Besök: idag 1.069, vecka 2.223, månad 14.499  förra: dagen 1.153, veckan 7.187, månaden 31.449
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 25 minuter 47 sekunder sedan

Nordsjællands Brandvæsen skal drive nyt hjælpemiddeldepot for tre kommuner

tis, 24/04/2018 - 19:00

Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er gået sammen om et fælles hjælpemiddeldepot, der skal drives af Nordsjællands Brandvæsen. Hjælpemiddeldepotet, der er placeret ved brandstationen i Nærum, bliver indviet onsdag med deltagelse af borgmestrene fra de tre kommuner.

Det er Nordsjællands Brandvæsen, der kommer til at stå for den daglige drift af det nye hjælpemiddeldepot. Hos Nordsjællands Brandvæsen har man god erfaring med den fælleskommunale drift, idet brandvæsenet i forvejen driver en hjælpemiddelcentral for Fredensborg og Helsingør kommuner.

Central placering

”Vi kommer med en ekspertise og erfaring omkring driften, som vil komme borgerne til gode, men som også kan hjælpe med at indfri de forventede besparelser”, siger beredskabsdirektør Lars Rosenwanger fra Nordsjællands Brandvæsen.

Det er ikke tilfældigt, at det fælleskommunale hjælpemiddeldepot kom til at ligge i Nærum tæt op ad motorvejen. Dels har Nordsjællands Brandvæsen en brandstation dér, dels ligger Nærum nogenlunde i midten af det geografiske område, som de tre kommuner dækker, og dels ligger depotet lige ved motorvejen, så det er let at komme dertil både fra Hørsholm og Lyngby-Taarbæk og naturligvis også fra Rudersdal Kommune.

Trekantområdets Brandvæsen får halveret sparekrav

mån, 23/04/2018 - 19:00

En voldsom spareplan, der ville reducere Trekantområdets Brandvæsens budget med over en fjerdedel, ser nu ud til at blive opgivet. I stedet for 25 mio. kr. skal det fælleskommunale brandvæsen nu kun spare 13 mio. kr., og besparelsen indfases gradvist frem til 2022. Det skal sikre, at brandvæsenets serviceniveau kan opretholdes.

Trekantområdets Brandvæsen er det fælleskommunale brandvæsen for Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen kommuner.

Da beredskabet blev etableret, blev det besluttet, at budgettet skulle reduceres med 13 pct., svarende til 12 mio. kr. om året. Besparelsen udgjorde den reduktion af kommunernes budget, som var en følge af aftalen mellem KL og regeringen om en strukturreform af beredskabet. Meningen var, at de 12 mio. kr. skulle findes fra 2016. Samtidig blev det besluttet, at der fra 2019 skulle findes yderligere besparelser på 14 pct. af budgettet, svarende til 13,5 mio. kr. om året.

Ønskede at spare på ændret dimensionering

Besparelserne fra 2019 og frem skulle især findes ved, at der blev indført en fælles dimensioneringsplan for hele Trekantområdets Brandvæsen, hvorefter kommunernes betaling skulle reduceres til niveauet pr. indbygger i den ejerkommune, der ved brandvæsenets etablering havde de laveste omkostninger.

Nu har den fælles beredskabskommission imidlertid besluttet, at Trekantområdets Brandvæsen skal have en uændret struktur og dimensionering i de næste fire år. Denne revurdering tager udgangspunkt i, at borgerne i dækningsområdet i fremtiden skal opleve et serviceniveau på linje med det nuværende, således at de fortsat kan have fuld tillid til dimensioneringen af områdets beredskab.

Som følge af den forudsætning har fokus i arbejdet været på at afdække mulige effektiviseringer i brandvæsenets ledelse og på andre områder, der ikke vil have konsekvens for den service, brandvæsenet leverer til områdets borgere. Men dermed er forudsætningerne for besparelserne på 13,5 mio. kr. reelt bortfaldet.

Ingen nye sparekrav efter 2022

I stedet ønsker beredskabskommissionen, at det samlede sparekrav reduceres til 12,7 mio. kr. om året, og at denne besparelse først skal være realiseret fuldt ud i 2022. I år ventes det, at der vil være fundet besparelser på 5,9 mio. kr., og dette beløb skal løbende øges frem mod 2022. Derefter vil der ikke være yderligere sparekrav.

Ændringen af spareplanen skal godkendes af alle ejerkommunerne, inden den bliver en realitet.

Politiet får nye centre til brug ved terrorhændelser og naturkatastrofer

mån, 23/04/2018 - 16:00

Hvis der sker en terrorhændelse på Fyn eller en voldsom stormflod i Vestjylland, så står politiet i Danmark nu endnu bedre rustet til at løse opgaven som ét samlet politi. På næste mandag indvier justitsminister Søren Pape Poulsen nemlig officielt politiets to nye regionale situations- og operationscentre. Et i Aarhus og et i København.

Selve åbningen med justitsministeren sker på politistationen i Aarhus C, der fremover skal huse det nybyggede RSIOC V (Regionalt Situations- og Operationscenter Vest). Herfra kan Østjyllands Politi støtte politikredse, der er ramt af store hændelser, ved at overtage ansvaret for kredsens øvrige opgaver. Eneste undtagelse er, hvis hændelsen sker i Københavns politikreds – i dét tilfælde håndterer Københavns Politi selv både hændelsen og den øvrige drift.

Mens man i Aarhus har RSIOC V, har man i Københavns politikreds RSIOC Ø. Her vil der sidde specialister i at spore og fange gerningsmænd på fri fod. Hvis der fx sker et terroranslag et sted i landet, vil det være fra RSIOC Ø, at indsatsen med at finde gerningsmændene bliver styret, uanset hvor i landet de bevæger sig hen.

På den måde bliver det nemmere for de enkelte politikredse at fokusere på at håndtere en større uvarslet hændelse, der sker hos dem. De andre mindre opgaver som indbrud, færdselsuheld og lignende bliver løst fra centret hos Østjyllands Politi, mens jagten på en evt. gerningsmand styres fra København.

Stærkere rustet end nogensinde

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg glæder sig på hele dansk politis vegne over det nye setup.

”Vi er ét samlet politi i Danmark, og vi bliver bedre og mere effektive af at arbejde på tværs af politikredsene. Det gælder særligt under store hændelser, hvor der er brug for mange ressourcer, og hvor gerningsmænd og gerningssteder pludseligt kan befinde sig i flere politikredse. Med åbningen af RSIOC i Aarhus og København, står vi operativt stærkere rustet end nogensinde. Det gør os i stand til hurtigt og effektivt at kunne hjælpe borgere i hele landet”, siger rigspolitichefen.

