Besök: idag 617, vecka 4.141, månad 24.961  förra: dagen 1.613, veckan 11.471, månaden 38.609
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 16 minuter 57 sekunder sedan

Slagelse Brand og Redning overtager brandslukning til søs

tis, 29/05/2018 - 19:00

Fremover er det Slagelse Brand og Redning, som skal stå for brandslukning til søs i Østdanmark. I dag varetages opgaven af Falck, men efter et udbud, hvor der kun indløb ét tilbud, har Beredskabsstyrelsen indgået kontrakt med Slagelse Brand og Redning. Også kontrakten for Vestdanmark, hvor Østjyllands Brandvæsen har opgaven, har været i udbud, men uden at der er indgået en kontrakt.

Beredskabsstyrelsens to kontrakter på brandslukning til søs i Danmark omfatter hver et beredskab på 24 specialuddannede brandfolk. Der skal kunne indsættes et hold bestående af indsatsleder, holdleder og fire brandfolk, som skal kunne stå klar på en egnet helikopterlandingsplads senest 30 min. efter at en alarm er modtaget.

I Østdanmark er det i dag Falck, som varetager beredskabet, der bemandes med brandfolk fra Falcks stationer i Hovedstadsområdet. Men efter et udbud, der har omfattet perioden 2019-2022, er der ifølge Beredskabsstyrelsen kun indløbet et enkelt tilbud. Kontrakten går dermed til Slagelse Brand og Redning, der vil blive betalt 5 mio. kr. om året for opgaven. Det er 0,4 mio. kr. mere end Beredskabsstyrelsen oprindeligt havde ventet.

Giver mulighed for at styrke kompetencerne

”Vi er rigtig glade for at have vundet udbuddet, da det giver god mulighed for, at vi får styrket vores kompetencer endnu mere på det søfartsmæssige område. Samtidig er det en samfundsmæssig vigtig opgave, som vi nu får mulighed for at være del af, så det bliver på mange måder et spændende nyt år, som venter de brandfolk, der skal være klar til en tur til søs”, siger borgmester John Dyrby Paulsen (A).

Det er en ny opgave, som venter brandfolkene i Slagelse, men den er dog alligevel ikke helt uvant.

”Vi er vant til på brandskolen i Korsør at uddanne bl.a. skibsbrandmænd, og vi har også søfolk på vedligeholdelseskurser, så vi har allerede en stor viden inden for området. Men det bliver nyt for os at være med på selve opgaven, og det ser vi selvfølgelig meget frem til. Det giver god værdi for vores folk at de fremover både får teorien hos os og derefter får mulighed for at udøve det de har lært i praksis, når vi bliver kaldt ud. Så efteråret skal vi bruge på at uddanne vores egne brandfolk, så de er klar til at stikke til søs fra det nye år”, siger konstitueret beredskabschef Michael Djervad.

Ingen afgørelse i Vestdanmark

I Vestdanmark er det Østjyllands Brandvæsen, som slukker brande til søs. Her har opgaven også været i udbud, men det har ikke resulteret i en underskrevet kontrakt.

Ifølge Beredskabsstyrelsen er proceduren blevet afbrudt, men styrelsen oplyser ikke, hvad der derefter skal ske.

Redning Danmark fik stort millionunderskud i sit første år

tis, 29/05/2018 - 10:00

Redning Danmarks første år med autohjælpsaktiviteter gav et underskud på hele 7,6 mio. kr. Redning Danmarks retsopgør med SOS Dansk Autohjælp var dog skyld i, at selskabet først fik egentlig omsætning i årets sidste kvartal, og ifølge selskabet er der i de første måneder af 2018 opnået overskud. Sophus Falcks oldebarn, Erik Falck, er blevet bestyrelsesmedlem i selskabet.

Det var en gruppe af udbrydere fra SOS Dansk Autohjælp, som stiftede Redning Danmark, og organisationen består både af det centrale selskab og de selvstændige stationer.

SOS Dansk Autohjælp trak i 2017 Redning Danmark i retten med påstand om, at de tidligere stationsejere fra SOS Dansk Autohjælp havde handlet i strid med deres konkurrenceklausul. Sagen blev vundet af Redning Danmark, der imidlertid har brugt betydelige ressourcer på retssagen. Desuden var sagen skyld i, at Redning Danmark først fik en egentlig omsætning i sidste kvartal af 2017, hvor selskabet begyndte at fungere som underleverandør for Falck.

Regnskabet for Redning Danmark viser et underskud på bundlinjen på 7,6 mio. kr. Selskabet, som selv har fire ansatte, har dog en ganske solid økonomi med en egenkapital på 8,2 mio. kr., og ifølge selskabet selv har der været overskud på driften i de første måneder af 2018, hvor økonomien har udviklet sig en anelse bedre end forventet.

Redning Danmark har i øvrigt fået Erik Sophus Falck som nyt medlem af bestyrelsen. Han er oldebarn af Falcks stifter, Sophus Falck, og har tidligere haft en række ledende stillinger i Falck.

Beredskabsforbundet lukker uddannelsescenter og fyrer medarbejderne

mån, 28/05/2018 - 19:00

Beredskabsforbundets uddannelsescenter har længe givet underskud, og nu har Beredskabsforbundet opgivet at få skabt overskud i det selvstændige selskab, som derfor lukkes. Centeret sælger kurser i førstehjælp og brandbekæmpelse, og konsekvensen af lukningen er, at medarbejderne fyres, og at instruktørerne ikke kan gennemføre de planlagte kurser.

Beredskabsforbundets uddannelsescenter (BFUC) har været organiseret som et selvstændigt selskab under Beredskabsforbundet, og selskabet har blandt andet solgt kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Et eventuelt overskud skulle gå ubeskåret til det frivillige arbejde, som Beredskabsforbundet udfører.

