Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 28 minuter 55 sekunder sedan

København får nyt brandmuseum

sön, 07/10/2018 - 16:00

På tirsdag indvies Hovedstadens Beredskabs nye brandmuseum, der er indrettet på Vesterbro Brandstation på Enghavevej. Museet erstatter det hidtidige museum på den nu nedlagte Dæmningens Brandstation. På kulturnatten fredag den 12. oktober 2018 er der mulighed for at besøge det nye museum kl. 18-22, og også i efterårsferien er der åbent.

På Brandmuseet er der mulighed for at se udviklingen i de over 300 år, hvor der har været et brandvæsen i København. Besøgende kan opleve brandfolkenes stolte og til tider dramatiske historie med indsatser ved katastrofer i både krigs- og fredstid, herunder ved nogle af de store brande, hvor byen har været ved at brænde ned.

Der vil være rig mulighed for at se, røre og gå på opdagelse i brandfolkenes udstyr, og på ”Børnenes brandstation” kan de mindste lade fantasien få frit løb. Her kan børnene selv lege brandfolk og ambulancereddere, mens de lærer om brandsikkerhed, førstehjælp og hvad man skal gøre i tilfælde af brand.

Indvielse tirsdag

Tirsdag indvies museet officielt af lokalpolitikeren og historikeren Allan Mylius Thomsen og beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen.

Under kulturnatten fredag er der åbent kl. 18-22. Der er gratis adgang, og Kulturpas er ikke nødvendigt. I efterårsferien er der åbent mandag-fredag kl. 10-14. Fra uge 43 er der fast åbent tirsdage og lørdage kl. 10-14.

Brandmuseet ligger på Vesterbro Brandstation, Enghavevej 168-170, 1550 København V.

26-årig bilist blokerede for ambulance under udrykningskørsel

fre, 05/10/2018 - 18:00

Onsdag kl. 14.10 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 26-årig mandlig bilist blokerede for en ambulance under udrykningskørsel i rundkørslen ved Paludan Müllers Vej/Randersvej i det nordlige Aarhus. Den 26-årig mandlige bilist blev sigtet for at genere ambulancen ved tæt kørsel, overhaling højre om og ved at køre ind foran og til sidst blokere vejen for ambulancen.

Østjyllands Politi oplyser, at man ikke kender bilistens motiv til at blokere for ambulancen. Men sagen efterforskes nu nærmere, hvorefter det besluttes, om der skal rejses tiltale.

Falck får ny kontrakt på sygetransport i Region Hovedstaden

tors, 04/10/2018 - 09:04

Efter et udbud skal Falck frem til 2022 stå for den siddende sygetransport i otte af de 11 delområder, som Region Hovedstaden er inddelt i. Falck står allerede i dag for siddende sygetransport i en del af regionen, men redningskorpset varslede i foråret, at man helt ville opgive den siddende sygetransport og i stedet bruge underleverandører. Få måneder senere indgik Falck dog en væsentligt billigere overenskomst, hvilket har givet Falck mulighed for atter at satse på området.

Falck har netop vundet hovedparten af udbuddet om siddende patienttransport i Region Hovedstaden. Det betyder, at patienter i Region Hovedstaden, som har behov for transport til og fra et behandlingssted, fremover bliver hjulpet af Falck-reddere.

Falck og Region Hovedstaden har indgået aftale om, at Falck fortsat skal drive otte ud af 11 delområder inden for den siddende patienttransport.

Hos Falck er man glade for at kunne fortsætte driften af den siddende patienttransport: “Vi er blevet tildelt hovedparten af delaftalerne på den siddende patienttransport, som vi har flere års erfaring med. Vi ser frem til fortsat at skulle levere service af høj kvalitet til borgerne og til at videreudvikle vores positive samarbejde med Region Hovedstaden”, siger adm. direktør for ambulance-området i Falck Danmark, Jørgen Mieritz.

“Det skal være trygt for borgerne at blive kørt til og fra hospitalet. Jeg er derfor glad for, at vi kan fortsætte samarbejdet med Falck”, siger Freddy Lippert, der er direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Den nye kontrakt træder afhængigt af delaftalerne i kraft mellem den 1. februar og 1. april 2019. Kontrakten udløber i 2022 med mulighed for forlængelse i to år.

Fik Sophus Falcks Mindelegat for udvikling af app til ambulancetjenesten

ons, 03/10/2018 - 20:00

Den 3. oktober er Falck-grundlægger Sophus Falcks fødselsdag, og traditionen tro blev brandfolk, ambulancefolk og andre Falck-medarbejdere over hele verden i dag belønnet for heltemodige indsatser. I år har det for første gang også været muligt at blive tildelt legatet for en innovativ og kreativ ide, og et legat gik til en ambulancebehandler for udviklingen af en app.

Ambulancebehandler Anders Bruun Rasmussen modtog legatet, fordi han har udviklet en avanceret app, der kan hjælpe ambulancepersonale med at finde det nærmeste hospital med den rette specialistbehandling

“Jeg er meget glad for at overrække denne pris til Anders Bruun Rasmussen. At redde og forbedre liv er en naturlig del af Falck og vores medarbejdere. Det løber i vores blod og er en del af vores arv. Samtidig er innovation en vigtig del af vores fremtid, og jeg er derfor glad for at tildele legatet for en ide, der ved at arbejde smartere vil redde og forbedre liv”, siger Falcks koncernchef, Jakob Riis.

Anders Bruun Rasmussen og Jakob Riis Slipper for komplicerede opslag

Jakob Riis overrakte Sophus Falcks Mindelegat til Anders Bruun Rasmussen, der er ambulancebehandler på Falck-stationen i Vordingborg. Anders Bruun Rasmussen lavede en app, der kan hjælpe ambulancepersonalet med hurtigt at bestemme, hvilket hospital patienter skal transporteres til for at få den rigtige specialistbehandling.

Han fik ideen til appen, mens han var på arbejde i Falck Ambulance. Den tidligere proces var ofte en stor frustration. Når ambulancepersonalet skulle beslutte, hvilket hospital en patient skulle transporteres til, måtte de gennem et 17-siders dokument, der ofte var så kompliceret, at de skulle ringe til vagtcentralen for vejledning.

“Det har været rigtig interessant at samarbejde med en af vores partnere om at udvikle en løsning, som gavner alle. Under processen var Falck meget fleksibel og hjælpsom med at lade mig tage den tid, der var nødvendig for at bidrage til udviklingen af app’en”, fortæller Anders Bruun Rasmussen.

App’en er udviklet I samarbejde med Præhospitalt Center i Region Sjælland. Den er nu tilgængelig for alle ambulancebehandlere, paramedicinere og læger i regionen, og den er klar til at blive rullet ud i resten af landet.

