Besök: idag 1.699, vecka 1.699, månad 34.953  förra: dagen 1.419, veckan 12.433, månaden 38.609
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 6 minuter 57 sekunder sedan

Falck siger farvel til 85 brandstationsledere

5 timmar 36 minuter sedan

Som led i en organisationsændring har Falck besluttet at nedlægge 85 stillinger som brandstationsledere. I dag er Falcks brandstationsledere ansat på deltid, men redningskorpset vil i stedet ansætte seks fastansatte ledere. Der fastholdes dog 30 stillinger om brandstationsledere, mens de øvrige 85 ledere fremover alene skal have funktion som holdledere.

Traditionelt har Falck haft deltidsansatte brandstationsledere på de stationer, der alene har været brandstationer, mens der på brand- og redningsstationerne har været fastansatte stationsledere, som har haft ansvaret for alle Falcks aktiviteter på den enkelte station.

I takt med den stigende specialisering i Falck er stillingen som stationsleder dog blevet afskaffet, og i stedet er der blevet ansat områdeledere indenfor ambulance, brand og assistance, hvor den enkelte områdeleder typisk dækker et stort antal stationer. For at sikre en nærværende ledelse har Falck imidlertid blandt stationernes deltidsbrandfolk udpeget brandstationsledere, der fortsat har været deltidsansat.

Men nu har Falck så besluttet, at der kun skal være deltidsansatte brandstationsledere på 30 stationer. Det indebærer, at 85 stillinger som brandstationsledere nedlægges. I stedet vil Falck overgå til i højere grad at anvende fuldtidsansatte ledere. På landsplan bliver de nuværende områdeledere således suppleret med tre chefstillinger og tre lederstillinger. De 85 brandstationsledere vil overgå til alene at varetage funktioner som holdledere.

Fastansatte kan dedikere sig fuldt ud til opgaven

”Vi er dybt taknemmelige for ledelsesindsatsen fra vores deltidsbrandstationsledere over årene. Lige såvel som resten af Falck er i gang med at optimere, så gælder det også for Falck Brand i Danmark, at vi ikke endnu har udnyttet potentialet ved at være del af en større virksomhed, og vi kan få meget mere ud af at arbejde tættere sammen. Jeg er overbevist om, at det at lederne kan dedikere sig fuldt ud til ledelsesopgaven, vil komme både kunder, medarbejdere og Falck til gavn”, siger Falcks branddirektør, Max Andersen.

Max Andersen vil fortsat være ansvarlig for Falck Brand i Danmark, mens Thomas Dietz overtager ansvaret for kontrakter og salget i hele Danmark.

Konference skal skabe større mangfoldighed i brandvæsenerne

lör, 20/10/2018 - 10:00

Danske brandfolk er primært heteroseksuelle mænd med danske rødder, mens kvinder og personer med minoritetsbaggrund er stærkt underrepræsenterede. Men i næste måned mødes de nordiske brandvæsener for første gang til en konference om kønsligestilling og mangfoldighed beredskaberne.

”Beredskabet er i større og større grad afhængig af deltidsbrandfolk. Det er derfor vigtigt at fokusere på ligestilling og mangfoldighed, hvis vi vil skabe en bredere rekrutteringspulje, fastholde nye profiler i beredskabet og skabe et brandvæsen for alle. Beredskaberne bør afspejle samfundsudviklingen, og en øget mangfoldighed vil give endnu flere kompetencer og en bedre service for alle borgere”, siger Muneeza Rosendahl.

Hun arbejder til dagligt som specialkonsulent i Frederiksborg Brand & Redning med fokus på mangfoldighed og inklusion, og hun er en af arrangørerne bag konferencen ”Nordic Conference on Gender Equality and Diversity within the Fire Service”. Den fællesnordisk konference, som afholdes i Malmø til november, sætter fokus på fordelene ved, at beredskabet afspejler befolkningssammensætningen.

”Hvis vi vil styrke beredskabet, skal vi også kunne rekruttere fra hele den danske befolkning. Der ligger en masse potentiale og kompetencer blandt de mange, der ikke passer ind i den stereotype forestilling om at være brandmand eller -kvinde. Beredskaberne skal tage skyklapperne af og kigge på det brede rekrutteringsgrundlag, der findes i den danske befolkning. Samtidig skal vi nedbryde de barrierer, der betyder, at kvinder og minoriteter typisk ikke søger ind hos brandvæsenet”, siger Muneeza Rosendahl.

Der er plads og rum i brandvæsenerne

Hun bakkes op af Tim Ole Simonsen der til daglig er operationschef i Hovedstadens Beredskab, og som også vil være blandt talerne ved konferencen:

”Mange kunne fejlagtigt tro, at der ikke er plads til alle i beredskaberne. Men min oplevelse som homoseksuel er klart, at der er plads og rum til at være den man er. Jeg har dejlige og dygtige kollegaer, der respekterer mig for den, jeg er. Konferencen kan være med til at sende vigtige budskaber til de unge mennesker der gerne vil gøre karriere i beredskabsverdenen. De skal vide, at det sagtens kan lade sig gøre, selv om man er homoseksuel. Men også til arbejdsgiverne i beredskaberne om, det er et emne, som man er nødt til at forholde sig til, tage aktiv stilling til og sikre sig, at der hersker ordentlige forhold i organisationen”.

Frederiksborg Brand & Redning har i samarbejde med Räddningtjänsten Syd i Sverige, Rogaland Brand og Redning i Norge, Beredskabsstyrelsen i Danmark, MSB i Sverige og DSB i Norge fået støtte af Nordisk Ministerråd samt den svenske og norske beredskabsstyrelse til at afholde konferencen.

Arrangørerne håber, at konferencen bliver startskuddet til et stærkt nordisk netværk, hvor beredskaberne kan inspirere og lære af hinanden, finde fælles løsninger og skabe positiv forandring.

Hjerteløberprojekt lanceret i Midtjylland – slut med akuthjælpere

fre, 19/10/2018 - 10:00

På baggrund af gode erfaringer med TrygFondens Hjerteløberprojekt i Region Hovedstaden har Region Midtjylland nu indledt et samarbejde med TrygFonden om at udrulle Hjerteløberprojektet i regionen. Det erstatter regionens egne akuthjælperordninger. Som frivillig hjerteløber rykker man ud for at give livreddende førstehjælp ved hjertestop.  

Samarbejdet betyder, at Region Midtjyllands AMK-vagtcentral ud over ambulance, akutlægebil og akutlægehelikopter nu også kan sende frivillige hjerteløbere af sted, når der bliver ringet 112 om hjertestop.

Det betyder imidlertid også et farvel til regionens egne akuthjælperordninger. Indtil der er tilmeldt tilstrækkeligt mange hjerteløbere, bliver de eksisterende akuthjælpere dog fortsat kaldt ud.

”Vi har i forvejen rigtig gode erfaringer med at trække på engagerede frivillige førstehjælpere, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dem hver og en og i øvrigt opfordre dem til at melde sig som hjerteløbere”, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

”Når vi nu bygger videre på det frivillige fundament, er det, fordi vi som en del af hjerteløberordningen kan samle endnu flere frivillige om at hjælpe ved hjertestop, og dermed øges chancerne for at redde liv. Jeg kan kun opfordre til, at alle med mod på at træde til for andre allerede i dag melder sig til hjerteløberordningen”, siger Anders Kühnau.

