Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 6 minuter 26 sekunder sedan

Justitsminister donerer 300.000 kr. til brandkadetter

5 timmar 50 minuter sedan

Justitsminister Søren Pape Poulsen har besluttet at støtte et projekt med unge brandkadetter hos Frederiksborg Brand & Redning med 100.000 kr. årligt i 2018-2020. Projektet skal forebygge kriminalitet blandt unge og hjælpe dem videre i livet med uddannelse og job. Donationen kommer fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje.

Projektet hos Frederiksborg Brand & Redning uddanner bl.a. unge i førstehjælp og røgdykning.

Formålet med projektet er bl.a. at forebygge kriminalitet via en indsats, der skal give unge bedre selvtillid og øge deres kompetencer og muligheder for at indgå i uddannelse og beskæftigelse. Det er hensigten, at projektet bl.a. skal bidrage til at mindske antallet af hærværksbrande og forebygge, at brandvæsnet bliver mødt af sten eller andet, der forhindrer dem i at udføre deres arbejde.

”Det er vigtigt, at vi hjælper unge mennesker med at indgå i sunde fællesskaber, så de vises vejen væk fra det kriminelle spor. Derfor er jeg glad for at kunne hjælpe Frederiksborg Brand og Redning videre med deres arbejde, hvor de hjælper unge brandkadetter med at bidrage til samfundet hjælper dem til at finde vej i livet og få fodfæste på arbejdsmarkedet”, siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

”Den tidlige forebyggende indsats er afgørende, når unge skal holdes ude af kriminalitet, og det er projektet her er et godt eksempel på. I regeringen vil vi med ungdomskriminalitetsreformen også styrke det forebyggende arbejde med en ny fælles ramme for SSP-samarbejdet, der skal sikre en effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge”, siger justitsministeren.

Vagtcentral skal nu disponere 40 pct. af de danske brandudrykninger

sön, 16/12/2018 - 10:00

Fra årsskiftet dækker Hovedstadens Beredskabs vagtcentral i Valby seks beredskaber og hele 1,7 mio. indbyggere. Det gør vagtcentralen til den suverænt største i Danmark, og mere end 40 pct. af de danske brandudrykninger vil blive disponeret på vagtcentralen. Dækningsområdet går fra Gilleleje i nord til Stevns i syd, og fra Øresund i øst til Isefjorden i vest.

Som BeredskabsInfo tidligere har omtalt, er det fremover Hovedstadens Beredskabs vagtcentral, der skal fungere som vagtcentral for hele Frederiksborg Brand & Redning. Ændringen er blevet besluttet i forbindelse med Frederiksborg Brand & Rednings hjemtagning af brandslukningen fra Falck. Tidligere var det beredskabet selv og Falck, der varetog vagtcentralfunktionen.

Den nye aftale medfører, at vagtcentralen i Valby både ud fra dækningsområde og antal indbyggere vil være den største i Danmark. Vagtcentralen betjener således Hovedstadens Beredskab selv, Østsjællands Beredskab, Beredskab Øst, Helsingør Kommunes Beredskab, Frederiksborg Brand & Redning og Tårnby Brandvæsen.

Dermed er der tale om et dækningsområde, der går fra Gilleleje i nord til Stevns i syd og fra Øresund i øst til Isefjorden i vest – og med over 1,7 mio. indbyggere. Vagtcentralen vil dermed disponere og afsende over 40 pct. af de samlede udrykninger, som de kommunale beredskaber i Danmark udfører om året.

Formand glæder sig over samarbejdet

”Jeg er glad for dette tætte samarbejde på beredskabsområdet. Samarbejdet er alfa og omega, når uheldet er ude. På Danmarks største vagtcentral har man det store overblik og kan derfor bedre udnytte ressourcerne”, siger Frank Jensen, der er bestyrelsesformand for Hovedstadens Beredskab og overborgmester i København.

”Vi har på den fælles vagtcentral en række it-værktøjer, der understøtter vores overblik, og som sikrer, at vi afsender de rigtige køretøjer til de brande og ulykker, der opstår. Vi ser frem til et godt samarbejde med mandskabet ved Frederiksborg Brand & Redning”, siger Jan Kirk Iversen, der er områdeleder for vagtcentralen i Hovedstadens Beredskab.

Foto: Hovedstadens Beredskab.

Mand varetægtsfængslet for voldtægt på beredskabscenter

lör, 15/12/2018 - 13:30

En 36-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet for en voldtægt på Beredskabsstyrelsens beredskabscenter i Herning. Voldtægten skal være sket i forbindelse med et røgdykkerkursus, hvor den 36-årige har deltaget og i flere dage har overnattet på et værelse på beredskabscenteret.