BFUC har imidlertid være underskudsgivende, og Beredskabsforbundet har ikke haft held med en indsats for at skabe en turn-around. Derfor lukkes uddannelsescenteret, hvilket medfører, at de ansatte fyres. Lukningen får dog ikke indflydelse på Beredskabsforbundets øvrige aktiviteter.

Direktør: Har ikke levet op til formålet

Beredskabsforbundets direktør, Carsten Iversen, har fredag i en mail orienteret BFUC’s interessenter om beslutningen. I mailen skriver han blandt andet:

”BFUC blev i sin tid oprettet for at medvirke til at sikre et bedre økonomisk grundlag for frivilligindsatsen sammen med den statslige bevilling. Beredskabsforbundet ejede sammen med Beredskabsforbundet Førstehjælp i et partnerskab BFUC. I vedtægterne står beskrevet, at direktøren for Beredskabsforbundet er født formand for bestyrelsen i BFUC.

Det sidste halve år har der med ny direktør været gjort en indsats for at analysere, om BFUC fremtidigt kunne leve op til formålet, idet BFUC igennem en årrække har givet underskud, og således slet ikke levet op til formålet og som sådan ikke været en del af Beredskabsforbundets kerneydelse. Da der heller ikke er udsigt til, at BFUC vil kunne leve op til formålet på den korte bane, har jeg som bestyrelsesformand og med opbakning fra resten af BFUC’s bestyrelse og direktion valgt at lave en såkaldt kontrolleret afvikling af BFUC, hvor en advokat overtager nedlukning af BFUC”.

Kan ikke gennemføre planlagte kurser

BFUC’s direktør, Ulf Søndergaard, har orienteret BFUC’s instruktører om lukningen. I et brev til instruktørerne skriver han, at deres tilknytning til BFUC er ophørt, og at instruktørerne ikke skal gennemføre eventuelle planlagte kurser.

Ulf Søndergaard skriver også, at Dansk Røde Kors som landsdækkende organisation indenfor førstehjælpskurser vil tilbyde kunder hos BFUC at gennemføre deres kursusaktivitet – og at de hidtidige instruktører hos BFUC kan ansøge Dansk Røde Kors om at fortsætte i deres regi som instruktører.

Dramatisk stigning i ambulanceudrykningerne i Region Hovedstaden

sön, 27/05/2018 - 19:00

I årets første fire måneder er antallet af akutte ambulanceudrykninger i Region Hovedstaden steget med dramatiske 17 pct. Fra 2017 til 2018 er antallet af A-kørsler således indtil videre øget fra 23.316 til 27.277. Trods indsættelsen af tre ekstra ambulancer er responstiderne derfor under hårdt pres, og regionens servicemål nu er i akut fare for at blive overskredet.

Region Hovedstadens servicemål er, at der maksimalt må gå 13 minutter, inden de 90 pct. hurtigste udrykninger er fremme. Det servicemål overholder regionen fortsat i de første fire måneder af 2018, men servicemålet har aldrig været tættere på at blive overskredet. I januar-april gik der således 12:49 minutter, inden de 90 pct. hurtigste ambulancer var fremme – mod 12:13 minutter i hele 2017.

Baggrunden er en dramatisk stigning i antallet af udrykninger, hvor der i januar-april blev kørt 27.277 akutte A-kørsler. Det er 17 pct. flere end de 23.316 udrykninger i samme periode i 2017.

Tre ekstra ambulancer indsat

Region Hovedstadens akutberedskab fik med budgettet for 2018 tilført 19,3 mio. kr. til at styrke beredskabet – netop på grund af de stigende responstider. Regionen besluttede at bruge pengene på at indkøbe fire ekstra ambulanceberedskaber. De tre er indkøbt hos Falck, som satte dem i kraft pr. 1. januar 2018.

Det sidste beredskab er indkøbt hos Hovedstadens Beredskab, og her har man ifølge Region Hovedstaden ”afventet afklaring på overholdelse af krav om løbende uddannelse af personale hos ambulanceleverandører”. Nu forventer regionen imidlertid, at Hovedstadens Beredskab kan indsætte ambulanceberedskabet fra oktober 2018.

Region Hovedstaden oplyser, at der vil blive kompenseret for, at det fjerde og sidste beredskab først kommer i drift i 2. halvår, ved at indsætte ekstra ambulanceberedskaber.

Paramediciner får penge til forskning i hjerte-lunge-redning

lör, 26/05/2018 - 19:00

Paramediciner Rasmus Lyngby skal i de næste to år forske i kvaliteten af hjerte-lunge-redning ved hjertestop. Han har netop fået godt 870.000 kr. til at undersøge, hvordan ambulancereddere kan forbedre hjerte-lunge-redning. Det skal blandt andet ske ved indsamling af data og udvikling af feedback.

”Ambulancereddernes hjerte-lunge-redning er en vigtig del af den samlede indsats, der skal ydes for at forbedre borgernes chance for overlevelse efter et hjertestop. Derfor giver det god mening af undersøge kvaliteten af hjerte-lunge-redningen, og hvordan redderne kan forbedre kvaliteten”, fortæller Rasmus Lyngby.

Han skal i det kommende halvandet år stå i spidsen for forskningsprojektet, der bl.a. omfatter indsamling af data og udvikling af feedback.

Nyt udstyr giver mulighed for feedback

Selv om cirka tre borgere i Region Hovedstaden hver dag bliver ramt af hjertestop udenfor hospitalerne, oplever den enkelte ambulanceredder kun ganske få gange at skulle give hjerte-lunge-redning. Men med nye og mere avancerede defibrillatorer i ambulancerne, der bliver taget i brug i 2018, bliver det muligt at give redderne direkte feedback på hjerte-lunge-redningen:

”Redderne kan f.eks. få visuel feedback fra de nye defibrillatorer, der bl.a. viser dybden og frekvensen af trykkene, mens de er i gang med hjerte-lunge-redning. Senere i projektet skal den visuelle feedback suppleres af mundtlige tilbagemeldinger fra f.eks. en lægeassistent, så der også er mulighed for dialog og optimering af team-indsatsen”, siger forskeren.