Allerede mange hjerteløbere i Midtjylland

Alene i Region Midtjylland bliver ca. 1.200 mennesker hvert år ramt af hjertestop. Når 112 får et opkald om hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere nu alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Tal fra TrygFondens Hjerteløberprojekt viser, at der allerede inden lanceringen dagligt befandt sig flere end 1.000 tilmeldte hjerteløbere i Region Midtjylland. Og nu vil disse hjerteløbere altså kunne blive kaldt ud til et hjertestop, uanset om de befinder sig i Region Midtjylland eller Region Hovedstaden, hvor ordningen allerede har eksisteret i mere end et år.

25.000 hjerteløbere i Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden blev Hjerteløberprojektet lanceret sidste år, og der er nu 25.000 frivillige hjerteløbere.

”Det er efterhånden blevet helt naturligt for danskerne at handle ved hjertestop, og langt flere overlever i dag end tidligere. Men når det gælder brug af hjertestartere og overlevelse i private hjem, så har vi ikke set den samme positive udvikling som i det offentlige rum. I TrygFonden tror vi på, at de frivillige hjerteløbere kan få stor effekt på overlevelsen i både private hjem og det offentlige rum”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Når TrygFonden Hjerteløber bliver rullet ud i Region Midtjylland, sker det på baggrund af de gode erfaringer fra Region Hovedstaden.

”Siden lanceringen i Region Hovedstaden i september 2017 er 6.489 frivillige hjerteløbere alarmeret til 810 hjertestop. Næsten halvdelen af hjerteløberne har accepteret alarmen og er løbet afsted for at hjælpe. Over en tredjedel af hjerteløberne nåede frem før ambulancen, og af disse påsatte over halvdelen en hjertestarter, inden ambulancepersonalet ankom”, fortæller Fredrik Folke, der er klinisk forskningslektor på Herlev-Gentofte Hospital, der er forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab og hovedansvarlig for den forskningsmæssige opfølgning på hjerteløbernes indsats og effekt.

Frivillige giver bedre overlevelse

Jo flere frivillige, der melder sig til hjerteløberordningen, jo større er chancen for, at personer med hjertestop overlever.

”Vi ved, at det øger overlevelsen op mod 50 pct., hvis der gives stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel”, siger Per Sabro Nielsen, der er lægefaglig direktør i Præhospitalet i Region Midtjylland.

En hurtig indsats er altafgørende, når det gælder hjertestop. For hvert sekund der går, falder chancen for at overleve.

”Alle kan gøre en forskel ved hjertestop. For at blive hjerteløber er det derfor ikke et krav, at du har været på kursus i genoplivning. Det er en generel anbefaling, men det vigtigste er, at du er klar til at træde til, og at personen med hjertestop får hurtig hjælp med hjertelungeredning og hjertestarter”, siger Bo Nees Iversen, der er ledende overlæge for de midtjyske akutlægebiler og akutbiler.

”Vi ved fra vores kollegaer i Region Hovedstaden, at de er meget glade for samarbejdet med de frivillige hjerteløbere, der både yder hjertelungeredning, henter hjertestartere, hjælper med at guide ambulancen frem og tager sig af pårørende. Det er en vigtig hjælp, og vi håber derfor, at rigtig mange vil være hjerteløbere og bidrage til, at flere skal overleve hjertestop uden for hospital”.

Kraftig brand på Bakken

tors, 18/10/2018 - 19:00

Onsdag kl. 20.33 blev Beredskab Øst alarmeret til bygningsbrand på Bakken, og det viste sig, at en kraftig brand raserede flere restaurationer. Beredskab Øst var massivt tilstede med alt disponibelt mandskab fra alle brandstationer i form af 25 brandkøretøjer og mere end 60 mand. Hovedstadens Beredskab dækkede i mellemtiden beredskabet på de tømte stationer.

Branden blev begrænset til at omfatte Balkon 51, Bakken og Restaurant Laura. Det lykkes således at redde nærliggende bygninger og forlystelser, bl.a. Rutschebanen, Bondestuen Restaurant og Tornadoen.

Efterslukningsarbejdet varede det meste af torsdagen.

Foto: Bjørn Nielsen, www.bpln.dk

Ny branchevejledning om redningsdykning og overfladeredning

tors, 18/10/2018 - 15:00

Brancheudvalget for Brand og Redning, der er et udvalg under BAU Transport og Engros, har udarbejdet en ny vejledning om redningsdykning og overfladeredning. Formålet med vejledningen er at understøtte, at redningsdykkere og overfladereddere i de danske beredskaber kan udføre akutte redningsopgaver sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Den nye vejledning, ”Sikkerhed og godt arbejdsmiljø ved redningsdykning og overfladeredning”, omhandler blandt andet redningsdykkeres sikkerhed, kompetenceforhold, dykkerens sundhedsmæssige og fysiske tilstand, det psykiske arbejdsmiljø, øvelser og dykkermateriel.

Vejledningen indeholder også et afsnit om overfladeredning. En overfladeredder er en brandmand eller redder, der er uddannet og særligt trænet i at varetage en lang række redningsopgaver på og i vandet. Her beskriver vejledningen bl.a. opgaverne, uddannelsen, beskyttet farvand, kystredning i åbent farvand, beskyttelsesudstyr, redningsmidler og egen sikkerhed.

Vejledningen kan downloades her.

Alle ansatte i kommune får mulighed for at rykke ud til hjertestop

tis, 16/10/2018 - 19:00

De ansatte i Svendborg Kommune vil fremover kunne melde sig som førstehjælpere i projektet ”Danmark Redder Liv”, hvorefter de kan tilkaldes af Region Syddanmarks AMK-vagtcentral – også hvis det sker i deres arbejdstid. Kun hvis medarbejderne er optaget af livsvigtigt eller andet uopsætteligt arbejde, skal de undlade at rykke ud.

”Danmark Redder Liv” er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Region Sjælland, FirstAED og Dansk Folkehjælp. Som led i projektet bliver de frivillige førstehjælpere, der er tættest på et meldt hjertestop, alarmeret via en app på deres mobiltelefon. Det er AMK-vagtcentralen, som alarmerer.

I Svendborg Kommune har man nu besluttet at støtte projektet ved at give alle kommunens over 4.000 ansatte mulighed for at træde til som frivillige førstehjælpere i arbejdstiden. Kommunens medarbejdere er nemlig tilstede mange steder i kommunen, og dermed kan de hurtigt træde til med livreddende førstehjælp, hvis der meldes et hjertestop i nærheden.

Opbakning fra medarbejderne

”I Social- og Sundhedsudvalget er vi rigtig glade for, at både hoved-MED og de lokale MED-udvalg støtter op om ’Danmark Redder Liv’, og vi håber at både medarbejdere og arbejdspladserne tager godt imod initiativet”, siger Hanne Klit, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune.

