Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 29 minuter 40 sekunder sedan

Region og førstehjælpsråd indgår samarbejdsaftale

tors, 20/09/2018 - 10:00

Dansk Førstehjælpsråd har besluttet at indgå en samarbejdsaftale med Region Sjællands præhospitale center. Samarbejdsaftalen betyder, at Region Sjælland fremover kan gennemføre og afvikle rådets førstehjælpsuddannelser i eget regi. Og både akuthjælpere, ansatte og politikere skal på kursus.

Med det kommende samarbejde vil Region Sjællands præhospitale center også fremover kunne udstede kursusbeviser i eget navn. Det er regionens plan, at man vil udbyde Dansk Førstehjælpsråds uddannelser til de akuthjælpere, som regionen allerede i dag har rundt om på steder, hvor der kan være lang ventetid på en ambulance, men også regionens egne ansatte og regionsrådspolitikerne vil fremover modtage en af Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsuddannelser.

Det oplyser Dansk Førstehjælpsråd.

”Vi er glade for samarbejdet med Region Sjælland, Præhospitalt Center. Det betyder at endnu flere vil modtage en af rådets uddannelser. Det giver for både regionen og kursisterne en sikkerhed for at kvalitetskravene til et kursus er opfyldt – og for kursisterne at de modtager et kursusbevis som kan bruges i forbindelse med uddannelse, jobskifte med mere”, siger Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd.

Det forventes at Region Sjælland, Præhospitalt Center vil kunne byde de første kursister velkommen på en af Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsuddannelser i løbet af efteråret.

Politiet mindedes faldne kollegaer

ons, 19/09/2018 - 21:00

Den 19. september er politiets mindedag, og Nordjyllands Politi markerede derfor, at de faldne kolleger fra krigens tid ikke er glemt. Både nuværende og pensionerede politifolk var mødt op for at mindes samme dato i 1944, hvor den tyske besættelsesmagt stormede politiets stationer i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Næsten 2.000 politifolk blev deporteret den dag.

”Vi er borgernes politi. Vi skal hjælpe folk og værne om det samfund, vi sammen har skabt – og som vi hele tiden bygger videre på. Vi sætter borgerne i centrum, også når det kræver, at vi sætter os selv til side. I 1944 værnede vi også om vores samfund. Derfor blev vi et mål for mennesker, der ville presse et andet menneskesyn og et andet samfund ned over os”.

Sådan sagde politidirektør Anne Marie Roum Svendsen blandt andet i sin tale til de fremmødte på forpladsen ved Aalborg Politigård.

Mindemur hos Nordjyllands Politi

Her var bl.a. nuværende og pensionerede politifolk mødt op for at mindes samme dato i 1944, hvor den tyske besættelsesmagt kl. 11.00 stormede politiets stationer i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Næsten 2.000 politifolk blev deporteret den dag. Nogle få mistede livet i modstanden på stationerne – mange flere mistede livet i koncentrationslejre.

Respekt og anerkendelse

”Man påtager sig et særligt ansvar og en særlig risiko som politibetjent. Dét valg fortjener vores respekt og anerkendelse. Derfor giver en mindedag her 74 år efter det dramatiske døgn i 1944 stadig mening. Det giver mening, at vi viser vores respekt både for de kolleger, som hver dag møder op i politiet og påtager sig dét ansvar og løber dén risiko, men også for de, der gik før os, og hvor nogen har betalt den højeste pris for at værne om samfundet”, slog politidirektøren fast.

Forsamlingen sang ”Danmark frit: En lærke letted”, og ærede de faldne kolleger med et minuts stilhed, mens fanerne vajede smukt og stille.

Ambulancebehandlere skal uddannes til at håndtere psykisk syge

ons, 19/09/2018 - 19:00

Fra næste år skal ambulancebehandlere i Region Syddanmark uddannes til at håndtere psykiske syge patienter, herunder anvendelse af deeskalerende teknikker. I første omgang vil regionen have ambulancebehandlere med de særlige kompetencer i de større byer, og efter to år skal ordningen evalueres.

De nye kompetencer til ambulancebehandlerne hos Ambulance Syd og Responce indgår i Region Syddanmarks budgetforlig for 2019, hvor der afsættes 0,8 mio. kr. til formålet. Samme beløb skal anvendes i 2020, hvorefter beløbet reduceres til 0,25 mio. kr. om året.

Det nærmere indhold af den nye uddannelse skal fastlægges i den kommende tid, og efter to år skal der gennemføres en evaluering af effekt, anvendelsesgrad og kapacitetsbelastning.

Som led i budgetforliget er det også aftalt, at der i slutningen af 2018 skal indgås en samlet aftale om det præhospitale område, hvor der blandt andet kan indgå reviderede servicemål og en justering af den præhospitale indsats. Én justering er der dog allerede enighed om: Ambulanceoperatørerne skal have mulighed for at anvende Tempo 100-ambulancer, når de eksisterende ambulancer skal udskiftes. Dermed bliver der bl.a. bedre muligheder for at anvende klimaanlæg og elektronisk båre.