Region Hovedstaden oplyser, at forskningsprojektet er en del af regionens samlede strategi, der skal øge overlevelsen efter hjertestop udenfor hospitalerne med 50 pct. Rasmus Lyngby forventer, at forskningsprojektet afsluttes med en videnskabelig artikel og konferencepræsentationer, så erfaringerne kan deles med resten af sundhedsvæsnet.

Brandvæsenet flytter ind på Falck-stationen i Slagelse

lör, 26/05/2018 - 11:00

Efter sommerferien flytter det kommunale brandvæsen i Slagelse ind på byens Falck-station. Den nuværende brandstation er ikke længere tidssvarende, og derfor vil Slagelse Kommune fremover leje lokaler på Falck-stationen. Her får brandvæsenet både garager, der passer til moderne slukningskøretøjer, og langt bedre faciliteter for personalet.

Brandvæsenet i Slagelse er med tidens løb vokset fra de nuværende lokaler i Rytterstaldstræde, som ikke længere er tidssvarende. På grund af byudviklingen er brandstationen desuden blevet indeklemt, og det giver udfordringer for brandfolkene, når de skal nå frem inden for tidskravet. Samtidig er brandstationen udfordret pladsmæssigt, hvor der bl.a. ikke er den fornødne bredde og højde til moderne slukningskøretøjer.

Giver mulighed for kvindelige brandfolk

”Vi er simpelthen vokset ud af de nuværende lokaler, som er blevet for små, og ikke længere matcher nutidens behov. Vores kommende lokaler på Falck-stationen vil give os nogle mere tidssvarende betingelser, bedre garageforhold til moderne køretøjer og langt bedre faciliteter for personalet, herunder bl.a. omklædnings- og badefaciliteter til begge køn. I dag har vi ingen badefaciliteter til kvinder, så vi håber også på sigt at kunne trække flere kvindelige brandfolk, når vi også får faciliteterne til det”, fortæller konstitueret beredskabschef Michael Djervad.

”Det er naturligvis vigtigt, at vores brandfolk har de optimale forhold til at kunne udføre deres arbejde, ligesom de fysiske rammer for vores redningskøretøjer også skal være i orden. Derfor ser vi frem til, at Slagelse Brand og Redning rykker ind i mere optimale rammer, som også vil give nye kørselsmuligheder, når der f.eks. bliver nemmere adgang til motorvejen”, siger borgmester John Dyrby Paulsen (A).

Falck håber på synergier

Brandfolkene kommer til at dele lokaler med Falck, når de rykker ind på Falck-stationen på Antvorskov Allé 135, og hos Falck ser man også frem til, at brandfolkene skifter lokaler.

”Vi er rigtig glade for at kunne udvide vores samarbejde med Slagelse Kommune, og vi glæder os til at byde både brandfolkene og ledelsen velkommen. Vi er jo vant til at arbejde sammen i det daglige, når vi begge er ude til forskellige hændelser, og vi håber derfor også at kunne udnytte de forskellige synergier i samarbejdet endnu mere, når vi fremover bor sammen”, siger vicebrandchef Henning Schreiber Rasmussen fra Falck.

Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med den nuværende brandstation, når brandfolkene er flyttet ud.

Mangler stadig afgørelse i 344 sager om tidligere BIOS-medarbejdere

fre, 25/05/2018 - 19:00

Der er lang vej igen, inden Region Syddanmark kan afslutte behandlingen af sager om lønkrav fra de ambulancereddere, som regionen overtog fra BIOS, da det hollandske selskab gik konkurs i 2016. På nuværende tidspunkt er 241 sager afsluttet, men der mangler stadig en afgørelse i 344 sager. I 76 af de afsluttede sager skal redderne betale penge til regionen.

Ambulanceredderne i BIOS overgik til ansættelse i Region Syddanmarks nyoprettede ambulanceoperatør, Ambulance Syd, da BIOS i 2016 gik konkurs. Men dermed har regionen også overtaget ansvaret for at rydde op i BIOS’ lønregnskab, og det har resulteret i en række sager om lønkrav fra de tidligere BIOS-medarbejdere.

Den seneste status er, at 241 sager er afsluttet. Men der udestår 344 sager, som nu er fremsendt til de faglige organisationer – og dermed er under behandling. Regionen afventer tilbagemelding fra de faglige organisationer i 335 af sagerne, mens der er ni sager, hvor de faglige organisationer er vendt tilbage med bemærkninger eller ønske om yderligere oplysninger, og som derfor beror på yderligere sagsbehandling i regionen.

Af de 241 afsluttede sager har de 165 ført til, at medarbejderne modtager et beløb til udbetaling. Det samlede beløb til udbetaling udgør 1.461.000 kr. efter fradrag af skat og tidligere acontoudbetalinger. 76 sager er afsluttet med et resultat, hvor medarbejderen skal tilbagebetale et beløb. Det samlede beløb til tilbagebetaling udgør 404.000 kr. efter fradrag af skat og tidligere acontoudbetalinger.

Regionens samlede merudgift til de 241 afsluttede sager udgør 3.201.000 kr. (før skat).

Beredskab med god stemning på stationerne – og overskud på regnskabet

tors, 24/05/2018 - 19:00

Beredskab & Sikkerhed, der er det fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov og Djursland, kom ud af 2017 med et overskud på 3,6 mio. kr. Pengene får beredskabet lov til at beholde til brug for bl.a. investeringer og udbud. Samtidig er der rosende ord fra fællestillidsmanden: ”Bøtten er vendt, og vi har god stemning på alle brandstationer”, siger Jan Møller Nielsen.