Når AMK-vagtcentralen slår alarm, kan medarbejderne fremover forlade deres arbejdsopgaver for at yde førstehjælp. Der er dog den naturlige undtagelse, at såfremt en medarbejder er optaget af livsvigtigt eller andet uopsætteligt arbejde, skal medarbejderen ikke melde sig, hvorefter alarmen vil gå videre til en anden frivillig førstehjælper.

Bred politisk opbakning til lovforslag om autorisation af ambulancebehandlere

mån, 15/10/2018 - 10:00

Det lovforslag, der skal indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere, får bred opbakning i Folketinget, hvor alle partier nu har tilkendegivet, at de vil stemme for autorisationsordningen og den tilhørende ordning med registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere).

Med lovforslaget, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby fremsatte i forrige uge, vil der blive indført en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for paramedicinere. Lovforslaget indeholder også andre elementer, herunder en ordning med opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter.

Lovforslaget blev 1. behandlet i sidste uge, og har gav alle Folketingets partier udtryk for, at de støtter autorisationsordningen og den supplerende registrering.

Meget dygtigt og dedikeret personale

”Det første element handler om det meget dygtige og dedikerede personale, som arbejder i alle landets ambulancer, og som står for en meget væsentlig del af hele den præhospitale indsats i Danmark. Ambulanceuddannelsen bliver lagt om fra 1. januar, og der sker markante ændringer. Det, vi så også lovgivningsmæssigt sikrer her, er, at der bliver indarbejdet en autorisationsordning, som vi kender det fra samtlige andre sundhedsprofessionelle. Om end ambulancemandskabet ikke er en sundhedsuddannelse, men en erhvervsuddannelse, får de nu en autorisation, som beskytter deres titel, uanset om de i fremtiden bliver ambulancebehandler, ambulancebehandler med særlige kompetencer eller paramediciner. Det at få en autorisation ved vi forpligter, men det giver også en anerkendelse, og det er helt rigtigt, at man gør det nu. Det har været længe undervejs, og vi hilser det element meget velkommen fra socialdemokratisk side”, sagde Socialdemokratiets ordfører, Flemming Møller Mortensen.

Samme melding kom fra Dansk Folkeparti, der dog mener, at lovforslaget burde udvides:

”I Dansk Folkeparti har vi den holdning, at alle dem, der arbejder inden for sundhedsvæsenet, bør have en autorisation. Det er, fordi de ofte er med i et forløb, hvor der kan være risiko for fejl eller sløsethed. Så selvfølgelig er vi rigtig glade for, at ambulancebehandlere, paramedicinere og behandlerfarmaceuter får en autorisation. Vi mener blot, at det skal gælde alle, der har virke i sundhedsvæsenet. Det vil give en større patientsikkerhed og retssikkerhed. Ministeren vil indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for ambulancebehandlere, der har videreuddannelse til ambulancebehandler med særlige kompetencer – det, vi også i daglig tale kalder paramedicinere – samt for en bestemt slags farmaceuter, der har taget en ekstra uddannelse. Men vi mener, at alle, der har en opgave som f.eks. farmakonomer, skal have en autorisation ligesom alle de farmaceuter, der arbejder rundtomkring på vores apoteker, sygehuse og andre steder, hvor de har med medicin til syge og ældre at gøre”, sagde ordfører Liselott Blixt.

Brug for at styrke den præhospitale indsats

Også Venstre støtter som regeringsparti lovforslaget. Ordfører Jane Heitmann:

”Vi møder oftest ambulancebehandlere og apotekere tæt på vores hjem. Lad mig komme med et eksempel: Ambulancebehandleren møder drengen Søren i hans hjem, fordi han har fået et akut astmaanfald og ikke kan få luft. Ambulancebehandleren iværksætter øjeblikkelig behandling og herefter følger overvejelser om, hvorvidt Søren skal køres til sygehuset eller alternativt forblive i hjemmet, når han igen kan trække vejret selvstændigt. Både Søren og Sørens mor kender alt til den lokale apoteker, for det er jo her, de henter Sørens astmamedicin og får supplerende råd og vejledning, og hvis Søren løber tør for astmamedicinen og ikke har fået fornyet recepten, kan apotekeren udlevere den vanlige astmamedicin til Søren, så han kan fortsætte den nødvendige medicinske behandling, indtil hans mor får fornyet recepten. Søren er en heldig dreng, at han kan få udleveret astmamedicin uden recept i nødstilfælde. Det er kun ganske få præparater, for hvilket det kan lade sig gøre, og det forhold vender jeg tilbage til senere i min tale.

Jeg kunne have nævnt andre eksempler end et astmaeksempel, men pointen er den samme som ved astmabehandlere. Vi har brug for at styrke den præhospitale indsats, og med en autorisation af ambulancebehandlere styrker vi patientsikkerheden markant. For sandheden er jo, at i et moderne sundhedsvæsen har vi brug for et stærkt akutberedskab. Ambulancebehandlere møder jo ofte en mangfoldighed af opgaver. Det er lige fra hjertestop til alvorlige trafikuheld til fødende kvinder. Uanset er opgaven den samme, nemlig at redde liv, skabe tryghed, formindske smerter og yde omsorg.

Med en autorisation følger også forpligtelser, og både ambulancebehandlere og paramedicinere bliver underlagt de generelle forpligtelser, der gælder for andre grupper af autoriserede sundhedspersoner. Det betyder også, at de vil blive underlagt et tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi tilsynet bidrager til at sikre høj kvalitet i ambulancepersonalets vigtige arbejde.

Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat”.

Også hos Enhedslisten var der opbakning: ”Den første del af forslaget handler jo om autorisation af ambulancebehandlere. Det bakker vi op om. Vi synes, det er helt nødvendigt, at bemandingen af ambulancerne bliver omfattet af de pligter og rettigheder, som følger med en sundhedsfaglig autorisation. Det betyder jo, at vi kan sikre, at de har en høj og ensartet faglighed, når det bliver beskyttede titler. Så følger der selvfølgelig også en række forpligtelser med, som der også gælder for andre autoriserede sundhedspersoner, om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder også, at de omfattes af de samme klage-, erstatnings- og tilsynsregler, som vi kender fra resten af sundhedsvæsenet”, sagde ordfører Stine Brix, som dog også bebudede, at partiet muligvis ikke kan støtte andre dele af lovforslaget.

Liberal Alliance og Alternativet støttede lovforslaget uden nærmere bemærkninger.

Sikrer klar opgavefordeling

”I SF er vi enige i, at en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en registrering af ambulancebehandlere med særlige kompetencer er en god idé. Beskyttelsen af titlerne vil samtidig betyde, at det bliver tydeliggjort, hvem der gør hvad, og hvem der sidder på hvilke opgaver. En klar opgavefordeling vil også betyde en øget patientsikkerhed, og det vil også betyde, at ambulancebehandlerne i fremtiden omfattes af autorisationslovens pligter og sanktionsmuligheder. Det bakker vi op i SF. Ambulancepersonalet har i dag et hav af forskellige opgaver, og opgaverne bliver samtidig mere og mere komplekse. Derfor mener vi også, at det er en fordel for ambulancepersonalet, at de har klart definerede opgaver, så de kan hjælpe til og behandle både der, hvor ulykken eller sygdommen indtræffer, og i transporten til sygehuset”, sagde ordfører Kirsten Normann Andersen (SF).