Falck skal slukke brande på atomkraftværker og bilfabrik i Spanien

ons, 19/09/2018 - 10:00

Falck Industrial Fire Services har for nylig vundet to kontrakter med kunder i atomkraft- og bilindustrien i Spanien. Falck Industrial Fire Services har været til stede i Spanien siden 1990, da den første kontrakt blev underskrevet. Denne kontrakt, som indeholder brandslukning og -træning samt levering af køretøjer og andet udstyr, har Falck nu genvundet i et udbud.

Med forlængelsen af den eksisterende kontrakt frem til udgangen af 2020 skal Falck fortsat slukke brande for ANAV, som driver to atomkraftværker, Vandellós II og Ascó, i Tarragona-provinsen.

Ud over kontrakten med ANAV har Falck i Spanien for nylig vundet en kontrakt med Seat i Barcelona. Denne kontrakt løber i tre år fra 1. oktober 2018. Inden for bilindustrien i Spanien har IFS i forvejen kontrakt med Daimler-Mercedes.

“Disse to kontrakter er vigtige milepæle for Falck Industrial Fire Services i Spanien. Atomkraft er en høj-risiko-industri, hvor brandforebyggelse og -slukning er endnu mere kritisk end i de fleste andre industrier. Falck er nu førende inden for brandservice i denne industri i Spanien, Belgien, Tyskland og Sverige, og atomkraftindustrien spiller en væsentlig rolle i vores fremtidige strategi. Når det gælder bilindustrien, så har Spanien Europas næststørste produktion, og vi er meget glade for at have vundet endnu en kontrakt i denne vigtige industri”, siger Stig Tiedemann, der er chef for Falck Industrial Fire Services.

Falck Industrial Fire Services er til stede i 18 lande og driver 66 lokale brandværn.

Brand i batteripakke til en Tesla gav vanskelig indsats

tis, 18/09/2018 - 19:00

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning rykkede lørdag ud til melding om en bilbrand på Shell-værkstedet i Rønnede. Ved ankomsten kunne vagthavende indsatsleder konstatere, at værkstedet var helt røgfyldt, og at der også var røg i butikken. Der viste sig at være tale om brand i en batteripakke til en Tesla elbil.

Der blev via butikken indsat en HT’er og et røgdykkerhold, da selve værkstedet var låst med hængelåse. Desuden sørgede to røgdykkere for udvendig køling af røggasser via en knust rude i en port.

På dette tidspunkt vidste brandfolkene ikke, hvad der brændte, men batteripakken – der var placeret på en palle bagerst i værkstedet – viste sig at give en vanskelig indsats, hvor der måtte rekvireres redningsvogn med spil fra Haslev til at trække pallen ud i det fri.

I alt varede indsatsen fem timer. Station Faxe mødte med autosprøjte og tankvogn, station Haslev med redningsvogn og tanksprøjte, Beredskabsstyrelsen i Næstved med normaludrykning samt måleudstyr og rensepunkt, Falck med to ambulancer og politiet med en patruljevogn. Derudover blev kemikalievagten konsulteret telefonisk.

Info og foto: Indsatsleder Peter Liebst

Årsag til hedebrand ikke fundet

mån, 17/09/2018 - 19:00

Resultatet af politiets brandundersøgelse af sommerens voldsomme brand på Randbøl Hede ved Vejle foreligger nu. På grund af brandskadernes omfang og karakter har det ikke været muligt at finde et konkret arnested og heller ikke muligt at påvise en brandårsag. Der har været anvendt brandhunde i forbindelse med undersøgelsen, men de har ikke markeret for tilstedeværelse af brandbar væske.

Det var den besked Sydøstjyllands Politi i sidste uge kunne overbringe til indbudte beboere fra de berørte områder på et informationsmøde, der blev holdt på politigården i Vejle. På mødet gennemgik Sydøstjyllands Politi kronologisk hele hændelsesforløbet – både den slukningsmæssige og den politimæssige indsats i forbindelse med branden.

Politiet fik gode råd

”Der kom syv borgere til mødet. De var alle blevet evakueret fra deres bopæle ved branden. Det var et værdifuldt møde med en virkelig god dialog med borgerne, som hver især fik mulighed for at fortælle hvordan de havde oplevet branden, evakueringen og den efterfølgende dialog med bl.a. politiet”, fortæller politiinspektør Michael Weiss.

”Vi fik nogle gode læringspunkter i forhold til, hvordan borgerne oplever myndighedernes arbejde, og hvad der er vigtigt for dem, når de står i sådan en situation. De gav os flere god tips til, hvad vi kunne gøre bedre eller mere af, hvis det skulle ske igen, så vi er meget taknemmelige for, at de kom, og for deres input til os”, siger Michael Weiss.

Bilist opdagede branden

Branden startede fredag den 25. maj 2018 og blev opdaget af en årvågen bilist ca. kl. 11.25. Bilisten ringede 112 og anmeldte branden. Branden blev lørdag den 26. maj 2018 om formiddagen erklæret under kontrol, men mindre brande blussede efterfølgende op og efterslukningsarbejde måtte fortsættes helt frem til tirsdag den 29. maj 2018, hvor tilsyn med området overgik til Naturstyrelsen.

