Besök: idag 33, vecka 3.557, månad 24.377  förra: dagen 1.613, veckan 11.471, månaden 38.609
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 8 minuter sedan

Ingen penge til brandvæsenerne i ny økonomiaftale

fre, 08/06/2018 - 19:00

For få måneder siden bebudede KL, at organisationen ville kræve flere penge til de kommunale beredskaber i dette års økonomiforhandlinger med regeringen. Nu er økonomiaftalen så indgået, og den byder på 1,7 mia. kr. ekstra til børn og ældre – men der er ingen penge til beredskabsområdet.

I 2014 indgik KL en økonomiaftale med staten, hvor et af elementerne var, at de kommunale beredskaber skulle lægges sammen til ca. 20 beredskabsenheder, og at de nye beredskaber skulle finde besparelser på ca. 175 mio. kr.

Økonomiaftalen har været stærkt upopulær, da den har medført store besparelser på det operative beredskab i mange kommuner.

KL har også tidligere tilkendegivet, at organisationen mener, at staten er løbet fra aftalen. KL mener nemlig, at staten til gengæld for besparelserne havde lovet, at der ville blive flyttet opgaver fra Beredskabsstyrelsen til kommunerne, hvilket ikke er sket. Økonomiaftalen indeholdt dog ikke et sådant løfte, men alene en tilkendegivelse af, at der skal være en dialog om, hvordan der sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem kommuner og stat.

Ønskede flere penge – fik ingen

Senest meldte KL så ud, at man gik til årets økonomiforhandlinger med et krav om flere penge til beredskaberne. Det skete under henvisning til, at hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber.

I denne uge blev KL og regeringen imidlertid enige om økonomiaftalen, og der er ingen penge til beredskaberne, som slet ikke omtales i den 33 sider lange aftale. Det primære indhold i aftalen er i stedet, at den kommunale serviceramme for 2019 øges med 1,7 mia. kr., som skal anvendes til prioritering af borgernær kernevelfærd til børn, ældre og folkeskolen.

Heller ikke forsvarsforliget, der blev indgået i januar, gav ekstra penge til de kommunale beredskaber. Forliget tilførte 12 mia. kr. til Forsvaret, hvoraf Beredskabsstyrelsen får en forøgelse af budgettet med 5 mio. kr. om året i 2018 og 2019, stigende til 25 mio. kr. i 2020, 42 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 37 mio. kr. i 2023.

Brandfolk fra store dele af Sjælland var indsat ved storbrand på sygehus

fre, 08/06/2018 - 14:00

Tirsdagens storbrand på Holbæk Sygehus resulterede i en af de største beredskabsindsatser på Sjælland i mange år. Udover de lokaler beredskaber blev der tilkaldt assistance fra bl.a. Roskilde, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby, Hedehusene og Næstved. Samtidig fik brugen af droner afgørende betydning for slukningsarbejdet.

Alarmen indløb kl. 23.39, og allerede ved de lokale brandfolks ankomst var branden voldsom. Den spredte sig til flere teknikbygninger, lager og administration.

Vestsjællands Brandvæsen i Holbæk fik assistance fra brandvæsenets stationer i Tuse Næs, Tølløse, Nykøbing Sjælland og Kirke Hyllinge. Østsjællands Beredskab assisterede fra Roskilde, mens Beredskab Øst rykkede ud fra Gladsaxe, Gentofte og Lyngby. Beredskabsstyrelsen i Næstved og Hedehusene assisterede ligeledes. Herudover deltog det frivillige beredskab.

Netop det frivillige beredskabs drone fik en vigtig rolle i slukningsarbejdet, da den kunne anvendes til at lokalisere ildlommer.

Branden opstod tilsyneladende i en tørretumbler på sygehusets vaskeri. Vaskeriet er placeret et stykke væk fra selve sygehuset, og selv om branden var ude af kontrol i omkring fem timer, så der var på intet tidspunkt risiko for, at den skulle sprede sig til selve sygehuset.

Omkring 4.000 kvm. bygninger gik tabt i storbranden.

Foto: Morten Sundgaard, Skadestedsfotograf.dk

Region: Nej, præhospital motorcykel er ikke en aprilsnar

tors, 07/06/2018 - 19:00

Det er ikke en aprilsnar, at Region Hovedstadens Akutberedskab har indkøbt en motorcykel. Det slår regionen fast, efter at et regionsrådsmedlem har omtalt indkøbet som en mulig aprilsnar. Både paramedicinere og læger skal uddannes til at håndtere motorcyklen, der især skal anvendes ved arrangementer som Folkemødet, Distorton og løbe- og cykelløbsarrangementer.

Det er regionsrådsmedlem Torben Kjær, som efter at have hørt om indkøbet af motorcyklen har spurgt regionen, om der er tale om en aprilsnar. Men det er der ikke. Direktionen i Region Hovedstadens Akutberedskab har besluttet at indkøbe en motorcykel, der skal indgå i det præhospitale beredskab.

Motorcyklen er af typen BMW R1200 GS. Den er specialopbygget til de præhospitale funktioner. Derudover er der indkøbt seks køredragter inkl. hjelm. Motorcyklen skal føres af medarbejdere, som alle har motorcykel kørekort i forvejen, men der er afholdt supplerende køreteknisk kursus for seks medarbejdere. Totalprisen for anskaffelsen er dermed ca. 300.000 kr.

Anvendes kun ved planlagte arrangementer

Motorcyklen skal anvendes ved planlagte arrangementer, hvor ambulancer og akutlægebiler kan have svært ved at komme hurtigt frem, f.eks. i naturen eller gennem større folkemængder. Motorcyklen er således ikke afhængig af fastbanet vej. Den skal bl.a. bruges ved større offentlige events i regionen som Distortion i København og Folkemødet på Bornholm.

Regionen oplyser desuden, at indkøbet er foretaget på baggrund af akutberedskabets egne erfaringer med fremkørsel til vanskeligt tilgængelige patienter – primært ved Folkemødet på Bornholm og diverse løbs- og cykelløbsarrangementer i Hovedstadsområdet. Men der er også gode erfaringer fra andre europæiske storbyer, f.eks. anvender London Ambulance Service motorcykler ved høj trafiktæthed.

