Besök: idag 289, vecka 3.901, månad 16.177  förra: dagen 1.155, veckan 7.187, månaden 31.449
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 21 minuter 33 sekunder sedan

Rødekro Frivillige Brandværn har fået ny tankvogn

ons, 15/08/2018 - 13:00

Rødekro Frivillige Brandværn, der indgår i Brand & Redning Sønderjylland, har fået ny tankvogn. Det nye køretøj er en Volvo FM med en 12.000 l. vandtank. Brand & Redning Sønderjyllands værksted i Aabenraa har stået for opbygningen. Tankvognen – der har fået vognnummer BRSJ-RRTV – erstatter en ældre Scania 93 M. 

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Ny tankvogn til Egen Frivillige Brandværn

tis, 14/08/2018 - 17:00

Egen Frivillige Brandværn i Sønderborg Kommune har fået ny tankvogn. Det er en Scania P 370, der er opbygget med en containertank, som har en kapacitet på 11.000 liter vand. Tankvognen er monteret med en selvstændig pumpe, som benyttes til dyser, der kan spule vejbanen. Det nye køretøj har vognnummer EG-C4.

Politiet: Ubetænksomme borgere gør vores arbejde mere vanskeligt

mån, 13/08/2018 - 18:00

Nordsjællands Politi oplever i stigende grad, at borgerne ikke respekterer de afspærringer, som politiet sætter op i forbindelse med arbejde på gerningssteder. Det skete senest i weekenden, hvor omkring 25 borgere valgte at ignorere en afspærring, som var sat op på Sorgenfri Torv, mens politiet arbejdede på at sikre spor efter et knivstikkeri.

Nordsjællands Politi var på Sorgenfri Torv, efter at en mand søndag formiddag var kommet såret ind på en lokal bodega, hvor han bad om hjælp efter at være blevet stukket med en kniv.

For at sikre spor fra knivstikkeriet havde politiet opsat den velkendte rød/hvide minestrimmel som afspærring. Men flere borgere mente ikke, at de behøvede at tage hensyn til det, og de gik i stedet tværs gennem det afspærrede område.

”Man risikerer at vanskeliggøre politiets arbejde eller i værste fald ødelægge vigtige spor eller beviser. Man kan endvidere risikere en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, ved at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde”, siger John Dyhrberg Christensen, der er fg. vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi.

Afbrændingsforbud ophæves nu i mange kommuner

mån, 13/08/2018 - 13:30

Efter de seneste dages regnvejr bliver afbrændingsforbuddet nu ophævet i omkring 45 kommuner. Afbrændingsforbuddet har i det meste af landet været gældende siden begyndelsen af juli, og beredskaberne understreger vigtigheden af, at forbuddet overholdes i de kommuner, hvor afbrændingsforbuddet fortsat er gældende.

Det er de kommunale beredskaber, der løbende vurderer situationen, og som har kompetencen til at indføre helt eller delvist afbrændingsforbud i den enkelte kommune. Og de forholdsvis store mængder regn har fået en række lokale beredskaber til at vurdere, at det er forsvarligt at ophæve det langvarige afbrændingsforbud.

Få status hos det lokale beredskab

Selvom der i flere kommuner er sket en ophævelse af afbrændingsforbuddet, så understreger sekretariatschef Bjarne Nigaard fra interesseorganisationen Danske Beredskaber, at det er vigtigt, at forbuddet overholdes i de kommuner, hvor afbrændingsforbuddet fortsat er gældende:

”Det er en meget lokal og konkret vurdering, om det har givet nok regn til, at det er forsvarligt at ophæve afbrændingsforbuddet, og derfor opfordrer vi til, at man holder sig opdateret på det lokale beredskabs hjemmeside”, siger Bjarne Nigaard.

Man kan få et overblik over de aktuelle afbrændingsforbud hos Danske Beredskaber.

Alle danske brandfolk er nu hjemme fra Sverige

fre, 10/08/2018 - 11:00

Pakning og hjemtransport efter den danske indsats mod skovbrande i Sverige er nu afsluttet, og fredag vendte de sidste danske beredskabsfolk hjem. De danske brandfolk har som led i deres slukningsindsats medvirket til at udlægge 56 km. brandslanger i det kuperede terræn. Med over 200 udsendte var det en af de større internationale indsatser ledet af Beredskabsstyrelsen i nyere tid.

Sverige har været hårdt ramt af skovbrande denne sommer. Derfor sendte Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, MSB, i juli anmodning om international assistance. Danmark og en række andre lande accepterede anmodningen.