“Anders har gjort et stort stykke arbejde med at gøre arbejdet lettere for sig selv og sine ambulancekolleger. Det kan øge vores effektivitet, og det viser, at Falck er et ambulanceselskab også for fremtiden. Jeg håber, at denne pris vil motivere andre til at komme frem med deres ideer”, siger Jakob Riis – og tilføjer:

“Jeg vil også benytte lejligheden til at lykønske alle de andre vindere af Sophus Falcks Mindelegat. De gør et fantastisk arbejde og gør os alle stolte”.

I alt 25 Falck-medarbejdere fra hele verden er blevet tildelt mindelegatet, som bærer grundlæggerens navn.

De øvrige modtagere
  • Harriet Møller Johansen, ambulancebehandler, Danmark
  • Kenneth Jungvig, paramediciner, Danmark
  • Birger Noes Mundbjerg, ambulancebehandler, Danmark
  • Anna Otterborg, ambulance-sygeplejerske, Sverige
  • Ramazan “Rami” Uludag, paramediciner, Sverige
  • Fatih Kasap, servicetekniker, Danmark
  • Morten Frem Andersen, servicetekniker, Danmark
  • Christian Akim Danielsen, paramediciner, Danmark
  • Karsten Jensen, ambulancebehandler, Danmark
  • Vibeke Tjørnager Jakobsen, kontorassistent, Danmark
  • Marco Struve, ambulancebehandler, Tyskland
  • Cennet Urut, ambulancebehandler, Tyskland
  • Marek Šichman, paramediciner, Slovakiet
  • Miroslav Šimaliak, chauffør, Slovakiet
  • Veronika Kubicoá, studerende, Slovakiet
  • Glen Waretini, fungerende brandchef, Australien
  • Jason Porter, brandmand, Australien
  • Joshua Nightingale, brandmand, Australien
  • Allan Strøm Vestergaard, brandmand, Danmark
  • Frank Larsen, brandmand, Danmark
  • Kim Grøn Hansen, brandmand, Danmark
  • Lars Bratbjerg Hvistendahl, brandmand, Danmark
  • Morten Due Søndergaard, brandmand, Danmark
  • Torben Faurbye, brandmand, Danmark

Elever på 600 skoler landet over lærer om brand

ons, 03/10/2018 - 12:00

Hvert år i uge 40 sætter Beredskabsstyrelsen og TrygFonden fokus på brandforebyggelse og tilbyder gratis undervisningsmaterialer til landets skoler. Flere end 600 skoler har i år bestilt materialer til undervisning om ild og brandsikkerhed, og flere end 45.000 elever i 0.-1. klasse og 4.-5. klasse lærer i disse dage om, hvordan man undgår brand, og hvad man skal gøre, hvis der opstår brand.

”Det er vigtigt, at vi som voksne ved, hvordan man undgår brand. Men hvis vi virkelig vil øge brandsikkerheden derhjemme, så skal vi have børnene med. Det forsøger vi med initiativerne i uge 40”, siger Mads Dalgaard, der er forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen.

Bliver også brandsikre voksne

Undervisningsmaterialerne til uge 40 skal give eleverne viden, de kan tage med sig ind i voksenlivet.

”Det er vigtigt, at børn bliver bevidste om, at ild potentielt kan udvikle sig til en farlig brand, og at vi fortæller dem, hvordan de skal handle, hvis der opstår brand. Med en god viden om brandsikkerhed kan vi mindske risikoen for, at børn kommer til skade og også på sigt gøre dem til brandsikre voksne”, siger programchef René Højer fra TrygFonden.

Flere end 600 skoler har bestilt undervisningsmaterialerne ”Lær om brand” målrettet 0.-1. klasse og ”Ild – en farlig ven” målrettet 4.-5. klasse.

Ny leder til AMK-vagtcentralen i Aarhus

tis, 02/10/2018 - 10:00

Stefan Schousboe er fra 1. oktober 2018 ansat som ledende overlæge i Region Midtjyllands AMK-vagtcentral. Som ledende overlæge på AMK-vagtcentralen får Stefan Schousboe en nøglerolle i forhold til at styre patientstrømme fra de akutte hændelser til hospitaler eller anden hjælp

AMK-vagtcentralen er hjertet i Region Midtjyllands præhospitale indsats med ansvar for at visitere omkring 600 opkald fra borgere dagligt og sikre den rette hjælp med ambulancer, akutlægebiler, lægehelikopter osv.

Som ledende overlæge på AMK-vagtcentralen får Stefan Schousboe en nøglerolle i forhold til at styre patientstrømme fra de akutte hændelser til hospitaler eller anden hjælp, og han kommer til at sidde i centrum for et komplekst netværk med mange samarbejdspartnere, blandt andet almen praksis, vagtlægeordningen, regionens hospitaler samt eksterne parter som f.eks. politi, brandvæsener og kommuner.

Stefan Schousboe er speciallæge i almen medicin, har gennemført uddannelse i akutmedicin for læger og har erfaringer fra en række sektorer. Han har blandt andet været praktiserende læge, akutlæge på Hospitalsenheden Horsens, lægefaglig chefkonsulent for ambulancetjenesten, distriktslæge på Grønland og læge i Forsvaret.

Senest har Stefan været ansat som såvel overlæge som konstitueret ledende overlæge på AMK-vagtcentralen, og er således et kendt ansigt i organisationen.

Skal løfte nye udviklingsinitiativer

Lægefaglig leder i Præhospitalet, Per Sabro Nielsen, glæder sig til at fortsætte det gode samarbejde:

”Med Stefan Schousboe får Præhospitalet endnu en stærk lederprofil, og dermed en samlet afdelingsledelse i AMK-vagtcentralen, der både har kompetencerne og styrken til at løfte nye væsentlige udviklingsinitiativer på akutområdet og samtidig fastholde en robust daglig drift, der sikrer den bedst mulige hjælp til akut syge og tilskadekomne borgere”.

Den ledende overlæge indgår i AMK-vagtcentralens afdelingsledelsen sammen med oversygeplejersken og vagtcentrallederen. Derudover får han ansvaret for at koordinere det samlede, regionale sundhedsvæsen ved større ulykker og katastrofer.

”Præhospitalet og AMK-vagtcentralen er i en rivende udvikling, som jeg ser frem til at stå i spidsen for sammen med den øvrige afdelingsledelse. Samtidig er det et væsentligt perspektiv for mig at være med til at ruste Præhospitalet og den midtjyske region til at håndtere større uvarslede hændelser”, siger Stefan Schousboe.

