Besök: idag 751, vecka 5.701, månad 26.685  förra: dagen 1.337, veckan 7.465, månaden 41.297
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 20 minuter 29 sekunder sedan

FOA: Forsvarsforlig vil styrke det danske beredskab

tis, 30/01/2018 - 14:00

Det nye forsvarsforlig tilfører 12 mia. kr. til området, men det betyder ikke ekstra penge til de kommunale beredskaber. I stedet skal beredskabets robusthed og dimensionering undersøges i 2019. Den undersøgelse bakker FOA, der organiserer kommunale brandfolk, op om. Det nye forsvarsforlig vil således styrke det danske redningsberedskab, mener Reiner Burgwald fra FOA.

“Vi har længe efterspurgt en seriøs undersøgelse af det borgernære kommunale redningsberedskab. Her to år efter sammenlægningerne af 87 kommunale redningsberedskaber til 24, er det på sin plads at få fakta på bordet”, siger Reiner Burgwald, som er sektorformand i FOA.

Han understreger, at nedskæringer på de kommunale redningsberedskaber har gjort ondt, og stadig gør ondt.

“Hvis ønsket har været at styrke og professionalisere det borgernære redningsberedskab, så har det bestemt ikke virket efter hensigten”, siger Reiner Burgwald.

Skal skabe mere trygt samfund

“Derfor støtter vi ideen om at få undersøgt robustheden og bemandingen af de kommunale redningsberedskaber, og ser frem til at bidrage konstruktivt til at skabe et mere trygt samfund for landets borgere”, bebuder Reiner Burgwald.

Han fortæller, at FOA bifalder ideer, der samlet kan styrke de kommunale redningsberedskaber, og håber at stigningen i antallet af værnepligtige i det statslige beredskab vil komme det borgernære beredskab til gode.

FOA har i forbindelse med analysen af redningsberedskabet og strukturreformen foreslået, at en del af deres værnepligtstid aftjenes i nogle af de kommunale redningsberedskaber.

“Det vil i styrke det nære beredskab, give de værnepligtige muligheder for at deltage i reelle indsatser og styrke rekrutteringen til området. Vi håber, at den kommende undersøgelse vil nå frem til samme konklusion, og ser frem til et styrket samlet dansk redningsberedskab”, siger Reiner Burgwald.

Kommuner beklager manglende penge til kommunale beredskaber

tis, 30/01/2018 - 08:00

Kommunernes organisation, KL, ærgrer sig over, at der ikke i forsvarsforliget er afsat midler til de kommunale beredskaber. Men samtidig fremhæver organisationen, at det er fornuftigt med den bebudede analyse af, om værnepligtige kan støtte kommunale beredskaber, ligesom KL håber, at indkøb af nyt statsligt materiel koordineres med de kommunale beredskaber.

”I KL er vi ærgerlige over, at forligspartierne ikke afsat penge til de kommunale beredskaber i forsvarsforliget. Vi savner blik for, hvor stor en rolle de kommunale beredskaber spiller i den nationale sikkerhed. At henvise kommunerne til de årlige økonomiforhandlinger ville svare til at lægge aftalen om et substantielt løft til forsvaret ind i de årlige finanslovsforhandlinger.”

Sådan siger Jørn Pedersen, der er formand for KL’s Teknik- og miljøudvalg, i en reaktion på det forsvarsforlig, som et bredt flertal i Folketinget har indgået søndag. Han ser dog frem til, at de nye midler til indkøb af materiel i det statslige beredskab skal koordineres med de kommunale beredskaber.

Positivt med undersøgelse af robusthed

Samtidig glæder Jørn Pedersen sig imidlertid over, at der igangsættes en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af det kommunale beredskab, hvor det også skal analyseres, om værnepligtige fremover kan støtte de kommunale beredskaber.

“KL har over for både regering og forsvarsordførere argumenteret stærkt for, at der er brug for at tilføre flere midler til de kommunale beredskaber. Det har der desværre ikke været lydhørhed overfor, men vi kvitterer for, at der er lyttet til vores forslag om at lade værnepligtige indgå som støtte i de kommunale beredskaber. Og vi ser frem til at samarbejde om undersøgelsen af robustheden og dimensioneringen af det kommunale beredskab”, siger Jørn Pedersen.

Beredskabschefer: En ærgerlig prioritering

mån, 29/01/2018 - 20:00

Det nye forsvarsforlig sikrer ekstra ressourcer til det statslige beredskab. Men det kommunale beredskab, som er det beredskab, borgeren først og oftest møder, får ingen midler. En ærgerlig prioritering, lyder det fra interesseorganisationen Danske Beredskaber, som fremhæver, at det statslige beredskab kun tilkaldes ved omkring 1 pct. af de kommunale beredskabers udrykninger.

Søndag blev det nye forsvarsforlig præsenteret, men selvom der var flere ressourcer til det statslige beredskab, så er de kommunale beredskaber blevet overset. Det ærgrer formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen:

”Jeg er da glad på vores kollegaers vegne i det statslige beredskab, at de bliver styrket. Men hvad nytter det, når dem, der har den primære indsats ikke styrkes?”

Kun få assistancer til kommunerne

Når alarmen lyder, er det de kommunale beredskaber, der rykker ud som de første. Det er dem, der skal have styringen over stedet og foretage den indsats, der er behov for.

Såfremt der er brug for assistance, kan det kommunale beredskab tilkalde det statslige beredskab, der blandt andet kan bidrage med specialudstyr. Det sker i cirka én procent af de tilfælde, hvor de kommunale beredskaber rykker ud.

Derfor havde Jarl Vagn Hansen håbet på en samlet styrkelse af beredskaberne. Ikke mindst set i lyset af, at redningsberedskabet i forvejen er presset af det nuværende trusselsbillede.