Danske brandfolk har været indsat til at bekæmpe og begrænse skovbrandene i perioden fra 19. juli til 6. august 2018. Siden da er der blevet arbejdet på at pakke sammen efter den omfattende indsats, og i dag fredag vender de sidste danske beredskabsfolk hjem. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.

I alt 248 danske indsættelser

De danske brandfolk har været med til at få kontrol med ilden i et uvejsomt område på ca. 200 km2 omkring Ljusdal i det centrale Sverige. De danske brandfolk har medvirket til at udlægge 56 km brandslanger i det kuperede terræn, og 16 køretøjer har været indsat.

I alt har 217 brandfolk været af sted, og langt de fleste er frivillige. Enkelte har været af sted flere gange, så der i alt har været 248 danske indsættelser

De kommunale redningsberedskaber stillede med i alt 70 personer, mens Beredskabsstyrelsens personel tegnede sig for resten.

Minister: Et forbilledligt samarbejde

”De danske brandfolks indsats i Sverige viser, at Danmark har viljen og evnen til at hjælpe, når der er brug for os ude i verden – hvad enten det er langt væk eller lige på den anden side af Øresund. Der er blevet udført et imponerende stykke arbejde med at slå ilden tilbage, og det har krævet både dygtighed og udholdenhed at arbejde under så vanskelige forhold i de svenske skove”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

”Samtidig har der været et forbilledligt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, de kommunale redningsberedskaber og svenske myndigheder for at få logistikken til at gå op”, tilføjer forsvarsministeren.

Slut med gennemsnitlige responstider for ambulancer

ons, 08/08/2018 - 19:00

Historisk set er de danske ambulancers responstider blevet opgjort som et gennemsnit i minutter og sekunder, men nu ser det ud til at være slut med den opgørelsesmetode. Regeringen har krævet, at regionerne fremover anvender en fælles metode, og regionerne er enige om, at responstiderne fremover skal opgøres i intervaller. Desuden skal bl.a. akutbiler fremover tælle med.

I dag anvender de fem regioner forskellige metoder til at opgøre responstiderne og fastsætte politiske mål for serviceniveauet. I nogle regioner lægger man vægt på, hvor stor en andel af ambulancerne, som er fremme indenfor intervaller på 5, 10, 15 og 20 minutter, mens man i andre regioner lægger vægt på, hvor lang tid der i gennemsnit går, inden ambulancerne er fremme.

Tidligere på året fremlagde regeringen imidlertid udspillet ”Klare mål for akuthjælpen”, og her var et af initiativerne, at regionerne inden udgangen af 2018 skal komme med forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på, herunder i højere grad at medtage den øvrige præhospitale indsats. I udspillet blev det dog også understreget, at ensartede opgørelsesmetoder ikke betyder, at servicemålene nødvendigvis skal være ens i regionerne.

Arbejdsgruppe: Skal opgøres i intervaller

Nu er en intern arbejdsgruppe i Danske Regioner så kommet med en anbefaling, der i de kommende måneder skal behandles politisk, først i Danske Regioners sundhedsudvalg, derefter i de enkelte regioner.

Arbejdsgruppen anbefaler, at responstidsmålene og -opgørelserne fremover skal vise, hvor stor en andel af ambulancerne, som er fremme indenfor henholdsvis 5, 10 og 15 minutter. Dermed vil det være slut med de gennemsnitlige responstider. I stedet vil en region f.eks. kunne beslutte et servicemål om, at 30 pct. af ambulancerne skal være fremme, når der er gået 5 minutter, og at 80 pct. skal være fremme efter 10 minutter samt 98 pct. efter 15 minutter.

Responstiderne opgøres som den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende.

Der er med andre ord ikke tale om den borgeroplevede responstid, da den tid, hvor anmelderen taler med først alarmcentralen og derefter den sundhedsfaglige visitator, ikke tæller med.

Akutbiler og andre aktører skal indgå i opgørelsen

Som noget nyt vil responstidsopgørelserne fremover ikke vise, hvornår den første ambulance er fremme. I stedet standses stopuret, når ”første professionelle beredskab” er fremme. Danske Regioners definition på ”første professionelle beredskab” er ambulance, akutbil og akutlægebil samt andre kvalificerede aktører, som regionerne har formaliserede aftaler med på området.

Hvis en akutbil når frem før ambulancen, bliver det altså dens responstid, som bliver afgørende. Derimod tæller frivillige akuthjælpere ikke med. Det er uklart, om nødbehandlere fra et brandvæsen vil blive anset for ”første professionelle beredskab”.