Både læger og paramedicinere kan bemande

Både paramedicinere og læger bliver uddannet til at køre motorcyklen. De første to læger og de første fire paramedicinere er blevet uddannet.

Læger og paramedicinere har modtaget køreteknisk undervisning, som er opdelt i tre moduler:

  • 2-dages uddannelse i basal køreteknik der er målrettet den indkøbte motorcykel.
  • 1-dags uddannelse i kørsel på løst grundlag som grus, græs og andet terræn med nedsat friktion.
  • 1-dags uddannelse på lukket bane, hvor der øves hastighedskørsel med kontrolleret nedlægning og optimal bremsning.

Motorcyklen medbringer medicin og udstyr til at påbegynde akut livreddende behandling og hjerte-lunge-redning, indtil akutlægebil og ambulance når frem og kan fortsætte behandlingen og transporten af den syge eller tilskadekomne borger. Da der kun er tale om indsættelse af motorcyklen i forbindelse med planlagte events, besluttes bemandingen ud fra en konkret risikovurdering af den enkelte event.

Roskilde skal fortsat assistere ved brande i Lejre Kommune

ons, 06/06/2018 - 19:00

Brandstationen i Roskilde skal fortsat dække brand- og redningsindsatser i den østlige del af Lejre Kommune. Det har Vestsjællands Brandvæsen og Østsjællands Beredskab aftalt. Den nye aftale omfatter et område med ca. 3.450 indbyggere, hvor der også fremover skal afsendes en autosprøjte fra Roskilde. Det får Vestsjællands Brandvæsen 275.000 kr. for om året.

Den nye aftale mellem de to beredskaber er allerede trådt i kraft, og den indebærer, at Østsjællands Beredskabs station i Roskilde rykker ud ved alarm om brand, redning samt akutte uheld med farlige stoffer. Aftalen omfatter et område i den østlige del af Lejre Kommune med ca. 3.450 indbyggere samt det vestgående spor af motorvejen.

Der skal alene afsendes en autosprøjte fra Roskilde. Det koster Vestsjællands Brandvæsen 275.000 kr. om året, såfremt der er 10 udrykninger eller derunder. Yderligere udrykninger vil koste 7.038 kr. pr. stk.

Erstatningskrav skal rettes mod Vestsjællands Brandvæsen

I aftalen mellem de to beredskaber bliver det slåer fast, at hvis en brandskadelidt rejser krav om erstatning som følge af forsinket udrykning, manglende brandslukningsmateriel eller tilsvarende, så skal vedkommende henvises til at rejse krav mod Vestsjællands Brandvæsen, der dog forbeholder sig retten til at gøre regreskrav gældende overfor Østsjællands Beredskab.

Når autosprøjten i Roskilde rykker ud til Lejre, indkaldes der deltidsbrandfolk for at genetablere beredskabet i Roskilde.

Enigt Folketing kritiserer tilskueres adfærd ved trafikulykker

tis, 05/06/2018 - 19:00

Nysgerrige tilskuere er i stigende grad et problem på ulykkessteder, hvor de risikerer at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver. Men et enigt Folketing står bag en opfordring til borgerne, hvor de understreger vigtigheden af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade.

Det var Dansk Folkeparti, som havde taget initiativ til en forespørgselsdebat i Folketingssalen, hvor partiet spurgte regeringen, hvad den vil gøre for at ”forhindre nysgerrige og anmassende personer i at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver i forbindelse med ulykker?”.

Peter Kofod Poulsen indledte med at forklare baggrunden for debatten:

”Der findes simpelt hen intet meningsfuldt ved ulykker, men det gør det endnu mere meningsløst, hvis de folk, som skal være der på pletten med hjælpen, som skal nå frem og redde liv, som skal sørge for at værne om de mennesker, der er kommet i vanskeligheder, ikke kan nå frem enten på grund af nysgerrige, der stimler sammen i kødrande, folk, der tager billeder, eller andre, der søger bevidst at genere myndighederne, når de skal nå frem i bestræbelsen på at redde folk på det, der vel kan kaldes den værste dag i ens liv – den dag, man kan blive udsat for en katastrofe, og hvor man har brug for andres hjælp. Det findes der ikke noget meningsfuldt i”.

”Jeg synes, det er væsentligt, at vi i Folketinget diskuterer den situation, at der jo desværre nogle gange er en tendens til, at det er svært for dem, der skal håndhæve lov og orden, at det er svært for vores myndigheder at nå frem i ulykkessituationer – at de kan have vanskeligt ved det, fordi nogle stiller sig i vejen. Det er et meget, meget stort problem, og det er med til at gennemhulle den tryghed, vi vel alle sammen skal have, både til hinanden, men også til samfundet, den dag, vi selv kommer i vanskeligheder. Der skal i hvert fald være nogle til at tage hånd om det”, sagde Peter Kofod Poulsen.

Minister: Politiets og redningsfolkenes indsats må ikke hæmmes

Derefter gik justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på talerstolen:

”Denne forespørgsel rejser et rigtig vigtigt emne, hvor en offentlig debat bestemt er gavnlig. Jeg tror ikke, at der er noget nyt i, at ulykker tiltrækker sig den menneskelige opmærksomhed. Det kan jo både være for at se, om man kan hjælpe til på nogen måde, eller det kan være af ren og skær nysgerrighed. Men det må selvfølgelig aldrig være sådan, at personer i ulykkessituationer hindrer eller hæmmer politiets, ambulancereddernes eller brandfolks arbejde, fordi de står og tager billeder eller lignende”, sagde ministeren – og fortsatte:

”Det siger sig selv, at det er fuldstændig uacceptabelt og total mangel på respekt for de tilskadekomne, deres pårørende og det politi og redningsmandskab, som har til opgave at hjælpe dem, der er kommet til skade. Det hører ingen steder hjemme, at nogle kan finde på at lægge hindringer i vejen eller besværliggøre arbejdet for de mennesker, der står i frontlinjen, med at udføre et livsvigtigt arbejde for at hjælpe os andre, når vi er i nød. Det er jo dem, der skal passe på os alle sammen og komme til hjælp, når vi har brug for det.

