Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 6 minuter 32 sekunder sedan

Redningsaktion iværksat da Beredskabsstyrelsens båd kæntrede i Lillebælt

fre, 16/11/2018 - 06:00

En redningsaktion måtte tirsdag iværksættes, efter at en redningsbåd fra Beredskabsstyrelsen med fem mand ombord kæntrede i Lillebælt. Der gik ca. 1½ time, inden beredskabsfolkene blev reddet i land. De var dog iført overlevelsesdragter og var kravlet op på bunden af redningsbåden, og ingen kom noget til.

Ulykken skete ved middagstid tirsdag, da fire værnepligtige og en erfaren bådfører fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland var på øvelse i en aluminiumsbåd. Som led i øvelsen var en værnepligtig hoppet i vandet, men da han skulle hives op i båden, kæntrede den og vendte bunden i vejret – og dermed røg de øvrige fire i vandet.

Det skriver Jydske Vestkysten.

De fem beredskabsfolk var iført overlevelsesdragter, og de kunne kravle op på den omvendte båd og vente på redningen. Den kom fra Dansk Søredningsselskab på øen Aarø, og omkring 1½ time efter ulykken var redningsaktionen afsluttet – og Beredskabsstyrelsen vurderer, at beredskabsfolkene på intet tidspunkt var i fare.

Vand i dobbeltskroget

”Sådan en båd skal jo kunne flyde, så den har et dobbeltskrog med luft i. Men af forskellige årsager kan der komme vand derind. Der går nogle ledningsføringer igennem, og der sidder en pumpe til at pumpe vand ud. Men den virkede ikke, så båden har ligget lidt tungt i vandet. Nu skifter vi noget af elektronikken ud, kommer ny olie på motoren og sætte en ny lænsepumpe i”, forklarer brigadechef Allan Kirk Jensen fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland til Jydske Vestkysten.

Uheldet betyder også at der er indført en ekstra procedure, når båden skal i vandet. Der skal tjekkes for vand i skroget.

”Vi har haft båd i 40-50 år, og vi har aldrig oplevet det problem før. Det er en ny type båd. Den er kun tre-fire år gammel. Sådan bliver vi klogere med tiden. Historien var, ligesom med Titanic, at den ikke skulle kunne vælte eller synke. Der var da også så meget luft tilbage, at den ikke sank”, siger Allan Kirk Jensen.

Danmark blandt de første til at afskaffe den stive halskrave til traumepatienter

tors, 15/11/2018 - 10:00

Fremover skal patienter, der har været udsat for f.eks. et trafikuheld eller en faldulykke, flyttes i en trykaflastende båremadras i stedet for på et. Det overflødiggør brugen af stiv halskrave samt mindsker smerter og udvikling af tryksår under transporten til hospitalet. Danmark er et af de første lande til at vedtage dette tiltag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler – som en af de første myndigheder i verden – at der i nogle tilfælde bruges en vakuummadras, der former sig efter den tilskadekomnes krop, i stedet for brug af fået en stiv halskrave og en stiv båre, også kendt som et spineboard.

De nye anbefalinger bryder med årtiers praksis i at transportere traumepatienter. For tilskadekomne borgere kan den nye måde reducere smerter og tryk, fortæller Christian Maschmann, der er præhospital akutlæge ved Region Hovedstadens Akutberedskab og har stået i spidsen for de nye retningslinjer:

”Patienter får formentlig færre smerter af at ligge på en vakuummadras, fordi trykket bliver fordelt mere jævnt end på et spineboard. Deres rygsøjle bliver stabiliseret af vakuum i stedet for at blive trykket hårdt ned mod et stift bræt”, siger han og tilføjer, at anbefalingerne bygger på en grundig gennemgang af al international faglitteratur samt konsensusbeslutninger vedtaget ved hjælp af en sundhedsfaglig styregruppe bestående af repræsentanter fra alle de præhospitale organisationer, ambulancetjenesterne samt alle relevante medicinske specialer.

Ingen beskyttende effekt

Christian Maschmann har stået i spidsen for styregruppen, der det seneste år har gransket fordele og ulemper ved forskellige måder at flytte patienter på. Selv trækker han på praktisk erfaring som anæstesilæge på en af regionens akutlægebiler og som akutmediciner i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, hvor mange patienter indtil nu er blevet behandlet med en stiv halskrave og lejret på et stift spineboard, indtil røntgenbilleder kunne udelukke en eventuel skade på deres rygsøjle.