Først den 5. juni 2018 erklærede TrekantBrand hedebranden for endelig slukket. Et område på ca. 8 km2 blev afbrændt som følge af branden, men den omfattende bekæmpelsesindsats gjorde, at der skete ikke skade på fast ejendom eller dyr. I løbet af indsatsen blev der dog evakueret en række ejendomme, men det blev ikke brug for kommunal indkvartering, da de evakuerede selv fandt løsninger.

Der blev indsat store styrker – i perioder over 150 mand – og forskelligt specialudstyr fra bl.a. Forsvaret og Naturstyrelsen var i brug. En lang række aktører bidrog til indsatsen: TrekantBrand, Beredskabsstyrelsen, crashtendere fra Billund, Karup og Skrydstrup lufthavne, Naturstyrelsen, Billund og Vejle kommuner, lokale landmænd og maskinstationer, Hjemmeværnet og Forsvaret i forhold til helikopterstøtte og specialkøretøjer til terræn (PMV’er og højakslede køretøjer).

Dansk Folkeparti vil lade Forsvaret overtage akutlægehelikopterne

sön, 16/09/2018 - 14:30

I forbindelse med en kommende sundhedsreform foreslår Dansk Folkeparti, at Danske Regioners akutlægehelikoptere overgår til Forsvaret. Dermed vil der kunne skabes en samlet helikoptertjeneste, som omfatter redningshelikoptere og akutlægehelikoptere. Partiet vurderer, at det vil give en årlig besparelse på et tocifret millionbeløb gennem synergieffekter.

Dansk Folkepartis forslag er, at de snart fire akutlægehelikoptere underlægges Forsvarets SAR-tjeneste.

I den forbindelse vil regionernes AMK-vagtcentraler også skulle overlade disponeringen af akutlægehelikopterne til Forsvarets JRCC (Joint Rescue Coordination Centre), der i forvejen leder den danske eftersøgnings- og redningstjeneste.

Akutlægebiler skal rykke ud i dårligt vejr

Partiet forslår desuden, at en sundhedsreform skal omfatte overvejelser om, hvorvidt attraktive stillinger i redningshelikopterberedskabet kan benyttes som led i lægerekruttering til områder med lægemangel.

En sammenlægning skal endvidere åbne op for, at akutlægebiler og akutlægehelikoptere placeres samme sted, hvorved brugen af lægefaglig ekspertise kan optimeres. Hvis en akutlægehelikopter ikke kan flyve p.g.a. dårligt vejr eller tekniske problemer, kan akutlægebilen således benyttes i stedet.

Ved en sammenlægning vil akutlægehelikopterne ifølge Dansk Folkeparti kunne bruge Forsvarets landingspladser, hvilket vil spare 20-30 mio. kr. i forhold til de anlægsudgifter, som Danske Regioner forudsætter. Samtidig kan f.eks. regionernes helikopter-styregruppe nedlægges.

Region overvejer ny akutlægebil i Thisted

sön, 16/09/2018 - 13:00

Med kun to akutlægebiler er Region Nordjylland en af de regioner, der har færrest akutlægebiler, men nu vil regionen gennemføre en analyse af den samlede anvendelse og placering af akutlægebiler og paramedicinerbiler. I den forbindelse ønsker regionen, at muligheden for at placere en helt ny akutlægebil i Thisted undersøges.

I dag har Region Nordjylland akutlægebiler i Aalborg og Hjørring. Om kort tid får regionen desuden en ny akutlægehelikopter, der i første omgang får base i Aalborg, men i 2020 flyttes til Saltum. Og det giver anledning til at genoverveje den nuværende organisering af beredskabet.

Region Nordjyllands politikere har således i et ny budgetforlig besluttet, at der skal gennemføres en samlet analyse af anvendelse og placering af regionens akutlægebiler og paramedicinerbiler. Analysen skal behandles i regionsrådet inden udgangen af 2018, således at eventuelle justeringer kan indgå i budgetlægningen for 2020.

I analysen skal indgå en undersøgelse af mulighederne for at oprette en tredje akutlægebil med base i Thisted.

Akutlægebil i Hjørring fortsætter i 2019

Samtidig har politikerne også besluttet, at akutlægebilen i Hjørring bliver fredet i 2019. Men driften af de to akutlægebiler skal ifølge budgetforliget konsolideres ”med forankring i Den Præhospitale Virksomhed, hvor det lægefaglige ansvar for driftsstandarder, uddannelse, kvalitetskontrol og klagesager i forvejen er placeret”.

Målet er ifølge forliget ”gevinster på kort og lang sigt blandt andet vedrørende mere entydig organisering af driften, vagtplanlægning, fælles fagligt miljø og fælles ressourceudnyttelse”.

Flere med hjertestop kan reddes med hjertestartere

lör, 15/09/2018 - 20:00

Danmark har over 17.000 hjertestartere, men halvdelen er ikke tilgængelige døgnet rundt. I disse dage mødes iværksættere, designere, IT-udviklere, programmører og internationale firmaer imidlertid til et ”Hackathon” for at knække koden til lettere at få fat i og bruge hjertestartere.

Hvert år rammes 4.000 danskere af et hjertestop. Hvis forbipasserende foretager genoplivning med en hjertestarter indenfor de første minutter, er chancen for at overleve helt op til 70 pct., mens den under er 13 pct., hvis der ikke bliver forsøges genoplivning med hjertestarter.