Nyt projekt: Ambulancereddere skal behandle KOL-patienter i hjemmet

mån, 01/10/2018 - 10:00

Det kommende halve års tid deltager ca. 100 ambulancereddere fra Region Syddanmark i et pilotprojekt, der skal afklare, om KOL-patienter i højere grad kan behandles i hjemmet – og dermed undgå indlæggelse. Målet er, at undersøgelser gennemføres præhospitalt, så patienter og sygehuse spares for unødvendige sygehusindlæggelser, ligesom der spares ambulancekørsel.

Det er Falck, der taget initiativ til pilotprojektet, som i Region Syddanmark gennemføres på 10 ambulanceberedskaber i Odense, Dalum, Kolding, Vejle og Esbjerg. De øvrige ambulanceberedskaber forsætter uændret med behandling i projektperioden. Det vurderes, at ca. 100 reddere hos Ambulance Syd og Responce skal uddannes som led i projektet.

Redderne, der er med i projektet, tager en blodprøve for at måle infektion, samt en måling af syrebasestatus for at måle ilt/kuldioxid, og der foretages en ultralydsundersøgelse af lungerne for at afklare, om der er tegn på andre sygdomstilstande. Akutlægerne på akutlægebilerne ser telemedicinsk med på ultralydsundersøgelsen.

Behandling kan afsluttes i hjemmet

Afklares det i forsøget, at en patient efter præhospital undersøgelse og behandling ikke har behov for indlæggelse, så tilbydes patienten at blive i hjemmet. Ambulancen vil efter behov tage kontakt til hjemmepleje eller akutteam – eller patienten vil blive opfordret til at kontakte egen læge næste dag.

Ønsker en KOL-patient at blive kørt til sygehuset, så vil ønsket altid blive imødekommet i projektet.

Regionens interesse er at afklare, om behandlingsparadigmet i projektet kan medføre, at KOL-patienter kan undgå indlæggelse gennem undersøgelser gennemført præhospitalt, så patienter og sygehuse spares for unødvendige sygehusindlæggelser, ligesom der spares ambulancekørsel.

Falck betaler størstedelen af regningen

Bliver projektet en succes, vil det kræve en medicinsk teknologivurdering (MTV) af nytteværdien og efterfølgende vurdering af, om behandlingsparadigmet skal udbredes i hele regionen.

Projektet afvikles i perioden fra 1. oktober 2018 til 30. april 2019. Region Syddanmark finansierer 166.000 kr. af projektomkostningerne, mens Falck finansierer 1,4 mio. kr.

Grænseegnens Ungdomsbrandværn har fået en autosprøjte

sön, 30/09/2018 - 20:00

Grænseegnens Ungdomsbrandværn har indsat en autosprøjte, som brandværnet har lånt fra Falck-Museet på Egeskov Slot. Det er en VW-MAN 10.150 F fra 1990, som oprindeligt er opbygget af H.F. Nielsens Maskinfabrik. Den har en fortid i Falck, og brandværnet har aftalt med Falck-Museet, at den bliver leveret tilbage, når de – i en fjern fremtid – ikke længere skal bruge den.

En del udstyr til autosprøjten er blevet anskaffet af Grænseegnens Ungdomsbrandværn selv, og køretøjet er ombygget af ungdomsbrandværnets instruktører, så det passer til de nye opgaver i et ungdomsbrandværn.

Som sidste led i ombygningen er der installeret sidelamper, hvilket Kollund Auto har gjort som sponsorat. Og uden hjælp fra en række sponsorer ville det ikke have været muligt at starte et projekt i denne størrelsesorden op.

Grænseegnens Ungdomsbrandværn takket sponsorerne Falck-Museet på Egeskov, LB Bilsyn i Padborg, MAN Truck & Bus Danmark i Padborg, Euromaster Dæk & Autoservice i Padborg, Hella i Lundsbjerg, GKV Brandmateriel i Gråsten, Toptryk Grafisk i Gråsten og Kollund Auto i Kollund.

Sidste dag med Falck-brandslukning i Aarhus

sön, 30/09/2018 - 13:00

Søndag er sidste dag, hvor Falck står for brandslukning i Aarhus. Mandag hjemtager Østjyllands Brandvæsen således den brandslukning, der hidtil er blevet udført fra Falck-Gården på Trindsøvej. I første omgang sker brandslukningen med lejede køretøjer og fra en midlertidig brandstation, men nye køretøjer og en ny station er på vej.

Fra mandag kl. 08.00 er det Østjyllands Brandvæsen, som står for brandslukningen i den sydlige og vestlige del af Aarhus. Det kommer til at ske fra en ny station Aarhus Syd, som er indrettet i lejede lokaler på Søren Nymarks Vej 4 i Højbjerg.

På den nye station vil seks brandfolk være klar til at rykke ud døgnet rundt. Brandstationen er kun midlertidig, men den har en optimal placering i forhold til at levere hurtige udrykningstider til borgerne i den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune. Fremover kan flere borgere derfor forvente, at brandvæsnet ankommer inden for 10 minutter.

Starter jagt på byggegrund

På sigt er det meningen, at brandstationen i Aarhus Syd skal flyttes til et område i nærheden af Ringvej Syd for at sikre hurtigst mulig udrykning til flest mulige borgere, når Aarhus og Østjylland vokser. Arbejdet med at finde en egnet byggegrund begynder i slutningen af 2018.

Men i første omgang er der indgået en tre-årig lejeaftale for lokalerne på Søren Nymarks Vej. Her er de mest nødvendige ombygninger blevet gennemført, men der udestår fortsat en del arbejde med at indrette brandstationen.

Materiellet kommer i første omgang til at bestå af køretøjer, der er lejet hos Hovedstadens Beredskab, men nye køretøjer ventes indkøbt som led i et udbud.

Uenighed om ny kontrakt

Falck har haft brandstation i Aarhus siden 1927. I en årrække udførte Falck brandslukning fra både den nu nedlagte station på Kystvejen og fra Falck-Gården på Trindsøvej, men de seneste år har Falck leveret et enkelt slukningstog fra Trindsøvej.

Beslutningen om at hjemtage brandslukningen blev truffet efter en udbudsrunde, hvor der var uenighed mellem Østjyllands Brandvæsen og Falck om, hvilke ydelser, som en brandslukningskontrakt skulle omfatte. Falck var eneste tilbudsgiver, men Falcks tilbud blev vurderet som ikke-konditionelt og oversteg samtidig væsentligt den pris, som Østjyllands Brandvæsen havde forventet.

En beregning fra Østjyllands Brandvæsen viser, at brandvæsenets omkostninger ved selv at levere brandslukningen er lavere end Falcks tilbud. Det er dog baseret på, at engangsudgifterne til den midlertidige brandstation afskrives over 10 år – også de udgifter, der vil være tabt, når der flyttes til en ny station. Brandslukningen i Aarhus Syd vil dog blive dyrere end budgetteret, da budgettet har været baseret på en forventning om et lavere prisniveau hos Falck.