Herning Folkeblad skriver, at en kvinde har anmeldt, at hun natten til fredag blev voldtaget på Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning. På baggrund af anmeldelsen blev en 36-årig mand anholdt, og senere på dagen blev han ved Retten i Herning varetægtsfængslet i tre uger.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi skulle voldtægten være sket i forbindelse med et røgdykkerkursus. Politiet oplyser, at den ene af de to involverede parter var deltager på kurset, mens den anden ikke var.

”Det er selvfølgelig sørgeligt, og det er meget beklageligt. Det er en kursist, som har været på kursus i Herning, og som har overnattet på et værelse i flere dage. Mere ved jeg ikke”, siger Ole Mæhlisen fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland til Herning Folkeblad.

Ingen straffesag efter manglende udrykning

lör, 15/12/2018 - 08:00

To ambulancereddere på Falck-stationen i Ørsted fulgte forskrifterne, da de i august afviste at rykke ud på baggrund af en borgers personlige henvendelse på stationen. I stedet bad de borgeren om at ringe 112 om et alvorligt færdselsuheld, som han havde overværet. Politiet har efter en undersøgelse konkluderet, at redderne ikke forsømte at hjælpe en nødstedt person.

Den 29. august 2018 skete der et alvorlig færdselsuheld i Ørsted. En motorcyklist kørte i høj fart ind i en husgavl, og han blev hårdt kvæstet.

En lastbilchauffør passerede kort tid efter ulykkesstedet, og han valgte at køre til den nærliggende Falck-station. Her kom han i kontakt med to ambulancereddere, der imidlertid afviste at rykke ud. De bad i stedet lastbilchaufføren om at ringe 112, idet de henviste til, at de kun må rykke ud, hvis de får et udkald fra Region Midtjyllands AMK-vagtcentral.

Ambulancen blev derefter tilkaldt via 112, og den nåede frem efter ca. 5 minutter – bemandet med de samme reddere, som lastbilchaufføren havde talt med. Motorcyklisten døde senere på dagen af sine kvæstelser, og forløbet resulterede i, at redderne blev politianmeldt for at have forsømte at hjælpe en nødstedt person.

Fulgte forskrifter for arbejdets udførelse

Nu konkluderer Østjyllands Politi imidlertid, at reddernes manglende udrykning ikke var strafbar.

”Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag mod de to personer. Politiet har efterforsket sagen, og anklagemyndigheden har herefter vurderet den og har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende har fulgt de forskrifter, de havde for deres arbejdes udførelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at de skulle have haft forsæt til at begå noget strafbart. Efterforskningen har ikke godtgjort, at de pågældende, ved deres handlinger, har forsømt at hjælpe en nødstedt person”, oplyser Østjyllands Politi til TV 2 Østjylland.

”Vi er tilfredse med, at der nu er kommet en afgørelse i sagen, og er naturligvis glade for udfaldet”, siger områdeleder Jan Kjær Madsen fra Falck til TV 2 Østjylland.

Kræver erstatning fra BIOS-ledelsen

fre, 14/12/2018 - 15:00

Den spektakulære BIOS-sag ser nu ud til at få endnu et efterspil. Konkursboet efter BIOS har nemlig besluttet at anlægge sag mod den tidligere ledelse i BIOS, der på konkurstidspunktet havde direktør Morten Hansen og bestyrelsesformand Stefano Hesselink i spidsen. Konkursboet mener, at ledelsen burde have indstillet driften primo 2016, hvor BIOS’ økonomi var ”håbløs”.

BIOS gik konkurs i juli 2016, men allerede i begyndelsen af 2016 var BIOS’ økonomiske situation så dårlig, at selskabet havde passeret det såkaldte håbløshedstidspunkt. Det mener kuratoren i konkursboet

Ifølge konkursboet burde BIOS-ledelsen have indstillet driften allerede primo 2016, hvor egenkapitalen var negativ med 33 mio. kr. For på det tidspunkt indså ledelsen, at situationen var håbløs – eller også burde den have indset det. BIOS havde nemlig kun likviditet til at fortsætte den tabsgivende drift fordi Region Syddanmark ved en fejl havde foretaget en dobbeltbetaling til BIOS i december 2015.

Skal erstatte kreditorernes tab

Derfor vil konkursboet nu have den tidligere BIOS-ledelse til at betale erstatning for det tab, som BIOS – og dermed kreditorerne – led som følge af, at driften fortsatte fra håbløshedstidspunktet primo 2016 og frem til konkursen i juli 2016.

Det er ikke oplyst, hvor stort erstatningskravet er, men kreditorerne har i øjeblikket udsigt til at tabe ca. 370 mio. kr. på konkursen.

Ny autosprøjte til Løgumkloster Frivillige Brandværn

fre, 14/12/2018 - 11:00

Løgumkloster Frivillige Brandværn har ved månedsskiftet taget en ny autosprøjte i brug. Det er en Mercedes-Benz Atego 1328 fra 2005, der tidligere har kørt ved Aabenraa Frivillige Brandværn. Autosprøjten – med vognnummer BRSJ LGK1 – har en vandtank på 1.900 l. og en skumtank på 100 l.