Siden 2011 er antallet af hjertestartere blevet tredoblet, så der i dag er over 17.000 i firmaer, institutioner og private hjem. Imidlertid bliver hjertestartere kun brugt ved 3,6 pct. af alle hjertestop.

60 deltagere i ”Hackathon”

Derfor har Region Hovedstaden sammen med en række samarbejdspartnere inviteret over 60 deltagere til ”Hackathon”, hvor de skal udvikle innovative løsninger, så brugen af hjertestartere kan vokse. Det fortæller Freddy Lippert, direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab:

”I Danmark er vi blevet meget bedre til at træde til og hjælpe ved hjertestop, og vi er bedre end i mange andre lande, men der findes stadig barrierer for brugen af hjertestartere. Fx hvis de er låst inde og utilgængelige en del af døgnet. Derfor har vi brug for nye innovative bud på, hvordan flere hjertestartere kommer i brug”.

Ved ”Hackathonet” vil deltagerne bl.a. blive præsenteret for en række data, som de skal bruge til at udvikle løsninger, der kan gøre hjertestartere mere tilgængelige, synlige og give flere borgere viden og mod på at bruge dem. Deltagerne får data om bl.a. hjertestarternes placering og forekomsten af hjertestop, og endelig får de oplysninger om befolkningstæthed, aldersgrupper og responstider for ambulancer og overlevelse efter hjertestop.

I dag er hjertestarterne registreret i et fælles nationalt netværk i Danmark, og når danskere ringer til 1-1-2 kan Akutberedskaberne se, hvor de befinder sig. Danmark er blandt de lande, der det seneste tiår har oplevet en meget stor fremgang med hensyn til overlevelse efter hjertestop. I dag overlever omkring 13 pct., og ifølge Freddy Lippert er målet at øge overlevelsen til omkring 20 procent:

”Vi har tredoblet overlevelsen på få år, og nye innovative løsninger skal hjælpe os med, at hjertestartere bliver mere tilgængelige og intuitive at bruge, så flere overlever hjertestop”.

Konsulentfirma skal hjælpe TrekantBrand med at finde besparelser

lör, 15/09/2018 - 18:00

De næste fire år skal det fælleskommunale TrekantBrand hvert år reducere budgettet med 2 pct. gennem effektiviseringer. Men den kommende risikobaserede dimensionering vil ikke give nogen direkte besparelser på det operative beredskab, og derfor skal besparelserne findes internt i organisationen. Et eksternt konsulentfirma skal hjælpe beredskabet med at lave et katalog over sparemuligheder.

TrekantBrand er det fælleskommunale beredskab for Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen kommuner.

Efter hård kritik opgav TrekantBrand i 2016 en ny dimensioneringsplan, der ville indebære en meget stor omlægning af det operative beredskab. Nu er beredskabet så ved at være klar med endnu en ny dimensioneringsplan, hvor der imidlertid ikke lægger ikke op til markante reduktioner eller ændringer af serviceniveauet – og dermed ingen direkte besparelser. I stedet sker der en harmonisering, så der skabes et ensartet og modulært opbygget beredskab.

Men dermed står beredskabet også med en udfordring, for i årene 2019-2022 skal beredskabet hvert år effektivisere med 2 pct. Da dimensioneringen ikke vil give besparelser, skal de 2 pct. findes gennem interne effektiviseringer, men ifølge TrekantBrand selv, er der ”endnu ikke klarhed over, om dette er fuldt ud realiserbart”.

Har ikke investeret i køretøjer i 2½ år

Ud over effektiviseringskravene har TrekantBrand også andre udfordringer. Der er således ikke overblik over investeringsbehovet i forhold til det kørende materiel. Her er der ikke foretaget materieludskiftninger af større enheder i de sidste 2½ år. Samtidig er der ifølge TrekantBrand ”betydelig usikkerhed” om Falcks fremtidige prisstruktur, og det kan få stor økonomisk betydning, da Falck står for en stor del af det operative beredskab hos TrekantBrand.

For at sikre fremdriften i effektiviseringsprocessen mener TrekantBrand, at der er behov for ekstern rådgivning og sparring.  Beredskabet ønsker derfor at få lavet et hypotesekatalog, der beskriver mulige effektiviseringer, som TrekantBrands ledelse efterfølgende kan arbejde videre med i samarbejde med de eksterne konsulenter. Det ventes at blive konsulentvirksomheden PWC – der også er beredskabets revisor – som skal yde rådgivningen, hvilket vil koste ca. 75.000 kr.

Bedre rengøring af udstyr og styrket tilsyn skal forbedre brandfolks arbejdsmiljø

fre, 14/09/2018 - 18:00

En ny politisk aftale skal sikre, at brandfolk ikke udsættes for skadelig sod og partikler. Baggrunden er, at ny forskning peger på, at brandfolkenes arbejdsmiljø kan forbedres ved at sikre, at snavsede branddragter rengøres ordentligt. En styrket tilsyns- og vejledningsindsats og en opfordring til yderligere forskning er politikernes svar.