Den nye opgørelsesmetode kræver dog en ændring af bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet, hvor det udtrykkeligt fremgår, at kun ambulancer kan indgå i responstidsopgørelsen.

Det vil fortsat kun være første beredskab, som indgår i opgørelsen. Hvis der f.eks. til et færdselsuheld skal sendes fem ambulancer, vil kun den hurtigste ambulance tælle med, mens de efterfølgende fire ambulancer ikke indgår i opgørelsen af responstiden.

Bøder på vej til bilister, der tog billeder efter trafikuheld

tis, 07/08/2018 - 17:00

Efter et trafikuheld på Holbækmotorvejen tirsdag morgen kan flere bilister se frem til en bøde fra Københavns Vestegns Politi. Bilisterne valgte nemlig at filme ulykkesstedet med deres mobiltelefoner, mens de kørte forbi – hvilket politiet både anser for et etisk problem og en trussel mod trafiksikkerheden.

Ulykken skete i Holbækmotorvejens vestgående retning mellem frakørsel 7b og 8, hvor en lastbil væltede og derefter lå i yderste vognbane og midterrabatten.

Trafikken var påvirket i begge retninger, men kort tid efter ulykken måtte Københavns Vestegns Politi udsende en opfordring på Twitter: ”Flere bilister filmer med deres mobiltelefon når de passerer uheldsstedet. Lad nu være!!! Det er både forbudt og fjerner opmærksomheden fra kørslen”.

Opfordringen havde dog ikke den ønskede effekt, og derfor valgte politiet at sende færdselsfolk afsted med bødeblokken. Det resulterede ifølge Københavns Vestegns Politi i, at adskillige bilister nu vil få en bøde.

Lastbilens chauffør slap uskadt fra ulykken.

Snakkesalig hjertestarter var et TV…

tis, 07/08/2018 - 13:00

Nordjyllands Politi måtte mandag aften rykke ud til en snakkesalig hjertestarter i Aalborg. Det var en 24-årig mand, der ringede til politiets vagtcentral og berettede, at han stod ved en hjertestarter på Priorgade i Aalborg. Ifølge manden snakkede hjertestarteren og gav kommandoer. Men det viste sig at være lidt af en misforståelse.

Den unge mand var ikke helt sikker på, hvad han skulle foretage sig, og derfor ringede han til politiet for at få hjælp. Og Nordjyllands Politi sendte straks en patrulje afsted for at tjekke den snakkende hjertestarter.

”Det viste sig, at en beboer på vejen var i gang med at se Alarm 112 på sit TV, hvor volumen var skruet så højt op, at kommandoer fra hjertestarteren i TV’et kunne høres i hele nabolaget”, konstaterer politiet i døgnrapporten.

Arbejdstilsynet: Dårligt arbejdsmiljø på syddansk AMK-vagtcentral

mån, 06/08/2018 - 13:00

De sundhedsfaglige visitatorer på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral i Odense arbejder i et skadeligt psykisk arbejdsmiljø. Det konkluderer Arbejdstilsynet, som har givet vagtcentralen et påbud. Medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentant mener dog, at der er en brokkultur på vagtcentralen, hvor de sundhedsfaglige visitatorer altid skal finde noget at brokke sig over.

AMK-vagtcentralen har efter et besøg fra Arbejdstilsynet fået et påbud om, at vagtcentralen skal sikre, at de høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer de ansattes sundhed, og at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Vagtcentralen skal derfor også sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med at modtage 112-opkald og visitere hjælp ikke forringer de ansattes sundhed på kort eller lang sigt.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Øget risiko for sygdom

Årsagen til det dårlige arbejdsmiljø skal ifølge Arbejdstilsynet findes i ledelsens manglende håndtering af episoder, der belaster de ansatte.

Der er eksempelvis ingen fast rutine for at drøfte opkald, ingen form for systematisk bearbejdning af skadende episoder, ansatte skal oftest selv vurdere, om der er behov for “defusing”, og der er ingen systematik omkring, hvilke episoder ledelsen vil informeres om.

Arbejdstilsynet mener, at det psykiske arbejdsmiljø belaster de sundhedsfaglige visitatorer. Arbejdet har arbejdsmæssige og personlige konsekvenser for medarbejderne, der er udsat for en øget belastning. De har således en forøget risiko for at blive syge af stress, depression og hjerte-kar-sygdomme. Og de kan blive påvirket fysisk og psykisk på kort eller lang sigt.

Belastende arbejde – men med brokkultur

Thomas Hedegaard, der er arbejdsmiljørepræsentant for AMK-medarbejderne, mener dog, at det er de ansatte, der er lidt for gode til at brokke sig.