”I de senere år har vi set, hvordan trusselsbilledet har ændret sig i Danmark og rundt om i verden. Samtidig kommer der flere og flere store klimarelaterede hændelser. Der er derfor et stort behov for, at beredskaberne kan klare større indsatser, og det sætter os på en svær opgave. Af den grund havde vi håbet på en samlet styrkelse af det nationale beredskab – ikke alene det statslige beredskab”.

Vil gerne have indflydelse på valg af materiel

Forsvarsforliget betyder, at det statslige beredskab får cirka 125 ekstra værnepligtige, mens der samtidig tilføres 25 mio. kr. til indkøb af nyt materiel. Materiel, som de kommunale beredskaber meget gerne vil have indflydelse på:

”Det materiel, der skal indkøbes til det statslige beredskab, skal meget gerne komplementere det kommunale beredskabs materiel. Hvis vi i de kommunale beredskaber ikke bliver inddraget i beslutningen om, hvordan de statslige beredskaber kan hjælpe os, så bliver det pludselig meget silo-orienteret – og det styrker ikke det samlede beredskab”, mener Jarl Vagn Hansen.

Glæde over mulig anvendelse af værnepligtige

De kommunale beredskaber er dog ikke helt skrevet ud af forsvarsforliget. I aftalen står beskrevet, at der i 2019 skal laves en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale beredskaber. Derudover skal der laves en analyse, om det statslige beredskabs kan understøtte de kommunale beredskaber i forbindelse med værnepligten.

Selvom der ikke er flere ressourcer til det kommunale beredskab, glæder Jarl Vagn Hansen sig over, at man vil undersøge mulighederne for, at værnepligtige kan understøtte de kommunale beredskaber:

”Det er helt oplagt at inddrage værnepligtige i de kommunale beredskaber, da de her vil kunne være et vigtigt supplement for beredskaberne. Dermed kan man blandt andet frigøre fastansatte i en afgrænset periode, der kan sikre dem mulighed for vigtig efteruddannelse. Man kan også håbe på, at de værnepligtige får smag for brandmandslivet, så de efterfølgende vil fortsætte i beredskaberne. For så vinder samfundet for alvor, da det vil være med til at kunne sikre et endnu stærkere beredskab”.

Politiet roser fyrværkeritransporter

mån, 29/01/2018 - 15:00

Modsat de foregående år noterede Københavns Vestegns Politi ingen overtrædelser under de årlige kontroller af fyrværkeritransporter i december. Færdselspolitiet roser transportører og forhandlere på Vestegnen for at indføre forbedringer og øge sikkerheden omkring de sprængfarlige sager.

Et stort rundt nul. Så mange bøder udskrev færdselsbetjente fra Københavns Vestegns Politi for at overtræde bestemmelserne om transport af fyrværkeri til salgssteder.

De tre foregående år måtte de samme betjente ellers hive bødeblokken op flere gange, fordi reglerne om transport af farligt gods blev brudt igen og igen – endda af samme forhandler eller transportør.

Fejl udløste bøder

Det drejede sig om fyrværkeri, som ikke var surret fast i varerummet, ildslukkere, som ikke var efterset, chauffører uden rette uddannelse, fejl i transportdokumenter og andet, som i gennemsnit udløste bøder mellem 2.000 og 10.000 kroner.

Med hver bøde fulgte råd og vejledning til at forbedre sikkerheden fra færdselsbetjentene – og det er der øjensynligt taget godt i mod:

”I år så vi tydelige forbedringer hos dem, vi kontrollerede. Det er glædeligt, de har lyttet til os, og at vi slet ikke skulle dele bøder ud”, siger politiassistent Jørn Pedersen fra Københavns Vestegns Politis færdselssektion.

Mange forbedringer

En transportør havde taget en fuld uddannelse i transport af farligt gods, andre udleverede nu fyrværkeri et mere sikkert sted – og undgik daglige transporter. Generelt var transportdokumenter, afmærkning af køretøjer, fyrværkerikassernes tilstand samt håndteringen af godset af høj kvalitet.

”Det var en ren fornøjelse, og der skal lyde en stor ros til forhandlere og transportører på Vestegnen for at have forberedt sig godt og have styr på tingene. Deres tiltag er med til at øge sikkerheden og minimere risikoen for ulykker”, siger Jørn Pedersen.

Færdselspolitiet kontrollerer fyrværkeritransporter i alle politikredsens byer i løbet af december måned, hvor fyrværkeri transporteres fra store oplagspladser rundt omkring i landet til containere og andre godkendte opbevaringssteder hos forhandlere.

Stevns Kommune stiller hårde krav til Østsjællands Beredskab

mån, 29/01/2018 - 08:00

Der er lagt op til en konfrontation i bestyrelsen for det fælleskommunale Østsjællands Beredskab, efter at Stevns Kommune har godkendt beredskabets dimensioneringsplan – men med nogle betingelser, som formentlig gør det umuligt at gennemføre planen. Stevns Kommune kræver således, at der besvares to brandstationer i kommunen, men også, at omkostningerne falder.

Politikerne i Stevns Kommune behandlede i sidste uge dimensioneringsplanen for Østsjællands Beredskab på et ekstraordinært møde. Og resultatet af den behandling har ikke gjort de lettere for Østsjællands Beredskab at finde de nødvendige besparelser på 5 mio. kr. om året.

Østsjællands Beredskab har i dimensioneringsplanen lagt op til, at besparelserne bl.a. skal findes ved at nedlægge en af de to brandstationer i Stevns Kommune samt ved at reducere bemandingen af førsteudrykningen på de tilbageværende brandstationer, så udrykningerne sammensættes af mandskab og materiel fra flere forskellige stationer. Men Stevns Kommune valgte at godkende dimensioneringsplanen med nogle væsentlige forbehold.

Vil besvare brandstationer

”Godkendes med den forudsætning, at der med udgangspunkt i kommunens store geografi skal indgå to lokale stationer i kommunens dækning. Alternativt én større døgnbemandet station der dækker hele kommunen”, besluttede byrådet, og dermed vil Østsjællands Beredskab ikke kunne nedlægge brandstationer i Stevns Kommune.