Det var en tilfreds beredskabskommission, der i sidste uge kunne godkende årsregnskabet for 2017 for Beredskab & Sikkerhed.

”Vi ender med et positivt resultat på kr. 3,6 mio. Årsagen hertil er flere engangs-indtægter fra salg af udtjente køretøjer og flere serviceopgaver, der løses for beredskabets ejerkommuner. Dertil kommer indtægter fra et øget antal blinde alarmer og tilbageholdenhed ved materiel-anskaffelser i årets løb”, fortæller Favrskov Kommunes borgmester, Nils Borring (S), der er formand for beredskabskommissionen.

Vil bruge overskud på investeringer og udbud

”Vi har i kommissionen besluttet, at årets resultat skal forblive i beredskabet. Der er brug for midler til at starte opbygningen af vores klimaberedskab. Der skal reserveres midler til håndtering af det kommende udbud på brandslukningen i 2020, og der skal investeres i anskaffelse af sikkerhedsudstyr, inventar og brand- og redningsmateriel til brandstationerne”, siger Torben Hansen (S), der udover at være borgmester i Randers Kommune også er næstformand i beredskabskommissionen.

Bekymringer var der ellers nok af tilbage i 2015 da Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner skulle gå sammen om etableringen af ét fælles beredskab. Dimensioneringsplanen, der bl.a. omfatter antallet af brandfolk på udrykningerne, antal indsatsledere på vagt og antallet af brandstationer, blev justeret, og ny teknologi er indført for at sikre bedre beredskabsdækning i dagtimerne.

Et beredskab i udvikling

”Vi er kommet godt fra start”, siger fællestillidsmand Jan Møller Nielsen. ”Heldigvis valgte vores politikere at halvere kravet om besparelser fra 15 pct. til ca. 8 pct. Det sikrede, at tre brandstationer kunne bevares, og dem kan vi ikke undvære”.

Som fællestillidsmand sidder Jan Møller Nielsen med i beredskabskommissionen og har derved adgang til at påvirke de politiske beslutninger. ”Det er et spændende arbejde. For to år siden sad jeg og frygtede for beredskabets ve og vel. Nu realiserer vi stille og roligt visionerne for fremtiden. Bøtten er vendt, og vi har god stemning på alle brandstationer. Vi er et beredskab i udvikling og ikke i afvikling”, siger Jan Møller Nielsen.

Beredskabet arbejder lige nu med seks konkrete udviklingsspor, der omfatter forbedring af brandfolkenes sikkerhedskultur, rekruttering af flere deltidsbrandmænd, udvikling af frivillig-enheden, brandforebyggelse, udvikling af salg og service-aktiviteterne og løbende effektivisering af beredskabet.

Falck vil flytte fra Falck-Huset

ons, 23/05/2018 - 19:00

Siden 1962 har Falck-Huset på Polititorvet i København været hovedsæde for Falck-koncernen. Men det er snart slut. Ifølge Falcks koncernchef, Jakob Riis, skal Falck-Huset nemlig afvikles, og i stedet skal Falcks administration samles i Sydhavnen i København, hvor Falck i forvejen har lokaler.

Jakob Riis fortalte den opsigtsvækkende nyhed om Falck-Huset i en tale for 1.200 Falck-medarbejdere, der var samlet til årsfesten for Falcks personaleforening. Det skriver foreningens blad, Falcken.

”Det er en barsk omgang, vi er i gang med. Det kræver masser af omstilling. Men jeg fristes til at sige, som kollegerne i ambulancerne, at det er liv før førlighed – vi er nødt til at gøre det, der er rigtigt, så vi kan bygge et sundt Falck for fremtiden”, sagde Jakob Riis.

Flytter til Sydhavnen

Falck-Huset blev taget i brug i 1962, hvor det erstattede Falcks mangeårige hovedstation i Tietgensgade. I en årrække var en af Falcks største stationer med tilhørende vagtcentral placeret i Falck-Husets stueetage, men i 90’erne blev lokalerne inddraget til administration.

Falck-Huset er ombygget mange gange, men pladsen har været trang, og en række af Falcks administrative aktiviteter er blevet flyttet til nye lokaler i Sydhavnen i København. Og ifølge Jakob Riis skal disse lokaler fremover huse hele Falcks hovedkontor.

Ved årsfesten var der dog også positive signaler fra koncernchefen. Han forventer således både et forbedret halvårsregnskab i 2018, og at 2019 økonomisk blive ret fornuftigt år.

”Jeg er mere optimistisk i dag, end jeg har været på noget andet tidspunkt det forløbne år. For vi er kommet rigtigt langt. Hvis vi var en patient, så var vi en meget stabil patient nu. Men vi skal op og gå, op og løbe, og blive stærke igen. Jeg synes ikke, at en virksomhed som Falck skal sidde overfor bankerne med hatten i hånden. Det er ikke dér, vi vil være. Vi vil være en stærk virksomhed, som selv bestemmer. Det kommer til at tage lidt tid, men jeg er helt 100 pct. sikker på, at vi har passeret bunden og er på vej op igen”, sagde Jakob Riis.

Region Sjælland støtter at akutlægehelikopter flyttes til Fyn

tis, 22/05/2018 - 19:00

En flytning af akutlægehelikopteren i Billund til Assens på Fyn vil være en fordel for Region Sjælland. Det slår regionen fast – og støtter dermed Danske Regioners forslag om en flytning. Ifølge Region Sjælland vil en helikopter på Fyn give en bedre og mere robust dækning af regionens geografi i de situationer, hvor helikopteren i Ringsted er på en anden mission.