Autosprøjten er blevet flyttet til Løgumkloster, efter at Brand og Redning Sønderjylland i september indsatte en ny tanksprøjte hos Aabenraa Frivillige Brandværn.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Falck vil indsætte 138 nye autohjælpsvogne

tors, 13/12/2018 - 19:00

Fra næste år vil Falck indsætte 138 nye autohjælpskøretøjer. De nye køretøjer er led i en standardisering af Falcks vognpark, så alle vogntyper i princippet kan løse alle slags opgaver. Forventningen er, at vagtcentralen dermed ikke længere behøver at vente på, at et specifikt køretøj bliver ledigt, eller “gemme” køretøjer til særlige opgaver.

”Personligt er jeg rigtig glad for, at vi kan betjene vores kunder langt bedre i fremtiden. Det er vigtigt for os at få en standardiseret vognpark, så alle vogntyper i princippet kan løse alle slags opgaver. Kunderne kan få bedre og hurtigere hjælp, når vi standardiserer køretøjerne, og det dermed er den nærmeste bil, der kan komme til hjælp”, forklarer Lars Vester Pedersen, der er chef for Falck Assistance Nordic.

”På vagtcentralen behøver de fremover ikke at vente på et specifikt køretøj bliver ledigt eller ’gemme’ køretøjer til særlige opgaver. De kan i stedet fokusere på at minimere kørslen hen til kunden. Det er godt for alle”, siger Lars Vester Pedersen.

Kompetenceløft til redderne

Den store investering i nye køretøjer kommer efter en periode, hvor det ifølge Falck er gået rigtig godt i Falck Assistance, der oplever fremgang på flere områder.

”Investeringen i nye køretøjer er en stor gevinst for Falck Assistance og vores kunder. Det vidner om, at vi i Falck også satser på vejhjælp i fremtiden”, siger Lars Vester Pedersen, der har set frem til at fortælle om den store investering:

”Jeg glæder mig over, at vi kan give vores reddere de nye biler, som de har efterspurgt, siger han og fremhæver, at mere standardiserede køretøjer også betyder, at assistanceredderne vil få et kompetenceløft, så de kan betjene alle slags opgaver for kunderne”.

Det er MAN Truck & Bus, der skal levere de nye køretøjer til Falck.

Borgmestre er enige: Østsjællands Beredskab skal opløses

tors, 13/12/2018 - 16:52

Borgmestrene for de otte ejerkommuner bag Østsjællands Beredskab er torsdag blevet enige om, at det nu ser ud til, at Østsjællands Beredskab skal opløses. Det vil ske senest 1. januar 2021. Den formelle beslutning afventer dog, at de enkelte kommuner træffer beslutning om, hvordan de ønsker beredskabet organiseret fremover – og om processen for opløsningen.

Først efter beslutningerne i de enkelte ejerkommuner vil kommunerne se på en plan for processen frem mod en ny model for beredskabet i Østsjællands Beredskabs område.

”Det er for beredskabskommissionen vigtigt at understrege, at det vigtigste i den proces, der nu indledes, er at sikre en stabil drift i alle områder. Processen betyder således ikke noget for de igangværende forhandlinger om en ny aftale med Falck”, siger den fælles beredskabskommissions formand, Pernille Beckmann, der også er borgmester i Greve Kommune.

”Vi er glade og stolte over de dygtige medarbejdere, der hver dag holder borgere og virksomheder trygge i Østsjællands Beredskabs otte kommuner, og det er vores højeste prioritet, at vi – uanset hvordan beredskabsenhederne er skruet sammen – hele vejen igennem kan sige, at alle trygt kan regne med, at de har et robust beredskab”, siger Pernille Beckmann.

Flere kommuner ønsker fortsat samarbejde

Køge Kommune har allerede truffet beslutning om at melde sig ud af Østsjællands Beredskab. Høje-Taastrup, Greve, Ishøj og Vallensbæk kommuner drøfter i øjeblikket et samarbejde på tværs af de fire kommuner. Borgmestrene fra Roskilde, Stevns og Solrød kommuner har på mødet i dag også løftet sløret for, at de forventer at indstille til deres byråd, at de fortsat ønsker et samarbejde i den ene eller anden konstellation.

”Set fra et samfundsperspektiv er det skidt, at de otte ejerkommuner går fra hinanden. Det er trist, men vi må forsøge at få det bedste ud af det, og jeg glæder mig over, at Roskilde Kommune ikke står alene med dette ønske. I Roskilde har vi jo et rigtig godt udgangspunkt i kraft af en stærk og stolt tradition for at drive beredskab, men vi har i Østsjællands Beredskab også lært, at der kan være mening i at samarbejde om specialistfunktioner. Et sådant samarbejde vil jeg gerne invitere Solrød og Stevns til drøftelser om at videreføre i en ny organisering med udgangspunkt i hver vores beredskaber. Det er den bedste måde at få skabt ro om de mange gode medarbejderes arbejdssituation og at få værnet om den viden, Østsjællands Beredskab har skabt”, siger Roskildes borgmester, Joy Mogensen, der er medlem af beredskabskommissionen.