Arbejdsmiljøet for brandfolk skal forbedres ved at sætte fokus på hygiejnen under og efter brandslukningen. Det betyder f.eks., at værnemidler skal håndteres på en måde, så der ikke kommer sod på huden. Det er resultatet af en ny aftale i arbejdsmiljøforligskredsen, som beskæftigelsesministeren står i spidsen for.

Målet med aftalen er at sikre, at brandfolks udsættelse for tjærestoffer i røg, partikler og sod i forbindelse med deres arbejde minimeres så meget som muligt. Tjærestoffer er kræftfremkaldende og findes bl.a. i den røg, der udvikles i forbindelse med brand.

Brandfolk skal ikke blive syge af at gå på arbejde

”Det hører ingen steder hjemme, at der er risiko for, at man kan blive syg af at gå på arbejde. Forskning har vist, at arbejdsmiljøet for brandfolk kan forbedres ved at have styr på håndteringen af værnemidler – som f.eks. dragter, så brandfolk ikke udsættes for sod og brænderøgspartikler, når de tager disse af. Derfor har jeg taget initiativ til en politisk aftale om brandfolks arbejdsmiljø”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Resultater fra forskningsprojektet Biobrand, som er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har tidligere vist, at danske brandfolks røgdykkerudstyr beskytter effektivt mod indånding af partikler, men at der i forsøget var forskel på forskellige gruppers udsættelse for sod. Det peger på, at der med fordel kan være mere fokus på hygiejne under og efter brandslukningen. Det skal den nye aftale understøtte.

Aftalen indeholder initiativer i tre spor:
  1. En styrket tilsynsindsats, hvor Arbejdstilsynet skal føre målrettet tilsyn med hygiejneprocedurer og den konkrete håndtering af forurenet materiel efter brandslukning, herunder rengøringen af branddragter.
  2. Kommunikation og vejledning, hvor Arbejdstilsynet vil styrke kommunikationen om hygiejnereglerne og opdatere tilsynsunderstøttende materialer, bl.a. om at branddragter skal rengøres professionelt.
  3. Opfordring til ny forskning på området, som bl.a. skal afdække, hvilke interventioner der kan reducere påvirkningen fra sod mv. Mere forskning på området søges finansieret gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden, der årligt uddeler knap 60 mio. kr. med det formål at styrke arbejdsmiljøforskning i Danmark.

”Brandfolk udfører en ekstremt vigtig samfundsmæssig funktion, og det kan være meget farligt at gå ind i en brændende bygning for at redde andre menneskers liv. Så er det klart, at vi skal sikre, at det ikke også er farligt, når brandmændene er færdige med brandslukningen og tager brandudstyret af”, siger Troels Lund Poulsen.

Læs hele den politiske aftale her.

Redningsvest skyld i tab af helikopterdør over København

ons, 12/09/2018 - 16:00

I juni tabte en af Forsvarets redningshelikoptere en nødluge over det indre København under indflyvning til Rigshospitalet. Lugen blev tabt fra 150-200 meters højde og landede i en baggård.  Undersøgelserne viser, at dørens udløser-håndtag utilsigtet og ubemærket blev påvirket, da redderen om bord på helikopteren tog sin vest af for at udføre førstehjælp på en patient.

Ulykken skete den lørdag den 30. juni 2018, men den tabte luge forvoldte ingen skader på hverken mennesker eller ting.

Københavns Politi hentede døren samme dag, og Helicopter Wing Karups Wing Investigation Board har undersøgt tekniske og operative forhold for at afdække grunden til, at lugen faldt af, lige som de har undersøgt eventuelle forbedringer, der kan forebygge lignende hændelser. Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando.

Den tabte dør. Foto: Flyvevåbnet Ramte udløserhåndtaget

”Undersøgelsen er nu afsluttet, og konklusionen er, at dørens udløser-håndtag utilsigtet og ubemærket blev påvirket, da redderen om bord på helikopteren tog sin vest af for at udføre førstehjælp på en patient. Vesten har ramt udløserhåndtaget, uden nogen har bemærket det, og det har fået lugen til at falde af. Der gik cirka 15 minutter, fra håndtaget blev udløst, til lugen faldt af på grund af luftforhold omkring helikopteren”, siger oberstløjtnant Kim Holst, der er chef for Helicopter Wing Karups Investigation Board.

Det er normal praksis for en redder at tage vesten af i forbindelse med behandling af patienter for at sikre fuld bevægelsesfrihed og dermed forbedre chancerne for patienten. Vesten rummer foruden en oppustelig krave til at give opdrift i vand også lommer til udstyr som eksempelvis en nødradio, og det gør vesten tung nok til at udløse håndtaget.

Den nye sikkerhedsanordning. Foto: Flyvevåbnet Ny sikkerhedsanordning udviklet

”Det skal være nemt at åbne en nødudgang, men det må ikke ske, at den åbnes ved en fejl til fare for andre. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har derfor lavet en ekstra sikkerhedsanordning i form af en beskyttelsesplade hen over udløserhåndtaget på døren for at mindske risikoen for, at det sker ved et uheld”, siger Kim Holst.

Samtlige operative EH101 helikoptere har fået monteret den nye sikkerheds-anordning.

Helikopteren fløj videre fra Rigshospitalet samme dag, da det vurderedes, at der ikke ville være en øget risiko ved fortsat flyvning. Tekniske undersøgelser har vist, at der heller ikke var skader eller fejl på rammen, som døren sad i.