Men det vil også blive vanskeligt for beredskabet at ændre bemandingen, for her vedtog kommunen følgende: ”Kommunalbestyrelsen forudsætter som minimum, at nuværende serviceniveau og responstid fastholdes, herunder mindst 5 +1 mand på 1. udrykning til brand i bygning”. Det skete med tilføjelse af yderligere en begrænsning: ”Kommunalbestyrelsen forudsætter, at ændringen fra 4 til 2 indsatsledere ikke medfører forringet effektivitet på ulykkesstedet”.

Ønsker lavere pris

Forud for den politiske behandling af dimensioneringsplanen var det komme frem, at Stevns Kommune er den af de otte ejerkommuner, som betaler mest til beredskabet pr. indbygger. Og det vil politikerne ikke acceptere.

Derfor vedtog kommunen følgende forbehold for dimensioneringsplanen: ”Stevns Kommune betaler d.d. et højere beløb pr. indbygger end de øvrige kommuner, hvorfor det forudsættes, at alle kommuners grundbetaling på kortere sigt harmoniseres, d.v.s. ens pris pr. borger”.

Det er uklart, hvad der vil ske, såfremt Østsjællands Beredskab ikke kan imødekomme Stevns Kommunes betingelser.

Beredskab Øst fortsætter modernisering af vognparken

sön, 28/01/2018 - 20:00

Gennem de seneste år har Beredskab Øst udskiftet en stor del af vognparken, og udskiftningen fortsætter i den kommende tid, hvor der indsættes en ny slangetender, tre nye indsatsledervogne, en redningskran og to nye drejestiger. I forvejen er der i dens eneste tid bl.a. indkøbt fire specialsprøjter, to tankvogne, et følgeskadekøretøj og en fleksibel enhed.

Det nye materiel omfatter blandt andet specialsprøjter til alle de fire brandstationer. Den fjerde og nyeste specialsprøjte blev indsat på brandstationen i Gentofte i december 2017. Denne specialsprøjte er i opbygning identisk med de tidligere indsatte specialsprøjter, men er i mandskabskabinen opbygget en smule anderledes efter ønske og input fra brandmandskabet.

Endvidere er denne nyeste specialsprøjte konfigureret anderledes på baggrund af de operative erfaringer, som er opnået med de første fire specialsprøjter. Den er opbygget på et Scania P410 chassis og monteret med centermonteret Ruberg høj- og lavtrykspumpe og en 100 m. højtryksslange, Ruberg CAFS-system med bl.a. 70 m CAFS-slange samt en Cobra skæreslukker med 100 m slange. Pumpesystemet er konfigureret således, at de forskellige slukningssystemer kan anvendes i kombination med hinanden uden begrænsninger. Køretøjet har en 4.500 l. vandtank og en 100 l. skumtank.

Ny drejestige – og to på vej

I sommeren 2017 blev en ny drejestige indsat på brandstation i Gentofte. Drejestigen havde i en periode forinden været lejet af Magirus og blev indkøbt efter EU-udbud. Drejestigen erstattede en ældre og knap så manøvredygtig redningslift, som var lejet af Falck.

Drejestigen er af opbygget på et Mercedes-Benz Atego 1530 F chassis og monteret med en Magirus M32I-AT drejestige. Den er udstyret med en 30 m. drejestige med knækled, skaktredningsfunktion, redningskurv til fire personer samt fastmonteret elektrisk CAFS- og vandkanon i kurven. Køretøjet er pakket med beslag og båre til redning i højden samt overtryksventilator.

Køretøjet er foruden almindeligt udstyr forsynet med batteridrevet frigørelsesmateriel fra Weber, elektrisk overtryksventilator, SP16 springpude samt to 30 m. angrebsslanger og tågesømspakning. Håndstigen på taget er en 12 m. tre-leddet redningsstige. Endelig er køretøjet monteret med en lysmast med 4.000 lumen.

Beredskab Øst er endvidere sammen med syv andre beredskaber ved at offentliggøre et udbudsmateriale med henblik på indkøb af nye drejestiger. Det er derfor forventningen, at der i løbet af 2019 vil være nye drejestiger klar til operativ drift på brandstationerne i Gladsaxe og Ballerup – der i dag har redningslifte.

Yderligere følgeskadekøretøjer

I foråret 2017 blev der indsat et følgeskadekøretøj på brandstationen i Ballerup. Dette køretøj er desuden pakket med det mest nødvendige materiel fra kemiberedskabet, hvis stationens store kemivogn er ude af drift.

Køretøjet er under endelig opbygning og vil normalt være udstyret med materiel i form af generator, dykpumper, vandstøvsugere, afdækningsmateriel, el-værktøj og træfældningsudstyr i lighed med de øvrige følgeskadekøretøjer. Køretøjet er en Mercedes-Benz Sprinter 316 med en lastevne på 1.200 kg.

I starten af 2018 indsættes et nyt køretøj, opbygget som en fleksibel enhed, på brandstationen i Lyngby. Køretøjet vil som standard være pakket med udstyr til større skadesteder, bl.a. ekstra røgdykkerudstyr, branddragter, forplejning mv., og det vil i dagligdagen blive anvendt til intern logistik og transport mellem brandstationerne. Men det kan, når det skal anvendes som følgeskadekøretøj, udstyres med rullebure med det samme udstyr som på de øvrige følgeskadekøretøjer. Køretøjet er en Mercedes-Benz Sprinter med en totalvægt på 5 tons. Den fleksible enhed er udstyret med læssebagsmæk.

Det eksisterende følgeskadekøretøj på brandstationen i Lyngby bliver derefter flyttet til brandstationen i Gladsaxe, således at alle Beredskab Østs brandstationer råder over følgeskadekøretøjer og kan håndtere akut opståede skader på bl.a. kommunale og samfundsvigtige bygninger samt vejnettet i de fem ejerkommuner. Følgeskadekøretøjerne er alle med afgift og anvendes også til almindelige daglige opgaver, eksempelvis udkørsel af materiel, eftersyn af brandhaner mv.