Medarbejdere bliver virksomhedsoverdraget

Ifølge Østjyllands Brandvæsen har der igennem hele processen været et godt og konstruktivt samarbejde med Falck, og alle 24 brandfolk fra Falck på Trindsøvej bliver virksomhedsoverdraget til Østjyllands Brandvæsen.

Der har været afholdt tilpasningsforhandlinger med FOA med henblik på indplacering i forhold til løn og overenskomst, og der er indgået en tilpasningsaftale med FOA, således at alle virksomhedsoverdragede medarbejdere overgår til den kommunale overenskomst fra 1. oktober 2018.

I den nye organisering er der blevet plads til samtlige nuværende fastansatte brandfolk i Østjyllands Brandvæsen samt alle virksomhedsoverdragede medarbejdere fra Falck.

Mulighed for yderligere to nordjyske 112-akuthjælperordninger

lör, 29/09/2018 - 09:30

Der er i dag 10 akuthjælperordninger i Nordjylland, og nu åbner regionen muligheden for at oprette to ordninger mere i 2019. En 112-akuthjælperordning er en førstehjælpsordning, hvor frivillige borgere rykker ud og yder førstehjælp til en akut redningssituation i deres lokalområde. Og nu kan f.eks. borgerforeninger melde sig med forslag til nye ordninger.  

”112-akuthjælperne er vigtige for vores præhospitale indsats i områder, hvor ambulancen er længere tid om at nå frem. Hjælperne rykker ud på baggrund af en sms fra vores AMK-vagtcentral. De yder en livsvigtig indsats og er ofte med til at redde liv. Det vil vi gerne udvikle endnu mere i vores region”, siger regionsrådsmedlem Mogens Ove Madsen (S).

”Vores akuthjælpere gennemgår et udvidet førstehjælpskursus i blandt andet hjerte-lunge-redning, måling af blodsukker, førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen samt anvendelse af iltapparat og hjertestarter. På den måde kan de klare rigtig mange opgaver, indtil den mere specialiserede præhospitale hjælp kommer frem”, siger Mogens Ove Madsen.

Tre kriterier for nye ordninger

Region Nordjylland har opsat tre vejledende kriterier for at blive akuthjælperområde:

  • En generel gennemsnitlig responstid på 11 minutter eller derover for 1. vogn på stedet opgjort over en periode på et år.
  • En aktivitet på mere end 40 opgaver opgjort over en periode på et år. Grunden til det er, at såfremt akuthjælperne ikke bliver kaldt ud i et tilstrækkeligt omfang, vil de efterhånden framelde sig og dermed kan antallet af 112-akuthjælpere blive for lavt til at ordningen kan eksistere. Derudover er det nødvendigt med et vist antal opgaver pr. år, så akuthjælperne bruger deres kompetencer.
  • Der skal være en interesseret borgerforening eller lignende, som kan mønstre ca. 15-25 frivillige, der accepterer de samlede præmisser og vilkår for ordningen, herunder uddannelse og vedligehold af kompetencer mv.

Man skal være over 18 år og have en ren straffeattest for at blive akuthjælper. Desuden er det nødvendigt at være fysisk og psykisk robust, så man eksempelvis er i stand til at give hjertemassage og håndtere følelsesmæssige vanskelige situationer.

Politiet bruger mere tid på psykisk syge

lör, 29/09/2018 - 08:00

En ny temaanalyse fra Rigspolitiet klarlægger omfanget af den del af politiets arbejde, der involverer personer med psykiske lidelser. Analysen viser, at andelen og mængden af hændelser samlet set er steget siden 2009. I absolutte tal er der sket en stigning fra knap 16.000 hændelser i 2009 til cirka 43.000 hændelser i 2016. Det viser Rigspolitiets nye temaanalyse af området.

I 2009 udgjorde antallet af hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser 5,6 procent af politiets samlede antal hændelser. Syv år senere var det tilsvarende tal 12,8 procent.

”Det er ikke overraskende, at temaanalysen viser, at betjentene bruger mere tid og flere ressourcer på at håndtere personer med psykiske lidelser. At det er steget så meget, kommer dog bag på os. Med analysen har vi nu et solidt fundament at stå på og arbejde videre ud fra”, siger centerchef for Beredskabsudvikling i Rigspolitiet, Stine Arneskov Mathiesen.

”Vi skal alle blive bedre”

Politiets opgaver i forbindelse med personer med psykiske lidelser er mange – lige fra assistance ved tvangsindlæggelser, sager om uro og truende adfærd til at hjælpe personer, der ikke kan klare sig selv. Politiet kan skabe ro og orden og sørge for sikkerheden for andre personalegrupper, men betjentene kan ikke løse personens grundlæggende problemer.

”Vores betjente modtager på politiskolen undervisning i håndtering af personer med psykiske lidelser og har gode redskaber til at tage sig af denne type opgaver. Men betjentene er hverken psykologer eller psykiatere og oplever jævnligt udfordringer. Især i situationer hvor personen ikke er syg nok til en indlæggelse, men heller ikke rask nok til at kunne tage vare på sig selv”, siger Stine Arneskov Mathiesen.

Hændelser, der vedrører personer med psykiske lidelser, spænder altså vidt og sker i seks ud af ti tilfælde i samspil med andre myndigheder.

Temaanalysen viser dog, at der jævnligt opstår situationer, hvor politiet kan have svært ved at fastslå, hvilken myndighed der har ansvaret for personen. I disse situationer ender politiet ofte med at arbejde i en gråzone, hvor politiet bruger megen tid på at finde frem til den korrekte hjælp.

”Alle myndigheder, der har en rolle i håndteringen af personer med psykiske lidelser, kan blive bedre og skarpere på opgavefordelingen og til at hjælpe hinanden. Det er en opgave, vi skal løfte i fællesskab”, fortæller Stine Arneskov Mathiesen.

Nye initiativer på vej

Med temaanalysen fremlægger rigspolitiet også en række forslag, der skal styrke samarbejdet mellem myndighederne og i sidste ende sikre en bedre service til personer med psykiske lidelser.

”Vi kigger både indad og udad med forslagene. Blandt andet lægger vi op til et styrket samarbejde med andre myndigheder og bedre uddannelse af vores betjente til at håndtere personer med psykiske lidelser. Vi har også søgt om satspuljemidler til et pilotprojekt med ny udrykningspatruljer bestående af sundhedsfaglige personale og civilklædte betjente, som regeringen har lagt op til at prioritere midler til i de kommende satspuljeforhandlinger, siger Stine Arneskov Mathiesen.