Dynamiske mindstekrav ville styrke brandsikkerheden på plejehjem

tis, 11/09/2018 - 21:00

Efter den tragiske brand på et plejehjem på Djursland, hvor tre ældre mistede livet, vil transport-, bygnings- og boligministeren sende et hyrdebrev ud til de kommunale institutioner for at styrke brandsikkerheden. Men et lignende brev blev udsendt i 2015, og hos Danske Beredskaber mener man, at regeringen i stedet må tage stilling til, om der skal stilles mere dynamiske mindste krav til bygningerne.

Den 3. august 2018 mistede tre kvinder livet på tragisk vis, da der opstod en brand på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro på Djursland. En tragisk hændelse, der i dag førte til et samråd i Folketingets sundheds- og ældreudvalg, hvor ældreminister Thyra Frank og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen var sat i stævne for at svare på spørgsmål om brandsikkerheden på landets plejehjem.

På samrådet oplyste transport-, bygnings- og boligministeren, at han vil iværksætte en kortlægning af de dispensationer af brandlovgivningen, der gives ude i det kommunale landskab. Ministeren vil samtidig vil sende et såkaldt hyrdebrev ud til de kommunale institutioner for at sikre brandsikkerheden.

Brev vil være en kopi

Den kortlægning og granskning bydes velkommen af interesseorganisationen Danske Beredskaber, der ser et behov for netop den type tiltag, forklarer Jacob Christensen, der er forebyggelseschef hos Brand & Redning Sønderjylland og tovholder for Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse.

”Der er slet ingen tvivl om, at en kortlægning af brandsikkerheden og dispensationerne i kommunale bygninger er af vigtig karakter, og det bakker vi naturligvis op om”, siger han.

Det er dog vigtigt, at det ikke bare bliver ved snakken, understreger Jacob Christensen, der også tidligere har modtaget et brev fra en minister om en granskning af brandsikkerheden i kommunerne.

”I 2015 modtog vi ude i det kommunale et lignende brev, som Ole Birk Olesen nu vil sende ud igen. Men hvis der virkelig skal ske noget, er der behov for, at der kommer noget handling, for brandsikkerheden er utrolig vigtig. Det er på plejehjem, vi har klart flest branddøde, og hvis den udvikling skal vendes, er det vigtigt, at vi som beredskaber har de bedste muligheder for at kunne agere i svære situationer – ikke bare uforpligtende anvisninger”, forklarer Jacob Christensen.

Ønsker ændrede krav til ældre bygninger

For at sikre en bedre brandsikkerhed opfordrer Danske Beredskaber til, at man fra politisk hold forholder sig til, om ældre bygninger i højere grad skal leve op til nye og bedre krav. For som det er i dag, skal bygninger kun leve op til de krav, der var, da de blev bygget, hvilket kan have ændret sig markant gennem tiden.

”Det kan undre, at et plejehjem fra starten af 1970’erne blot skal leve op til de krav, der var dengang, det blev bygget”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber. Organisationen ønsker minimumskrav:

”Med dynamiske minimumskrav vil det være muligt at sætte en vis standard, der kan sikre brandsikkerheden”, siger Bjarne Nigaard.

Danske Beredskaber har tidligere også forsøgt at henlede opmærksomheden på, at minimumskrav kunne være nødvendige i hotel- og overnatningsbranchen efter den store brand på Svinkløv Badehotel, som blev set som et tydeligt tegn på manglende brandsikkerhed i visse ældre bebyggelser.

Færre autohjælpsassistancer til danske bilister i udlandet

tis, 11/09/2018 - 16:00

Sommerferien er traditionelt årets travleste periode for SOS International, som blandt andet assisterer danske bilister, der får problemer med deres bil i udlandet. Men i år har der været knap så mange opkald fra nødstedte bilister uden for landets grænser. Faktisk har der i ugerne 26-32 været 10 pct. færre vejhjælpsassistancer i forhold til samme periode sidste år.

“Juli er stadig vores klart travleste måned, men med det fantastiske vejr, vi har haft herhjemme, kommer udviklingen ikke som den store overraskelse. Og det er jo bare glædeligt, at knap så mange har haft udfordringer på kør-selv-ferien”, siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef for Rødt Kort-ordningen hos SOS International.

At et lavere antal feriefamilier er endt med at skulle have vejhjælp i udlandet, kan nok især forklares med det gode vejr. Flere har valgt at nyde den varme sommer under de hjemlige himmelstrøg, og dermed har mange biler også fået en kærkommen ferie.

“De færre opkald kan langt hen ad vejen forklares med, at vi i år har kunnet nyde sol og sommer uden først at skulle ud på Europas motorveje. Sidste år, derimod, flygtede vi jo nærmest i panik fra regn og dårligt vejr herhjemme”, siger Anette Bjørn Juncher.

Har haft tid til at give bilen et eftersyn

Det betyder også at mange af de bilister, der i løbet af sommeren alligevel har sat kursen sydpå højst sandsynligt har haft ferien planlagt i lang tid, og dermed også har haft godt styr på forberedelserne – f.eks. at give bilen et grundigt eftersyn, inden afgang.