Østsjællands Beredskab blev etableret i 2015 af kommunerne Greve, Høje-Taastrup, Roskilde, Køge, Solrød, Vallensbæk, Ishøj og Stevns. Formål med samarbejdet var at drive et effektivt og rentabelt beredskab.

Midtjyske ambulancer skal have ny chef

tors, 13/12/2018 - 14:00

Efter kun godt et år på posten skifter direktøren for Præhospitalet i Region Midtjylland job. Den 43-årige Thomas Balle Kristensen skal være hospitalsdirektør for Hospitalsenhed Midt – en stilling, som han har været konstitueret i siden september. Thomas Balle Kristensen kom til Præhospitalet fra en stilling som administrationschef og chef for byggeri på regionshospitalet i Horsens.

I den nye stilling skal Thomas Balle Kristensen være direktør for 4.200 ansatte i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive. Han blev valgt af et enigt bedømmelsesudvalg.

Region Midtjylland oplyser, at den nu ledige direktørstilling i Præhospitalet snarest bliver slået op.

G4S overtager kontrakt med Vejdirektoratet fra Falck

ons, 12/12/2018 - 19:00

Vagtfirmaet G4S har vundet et udbud på bemanding af den operative del af Vejdirektoratets Trafikcenter – en opgave, som Falck hidtil har haft. Medarbejderne i Trafikcenter hjælper døgnet rundt trafikanterne med at komme nemt og sikkert frem på statsvejnettet, blandt andet ved at rekvirere beredskab til uheld, sørge for fjernelse af tabt gods og udsende trafikinformation. 

I de kommende tre år skal opgaven med at bemande Vejdirektoratets Trafikcenter løses af G4S Security Services A/S. Firmaet har netop vundet Vejdirektoratets udbud på bemandingen af den operative del af Trafikcentret.

”De folk, der sidder i Trafikcentret, løser nogle af vores allervigtigste opgaver i den daglige og direkte relation til trafikanterne. Sammen med Vintervagtcentralen i Aalborg er Trafikcentret på mange måder hjertekammeret i den maskine, der får trafikken til at glide så gnidningsfrit som muligt ude på vejene hver dag. Derfor er det vigtigt, at det er bemandet med dygtige og effektive medarbejdere, der kan repræsentere Vejdirektoratet. G4S’ bud på at løse opgaven var meget stærkt på både pris og kvalitet, og derfor har vi valgt at skrive kontrakt med dem”, siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet.

Medarbejdere virksomhedsoverdrages

Opgaven har været varetaget af Falck siden 2013, hvor Falck overtog den fra netop G4S. Den nye kontrakt vil have effekt fra den 1. april 2019. Aftalen med G4S indebærer også en virksomhedsoverdragelse af de nuværende medarbejdere i Trafikcenteret, så det sikres, at den operative faglighed og drift bibeholdes.

Trafikcentrets hovedopgaver omfatter blandt andet at overvåge og skabe overblik over trafikken ved hjælp af blandt andet kameraer og realtidsdata samt at gribe aktivt ind i samarbejde med andre myndigheder, når der opstår uheld eller andre hændelser på statsvejnettet. Endvidere står centeret for at udsende aktuel og relevant trafikinformation via radio, apps, Twitter, Vejdirektoratets trafikkort og andre kanaler.

Hovedstadens Beredskab er nu vagtcentral for Frederiksborg Brand & Redning

ons, 12/12/2018 - 10:00

Fra årsskiftet hjemtager Frederiksborg Brand & Redning brandslukningen fra Falck, og i den forbindelse er vagtcentralfunktionen tirsdag overgået til Hovedstadens Beredskab. Dermed er det den døgnbemandede vagtcentral i Valby, der fungerer som fælles vagtcentral for de to beredskaber. Tirsdag blev de lokale ABA-alarmer overført.

Beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand & Redning besluttede for et år siden at hjemtage det operative beredskab i alle ejerkommuner, således at Frederiksborg Brand & Redning fra årsskiftet skal drive det samlede beredskab.

Efterfølgende har Frederiksborg Brand & Redning besluttet at indgå samarbejde med Hovedstadens Beredskab om en fælles vagtcentral. Overgangen til den nye vagtcentral skete tirsdag, hvor ABA-alarmerne blev overført. Anlægsejerne vil i starten af 2019 få tilsendt ny kontrakt til erstatning for deres nuværende kontrakt med Falck.