Det kan være strafbart at hindre eller hæmme politiets og redningsmandskabets arbejde. Straffelovens § 119, stk. 3, kriminaliserer hindringen af bl.a. politiets, ambulancereddernes og brandfolks arbejde. Hvis nogen forhindrer deres arbejde, kan det være strafbart efter bestemmelsen, men for at kunne blive straffet, er der et krav: At den gældende har forsæt, som det hedder i strafferetten, til at forhindre udførelsen af arbejdet, f.eks. hvis man gør det med vilje. En overtrædelse af § 119, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Politiets erfaring er, at selv om de oplever stigende udfordringer med nysgerrige personer ved uheldssteder, følger langt de fleste heldigvis politiets anvisninger og afspærringer.

Herudover er det sådan ifølge færdselslovens § 7, stk. 5, at uvedkommende ikke må komme så tæt på et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes. Tilfælde, hvor forbipasserende tager billeder eller optager video af et uhelds- eller brandsted, vil efter omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af færdselslovens § 7, stk. 5, hvis redningsarbejdet af den grund er blevet hæmmet. For at kunne blive straffet efter bestemmelsen i færdselsloven er det et krav, at den pågældende har udvist uagtsomhed. En overtrædelse af færdselslovens § 7, stk. 5, straffes med bøde”.

Et personligt ansvar

Justitsministeren fortsatte:

”Men uanset hvad der end kræves – for man kan jo blive straffet efter de to bestemmelser – så ændrer det jo ikke ved, at man skal tænke sig om og grundigt overveje, om man er til gene for de politi- eller redningsfolk, der rent faktisk har noget at gøre på stedet. Vi har alle sammen et personligt ansvar for at udvise den fornødne hensynsfuldhed, respekt og omtanke for de tilskadekomne, og vi skal hver især gøre vores til, at politi og redningsmandskab i en ulykkessituation har de bedst mulige arbejdsvilkår.

Det skal jo ikke være sådan, at politi og redningsfolk skal have fokus på at fjerne nysgerrige og anmassende personer, der stimler sammen omkring et ulykkessted. Politiets primære fokus i ulykkessituationer er rettet mod at redde liv, at løse politimæssige opgaver i direkte tilknytning til ulykken, f.eks. trafikregulering og afskærmning, og at koordinere den samlede redningsindsats.

Når det er sagt, går jeg naturligvis ud fra, at politiet bruger de redskaber, de har. Det gælder også muligheden for at rejse sigtelse, hvis de vurderer, at det er relevant i den konkrete situation”.

Herefter påpegede justitsministeren, at politiet er opmærksom på udfordringerne med den uhensigtsmæssige adfærd med nysgerrige personer ved ulykkessteder, og at politiet har fokus på, hvordan de bedst imødegår udfordringen, når de rykker ud til en ulykke.

”Myndighederne er altså allerede opmærksomme på problemet, men der er behov for en yderligere oplysningsindsats. Rigspolitiet vil derfor i dag komme med et oplysningsinitiativ – og igen her vil jeg også sige: Lad os bare kalde det en moralsk opsang – som skal være med til at øge borgernes opmærksomhed om deres adfærd i forbindelse med ulykker og få dem til at tænke mere over konsekvenserne af deres adfærd i sådan nogle situationer. Rigspolitiets vil samtidig generelt vejlede om, at det efter omstændighederne kan være strafbart at hindre eller hæmme politiets og redningspersonalets arbejde i ulykkessituationer”.

Opfordring fra enigt Folketing

Den efterfølgende debat viste, at der var stor enighed blandt Folketingets partier, og det var da også et enigt Folketing, som efterfølgende vedtog denne udtalelse:

”Folketinget understreger vigtigheden af det personlige ansvar og af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade eller der er risiko herfor. Folketinget noterer sig, at det efter omstændighederne vil være strafbart at lægge hindringer i vejen for, at ambulancereddere, brandfolk og politiet kan udføre deres arbejde. Folketinget noterer sig desuden, at politiet er opmærksomme på problemet, og at politiet fremover vil arbejde for at øge borgernes opmærksomhed på konsekvenserne af deres adfærd i ulykkes- og andre krisesituationer”.

Tempo 100-ambulancer i Syddanmark vil koste 8 timer ekstra om dagen

mån, 04/06/2018 - 19:00

Hvis ambulancerne i Region Syddanmark får Tempo 100-godkendelser, så vil de kunne medbringe mere og bedre udstyr. Til gengæld vil de skulle køre langsommere på motorvejene, når de ikke kører udrykningskørsel, og en ny beregning viser, at ambulancerne dermed vil skulle tilbringe ca. 8 timer ekstra på vejen hver dag. Samtidig vil ændringen formentlig ikke kunne ske uden et nyt udbud.

I 2015 blev det muligt at få en Tempo 100-godkendelse for ambulancer. Godkendelsen indebærer, at ambulancernes tilladte totalvægt øges fra 3.500 kg. til 6.000 kg. Dermed kan de medbringe mere udstyr. Konsekvensen er dog, at ambulancerne underlægges nye hastighedsgrænser, når de ikke kører akutte ambulancekørsler. På motorvej må en Tempo 100-ambulance køre 100 km/t, mens den på landevej må køre 80 km/t.

Region Syddanmark har regnet på, hvad konsekvensen for ambulanceberedskabet vil være, hvis regionens ambulancer fremover skal overholde nye hastighedsgrænser. Hvis der tages udgangspunkt i ambulancernes kørselsmønstre i 2017, så vil der med Tempo 100-godkendelse skulle bruges ca. 8 timer ekstra om dagen på at køre det samme antal ture. Fordelt på regionens fire delaftaler ser beregningen således ud:

  • Delaftale Sønderjylland: 2,6 timer dagligt
  • Delaftale Fyn: 2,2 timer dagligt
  • Delaftale Sydvestjylland: 1,3 timer dagligt
  • Delaftale Trekantsområdet: 2,2 timer dagligt
Responce-kontrakt kan ikke ændres

Samtidig har Region Syddanmark foretaget en vurdering af, om det vil være i overensstemmelse med udbudsreglerne at ændre specifikationerne på ambulancerne.

Ifølge regionens jurister vil specifikationerne uden videre kunne ændres for regionens egen ambulanceoperatør, Ambulance Syd. Men det ser anderledes ud i forhold til Responce, der står for ambulancekørslen i Trekantsområdet.