I øjeblikket dækkes hele Region Sjælland og Region Hovedstaden, inkl. Bornholm, som udgangspunktet af den akutlægehelikopter, der er placeret i Ringsted. En flytning af akutlægehelikopteren fra Billund til Assens – som Danske Regioner har anbefalet – vil styrke dækningen af især den vestlige del af Sjælland og Lolland.

”Jeg håber, at Christiansborg lytter til anbefalingerne, da det vil give en bedre og mere robust dækning af regionens geografi i de situationer, hvor akutlægehelikopteren i Ringsted er på en anden mission. Det har stor betydning for borgerne i Region Sjælland, at der bliver en dobbeltdækning i vores region”, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.

Akutlægehelikopterne skal omplaceres for i endnu højere grad at sikre den bedste dækning med hurtig avanceret akutlægehjælp i det meste af landet. Sådan lyder anbefalingerne fra Danske Regioner til Sundheds- og Ældreministeriet, der har bedt om et bud på placeringerne, efter antallet af akutlægehelikoptere næste år øges fra tre til fire.

Ny placering øger sikkerheden

De primære opgaver for akutlægehelikopteren er hurtig avanceret akutlægehjælp og transport af svært tilskadekomne patienter og syge patienter med visse medicinske tilstande for eksempel blodprop i hjertet eller hjernen. I 45 pct. af missionerne i 2017 blev patienterne fløjet til Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og andre højt specialiserede sygehuse.

”Vi skal sikre, at borgerne nemt og hurtigt får hjælp og kommer til det rette sygehus med de rette kompetencer. Det kan have enormt stor betydning for den enkelte borger. Lægehelikopteren sikrer netop det, og med en bedre dækning øges sikkerheden for, at det sker”, siger Heino Knudsen.

Fra Ringsted kan alle geografiske områder i Region Sjælland dækkes inden for 20-25 minutter. I 2017 blev helikopteren kaldt ud til 790 missioner i Region Sjælland, hvoraf 55 pct. var i den sydlige del af regionen og 20 pct. i den nordlige del. I alt resulterede seks ud af ti missioner i, at patienten blev fløjet til et sygehus.

Stor øvelse på ø: Beredskabet bestod eksamen

tis, 22/05/2018 - 10:00

”En kraftpræstation af dimensioner, så kort kan det siges”. Det er en særdeles tilfreds beredskabsdirektør, der gør status efter en storulykke på Anholt, som heldigvis kun var en øvelse. Beredskabet var under øvelsen presset til det yderste, og der blev lagt et stort engagement fra alle involverede aktører i beredskabsøvelsen på Anholt.

En voldsom brand i forbindelse med en eksplosion i flere campingvogne spredte sig til omkringliggende natur og bygninger. 14 tilskadekomne, heraf tre meget kritiske, blev evakueret med helikopter til Aarhus Universitetshospital Skejby, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Brandfolk og udstyr fra Djursland blev fløjet fra Tirstrup Lufthavn til Anholt med Forsvarets redningshelikoptere, som derefter tog 11 lettere tilskadekomne med tilbage til Tirstrup Lufthavn. Her stod læger og ambulancer fra Præhospitalet i Region Midt klar til at behandle patienterne, inden de blev overflyttet til Regionshospitalet i Randers.

Men heldigvis var det hele en øvelse.

Over 200 involverede i øvelse

”En kæmpe logistik-operation, der virkede efter planen”, fortæller Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør for Randers, Favrskov og Djursland. Mere end 200 mand var involveret i fuldskala-øvelsen, der havde til formål at træne beredskabet på Anholt og myndighedernes samarbejde. Øvelsen omfattede både scenarierne på Anholt, behandlingspladsen i Tirstrup Lufthavn og strategisk krisestyring i den lokale beredskabsstab på Politigården i Aarhus.

”Vi træner for at sikre læring”, fortæller Kasper Sønderdahl. ”Flest mulige kreative løsninger skal laves og flest mulige fejl skal opdages sådan en dag. Kun på den måde kan vi sikre, at vi helt skarpe, når det bliver alvor”, siger han.

”Vi skal have samlet alle input fra de mange aktører i en evalueringsrapport og så tilretter vi planen, så de mange læringspunkter bliver indarbejdet”, fortæller Kirsten Dyrvig, der har udarbejdet beredskabsplanen for Anholt og koordineret den store øvelse i samarbejde med Østjyllands Politi, Præhospitalet i Region Midt og Forsvaret.

Voldsom brand på Greve Strandkro

mån, 21/05/2018 - 20:30

Tidligt søndag morgen udbrød der brand på Greve Strandkro, og det udløste en omfattende indsats fra Østsjællands Beredskab og Beredskabsstyrelsen. Først efter adskillige timers indsats var branden under kontrol, og på det tidspunkt var en af bygningerne helt udbrændt. Det lykkedes dog at redde kroens hovedbygning.

Bygningen med selskabslokaler udbrændte, og her måtte brandfolkene efterslukke i mange timer. Desuden måtte man afstive væggene på grund af fare for sammenstyrtning. I hovedbygningen var der derimod kun røgskader.

Foto: Michael Rosengaard, Brand-ishoj.dk

Svensk firma vil levere billigere akutlægehelikopter til nordjyderne

mån, 21/05/2018 - 19:00

Det svenske firma Babcock Scandinavian AirAmbulance tilbyder nu at levere en nordjysk akutlægehelikopter til en pris, som ligger ca. 3 mio. kr. under prisen fra Norsk Luftambulanse, der driver de øvrige akutlægehelikoptere. Selskabet vil placere helikopteren i Sindal, og det får opbakning fra flere regionsrådsmedlemmer i Region Nordjylland.