Ny førstehjælpsuddannelse for erhvervschauffører

tis, 11/12/2018 - 19:00

Dansk Førstehjælpsråd har i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en ny førstehjælpsuddannelse, ”Førstehjælp for erhvervschauffører”. Formålet med uddannelsen er at sikre, at førere af varevogne under 3.500 kg. er klædt på til at yde førstehjælp i forbindelse med de ulykker, som de kan møde i trafikken.

Den nye uddannelse har en varighed på 180 minutter, og den består af basisuddannelsen ”Førstehjælp ved ulykker” samt to særlige tillæg i form af ”Førstehjælp ved særlige knoglebrud” og ”Førstehjælp ved livstruende blødninger”.

Målet med uddannelsen er at deltageren kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med førstehjælpssituationer i og omkring trafik samt i situationer, som kan opstå i forbindelse med transport. Deltageren skal herunder kunne handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer, herunder skabe sikkerhed, vurdere personer, tilkalde hjælp på 1-1-2 eller med andre relevante metoder.

Kompetencemålet er endvidere, at deltageren kan yde førstehjælp ved knoglebrud på ben og nakke/ryg samt livstruende blødninger og kan sikre relevant videre hjælp. Deltageren skal desuden kunne yde psykisk førstehjælp i de første minutter.

Uddannelsesplanen for ”Førstehjælp for erhvervschauffører” er sendt ud til førstehjælpsorganisationerne, og et uddrag kan ses her.

Vellykket beredskabsøvelse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

tis, 11/12/2018 - 11:00

Hvor godt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i tilfælde af, at en person med tilknytning til bandemiljøet kommer til Fælles Akutmodtagelsen med skudsår? Svaret er, at beredskabet er ”ganske tilfredsstillende”. Det er konklusionen, efter at sygehuset og Syd- og Sønderjyllands Politi den 27. november 2018 gennemførte en såkaldt procedureøvelse.

Øvelsen fokuserede på arbejdsgangene i tilfælde af en sådan hændelse. Det skete med udgangspunkt i to scenarier, der ville kunne skabe uro på afdelingen: Dels at en såret person med tilknytning til en bandegruppering bliver bragt ind med ambulance efter en skudepisode og skal behandles. Dels at personen selv møder op på hospitalet for at modtage behandling.

Finmasket samarbejde om sikkerheden

Øvelsen viste, at politiet og sygehuset har et finmasket samarbejde om sikkerheden på Fælles Akutmodtagelsen. Der er således procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger. Og der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset.

Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling på sygehuset.

Øvelsen har givet anledning til mindre præciseringer og opdateringer af interne planer og arbejdsgange. Men alt i alt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus og samarbejdet med Syd- og Sønderjyllands Politi ganske tilfredsstillende, konkluderer Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi.

Beredskaber flager på halv stang for omkommet Falck-redder

mån, 10/12/2018 - 22:00

Mandag eftermiddag omkom en 63-årig Falck-redder, da hans skiltevogn blev påkørt på Vestmotorvejen. Af respekt for den omkomne redder vil en række beredskaber tirsdag flage på halv stang. Det gælder blandt andet Hovedstadens Beredskab, TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen.

Fra en lang række beredskaber og kollegaer bliver der mandag aften kondoleret efter den tragiske ulykke, der tidligere på dagen kostede en 63-årig Falck-redder livet ved Korsør.

Blandt andet Hovedstadens Beredskab, TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen har mandag aften meldt ud, at de tirsdag flager på halv stang for den afdøde kollega. Falck har ikke selv meldt noget ud om ulykken.

Brandvæsener skal betale for vandforbrug ved brandslukning

mån, 10/12/2018 - 19:00

Kommunerne kan ikke forhindre lokale vandværker i at opkræve betaling for det vand, som brandvæsenerne anvender til brandslukning. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort i en konkret sag, hvor Vejen Kommune afviste nye regulativer fra de lokale vandværker under henvisning til, at brandvæsenet ikke havde budgetteret med vandudgifter – og at vandmålere i øvrigt ville begrænse vandtrykket.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har tidligere på året behandlet en konkret sag, hvor 26 lokale vandværker havde klaget over en afgørelse fra Vejen Kommune.

Vandværkerne havde indført en ny bestemmelse i deres regulativer, hvorved kommunen blev forpligtet til at oplyse vandforbruget fra brandhaner ved indsats. Baggrunden var, at dette vandforbrug ikke hidtil var blevet målt, og dermed blev det rent teknisk betragtet som spild – og her skal vandværkerne betale en særlig statsafgift. Men vandværkerne ønskede nu at kunne opkræve betaling for slukningsvandet.

Vandmålere vil give reduceret vandtryk

Vejen Kommune afviste imidlertid at godkende det nye regulativ. Det fremgik af kommunens afgørelse, at det nye regulativ havde været i høring hos det lokale brandvæsen, Trekantbrand, der havde bemærket, at brandvæsenet ikke har mulighed for at måle vandforbruget under brandslukning, da vandmålere vil have den konsekvens, at de begrænser vandtrykket til brandslukning. Derudover ville opkrævning af betaling for vand medføre en meromkostning, som der ikke var budgetmæssig dækning for.