Regionen vurderer således, at der vil være tale om en væsentlig ændring af kontraktgrundlaget med Responce. De nuværende ambulancer hos Responce er nemlig specialfremstillede med fokus på at holde deres vægt nede. Hvis vægtkravene ændres, vil Responce kunne købe billigere standardambulancer. Hertil kommer, at regionen vil skulle tilkøbe yderligere bemanding af ambulancer, hvis der skal kompenseres for ambulancernes langsommere kørsel.

Alt i alt er det regionens vurdering, at der samlet set vil blive tale om, at kontrakterne ændres mere end de 10 pct. af kontraktværdien, som normalt vil være lovligt.

Brandfolk har i år brugt 1.145 timer til brandvagt på overbelagte sygehuse

sön, 03/06/2018 - 19:00

I år har brandfolk fra landets beredskaber indtil videre brugt 1.145 timer på sidde brandvagt på hospitalsafdelinger, der har været ramt af overbelægning. Det viser en ny opgørelse fra de kommunale beredskaber. Der er tale om en kraftig stigning i forhold til 2017, hvor der hele året blev brugt 180 timer på samme opgave.

De 24 beredskaber har udarbejdet en opgørelse til Beredskabsstyrelsen, som viser, at danske brandfolk fra 2015 og frem til 1. maj 2018 i alt har anvendt 4.229 timer på at sidde brandvagt på danske hospitalsafdelinger i forbindelse med overbelægning på afdelingen.

Fordelt på de fire år ser timeforbruget således ud:
  • 2015: 2.190 timer
  • 2016: 714 timer
  • 2017: 180 timer
  • 2018: 1.145 timer (til 1. maj 2018)

Beredskabsstyrelsen bemærker, at det er uvist, om og i givet fald hvor mange timer danske brandfolk årligt siden 2015 har brugt på at sidde brandvagt på hospitalsafdelinger i andre sammenhænge end overbelægning.

Brandstifter dømt til anbringelse på sikret afdeling

sön, 03/06/2018 - 13:00

En 24-årig mand er ved byretten i Aarhus blevet dømt for at have påsat 57 brande forskellige steder i Aarhus sidste år. Dommen lød på anbringelse på en sikret afdeling uden længstetid. Det betyder, at der ikke er sat nogen slutdato for, hvornår han eventuelt må komme på fri fod. Den 24-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke.

Den 24-årige blev anholdt efter et tip sidste år og erkendte hurtigt at have stået bag mange brande. Blandt andet har han sat ild til en skole i Brabrand, en spejderhytte i Brabrand, en lagerhal i Tilst og en institution i Brabrand samt påsat en række andre mindre og større brande.

Ingen personer kom til skade ved brandene, men flere steder er der sket skader for flere hundredetusinde kroner.

”Jeg er meget tilfreds med, at dommeren valgte at følge anbefalingen fra mentalundersøgelsen og fra retslægen”, siger anklager Rosa Pape.

Bekendtgørelse om ny ambulancebehandleruddannelse er nu udstedt

sön, 03/06/2018 - 10:00

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har nu udstedt den bekendtgørelse, der skal regulere den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler. Bekendtgørelsen, som først træder i kraft den 1. januar 2019, indeholder blandt andet bestemmelser om uddannelsens opbygning, om kompetencemålene for uddannelsen og om den afsluttende prøve.

Den nye bekendtgørelse erstatter den gældende bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til redder. Den gamle bekendtgørelse vil dog stadig gælde for de elever, der inden 1. januar 2019 er begyndt på redderuddannelsen.

Bekendtgørelsen slår fast, at redderelever med specialet ambulanceassistent vil kunne overgå til den nye uddannelse i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med praktikvirksomheden.

Læs hele bekendtgørelsen her.

Østsjællands Beredskab har kurs mod kæmpe underskud i 2018

lör, 02/06/2018 - 19:00

Økonomien i Østsjællands Beredskab er hårdt presset, og beredskabet forventet at få et underskud på næsten 10 mio. kr. i 2018. Årsagen er især, at processen med en ny risikobaseret dimensionering er havareret. Men også prisstigninger fra Falck, manglende salg af kurser til ejerkommunerne samt tabte indtægter efter udbud i ejerkommunerne forklarer den stærkt forværrede økonomi.

Østsjællands Beredskab havde egentlig budgetteret med et overskud på 9,8 mio. kr. i 2018. Det skulle blandt andet give mulighed for at anvende 5 mio. kr. til investeringer i nyt materiel. Men i den korte tid, som er gået siden budgettet blev lagt, er situationen blevet væsentligt forværret, og nu forventer beredskabet kun et overskud på 0,2 mio. kr.

I forhold til budgettet bliver der således tale om et merforbrug på hele 9,6 mio. kr.

Falck kræver højere betaling

Ifølge beredskabet skyldes underskuddet især, at den politiske proces om en ny risikobaseret dimensionering er havareret efter Køge Kommune beslutning om at forlade det fælleskommunale beredskab. Dermed har det ikke været muligt at forhandle nye kontrakter på plads med Falck – og de nye kontrakter skulle ellers have givet en besparelse på 5 mio. kr. om året.

De hidtidige kontrakter med Falck udløb ved udgangen af 2017, og det har derfor været nødvendigt at forlænge dem.  ”Det kan efter udbuddet konstateres, at de tidligere kontrakter har været billigere end den pris, der kan opnås i dag, og det har ikke været muligt at forlænge kontrakterne på samme vilkår, hvilket kan være en del af en tendens, der ses over hele landet, hvor Falck hæver priserne af forretningsmæssige årsager. Forlængelserne af de nuværende kontrakter medfører derfor et merforbrug på 1,6 mio. kr.”, konstaterer Østsjællands Beredskab.

Færre indtægter på kurser og vagtcentral

Desuden må beredskabet konstatere, at der er mindre indtægter på salg af kurser end forventet. Beredskabskommissionen besluttede ellers i forbindelse med godkendelse af budgettet for 2017, at beredskabet skulle gennemføre en ekstra indsats for at sælge kurser til flere interessentkommuner med en forventet merindtægt på 1 mio. kr.

Nu er der imidlertid gennemført en salgskampagne og taget kontakt til alle kommuner, men til trods for, at beredskabet selv mener, at deres priser er konkurrencedygtige, er det ikke lykkes at sælge flere kurser, da kommunerne ikke har ønsket at skifte leverandør.