”Det er jo et belastende arbejde. Og der er altid mange rygter, og der har været en stor brokkultur. Og meget af det er uden substans. Vagtcentraler er kendt for at have en brokkultur. Jeg erkender, at der har været noget, når Arbejdstilsynet beder os om at stramme op. Men de sundhedsfaglige visitatorer er utilfredse med ditten og datten. Hele tiden. Ofte er det altså bare brok. Der skal altid findes noget at brokke sig over. En gang imellem kan det føles som om, at der bare skal brokkes over noget”, siger Thomas Hedegaard til Fyens Stiftstidende.

Rekordmange naturbrande i maj, juni og juli

sön, 05/08/2018 - 19:00

Sommeren 2018 har været rekordvarm og rekordtør. Det har spillet ind på antallet af naturbrande. Perioden maj-juli bød på i alt 2.091 udkald til landets brandvæsener vedrørende naturbrande. Det er 3,5 gange så mange som normalt for perioden. På trods af regn de senere dage er der forsat grund til stor forsigtighed i den knastørre natur.

De seneste fem år har der i perioden maj-juli i gennemsnit været 592 udkald til naturbrande. Men i år har tallet altså været 2.091. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.

Alene i juli i år har der været 1.364 udkald til naturbrande. Gennemsnittet for juli for de seneste fem år er 226. Og selv om den seneste uge har budt på regn flere steder i landet, er naturen stadig knastør. Der er afbrændingsforbud i alle landets 98 kommuner, og man skal stadig være forsigtig.

Brandrisikoen er høj

”Nu har vi heldigvis fået noget regn flere steder i landet de senere dage. Men vandet fordamper eller siver lynhurtigt ned i jorden, så brandrisikoen er stadig høj”, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard, der har en opfordring:

”Tjek det lokale afbrændingsforbud og følg et par simple råd, så vi undgår for mange brande fremadrettet”.

Danske brandfolk fortsætter indsats i Sverige til næste uge

tors, 02/08/2018 - 08:00

Den danske indsats mod skovbrandene i Sverige forlænges nu til 7. august 2018. Efter den afsluttende pakning og hjemtransport af materiel ventes indsatsen endeligt afsluttet omkring 12. august 2018. Det er Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, MSB, som har anmodet om endnu en forlængelse. Over 200 danske brandfolk har været indsat.

Siden 19. juli 2018 har Beredskabsstyrelsen ledet danske brandfolks indsats mod de omfattende skovbrande i Sverige. To gange er indsatsen blevet forlænget, og nu bliver den forlænget en tredje – og formentlig sidste – gang.

De danske brandfolk stod til at skulle rejse hjem søndag den 5. august 2018. Men tirsdag anmodede Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, MSB, om endnu en forlængelse. Beredskabsstyrelsen har accepteret anmodningen, og indsatsen løber nu formelt til tirsdag den 7. august 2018 med sidste arbejdsdag mandag den 6. august 2018.

Bedre og mere stabile forhold

At indsatsen denne gang kun forlænges med et par dage, hænger bl.a. sammen med situationen i skovene omkring Ljusdal. Her har brandfolkenes indsats og en kærkommen portion regn de senere dage mindsket risikoen for, at ilden blusser op igen.

”Heldigvis er meldingen fra Sverige, at forholdene er bedre og mere stabile. Blandt andet takket være den regn, som vi også har mærket til i Danmark i den seneste tid. Så vores indsats lakker mod enden”, siger operationskoordinator Peter Kaas-Claesson og fortsætter:

”Der er blevet udført et kæmpe stykke arbejde i de svenske skove men også herhjemme med at få hele indsatsen til at hænge sammen. Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for så dedikerede folk fra Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber, ligesom samarbejdet med såvel de svenske myndigheder som Forsvaret har været helt i top”.

Over 200 danske brandfolk har været indsat

Når alt mandskab og materiel er retur i Danmark omkring den 12. august 2018, har over 200 brandfolk fra Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber været indsat i Sverige. Dermed er indsatsen den største internationale indsats ledet af Beredskabsstyrelsens i nyere tid.

Indsatsen er finansieret af Beredskabsstyrelsen via Forsvarsministeriets reserve til internationale operationer.

Foreløbig tidsplan

Den 6. august 2018: Team Exit på ca. 20 mand flyver fra Aalborg med Forsvarets Hercules-fly til Sverige for at påbegynde pakning og hjemtransport sammen med dele af det nuværende mandskab.