I Aarhus og København ser politidirektørerne frem til at støtte op om de øvrige politikredse.

”Selv om RSIOC V befinder sig i Aarhus, så er det et center, der kommer til at gøre stor gavn for borgerne i hele Danmark. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra de medarbejdere, der har testet de nye, moderne faciliteter, og vi er helt klar til at hjælpe kolleger og borgerne, så snart der er brug for det”, siger Helle Kyndesen, der er politidirektør i Østjyllands Politi.

Politidirektøren i Københavns Politi, Anne Tønnes, er også glad for den nye struktur.

”Vi har stor ekspertise og erfaring i at opspore gerningsmænd på fri fod, og det giver god mening, at vi nu kan assistere andre politikredse under større hændelser. Samtidigt har vi fået bedre teknologiske hjælpemidler til at understøtte vores arbejde, så det bliver et stort plus for hele politiindsatsen med de regionale centre”, siger Anne Tønnes.

Del af samlet strategi

De nye regionale centre, RSIOC V og RSIOC Ø er en del af en samlet strategi om at gøre politiet i Danmark bedre rustet til at koordinere indsatsen på tværs af politikredse under større, uvarslede hændelser.

Der er tidligere etableret nationale situations- og operationscentre hos både Rigspolitiet og hos Politiets Efterretningstjeneste.

Hovedstadens Beredskab fik underskud på 12 mio. kr. i 2017

sön, 22/04/2018 - 19:00

Hovedstadens Beredskab kom ud af 2017 med et underskud på små 12 mio. kr. Det fælleskommunale beredskab havde godt nok højere indtægter end ventet, men udgifterne steg endnu mere. Ejerkommunerne skal endvidere ikke forvente, at planlagte effektiviseringer på 30 mio. kr. i de kommende år giver lavere betaling – pengene bruges nemlig på at styrke den byggetekniske sagsbehandling og terror- og klimaberedskabet.

I 2017 havde Hovedstadens Beredskab indtægter på 552 mio. kr., hvilket var 4,5 mio. kr. mere end budgetteret. Det var primært den indtægtsdækkede virksomhed, som gav øgede indtægter.

Samtidig lå beredskabets udgifter imidlertid godt 16 mio. kr. over budgettet. Lønudgifterne udviste f.eks. et merforbrug på 3,6 mio. kr., hvilket især skyldes øgede efteruddannelsesaktiviteter og sygefravær. Til gengæld faldt beredskabets bidrag til tjenestemandspensioner med 2,2 mio. kr. som en konsekvens af fratrædelser.  Den øvrige drift blev 14,8 mio. kr. dyrere end budgetteret, hvilket er en konsekvens af beredskabets implementerings- og investeringsstrategi.

Hemmeligt ambulanceregnskab

Hovedstadens Beredskabs regnskab for ambulancekørslen – der udføres for Region Hovedstaden – holdes hemmeligt. Den gældende ambulancekontrakt blev indgået af det daværende Københavns Brandvæsen, og derfor er det aftalt, at Københavns Kommune skal dække et eventuelt underskud og omvendt modtage et eventuelt overskud.

Af regnskabet fremgår det, at der i 2017 har være tale om afregning fra Københavns Kommune til Hovedstadens Beredskab, hvilket kunne tyde på, at ambulancekørslen har givet underskud.

Effektiviseringer anvendes på bedre service

I perioden fra 2019 til 2022 ventes Hovedstadens Beredskabs udgifter at stige, så de i 2022 lander på 621 mio. kr. – mod 564 mio. kr. i regnskabet for 2017.

I 2018 skal beredskabet effektivisere for 11,8 mio. kr., i 2019 for 10,7 mio. kr. og i 2020 for 7,2 mio. kr. Effektiviseringer giver dog ikke lavere betaling for ejerkommunerne, da de sparede penge anvendes til en udvidelse af kapaciteten og dermed serviceniveauet indenfor byggeteknisk sagsbehandling, terrorberedskab, klimaberedskab samt indsatsen på større industrianlæg. Desuden afsættes der 2 mio. kr. årligt til uforudsete udgifter i form af genanskaffelse af materiel mv. afledt af større hændelser, f.eks. ved oversvømmelser og brand. Effektiviseringerne giver således ejerkommunerne en forbedring af serviceniveauet og ikke en nedsættelse af driftsbidraget.

Børn skal spille sig til at lære førstehjælp

lör, 21/04/2018 - 19:00

Alle kan lære førstehjælp – også børn – og målet med en ny app er at give børn et spil, hvor de på en sjov og legende måde kan lære om førstehjælp. Den nye app, Junior Redder, er udviklet af Børneulykkesfonden i samarbejde med Hovedstadens Beredskab med støtte fra Undervisningsministeriet.

Junior Redder-appen er opbygget som et spil, hvor børnene skal navigere rundt i forskellige baner og hjælpe børn, der er kommet til skade. Samtidig introduceres børnene til nogle af de basale førstehjælpsfærdigheder, f.eks. at lægge en bevidstløs person i stabilt sideleje og tilkalde hjælp ved at ringe 1-1-2. Det sker gennem fængende illustrationer, lyd og inddragende spørgsmål undervejs.

”Helt grundlæggende handler førstehjælp om at yde omsorg for hinanden og have modet til at turde handle, når man ser nogen, som har brug for hjælp, f.eks. tilkalde en voksen, ringe 1-1-2 eller blive og trøste. Derfor er det kun en fordel, hvis forældre og pædagoger fra en tidlig alder introducerer børnene til, hvad førstehjælp er, og vigtigheden af at hjælpe – og det er den nye førstehjælpsapp et godt redskab til”, siger Chris Garfort, der er førstehjælpsinstruktør i Hovedstadens Beredskab.

Indgår i større kampagne

Appen er en del af kampagnen ”Førstehjælp i Børnehøjde”, og den kan både bruges uafhængigt og sammen med andre øvelser og aktiviteter, f.eks. i forbindelse med et temaforløb i børnehaven. Junior Redder kan downloades gratis via App Store og Google Play.

”Med den nye førstehjælpsapp bliver førstehjælp mere håndgribeligt ved hjælp af forskellige scenarier, hvor børn kommer til skade og skal hjælpes. Det kan f.eks. være en ulykke på legepladsen, i køkkenet eller i sneen – det er altså alt sammen scenarier, som børn kan nikke genkendende til fra deres egen hverdag. Vi håber, at appen kan åbne op for flere snakke mellem børnene, deres forældre og pædagogerne”, fortæller Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Brandstation skal udvides med hal til nyt materiel

fre, 20/04/2018 - 19:00

Tomsgårdens brandstation i København skal i år udvides med en let, isoleret hal til nyt materiel, som Hovedstadens Beredskab anskaffer som led i implementeringen af den risikobaserede dimensionering samt udvidelsen af kapaciteten på klimaområdet. Den nye bygning vil koste 3,5 mio. kr., som finansieres ved udskyde eller omprioritere investeringer i andre projekter, køretøjer eller materiel.