”Jeg har set mange patienter i akutmodtagelserne, der har fået en halskrave på, fordi man frygtede at de kunne have fået en rygskade. Det er selvfølgelig sket i den bedste mening og ud fra de gældende retningslinjer, men de studier, der er blevet gennemført de sidste 50 år, har aldrig kunnet bevise en beskyttende effekt”, fortæller Christian Maschmann.

Han påpeger, at den nationale ekspertgruppe på baggrund af den internationale faglitteratur og deres erfaringer har vurderet, at brugen af den stive halskrave kan have skadelige virkninger og i bedste fald er en overbehandling, der potentielt gør mere skade end gavn. Rygmarvsskader er meget sjældne, og derfor findes der ikke videnskabelig forskning i flytning af patienter med rygmarvsskader, og det er ofte ikke til at afgøre, om en skade er forårsaget af ulykken eller af manglende eller forkert stabilisering ved flytning.

I stedet for at bruge en stiv halskrave lyder den nye anbefaling nu på at flytte og stabilisere nogle af traumepatienterne ved hjælp af vakuummadrassen, der kan formes så den støtter rundt om f.eks. nakken. Danske ambulancer har allerede vakuummadrasser, og når anbefalingen om at bruge dem bliver udbredt, forventes det at brugen af de stive halskraver vil høre fortiden til.

Instruktionsvideoer på vej

Arbejdet med den nye anbefaling er finansieret af Sundhedsstyrelsen. Aktuelt er akutberedskaberne og hospitalerne i de danske regioner i fuld gang med implementeringen.  Region Hovedstaden, herunder Rigshospitalet, og Region Sjælland har meldt ud, at de vil være klar til anvendelsen af de nye guidelines fra 1. december 2018.

De fem regioner har desuden finansieret og produceret korte instruktionsvideoer, der vil illustrere, hvordan de nye guidelines kan anvendes i praksis. Videoerne forventes færdige til december 2018.

Danske Beredskaber: Inddragelse af alle relevante parter skaber bedre sikkerhed

ons, 14/11/2018 - 12:00

Når Danske Beredskaber ønsker, at beredskaberne skal overtage ansvaret for vurderingen af brandsikkerhed i nye og eksisterende bygninger, så er det ikke et angreb på den nye certificeringsordning på området. Det siger Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, som understreger, at inddragelse af alle relevante parter skaber bedst mulig brandsikkerhed i Danmark.

Spørgsmålet om, hvem der skal vurdere brandsikkerheden i nye og eksisterende bygninger, har udviklet sig til en strid, hvor organisationen Dansk Byggeri er gået til angreb på beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber.

Baggrunden er, at Danske Beredskaber ønsker, at det skal være beredskaberne, som skal foretage vurderingen af brandsikkerheden. Ifølge Dansk Byggeri er det imidlertid udtryk for, at Danske Beredskaber forsøger at generobre tabte markedsandele – og efter Dansk Byggeris mening bør det i stedet være certificerede brandrådgivere og certificerede statikrådgivere, som skal godkende byggerier.

Samspil mellem relevante fagligheder

Men hos Danske Beredskaber undrer formand Jarl Vagn Hansen sig over kritikken: ”Det er tydeligvis faldet Dansk Byggeri for brystet, at vi i beredskabet forsøger at argumentere for et samspil mellem alle relevante fagligheder, når det drejer sig om brandsikkerhed i Danmark”, siger Jarl Vagn Hansen – og fortsætter:

”Dansk Byggeri tolker vores tanker som et angreb på den vedtagne certificeringsordning på området. Men Dansk Byggeri glemmer tilsyneladende, at der også i forbindelse med en fremtidig certificeringsordning er vigtige myndighedsopgaver omkring brandsikkerhed. Det er f.eks. afgørelse om brandklasse, risikoklasse, anvendelseskategori mv., og afgørelse om byggeriet er indsatstaktisk traditionelt. Afgørelser, vi mener at have faglig relevant viden om. Hertil kommer de oplagte fordele ved at alle involverede parter taler sammen, opbygger viden og har en koordineret proces omkring brandsikkerhed. Viden, der ved en evt. efterfølgende indsats kan gøre væsentlig forskel for den, der udfører indsatsen, nemlig beredskabet”.