Det er Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgængeren Thomas Hav, som nu vil have det samlede regionsråd i Region Nordjylland til at forholde sig til en alternativ plan for landets fjerde akutlægehelikopter, som Folketinget har besluttet at placere i Nordjylland. Politikerne ønsker, at regionsrådet skal fremsætte en udtalelse, der anbefaler en alternativ model for den nordjyske akutlægehelikopter.

Danske Regioner har præsenteret en ambitiøs plan, som indebærer, at akutlægehelikopteren i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund flyttes til Assens på Fyn. Den fjerde helikopter skal så placeres i Jammerbugt Kommune i Nordjylland. Det vil medføre, at der skal investeres ca. 20 mio. kr. i nye baser til helikopterne, og samtidig vil prisen for den fjerde helikopter blive 55 mio. kr., mens der kun er afsat 45 mio. kr. på finansloven.

Vil have helikoptere i Skive og Sindal

De nordjyske politikere mener imidlertid, at akutlægehelikopteren i Skive skal bevares.

Samtidig opfordrer de Folketinget til at tage stilling til et nyt tilbud fra Babcock Scandinavian AirAmbulance, som tilbyder at indsætte en EC135-helikopter med base på Sindal Lufthavn med et varsel på bare tre måneder. Dermed vil helikopteren kunne indsættes fire måneder tidligere end Danske Regioner har planlagt – og det vil kunne ske til en pris, som giver en årlig besparelse på op til 3 mio. kr. Besparelsen vil de nordjyske politikere i stedet anvende på nye akutbiler.

Babcock Scandinavian AirAmbulance er Nordens største virksomhed indenfor lægehelikoptere med aktiviteter i både Sverige og Finland. I en e-mail til regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (DF) oplyser Babcock Scandinavian AirAmbulance, at selskabet har en EC135-akutlægehelikopter til disposition, efter at Stockholms Läns Landsting har valgt at skifte til en større model. Den helikopter vil Babcock Scandinavian AirAmbulance kunne tilbyde til en årlig pris på 32,5 mio. kr., der inkluderer 700 flyvetimer. Prisen forudsætter, at selskabet får stillet en base til rådighed vederlagsfrit, hvilket f.eks. kunne være muligt i Sindal Lufthavn.

Regionsrådet i Region Nordjylland vil skulle tage stilling til forslaget den 29. maj 2018.

Udmøntning af sparekrav ville betyde lukning af 9 brandstationer i Nordjylland

sön, 20/05/2018 - 10:00

Det fælleskommunale Nordjyllands Beredskab har fundet besparelser på 7,5 mio. kr., der svarer til reduktionen i bloktilskuddet til ejerkommunerne. Hvis der som forudsat skal spares yderligere 10 mio. kr., vil det imidlertid medføre lukning af ni nordjyske brandstationer. Men Nordjyllands Beredskab ønsker tværtimod at få øget budgettet med 6 mio. kr.

Regeringen og KL indgik i 2014 en aftale om de kommunale beredskabers økonomi. Her blev kommunernes bloktilskud reduceret med 75 mio. kr., men samtidig var der enighed om, at der kunne spares yderligere 100 mio. kr., som kommuner dog måtte beholde og bruge til andre formål.

For kommunerne i Region Nordjylland – der har samlet deres beredskab i det fælleskommunale Nordjyllands Beredskab – betød reduktionen i bloktilskuddet, at Nordjyllands Beredskab fra starten fik et budget, der lå 7,5 mio. kr. under ejerkommunernes oprindelige budgetter på beredskabsområdet.

Lukning af ni ud af 36 brandstationer

Den yderligere besparelse, der for Nordjyllands Beredskabs vedkommende svarer til 10 mio. kr. om året, er imidlertid endnu ikke udmøntet. Men en ny beregning fra Nordjyllands Beredskab viser, at der vil skulle lukkes ni af de 36 nordjyske brandstationer, hvis beredskabet skal finde besparelser i den størrelsesorden.

Samtidig viser en teoretisk beregning, at den gennemsnitlige udrykningstid vil stige med mindst 25 pct., hvis der lukkes ni stationer. Under alle omstændigheder vil stationslukninger forudsætter, at der udarbejdes en ny plan for risikobaseret dimensionering.

Ønsker at få øget budgettet

Hos Nordjyllands Beredskab mener man således ikke, at det er muligt at finde besparelser udover de 7,5 mio. kr., som budgettet allerede er reduceret med. Tværtimod vil beredskabet have ejerkommunerne til at tilføre 5,89 mio. kr. om året – altså næsten det samme, som der hidtil er sparet.

Årsagen er, at Nordjyllands Beredskab i dag kun har et driftsbudget, men ikke et anlægsbudget. Dermed har beredskabet i princippet ikke fået midler til at udskifte køretøjer og andet udstyr. Men en række køretøjer vil indenfor de kommende år passere en alder på 25 år, og så betyder både den tekniske udvikling og stigende vedligeholdelsesomkostninger, at de bør udskiftes.

Samtidig er det nu 10 år siden, at beredskaberne fik SINE-udstyr, men det er efterhånden ved at være klar til udskiftning. Heller ikke den udskiftning er der imidlertid budgetteret med.

Derfor er Nordjyllands Beredskab nået frem til, at kommunerne fremover bør betale 5,89 mio. kr. mere om året. Heraf skal de 5,1 mio. kr. gå til at betale leasing af nye køretøjer, mens 0,8 mio. kr. skal gå til løbende udskiftning af kommunikationsudstyr.

Falck får forlænget engelsk kontrakt om 140.000 kørsler om året

lör, 19/05/2018 - 12:00

Falck skal også i det næste års tid udføre sygetransporter for King’s College Hospital i London. Det er Falcks engelske datterselskab og King’s College Hospital, som har forlænget deres eksisterende kontrakt frem til august 2019. Dermed skal Falck fortsat udføre ca. 140.000 ikke-akutte sygetransporter om året for hospitalet.