Blandt andet som følge af implementeringen af den nye risikobaserede dimensionering samt en beslutning om at styrke kapaciteten på klimaområdet er der sket en udvidelse af det materiel, som Hovedstadens Beredskab råder over.

Derfor er behovet for at kunne opbevare køretøjerne overdækket også steget. For at reducere udgifter til drift og vedligehold grundet vejrlig og hærværk vil Hovedstadens Beredskab derfor opføre en let, isoleret hal på Tomsgårdens brandstation.

Investering på 3,5 mio. kr.

Finansieringen af byggeomkostningerne, der anslås at beløbe sig til 3,5 mio. kr., sker indenfor beredskabets eksisterende ramme ved at udskyde eller omprioritere investeringer i andre projekter, køretøjer eller materiel.

Hovedstadens Beredskab lejer brandstationen af Københavns Kommune, men det vil være beredskabet selv, der kontraherer direkte med en entreprenør. Den samlede byggeperiode anslås til ca. 8-9 måneder fra indgået kontrakt. Materiellet forventes derfor at kunne opbevares indendørs inden næste vinter.

Over 2.000 hjerteløbere har været alarmeret 533 gange

tors, 19/04/2018 - 20:00

Siden Danmarks største hjerteløberordning blev lanceret i Region Hovedstaden i september 2017, har 2.152 af de frivillige hjerteløbere været på mission 533 gange for at yde genoplivning og bringe hjertestartere til stedet. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter.

Ordningen med hjerteløbere er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og TrygFonden. Hjerteløberne modtager via appen TrygFonden Hjerteløber en alarm fra Region Hovedstadens Akutberedskab, når der er et formodet hjertestop i nærheden. Hjerteløberne sendes på mission for at yde hjertelungeredning og hente en hjertestarter for at kunne begynde genoplivningen, inden ambulancen når frem.

I dag er i alt 17.500 frivillige hjerteløbere tilmeldt TrygFonden Hjerteløber, og de mange missioner, de har gennemført, er et resultat langt ud over det forventede, fortæller Fredrik Folke, der er klinisk forskningslektor på Herlev-Gentofte Hospital og forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab.

”Tilslutningen til hjerteløberordningen har langt oversteget vores forventninger, og hjerteløberne gør virkelig en vigtig forskel. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter, inden ambulanceredderne tager over. Jo hurtigere genoplivningen begynder, jo større er chancen for at overleve, og vi ved allerede nu, at hjerteløberne i flere tilfælde har været med til at redde liv”, fortæller Fredrik Folke.

Overlevelse stiger fra 5 pct. til 50 pct.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulanceredderne ankommer, er der 5 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 20 pct. Hvis der også indenfor få minutter stødes med en hjertestarter, overlever op mod 50 pct.

”Selvom nogle hjerteløbere først når frem efter ambulancen, kan de stadig gøre stor gavn. De kan gå til hånde, når ambulanceredderne overtager genoplivningen og f.eks. tage sig af de pårørende, som kan være chokerede”, siger Fredrik Folke og fortsætter:

”Vi begynder et forskningsprojekt inden for kort tid, der skal dokumentere, hvilken betydning hjerteløberne har for overlevelsen. Vi undersøger også, hvordan det er for hjerteløberne at blive kaldt på mission og medvirke til genoplivningsforsøg. Målet er at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden bedst involverer danskerne i at redde liv. Der er ingen tvivl om, at involvering af danskerne er et af de vigtigste parametre, hvis vi skal øge overlevelsen endnu mere efter hjertestop i fremtiden”.

”Selvom vi endnu ikke kender forskningsresultaterne fra hjerteløberprojektet i Region Hovedstaden, så er den opbakning og lyst til at træde til, som vi har mødt hos danskerne overvældende. De foreløbige erfaringer er så tilpas overbevisende, at vi arbejder med at udbrede ordningen i andre dele af landet inden for de kommende måneder og år”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Flere patienter med alvorligt mavesår har brug for akut ambulance

tors, 19/04/2018 - 11:00

Ny forskning tyder på, at patienter med blødende eller perforeret mavesår ikke altid får så hurtig hjælp, som der er behov for, når de ringer efter en ambulance. Det kan skyldes, at diffuse symptomer gør det svært at opfange alvorligheden ved opkald til 112. Ud af 263 patienter med blødende eller perforeret mavesår fik kun 63 pct. af patienterne tilsendt en ambulance med hastegrad A.

Mavesår er et sår i mavesækken eller tolvfingertarmens slimhinde. Et mavesår kan udvikle sig til at blive både blødende og perforeret, og særligt perforeret mavesår, hvor der går hul på mavesækken, kan være livstruende.

Når en patient ringer 112 med symptomer, der efter indlæggelse på hospitalet viser sig at stamme fra et blødende eller perforeret mavesår, får de imidlertid sjældnere sendt en ambulance med hastegrad A end patienter, der ringer med brystsmerter eller andre mere velkendte symptomer. Dette til trods for at dødeligheden efter et perforeret mavesår er høj.

Det viser et nyt studie, som har sammenlignet forløb for patienter med blødende eller perforeret mavesår med forløb for patienter med de fem diagnoser, som hyppigst udløser akut hjælp med ambulancen, nemlig hjertestop, brystsmerter, svigt i vejrtrækning, slagtilfælde og traumer.

”Vi har netop set på denne gruppe patienter, fordi vi ved at hurtig behandling kan reducere dødeligheden. Uheldigvis kan symptomerne på selv alvorlige mavesår være svage og diffuse. Det er formentlig en del af forklaringen på, at de i mindre grad modtager den hurtigste ambulance, den såkaldte A-respons, sammenlignet med de øvrige patientgrupper”, forklarer lægestuderende Kasper Bonnesen, der har gennemført studiet som led i et forskningsår i Præhospitalet i Region Midtjylland.

Samme dødelighed som patienter med brystsmerter

I studiet har man sammenholdt data for alle patienter, der i en tre-årig periode kom på hospitalet inden for 24 timer efter et opkald til 112. Ud af 8.658 patienter blev 263 efterfølgende diagnosticeret med blødende eller perforeret mavesår. Det viste sig, at kun 63 pct. af patienterne med denne diagnose havde fået tilsendt den hurtigste ambulance.