Efterfølgende har vandværkerne præciseret, at de ikke har ønsket, at der monteres vandmålere på brandhanerne, men at forbruget blot skal skønnes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet nåede imidlertid frem til, at Vejen Kommunes afgørelse var ulovlig. Kommunen kunne således ikke afvise at godkende regulativet med en begrundelse om, at det skaber problemer for brandvæsenet.

Vil dele vestsjællandsk regning

Blandt de brandvæsener, som rammes af den nye praksis om, at der kan opkræves betaling for slukningsvand, er Vestsjællands Brandvæsen. Her skal ejerkommunerne derfor tage stilling til, hvordan de potentielle ekstraudgifter skal håndteres.

Brandvæsenet lægger op til en pragmatisk løsning, hvor brandvæsenet selv dækker udgifterne, når brandkøretøjerne efter almindelige indsatser tankes op fra den brandhane, der er nærmest på brandstationen. Her er vurderingen, at brandvæsenet årligt skal betale ca. 25.000 kr. for vandforbruget. Hvis der derimod er tale om storbrande, hvor der tappes større mængder vand fra lokale brandhaner, er det den enkelte kommune, som skal betale regningen.

Falck-redder dræbt ved påkørsel af skiltevogn

mån, 10/12/2018 - 18:00

En 63-årig Falck-redder omkom mandag eftermiddag, da en 19-årig bilist påkørte en skiltevogn fra Falck. Den tragiske ulykke skete på Vestmotorvejen ved Korsør, hvor den 19-åriges varevogn omkring kl. 13.30 påkørte skiltevognen med høj fart. Han ramte desuden Falck-redderen, der stod ved siden af skiltevognen, og redderen blev dræbt på stedet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har rutinemæssigt valgt at sigte den 19-årige for uagtsomt manddrab. Han blev selv kvæstet ved ulykken og bragt til sygehuset i Slagelse, men ifølge politiet er han udenfor livsfare.

De pårørende til den omkomne Falck-redder er underrettet.

Ny nødbehandlerbil i Fjelstrup

sön, 09/12/2018 - 21:00

Fjelstrup Nødbehandlerforening har indsat en ny nødbehandlerbil. Det er en Mercedes-Benz ML 320, der er købt brugt hos Region Hovedstaden. Her har den kørt som akutlægebil, senest på Bornholm. Nødbehandlerbilen bemandes med frivillige nødbehandlere, og ordningen er privatfinansieret. Bilen er således indkøbt med midler, der stammer fra indsamlinger og sponsorater.

Fjelstrup har haft en nødbehandlerbil siden 2011, og bilen indgår i Region Syddanmarks præhospitale beredskab. Nødbehandlerbilen har base på brandstationen i Fjelstrup.

Foto:  Michael Gaarddal Madsen

Brandfolk i Halsnæs Kommune kan blive del af First Responder-ordning

sön, 09/12/2018 - 11:00

I Hundested har Halsnæs Kommune i dag en aftale med Frederiksborg Brand & Redning om, at der er to nødbehandlere på vagt døgnet rundt. Nødbehandlere kaldes ud til borgere, der er kommet til skade i Halsnæs Kommune, men ikke til sygdom og hjertestop. Nu vil de tre involverede myndigheder imidlertid arbejde for at gøre nødbehandlerne til en del af First Responder-ordningen.

Den særlige ordning i Hundested stammer tilbage fra Frederiksborg Amts tid. Den indebærer, at brandfolkene har fået en særlig nødbehandleruddannelse, som vedligeholdes en gang om året. De to nødbehandlere, der er på vagt, er en del af den ordinære vagtstyrke i Hundested, så ved brand har disse opgaver førsteprioritet.

Nødbehandlerordningen omfatter dog kun de opgaver, der er omfattet af beredskabsloven, og dermed bliver nødbehandlerne ikke kaldt ud til medicinsk sygdom og hjertestop.

Beredskaber betaler selv for udrykninger

Nu vil Halsnæs Kommune, Frederiksborg Brand & Redning og Region Hovedstadens Akutberedskab imidlertid arbejde videre med en løsning, hvor nødbehandlerne bliver en del af Region Hovedstadens First Responder-ordning. Her sender Region Hovedstadens AMK-vagtcentral en automatisk forespørgsel til de deltagende beredskaber via den fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab, når der er indløbet melding om hjertestop.

Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og brug af hjertestarter). Region Hovedstaden har betalt for den tekniske løsning på vagtcentralen, men betaler ikke de deltagende beredskaber for de enkelte udrykninger.

Ordningen dækker i dag 800.000 indbyggere i følgende kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, København (Hovedstadens Beredskab), Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk (Beredskab Øst) og Tårnby (Tårnby Brandvæsen). Og altså formentlig også snart en del af Halsnæs Kommune.