Den 6. august 2018: Dele af det nuværende mandskab afslutter arbejdet og flyver hjem til Roskilde Lufthavn

Den 12. august 2018: Efter endt pakning kører Team Exit og resterende personel materiel og køretøjer retur til Danmark.

Politiet: Nødsporet er til nødsituationer

ons, 01/08/2018 - 20:00

Ordet skal tages bogstaveligt: Nødsporet er til nødsituationer. Sådan lyder beskeden fra politiet, der med jævne mellemrum oplever unødvendig kørsel og ophold i nødsporet. For få uger siden brugte flere bilister således nødsporet til at kante sig forbi en trafikulykke, hvor en motorcyklist blev dræbt. Men disse bilister overtræder loven og er til fare for dem selv og deres medbilister.

”Du er på vej hjem på motorvejen. Bilerne foran dig sænker farten. I holder stille i alle vejbaner i flere minutter. Alle vil gerne videre. Ingen har lyst til være i bilkøen på ubestemt tid. Der er sket en ulykke cirka tre kilometer fra din position, og politi og redningsmandskab er på vej, lyder det i radioen”. Sådan beskriver politiet den situation, som mange bilister har oplevet.

”Motorvejsulykker sker desværre regelmæssigt. Det store flertal af bilister accepterer uden tøven situationens alvor. De indstiller sig på, at politi og redningsfolk skal køre i nødsporet for at komme hurtigt frem til ulykken, og at de har brug for tid at hjælpe de forulykkede og gøre motorvejen køreklar igen. Men vi oplever med jævne mellemrum unødvendig kørsel og ophold i nødsporet”, fortæller politiet.

Bruger nødsporet til at tale i telefon

For få uger siden brugte flere bilister nødsporet til at kante sig forbi en trafikulykke på Holbækmotorvejen, hvor en motorcyklist blev dræbt. Andre gange møder politiet bilister, der bruger nødsporet til f.eks. at tale i telefon, træde af på naturens vegne eller sætte medpassagerer af.

”Alle disse bilister overtræder loven og er til fare for dem selv og deres medbilister. Det er nemlig kun lovligt at køre og opholde sig i nødsporet, hvis bilen er i stykker, eller hvis det står skrevet på færdselstavler ved f.eks. vejarbejde”, understreger politiet.

Forsvaret flyver nyt hold danske brandfolk til Sverige

tis, 31/07/2018 - 09:00

I dag tager omkring 60 danske brandfolk til Ljusdal og Finneby i Sverige for at afløse to hold brandfolk. Men denne gang tilbagelægges de knap 1.000 kilometer i et af Forsvarets Hercules-fly i stedet for bus. Mandskabet afgår fra Roskilde Lufthavn tirsdag morgen. Natten til onsdag vender flyet tilbage med de to hold, der bliver afløst.

Danske brandfolk har siden den 19. juli 2018 bidraget til slukningen af de svenske skovbrande. De danske brandfolk er alle frivillige fra Beredskabsstyrelsen og kommunale beredskaber fra hele landet. De danske hold medbringer selv det materiel, som de benytter under indsatsen.

”Den danske indsats i Sverige har i alle henseender været kendetegnet ved godt samarbejde. Både med de kommunale beredskaber, hvis frivillige brandfolk deltager i indsatsen, med svenskerne og også med Forsvaret, der har hjulpet med transportlogistik og nu stiller et Hercules-fly til rådighed. Hercules-flyet gør indsættelsen af nye folk og hjemtagelsen af de gamle mere smidig og effektiv. Det er en stor hjælp”, siger Peter Kaas-Claesson, der koordinerer den danske indsats i Sverige.

Fortsat stor opgave – trods regn

Ligesom Danmark har også Sverige fået en del regn i weekenden.

”Weekendens regnvejr har bidraget til, at situationen er kommet yderligere under kontrol. Så det går den rigtige vej, selvom der fortsat er meget arbejde foran både os og svenskerne”, siger Peter Kaas-Claesson.

Den danske indsats i Sverige er på nuværende tidspunkt forlænget frem til den 5. august 2018. Det anslås, at op mod 200 danske brandfolk vil have været indsat i Sverige, når indsatsen afsluttes.

Omkommet brandmand bisættes: Alle brandstationer flager på halv mandag

sön, 29/07/2018 - 21:00

Mandag bisættes deltidsbrandmand Ole H. Pedersen fra Østjyllands Brandvæsens station i Hørning, der i forrige uge omkom ved en tragisk ulykke. I den anledning flager alle landets brandstationer på halv stang, indtil bisættelsen er afsluttet kl. 14. Derefter flages på hel stang resten af dagen.