Forstærkning af koncept for strategisk vandforsyning

Den seneste nyhed på materielfronten er, at Beredskab Øst sidst i januar 2018 indsætter en ny slangetender på brandstationen i Lyngby, hvor den i sin primære funktion skal erstatte en ældre slangetender, som herefter opbygges til overfladeberedskab.

Den nye slangetender er en Mercedes-Benz Sprinter 519 med en totalvægt på 5 tons. Køretøjet pakkes med ca. 1.000 m. A-slange til kørende udlægning og trækker en påhængspumpe på 2.400 l/min.

Den gamle slangetender bliver udstyret med redningsflåde og udstyr til overfladeredning, men har en fleksibel opbygning, så den på kort tid kan ændre funktion til slangetender, idet oppakningen kan ændres til kassette med 450 m. A-slange.

Den samlede kapacitet af A-slanger vil således være knap 1,5 km., som kan udlægges kørende fra køretøjerne. Det udgør sammen med tre mobile pumper med en kapacitet på i alt ca. 5.000 l/min. Beredskab Østs samlede beredskab til strategisk vandforsyning, når kapaciteten i beredskabets seks tanksprøjter og fire tankvogne ikke er tilstrækkeligt.

Miljøvenlige sagsbehandlerbiler – og en redningskran

I december 2017 fik hver brandstation endvidere en sagsbehandlerbil, som skal bruges til daglige opgaver. Sagsbehandlerbilerne er af typen Skoda Citigo. Samtidig blev fire tidligere sagsbehandlerbiler – som var mindre miljøvenlige – og en ældre redningsbåd solgt.

I løbet af foråret 2018 bliver der indkøbt tre nye indsatsledervogne, som forventes opbygget identisk og erstatter de eksisterende, som forbliver i reserve. Yderligere ældre indsatslederkøretøjer kan så sælges.

Desuden bliver der indkøbt en mindre redningskran, som kan understøtte indsats og efterslukning ved visse typer brande samt bistå ved hurtig rydning efter trafikulykker på eksempelvis motorvejene.

Foto: Beredskab Øst og Bjørn Nielsen

Beredskabsstyrelsens direktør: Nyt forsvarsforlig styrker os

sön, 28/01/2018 - 16:09

Beredskabsstyrelsen får over de næste seks år i alt tilført 156 mio. kr., og det er en styrkelse, som ud fra et beredskabsfagligt perspektiv giver mening. Det konkluderer styrelsens direktør, Henning Thiesen, som fremhæver, at forsvarsforliget styrker Beredskabsstyrelsens kapacitet til at bistå de kommunale beredskaber og andre myndigheder ved langvarige eller komplekse indsatser.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har i dag indgået et forsvarsforlig for perioden 2018-2023, som også omfatter Beredskabsstyrelsen.

På baggrund af bl.a. ekstreme vejrhændelser styrker forliget styrelsens operative kapacitet med ca. 125 ekstra værnepligtige pr. år, når forliget er fuldt indfaset. Der tilføres også ressourcer til krisestyring og materiel. Alt i alt styrkes det statslige redningsberedskab med 156 mio. kr. over forligets seks-årige periode.

Bedre rustet til at assistere andre

Med initiativerne i forsvarsforliget står Beredskabsstyrelsen bedre rustet til at assistere det kommunale redningsberedskab, politiet og andre myndigheder ved større hændelser og katastrofer, siger direktør Henning Thiesen.

”Igennem de senere år har vi været vidne til flere storme og stormfloder og andre voldsomme vejrhændelser, der har trukket store veksler på redningsberedskabet. Derfor giver det ud fra et beredskabsfagligt perspektiv mening at styrke Beredskabsstyrelsens kapacitet til at bistå det kommunale redningsberedskab og andre myndigheder ved langvarige eller komplekse indsatser”, siger Henning Thiesen.

Seks-årlig aftale er en fordel

Hidtil har politiske aftaler om Beredskabsstyrelsens økonomi og aktiviteter været omfattet af særlige forlig om redningsberedskabet. Det er første gang, Beredskabsstyrelsen er omfattet af et forsvarsforlig, og det er med det seksårige forlig også første gang, at styrelsen er omfattet af en så langvarig politisk aftale. Det ser direktør Henning Thiesen som en mulighed for at arbejde mere langsigtet.

”Nu kender vi de overordnede rammer for arbejdet de kommende seks år, og det giver et solidt fundament at tage afsæt i. Det skal vi udnytte til at sikre danskerne et endnu mere effektivt katastrofeberedskab i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgerne gennem operativt beredskab, forebyggelse, rådgivning og uddannelse”, siger Henning Thiesen.

Nyt forsvarsforlig: Ingen penge til de kommunale beredskaber

sön, 28/01/2018 - 12:27

Der er søndag indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018-2023, men selv om der tilføres 12 mia. kr. til området, så er der ikke ekstra penge til de kommunale beredskaber. I stedet skal beredskabets robusthed og dimensionering undersøges i 2019. Beredskabsstyrelsens statslige beredskab styrkes dog med ca. 125 ekstra værnepligtige, og der tilføres 25 mio. kr. til bl.a. materiel.

Forsvarsforliget blev søndag middag indgået mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Forliget indebærer, at der tilføres godt 12 mia. kr. til det samlede forsvarsområde. Fra 2023 vil det årlige budget således være øget med 4,8 mia. kr.

Tidligere er der blevet indgået selvstændige politiske aftaler på beredskabsområdet, men som noget helt nyt er det statslige beredskab nu en del af det samlede forsvarsforlig. Dermed er rammerne for det statslige beredskab nu også lagt for de kommende seks år.

”For at udnytte de samlede ressourcer og kapaciteter gøres det statslige redningsberedskab til en del af forsvarsforliget. Et øget samarbejde mellem Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen bidrager til at sikre robustheden i det samlede beredskab og dermed samfundet som helhed”, står der i forsvarsforliget.