”Ved det første delelement indføres en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en registrering for ambulancebehandlere, der har videreuddannet sig til ambulancebehandlere med særlige kompetencer, og paramedicinere. Det synes vi er ganske fornuftigt. Vi ser jo mange gange – jeg har i hvert fald set det flere gange – at der kommer en, hvor der på ryggen står paramediciner, og der forventer man så, at det er en, der virkelig kan sine sager. Det kan de også i dag, men nu får vi i hvert fald mulighed for at give en autorisationsordning, så vi ved, at de, når der står paramediciner på ryggen, også har en rigtig god uddannelse. Der indføres en beskyttelse af titlerne som henholdsvis ambulancebehandler, ambulancebehandler med særlige kompetencer og paramediciner, og det vil helt sikkert styrke den akutte indsats og den præhospitale patientsikkerhed til gavn for både patienter, pårørende og arbejdsgivere”, lød det afslutningsvist fra Konservatives ordfører, Erik Lund.

Lovforslaget skal nu behandles i Folketingets Sundhedsudvalg.

Kommende kæmpe-højhus giver store udfordring for brandvæsenet

sön, 14/10/2018 - 11:00

Tøjkoncernen Bestseller har besluttet at opføre et stort bygningskompleks lige uden for Brande by. Der bliver tale om Vesteuropas højeste bygning på 65 etager og med en samlet højde på 320 meter. Det vil imidlertid give udfordringer for Brand & Redning MidtVest, for erfaringerne viser, at der bør mødes med mindst 14-20 brandfolk ved selv små brande i den type højhuse.

Bestsellers kommende bygningskompleks – Bestsellertårnet – kommer til at bestå af en række traditionelle bygninger omkring en centergade. Herudover skal der opføres Vesteuropas højeste bygning på 65 etager med bl.a. lejligheder, kontorer, forsamlingslokaler og hotel.

Ingen beredskaber i Danmark har imidlertid erfaring med indsats i så høje bygninger, så derfor står Brand & Redning MidtVest over for en helt særlig opgave i forhold til at fastsætte et tilstrækkeligt beredskab til indsats i højhuset.

Lokalt beredskab med seks brandfolk

Ved bygningsbrande i Brande by består beredskabets standardudrykning i dag af en holdleder og fem brandfolk fra brandstationen i Brande. Denne standardudrykning kan normalt ved ankomst straks påbegynde enhver indsats med brandslukning eller personredning i traditionelle bygninger.

Den viden, som Brand & Redning MidtVest har indsamlet fra ind- og udland, viser imidlertid, at der ved brande i højhuse skal anvendes væsentligt flere ressourcer til en førsteindsats, end hvad det nuværende beredskab kan præstere. Der er indhentet viden fra Aarhus og København om disse byers indsatstaktik i højere, og i juni var to sagsbehandlere fra beredskabet på en tredages international konference i London om brandsikkerhed i højhuse.

Konklusionen er, at en førsteindsats i højhuse, selv ved små hændelser, kræver mellem 14 og 20 brandfolk. I visse lande sendes endda langt flere brandfolk, hvilket dog kan tilskrives andre forhold som f.eks. landets byggeskik og lokale indsatsmetoder.

Det øgede mandskabsbehov i højhuse skyldes bl.a. behov for betjening af brandtekniske installationer inden og under den egentlige indsats samt den øgede transporttid i bygningen.

Tager udgangspunkt i nuværende beredskab

Brand & Redning MidtVest arbejder nu på at fastlægge en indsatstaktik for bygningen, der tager udgangspunkt i beredskabets nuværende ressourcer. Indsatstaktikken søger at skabe mulighed for en traditionel indsats til brandslukning og redning samtidig med, at indsatsmandskabets sikkerhed ikke kompromitteres. Dette arbejde skal vise, at der er behov for at opnormere beredskabet.

Beredskabets vurdering er imidlertid, at en førsteindsats med den nuværende dimensionering af førsteudrykningen fra Brande suppleret med udrykning fra næstnærmeste station samt en ekstra indsatsleder kan udføre en traditionel indsats, under forudsætning af, at udrykningsstyrkerne ikke er optaget andetsteds samt at bygningens brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

Hvis stationen i Brande eller næstnærmeste station er optaget til anden side, vil konsekvenserne bl.a. kunne være øget køretid fra øvrige stationer samt at der må indsættes mandskab, som ikke er specialuddannet i højhusbrandene.  Desuden vil nabobyerne være uden dækning, når beredskabet indsættes i Bestsellertårnet, indtil der er indkaldt nyt mandskab eller flyttet styrker rundt.

Uden sidestykke i Danmark

Samtidig understreger Brand & Redning MidtVest, at man ved svigtscenarier vil kunne stå over for en særdeles svær opgave, som er uden sidestykke i Danmark i øvrigt.

Indtil videre har Brand & Redning MidtVest besluttet, at der skal gennemføres en grundig gennemgang med Beredskabsstyrelsen og øvrige relevante rådgivere og aktører med henblik på at sikre den korrekte og fornødne dimensionering i forhold til indsatsmulighederne i byggeriet.

Politiets kameraregister bliver landsdækkende

sön, 14/10/2018 - 09:00

Efter et vellykket pilotprojekt i København bliver politiets kameraregister nu bredt ud til resten af landet. Registret skal hjælpe politiet til hurtigere og mere effektiv efterforskning. Baggrunden er bl.a. terrorangrebet mod Krudttønden i 2015, hvor videoovervågningsmateriale fra private spillede en afgørende rolle i politiets efterforskning.

I forbindelse med Krudttønden gjorde optagelser fra privates overvågningskameraer det muligt at følge gerningsmandens færden rundt i byen. Efterforskningen viste ikke bare behovet for at få adgang til optagelser fra virksomheders og privates kameraer, men også nødvendigheden af at have et overblik over, hvor kameraerne er opsat.

”Det var enormt tidskrævende at finde ud af, hvor der hang kameraer, og hvem der ejede dem, for derefter at anmode om at få adgang til de relevante optagelser. Det var tydeligt, at der var behov for et centralt register, som kunne give et hurtigt og mere omfattende overblik over relevante kamerapositioner og deres ejere, så vi hurtigere kan få kontakt til de relevante kontaktpersoner”, siger Niels Kristoffersen, som er politikommissær ved Rigspolitiets nationale efterforskningscenter.

Pilotprojekt har været vellykket

Derfor satte Justitsministeriet og Rigspolitiet gang i et pilotprojekt hos Københavns Politi, hvor man med hjælp fra borgere og virksomheder lavede et samlet kameraregister, som skal understøtte hurtigere og mere effektiv efterforskning.

Registret har nu været i brug i snart to år i Københavns politikreds, og evalueringen af pilotprojektet har vist, at registret er et godt og brugervenligt redskab, som kan bruges i mange forskellige typer af sager.