Den 41-årige Ole H. Pedersen mistede livet ved en tragisk ulykke under en større markbrand den 19. juli 2018. Under slukningsarbejdet bakkede en af brandvæsenets tankvogne ulykkeligvis bakkede hen over brandmanden, og hans liv stod ikke til at redde.

Bisættelsen finder sted mandag den 30. juli 2018 kl. 13.30 fra Vestre Store Kapel i Aarhus. Efter ceremonien i kapellet afholdes der mindehøjtidelighed i remissen på brandstationen i Ny Munkegade.

Danske Beredskaber oplyser, at alle landets beredskaber og brandstationer flager på halv stang, indtil bisættelsen er afsluttet kl. 14, hvorefter der flages på hel stang resten af dagen.

Indsatsledervogn udbrændte under markbrand

fre, 27/07/2018 - 21:00

En markbrand ved Hjørring resulterede fredag i, at en indsatsledervogn fra Nordjyllands Beredskab gik tabt. Indsatsledervogn var blevet parkeret på en stubmark, og dens katalysator startede en ny markbrand – der altså også gik ud over indsatsledervognen. Hjørring har ellers været med til at investere i plakater, der advarer mod at parkere på et underlag, der kan brænde.

Nordjyllands Beredskab blev ved middagstid fredag kaldt til en markbrand på Øster Thirupvej øst for Hjørring. Der var tale om en kraftig brand, og røgen drev ind over motorvej E39, som måtte spærres i begge retninger.

Ved indsatslederens ankomst parkerede han på en stubmark og løb ud for at få sig et overblik over branden. Men da han kort efter kastede et blik tilbage, stod indsatsledervognen i flammer. Vognens brandvarme katalysator havde nemlig startet endnu en brand på den knastørre mark, oplyser DR Nyheder.

”Jeg ved det jo godt. Når man kører ind over en mark i disse tider, så er der risiko for brand. Hvis jeg nu ikke havde lavet det nummer her, så havde jeg nok hurtigere fået overblik, og så havde vi fået slukket branden hurtigere”, siger indsatsleder Jesper Ludvigsen til DR Nyheder.

Branden var slukket efter en times tid.

Plakater advarer bilejere

I den aktuelle tørke kan en varm bil parkeret i naturen hurtigt starte en naturbrand. Derfor har tre kommuner i Nordjylland – Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt kommuner – da også valgt at sætte advarselsplakater op. Plakaterne advarer på dansk, engelsk og tysk mod, at man parkerer sin bil på et underlag, der kan brænde.

”Hvis folk bliver advaret, er der større chance for, at de ikke parkerer biler på tørt græs og i rabattens kant. Vi har rigtig mange turister og sommerhuse her i Nordjylland, og jeg tør da slet ikke tænke på, hvis en brand fik fat i et sommerhusområde”, fortæller Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), som også er formand for Nordjyllands Beredskab.

De tre kommuner bruger 70-80.000 kroner på plakaterne, der er trykt i 2.000 eksemplarer.

Flyvevåbnets brandkøretøjer brudt sammen – frygter de bryder i brand

tors, 26/07/2018 - 19:45

To crashtendere fra Flyvestation Aalborg blev torsdag indsat i forbindelse med den voldsomme naturbrand ved Lille Vildmose. Men nu er de to køretøjer tilsyneladende brudt sammen, fordi hydraulikslanger og andre vitale dele på undersiden af køretøjerne er smeltet. Brandfolkene frygter at køretøjerne skal bryde i brand, så en kranvogn fra Forsvaret skal søge at bjerge de 30 tons tunge køretøjer.

Det er Ekstra Bladet, som beretter, at de to crashtendere er blevet sat totalt ud af spillet ved den store brand i Lille Vildmose sydøst for Aalborg.

De to crashtenders fra Flyvestation Aalborg, der hver vejer op mod 30 tons, er gået i stå på det brandhærgede område, hvor ilden ulmer i højmosens lag af spagnum i lommer under jorden. Ifølge avisen frygter indsatsledelsen, at køretøjerne skal bryde i brand, og derfor er der nu sat en redningsaktion i gang. Forsvaret har således sendt et stort bjergningskøretøj til stedet for at komme crashtenderne til undsætning.

Ifølge Ekstra Bladet har varmen fra den 4-500 grader varme jordoverflade fået hydraulikslanger og andre vitale dele på undersiden af køretøjerne til at smelte, så de ikke kan køre en meter. I øjeblikket forsøger brandfolk at pøse vand ind under brandbilerne for at køle dem ned.