Hertil kommer, at beredskabets sikringsafdeling forventer mindreindtægter på 1,1 mio. kr. som følge af udbud og lavere priser. Vagtcentralens serviceopgaver vil herudover resultere i en mindreindtægt på 0,4 mio. kr. på overvågning af tyverialarmer som følge af udbud og heraf ændrede vilkår for opgaven. Endelig forventes en merudgift på 0,5 mio. kr. til ekstern bistand i forbindelse med beregning af scenarier og konsekvenser af Køge Kommunes udtræden af beredskabet samt en ny model for bidrag.

Betinget fængsel for alvorlig brandulykke

lör, 02/06/2018 - 10:00

En 21-årig mand er blevet idømt 14 dages betinget fængsel for at have hældt brændbar væske på en ring ved et skater-arrangement, som blev afholdt i Sønderborg i 2017. Ved ulykken blev flere personer forbrændt. Sønderborg Skateklub blev derimod frifundet for strafansvar efter arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.

Om aftenen den 20. maj 2017 var der på Nørrebro i Sønderborg arrangeret en opvisning, hvor skatere blandt andet skulle springe gennem en brændende ring.

På et tidspunkt mente en 21-årig hjælper, at der ikke var ild nok på ringen, og han hældte derfor yderligere brændbar væske på. Det medførte en eksplosionsagtig antænding, som gav seks børn og en voksen alvorlige forbrændinger.

Den frivillige 21-årige hjælper blev tiltalt for uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 og beredskabslovens § 71, nr. 1. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om fængselsstraf. Sønderborg Skateklub var som arrangør tiltalt efter arbejdsmiljøloven. Her havde anklagemyndigheden nedlagt påstand om bøde.

Anklager er tilfreds med dommen

Nu er der så faldet dom i sagen, og byretten i Sønderborg har idømt den 21-årige hjælper 14 dages betinget fængsel, mens Sønderborg Skateklub blev frifundet for strafansvar efter arbejdsmiljøloven.

”Vi har vurderet, at sagen var så alvorlig, at den skulle udløse en fængselsstraf for den unge mand, der hældte væske på ringen. Den vurdering har retten været enig i, og det er vi i sagens natur tilfredse med”, siger senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsen, som førte sagen for Syd- og Sønderjyllands Politi.

”Med hensyn til Sønderborg Skateklub vil vi læse dommens præmisser grundigt igennem og tage stilling til, om vi vil indstille sagen til anke ved Statsadvokaten”, siger Rikke Brændgaard-Nielsen.

Viking tjener nu penge på autohjælp i Danmark

lör, 02/06/2018 - 09:00

For første gang siden etableringen i Danmark i 2014 har norske Viking nu fået overskud på de danske autohjælpsaktiviteter. Kombinationen af en stærkere indtjening og en reduktion af lønomkostningerne har i 2017 givet Viking et overskud på 1,7 mio. kr. Vikings station i København – det tidligere Camoni – taber dog stadig penge.

Vikings danske datterselskab fik i 2017 en fremgang i bruttofortjenesten, der steg fra 10,1 mio. kr. til 11,6 mio. kr. Samtidig blev antallet af medarbejdere reduceret fra 29 til 26, og det fik lønomkostningerne til at falde fra 9,5 mio. kr. til 8,6 mio. kr.

På bundlinjen fik Viking et overskud på 1,7 mio. kr., mod et underskud på 1,1 mio. kr. i 2016. Overskuddet er dog påvirket af, at valutakursreguleringer har givet en indtægt på 1,3 mio. kr., så reelt er overskuddet kun på 0,4 mio. kr.

Viking har i 2017 indgået en 10-årig aftale om leje af nyt hovedsæde, som er under ombygning. Viking flytter ind i år.

Stadig underskud i København

Autohjælpsassistancerne i Viking ydes fra et netværk af lokale stationer, som har lokale ejere. Viking ejer kun stationen i København, som er det tidligere Camoni i Hvidovre. Her var der også en positiv udvikling i 2017 med stigende bruttofortjeneste og faldende omkostninger, men bundlinjen viste alligevel et underskud på 1,2 mio. kr. Det er dog væsentligt bedre end i 2016, hvor underskuddet var på 3,7 mio. kr. Antallet af medarbejdere faldt fra 30 til 26.

I 2017 solgte Viking en del af Camonis gamle aktiviteter, hvilket gav en avance på 2,6 mio. kr. De tidligere ejere af Camoni ejer dog stadig 9,5 pct. af Viking København, mens Vikings danske selskab ejer resten. Viking har option på at overtage den sidste del af Viking København på nærmere fastsatte vilkår, som dog endnu ikke er opfyldt. Prisen vil være på mellem 5 og 10 mio. kr.

Politiet indsætter offroad-motorcykler på Vestegnen

fre, 01/06/2018 - 18:00

Motorcykelbetjente på lette offroad-motorcykler bliver fremover en del af trafikbilledet på Københavns Vestegn. Københavns Vestegns Politi har nemlig købt og indrettet to nye uniformerede politimotorcykler, som er mindre, væsentlig lettere og konstrueret til også at køre offroad – altså i mere ufremkommeligt terræn, på stier og lignende.

”Vi oplever jævnligt, at gerningsmænd på knallerter stikker af via de mange stisystemer, vi har i politikredsen – det har givet os udfordringer, men nu får de helt klart sværere ved det”, fortæller politiinspektør Mogens Lauridsen, Københavns Vestegns Politi.

Politiinspektøren tilføjer, at de mere adrætte, smidige og rappe motorcykler ikke uden videre kører rundt på stier, mellem boligblokke eller i naturområder. De kan sættes ind, når politiet skal løse en konkret politiopgave uden for almindelig asfaltvej, hvor politiets andre tungere køretøjer har begrænsninger. Det kan for eksempel være forbrydelser, hvor kriminelle undviger, humanitære eftersøgninger, ulovlige knallerter, andre færdselsovertrædelser eller mistanke om anden kriminalitet.

Alle færdselsbetjente ved Københavns Vestegns Politi skal kunne køre på maskinerne. De får et supplerende specialkursus med kørsel på offroad-bane og i kuperet terræn.