”Evalueringen har vist, at det er et enormt brugbart redskab, som kan hjælpe politiet med at løse rigtig mange forskellige politiopgaver. Det kan være alt fra personfarlig kriminalitet til indbrud, voldtægt eller afviklingen af større begivenheder”, siger Niels Kristoffersen.

Pilotprojektet har vist, at et velfungerende kameraregister kan gøre efterforskningen hurtigere og mere effektiv, og samtidig være med til at forebygge kriminalitet, og nu går arbejdet i gang med at få registreret så mange kameraer som muligt over hele landet.

Registreres via politiets hjemmeside

”Jo flere kameraer vi har med i registret, jo hurtigere og bedre kan vi forhåbentlig opklare forbrydelser. Derfor vil vi gerne opfordre alle – både borgere og virksomheder, som har et kamera sat op, til at gå ind og registrere det på www.politi.dk. Det er vigtigt at understrege, at når man har sit kamera med i politiets register, betyder det ikke, at politiet har adgang til optagelserne – blot at de kan rette henvendelse til dig som ejer og bede om at få udleveret optagelser fra et bestemt tidsrum, som er relevant for opklaring af en forbrydelse”, forklarer Niels Kristoffersen.

Han fortæller videre, at selvom dit kamera er opsat på privat grund, kan optagelserne sagtens være relevante for politiet – også selvom det f.eks. kun peger ind i din havegang eller foran din carport:

”Private kameraer må ikke filme ud på offentlig vej, men derfor kan politiet alligevel ofte se på optagelserne, om der fx kører billygter forbi på vejen uden for grunden og i så fald hvornår. Det kan være vigtigt for efterforskningen. Ofte vil en gerningsmand stikke af til fods gennem private haver, indkørsler osv. og her vil kameraerne også kunne hjælpe. Men det er vigtigt at understrege, at man selvfølgelig skal sætte sit kamera lovligt op – også selvom man står i registret”.

Ny brandslukningskontrakt fører til udskiftning af vognparken

tors, 11/10/2018 - 20:00

Sydvestjysk Brandvæsen og Falck har indgået ny 10-årig kontrakt om brandberedskabet i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Kontrakten indebærer, at stort set hele brandvæsenets vognpark gradvist bliver udskiftet. Allerede næste år indsættes der en ny drejestige og redningsvogn i Esbjerg, men også stationerne i Varde, Ribe og Fanø bliver opgraderet med bl.a. redningsvogne.

Den nye brandslukningskontrakt er indgået efter et udbud og omfatter drift af køretøjer og materiel, vagtcentral, minut-brandvæsen i Esbjerg, deltidsbrandvæsner samt levering af nye slukningsenheder og slukningsudstyr.

I kontraktperioden vil stort set alle brandkøretøjer blive udskiftet, så vognparken gennemgår en udvikling og kommer til at bestå af moderne og slagkraftige enheder.  Sydvestjysk Brandvæsen har valgt at styrke stationerne i Ribe og Varde med bl.a. Cobra-skæreslukker og Esbjerg med CAFS. Og det nye materiel er tiltrængt:

“Som de fleste andre brandvæsener i Danmark har vi i de seneste mange år været underlagt store sparekrav. Det betyder, at meget af vores materiel er slidt og forældet. I dag kan man købe meget mere effektivt udstyr, som slukker branden hurtigere og samtidig giver os mulighed for med specialudstyr eksempelvis at skære med specialstrålerør under højt tryk ind til hulrum med ulmende ild, som vi tidligere havde svært ved at nå”, fortæller beredskabschef Jens Mølgaard fra Sydvestjysk Brandvæsen.

Formand: Nu skal der opgraderes og moderniseres

“Sydvestjysk Brandvæsen har igennem de seneste år virkelige været dygtig til at omsætte sparekravene fra politisk side og samtidig opretholde beredskabsniveauet. Men nu er det også tid til, at vi opgraderer og moderniserer udstyret i alle tre kommuner”, siger Jesper Frost Rasmussen, der er formand for beredskabskommissionen og borgmester i Esbjerg Kommune.

Falck har siden 1939 slukket brand i Esbjerg og Fanø kommuner og i Varde Kommune siden 1954. Med den nye 10-årig aftale med Sydvestjysk Brandvæsen fortsætter det mangeårige samarbejde altså.

“Vardes brandkontrakt med Falck er den første, der løber ud med udgangen af 2018. Derfor er jeg glad, for at vi har kunnet indgå en ny aftale med Falck. Det skaber trygge rammer for vores borgere og sikrer, at gammelt materiel nu opgraderes”, siger Erik Buhl, der er borgmester i Varde Kommune.

“Sydvestjysk Brandvæsen har lavet et flot forarbejde, og samarbejdet omkring at få en ny aftale på plads har været meget konstruktivt. I Falck er vi meget glade for at kunne byde ind med både vores erfaring fra det mangeårige samarbejde, men også med kapacitet og knowhow til at implementere fremtidens brandmateriel. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i de næste mange år”, fortæller Lars Vester Pedersen, der er chef for Falcks nordiske assistance- og brandaktiviteter.

Stort udbud: For 43 mio. kr. chassiser til brandkøretøjer

tors, 11/10/2018 - 10:00

Beredskabsstyrelsen har indledt et stort udbud, der omfatter rammeaftaler for chassiser til brandkøretøjer. Der skal indgås tre forskellige rammeaftaler, som vil kunne anvendes af både det statslige og kommunale beredskab. Rammeaftaler vil gælde i to år med mulighed for en tilsvarende forlængelse, og samlet har de en anslået værdi på 43 mio. kr.

Rammeaftalerne omfatter anskaffelse af lastbilchassiser i varierende størrelser og specifikationer. Chassiserne skal anvendes til opbygning af brand- og redningskøretøjer til brug ved indsats og undervisning for det samlede danske beredskab. Udover anskaffelse af lastbilchassiser omfatter udbuddet reservedele til og service af lastbilchassiserne.

Chassiserne skal primært anvendes til opbygning af automobilsprøjter, tankvogne, containerlastvogne, lastvogne med kran og lastvogne med lad.

Udbuddet er opdelt i tre delaftaler:

  • Lastbilchassiser over 7,5 tons – med almindeligt førerhus. Tilbudsgivere skal afgive tilbud på otte forskellige chassistyper, der alle skal kunne leveres med både en kort, mellemlang og lang førerhustype. Her er den anslåede værdi 15 mio. kr.
  • Lastbilchassiser over 7,5 tons – med smal mandskabskabine (maksimal udvendig bredde på 2,3 m). Tilbudsgivere skal afgive tilbud på to forskellige chassistyper. Her er den anslåede værdi 8 mio. kr.
  • Lastbilchassiser over 7,5 tons – med bred mandskabskabine (minimal udvendig bredde på 2,4 m). Tilbudsgivere skal afgive tilbud på fem forskellige chassistyper. Her er den anslåede værdi 20 mio. kr.

Der er tilbudsfrist den 9. november 2018, og prisen vil være eneste tildelingskriterium.