Analyse af det kommunale beredskab

Ikke helt uventet er der ikke i forsvarsforliget ekstra penge til de kommunale beredskaber. Da disse beredskaber hører under kommunerne, skal de økonomiske rammer nemlig normalt reguleres gennem de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne – og ikke gennem det statslige forsvarsforlig.

Derimod er det blevet aftalt, at der næste år skal kigges nærmere på de kommunale beredskaber.

”Der igangsættes en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber. Arbejdet forventes færdiggjort i 2019. Det analyseres i den forbindelse, om værnepligtige i det statslige redningsberedskab kan støtte relevante kommunale beredskaber i forbindelse med værnepligten. Kommissorium herfor forelægges forligskredsen til godkendelse”, står der i forsvarsforliget.

Flere værnepligtige til det statslige beredskab

Til gengæld er der flere ressourcer på vej til Beredskabsstyrelsens statslige beredskab.

”Det statslige redningsberedskabs operative robusthed styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra befalingsmænd. Desuden tilføres yderligere 25 mio. kr. til styrket krisestyringskapacitet og anskaffelse af materiel, fx til forureningsbekæmpelse eller imødegåelse af naturkatastrofer. (…) Mulighederne for at øge rekruttering til de statslige og kommunale beredskaber af værnepligtige efter endt værnepligt i det statslige beredskab forfølges”, fremgår det af forliget.

Konkret får det statslige beredskab 5 mio. kr. ekstra om året i 2018 og 2019, stigende til 25 mio. kr. i 2020, 42 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 37 mio. kr. i 2023.

16-årig dreng sigtet for at affyre raket mod brandvæsenet

fre, 26/01/2018 - 12:07

Nytårsnat blev Slagelse Brand & Redning beskudt med fyrværkeri under kørsel i Ringparken i Slagelse. Beskydningen blev dokumenteret på TV-optagelser. Ingen personer kom til skade ved beskydningen, men nu har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sigtet en 16-årig dreng fra Slagelse i sagen – og han har erkendt sigtelsen.

”Det er helt og aldeles uacceptabelt, når mennesker ikke kan få lov at passe deres arbejde i fred og ro. Og det er jo særligt paradoksalt, når det er tilfældet med f.eks. brandvæsenet, som ofte kører ud for at redde liv, at de skal opleve at blive beskudt i forbindelse med udførelsen af deres opgave”, siger vicepolitiinspektør Allan Holm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efterforskningen af episoden har nu ført til, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sigtet en 16-årig dreng fra Slagelse for at have affyret fyrværkeri mod Slagelse Brand & Redning. Den 16-årige dreng har erkendt sigtelsen.

”Vi er meget tilfredse med, at vi nu har identificeret gerningsmanden, som er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Med sigtelsen ønsker vi at sende et klart signal om, at den her form for opførsel er uacceptabel”, siger Allan Holm.

Brandfolk: Ventetiden på brandbilerne bliver fordoblet

tors, 25/01/2018 - 22:00

Hvis kommunalpolitikerne i Solrød accepterer en ny dimensioneringsplan for Østsjællands Beredskab, som formentlig vil føre til en lukning af brandstationen i Solrød, så accepterer de også, at borgerne skal vente dobbelt så længe på brandbilerne – og det kan have fatale konsekvenser. Det skriver de lokale brandfolk i et bekymringsbrev til politikerne.

Brandstationen i Solrød har tidligere været lukningstruet, men denne gang tyder meget på, at et krav om besparelser på 5 mio. kr. kan gøre lukningsplanerne til en realitet.

Det har fået de lokale brandfolk til at sende følgende bekymringsbrev til kommunalpolitikerne:

”På baggrund af endnu en mulig plan, om nedlæggelse af brandstationen i Solrød, pga. besparelser, ønsker brandfolkene i Solrød, at komme med vores syn på sagen – både som brandfolk, men også som borgere i kommunen.

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at kunne Solrød få den samme dækning, som vi har i dag, ville vi ikke skrive dette brev, men det mener vi ikke er tilfældet. Vælger Solrød Byråd og Økonomiudvalget, at nedlægge Solrød Brandvæsen og i stedet satse på beredskaberne fra Køge og Greve, vil responstiden stige, så skal de i hvert fald ikke kunne sige, at de ikke var informeret fra brandfolkene.

Brandvæsnet i Solrød er et deltidsberedskab, som skal være afgået indenfor 5 minutter fra modtaget alarm (vi afgår tit hurtigere). Både Køge og Greve er 1 minuts-beredskab og kører indenfor 1 minut.

Ved at bruge kortfunktionen på sin smartphone, kan man se, at taster man Byleddet 66, 4600 Lellinge (der hvor brandbilerne holder) ind, tager det 12 minutter (11 km.), at komme til Solrød Brandstation. Det er tiden for en personbil, men det svarer til den samme tid som en stor lastbil med udrykning (uden trafik-/vejrproblemer)

Vi har både et plejehjem og Uglegårdsskolen, der er bygget af træ, ca. 2 minutter fra stationen. Når vi afgår fra Solrød Brandstation, tager det altså 5 minutter, inden bilerne afgår, og 2 minutter til Uglegårdsskolen – altså holder der en brandbil 7 minutter efter alarmen er gået.

Kommer brandbilerne fra Køge, tager det 1 minut, inden de afgår, og en køretid på 11 minutter til Solrød Brandstation, plus 2 minutter til Uglegårdsskolen – altså holder der en brandbil fra Køge 14 minutter efter alarmen er gået!

Hvis brandbilerne kommer fra Greve, tager det 2 minutter længere.

Vi snakker altså om dobbelt så lang tid, som selv om man ikke er brandmand, ved kan have fatale konsekvenser!

Prøv at indsætte jeres egen adresse og til Byleddet 66, 4600 Lellinge og læg 1 minut til. Gør så det samme med Engvangen 10B i Solrød og læg 5 minutter til, så har I hvornår, der kan være en brandbil på din adresse, hhv fra Køge og Solrød.