”Det er fortsat vores opfattelse, at inddragelse af alle relevante parter i hele processen skaber bedst mulig brandsikkerhed i Danmark”, siger Jarl Vagn Hansen.

Spørgsmålet skal behandles i Folketinget senere på året, efter at Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der støtter Danske Beredskabers ønske om, at myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger overdrages til de kommunale beredskaber.

Nyt brandmuseum skal genovervejes om to år

tis, 13/11/2018 - 19:00

I sidste måned åbnede Hovedstadens Beredskabs nye brandmuseum på brandstationen på Vesterbro. Museet lå tidligere på den nu nedlagte Dæmningens brandstation, og Københavns Kommune har støttet flytningen økonomisk. Men kommunen vil ikke bidrage til driften, og museet koster beredskabet 400.000 kr. om året. Derfor skal museet genoverveje som to år.

Da Hovedstadens Beredskab blev etableret den 1. januar 2016 blev alle aktiver – herunder museumssamlinger – overdraget til beredskabet. Frederiksberg Kommune valgte dog at beholde museumssamlingen fra Frederiksberg Brandvæsen, mens samlingen fra Københavns Brandvæsen fortsatte med at være udstillet i lokaler på Station Dæmningen i Valby indtil udgangen af 2017, hvor Hovedstadens Beredskab nedlagde stationen.

Fik tilskud i 2018 – men ikke i 2019

Da den fortsatte drift af museet og samlingen var uafklaret, besluttede Københavns Kommune med at yde et tilskud til flytning af udstillingen til kommunens lejemål på Station Vesterbro samt til dækning af huslejeudgiften for brandmuseets lokaler i 2018.

I København Kommunes budget for 2019 er der imidlertid ikke afsat penge til en fremtidig finansiering af brandmuseet. Det koster Hovedstadens Beredskab ca. 400.000 kr. om året i tabte indtægter, fordi lokalerne på brandstationens 1. og 2. sal ikke kan udlejes til andre formål.

I løbet af 2018 er det nye brandmuseum blevet indrettet med en ny og moderne udstilling. Museet åbnede for publikum til Kulturnatten, og det har siden åbningen været velbesøgt. Og Hovedstadens Beredskab vil forsøge at sammentænke museet med Hovedstadens Beredskabs forebyggelsesindsats i forhold til skabe robuste borgere og lære unge som ældre at tage vare på egen sikkerhed. Museet er således indrettet med faciliteter til både foredrag og afholdelse af borgerrettede kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Desuden kan der gennemføres gruppeundervisning af børnehaver og skoleklasser i et særligt læringsrum.

Afvikling vil være dyr

Der er ikke plads til opbevaring af samlingen på Hovedstadens Beredskabs øvrige lokaliteter. Afhændes den ret omfattende samling, vil der være betydelige omkostninger forbundet med at flytte samlingen og genetablere lokalerne på Station Vesterbro til deres tidligere indretning.

Hovedstadens Beredskab viderefører derfor brandmuseet i en to-årig periode, hvorefter der på baggrund af en evaluering tages beslutning om en eventuel videreførelse af museet. Evalueringen vil have fokus på, om museet er et aktiv i forhold til forebyggelsesindsatsen og kontakten til borgerne. Tillige skal der afdækkes mulighederne for at udvide museet med samlinger fra de øvrige kommuner.

Hjerteløbere kommer ofte frem før ambulancen

tis, 13/11/2018 - 06:00

Ny dansk forskning viser, at 1.500 hjerteløbere i ordningens første år har ”løbet” til 433 hjertestop, og i 40 pct. af tilfældene er der ankommet mindst én hjerteløber inden ambulancen. På 14 måneder har 35.000 danskere meldt sig som frivillige hjerteløbere i ordningen, der blev lancereret i september 2017 i Region Hovedstaden og i oktober 2018 i Region Midtjylland.

Danskernes vilje til at ville træde til for hinanden ved hjertestop er i de seneste år blevet berømmet internationalt. Og danske forskere har på genoplivningsområdet vundet flere internationale priser for forskning, der skaber helt nye standarder for, hvordan man rundt omkring i verden arbejder med at få flere til at overleve hjertestop uden for hospital.

I weekenden vandt læge og forsker Linn Andelius fra Region Hovedstadens Akutberedskab prisen for bedste abstract ved American Heart Association’s Resuscitation Science Symposium i Chicago.