Til sammenligning fik 93 pct. af patienter med brystsmerter og 83 pct. af patienter, der havde været udsat for et traume, sendt til hospitalet med den hurtigste ambulance. Samtidig kunne det konstateres, at knap 8 pct. af mavesårspatienterne døde inden for 30 dage, hvilket ligger på niveau med dødeligheden for de patienter, der blev indlagt med brystsmerter eller traumer.

Desuden blev 6,5 pct. af patienterne med mavesår tilbudt anden hjælp end en ambulance, f.eks. en henvisning til egen læge eller vagtlæge. Det gjaldt kun omkring 1 pct. for de øvrige diagnoser.

Undervisning til personale på AMK-vagtcentralen

Kasper Bonnesen vurderer derfor, at der er behov for at styrke fokus på patienter med mindre klassiske symptomer på alvorlig sygdom, herunder mavesår.

”Udfordringen er, at symptomerne på alvorligt mavesår kan være så diffuse, at patienternes akutte tilstand er svær at opdage. Derfor bør man tilbyde det sundhedsfaglige personale, der tager imod 112 opkald, særlig undervisning i at spørge ind til patienternes symptomer og brug af medicin, både smertestillende og blodfortyndende. Man kan også overveje at udvikle den spørgeguide, som bruges i alle AMK-vagtcentraler, så den bliver et endnu bedre værktøj til at identificere de patienter, der har brug for hurtig hjælp”, siger Kasper Bonnesen.

Lone Nikolajsen, som er hovedvejleder på projektet og professor i anæstesiologi på Aarhus Universitetshospital, opfordrer til at løfte perspektivet til det samlede sundhedsvæsen:

”Vi kan formentlig blive skarpere til at identificere, hvilke patienter, der er i særlig risiko for mavesår ved at bruge eksisterende viden om patienten på tværs af sundhedsvæsenet. Vi er f.eks. blevet rigtig dygtige til at sikre en hurtig og koordineret indsats til patienter med blodprop i hjertet. Med en lignende tilgang til patienter med mavesår, vil vi også kunne tilbyde dem den rette behandling i tide. Med en samlet indsats og mere information til borgerne kan vi måske redde flere patienter fra alvorlige følger af mavesår”.

Studiet er netop publiceret i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine.

Ry har fået en ambulancestation – men uden fast ambulance

ons, 18/04/2018 - 19:00

Ry, der ligger mellem Silkeborg og Skanderborg, har nu fået sin egen ambulancestation. Stationen, hvor der både er garage til ambulancen og overnatningsmuligheder til redderne, er indrettet på den lokale brandstation, men der er ingen fast ambulance på stationen. Der er nemlig tale om en fremskudt placering, som kun vil blive brugt midlertidigt, når AMK-vagtcentralen vælger at placere en ledig ambulance i området.

De 66 ambulancer i Region Midtjylland er fordelt på 36 ambulancebaser. Men derudover råder regionen over en række “fremskudte placeringer”, hvor ambulancerne kan holde midlertidigt. De fremskudte placeringer giver mulighed for i perioder at flytte ambulancer til det pågældende geografiske område – og dermed sikre en bedre dækning.

Tre ny placeringer

Som en del af budgetaftalen for 2018 besluttede det midtjyske regionsråd at oprette fremskudte placeringer til ambulancer i Ry, Vinderup og Ryomgård. De fremskudte placeringer i Ryomgård og Vinderup kom på plads i februar. Og nu er den fremskudte placering med overnatningsmulighed i Ry også klar til at blive taget i brug. Den er etableret i samarbejde med Skanderborg Kommune og Østjyllands Brandvæsen.

”Vi holder hele tiden øje med responstiderne og vurderer løbende, om der er mulighed for at styrke den akutte hjælp både på tværs af regionen og mere lokalt. Der har længe været et ønske om at forbedre responstiden i dette område, og vi håber, at den nye fremskudte placering vil kunne gøre en positiv forskel”, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Forudsætter ledige ambulancer

I Præhospitalet, som har ansvaret for akutberedskabet i Region Midtjylland, er der tilfredshed med den nye base, som øger muligheden for at forkantsdisponere en ambulance til området.

”Det er en kompleks opgave at sikre den bedste udnyttelse af vores 66 ambulancer. Vi forsøger hele tiden at placere ambulancerne der, hvor behovet er størst. Her giver den nye fremskudte placering i Ry bedre mulighed for at optimere dækningen i området mellem Silkeborg og Skanderborg. Det kan betyde, at ambulancen i nogle situationer kan være hurtigere fremme hos en borger, der bliver kritisk syg eller kommer alvorligt til skade”, forklarer Thomas Balle Kristensen, som er direktør i Præhospitalet.

Thomas Balle Kristensen understreger samtidig, at det forudsætter, at der er ledige ambulanceberedskaber i andre områder, som kan frigøres til forkantsdisponeringen, da der samlet set ikke er kommet flere ambulancer i Region Midtjylland.

Der er nu fremskudte placeringer med overnatningsmulighed i Ulfborg, Karup, Langå, Videbæk, Ryomgård, Vinderup og Ry. Herudover er der fremskudte placeringer uden overnatningsmulighed i Thyborøn, Balling, Fjellerup, Hadsten, Havndal, Sdr. Felding, Aulum, Juelsminde og Gjesing. Af arbejdsmiljømæssige hensyn må beredskabet kun holde dér i op til to timer ad gangen.

Ønsker fortsat at uddanne reddere i Esbjerg

tis, 17/04/2018 - 20:00

I dag er Rybners i Esbjerg den ene af to uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelsen som redder, og hvis det står til Rybners, skal der fortsat uddannes reddere i Esbjerg, når redderuddannelsen erstattes af en ny uddannelse som ambulancebehandler. Rybners har søgt om at få den nye erhvervsuddannelse, og det støttes af Region Syddanmark.

Rybners i Esbjerg udbyder redderuddannelsen vest for Storebælt, mens uddannelsen øst for Storebælt udbydes af Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. Den nuværende ambulancebehandleruddannelse udbydes af SOSU Nord i Aalborg og af Dansk Institut for Medicinsk Stimulation (DIMS) i København, mens paramedicineruddannelsen kun udbydes af University College Nordjylland i Aalborg.

Regner med op til 250 elever

Når den nye erhvervsuddannelse som ambulancebehandler bliver en realitet fra 1. januar 2019, satser Rybners på, at der fortsat skal uddannes reddere i Esbjerg. I øjeblikket starter der hvert år 70-100 elever på redderuddannelsen i Esbjerg med specialet ambulance, og det er forventningen, at der på landsplan vil starte 220-250 elever på den nye ambulancebehandleruddannelse. Og de har god udsigt til at få et job: Ved den seneste opgørelse var beskæftigelsesfrekvensen for reddere på hele 97 pct.