Vores borgmester har udtalt til SN Nyheder, at “mursten ikke skaber tryghed“. Det er vi lodret uenige i! Brandstationen i Solrød skaber tryghed, både som bygning, men bestemt også som akut brandberedskab, når det er tiden, der tæller!!!

Brandstationen i Solrød bliver også brugt til at assistere de andre stationer i tilfælde af store/flere opgaver samtidig. Den 3. december 2017 havde vi 3 assistancer i Køges område indenfor 4 timer, samt en brand i vores eget område. Havde Solrød brandstation ikke eksisteret, havde man måtte vente yderligere et kvarter på hjælp i Køge området.

Vi er det andet-billigste beredskab i landet, og  hvis vi lukkes, skal vi betale mere til de dyre døgnberedskaber for dårligere responstid!

Så budskabet til vores politikere er: Tænk jer godt om, inden I siger JA til at lukke Solrød Brandstation. Den blev netop bygget, fordi de andre beredskaber ikke kunne nå Solrød/Jersie/Havdrup

Med venlig hilsen
Brandmændene i Solrød.”

Også Køge Kommune er skeptisk overfor ny dimensioneringsplan

tors, 25/01/2018 - 06:00

I sidste uge var det byrådet i Stevns Kommune, der tog en sag om den nye dimensionering af Østsjællands Beredskab af dagsordenen. Nu har Køge Kommune så gjort det samme. Byrådet vil nemlig sikre sig, at kommunen fortsat har et stærkt beredskab, og derfor afventes yderligere redegørelser fra Østsjællands Beredskab, inden byrådet vil tage stilling til dimensioneringen.

Østsjællands Beredskabs nye dimensioneringsplan skal gøre det muligt at spare ca. 5 mio. kr. om året på beredskabet. Det vil primært ske ved at lukke brandstationer og ved at ændre på sammensætningen af udrykningerne, således at slukningstogene fremover består af mandskab og materiel fra flere forskellige brandstationer. Dermed kan bemandingen på de enkelte stationer reduceres kraftigt.

I denne uge skulle dimensioneringsplanen have været behandlet i Køge Kommunes byråd, men her valgte man efter en debat at tage sagen af dagsordenen igen. Politikerne mener nemlig, at der er behov for yderligere redegørelser, før der tages endelig stilling til det fremlagte forslag til dimensionering

”Det er fuldstændigt afgørende for os, at Køge Kommune fortsat har et stærkt beredskab og tilbyder samme høje service til borgerne som hidtil. Hver enkelt borger skal føle sig tryg ved at vi har et beredskab, der står klar til at løfte opgaven, skulle uheldet være ude. Netop derfor vælger vi i Køge Kommune at afvente yderligere redegørelse, før vi kan acceptere forslaget”, siger borgmester Marie Stærke.

Under debatten i byrådet gav både Venstre og Enhedslisten udtryk for, at Køge Kommune bør overveje at forlade Østsjællands Beredskab.

Hovedstadens Beredskab får 14 nye autosprøjter i 2018-2019

ons, 24/01/2018 - 18:06

Hovedstadens Beredskabs aldrende MAN-autosprøjter står foran en udskiftning, og i den kommende tid modtager beredskabet i alt 14 nye autosprøjter. De opbygges alle på Volvo FL-chassiser, og efter et udbud er valget faldet på en opbygning fra Rosenbauer – der også leverede de nuværende MAN-autosprøjter.

De nye autosprøjter får plads til fire mand (en holdleder og tre brandfolk) samt en uddannelsesplads, og de bliver udstyret med blandt andet to højtryksslanger på hver 90 meter, 1.800 liter vandtank, en skumtank på 100 liter og en på 50 liter, et CAFS-anlæg (skum) og en skæreslukker.

Autosprøjterne vil komme i to forskellige versioner. En version bliver således indrettet med frigørelsesudstyr, mens den anden version bliver indrettet med kredsløbsapparater. Køretøjerne bliver alle opbygget på Volvo FL-chassiser med automatgearkasse, og køretøjernes bliver ca. 10 cm. smallere end de nuværende autosprøjter.

Firmaet Rosenbauer er efter et udbud valgt som leverandør. Rosenbauer har også leveret de MAN-autosprøjter, der i dag udgør grundstammen i Hovedstadens Beredskab.

De første to prototyper af de nye køretøjer forventer leveret senere i år.  Herefter overgår beredskabet løbende til de nye køretøjer i 2018 og 2019 i takt med, at køretøjerne leveres og brandmandskabet bliver uddannet til køretøj og udstyr.

Kriseramte Falck har udskiftet over halvdelen af ledelsen

mån, 22/01/2018 - 20:00

Falck-koncernen er i krise, og det har udløst noget nær et blodbad i toppen af koncernen. I løbet af det seneste år har Falck således udskiftet 22 af de 32 topchefer, og den nye koncernchef, Jakob Riis, fortæller, at der var medlemmer af ledelsen, som ikke havde de fornødne kompetencer. Men ifølge Jakob Riis er Falck nu færdig med udrensningen på chefgangen.

Det er en markant ændret strategi, der er årsagen til den heftige aktivitet i svingdøren. Falck vinker farvel til at være en meget decentralt styret koncern med mange selvstændige enheder, og i stedet vil man være en samlet global aktør. Det skriver Finans.

Derfor har Falck ansat 12 helt nye landedirektør og andre ledende globale chefer. Dertil kommer 10 knap så nye ansigter, der i forvejen arbejdede i Falck, men er blevet forfremmet til et andet job. Da topledelsen i alt omfatter 32 chefer, består knap 70 pct. af gruppen i dag af nyt blod.

”Når man tager et så voldsomt opgør med tilgangen til forretningen og sætter en helt ny strategi, vil der være medlemmer af ledelsen, som ikke har de fornødne kompetencer, og andre, som ikke har lysten til at lede videre under helt andre principper, fordi de måske har sat pris på den selvstændighed, der tidligere var”, siger Jakob Riis til Finans.