BMW F 700 GS med 55 HK

Københavns Vestegns Politis nye offroader er en BMW F 700 GS med en 2-cylindret vandkølet rækkemotor på 798 kubik, som yder ca. 55 HK. Køreklar vægt (inkl. udstyr): 209 kg. Tophastighed: Ca. 190 km/t.

Den er konstrueret med højere tyngdepunkt, højere frihøjde og kraftigere affjedring til kørsel på landevej og i terræn.

Politiet råder over flere store motorcykler som f.eks. Yamaha FJR-1300 med en 4-cylindret vandkølet rækkemotor på 1.300 kubik, som yder ca. 140 HK. Køreklar vægt (inkl. udstyr): 315 kg. Tophastighed: Ca. 240 km/t. Den er derimod konstrueret med lavt tyngdepunkt til lande-/motorvejskørsel.

Kampagne skal reducere antallet af dødsbrande

fre, 01/06/2018 - 10:00

I 2017 omkom 61 personer i Danmark i dødsbrande, og trods positive tendenser koster brande fortsat for mange liv. Derfor vil Beredskabsstyrelsen, TrygFonden, Kommunernes Landsforening og Danske Beredskaber relancere indsatsen ”Brandsikker Bolig”, der skal hjælpe samfundets sårbare med at sikre deres hjem mod brand.

Det går i den rigtige retning med antallet af dødsbrande i Danmark. I 1970 omkom 89 personer som følge af brand, mens tallet i 2017 var nede på 61 personer. Antallet af omkomne sidste år var dermed det næstlaveste i de seneste 30 år, oplyser Beredskabsstyrelsen.

”Vi glæder os over, at antallet af danskere, der omkommer ved brand, generelt er faldende. Men 61 menneskeliv er stadig alt for mange, og vi skal fortsat arbejde for at skabe større brandsikkerhed og især forebygge brand i private hjem, hvor langt de fleste brandulykker sker”, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Derfor har Beredskabsstyrelsen og TrygFonden nu sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Beredskaber relanceret indsatsen ”Brandsikker Bolig”, der skal hjælpe samfundets sårbare med at sikre deres hjem mod brand.

Omkomne er ofte ældre eller syge

Cirka halvdelen af de brande, der medførte omkomne i 2017, opstod som følge af rygning. Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen.

”Brandene opstår typisk ved, at gløder fra en cigaret får antændt tøj, møbler eller sengetøj. Statistikken viser desuden, at en væsentlig del af de omkomne har begrænset bevægelighed på grund af enten alder eller sygdom”, fortæller Mads Dalgaard, forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen.

Netop på grund af deres høje risikoprofil i forhold til brand er ældre og sårbare borgere den vigtigste målgruppe for indsatsen ”Brandsikker Bolig”. Brandforebyggende hjemmebesøg er kerneelementet i indsatsen, hvor den kommunale hjemmepleje bl.a. hjælper brandvæsenerne med at udpege borgere i risikogruppen.

Plejepersonale og brandfolk skal samarbejde

”Skal vi nedbringe antallet af dødsbrande, er det vigtigt, at vi fra alle sider har fokus på de største risikogrupper og så vidt muligt får brandsikret deres hjem. Det kræver bl.a. et godt, tværfagligt samarbejde mellem de kommunale sektorer”, siger Jacob Christensen, der er konstitueret beredskabsdirektør i Brand og Redning Sønderjylland og leder af Danske Beredskabers landsdækkende Netværk Forebyggelse. Han tilføjer:

”Et konstruktivt samarbejde mellem kommunens plejepersonale og brandvæsenets folk kan redde liv, og derfor deltager vi gerne i kampagnen med målet om at skabe gode samarbejder og løsninger over hele landet”.

Målet er, at ”Brandsikker Bolig”-indsatsen i de kommende år skal resultere i et endnu større fald i antallet af dødsbrande i Danmark.

SINE sikrer vigtige minutter ved helikopterlandinger i Skejby

tors, 31/05/2018 - 19:00

Seks minutter. Så kort tid gik der mellem to helikopterlandinger på samme helipad på Aarhus Universitetshospitals afdeling i Skejby under en nylig øvelse. Det kræver god kommunikation, når helikopterne skal koordinere, hvem der skal lande først, og samtidig skal kommunikere med personalet på Skejby om bemanding af helipad’en. Det behov for kommunikation dækker SINE.

Under en øvelse på Anholt satte en lille akutlægehelikopter og en af Forsvarets store redningshelikoptere, lastet med tilskadekomne patienter, tidligere på måneden kurs mod Skejbys traumecenter.

På kun fem minutter landede akutlægehelikopteren, overdrog en kritisk tilskadekommen patient til Skejbys personale, og lettede igen – et enkelt minut, før Forsvarets redningshelikopter satte hjulene på samme platform med flere tilskadekomne, oplyser Center for Beredskabskommunikation.

Behov for direkte forbindelse til helikoptere og hospital

Det kræver god kommunikation, når beredskabspersonalet skal behandle patienter i helikopteren, koordinere med en anden helikopter, hvem der skal lande først og derved opretholde flysikkerheden, samt kommunikere med personalet på Skejby om bemanding af platformen. Det store behov for en direkte forbindelse mellem helikoptere, hospital og kontrolcentral, har SINE dækket, forklarer Allan Hansen, der er flyvepladschef på Aarhus Universitetshospital.

”SINE er et stærkt værktøj og det bindeled, der sikrer, at de nødvendige aktører kan kommunikere sammen sikkert og effektivt”, siger Allan Hansen og uddyber, at to samtidige helikopterlandinger er en stor koordinationsøvelse, hvor flere talegrupper er i brug på radioen, da der både skal kommunikeres om flysikkerhed og om patienternes tilstand.

Løbende kommunikation med hospital

Når en helikopter letter, afgiver den melding til det tilsigtede hospital om, at den er på vej og med hvilken type patient, så hospitalet kan have mandskab klar til at tage imod. Derefter kommer der en melding igen ti minutter inden landing, hvor landingspladsen skal meldes klar, og til sidst er der en melding, tre minutter inden hjulene hviler på landingsplatformen.

”Med SINE har vi kontakt med piloterne i god tid, før patienten ankommer til hospitalet. Det, at vi både kan forberede os på, hvilken type patient der kommer ind, samt at de kommer så hurtigt frem som muligt, sikrer en højere overlevelsesrate. Brugen af helikoptere og kommunikation over SINE er med til at redde liv på daglig basis”, vurderer Allan Hansen.

