det er privat kørsel.

Derfor skal deltidsbrandfolkene i dag købe dagsbeviser til privat kørsel. Dagsbeviset skal imidlertid købes forud for kørslen og medbringes under kørslen, så beviset kan fremvises for politiet eller Skatteforvaltningen ved kontrol. Men deltidsbrandfolk har ikke tid til at købe et dagsbevis inden udrykningen, og med et nyt lovforslag vil reglerne blive ændret, således at dagsbeviset fremover kan købes efter udrykningen.

Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil gerne gå endnu længere:

”Jeg har et ønske om at fritage deltidsbrandmænd m.v. for at købe dagsbeviser i de situationer, hvor de tilkaldes til en udrykningskørsel, men det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt”, fortæller skatteministeren.

Har særlig undtagelse fra EU-regler

De nuværende regler stammer fra EU’s momssystemdirektiv. Her er udgangspunktet, at der er fuld fradragsret for moms på køb af biler, hvis de er indkøbt udelukkende til erhvervsformål. Såfremt bilen anvendes til privat brug, bortfalder fradraget, og der skal betales fuld moms af bilen. Danmark har dog fået en helt særlig tilladelse fra EU, som muliggør køb af et dagsbevis.

Dagsbeviset kan købes, hvis en bil – indkøbt til erhvervsformål – anvendes til privat kørsel, og dermed kan anvendelsen ske, uden at fradragsretten bortfalder. Men umiddelbart rækker tilladelsen ikke til, at det er muligt at fritage deltidsbrandfolk helt fra at købe dagsbeviser.

”Jeg har derfor rettet henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på at finde en model, som fritager den omhandlede kørsel for køb af dagsbeviser, uden at det påvirker momsfradragsretten. Denne proces må dog forventes at tage lidt tid, og derfor foreslås den nuværende ændring gennemført her og nu, da den foreslåede model stiller deltidsbrandmænd bedre end de nuværende regler, hvor man skal købe dagsbevis, inden man kører til udrykning”, oplyser Karsten Lauritzen.

Lilla helikopterlandingsplatform i Aarhus

lör, 17/11/2018 - 19:00

Helikopterlandsindsplatformen ved Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital har lørdag aften et noget usædvanligt udseende. I anledning af Verdens Præmaturdag har Aarhus Universitetshospital således valgt at sætte lilla lys på helikopterlandingsplatformen for at fejre for tidligt fødte børn og vise støtte til deres familier.

Godt 7 pct. af alle børn i Danmark fødes før tiden, og selv om de fleste for tidligt fødte børn overlever uden alvorlige mén, så kan det være en voldsom oplevelse at få et for tidligt født barn. Derfor markeres Verdens Præmaturdag den 17. november 2018 ved at større bygninger over hele verden bliver badet i lilla lys til ære for de 15 millioner børn, som hvert år fødes for tidligt.

I Aarhus er det helikopterlandingsplatformen ved Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som bliver oplyst med lilla lys. Helikopterlandingsplatformen er valgt, fordi den er placeret højt og synligt, men også for at markere et godt samarbejde mellem Region Midtjyllands Neonatale Transport Team, Præhospitalet og Forsvarets redningshelikoptere om transport af nogle for tidligt fødte børn.

”Vi markerer Verdens Præmaturdagen dels for at fejre børnene, men også for at vise vores støtte til de forældre og familier, for hvem den tidlige fødsel har været en stor belastning og bekymring, der påvirker forældrenes psykiske helbred”, siger overlæge Jesper Padkær Petersen fra Aarhus Universitetshospital.

Næstved sender flere penge til brandvæsen

lör, 17/11/2018 - 10:30

Næstved Kommune har besluttet at bevilge yderligere 300.000 kr. om året til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning. De ekstra penge er nødvendige for at opretholde 1-minutsberedskabet i dagtimerne på brandstationen i Næstved, efter at det har vist sig, at indtægterne fra brandstationens værksted er blevet lavere end ventet.

Siden 2014 har der i dagtimerne været 1-minutsberedskab på brandstationen i Næstved. Beredskabet blev etableret for at forbedre responstiderne, og dengang blev styrkelsen af beredskabet i alt budgetteret til 2,95 mio. kr. årligt.

For at udnytte den ledige arbejdstid, som de nye brandfolk fik mellem udrykningerne, blev der etableret et værksted, som skulle servicere og vedligeholde Næstved Kommunes tjenestekøretøjer. Det skulle generere en indtægt på 1,5 mio. kr. årligt, som skulle medfinansiere en del af det styrkede beredskab.

Sender regninger med avance

Nu har det imidlertid vist sig, at den forventede indtægt på 1,5 mio. kr. på værkstedsdriften ikke holder i virkeligheden. Det skyldes blandt andet, at antallet af biler er færre end forudsat.

For at sikre den forventede indtægt har Midt- og Sydsjællands Brand og Redning derfor tillagt avance på timer og reservedele. Det har til gengæld medført, at Næstved Kommune ikke kan få sit budget og regnskab for køretøjer til at hænge sammen, til trods for at der er indkøbt nyere biler og foretages færre reparationer.

Næstved Kommune og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har beregnet, at det med et øget årlig tilskud på 300.000 kr. vil være muligt at fastholde det forudsatte beredskab i dagtimerne, samtidig med at Næstved Kommune vil få afregnet værkstedsopgaverne uden avance og med en fast aftalt timepris. Den ekstraregning er nu godkendt politisk.

Næstved Kommunes betaler i forvejen 18,3 mio. kr. om året til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Sidor