”Jeg er selvfølgelig meget beæret over at modtage denne pris fra American Heart Association, men det er i mine øjne i lige så høj grad en pris til de 35.000 hjerteløbere i Danmark, der har taget aktiv stilling til, at de ved et formodet hjertestop kan blive alarmeret af regionens akutberedskab via appen TrygFonden Hjerteløber. De mennesker giver derved folk med hjertestop en større chance for at overleve”, siger Linn Andelius.

Hurtig hjælp er altafgørende

En hurtig indsats er altafgørende, når det gælder hjertestop. For hvert sekund der går, falder chancen for at overleve.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulancen ankommer, er der 3 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 12 pct. Hvis der også stødes med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, kan op mod 50 pct. overleve.

Danskerne er blevet verdensmestre i førstehjælp

TrygFonden Hjerteløber er det seneste initiativ ud af mange på genoplivningsområdet. Igennem de seneste 15 år er danskerne gradvist blevet mere og mere involveret i genoplivning – fra at lære livreddende førstehjælp og kende til hjertestarterne, og nu til at være frivillige hjerteløbere og en ekstra ressource til det akutte beredskab.

”I år 2001 overlevede meget få hjertestop uden for hospital, og få trådte til med livreddende førstehjælp. I TrygFonden satte vi os for at ændre det. I samarbejde med mange vigtige aktører og regionerne er det lykkedes at tredoble antallet af overlevende og antallet af danskere, der træder til. Danmark er blandt de førende i at redde liv ved hjertestop, og det skylder vi alle de engagerede danskere en kæmpe tak for”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Indførelsen af førstehjælpsundervisning i køreskolen og i folkeskolen for godt 10 år siden har gjort rigtig meget for kendskabet til genoplivning og brug af hjertestarter i den voksne befolkning. Det samme har i øvrigt også mange arbejdspladsers fokus på at træne deres medarbejdere i førstehjælp. Det får os til at tro, at det efterhånden er en meget stor andel af befolkningen, der ved, hvordan man yder genoplivning”.

Alle kan være hjerteløbere

I Danmark bliver ca. 4.000 mennesker hvert år ramt af hjertestop.

Når man ringer 1-1-2 og kommer igennem til Region Hovedstaden og Region Midtjyllands AMK-vagtcentral angående et hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Alle kan gøre en forskel ved hjertestop. For at blive hjerteløber er det derfor ikke et krav, at man har været på kursus i genoplivning. Det er en generel anbefaling, men det vigtigste er, at man er klar til at træde til, og at personen med hjertestop får hurtig hjælp med hjertelungeredning og hjertestarter.

Forskere fra Region Hovedstaden har dog netop gennemført en undersøgelse blandt de nuværende hjerteløbere for at finde ud af, hvor mange af de frivillige der har gennemgået førstehjælpstræning. Deres antagelse har været, at det har de fleste hjerteløbere – hvoraf en del også er sundhedsprofessionelle – og første gennemgang af deres spørgeundersøgelse bekræfter, at næsten alle hjerteløbere er uddannet i livreddende førstehjælp. Faktisk viser tallene lige nu, at under én pct. af de tilmeldte ikke har modtaget førstehjælpsundervisning.

Højsæson for punkteringer

mån, 12/11/2018 - 21:00

Efteråret med dets regn og rusk er skyld i mange punkteringer. Småsten og skidt skyller ud på vejene, og samtidig er sommerdækkene måske ved at være slidte. Det kan være en uheldig kombination, idet tyngdekraften gør, at stenene ender med den brede side ned og spidsen i vejret. Og det giver travlhed hos SOS Dansk Autohjælp.

”Vi ser markant flere punkteringer her i efteråret. Faktisk udgør vores assistancer til bilister med flade dæk lige nu en stor del af alle vores assistancer”, fortæller Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Mens de fleste opkald kommer fra bilister, der har brug for hjælp til at håndtere dækskifte, er der også personer, der ringer, fordi de er i tvivl, om de selv kan benytte sig af det dækkit, de har liggende i bagagerummet. Og hvordan de i så fald gør.

”Som udgangspunkt kan bilister sagtens selv gøre brug af et dækkit. Så længe man husker at følge den brugsvejledning, der står på selve kittet eller i bilens instruktionsbog. Og så er der en række særlige hensyn, man skal være opmærksom på. For eksempel hvor stort hullet er, og om man befinder sig et sted, hvor det er forsvarligt at foretage en lapning”, forklarer teknisk seniorspecialist Bo Olesen, SOS Dansk Autohjælp.