Regioner går sammen om indkøb af ambulancer

ons, 10/10/2018 - 07:00

De fem regioner er for første gang gået sammen om et fælles udbud af ambulancekøretøjer. Udbuddet skal give bedre priser – og skal være med til at sikre øget konkurrence på ambulanceområdet. I første omgang er det Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, som vil købe nye ambulancer, men også de to øvrige regioner kan tilslutte sig udbuddet.

Region Syddanmark vil købe ambulancer til planlagt udskiftning af køretøjer i Ambulance Syd, mens Region Midtjylland skal købe ambulancer til egen drift af op til fire beredskaber fra sommeren 2019. Endelig skal Region Hovedstaden have nyt køretøj til sociolancedrift og to nye ambulancer.

Regionerne forventer at kunne sikre en fordelagtig aftale ved at samarbejde og derved få et udbud med et større volumen. Desuden har de øvrige to regioner mulighed for at tilslutte sig udbuddet, der er en rammeaftale med løbende indkøb af flere køretøjer efter behov.

Fokus på bårerummet

Lægefaglig direktør i Region Midtjyllands Præhospital, Per Sabro Nielsen, fortæller, at der er stor fokus på indretning af bårerummet i de kommende ambulancer:

”Det er afgørende, at bårerummet i ambulancen fungerer godt. Bårerummet er de sundhedsfaglige medarbejderes arbejdsplads, og det skal være indrettet, så de har gode arbejdsforhold og dermed kan koncentrere sig om behandling af patienten. Derfor lægger vi også op til, at tilbudsgiverne skal konkurrere på indretning af bårerummet.  Ambitionen er, at vi får de nyeste, bedste og mest fleksible løsninger på markedet”.

Skal fremme konkurrencen

Det fælles udbud er et led i regionernes indsats for at fremme konkurrencen på ambulanceområdet. Med et fælles udbud, der skal munde ud i en rammeaftale for indkøb af køretøjer, vil alle regioner være klar til indkøb af køretøjer. Det kan regionerne gøre, hvis der viser sig ikke at være konkurrence ved næste runde af udbud af ambulancedriften.

Regionernes ambition er desuden, at det fælles ambulanceudbud kan åbne op for et endnu tættere og mere fleksibelt samarbejde om ambulancer mellem regionerne.

Politiets kriminalteknikere er flyttet til nye lokaler

tis, 09/10/2018 - 15:00

Tirsdag var der officiel indvielse af nye rammer for Rigspolitiets cybercrime-center (NC3) og Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) med bl.a. skydebane, brandværksted og ”blodrum”. Med den store flytning er centrene NC3 og NKC nu samlet under ét tag i Ejby ved Glostrup.

NC3 har hidtil holdt til i en anden af Rigspolitiets bygninger i Ejby, mens NKC hidtil har haft til huse på Slotsherrensvej i Vanløse. Nu samler de to centre altså kræfterne under samme tag.

”Vi glæder os over at få optimale rammer for to af vores centre, som er helt centrale for at bekæmpe kriminalitet og for at sikre borgernes tryghed. Det betyder, at dansk politi fortsat kan sikre fysiske og digitale spor i høj kvalitet og bekæmpe klassisk kriminalitet og it-kriminalitet bedst muligt. På den måde kan vi gå ind og give ekspertstøtte til politikredsene over hele landet bedst muligt”, siger Rigspolitiets politidirektør, John Vestergaard.

Bygget til teknikernes særlige behov

”Faciliteterne er bygget til de helt særlige behov, som vi har. Den nye bygning indeholder bl.a. skydebane til skydetekniske undersøgelser og ballistik, brandværksted, ’blodrum’ og såkaldte ’effektflows’, hvor de effekter, der skal undersøges, passerer nemmere fra undersøgelsesrum til undersøgelsesrum”, fortæller Henrik Sønderby, der er chef for NKC.

Claus Birkelyng, chef for NC3, supplerer: ”Vores samarbejde og vidensdeling med NKC har altid været tæt, og det bliver naturligvis endnu tættere, når vi er under samme tag. Det gælder både, når vi i hverdagen samarbejder på et gerningssted, men det gælder også, når vi skal gennemføre en hurtig og grundig sporsikring ved større, alvorlige og uvarslede hændelser”.

Under halvmaraton i København: Ambulance var 28 minutter undervejs

mån, 08/10/2018 - 19:00

Da der i sidste måned blev afholdt halvmaraton med 23.000 deltagere i København, kunne det have haft alvorlige konsekvenser for en 79-årig mand, som under løbet sank sammen i sin lejlighed på indre Østerbro. Selv om ambulancen kun skulle køre 2 km., var den nemlig 28 minutter om at nå frem. Akutberedskabet måtte opgive at få ambulancen igennem en af de etablerede sluser.

Alarmen om den 79-årig mand indløb kl. 11.23 den 16. september 2018. Det var syv minutter efter, at startskuddet havde lydt for de 23.000 deltagere i den københavnske halvmaraton. Det fortæller Berlingske Tidende.

Ambulancen nåede først frem 28 minutter senere, selv om der kun var ca. 2 km. kørevej fra Fælledvejens Brandstation. Ifølge Peter Berlac, som er lægefaglig chef i Region Hovedstadens Akutberedskab, skyldes den lange responstid, at alarmen kom på det værst tænkelige tidspunkt:

”23.000 mennesker var samlet ud for de sluser, som ambulancen ideelt set skulle igennem. Man kunne nok få de forreste til at stoppe, men de nogle-og-20.000 løbere, der kom bagfra, ville blive ved med at presse på. Så man risikerede en større katastrofe, hvor folk blev mast. I den situation besluttede man på kommandostedet, hvor Akutberedskabet, løbsledelse og politiets sidder, at køre med udrykning rundt til den næste sluse”, fortæller Peter Berlac til Berlingske.

Overvejer flere sluser og flere ambulancer

På baggrund af forløbet overvejes det at ændre sikkerhedsforanstaltningerne.

”Det kan vel være, at der skal være flere sluser. Og at vi skal have forhåndsmandat til at afbryde løbet, fordi vi alligevel de facto afbryder løbet ved at køre gennem med en ambulance. Vi kunne også ønske os en mere hensigtsmæssig rute og sammen med løbsledelsen identificere bedre muligheder for at komme på tværs af ruten”, siger Peter Berlac – og tilføjer:

”Vi havde faktisk en ambulance inden for hegnet, men den var på netop det tidspunkt optaget af en anden patient. På baggrund af episoden kan vi se, at vi er nødt til at have flere ambulancer, der står standby”.

Den 79-årige mand viste sig at have et hul i lungen. Da ambulancen først var ankommet, nåede han frem til Rigshospitalet på syv minutter.

Regioner: Flere reddere og sygeplejersker kan sikre ambulance-konkurrence

sön, 07/10/2018 - 17:00

Der kan spares op til 200 mio. kr. om året, hvis der kommer mere konkurrence på ambulancekørslen. Det vurderer de danske regioner, som derfor lancerer 18 forslag, der skal styrke konkurrencen. Blandt andet vil regionerne sikre, at der uddannes flere reddere, og så skal andre faggrupper – særligt sygeplejersker – kunne anvendes til at bemande ambulancerne.