*Med hændelser forstås opgaver politiet varetager, der ikke har eller viser sig, at have med straffelovsovertrædelser at gøre. Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af politiets opgaver kan betegnes som hændelser.

Fakta fra temaanalysen:
  • 12,8 procent af samtlige af politiets hændelser i 2016 omhandlede psykisk syge personer. I 2009 var tallet 5,6 procent.
  • I absolutte tal er der sket en stigning fra 15.850 hændelser i 2009 til 42.800 hændelser i 2016.
  • De patruljerende betjente bruger omkring 470.000 timer om året på opgaver, der involverer psykisk syge personer.

Antallet af tvangsindlæggelser er i perioden 2009-2016 steget med 45 procent.

Østsjællands Beredskab: Vi fortsætter uden Køge

fre, 28/09/2018 - 10:00

Østsjællands Beredskab har modtaget en meddelelse fra Køge Byråd om, at Køge Kommune vil træde ud af Østsjællands Beredskab. Men selv om formanden for Østsjællands Beredskab, borgmester Pernille Beckmann, ærgrer sig over beslutningen, så understreger hun, at de syv tilbageværende kommuner vil fortsætte i det fælles beredskab.

Pernille Beckmann er formand for beredskabskommissionen og borgmester i Greve, og hun havde forventet udmeldingen fra Køge Kommune. Men hun ærgrer sig over, at Køge Kommune ikke vil have fordelene ved at samarbejde med de øvrige af områdets kommuner:

”Køges beslutning er ærgerlig – både for dem og for os. Men det er deres valg. Nu træder bestyrelsen for Østsjællands Beredskab sammen og drøfter, hvordan rammerne bliver for Køge Kommunes udtræden”, siger hun.

Formand: Beredskabet har vist sit værd

Østsjællands Beredskab blev etableret for tre år siden for at drive et effektivt og rentabelt beredskab. Og ifølge Pernille Beckmann har beredskabet tydeligt vist sit værd – blandt andet i løbet af sommerens tørke.

”Østsjællands Beredskab går styrket videre, og borgerne i de syv tilbageværende kommuner kan trygt regne med, at de fortsat har et robust beredskab”, siger hun – og understreger, at Køge Kommune er den eneste kommune, som ikke har kunnet godkende beredskabets dimensionering.

De syv tilbageværende kommuner i Østsjællands Beredskab er Greve, Roskilde, Høje Taastrup, Ishøj, Solrød, Stevns og Vallensbæk. Tilsammen dækker de 270.000 indbyggere fordelt på 676 kvadratkilometer.

Køge Kommune står fast: Vil etablere eget beredskab

tors, 27/09/2018 - 19:00

Senest i 2021 vil Køge Kommune udtræde af Østsjællands Beredskab og oprette sit eget beredskab. Det har et enigt byråd besluttet, og dermed mister Østsjællands Beredskab en af de største ejerkommuner. De lokale politikere mener, at et farvel til Østsjællands Beredskab er eneste vej til at sikre samme dækning af Køge Kommune som hidtil ved brande og ulykker.

Borgerne i hele Køge Kommune skal være sikre på, at hjælpen kommer hurtigt frem, når der opstår brand, oversvømmelser og andre kriser. Derfor valgte et enigt Køge Byråd tirsdag ikke at godkende oplægget til ny risikobaserede dimensionering fra Østsjællands Beredskab.

Østsjællands Beredskab er et samarbejde om beredskabsindsatsen mellem otte kommuner. Men det er Køge Byråds opfattelse, at enighed blandt de otte kommuner om den risikobaserede dimensionering er en forudsætning for det etablerede samarbejde i Østsjællands Beredskab. Derfor har byrådet vurderet, at den naturlige konsekvens af at afvise oplægget til den risikobaserede dimensionering er, at Køge Kommune udtræder af Østsjællands Beredskab senest den 1. januar 2021.

Bekræfter beslutning fra januar

Beslutningen er en udløber af en byrådsbeslutning fra januar. Her satte byrådet spørgsmålstegn ved, om den bemanding af brandstationerne, som Østsjællands Beredskab lagde op til, var dækkende for behovet i Køge Kommune.

Byrådet vurderer, at der fortsat er for stor usikkerhed om, hvorvidt den nye risikobaserede dimensionering kan levere det sikkerheds- og serviceniveau, som Køge Kommune ønsker. Det gælder navnlig fastholdelse og sikring af responstider i kommunens yderområder. Samtidig ønsker Køge Kommune at bevare og styrke beredskabet, og byrådet er derfor uenig i den sparekurs, der har været gældende siden etableringen af samarbejdet.

Endvidere er det byrådets opfattelse, at Østsjællands Beredskab ikke har levet op til de forventninger, som Køge Kommune har til et fælleskommunalt samarbejde, herunder med hensyn til gennemsigtighed og ejerkommunernes inddragelse i beslutningsprocesser.

”Det sker ganske få gange i et menneskes liv, hvis overhovedet nogen, at man ringer 112. Og når det sker, er det fordi, man har akut brug for hjælp. Derfor er det også en af vores fineste opgaver at sørge for, at vi har et parat og velbemandet beredskab, der hurtigt kan nå ud i alle hjørner af vores kommune. Køge Kommune har en helt særlig geografi. Vi har både mange boliger, industri, havn, universitetshospital og anden væsentlig infrastruktur, hvilket stiller nogle særlige krav til beredskabet. Med denne indstilling sikrer vi, at det er os, der i fremtiden bestemmer, hvilken bemanding vi har i vores beredskab, og at Køge Kommunes borgere får en lige så god dækning fra redningsberedskabet, som tilfældet er i dag”, siger borgmester Marie Stærke.

Forventer et dyrere beredskab

Byrådet har valgt mellem tre forskellige modeller for den fremtidige løsning af beredskabsopgaven. Den valgte model indebærer altså, at byrådet ikke godkender Østsjællands Beredskabs oplæg til den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet, og at Køge Kommune udtræder af samarbejdet i Østsjællands Beredskab.

Køge Kommune kommer således i fremtiden til selv at stå for beredskabsopgaven, hvilket medfører udgifter til etablering, ligesom der højst sandsynligt vil være ekstraudgifter forbundet med at drive beredskabet selv. Til gengæld får Køge Kommune retten til selv at dimensionere beredskabet ud fra den bemanding, som byrådet ønsker.

Flere andre kommuner, herunder Helsingør og Slagelse, har tidligere valgt at udtræde af fælleskommunale beredskaber.