Rybners skal bl.a. konkurrere med SOSU Østjylland i Silkeborg og SOSU Nord i Aalborg, men Rybners fremhæver i institutionens ansøgning, at der er et godt samarbejde med UC Syd, hvor der er tværfagligt miljø, som giver reddereleverne mulighed for at træne samarbejde med bl.a. sygeplejersker og jordemødre.

Region: Samfundsøkonomisk fornuftigt

Ansøgningen fra Rybners får opbakning fra Region Syddanmark, som peger på, at det vil være samfundsøkonomisk fornuftigt at udnytte det eksisterende uddannelsessted, snarere end at etablere nye uddannelsessteder andre steder i landet.

Regionen vurderer bl.a., at den eksisterende bygningsmæssige og udstyrsmæssige kapacitet, der har været anvendt til den nuværende redderuddannelse, og de nuværende lærer- og lederkompetencer samt den specifikke viden og knowhow fra Rybners og fra særligt sygeplejerskeuddannelse på UC Syd vil danne et godt udgangspunkt for opstarten af en ny ambulancebehandleruddannelse på Rybners.

Beredskabsstyrelsen kan miste brandslukningen på Bornholm

mån, 16/04/2018 - 20:00

Næste år udløber Bornholms Regionskommunes brandslukningskontrakter med Falck og Beredskabsstyrelsen, og mens kontrakten med Falck kan forlænges, så kræver udbudsreglerne, at der gennemføres et udbud af de opgaver, som Beredskabsstyrelsen varetager. Kommunen overvejer et samlet udbud for hele øen, men det vil Beredskabsstyrelsen næppe kunne byde på.

Bornholms Regionskommune har siden 2014 haft kontrakt med Beredskabsstyrelsen om brandslukning på Nordbornholm og med Falck om brandslukning på resten af øen. Beredskabsstyrelsen driver dermed brandstationen i Allinge, mens Falck driver stationerne i Rønne og Nexø. Desuden har regionskommunen kontrakt med Falck om vagtcentraldrift og dykkertjeneste.

Brandslukningskontrakterne med både Beredskabsstyrelsen og Falck udløber den 30. april 2019. Falck-kontrakterne kan dog forlænges med op til to år på uændrede vilkår. Derimod vurderer regionskommunen, at der vil skulle gennemføres et udbud, når kontrakten med Beredskabsstyrelsen udløber. Da kontrakten blev indgået, skete det uden at forudgående udbud, men efterfølgende er udbudsreglerne ændret.

Samlet udbud vil give bedst pris

I den kommende tid skal Bornholms Regionskommune tage stilling til, hvordan kontraktsituationen skal håndteres.

Regionskommunen vurderer, at det økonomisk vil være mest fordelagtigt at gennemføre et samlet udbud, da stordriftsfordelene formentlig vil give en lavere pris. Vurderingen er dog, at det vil være vanskeligt for Beredskabsstyrelsen at byde på en opgave, hvor en udbudssejr ville føre til, at styrelsen skulle drive brandstationer i andre byer end Allinge, hvor Beredskabsstyrelsens center er placeret.

Derfor overvejes også en model, hvor Falck-kontrakterne forlænges, og hvor der gennemføres et udbud af brandslukningen på Nordbornholm. I givet fald vil Beredskabsstyrelsen og Falck formentlig skulle konkurrere om den nordbornholmske kontrakt.

Fælles beredskab blev opgivet

Der har tidligere været planer om at etablere et samordnet beredskab på Bornholm, hvor det statslige og kommunale beredskabs ressourcer blev lagt sammen i ét ø-beredskab. Den konstruktion blev oprindeligt besluttet af Christiansborg-politikerne i 2016, da der blev indgået en politisk aftale om udmøntning af besparelser i det statslige redningsberedskab.

En nærmere analyse konkluderede imidlertid, at blandt andet udbudsreglerne forhindrede en egentlig samordning af beredskaberne. I stedet blev det i slutningen af 2017 besluttet, at man alene ville samordne de statslige og kommunale frivillige på Bornholm samt fortsætte et samarbejde mellem regionskommunen og Beredskabsstyrelsen om varetagelse af indsatsledervagten.

Det statslige beredskab står derfor nu for en frivillig operativ styrke på ca. 15 mand, mens det kommunale beredskab står for en frivillig styrke til indkvartering og forplejning på 5-8 mand.

Antallet af ambulanceudrykninger fortsætter med at stige

sön, 15/04/2018 - 20:00

Presset på den danske ambulancetjeneste stiger støt, og de seneste år er de akutte ambulanceudrykninger øget mærkbart i alle fem regioner. I løbet af blot fire år er antallet af udrykninger pr. 1.000 indbyggere på landsplan således steget fra 30 til 35, og senest viser nye tal fra Region Midtjylland en stigning på 4 pct. i 2017.

Som led i en analyse af det præhospitale område har Region Syddanmark opgjort udviklingen i antallet af A-kørsler – det vil sige ambulancekørsel med udrykning, hvor patientens tilstand vurderes livstruende eller muligt livstruende. Analysen omfatter perioden 2013-2016, og antallet af kørsler er opgjort pr. 1.000 indbyggere.

Region Sjælland har flest udrykninger

På landsplan har der været en stigning fra 30,6 udrykninger i 2013 til 35,5 i 2016. Og der er en mærkbar stigning i alle de fem regioner:

  • Region Midtjylland: Fra 26,8 i 2013 til 31,6 i 2016.
  • Region Nordjylland: Fra 33,9 i 2013 til 38,3 i 2016.
  • Region Syddanmark: Fra 33,9 i 2013 til 41,9 i 2016.
  • Region Sjælland: Fra 42,8 i 2013 til 46,3 i 2016.
  • Region Hovedstaden: Fra 24,2 i 2013 til 28 i 2016.

Nye tal fra Region Midtjylland viser, at stigningen i antallet af udrykninger fortsætter. I 2017 var der således 3,9 pct. flere A-kørsler, svarende til 1.660 flere udrykninger, så der i alt var 44.691 udrykninger.

For de mindre hastende, med stadig akutte, B-kørsler var stigningen endnu mere markant. Her rykkede ambulancerne i 2017 ud 39.785 gange, hvilket var 3.500 flere end i 2016 – svarende til en stigning på 9,6 pct.