“Når der på det nærmeste er monopollignende tilstande på området, er der risiko for, at priserne bliver for høje, og det ønsker vi naturligvis at undgå”, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman med henvisning til, at Falck i dag sidder på ca. 70-80 pct. af regionernes ambulancedrift.

Regionernes mål er derfor, at der i fremtiden er flere aktører, der afgiver tilbud, når regionerne udbyder opgaver på ambulanceområdet. Hvis konkurrencen styrkes, kan regionerne samlet set formentligt spare 5-10 pct. af de knap 2 milliarder kr., som årligt anvendes på ambulanceområdet. Det viser skøn baseret på regionernes hidtidige erfaringer med udbud af opgaver på ambulanceområdet.

Forslag skal indgå i kommende udbud

En faglig arbejdsgruppe nedsat af regionerne kommer nu med anbefalinger om, hvordan konkurrencen kan øges. Det sker med 18 anbefalinger til, hvad regionerne fremover kan gøre. Anbefalingerne er blevet drøftet i Danske Regioners bestyrelse, og sendes nu ud til de enkelte regioner, som led i forberedelsen af næste runde udbud på ambulanceområdet.

”Regionerne har i dag et godt samarbejde med Falck. For at få mere sundhed og behandling for pengene, er der dog brug for sundere konkurrence. Netop her leverer rapporten mange interessante bud på, hvad regionerne fremover selv kan gøre, for at det sker. Det gælder f.eks. forslaget om, at regionerne selv varetager en del af ambulanceopgaverne”, siger Ulla Astman.

De 18 anbefalinger
  1. Rekruttering af ambulancepersonale er den væsentligste udfordring for nye ambulanceoperatører. Regionerne skal sikre, at der uddannes nok redderelever, eventuelt ved at eleverne ansættes hos regionerne.
  2. Ambulancebekendtgørelsen skal ændres, så andre relevante faggrupper, f.eks. sygeplejersker, kan bemande ambulancerne.
  3. Ambulancebehandleruddannelsen skal forankres i sundhedsfagligt regi.
  4. Der skal sikres konkurrencedygtige overenskomster, som ikke forhindrer fair konkurrence mellem offentlige og private operatører.
  5. Regionerne skal overveje selv at drive baser, så nye operatører ikke skal investere i bygninger.
  6. Regionerne skal tilpasse deres krav til operatørers erfaring, robusthed og sikkerhedsstillelse ved udbud.
  7. Udbud skal ske efter beredskabsmodellen i stedet for responstidsmodellen.
  8. Regionerne skal overtage ansvaret for ambulancepersonalets efteruddannelse, der ellers stiller krav til operatørernes lægefaglige ekspertise.
  9. Ambulancekørsel og liggende sygetransport skal udbydes separat.
  10. Ambulanceudbud skal opdeles i delområder.
  11. Regionernes udbud skal koordineres, så nye operatører kan fokusere på ét udbud ad gangen.
  12. Regionerne skal aftale fælles krav til f.eks. uddannelse, kvalitet og arbejdsmiljø i udbuddene.
  13. Forud for udbud skal der gennemføres teknisk dialog med potentielle operatører.
  14. Konkurrence skal formentlig komme fra udlandet, og regionerne skal arbejde for at informere potentielle operatører og investorer om det danske marked.
  15. Der skal udarbejdes kontrolbud ved udbud, og der skal aftales fælles forudsætninger om f.eks. vagtformer og takster.
  16. Det skal inden udbud tilkendegives politisk, at regionen er klar til at hjemtage opgaven, hvis kontrolbud viser, at regionen selv er bedst og billigst.
  17. Regionerne skal arbejde med muligheden for at stå for egen drift for at fremme konkurrencen.
  18. På liggende sygetransport er barriererne for nye operatører mindre, og regionerne skal styrke informationsindsatsen, herunder oplyse om, at opgaven kan varetages af ikke-sundhedspersoner.

København får nyt brandmuseum

sön, 07/10/2018 - 16:00

På tirsdag indvies Hovedstadens Beredskabs nye brandmuseum, der er indrettet på Vesterbro Brandstation på Enghavevej. Museet erstatter det hidtidige museum på den nu nedlagte Dæmningens Brandstation. På kulturnatten fredag den 12. oktober 2018 er der mulighed for at besøge det nye museum kl. 18-22, og også i efterårsferien er der åbent.

På Brandmuseet er der mulighed for at se udviklingen i de over 300 år, hvor der har været et brandvæsen i København. Besøgende kan opleve brandfolkenes stolte og til tider dramatiske historie med indsatser ved katastrofer i både krigs- og fredstid, herunder ved nogle af de store brande, hvor byen har været ved at brænde ned.

Der vil være rig mulighed for at se, røre og gå på opdagelse i brandfolkenes udstyr, og på ”Børnenes brandstation” kan de mindste lade fantasien få frit løb. Her kan børnene selv lege brandfolk og ambulancereddere, mens de lærer om brandsikkerhed, førstehjælp og hvad man skal gøre i tilfælde af brand.

Indvielse tirsdag

Tirsdag indvies museet officielt af lokalpolitikeren og historikeren Allan Mylius Thomsen og beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen.

Under kulturnatten fredag er der åbent kl. 18-22. Der er gratis adgang, og Kulturpas er ikke nødvendigt. I efterårsferien er der åbent mandag-fredag kl. 10-14. Fra uge 43 er der fast åbent tirsdage og lørdage kl. 10-14.

Brandmuseet ligger på Vesterbro Brandstation, Enghavevej 168-170, 1550 København V.

26-årig bilist blokerede for ambulance under udrykningskørsel

fre, 05/10/2018 - 18:00

Onsdag kl. 14.10 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 26-årig mandlig bilist blokerede for en ambulance under udrykningskørsel i rundkørslen ved Paludan Müllers Vej/Randersvej i det nordlige Aarhus. Den 26-årig mandlige bilist blev sigtet for at genere ambulancen ved tæt kørsel, overhaling højre om og ved at køre ind foran og til sidst blokere vejen for ambulancen.

Østjyllands Politi oplyser, at man ikke kender bilistens motiv til at blokere for ambulancen. Men sagen efterforskes nu nærmere, hvorefter det besluttes, om der skal rejses tiltale.

Falck får ny kontrakt på sygetransport i Region Hovedstaden

tors, 04/10/2018 - 09:04

Efter et udbud skal Falck frem til 2022 stå for den siddende sygetransport i otte af de 11 delområder, som Region Hovedstaden er inddelt i. Falck står allerede i dag for siddende sygetransport i en del af regionen, men redningskorpset varslede i foråret, at man helt ville opgive den siddende sygetransport og i stedet bruge underleverandører. Få måneder senere indgik Falck dog en væsentligt billigere overenskomst, hvilket har givet Falck mulighed for atter at satse på området.

Falck har netop vundet hovedparten af udbuddet om siddende patienttransport i Region Hovedstaden. Det betyder, at patienter i Region Hovedstaden, som har behov for transport til og fra et behandlingssted, fremover bliver hjulpet af Falck-reddere.

Falck og Region Hovedstaden har indgået aftale om, at Falck fortsat skal drive otte ud af 11 delområder inden for den siddende patienttransport.