Hovedreglen for brugen af dækkit er, at man kan lappe et hul, der er mindre end 4 mm.

”De fleste punkteringer sker i høj fart, f.eks. på motorvej, og her er skaden ofte for stor til, at det kan ordnes med dækkit. På skader op til 6 mm. kan vi foretage en såkaldt nødtætning på stedet, og selv om 2 mm. måske ikke lyder af meget, så er der en verden til forskel. Er hullet til gengæld større, er det nødvendigt at skifte dækket eller at bugsere bilen på værksted”, forklarer Bo Olesen.

Skal på værksted inden 80 km.

Han gør desuden opmærksom på, at man skal huske 80/80-reglen, når der er tale om nødtætning.

”Uanset om man selv har brugt dækkit, eller om vejhjælpen har foretaget en nødtætning, må man ikke køre hurtigere end 80 km/t. Og så må man maks. køre en distance på 80 km, inden man skal forbi værkstedet og have en fagmand til at vurdere, om dækket kan lappes permanent, eller om det skal skiftes”, fortsætter han.

Er man det mindste i tvivl om, hvordan man skal håndtere en punktering, opfordrer Bo Olesen til, at man kontakter sit vejhjælpsselskab, så det er professionelle, der kommer ud og vurderer skaden og hjælper én sikkert videre.

Reservedæk er den hurtigste løsning

Vil du være sikker på at kunne komme hurtigt videre, opfordrer SOS Dansk Autohjælp bilister til at have et reservedæk med i bilen. Har man ikke et decideret reservehjul, lyder et fif fra vejhjælpseksperten, at man kan bruge et vinterdæk til formålet:

”Den sikreste løsning til at imødekomme en punktering er stadig det gode gamle reservedæk. Bruger du dit vinterdæk, skal du dog være opmærksom på, at også det fungerer som en midlertidig løsning. Det gør det nemt at komme på farten igen, men også med et vinterdæk skal man køre direkte til hjemmet eller på værksted”, siger Bo Olesen.

Retter hård kritik mod Danske Beredskaber i strid om myndighedsopgaver

mån, 12/11/2018 - 10:00

Hvem skal vurdere brandsikkerheden i nye og eksisterende bygninger? Det spørgsmål har udviklet sig til en strid, hvor organisationen Dansk Byggeri nu retter en hård kritik mod Danske Beredskaber. Hos Dansk Byggeri mener man således, at beredskaberne forsøger at generobre tabte markedsandele – og at de har besnakket Dansk Folkeparti til at kræve en ændring af reglerne.

Regeringen har indført et nye byggebehandlingssystem, der certificerer private virksomheder til at foretage byggesagsbehandling. Det omfatter også brandsikkerhed. Men beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber, ønsker at få ændret det system, så det i stedet bliver beredskaberne, der skal foretage vurderingen af brandsikkerhed i nye og eksisterende bygninger. Senest har Dansk Folkeparti så fremsat et beslutningsforslag, der støtter Danske Beredskabers ønske.

Men hos organisationen Dansk Byggeri retter direktør Michael H. Nielsen nu en hård kritik mod både Danske Beredskaber og Dansk Folkeparti.

”Forslaget fra beredskaberne er et forsøg på at generobre gamle markedsandele og en funktion, hvor de bliver brand- og byggesags myndighed parallelt med kommunerne. Det er et markant tilbageskridt og en helt forkert vej at gå. De certificerede rådgivere skal kunne dokumentere deres viden. Det er ikke noget, man bare trækker i en automat. Det bliver et system, hvor vi på tværs af kommunegrænser kan få godkendt bygningstyper for brandsikkerhed og statiske beregninger. Det er også et forsøg på at billiggøre byggeriet uden at gå på kompromis med sikkerheden”, siger Michael H Nielsen til magasinet BygTek.

Har besnakket Dansk Folkeparti

”Det er et opgør med den nye og moderniserede byggesagsbehandling, som Dansk Folkeparti selv stemte for. Det lugter lidt af, at Danske Beredskaber har været dygtige til at besnakke Dansk Folkeparti og få dem til at fremlægge det forslag, som beredskaberne selv har ønsket og henvendt sig til ministeren om”, siger Michael H. Nielsen til BygTek.