“Hvis sommervejret er dårligt, er vi mere tilbøjelige til at sætte os bag rattet og køre på en spontan ferie. Og i jagten på godt vejr, når man måske ikke lige at få lavet servicetjek af bremser eller kobling, ligesom flere glemmer at tjekke oliestand eller kølervæske. Når vi til gengæld ved, at vi skal af sted, er vi ofte bedre til at få styr på bilforberedelserne”, fortæller Anette Bjørn Juncher.

30 dages betinget fængsel for at sparke ambulanceredder i hovedet

mån, 10/09/2018 - 19:00

En 46-årig kvinde fra Ikast er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at have sparket en ambulanceredder i hovedet. Udgangspunktet er ellers, at vold mod ansatte i offentlig tjeneste udløser en ubetinget fængselsstraf, men i denne sag nåede retten frem til, at kvindens fysiske og psykiske tilstand var formildende omstændigheder.

Voldsepisoden fandt sted den 10. marts 2018 ved campingpladsen i Randbøldal. Her var den alkoholpåvirkede 46-årige kvinde kommet til skade, blandt andet i hovedet, og derfor blev der tilkaldt en ambulance. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge anklagemyndigheden sparkede den 46-årige den ambulanceredder, som behandlede hende, i hovedet. Kvinden selv kunne ikke huske noget fra episoden.

Retten i Kolding valgte at idømme hende 30 dages betinget fængsel, hvor der blev lagt vægt på hendes psykiske og fysiske tilstand. Retspraksis er ellers, at vold mod en ansat i offentlig tjeneste resulterer i en ubetinget fængselsstraf.

Den 46-årige modtog dommen.

Brandstationen i Slangerup er atter i fare for at blive nedlagt

sön, 09/09/2018 - 22:00

For godt to år siden blev den lukningstruede brandstation i Slangerup reddet, efter at Frederikssund Kommune besluttede at betale ekstra til Frederiksborg Brand & Redning for at opretholde stationen. Nu er både Slangerup-stationen og et andet tilkøb – en tankvogn i Skibby – imidlertid i farezonen, for Frederikssund Kommune har ikke afsat penge til tilkøbene efter 2018.

Frederikssund Kommune besluttede i 2016 at tilkøbe brandstationen i Slangerup samt en tankvogn i Skibby som supplement til den dimensionering, som var forslået af Frederiksborg Brand & Redning.

Kommunen afsatte 1,3 mio. kr. årligt til at finansiere tilkøbene til og med 2018, men beløbet har vist sig at være for lavt. Så hvis tilkøbene skal opretholdes, skal kommune fra 2019 og frem afsætte 2,1 mio. kr. om året. Det sker samtidig med, at kommunen skal finde besparelser på budgettet.

Stigende antal udrykninger

Med tilkøbet af brandstationen i Slangerup har responstiderne været uændrede siden 2016. Men antallet af udrykninger fra stationen til Frederikssund Kommune er steget fra 28 i 2016 til 46 i 2017. Derfor er kommunens udgifter steget fra 1,477 mio. kr. til 1,645 mio. kr.

Tankvognen i Skibby har været anvendt to gange i 2016, og i 2017 har der været tre tilfælde, hvor vandforbruget har været større end den mængde vand, som stationens tanksprøjte fremfører. Tankvognens placering vurderes imidlertid ikke at have haft betydning for indsatsernes forløb. Tankvognen kostede 391.006 kr. i 2016 og 423.020 kr. i 2017.

Såvel Frederiksborg Brand & Redning som Beredskabsstyrelsen har tidligere vurderet, at hverken stationen i Slangerup eller tankvognen i Skibby er nødvendige for at opretholde en forsvarlig indsats inden for de givne responstider

Politikerne skal i oktober tage stilling til, om de kan finde de 2,1 mio. kr. til at videreføre de to tilkøb. Hvis det ender med, at brandstationen i Slangerup nedlægges, vil den blive rømmet og lejemålet opsagt. Bygningen vil herefter blive overdraget tilbage til Frederikssund Kommune.

Ny tanksprøjte til Brand og Redning Sønderjyllands station i Aabenraa

lör, 08/09/2018 - 11:00

Brand og Redning Sønderjyllands station i Aabenraa (Aabenraa Frivillige Brandværn) har modtaget en ny tanksprøjte. Den er opbygget på et Scania P 410 chassis og har en vandtank på 5.000 l. Det nye køretøj har vognnummer BRSJ M4.

Tanksprøjten er opbygget af Ziegler i Holland og leveret af GKV Brandmateriel. Den er indkøbt på Beredskabsstyrelsens rammeaftale.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Politiassistent omkommet i trafikulykke

fre, 07/09/2018 - 20:00

En 35-årig mandlig politiassistent fra Østjyllands Politi er fredag afgået ved døden. Det skete i forbindelse med en soloulykke under tjenstlig kørsel i et civilt politikøretøj på Nordjyske Motorvej ved Randers. De pårørende er underrettet.

Da ulykken skete under tjenstlig kørsel, undersøges den af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Politiet kan derfor ikke oplyse yderligere om de nærmere omstændigheder.

“Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at en kollega har mistet livet i tjenesten. Det rammer os alle dybt i dansk politi. Lige så meningsfyldt jobbet som politimand er i det daglige, lige så meningsløst er det, når vi alt for tidligt må sige farvel til en god kollega. Mine tanker og min dybeste medfølelse går til familie og pårørende i denne svære tid”. siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Udskyder beslutning om nedlæggelse af vestjyske akutbiler

tors, 06/09/2018 - 19:00

Beslutningen om, hvorvidt de tre sygeplejerskebemandede akutbiler i Vestjylland skal nedlægges, bliver først truffet senere på efteråret. Region Midtjylland havde ellers lagt op til, at en nedlæggelse af akutbilerne skulle indgå i budgettet for 2019, men regionspolitikerne har besluttet at afvente en igangværende evaluering af den fremskudte præhospitale indsats.

Det var udsigten til en samlet besparelse på 9,5 mio. kr., som fik regionen til at foreslå, at de sygeplejerskebemandede akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive skulle nedlægges. I stedet skulle en ambulance i hver af de tre byer opgraderes til paramedicinerambulance. Samtidig ville regionen etablere en ny døgnambulance med base i Videbæk og nedgradere en døgnambulance i Herning til dagambulance.

Afventer evaluering

I den netop indgåede budgetaftale indgår der imidlertid ikke nogen ændringer på det præhospitale område. Regionens forslag mødte nemlig kritik fra flere politikere, der undrede sig over, at regionen ville ændre beredskabet kort tid før en længe planlagt evaluering af den fremskudte præhospitale indsats ligger klar i løbet af oktober. Evalueringen skal netop komme med anbefalinger til optimering og tilpasning af ressourceanvendelsen i forhold til akutlægebiler og akutbiler.

Derfor er det blevet besluttet, at en beslutning om ændringer på det præhospitale område udskydes til oktober, hvor regionsrådet skal behandle evalueringen. Såfremt evalueringen giver mulighed for at gennemføre besparelser, skal de anvendes til generel konsolidering.

Beredskabsstyrelsen underkender dele af vestsjællandsk dimensioneringsplan

ons, 05/09/2018 - 20:00

Dele af Vestsjællands Brandvæsens nye dimensionsplan får hårde ord med på vejen af Beredskabsstyrelsen, som blandt andet karakteriserer en af de planlagte ændringer som uforsvarlig og ikke i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag tilrettelæggelsen af brandvæsenet i Danmark. En anden ændring er ifølge styrelsen direkte ulovlig.

Det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen er i gang med at udarbejde en plan for risikobaseret dimensionering af beredskabet. Som led i den proces har et udkast til planen været i høring hos Beredskabsstyrelsen.

Generelt har Beredskabsstyrelsen ikke indvendinger mod planen, men på nogle områder er kritikken fra styrelsen hård.

Brandvæsen fastholder ændring

Særligt er Beredskabsstyrelsen kritisk overfor planen om at nedlægge brandstationen på Orø og i stedet lave et særligt ø-beredskab uden uddannede brandfolk. Men Orø har næsten 900 fastboende indbyggere, og derfor mener styrelsen ikke, at Vestsjællands Brandvæsen kan kopiere modellen med ø-brandvæsen, som i dag f.eks. anvendes på Nekselø, der har 18 indbyggere.

”Beredskabsstyrelsen finder ikke, at Orø kan sammenlignes med de andre øer i brandvæsenets dækningsområde, og styrelsen finder derfor ikke, at den foreslåede ændring vil være forsvarlig eller i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag tilrettelæggelsen af brandvæsenet i Danmark”, skriver Beredskabsstyrelsen i en udtalelse til Vestsjællands Brandvæsen.

Dermed når Beredskabsstyrelsen frem til en helt anden faglig konklusion end Vestsjællands Brandvæsen selv, der i en analyse har konkluderet, at der kan opretholdes et forsvarligt serviceniveau med et ø-beredskab på Orø.

Og Vestsjællands Brandvæsen planlægger da heller ikke at ændre dimensioneringsplanen på baggrund af Beredskabsstyrelsens kritik. I praksis ser det dog ud til, at Holbæk Kommune vil tilkøbe en videreførelse af brandstationen på Orø, men brandstationen vil ikke indgå i dimensioneringsplanen – og vil således frit kunne nedlægges, hvis kommunen ikke længere ønsker at betale ekstra.

Alle brandkøretøjer skal afgå indenfor 5 minutter

I dimensioneringsplanen ønskede Vestsjællands Brandvæsen også at ændre på kravene til afgangstider, så det alene ville være første slukningskøretøj, som skulle afgå indenfor 5 minutter. For de efterfølgende køretøjer ville der derimod ikke være nogen krav til afgangstiderne.

Det ønske skyder Beredskabsstyrelsen dog ned: ”Beredskabsstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at kravet om afgang senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen gælder for hele førsteudrykningen og ikke kun første køretøj, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens § 7”.

Denne del af Beredskabsstyrelsens kritik har Vestsjællands Brandvæsen tænkt sig at tage højde for i dimensioneringsplanen.

Den endelige udgave af dimensioneringsplanen skal i den kommende tid til behandling i ejerkommunerne.

Sidor