Kampen er i gang: Nordjyder vil have ambulanceuddannelse til Aalborg

fre, 13/04/2018 - 17:00

Kampen om placeringen af den nye ambulancebehandleruddannelse er nu i gang. Tidligere på ugen pegede Region Midtjylland på SOSU Østjylland i Silkeborg som ny uddannelsesinstitution, men i Region Nordjylland mener man, at SOSU Nord i Aalborg er det oplagte valg til at udbyde den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler.

I alt seks skoler forskellige steder i landet har søgt om at udbyde den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler. At den bør ligge hos SOSU Nord i Aalborg begrunder et enigt Udvalg for Regional Udvikling hos Region Nordjylland med skolens årelange erfaring som eneste udbudssted på ambulancebehandlerområdet vest for Storebælt.

Region Nordjylland peger således på, at SOSU Nord har 14 års erfaring med at uddanne ambulancebehandlere og har den sundhedsfaglige ekspertise, der er nødvendig som følge af, at den præhospitale opgave de senere år er blevet mere sundhedsfaglig.

Andre ansøgere kan ikke matche kompetencer

”Det er essentielt, at SOSU Nord får lov til at udbyde den nye uddannelse. Skolen har nogle helt særlige kompetencer på området, som de andre ansøgerskoler ikke kan matche. Og så er det for mig at se helt naturligt at placere uddannelsen på en SOSU-skole, hvis man virkelig mener ambulancebehandleruddannelsens sundhedsfaglige profil seriøst”, siger Ole Stavad, der er formand for Udvalg for Regional Udvikling i Region Nordjylland.

SOSU Nord kan ifølge Region Nordjylland koble ambulancebehandleruddannelsen til de øvrige sundhedsfaglige erhvervsuddannelser og har således mulighed for at uddanne fremtidige ambulancebehandlere til en ny virkelighed med flere ældre, kronisk syge og multisyge patienter med mange samtidige kontakter i sundhedsvæsenet.

Vil samarbejde med Nordjyllands Beredskab

Regionen ser også SOSU Nords store samarbejdsflade som en styrke for udbuddet. For at imødekomme de ambulance- og redningstekniske kompetencer samarbejder skolen med AMU Nordjylland og vil udvide dette til også at omfatte Nordjyllands Beredskab. Derudover har SOSU Nord et tæt samarbejde med UCN om paramedicineruddannelsen og med Aalborg Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet om det præhospitale område.

SOSU Nord er desuden vært for det nye videnscenter for velfærdsteknologi, hvor der arbejdes med at realisere potentialet i nye digitale løsninger og teknologier i behandlingen af patienten.

”Det er vigtigt for fastholdelsen af den innovation og udvikling som har kendetegnet det præhospitale område i Region Nordjylland de sidste 10-15 år, at SOSU Nord bliver udbyder af ambulancebehandleruddannelsen. Undervisningsmiljøet er kimen til nysgerrighed, holder kompetencerne skarpe, understøtter daglig drift og bidrager grundlæggende til faglig udvikling og ildsjælekraft på området”, siger Poul Anders Hansen, der er præhospital lægelig chef for Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.

Kommuner: Staten er løbet fra aftale om brandvæsenerne

fre, 13/04/2018 - 09:00

Når KL sagde ja til at sammenlægge de kommunale beredskaber og finde besparelser på 175 mio. kr., så var det ifølge KL fordi staten samtidig lovede at overføre opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber. Den overførsel er imidlertid ikke sket, og derfor melder KL nu ud, at de i årets økonomiforhandlinger med regeringen vil kræve flere penge til beredskaberne.

Da staten og Kommunernes Landsforening (KL) i 2014 indgik økonomiaftalen for 2015, så var et af elementerne, at de kommunale beredskaber skulle lægges sammen til ca. 20 beredskabsenheder, og at der skulle findes besparelser på ca. 175 mio. kr.

Aftalen indeholdt også følgende tekst om en mulig overførsel af opgaver fra det statslige beredskab, d.v.s. Beredskabsstyrelsen:

”Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab”.

KL: En aftale er en aftale

Der er imidlertid endnu ikke blevet overført nogen opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber, og trods aftalens forholdsvis uforpligtende ordlyd, så mener KL, at staten er løbet fra aftalen. Det fortalte formanden for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S), torsdag på KL-konferencen Teknik & Miljø ’18.

”På KL-konferencen Teknik & Miljø ‘18 i Aarhus lagde han foran knap 800 deltagere ikke skjul på kommunernes skuffelse over, at regeringen er sprunget fra en tidligere økonomiaftale på beredskabsområdet. Kommunerne sammenlagde sine enheder og effektiviserede for 175 millioner kroner med løftet om at få overført nogle statslige opgaver på området. Men det løfte blev aldrig indfriet. Tværtimod tilførte staten for nylig flere midler til sit beredskab”, skriver Magasinet Danske Kommuner.

”I KL har vi den holdning, at en aftale er en aftale. Så her skylder staten – både borgere og kommunerne. Politiet og PET stiller større krav til kommunerne om øget sikkerhed og terrorsikring på gader og veje. Klimaforandringer, migrationsstrømme og cyberangreb ændrer trusselsbilledet. Derfor vil vi tage emnet op med regeringen i de næste uger, når der skal forhandles kommunal økonomi for 2019”, sagde Jacob Bjerregaard ifølge Danske Kommuner.

Politiet: Vores hastighedskontrol virker

fre, 13/04/2018 - 08:00

Det kan være ærgerligt at blive blitzet med det røde lys, når man har placeret foden for tungt på speederen, men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at det faktisk gør en positiv forskel, når politiet gennemfører fartkontroller. De nye tal viser nemlig, at politiets fokuserede indsats mod fartsyndere får bilisterne til at sænke farten markant.

”Det er glædeligt, at det i så høj grad er lykkedes at nedbringe hastigheden på de landevejsstrækninger, hvor politiet har foretaget særligt målrettede kontroller. Vi kan se, at hastigheden er faldet betydeligt mere her end på resten af vejnettet. Vi kan desuden konkludere, at jo længere tid en fotovogn står på en strækning, desto bedre er resultatet”, siger Erik Terp Jensen, der er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

På tre ud af fire af de udpegede og evaluerede landevejsstrækninger blev gennemsnitshastigheden bragt ned. Og på to ud af tre strækninger blev antallet af bilister, der kører mindst 10 km/t eller mindst 20 km/t for hurtigt, bragt ned. Ifølge Erik Terp kan disse resultater gøre en stor forskel:

”Det er meget positivt. Det viser, at politiets hastighedskontrol virker. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem hastighed og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Når hastigheden bringes ned, bidrager det til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne, hvilket er det overordnede formål med politiets færdselsindsats”, siger han.