Jakob Riis fortæller, at Falck er færdig med at gå topledergruppen igennem. Fokus er nu rettet mod at få eksekveret på den nye strategi, så Falck kan høste skalafordele.

”Nu sidder der nogle andre kompetencer til Falcks nye fokus. Vi skal have globaliseret Falck og fundet de underliggende globale modeller for vores forskellige forretninger”, siger han.

Ny formand for det præhospitale område i Region Syddanmark

mån, 22/01/2018 - 18:00

Region Syddanmarks Præhospitaludvalg har i dag konstitueret sig og valgt Mads Skau fra Venstre til ny formand for udvalget. Han afløser den 64-årige Thyge Nielsen, ligeledes fra Venstre, der efter en turbulent periode, som blev præget af BIOS-sagen, hverken opnåede genvalg til regionsrådet eller til byrådet i hjemkommunen Varde.

Umiddelbart efter regionsrådsmødet i dag, hvor det nye regionsråd nedsatte Præhospitaludvalget som ét af ni stående udvalg, konstituerede udvalget sig og valgte Mads Skau (V) til formand og Bente Gertz (S) til næstformand i udvalget.

Den nye formand ser frem til arbejdet i udvalget:

”Efter nogle år med meget store ændringer på ambulance-området oplever jeg, at vi nu har stabil drift på området. Det tidligere regionsråd har besluttet, at der skal laves en bred analyse af hele det præhospitale område, og det bliver udvalgets første og største opgave i det kommende år. Det glæder jeg mig til, sammen med hele regionsrådet, at komme i gang med”, fortæller Mads Skau.

Mads Skau er nyvalgt medlem af det syddanske regionsråd. Han har tidligere været medlem af både byrådet i Vojens og det sammenlagte byråd i Haderslev Kommune. 50-årige Mads Skau har holdt pause fra kommunalpolitik siden 2011 for at få mere tid til familien og sit landbrug, men genoptager nu det politiske arbejde i regionsrådet.

Præhospitaludvalget beskæftiger sig med den præhospitale indsats og sundhedsberedskabet, hvor udvalget løbende følger ambulancedriften og responstiderne. Udvalget skal også arbejde med udviklingen i kvaliteten af det præhospitale område og udviklingen af førstehjælperordninger, og udvalget beskæftiger sig desuden med patientbefordring.

Fælles beredskab er blevet dyrere for to kommuner

sön, 21/01/2018 - 11:00

Overgangen til det fælleskommunale Østsjællands Beredskab har ikke givet besparelser hos Roskilde og Stevns kommuner. I Roskilde er omkostningen til beredskabet steget med 26 pct. de seneste to år, mens den i Stevns er steget med 1,3 pct. Blandt politikerne i Stevns Kommune er der stor skepsis over en ny dimensionering, og sagen måtte i denne uge tages af byrådets dagsorden.

En ny opgørelse over beredskabsudgifter i de otte kommuner, der indgår i Østsjællands Beredskab, viser, at udgifterne pr. indbygger samlet set er faldet med 4,8 pct. siden 2015. Men der er meget stor forskel fra kommune til kommune.

Den største besparelse er opnået i Greve Kommune, hvor udgifterne er faldet med 18,5 pct. i perioden. Det svarer til en besparelse på 2,4 mio. kr. om året. Også i Køge Kommune er der realiseret en stor besparelse på 16,8 pct., svarende til 2,8 mio. kr.

To kommuner har haft ekstraudgifter

Anderledes ser det ud i Roskilde Kommune, hvor beredskabsudgifterne siden 2015 er steget med 4,8 mio. kr., svarende til godt 26 pct. Tallene er dog ikke nødvendigvis helt sammenlignelige, da Roskilde Kommune i perioden har mistet kontrakten på ambulancekørsel for Region Sjælland, hvilket har ændret på beredskabets struktur og økonomi.

I Stevns Kommune er beredskabet imidlertid – trods sammenlægningen – blevet 0,2 mio. kr. dyrere, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct.

Vil fastholde struktur med to brandstationer

Tallene har vakt opsigt i Stevns Kommune, der – ligesom de øvrige kommuner – i øjeblikket er ved at behandle et udkast til ny dimensioneringsplan for Østsjællands Beredskab, hvor der er lagt op til, at beredskabet skal reduceres for at finde nye besparelser på ca. 5 mio. kr. Det kan gå ud over Stevns Kommune, hvor brandstationen i Hårlev er lukningstruet.

Da sagen i forrige uge blev behandlet i det lokale økonomiudvalg, valgte politikerne at sige ja til dimensioneringsplanen med nogle store forbehold. Økonomiudvalget tilkendegav således, at der også fremover skal være to brandstationer i Stevns Kommune, ligesom man som minimum ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau og responstid. Endvidere besluttede udvalget, at man vil have den endelige udmøntning af dimensioneringsplanen forelagt, før den bliver en realitet.

Sagen skulle derefter have været behandlet i byrådet i torsdags, men her valgte man at udsætte sagen, da politikerne følte, at de manglede informationer. I stedet skal der nu gennemføres en temadrøftelse på et ekstraordinært byrådsmøde på onsdag.

To nye brandstationer på vej i Aarhus

lör, 20/01/2018 - 17:00

Arbejdet med at etablere to nye brandstationer i Aarhus-området er i fuld gang. I den nordlige del af byen har Østjyllands Brandvæsen indledt en dialog med virksomheder, der vil kunne bygge den nye brandstation, som skal erstatte deltidsstationen i Lystrup og bemandes med fuldtidsmandskab. Og i den sydlige del af byen er driften af ny station netop sendt i udbud.

Det er befolkningsudviklingen i Aarhus, som fører til, at der skal etableres to nye stationer i henholdsvis den nordlige og sydlige del af byen.