Kings College Hospital er et af Storbritanniens travleste og største undervisningshospitaler, som hvert år behandler 1,5 mio. patienter. Falck har siden 2014 leveret ikke-akut sygetransport til hospitalet.

Falck i Storbritannien har over 400 ambulancefolk, som er uddannet efter National Health Service-standard, og omkring 300 specialudstyrede ambulancer samt køretøjer til liggende sygetransport og handikapkørsel. Kontrakten med King’s College Hospital er en ud omkring 30 kontrakter mellem engelske hospitaler og Falck.

Ambulance Syd vil investere 6 mio. kr. i 10 nye køretøjer

fre, 18/05/2018 - 19:00

Fem af Ambulance Syds køretøjer til liggende sygetransport står for at skulle udskiftes, så Region Syddanmarks ambulanceoperatør vil derfor indkøbe nye køretøjer til levering hurtigst muligt. Opgaven er sendt i et udbud, som også indeholder en option på levering af yderligere fem køretøjer indenfor de næste to-tre år.

Leverancen af de op til 10 nye køretøjer til liggende sygetransport vurderes at have en værdi på ca. 6 mio. kr. Kontrakten omfatter fem køretøjer til levering hurtigst muligt og option på yderligere fem køretøjer til levering over de næste to år med option på forlængelse med op til 12 måneder.

Ambulance Syd stiller krav om, at det komplette hovedbåresystem samt trappestol skal kunne overflyttes fra de køretøjer, som skal udskiftes.

Det er et krav, at den leverandør, som vinder opgaven, har relevant erfaring i form af mindst tre sammenlignelige referencer inden for de seneste tre år. En reference anses for sammenlignelig, når den vedrører opbygning og levering af køretøjer til liggende patienttransport eller ambulancer.

Der er tilbudsfrist den 28. maj 2018.

Region Nordjylland gør klar til stort udbud af præhospitale enheder

tors, 17/05/2018 - 19:00

Indenfor godt en måned forventer Region Nordjylland at indlede udbuddet af regionens akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler. Der vil blive tale om et samlet udbud, der omfatter alle enheder og hele regionen. Region Nordjylland afgiver ikke selv kontrolbud, men regionen vil foretage en kontrolberegning.

Udbuddet ventes annonceret i slutningen af 2. kvartal 2018, og det vil omfatte levering og drift af både akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler.

Der vil i udbuddet blive stillet minimumskrav til egnethed i form af erfaring med levering af ambulancedrift, drift af paramediciner- eller sygeplejerskebemandede akutbiler, drift af akutlægebiler, drift af akutlægehelikopter eller tilsvarende præhospitale enheder.

Udbuddet vil omfatte følgende elementer:
  • Akutbiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes bemandet med ambulancebehandlere med tillægskompetencer eller med paramedicinere. Leverandøren forventes at skulle levere to akutbiler, heraf en forventeligt kun i et nærmere fastsat antal måneder pr. år. Det forventes at der blive stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.
  • Paramedicinerbiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes døgnbemandet med paramedicinere. Leverandøren forventes at skulle levere fem døgnbemandede paramedicinerbiler. Det forventes at der bliver stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.
  • Akutlægebiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes døgnbemandet med paramedicinere, og hvor Region Nordjylland bemander køretøjerne med læger. Leverandøren forventes at skulle levere to akutlægebiler med placering i henholdsvis Aalborg og Hjørring. Det forventes at der vil blive stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.

Kontraktperioden forventes at være fem år fra driftsperiodens start med option for Region Nordjylland på forlængelse i op til yderligere 36 måneder.

Minister: Byggesager må ikke flyttes til beredskaberne

tors, 17/05/2018 - 18:00

Kommunerne får ikke lov til at flytte behandlingen af byggesager til de fælleskommunale beredskaber. Det slår transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fast. KL havde ellers ønsket, at der i nye regler blev givet mulighed for at flytte sagsbehandlingen i byggesager til beredskaberne, men det har en række erhvervsorganisationer modsat sig – og dem vælger ministeren at lytte til.

Efter oprettelsen af de fælleskommunale beredskabsenheder kan kommunerne ikke længere frit flytte kommunale myndighedsopgaver til beredskaberne. Det kunne kommunerne, da beredskaberne var en del af de enkelte kommuner, men nu kræver overførsel af myndighedsopgaver en lovhjemmel.

I forbindelse med en ændring af byggeloven har transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) dog åbnet op for, at de fælleskommunale beredskaber i deres virke som brandmyndighed kan få mulighed for at håndtere akutte problemstillinger og ulovlige forhold, der er reguleret i byggeloven.

Erhvervslivet protesterer mod KL’s model

Imidlertid har KL ønsket, at reglerne bliver langt mere fleksible, så kommunerne også kan vælge at flytte almindelig sagsbehandling på byggeområdet til beredskaberne, f.eks. for at opnå stordriftsfordele. Men ifølge ministeren er erhvervsorganisationerne imod den konstruktion.

”Jeg har noteret mig i høringen over lovforslaget, at byggebranchen ikke ønsker, at kommunerne kan overføre mere end den nødvendige del af byggesagsbehandlingen til beredskaberne. Konkret har DI Byg, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Forening for Rådgivende ingeniører (FRI) og Dansk Erhverv i deres samlede høringssvar udtrykt bekymring for, at den i høringen foreslåede mulighed for uddelegering af kompetence til beredskaberne var for omfattende”, lyder det fra Ole Birk Olesen.

Derfor fastholder ministeren, at beredskaberne kun ved akutte forhold skal kunne træffe afgørelse efter byggeloven.