Hos Falck er man glade for at kunne fortsætte driften af den siddende patienttransport: “Vi er blevet tildelt hovedparten af delaftalerne på den siddende patienttransport, som vi har flere års erfaring med. Vi ser frem til fortsat at skulle levere service af høj kvalitet til borgerne og til at videreudvikle vores positive samarbejde med Region Hovedstaden”, siger adm. direktør for ambulance-området i Falck Danmark, Jørgen Mieritz.

“Det skal være trygt for borgerne at blive kørt til og fra hospitalet. Jeg er derfor glad for, at vi kan fortsætte samarbejdet med Falck”, siger Freddy Lippert, der er direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Den nye kontrakt træder afhængigt af delaftalerne i kraft mellem den 1. februar og 1. april 2019. Kontrakten udløber i 2022 med mulighed for forlængelse i to år.

Fik Sophus Falcks Mindelegat for udvikling af app til ambulancetjenesten

ons, 03/10/2018 - 20:00

Den 3. oktober er Falck-grundlægger Sophus Falcks fødselsdag, og traditionen tro blev brandfolk, ambulancefolk og andre Falck-medarbejdere over hele verden i dag belønnet for heltemodige indsatser. I år har det for første gang også været muligt at blive tildelt legatet for en innovativ og kreativ ide, og et legat gik til en ambulancebehandler for udviklingen af en app.

Ambulancebehandler Anders Bruun Rasmussen modtog legatet, fordi han har udviklet en avanceret app, der kan hjælpe ambulancepersonale med at finde det nærmeste hospital med den rette specialistbehandling

“Jeg er meget glad for at overrække denne pris til Anders Bruun Rasmussen. At redde og forbedre liv er en naturlig del af Falck og vores medarbejdere. Det løber i vores blod og er en del af vores arv. Samtidig er innovation en vigtig del af vores fremtid, og jeg er derfor glad for at tildele legatet for en ide, der ved at arbejde smartere vil redde og forbedre liv”, siger Falcks koncernchef, Jakob Riis.

Anders Bruun Rasmussen og Jakob Riis Slipper for komplicerede opslag

Jakob Riis overrakte Sophus Falcks Mindelegat til Anders Bruun Rasmussen, der er ambulancebehandler på Falck-stationen i Vordingborg. Anders Bruun Rasmussen lavede en app, der kan hjælpe ambulancepersonalet med hurtigt at bestemme, hvilket hospital patienter skal transporteres til for at få den rigtige specialistbehandling.

Han fik ideen til appen, mens han var på arbejde i Falck Ambulance. Den tidligere proces var ofte en stor frustration. Når ambulancepersonalet skulle beslutte, hvilket hospital en patient skulle transporteres til, måtte de gennem et 17-siders dokument, der ofte var så kompliceret, at de skulle ringe til vagtcentralen for vejledning.

“Det har været rigtig interessant at samarbejde med en af vores partnere om at udvikle en løsning, som gavner alle. Under processen var Falck meget fleksibel og hjælpsom med at lade mig tage den tid, der var nødvendig for at bidrage til udviklingen af app’en”, fortæller Anders Bruun Rasmussen.

App’en er udviklet I samarbejde med Præhospitalt Center i Region Sjælland. Den er nu tilgængelig for alle ambulancebehandlere, paramedicinere og læger i regionen, og den er klar til at blive rullet ud i resten af landet.

“Anders har gjort et stort stykke arbejde med at gøre arbejdet lettere for sig selv og sine ambulancekolleger. Det kan øge vores effektivitet, og det viser, at Falck er et ambulanceselskab også for fremtiden. Jeg håber, at denne pris vil motivere andre til at komme frem med deres ideer”, siger Jakob Riis – og tilføjer:

“Jeg vil også benytte lejligheden til at lykønske alle de andre vindere af Sophus Falcks Mindelegat. De gør et fantastisk arbejde og gør os alle stolte”.

I alt 25 Falck-medarbejdere fra hele verden er blevet tildelt mindelegatet, som bærer grundlæggerens navn.

De øvrige modtagere
  • Harriet Møller Johansen, ambulancebehandler, Danmark
  • Kenneth Jungvig, paramediciner, Danmark
  • Birger Noes Mundbjerg, ambulancebehandler, Danmark
  • Anna Otterborg, ambulance-sygeplejerske, Sverige
  • Ramazan “Rami” Uludag, paramediciner, Sverige
  • Fatih Kasap, servicetekniker, Danmark
  • Morten Frem Andersen, servicetekniker, Danmark
  • Christian Akim Danielsen, paramediciner, Danmark
  • Karsten Jensen, ambulancebehandler, Danmark
  • Vibeke Tjørnager Jakobsen, kontorassistent, Danmark
  • Marco Struve, ambulancebehandler, Tyskland
  • Cennet Urut, ambulancebehandler, Tyskland
  • Marek Šichman, paramediciner, Slovakiet
  • Miroslav Šimaliak, chauffør, Slovakiet
  • Veronika Kubicoá, studerende, Slovakiet
  • Glen Waretini, fungerende brandchef, Australien
  • Jason Porter, brandmand, Australien
  • Joshua Nightingale, brandmand, Australien
  • Allan Strøm Vestergaard, brandmand, Danmark
  • Frank Larsen, brandmand, Danmark
  • Kim Grøn Hansen, brandmand, Danmark
  • Lars Bratbjerg Hvistendahl, brandmand, Danmark
  • Morten Due Søndergaard, brandmand, Danmark
  • Torben Faurbye, brandmand, Danmark

Elever på 600 skoler landet over lærer om brand

ons, 03/10/2018 - 12:00

Hvert år i uge 40 sætter Beredskabsstyrelsen og TrygFonden fokus på brandforebyggelse og tilbyder gratis undervisningsmaterialer til landets skoler. Flere end 600 skoler har i år bestilt materialer til undervisning om ild og brandsikkerhed, og flere end 45.000 elever i 0.-1. klasse og 4.-5. klasse lærer i disse dage om, hvordan man undgår brand, og hvad man skal gøre, hvis der opstår brand.

”Det er vigtigt, at vi som voksne ved, hvordan man undgår brand. Men hvis vi virkelig vil øge brandsikkerheden derhjemme, så skal vi have børnene med. Det forsøger vi med initiativerne i uge 40”, siger Mads Dalgaard, der er forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen.

Bliver også brandsikre voksne

Undervisningsmaterialerne til uge 40 skal give eleverne viden, de kan tage med sig ind i voksenlivet.

”Det er vigtigt, at børn bliver bevidste om, at ild potentielt kan udvikle sig til en farlig brand, og at vi fortæller dem, hvordan de skal handle, hvis der opstår brand. Med en god viden om brandsikkerhed kan vi mindske risikoen for, at børn kommer til skade og også på sigt gøre dem til brandsikre voksne”, siger programchef René Højer fra TrygFonden.

Flere end 600 skoler har bestilt undervisningsmaterialerne ”Lær om brand” målrettet 0.-1. klasse og ”Ild – en farlig ven” målrettet 4.-5. klasse.

Sidor