Mod nord er Aarhus Kommune i gang med at udvikle et nyt byområde ved Lisbjerg, hvor der ventes 25.000 nye indbyggere. Det har ført til beslutningen om at nedlægge den nuværende deltidsstation i Lystrup og lade den erstatte af en helt ny fuldtidsstation på Klokhøjen i det sydlige Lisbjerg. Stationen får betegnelsen Aarhus N, og planen er, at den kan tages i brug i 1. halvår af 2019. I øjeblikket har Østjyllands Brandvæsen en dialog med entreprenører, der vil være interesserede i at bygge og derefter vedligeholde en station på ca. 1.000 m2 i en periode på ca. 30 år.

Brandstationen i Lystrup planlægge allerede nedlagt i marts 2018, og frem til den nye station er på plads, vil det nordlige Aarhus blive dækket fra en midlertidig station på brandskolen Kirstinesminde, der suppleres af brandstationen i Hornslet.

Kontrakt til 105 mio. kr. i udbud

Det sydlige Aarhus dækkes i dag fra Falcks brandstation på Trindsøvej, der er bemandet med fuldtidsbrandfolk, men denne station er placeret meget tæt på brandstationen på Ny Munkegade, der dækker centrum. Derfor er der i dag nogle lidt specielle slukningsgrænser i Aarhus, hvor stationen på Ny Munkegade dækker et meget langstrakt areal, hvilket er uhensigtsmæssigt, da et tæt bebygget område efterlades sårbart ved hændelser i yderområderne. Samtidig er dækningen af de sydlige byområder Beder, Malling, Tranbjerg og Solbjerg dårlig. Derfor etableres der en ny station Aarhus S, der placeres i nærheden af Ringvej Syd i Viby.

Driften af den nye station Aarhus S er netop blevet sendt i udbud. Det er sket som en rammeaftale med en løbetid på otte år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Den lange løbetid begrundes med, at den kommende operatør skal investere i både bygninger og materiel, der skal kunne afskrives over længere tid. Opgaven vil gå til den operatør, som byder ind med det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor prisen vægter 40 pct., løsningsbeskrivelserne 30 pct., sikkerhed og arbejdsmiljø 15 pct. samt videreuddannelse af medarbejderne 15 pct. Kontraktens værdi er anslået til 105 mio. kr.

Endnu en ny station – uden brandfolk

Sideløbende med etableringen af de to nye brandstationer er Østjyllands Brandvæsen i gang med at etablere en tredje ny station, der får betegnelsen Aarhus V, men som dog i første omgang ikke bliver bemandet med brandfolk.

Stationen etableres på Bautavej i Aarhus, og den bliver brandvæsenets nye hovedstation, hvor ledelse, administration, vagtcentral og uddannelsescenter samles. Lokalerne fremtidssikres dog, således at der på sigt kan etableres en egentlig brandstation.

Hovedstadens Beredskab har fået ny formand

lör, 20/01/2018 - 16:00

Sidste års kommunalvalg betyder ikke kun nye kommunalbestyrelser i landets kommuner – også Hovedstadens Beredskab har fået ny bestyrelse. Den nye bestyrelse holdt i denne uge sit første møde, hvor det primære punkt på dagsorden var konstitueringen. Som formand blev Hvidovres borgmester, Helle Adelborg, afløst af Københavns overborgmester, Frank Jensen.  

Som følge af vedtægterne for Hovedstadens Beredskab skulle formanden være enten fra Frederiksberg eller Københavns Kommune. Valget faldt altså på overborgmester Frank Jensen, der de næste fire år skal stå i spidsen for Hovedstadens Beredskab.

”Jeg glæder mig meget til at være med til at tegne udviklingen af landets største beredskab. Som hovedstad og storby har vi nogle helt særlige udfordringer i forhold til både klima, terror, bygningsmasse og ikke mindst befolkningsstørrelse, som stiller store krav til vores beredskab”, siger Frank Jensen.

Den Afgåede formand, borgmesteren i Hvidovre, Helle Adelborg, siger:

”Det har været en stor fornøjelse at være den første formand for Hovedstadens Beredskab. Processen med til at lægge 8 kommuners 4 beredskaber sammen til ét fælles har været en meget spændende opgave, hvor vi har gjort alt, hvad vi kan for at sikre vores 8 ejerkommuners næsten 1 mio. borgere en fortsat tryg og sikker hverdag. Det er således med god ro i maven, jeg giver formandsposten til et robust, effektivt og kvalitetsbevidst selskab videre til Frank Jensen”.

Nu varsler app’en Mobilvarsling også om forhøjet vandstand

ons, 17/01/2018 - 13:00
Siden 2016 har det med app’en Mobilvarsling været muligt at modtage advarsler med alarmlyd på mobilen, når der er fare på færde. Tirsdag kom app’en i en ny version med en række forbedringer. Blandt ændringerne er advarsler om alvorligt forhøjet vandstand samt mere nøjagtig information om store trafikforstyrrelser på vejene.

Indgår ny aftale om akutlægehelikopter – til 543 kr. i minuttet

ons, 17/01/2018 - 08:00
Borgerne i Sønderjylland vil også i de næste fire år kunne få hjælp fra den akutlægehelikopter, der har base i den tyske by Niebüll. Region Syddanmark vil nemlig forlænge kontrakten med Deutsch Rettungsflugwacht (DRF), som driver helikopteren. Det sker uden et forudgående udbud, og prisen bliver 543 kr. pr. minut, hvor helikopteren er i brug.

Tillidsmand: Løsrivelse fra Nordsjællands Brandvæsen var det rigtige valg

tis, 16/01/2018 - 08:00
Det var det helt rigtige valg, da Helsingør Kommune for halvandet år siden besluttede at forlade Nordsjællands Brandvæsen og i stedet etablerede det, der nu er et af landets mindste beredskaber. Det mener brandfolkenes fællestillidsmand, som fremhæver, at både responstiden og arbejdsmiljøet er blevet forbedret.

Sidor