Hastighed, spiritus og uopmærksomhed

Den fokuserede hastighedskontrol er en del af Rigspolitiets nationale strategi for færdselsindsatsen. Strategien fokuserer på de områder, hvor politiets indsats bidrager mest muligt til at forbedre færdselssikkerheden – det vil sige: for høj hastighed, spiritus- og narkokørsel og uopmærksomhed.

Som led i strategien udpegede hver af landets 12 politikredse i 2016 4-8 strækninger, hvor der blev kørt for stærkt, og hvor der var en høj uheldsrisiko. Alle politikredse har igen for 2018 udpeget vejstrækninger, hvor der både er problemer med for høj fart og mange trafikuheld, og hvor man vil sætte ind med en særlig hastighedsindsats.

”Vi håber og tror, at det også på de nyudpegede vejstrækninger vil lykkes at nedbringe hastigheden med en reduktion af risikoen for dræbte og tilskadekomne som resultat”, siger Erik Terp.

Sådan blev opgørelsen foretaget

For hver af de udpegede vejstrækninger blev der opstillet specifikke mål for nedbringelse af gennemsnitshastigheden – for landevejsstrækninger typisk med 1 km/t, for øvrige veje typisk med 0,5-1 km/t, med mindre politikredsene vurderede, at lokale forhold gjorde det nødvendigt at sætte målet lavere.

Der blev også sat mål for nedbringelse af andelen af bilister, som kører over hastighedsgrænsen – typisk med 1-1,5 procentpoints. En nedbringelse af gennemsnitshastigheden i denne størrelsesorden, altså fx fra 81 km/t til 80 km/t, vil forventeligt nedbringe antallet af trafikdræbte på den pågældende strækning med ca. 5 %.

Sådan gik det:

Landeveje Øvrige veje Ændring af gennemsnitshastighed -2,3 km/t -2,0 km/t Opnået målsætning, gennemsnitshastighed 73 % 79 % Opnået målsætning, andel over hastighedsgrænsen 64 % Ingen mål Opnået målsætning, andel af + 10 km/t eller + 20 km/t 66 % 77 %

Vil have ny ambulance-uddannelse placeret i Silkeborg

tors, 12/04/2018 - 19:00

Det bør være SOSU Østjylland i Silkeborg, der varetager den nye uddannelse til ambulancebehandler. Det mener Region Midtjylland. Fem andre danske skoler har indtil videre ansøgt Undervisningsministeriet om at få den nye uddannelse, men i Region Midtjylland mener man, at en placering i Silkeborg vil skabe de bedste rammer for reddereleverne.

De første elever på ambulancebehandleruddannelsen ventes at kunne starte i januar 2019. Medio juni udmelder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvilke uddannelsesinstitutioner, som får tildelt den nye uddannelse. SOSU Østjylland i Silkeborg er blandt de seks ansøgere, og Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland støtter ansøgningen.

”Danmark får i stigende grad brug for veluddannede og langt mere sundhedsfagligt fokuserede medarbejdere i ambulancerne. Det giver SOSU Østjylland det bedst mulige afsæt for”, siger formanden for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Jørgen Nørby (V).

Adgang til avanceret simulationscenter

Udvalget fremhæver, at SOSU Østjylland allerede huser Danmarks eneste præhospitale uddannelsesafdeling, Dansk Præhospital Uddannelses Center (DAPUC). Skolen har desuden gode skolehjemsfaciliteter og adgang til moderne uddannelsesrammer, bl.a. MidtSim på Aarhus Universitetshospital, hvor dukker og skuespillere giver unik mulighed for at træne skarpe situationer.

Netop muligheden for samarbejde med MidtSim får også lægefaglig direktør ved Præhospitalet i Region Midtjylland, Per Sabro Nielsen, til at støtte SOSU Østjyllands ansøgning.

”MidtSim er et af Danmarks mest moderne simulationscentre og det vil være med til at skabe nogle rammer for de studerende på ambulancebehandleruddannelsen, som vil være svære at finde andre steder i landet”, siger Per Sabro Nielsen.

Region mangler at indsætte ekstra ambulance

ons, 11/04/2018 - 21:00

Fra årsskiftet fik akutberedskabet i Region Hovedstaden tilført godt 19 mio. kr. til at indsætte ekstra ambulanceberedskaber. De ekstra ambulancer skal primært sikre, at regionens servicemål for responstider kan overholdes, men indtil videre er det kun tre af de fire ambulancer, som beredskabet skal udvides med, der er indsat.

Ekstrabevillingen på 19,3 mio. kr. skyldes, at Region Hovedstadens responstider er under pres, ligesom belastningen på de enkelte ambulancer er steget så meget, at det giver problemer i forhold til regionens kontrakter med operatørerne Falck og Hovedstadens Beredskab.

Akutberedskabet fik de ekstra penge pr. 1. januar 2018, og fra samme dato blev der indsat tre nye deldøgnsberedskaber i ambulancetjenesten. Det er imidlertid planen, at der skal indsættes endnu en ambulance, men det har afventet drøftelser med regionens ambulanceleverandør – herunder forskellige udeståender i henhold til kontrakten på området. ”Udeståenderne forventes at være afklaret snarest”, oplyser Region Hovedstaden.

De penge, som spares ved at den fjerde ambulance først indsættes senere på året, vil i stedet blive brugt på at indsætte ekstra ambulancer i spidsbelastningsperioder.

Beredskaber advarer: Knastør natur er brandfarlig

ons, 11/04/2018 - 09:00

Danske Beredskaber opfordrer til stor forsigtighed og omtanke, når man færdes i naturen på denne tid af året. For på trods af det ustabile forårsvejr er planter, træer og buske nemlig meget tørre og har let ved at brænde. Det er særligt i græs-, klit- og hedeområder, at naturbrandene i øjeblikket opstår.

Det kommer bag på de fleste, at naturen er så tør i øjeblikket, hvor sne, frost og gråvejr har domineret vejrudsigten i en lang periode. Men den er god nok. Visne blade og mangel på plantevækst gør jordens overflade mere tør i forårsmånederne, end den er resten af året.

Derfor er foråret også højsæson for naturbrande. I 2017 rykkede de kommunale beredskaber ud til 1.156 naturbrande, viser tal fra Redningsberedskabets Statistikbank. Alene i april og maj sidste år slukkede beredskaberne 348 naturbrande.