Slut med Falck-lægeklinikker

tis, 25/09/2018 - 18:30

Falck fortsætter med at tilpasse organisationen. Få dage efter en beslutning om at lukke yderligere autohjælpsstationer har Falck i dag meddelt, at korpsets 12 lægeklinikker er blevet solgt. Også to andre selskaber er blevet solgt, mens to vikarbureauer er sat på salgslisten. Falck understreger dog, at den resterende del af Falck Healthcare vil bestå – og skal udvikles.

Falck er i gang med at tilpasse redningskorpsets forretning for at fokusere på kerneaktiviteterne. Derfor frasælger Falck nu sine 12 lægeklinikker i Falck Lægehuse samt de tilknyttede selskaber, vikarbureauet VikTeam og Sirculus, der tilbyder psykiatrisk behandling.

Falck meddelte i februar, at virksomheden havde igangsat en strategisk gennemgang af sin lægehusforretning.

Fokus på sundhedsydelser

”Vi forenkler Healthcare-forretningen i tråd med det, vi gerne vil med hele Falck fremadrettet. På Healthcare-området i Danmark skal Falck fremover koncentrere sig om sundhedsydelser til forebyggelse og hurtig afhjælpning af arbejdspladsrelateret sygdom, hvor vi bl.a. via vores 135 klinikker årligt gennemfører mere end én million behandlinger”, siger Jakob Riis, der er koncernchef i Falck.

”Der er afgjort et potentiale i private lægeklinikker, men vi vurderer, at det ligger for langt fra vores kerneforretning. Vi er glade for, at vi har fundet en køber, der har dette som sit hovedfokus, og som overtager forretningen og de forpligtigelser, vi har haft over for regionerne og ikke mindst over for de mennesker, der kommer i lægehusene til daglig”, forklarer han.

Falck har også iværksat en strategisk gennemgang af to øvrige vikarbureauer som sidste led i fokuseringen af denne del af forretningen, hvorimod kerneforretningen i Falck Healthcare består.

”Det er et vigtigt forretningsområde, som vi ønsker at beholde og udvikle”, siger Jakob Riis.

Sælger til tidligere medarbejder

Køberen af lægehusene er Thomas Helt, der har erfaring med forretningsudvikling og et indgående kendskab til branchen som stifter af Quick Care og siden fra Falck, hvor han også tidligere har arbejdet med netop lægeklinikkerne.

”Jeg er meget glad for at have indgået denne aftale med Falck om overtagelse af lægeklinikkerne. Det er en forretning, jeg har meget stor interesse for og erfaring med, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med regionerne og de borgere, der benytter klinikkerne”, siger Thomas Helt – og tilføjer:

”Jeg vil ligeledes gerne fortsætte med at udvikle ydelser og services til borgere med psykiatriske behov i Danmark, og det vil vi få mulighed for i fremtiden i Sirculus”.

Han overtager virksomhederne via sit selskab, og både direktør Linda Matzen og alle de ca. 100 medarbejdere fortsætter under det nye ejerskab.

Patient omkommet i ulykke med sygetransportvogn

mån, 24/09/2018 - 18:18

En ældre kvinde har mandag eftermiddag mistet livet i en ulykke, hvor et køretøj til liggende sygetransport påkørte en holdende autocamper. Ulykken skete omkring kl. 16 ved Grindsted, hvor sygetransportvognen – ifølge de foreløbige oplysninger – påkørte autocamperen, mens den holdt stille bag en bus, som var ved at sætte passagerer af.

Ifølge Ekstra Bladet var en bus ved at sætte passagerer af ved et stoppested, og en autocamper ved i den forbindelse stoppet bag bussen. Sygetransportvognen kørte op bag i autocamperen, og den ældre kvinde, der var patient i sygetransportvognen, mistede livet.

”Der var 15 passagerer og en chauffør i bussen, og de er alle uskadt. Men føreren af ambulancen og føreren af autocamperen er kørt til Esbjerg Sygehus, mens patienten, der blev transporteret i ambulancen, er afgået ved døden”, siger Jesper Brian Jensen, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Ulykken skete på Tingvej syd for Grindsted omkring kl. 16. Det er endnu uklart, om der var tale om et køretøj til liggende sygetransport eller en ambulance, der udførte en liggende sygetransport, men der var ikke tale om udrykningskørsel. Hverken køretøjets fører eller føreren af autocamperen vurderes at være alvorligt kvæstede.

(Opdateres)

Dyr kontrakt på brandslukning til søs

mån, 24/09/2018 - 10:00

Det vil også fremover være Østjyllands Brandvæsen, som vest for Storebælt skal stå for bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs. Østjyllands Brandvæsen har således vundet et nyt udbud fra Beredskabsstyrelsen, hvor brandvæsenet var eneste tilbudsgiver. Men den nye kontrakt bliver dyr for styrelsen: Oprindeligt var prisen anslået til 4,6 mio. kr., men den er endt på 7,8 mio. kr.

Kontrakten på bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs var tidligere på året i udbud, men her valgte Beredskabsstyrelsen at annullere udbuddet, da det modtagne tilbud – også fra Østjyllands Brandvæsen – var langt dyrere end ventet. I stedet blev der iværksat et nyt udbud, hvor kravene til beredskabet blev reduceret.

Nu har Beredskabsstyrelsen så indgået kontrakt med Østjyllands Brandvæsen, og tilsyneladende har styrelsen denne gang måttet acceptere den højere pris. Ifølge Beredskabsstyrelsen er prisen på kontrakten således endt på 7,8 mio. kr., hvilket er væsentligt mere end de 4,6 mio. kr., som oprindeligt var anslået.

Billigere øst for Storebælt

Beredskabet omfatter 24-30 specialuddannede brandfolk, hvoraf der umiddelbart skal kunne afsendes et indsatshold bestående af en indsatsleder, en holdleder og fire brandfolk.

Tidligere på året fik Slagelse Brand og Redning kontrakt på det tilsvarende beredskab øst for Storebælt. Også her var der kun én tilbudsgiver, men denne kontrakt blev billigere for Beredskabsstyrelsen, der skal betale 5 mio. kr. til Slagelse Brand og Redning – kun 0,4 mio. kr. mere end oprindeligt anslået.

Paramediciner får kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

sön, 23/09/2018 - 10:00

En sag ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er endt med kritik af en paramediciner, der ifølge nævnet handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af en patient med en blødersygdom. Paramedicineren afsluttede behandlingen, men senere blev det konstateret, at patienten havde en hjernehindeblødning.

Sagen vedrører en behandling, der fandt sted den 20. november 2016. Patienten havde klaget til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, da hun ikke mente, at hun fik korrekt behandling af paramedicineren.