Forventer 1.000 årlige helikopterlandinger

Aarhus Universitetshospital i Skejby har to helipads. Den ene er dedikeret til traumecenteret, og den anden har direkte indgang til hjertecenteret. Begge helipads har været i brug siden det tidlige forår 2018, og de bliver anvendt flittigt.

Aarhus Universitetshospital er i øjeblikket ved at samle hele traumecenteret i Skejby, og når det senere på året er i fuld drift, forventer man op imod 1.000 helikopterlandinger årligt fordelt på de to landingsplatforme.

Markerer 25-årsdagen for dødeligt angreb mod Beredskabsstyrelsen

tors, 31/05/2018 - 10:00

To udsendte fra Beredskabsstyrelsen og en lokal tolk mistede den 1. juni 1993 livet, da en nødhjælpskonvoj blev angrebet under borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina. Beredskabsstyrelsen markerer i næste uge 25-årsdagen for det dødelige angrebet med en mindehøjtidelighed på Kastellet med deltagelse af prinsesse Marie og forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen.

Den 1. juni 1993 blev en nødhjælpskonvoj fra Beredskabsstyrelsen angrebet ved byen Maglaj i det centrale Bosnien-Hercegovina under den borgerkrig, der brød ud efter det tidligere Jugoslaviens sammenbrud.

Nødhjælpsholdet var udsendt af EF for at bistå FN’s Flygtningehøjkommissariat, og den danske konvoj bestod af ni lastbiler, der medbragte mad og medicin til befolkningen i området. Ved en tunnel umiddelbart før byen blev konvojen udsat for et kampvognsangreb, der kostede tre personer fra det danske hold livet: De danske chauffører Niels Bromand og Jimmi Nyegaard samt en lokal tolk. Flere af de øvrige danske udsendte blev såret.

Direktør: Angreb er ikke glemt

25-årsdagen for Maglaj-angrebet bliver markeret ved en mindehøjtidelighed på Kastellet onsdag den 6. juni 2018. H.K.H. Prinsesse Marie og forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen deltager, ligesom Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen og repræsentanter fra missionen i 1993 vil være til stede, oplyser Beredskabsstyrelsen.

”I Beredskabsstyrelsen har vi ikke glemt angrebet ved Maglaj. Ved højtideligheden den 6. juni mindes vi derfor vores to kollegaer og den lokale tolk, der mistede livet for 25 år siden, og samtidig viser vi vores påskønnelse af den store indsats, som vores udsendte på internationale missioner yder”, siger Henning Thiesen.

Region Midtjylland hjemtager dele af ambulancedriften

tors, 31/05/2018 - 07:00

Fremover vil to-fire af ambulancerne i Region Midtjylland blive drevet i regionens eget regi. Hjemtagningen af beredskaberne skal styrke konkurrencen på ambulanceområdet, hvor regionen ved at opbygge erfaringer med ambulancedrift får bedre muligheder for at lave et realistisk kontrolbud, når ambulancekørslen skal i udbud i 2020.

I dag er Falck reelt den eneste aktør, som vil kunne byde på den midtjyske ambulancekørsel i næste udbud. Og udsigten til, at der ikke vil være konkurrence om opgaven, har tidligere fået Region Midtjylland til at beslutte, at dele af driften af akutlægebiler skal hjemtages – også selv om regionen erkender, at egen drift er mærkbart dyrere end Falcks aktuelle priser.

Nu har regionsrådet så besluttet, at Præhospitalet i Region Midtjylland kan hjemtage driften af to til fire ambulancer. De regionale ambulancer forventes at skulle rykke ud fra baser i Aarhus og Randers.

Skal give mere kvalificeret kontrolbud

Erfaringen med regional ambulancedrift skal bidrage til, at Region Midtjylland kan gennemføre endnu mere kvalificerede udbud af ambulancedriften og dermed sikre mest mulig sundhed for pengene.

”Ved at hjemtage nogle få ambulancer får vi i regionen selv erfaringer med ambulancedrift. Det giver for det første et bedre grundlag for at lave kvalificerede kontrolberegninger til det næste ambulanceudbud, der finder sted i 2020. For det andet får vi styrket konkurrence på området, og det trænger det til. Vi er glade for samarbejdet med vores nuværende leverandører, men det vil gavne konkurrencen i det kommende store udbud, at regional drift indgår som en reel mulighed”, siger Anders Kühnau (S), formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Præhospital direktør Thomas Balle Kristensen glæder sig til den nye opgave og vurderer, at kombinationen af lægebiler og ambulancer vil give en bæredygtig og effektiv drift.

”Det er en spændende opgave, vi nu skal i gang med. Jeg glæder mig over, at vi ved at supplere med ambulancedrift får en mere bæredygtig organisering og attraktive jobs, hvor redderne på de nye regionale lægebiler fortsat kan køre ambulance en del af arbejdstiden. Samtidig forventer vi, at det vil styrke samarbejdet med vores leverandører og kvaliteten i det samlede tilbud om akuthjælp til borgerne, at Præhospitalet får egne erfaringer med drift af både lægebiler og ambulancer”, siger Thomas Balle Kristensen.

Klar om et år tid

Der er i dag 66 ambulanceberedskaber i regionen, og det vil der fortsat være, når de regionale ambulancer begynder at rulle ud på landevejen til akutte opgaver om et års tid.

Drift samt køb af køretøjer og etablering af baser finansieres inden for det eksisterende budget til ambulancedrift.

Efter tre år uden materielinvesteringer: Advarer om gamle og slidte køretøjer

ons, 30/05/2018 - 19:00

Alt tyder på, at 2018 bliver tredje år i træk, hvor Østsjællands Beredskab ikke har mulighed for at investere i nyt materiel. En dårlig økonomi og usikkerhed om beredskabets fremtid gør, at alle investeringer af blevet aflyst. Men beredskabet advarer nu om, at konsekvensen er, at mange køretøjer er i dårlig stand. Derfor ønsker beredskabet, at der fra 2019 afsættes 5 mio. kr. om året til investeringer.