En tredje crashtender, der ankom midt på eftermiddagen, er fortsat intakt.

Vanskeligt at skaffe nok vand til kæmpe naturbrand ved Lille Vildmose

tors, 26/07/2018 - 14:00

De nordjyske brandfolk arbejder hårdt på sikre, at en stor naturbrand ved Lille Vildmose ikke spreder sig. Overflade-branden er slukket, men jordbunden består af spagnum, og området er meget tørt, og derfor ulmer det i undergrunden. Dermed består hovedindsatsen lige nu i at få tilstrækkeligt med vand frem til slukningsarbejdet, og her er der bl.a. gravet en kanal.

Beredskaberne har indsat store styrker og slukningsmateriel i området omkring Dokkedal nær Storvorde, og de arbejder lige nu flere steder i området. Det oplyser Nordjyllands Politi, der varetager den koordinerende indsatsledelse.

Laver nye brandbælter

Hovedopgaven for myndighederne består lige nu i at minimere risikoen for, at branden spreder sig. Det sker bl.a. ved at tilføre vand fra havet, og som led heri er der gravet en kanal for at sikre vandforsyningen. Desuden er markerne omkring brandområdet høstes for at fjerne brandbart materiale, ligesom der harves brandbælter.

Der er ifølge politiet ingen mennesker i farezonen i øjeblikket, men trafikken i området er påvirket, da Hjemmeværnet er rekvireret til at foretage afspærringer og trafikkontrol. Kystvejen er fortsat spærret for færdsel, men beboere i området kan passere Hjemmeværnets afspærringer, hvis de kører forsigtigt og langsomt. Andre trafikanter kan ikke køre igennem afspærringen.

Landmænd skal have beredskab

De nordjyske myndigheder advarer generelt om, at det er meget tørt overalt, og de henstiller særligt til, at man udviser ekstra påpasselighed som landmand, hvis man skal i gang med høste – så skal man have vand klar og gerne en ekstra traktor med plov eller harve, så man selv kan gå i gang med at lave brandbælter, hvis det går galt.

På Politigården i Aalborg har man indkaldt beredskabsrepræsentanter i den lokale operative stab. Herfra overvåger man kontinuerligt indsatsen, så man er klar til at gribe ind med de fornødne midler, hvis situationen udvikler sig.

Bistanden til Sverige svækker ikke det hjemlige beredskab

tors, 26/07/2018 - 12:00

Selv om de danske beredskaber i øjeblikket rykker ud til ca. 30 naturbrande i døgnet, så er det ikke et problem, at et større antal brandfolk er sendt til Sverige for at bistå med slukningen af skovbrande. Det understreger Danske Beredskaber, som henviser til, at der kun er sendt ca. 60 brandfolk til Sverige – og at de primært er frivillige fra de danske beredskaber.

Antallet af naturbrande er i år eksploderet. Normalt køres der ca. 1.200 gange til denne type brand på et helt år. I juli i år alene er der allerede nu registreret over 800, og i juni var der 449. Aktuelt kører beredskabet over 30 gange dagligt til naturbrand.

De mange naturbrande, og senest den store mosebrand i Nordjylland, har ført til spørgsmål om, hvorvidt det hjemlige danske beredskab stadig kan mønstre fuld bemanding, når der samtidig er udsendt folk til hjælp i Sverige.

Ingen forringelse af beredskabet

”Jeg kan helt entydigt slå fast, at den danske hjælp til Sverige ikke på nogen måde betyder, at det hjemlige primærberedskab bliver forringet i forhold til mandskab og dimensionering”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber.

”Vi har døgnet rundt ca. 1.800 mand på vagt over hele landet, og det er fuldstændig uændret i disse dage. Vi har en samlet styrke på ca. 9.000 mand at tage af i form af fuldtidsansatte, deltidsfolk og frivillige. At vi bidrager til Beredskabsstyrelsens indsats i Sverige med 60 mand fra det kommunale primærberedskab forringer derfor ikke det hjemlige akutberedskab, for de udsendte er taget af vores ’reservestyrke’, primært de frivillige fra de forskellige kommunale beredskaber. De frivillige vil typisk først blive indsat i større og længerevarende indsatser, og der er, som tallene viser, fortsat en stor reservestyrke at tage af i Danmark”, siger Bjarne Nigaard.