I klagen anførte patienten blandt andet, at hun efter et fald den 20. november 2016 ved 2.30-tiden, hvor hun blødte, kastede op og havde en kraftig hovedpine, ikke blev kørt på hospitalet, uanset det blev oplyst til paramedicineren, at hun led af en blødersygdom. Patienten oplyste desuden, at det senere samme dag blev konstateret, at hun havde en hjernehindeblødning.

Afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn gengives uforkortet herunder. I sager, hvor der udtales kritik af sundhedspersoner, bliver den pågældende sundhedspersons navn offentliggjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. BeredskabsInfo har dog valgt ikke at bringe paramedicinerens navn.

Afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 20. november 2016 kl. 3.09 ankom en ambulance med [paramedicineren] til [patienten], 68 år, der var faldet i sit hjem, var besvimet og havde slået ansigtet.

[Patienten] har i sin klage oplyst, at hun efter faldet havde en meget kraftig hovedpine, ligesom hun kastede op og blødte fra hovedet.

Det fremgår af en udtalelse fra Den Præhospitale Virksomhed, Region 2, at der ikke blev oprettet notater i den præhospitale journal i forbindelse med [paramedicineren]s undersøgelse af [patienten].

Ifølge [paramedicineren]s efterfølgende redegørelse til Præhospital Indsats [udeladt] vedrørende forløbet, gennemførte han en ABCDE-vurdering, da han ankom til [patienten]. Paramedicineren fandt ved sin ankomst, at [patienten] talte fint, og at hun var varm og tør med en normal kulør samt en fin og regelmæssig puls. Hun var ligeledes klar og vågen (GCS på 15), havde ikke hovedpine eller kvalme og havde ingen neurologiske udfald. [Patienten] havde en blodansamling under venstre øje på størrelse med en bordtennisbold samt et sår på underlæben på cirka 10 x 5 mm.

[Paramedicineren] har til brug for sagen blandt andet oplyst, at [patienten] og hendes ægtefælle orienterede ham om, at [patienten] ved større blødninger skulle have tilført blodplader, da hun ikke selv producerede dem i et tilstrækkeligt omfang.

[Paramedicineren] har videre oplyst, at han vurderede, at da blødningen på læben var standset, og da blodansamlingen under øjet ikke var vokset yderligere, var der ikke behov for, at [patienten] skulle indlægges. Paramedicineren opfordrede [patienten] til at lægge noget koldt på øjet, ligesom hun skulle kontakte 112 eller sin egen læge, hvis hun fik det dårligere, da hun kunne have pådraget sig en hjernerystelse.

[Paramedicineren] har i sin udtalelse til sagen ligeledes oplyst, at paramedicinere ifølge en driftsstandard i Region 2 kan afslutte præhospitale ture uden at tage kontakt til en akutlæge eller en lægevogn, når der er tale om habile patienter i følgende situationer: Patienter, der er kendt med epilepsi, og som efter et krampeanfald vågner op med en GCS på 15 og hos sukkersyge patienter, der efter at have modtaget behandling med glukose vågner op med en GCS på 15. I begge tilfælde kræves det ligeledes, at der er pårørende til stede. Endelig kan en paramediciner selv afslutte behandlingen, hvis der er tale om mindre skader, der ikke kræver sygehusbehandling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter med en blødersygdom, hvor blodpladerne ikke fungerer normalt, har en væsentlig øget risiko for blødninger. Ved mistanke om hjernerystelse og en eventuel indre blødning i hovedet hos disse patienter, skal patienten straks transporteres til et hospital med henblik på yderligere undersøgelser, herunder skanninger, da tilstanden kan medføre, at patientens kredsløbsforhold kan komme ud af kontrol.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Glasgow Coma Skala (GCS) bruges af læger, sygeplejersker og ambulancepersonale til at bedømme en persons bevidsthedstilstand. Personen scores på 3 forskellige områder, evnen til at tale, til at åbne øjnene samt til at gennemføre normal bevægelse af arme og ben. Scoringerne fra de tre områder lægges sammen. Hvis en person scorer det maksimale antal points (15), er patienten orienteret i tid, sted og personlige data og er således klar og vågen.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at en paramediciner i forbindelse med en ambulancekørsel primært skal sikre patientens vigtigste livsfunktioner ved kontakten med patienten. Paramedicineren skal herefter, hvis det er muligt, gennemføre en sekundær undersøgelse af patienten, hvor der sker en opfølgning i forhold til den primære undersøgelse, og hvor der spørges ind til patientens tilstand før skaden, herunder også hvilken medicin patienten eventuelt tager. Paramedicineren skal endvidere spørge ind til selve hændelsen samt forløbet op til ambulancens ankomst. I forbindelse med undersøgelserne skal paramedicineren vurdere i forhold til følgende parametre (ABCDE): A. luftveje, B. vejrtrækning, C. cirkulation/kredsløb, D. neurologiske forhold og E. miljø og andre skader. Det skal i forbindelse med disse undersøgelser noteres eller dokumenteres, hvordan patientens vejrtrækningsfrekvens, iltoptagelse, puls, blodtryk og blodsukker er, eller der skal foreligge et EKG. Ambulancens akuttaske skal således indeholde udstyr, der sikrer, at disse forhold kan måles og dokumenteres.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at ABCDE-målinger er yderst nødvendige og relevante, og at de skal måles og dokumenteres på personer, der pludselig får et ildebefindende og falder om.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at [patienten] ikke modtog en relevant og tilstrækkelig behandling af [paramedicineren], idet han ikke sikrede, at [patienten] straks blev transporteret til et hospital, da han var orienteret om, at hun led af en blødersygdom, hvor blodpladerne ikke fungerede normalt.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at [paramedicineren] som minimum burde have kontaktet sin lægelige back up i form af en akutlæge/ambulancelæge med henblik på stillingtagen til, om [patienten] skulle køres til et hospital, da der ikke var tale om en situation, som paramedicinere selv kunne afslutte. Der er herved lagt vægt på, at [patienten] hverken have gener som følge af epilepsi, sukkersyge eller mindre skader, men derimod havde en blødersygdom.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at [paramedicineren] handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af [patienten] den 20. november 2016.

Det skal desuden indskærpes overfor [paramedicineren] at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Kommentarer fra [paramedicineren] af den 25. januar 2018 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Ny regler: Ambulancer skal bemandes med to ambulancebehandlere

lör, 22/09/2018 - 09:00

Fra årsskiftet ændres reglerne for bemanding af ambulancer, således at hovedreglen bliver, at en ambulance skal bemandes med to ambulancebehandlere. Frem til 2029 vil den ene af ambulancebehandlerne dog kunne erstattes af en ambulanceassistent. Som noget nyt vil en ambulancebehandler under uddannelse også kunne udgøre en af personerne på ambulancen.