Fire ud af fem danskere har været på førstehjælpskursus

lör, 08/12/2018 - 10:00

Danskerne er en nation af førstehjælpere. Fire ud af fem danskere over 18 år har modtaget undervisning eller instruktion i hjertelungeredning, og for 24 pct. er det sket indenfor de seneste to år. Knap halvdelen af danskerne er desuden blevet instrueret i at bruge en hjertestarter. Det viser en helt ny undersøgelse fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Rigtig mange danskere har forberedt sig på at træde til ved hjertestop. Helt nye tal viser, at fire ud af fem har lært om livreddende førstehjælp på arbejdspladsen, gennem deres fritidsaktivitet, på et kursus hos en førstehjælpsudbyder eller via deres uddannelse.

”Det er utrolig glædeligt, at langt de fleste voksne danskere har lært livreddende førstehjælp og at bruge en hjertestarter. Det afspejler den positive udvikling, vi ser i andelen af danskere, der træder til ved hjertestop, som er tredoblet gennem de seneste 15 år. Danskerne vil gerne gøre en forskel, og de vil være klædt på til det”, siger Carolina Malta Hansen, ph.d., læge og forsker i genoplivning ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Næsten alle hjerteløbere har fået førstehjælpsundervisning

Den nye undersøgelse blev offentliggjort på Genoplivningskonferencen på Rigshospitalet, som Dansk Råd for Genoplivning står bag. Undersøgelsen peger i samme retning som en anden aktuel undersøgelse, som Region Hovedstadens Akutberedskab står bag, blandt 8.000 hjerteløbere, der er tilmeldt TrygFonden Hjerteløber i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

”Her viser de foreløbige resultater, at over 99 pct. af hjerteløberne har modtaget undervisning i hjertelungeredning, og 90 pct. har fået instruktion i at bruge en hjertestarter. For over halvdelens vedkommende er det sket indenfor det seneste år, så det er altså folk, som er opdateret på genoplivningskompetencerne, der er med i det frivillige hjerteløberkorps”, siger Carolina Malta Hansen.

Mange lærer førstehjælp på arbejdspladsen

I undersøgelsen svarer 45 pct., at de har lært hjertelungeredning på arbejdspladsen, mens 51 pct. har lært at bruge en hjertestarter på arbejdspladsen. Ifølge Dansk Råd for Genoplivning viser det, at virksomheder og organisationer tager et ansvar for både deres medarbejdere og for lokalområdet, som i mange tilfælde kan gøre brug af hjertestarterne, hvis det skulle blive nødvendigt.

”Danskerne har for alvor taget førstehjælpskulturen til sig, og det gør arbejdspladserne også i stigende grad. Rigtig mange virksomheder har i de senere år investeret i en hjertestarter, og mange har fokus på at uddanne deres medarbejdere i at bruge den. På den måde får vi uddannet endnu flere i at træde til ved hjertestop, og forhåbentligt betyder det, at vi i fremtiden vil se endnu flere overleve et hjertestop”, siger Jens Flensted Lassen, der er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet. Han fortsætter:

”Vi er naturligvis meget glade for, at danskerne prioriterer at lære at redde liv ved hjertestop, og at der generelt i samfundet er kommet et øget fokus på, at lægfolk kan gøre en vigtig forskel for chancen for at overleve et hjertestop. Det vigtigste budskab er, at man skal gøre noget, og at man ikke kan gøre noget forkert. Det har efterhånden bidt sig fast blandt danskerne”.

Obligatorisk kursus gør en forskel

Undersøgelsen viser også, at det obligatoriske kursus i livreddende førstehjælp ved erhvervelse af kørekort, som blev indført i 2006, har en betydning. 40 pct. af de unge i alderen 18-29 år har lært livreddende førstehjælp, imens de tog kørekort. For TrygFonden, som arbejder for at få flere danskere til at træde til, er sådanne tiltag den rigtige vej at gå.

”Kurset i forbindelse med erhvervelse af kørekort betyder på sigt, at langt størstedelen af befolkningen mindst én gang i deres liv modtager undervisning i livreddende førstehjælp. Det samme gælder for den obligatoriske førstehjælpsundervisning i folkeskolen, som også blev indført i 2006, og hvor effekten endnu ikke er slået igennem. Det bliver derfor spændende at se om 10-15 år, hvordan det ser ud med andelen af danskere, der er blevet introduceret til at redde liv”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

RøgalarmPatruljen har besøgt 1.800 hjem

fre, 07/12/2018 - 19:00

Omkring 300.000 danskere har haft brand i eget hjem inden for de seneste fem år, og alene i 2017 omkom 61 personer som følge af en brand. En røgalarm kan ikke forhindre en brand, men den kan være forskellen på liv og død. Derfor tager RøgalarmPatruljen på besøg i private hjem for at tjekke røgalarmer, og i år er det blevet til 1.800 besøg.