”Vi har travlt, og de, der er på vagt, bliver pressede. Men vi kan stadig finde afløsere. Det, der snarere bekymrer os, er om man med et eventuelt fremtidigt normalscenarie som denne sommer vil kunne blive ved med at klare tingene med den nuværende dimensionering og det nuværende materiel. Men det er en anden snak, om der i fremtiden skal flere mand på banen med andet udstyr, end spørgsmålet om der lige nu er folk nok at skifte ind. For det er der”, understreger Bjarne Nigaard.

Statsligt ansvar for indsatsen

Det er det enkelte beredskab, der foretager en vurdering af, hvem og hvor mange man kan tilbyde til Beredskabsstyrelsens indsats i Sverige. Enkelte beredskaber har ud fra de lokale forhold vurderet, at de ikke kan afgive folk fra reservegruppen. Danske Beredskaber har etableret en central koordinering af dette hos Østsjællands Beredskab, hvor de frivillige logistikfolk bidrager til at koordinere udsendelserne.

Alt materiel, der sendes til Sverige, er statsligt, ligesom de kommunale folk der deltager, tegner en midlertidig kontrakt med Beredskabsstyrelsen under indsatsen, og altså er under kommando af Beredskabsstyrelsen.

Udgifterne til udsendelserne afholdes ligeledes af Beredskabsstyrelsen.

Tørken får de danske myndigheder til at aktivere national operativ stab

ons, 25/07/2018 - 16:00

Det er en ny situation i Danmark med så lang tids tørke kombineret med hedebølge. Derfor har Rigspolitiet nu aktiveret NOST – National Operativ Stab. Desuden har beredskabsmyndighederne lavet en fælles udmelding om, hvor borgerne kan finde svar på deres spørgsmål om afbrændingsforbud, badevandskvalitet og forebyggelse af dehydrering.

DMI oplyser, at den hedebølge, som har ramt Danmark, ser ud til at fortsætte de kommende uger. Myndighederne følger den ekstraordinære vejrsituation tæt og er nu klar med en række råd og anvisninger til, hvordan man skal forholde sig i varmen.

”Det er en ny situation i Danmark med så lang tids tørke kombineret med hedebølge. Derfor har vi valgt at samle myndighederne og aktivere NOST, National Operativ Stab”, fortæller Per Jensen, som er vicepolitiinspektør i Rigspolitiet og stabschef i NOST.

”De danske myndigheder har fået mange henvendelser fra borgere, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig og hvilke regler, der gælder i de ekstraordinære vejrforhold. Derfor har vi sammen lavet en fælles udmelding, hvor borgerne kan finde svar på deres spørgsmål”, siger Per Jensen.

Her kan du finde oplysninger og svar på spørgsmål
  • Oversigt over afbrændingsforbud i de danske kommuner: www.brs.dk (Beredskabsstyrelsen)
  • Gode råd til at undgå hedeslag og dehydrering: www.sst.dk (Sundhedsstyrelsen)
  • Varme- og tørkesituationen udenfor Danmarks grænser: www.um.dk (Udenrigsministeriet), eller på appen ”Rejseklar” samt på Facebooksiden Udenrigsministeriets borgerservice.
  • Udvikling i det danske vejr – lokalt og på landsplan: dmi.dk (DMI). På www.meteoalarm.eu kan man se, om der er risiko for naturbrande i andre lande.
  • Informationer om badevandskvalitet: mst.dk (Miljøstyrelsen) – spørgsmål vedrørende drikkevand bedes rettet til det lokale vandselskab, evt. kommunen.
  • Råd til og regler for at undgå brand på naturoplevelser: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/pas-paa-ilden-i-naturen/  (Naturstyrelsen)

Falck vinder udbud af to tyske ambulancekontrakter

ons, 25/07/2018 - 13:00

Falck bliver den største ambulanceoperatør i Potsdam-Mittelmark-distriktet i Tyskland efter at have vundet to ambulancekontrakter i en europæisk udbudsrunde. Falcks 100 medarbejdere skal fremover køre ambulancer fra i alt otte stationer i distriktet – de første fire fra 1. oktober 2018 og de resterende fire fra 1. januar 2019.

Falck har drevet ambulancer i Potsdam-Mittelmark i en årrække. De nye kontrakterne løber i mindst fem år indtil december 2023, med mulighed for forlængelse endnu fem år frem til 2028.

”Vi er meget glade for, at vi har vundet de to kontrakter i Potsdam-Mittelmark og dermed er blevet den største ambulanceoperatør i distriktet”, siger Lars Tue Toftild, der er direktør for Falck i Tyskland.

Falck driver også ambulancer og akutbiler i en række andre tyske byer, bl.a. Köln, Bonn, Hamburg og Leipzig.

Sidor