Østsjællands Beredskabs økonomi er generelt presset, og udsigten til, at i hvert fald Køge Kommune forlader det fælleskommunale beredskab har skabt usikkerhed om den fremtidige økonomi. Derfor er der hverken i 2016 eller 2017 investeret i nyt materiel, og det samme tegner til at blive tilfældet i 2018.

Har brugt pengene til dækning af underskud

Der er i ejerkommunernes betaling til Østsjællands Beredskab afsat 5 mio. kr. om året til investering i nyt materiel, men siden 2016 er de midler blevet anvendt til at dække et stort underskud i beredskabet.

Nu advarer Østsjællands Beredskab imidlertid om, at mange af beredskabets køretøjer er i dårlig stand og står foran en udskiftning indenfor kort tid. Derfor er der en risiko for, at de seneste års efterslæb med udskiftning af køretøjer vil føre til, at der bliver behov for, at ejerkommunerne skal betale et ekstraordinært indskud i beredskabet på grund af akut udskiftning af opslidte køretøjer.

En del af udfordringen er, at ejerkommunerne tidligere har lavet leasingaftaler, som indebærer, at der skal betales et stort beløb til leasingselskaberne, når leasingaftalerne udløber. I perioden frem til 2022 vil Østsjællands Beredskab således skulle betale 4,6 mio. kr. til leasingselskaberne for indfrielse af restgælden.

Har godkendt investeringsplan

Men samtidig har beredskabet udarbejdet en investeringsplan, som den fælleskommunale beredskabskommission har godkendt.

Planen indebærer, at der afsættes 5 mio. kr. om året i perioden 2019-2022 til nyt materiel. Af de i alt 20 mio. kr. går de 4,6 mio. kr. altså til indfrielse af restgæld på gamle leasingaftaler, men herudover anvendes midlerne til leasing af nye køretøjer.

Det er således meningen, at der i 2019 skal leases en ny stigevogn, mens der samme år skal leases tre nye autosprøjter, der efterfølges af endnu en autosprøjte i 2020. Desuden skal der både i 2019, 2020 og 2021 leases en ny tankvogn eller tanksprøjte. Endvidere skal der leases 8-10 mindre køretøjer til brandsyn, logistik m.v. samt otte indsatsledervogne. Hertil kommer investeringer i nye SINE-radioer, røgdykkermateriel, branddragter, hjelme m.v.

Det er i investeringsplanen forudsat, at der fortsat skal være en 3. autosprøjte i Roskilde, som primært skal anvendes til uddannelsesformål, men i øvrigt skal være backup ved nedbrud på de to øvrige autosprøjter. Desuden skal der investeres i en tanksprøjte eller tankvogn, der kan indsættes som erstatningskøretøj ved nedbrud, men som derudover skal kunne anvendes af det frivillige beredskab ved større hændelser.

Falck tjener fortsat gode penge på midt- og sydjyske ambulancer

ons, 30/05/2018 - 10:00

Falcks ejerskab af Responce er fortsat en god forretning for den ellers kriseramte redningskoncern. I 2017 gav Responce således et overskud på 12,8 mio. kr., hvilket kun er en anelse lavere end rekordåret 2016. Der har ellers været ekstraordinære udgifter til uddannelse af behandlere og paramedicinere samt et betydeligt overforbrug af kilometer i Region Syddanmark.

Responce udfører ambulancekørsel i dele af Region Midtjylland og Region Syddanmark, og Falck ejer i dag størstedelen af selskabet.

I 2017 faldt Responces bruttofortjeneste fra 196 mio. kr. til 189 mio. kr. Men samtidig blev antallet af medarbejdere reduceret fra 333 til 329, og det gav en reduktion af lønudgifterne fra 150 mio. kr. til 142 mio. kr. Efter skat endte Responces overskud på 12,8 mio. kr., mod 13,4 mio. kr. i 2016. Falck har valgt at lade overskuddet blive stående i Responce, som dermed ved årets udgang havde en solid egenkapital på godt 27 mio. kr.

Ekstraordinære uddannelsesomkostninger

Responce noterer i regnskabet, at der i regnskabsåret har været ”afholdt ekstraordinære udgifter til kontrakten i Region Syddanmark og Region Midtjylland grundet øgede uddannelsesaktiviteter herunder behandler- og paramedicineruddannelsen. Selskabet har ligeledes i 2017 haft et betydeligt overforbrug af kilometer på kørsel i Region Syddanmark”.

I år forventer Responce et overskud på samme niveau som i 2017.

Ung mand tiltalt for at have påsat 57 brande i Aarhus

tis, 29/05/2018 - 21:00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har tiltalt en 24-årig mand for at have påsat 57 brande sidste år. De fleste blev påsat i Brabrand, men han har ifølge tiltalen også været på spil i Viby, Åbyhøj og Tilst. Ingen personer kom til skade ved brandene, men nogle steder er der sket skader for flere hundredetusinde kroner.

Det var en brand på Sødalskolen om aftenen den 21. oktober 2017, som endte med at lede politiet på sporet af gerningsmanden, da der blev offentliggjort en overvågningsvideo fra skolen med en hætteklædt person. Kort tid efter fik politiet en henvendelse fra en borger, som mente at genkende manden på videoen.

Da politiet tog kontakt til den 24-årige, erkendte han straks, at han havde sat ild på skolen. Desuden fortalte han politiet om en række andre brande, han har stået bag i området. Bl.a. indrømmede han at have sat ild til en spejderhytte i Brabrand, en lagerhal i Tilst, en institution i Brabrand samt en række andre mindre og større brande. I otte af de 57 sager tiltales han kun for forsøg på brandstiftelse, da ilden ikke nåede at tage fat.

Ønsker anbringelse på sikret afdeling

Den tiltalte har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Forud for tiltalen er der gået et omfattende arbejde for både politi og anklagemyndighed, da omfanget af brandstiftelserne har været stort.

”Den 24-årige har selv været med til at udpege alle de mange steder, han har sat ild til. Hans forklaringer er meget troværdige og passer sammen med de efterforskningsresultater, politiet er nået frem til. Så vi er ikke i tvivl om, at vi har fat i den rigtige”, siger anklager Jhin Lee.

Sagen med de mange påsatte brande kommer for Retten i Aarhus onsdag. Anklagemyndigheden ønsker at den tiltalte bliver anbragt på en sikret afdeling, såfremt han bliver dømt.

Sidor