”I en almindelig behandling af en byggesag er der således ikke et sikkerhedsmæssigt behov for på stedet at kunne træffe afgørelse om konkrete forhold. Derfor mener jeg ikke, at der er behov for, at kommunerne kan henlægge andre end de akutte dele af myndighedsudøvelsen til de lokale beredskaber”, slår ministeren fast.

Fraråder politifolk at køre udrykning i civile køretøjer

ons, 16/05/2018 - 13:00

En dom fra Østre Landsret har gjort udrykningsreglerne så besværlige, at Politiforbundet nu fraråder politifolk i civile køretøjer at køre udrykningskørsel, med mindre der er tale om meget alvorlige sager med personfare. Dommen blev forsøgt anket til Højesteret, men er netop blevet afvist af Procesbevillingsnævnet.

Sagen handler om en politiassistent, der er blevet idømt en fartbøde, efter at han i et civilt politikøretøj satte farten op for at kontrollere seler i en forankørende mistænkelig bil. Politiassistenten blev målt til at køre 56 kilometer i timen, hvor hastighedsgrænsen er 50.

Som udgangspunkt skal politiet anvende udrykningssignaler under udrykning, og færdselslovens regler skal i øvrigt i det hele iagttages. Føreren af udrykningskøretøjet må dog udlade at følge dele af færdselsloven, men kun når det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed.

Efter at politiassistenten var blevet frikendt i byretten, blev bøden idømt ved en afgørelse i Vestre Landsret. Landsretten fandt ikke, at udrykningskørslen var nødvendig og proportionel.

”Vi forsøgte at anke dommen til Højesteret, da vi synes, at den var mildt sagt absurd i forhold til politiets virke og mulighed for at udføre sit arbejde, og at sagen dermed var principiel. Men nu er anken blevet afvist af procesbevillingsnævnet, og det betyder, at vi må anbefale vores medlemmer helt at droppe udrykningskørsel, når de kører i civile køretøjer. I hvert fald såfremt, at der ikke er tale om meget alvorlige forhold, hvor eksempelvis personer er i fare”, siger forbundsformand Claus Oxfeldt fra Politiforbundet.

Bøder for at passe arbejdet

”Vi har haft flere sager af den karakter i de senere år, som frustrerer politifolk voldsomt. Vi kan simpelthen ikke leve med den usikkerhed, hvor politifolk kan blive idømt bøder for at passe det, der burde være deres arbejde. Vi er nødt til at have klarhed over reglerne, og det har vi meddelt rigspolitichefen”, siger Claus Oxfeldt.

Politifolkene har ifølge Politiforbundet længe følt sig usikre omkring reglerne for udrykningskørsel, og i hvilke tilfælde en udrykning gælder.

”Man kan simpelthen pakke politiarbejde ind i så ufleksible regler, at det skader mere, end det gavner. Det, mener vi, er tilfældet her. Derudover anbefaler vi, at der i al udrykningskørsel i uniformerede patruljebiler, i videst muligt omfang, anvendes udrykningssignaler i overensstemmelse med reglerne”, siger Claus Oxfeldt.

Analyse skal afklare om Region Syddanmark skal have tungere ambulancer

tis, 15/05/2018 - 14:00

Skal vægtkravene for ambulancerne i Region Syddanmark fjernes, så der kan medbringes nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre reddernes arbejdsmiljø? Det skal en ny analyse afklare. I dag anvender alle de øvrige regioner muligheden for at få de såkaldte Tempo 100-godkendelser, hvor totalvægten kan øges fra 3.500 til 6.000 kg. – mod at den tilladte hastighed nedsættes.

I dag kræver Region Syddanmark, at alle ambulancer indregistreres som M1-køretøjer med en totalvægt på max. 3.500 kg. Dermed må ambulancernes totalvægt uden patient og mandskab ikke overstige 3.150 kg. Den vægtgrænse gør imidlertid, at der er begrænsede muligheder for at tilføje nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre ambulancereddernes arbejdsmiljø.

Tempo 100 giver højere vægt – og lavere hastighed

Hvis totalvægten for en ambulance overstiger 3.500 kg., skal den som udgangspunkt indregistreres som lastbil, hvorefter den kræver stort kørekort. Desuden skal overholde de gældende hastighedsbegrænsninger for lastbiler, medmindre den kører akut ambulancekørsel.

I 2015 blev det imidlertid muligt at få en Tempo 100-godkendelse for ambulancer. Godkendelsen indebærer, at ambulancernes tilladte totalvægt øges fra 3.500 kg. til 6.000 kg. Konsekvensen er dog, at ambulancerne underlægges nye hastighedsgrænser, når de ikke kører akutte ambulancekørsler. På motorvej må en Tempo 100-ambulance køre 100 km/t, mens den på landevej må køre 80 km/t.

Sjællandske ambulancer er Tempo 100

I dag er alle ambulancer i Region Hovedstaden og Region Sjælland Tempo 100-godkendte. Det samme gælder alle Responces beredskaber i Region Midtjylland, mens det hos Falck kun er specialambulancerne. I Region Nordjylland er specialambulancerne ligeledes Tempo 100-godkendte, således som det også i dag gælder for Region Syddanmarks fire XL-ambulancer og babyambulance.

I Region Syddanmark skal en ny analyse afklare, om den lavere hastighed, som Tempo 100-godkendelsen medfører, vil betyde, at ambulancerne skal bruge mere tid på transport – og dermed vil være optaget i længere tid. Ud fra data om B-, C- og D-kørsler i 2017 og disse kørslers GIS-koordinatorer vil regionen fremfinde data for antal km., hvor ambulancerne har kørt på motorvej, og hvor en hastighedsnedsættelse i givet fald vil finde sted. Herved kan den ekstra tid, der ved hastighedsnedsættelsen vil skulle bruges på motorvejskørsel, beregnes, og konsekvenserne for det samlede ambulanceberedskab tydeliggøres.

Sidor