Aske fra brændeovne var skyld i brande

På denne tid af året er det særligt i græs-, klit- og hedeområder, at naturbrandene opstår. Det fortæller beredskabsinspektør Finn Lau Nielsen fra Brand & Redning MidtVest:

”Det overrasker tit folk, at vegetationen er så brændbar på denne tid af året, og jeg kan godt forstå det, for det virker ikke umiddelbart særlig logisk, at naturen er tør, når vi har haft sne og regn i en lang periode. Men problemet er, at det er blevet frosttørt derude, og så skal der ikke særlig meget til at antænde lidt vissent græs eller visne blade.”

De seneste uger har en del af landets kommunale beredskaber oplevet at blive alarmeret til naturbrand. I flere tilfælde opstod naturbranden, fordi personer havde tømt askebakken fra brændeovnen ud i det tørre græs. I Brand & Redning MidtVests dækningsområde blev beredskabet kaldt ud til tre naturbrande i sommerhusområder i påskedagene, hvor aske fra brændeovne var synderen.

Tag forholdsregler ved brug af åben ild

I foråret er det især aske, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der forårsager naturbrandene. Senere på året er det i højere grad uforsigtighed med grill, bål og cigaretskodder i naturen, ud over høstbrandene, som sender de danske beredskaber på opgaver.

”Man skal altid være opmærksom, når man har med åben ild at gøre – men i foråret er det om muligt endnu mere vigtigt, fordi det er en brandfarlig tid på året. Folk er måske mere påpasselige og på vagt på en varm sommerdag i august, end de er her i det tidlige forår, hvor det stadig er koldt og vådt,” siger Finn Lau Nielsen.

Den øgede risiko for naturbrande skal dog ikke afholde nogen fra at nyde det gode forårsvejr, som for alvor meldte sin ankomst i weekenden, understreger han. Men det er fornuftigt at tage sine forholdsregler, hvis man benytter sig af åben ild.

”Hold øje med vinden, og tænd for bålet eller grillen med omtanke. Det samme gælder brugen af ukrudtsbrænder. Hav slukningsmidler inden for rækkevidde – fyld en spand med vand, rul haveslangen ud eller find håndslukkeren frem. På den måde vil du ofte kunne slukke en eventuel brand selv, inden den når at udvikle sig,” siger Finn Lau Nielsen.

Ved tvivl omkring brandslukning eller udvikling af brand og tilskadekomne bør man altid ringe 1-1-2.

Fem gode råd fra Danske Beredskaber
  1. Brug dine sanser – ser græsset vissent ud, eller mærkes det meget tørt, skal du være særligt opmærksom. Tjek vindforholdene, og tænd kun bål eller grill i stille vejr.
  2. Hav altid slukningsmidler inden for rækkevidde, når det er tørt – brug haveslangen eller havevandkanden.
  3. Tænk over, hvor du bruger ukrudtsbrænderen – skure og udhuse af træ er også brændbare.
  4. Brug maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand.
  5. Forlad aldrig bål, grill eller anden ild.

Sydvestjysk Brandvæsen til kommunerne: Send flere penge

sön, 08/04/2018 - 19:00

Det er ikke muligt at opretholde det nuværende serviceniveau, med mindre ejerkommunernes betaling øges. Sådan lyder meldingen fra Sydvestjysk Brandvæsen, der dækker kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø. Brandvæsenet ønsker at få tilført 1,1 mio. kr. om året, men beløbet kan stige yderligere, hvis et kommende udbud af brandslukningen giver højere omkostninger.

Sydvestjysk Brandvæsen har hvert år omkostninger på ca. 44 mio. kr. Kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø betaler ca. 38 mio. kr., mens der er indtægter fra serviceydelser på ca. 5 mio. kr. Det giver et årligt underskud på ca. 1,1 mio. kr.,

Ved etableringen af et fælleskommunale brandvæsen var kravet, at der skulle findes besparelser på 5,5 mio. kr., men en del af brandvæsenets spareforslag blev afvist af ejerkommunerne, der ønskede at fastholde serviceniveauet. Der er dog sparet 2,5 mio. kr., bl.a. ved at reducere medarbejderstaben med 5,5 årsværk.

Underskud kan blive større

Udsigten til et konstant underskud i de kommende år får nu Sydvestjysk Brandvæsen til at bede de tre ejerkommuner om at øge den årlige betaling med 1,1 mio. kr. Samtidig varsler brandvæsenet, at behovet kan vise sig at blive større, da det blandt andet er forudsat, at der kan findes nye lejere til ledig plads på brandstationen i Ribe – i modsat fald øges underskuddet med 0,3 mio. kr. Desuden skal brandslukningskontrakterne med Falck i udbud i år, og de udgør omkring 60 pct. af brandvæsenets årlige omkostninger. Sydvestjysk Brandvæsen håber, at man ved at samle de gamle kontrakter i én kontrakt vil kunne opnå en attraktiv pris, og det nuværende budget forudsætter, at udbuddet ikke resulterer i nogen form for prisstigning. I modsat fald vil underskuddet blive øget tilsvarende.

Det er i første omgang den fælleskommunale beredskabskommission, som skal tage stilling til, om kommunernes betaling skal øges. Derefter vil sagen skulle behandles i de tre kommuner.

Akuthjælpere nomineret til frivillighedspris

lör, 07/04/2018 - 19:00

De 15 frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ved Sommersted Frivillige Brandværn er blandt de nominerede til Region Syddanmarks frivillighedspris. Prisen uddeles for at hylde de mange frivillige, der hver dag yder en kæmpe indsats i regionen, og i Sommersted stiller de frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ikke blot deres tid til rådighed – de har også selv sikret finansiering af deres køretøj.

Region Syddanmarks frivillighedspris uddeles den 25. april 2018, og det er tredje gang, at regionen uddeler prisen. Der er i år fem nominerede, der konkurrerer om en hovedpris på 50.000 kr. og to øvrige priser på 10.000 kr.

Blandt de nominerede er nødbehandlerne og akuthjælperne ved Sommersted Frivillige Brandværn. Herom skriver regionen:

”15 frivillige nødbehandlere og akuthjælpere rykker ud ved alle former for 112-udkald i Sommersted og omegn nat og dag. De er ofte de første på stedet og yder akuthjælp, indtil ambulancen er fremme. Behandlerne har en akutbil med udstyr finansieret af lokale midler, ligesom driften af ordningen også har været finansieret lokalt indtil 2018, hvor de er begyndt at få økonomisk støtte fra regionen. Ordningen har eksisteret i 14 år og er dermed den ældste akuthjælper-ordning i Region Syddanmark. I 2017 rykkede nødbehandlerne ud 132 gange”.

Regionsrådsformand Stephanie Lose er formand for den dommerkomité, som skal fordele priserne.

Sidor