Det er den kommende sammenlægning af uddannelserne til ambulanceassistent og ambulancebehandler, som fører til en ændring af bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale mv. Der bliver tale om en ren konsekvensændring, og der bliver således ikke ændret på, hvilke kompetencer ambulancebehandlere og paramedicinere har.

Den primære ændring i bekendtgørelsen vil være, at bemandingen af ambulancer ændres til at være to ambulancebehandlere. Samtidigt indsættes dog en bestemmelse om, at én af de personer, der bemander ambulancen, indtil 31. december 2028 kan erstattes af en ambulanceassistent.

Behandler under uddannelse kan bemande ambulance

Derudover indsættes en bestemmelse om, at en person under uddannelse til ambulancebehandler kan udgøre den ene person på ambulancen, når vedkommende er nået til 6. praktikperiode.

Den nye bekendtgørelse er i øjeblikket i høring, og den kan læses her. Det er meningen, at den skal træde i kraft den 1. januar 2019.

Samtidig vil der blive udstedt en ny bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) ved ambulanceberedskaber i Danmark for statsborgere fra EU- og EØS-lande m.v. Her bliver der tale om en ganske lille ændring, hvor jobbetegnelsen ambulanceassistent fjernes i bekendtgørelsen.

Den nye bekendtgørelse kan læses her.

Undersøgelse: 1,5 mio. danskere tør ikke yde førstehjælp

fre, 21/09/2018 - 10:00

Selvom førstehjælp beviseligt kan redde flere liv, tøver flere danskere alligevel med at træde til, når der sker en ulykke. En ny undersøgelse viser at 33 pct. af danskerne enten ikke tør eller er i tvivl om de vil udføre førstehjælp, hvis de er vidne til en ulykke.  Samtidig svarer 31 pct. af danskere, at de heller ikke er i stand til eller er i tvivl om de kan yde akut førstehjælp.

For danskerne er det mest frygten for at gøre noget forkert og dermed forværre situationen for den tilskadekomne, som afholder dem fra f.eks. at give hjertemassage, mens hver femte dansker mener det er bedre at lade professionelle komme til, fremfor selv at hjælpe øjeblikkeligt.

Ifølge undersøgelsen, som er udført for Falck, er der en klar sammenhæng mellem, hvor lang tid siden det er man har været på førstehjælpskursus, og om man tør yde førstehjælp. Det manglende mod til at udøve førstehjælp er størst blandt danskere, som har været på førstehjælpskursus for 10 år eller længere siden.

Vil gerne hjælpe – men tør ikke

Hos Falck bekræfter undersøgelsens resultater en tendens, virksomheden ser blandt deltagere på førstehjælpskurser.

”Vi oplever, at mange danskere rigtig gerne vil kunne træde til, men ikke tør. Det skal vi have lavet om på, når vi samtidig ved fra flere undersøgelser, at chancen for at overleve et hjertestop stiger signifikant, når du får hjælp med det samme. Vores erfarne ambulanceførere, som underviser danskerne, har derfor et vigtigt budskab på alle vores kurser, nemlig at det hjælper at hjælpe – og det vil vi som virksomhed gerne skabe mere opmærksomhed i samfundet omkring”, siger Lars Vester, som er direktør for Falck Assistance og herunder førstehjælpsområdet i Falck.

Særligt unge mellem 18-29 år er bekymrede for, at deres hjælp til en tilskadekommen ikke vil være tilstrækkelig. I undersøgelsen svarer 54 pct. af alle unge, at frygten for at gøre noget forkert kunne afholde dem fra at yde førstehjælp, mens 37 pct. kunne holde sig tilbage på grund af manglende tiltro til egne evner.

Undersøgelsen tyder på, at jo ældre man er, jo mindre fylder usikkerheden. De adspurgte ældre på over 60 år er nemlig de mindst forskrækkede over selv at skulle yde førstehjælp, hvis de overværer en ulykke. Til gengæld er det også blandt denne aldersgruppe, at færrest mener, at de kan yde førstehjælp.

Færrest vil yde førstehjælp i Hovedstadsområdet

På landsplan er det Hovedstadsområdet, hvor flest danskerne vil afholde sig fra at tilbyde førstehjælp. Det skyldes primært enten frygt for konsekvenserne eller egen usikkerhed.

Falck sætter fra den næste måned fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp i den digitale kampagne ”Red liv”. I Københavnsområdet vil en 1A-bus vil være omdannet til en såkaldt ”Førstehjælpsbus”, hvor passagerer kan få gode råd og tips til hvordan man yder førstehjælp i trafikken.

Tekniske og menneskelige fejl forsinkede brandudrykning

tors, 20/09/2018 - 19:00

Tidligere på måneden gik der 14 minutter, inden Frederiksborg Brand og Redning var fremme ved en større villabrand i Hundested. Brandstedet ligger ellers tæt på den lokale brandstation, men ifølge beredskabet var det tekniske problemer med en sendemast samt en menneskelig fejl hos en brandmand, der var skyld i den forsinkede udrykning.

Den risikobaserede dimensionering for Frederiksborg Brand og Redning indebærer, at beredskabet skal være fremme indenfor 10 minutter ved brande i Hundested by. Man sådan gik det ikke, da der den 2. september 2018 opstod en voldsom brand i en villa i Hundested.

Selv om brandstedet ligger tæt på den lokale brandstation, så gik der 14 minutter, inden brandudrykningen var fremme. Villaen fik voldsomme brandskader, inden det lykkedes at slukke branden.

En ærgerlig forsinkelse

Hos Frederiksborg Brand og Redning betegner man forsinkelsen som ”ærgerlig”. Beredskabsdirektør Kim Lintrup forklarer til TV 2 Lorry:

”Vi kan konkludere, at det er en blanding af menneskelige og tekniske fejl. Nogle brandfolk har ikke fået alarmen, fordi den sendemast, der sender signal ud, har været fugtig. Det har vi fået skiftet og har samtidig tjekket vores andre brandstationer. Det menneskelige er, at der er en brandmand, der havde overset, at han havde en vagtforpligtigelse og var kommet for langt væk fra brandstationen. Det følger vi også op på”.

Beredskabsdirektøren mener dog ikke, at borgerne i Hundested har grund til at være bekymrede:

”Jeg kan sagtens forstå, at en hændelse som den i Hundested skaber utryghed. Men alle brandfolk gør et kæmpe arbejde og er ofte hurtigere end de ti minutter. Man skal ikke føle sig utryg. Omvendt er det også fornuftigt, at man selv forebygger derhjemme”, siger han – og tilføjer, at beredskabet kigger på muligheder for at reducere udrykningstiderne, f.eks. at indføre automatiske porte på brandstationerne, så portene ikke længere skal åbnes manuelt.

Sidor