85 pct. af alle alvorlige brande, der kræver et eller flere menneskeliv, sker i boliger uden en virksom røgalarm. Ældre og sårbare borgere, der ryger og bor alene, er blandt de mest udsatte. Derfor har BrandBevægelsen og TrygFonden taget initiativ til RøgalarmPatruljen, hvor unge spejdere sammen med brandfolk tjekker røgalarmer i udvalgte boligområder rundt om i hele landet.

I år har patruljen besøgt over 1.800 hjem i henholdsvis Rønne, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Greve, Slagelse, Nyborg, Gråsten, Fredericia og Herning. Sammenlagt opsatte de mere end 800 nye røgalarmer og udskiftede cirka 150 batterier i eksisterende røgalarmer.

Spejdere ydede stor indsats

RøgalarmPatruljen afvikles hvert år i en weekend i november, og op til ti kommuner får mulighed for at deltage. RøgalarmPatruljen går fra dør til dør i et eller flere boligområder, hvor der bor mange ældre, eller hvor det antages, at mange boliger mangler røgalarmer.

Forud for kampagnedagen er spejderne til træningsmøde med det lokale beredskab for at blive oplært i brandsikkerhed og røgalarmer. Her øver de også forskellige scenarier, patruljerne kan komme ud i, for spejderne er i front, når RøgalarmPatruljen besøger borgerne, og de skal være klar til at tale med alle og håndtere både afvisende beboere og invitationer til kaffe og småkager. Og træningsmøderne får stor ros.

”Når borgerne åbner hoveddøren, bliver de mødt af et par friske spejdere i uniform, der tilbyder at tjekke deres røgalarm eller sætte en ny røgalarm op, hvis der ikke allerede er en i boligen. Spejderne følges med en erfaren brandmand fra det lokale beredskab, og patruljen får utroligt mange smil og rosende ord med på vejen. Det er fuldt fortjent, for de yder virkelig en god indsats, og de gør en vigtig forskel for brandsikkerheden i de hjem, de besøger”, siger Peter Hofman-Bang, der er overingeniør i BrandBevægelsen og projektleder for RøgalarmPatruljen

”I vores evalueringer fra beredskaberne får spejderne stor ros for at være engagerede og gode til at lytte og lære. Men der skal absolut også lyde ros den anden vej. De ansvarlige i beredskaberne er fantastiske til at give de unge mennesker en god, sjov og lærerig oplevelse, hvor de ikke bare lærer om røgalarmer og brandsikkerhed, men også får udviklet deres færdigheder i at møde og tale med fremmede mennesker”, fortæller Peter Hofman-Bang.

Har givet medieopmærksomhed

En del af formålet med RøgalarmPatruljen er også at fortælle om kampagnen i medierne og udbrede budskabet om, hvor vigtigt det er at have virksomme røgalarmer i sit hjem. I år lykkedes det i stor stil at skabe interesse for kampagnen i både radio, tv og aviser. Lokale projektledere i beredskaberne blev interviewet, og flere steder fik RøgalarmPatruljen følgeskab af medier, der ville opleve dem i aktion.

Alle spejdergrupper har efterfølgende meldt, at de havde en fantastisk og spændende dag sammen med de ”meget kompetente, rare og seje brandfolk”. Også de ansvarlige i beredskaberne havde en god oplevelse:

”Vi synes, at RøgalarmPatruljen er et rigtig godt koncept. Her kommer vi konkret ud i folks hjem og sætter en røgalarm op. Dem, vi besøger, bliver virkelig glade, og vi får mange positive ord med på vejen. Det var en stor fornøjelse at være med i RøgalarmPatruljen i år, og vi følte alle, at vi gjorde en forskel. Så vi regner bestemt med at være med igen en anden gang”, siger Christina Fischer, der er fagkoordinator for brandteknik i Trekantområdets Brandvæsen og lokal projektleder for RøgalarmPatruljen.

Håber at samarbejdet fortsætter

Også hos initiativtagerne til RøgalarmPatruljen var der stor glæde og tilfredshed med årets indsats, hvilket i høj grad er de lokale beredskabers fortjeneste.

”Vi arbejder for, at færre skal dø eller komme alvorligt til skade ved brand. Derfor er vi utroligt glade for det store engagement, vi møder hos både beredskaber og spejdere. Med deres deltagelse i RøgalarmPatruljen er de med til at gøre en vigtig forskel og potentielt redde liv. At de samtidig selv har en god oplevelse undervejs, bidrager blot yderligere til successen. Vi håber, at vi kan fortsætte samarbejdet om RøgalarmPatruljen fremover – det vil uden tvivl styrke brandsikkerheden i danske hjem og forhåbentligt kunne mindske antallet af alvorlige brande”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden.

Sidor