Michael H. Nielsen peger i stedet på, at certificerede brandrådgivere og certificerede statikrådgivere skal godkende byggerier.

Store forskelle på trafikulykker i landets politikredse

sön, 11/11/2018 - 22:00

Færre kommer til skade eller mister livet på de danske veje, men i tre politikredse er udviklingen en anden. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet om trafikulykker i landets 12 politikredse. Ifølge rapporten har der på landsplan har der fra 2013 til 2017 været et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken på 7 pct.

De fleste politikredse følger denne udvikling, men i Østjylland, på Københavns Vestegn og på Sydsjælland og Lolland Falster er det gået den anden vej. Her har der været stigninger i antallet af dræbte og tilskadekomne.

I Østjylland er antallet af tilskadekomne steget med 24 pct. på fem år, så der i 2017 var 393 tilskadekomne i trafikken på de østjyske veje. På Københavns Vestegn er antallet af dræbte steget fra fire dræbte i trafikken i 2013 til 12 dræbte i 2017. Og på Sydsjælland og Lolland Falster er antallet af tilskadekomne i trafikken steget med 24 pct., mens antallet af dræbte er steget fra ni dræbte i 2013 til 17 dræbte i 2017.

Færrest dræbte i Nordsjælland

I forhold til indbyggertallet er Nordsjælland den politikreds, hvor færrest personer mistede livet eller kom til skade i en trafikulykke i 2017, mens antallet er størst i Nordjylland.

Til trods for at Nordjyllands politikreds har flest dræbte og tilskadekomne i trafikken pr. indbyggere i 2017, er antallet faktisk faldet en del siden sidste år. Især antallet af dræbte er faldet markant fra 28 dræbte i 2016 til 11 dræbte i 2017.

Se hele rapporten her​.

Slut med Falck-Huset og Falck-Gården

sön, 11/11/2018 - 19:00

Snart er det slut med to af Falcks ikoniske hovedkontorer. I København er Falck efter 56 år flyttet fra Falck-Huset på Polititorvet, og i stedet samles Falcks administration i nye lokaler i den sydvestlige del af København. I Aarhus gør Falck tilsvarende klar til at fraflytte Falck-Gården på Trindsøvej, hvor Falck siden 1966 har haft station og hovedkontor for en del af redningskorpset.

Falcks hovedkontor ligger fremover på Sydhavnsgade 18 i det sydvestlige København. Her har dele af Falcks administration også hidtil haft lokaler, men nu er Falck-Huset på Polititorvet blevet nedlagt, hvorefter aktiviteterne er flyttet til Sydhavnsgade.

Falck-Huset blev taget i brug i 1962 som kombineret hovedkontor, vagtcentral og redningsstation. Ved en større omlægning af Falcks københavnske stationsstruktur i 1993 blev redningsstationen nedlagt og lokalerne inddraget til administration. Men i maj fortalte Falcks koncernchef, Jakob Riis, så om planerne om at nedlægge Falck-Huset.

I Aarhus har Falck i mange år haft hovedkontoret for dele af redningskorpset placeret på Falck-Gården på Trindsøvej, der siden den oprindelige indvielse i 1966 er udbygget en række gange. Efter at Falck har mistet brandslukningen i området og har centraliseret autohjælpsaktiviteterne, er lokalerne imidlertid blevet for store, og derfor er Falck-Gården sat til salg. I stedet vil Falck leje nye lokaler til den tilbageværende administration og ambulanceberedskabet.

Opfordrer udvalg til at bruge 3 mio. kr. på forskning i brandfolks arbejdsmiljø

sön, 11/11/2018 - 11:00

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har i et brev til Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg under Arbejdsmiljøforskningsfonden opfordret udvalget til at afsætte op til 3 mio. kr. til forskning i brandfolks arbejdsmiljø. Forskningen kan bl.a. afdække, hvilke interventioner der kan reducere påvirkningen fra sod og brænderøgspartikler mv.

Ministerens brev er et led i udmøntningen af den aftale, der i september blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om brandfolks arbejdsmiljø. Af aftalen fremgår det således, at aftalepartierne er enige om, at opfølgende forskning på området bør prioriteres og søges finansieret gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden.

”Det er min forventning, at fonden vil efterspørge ansøgninger herom i forbindelse med fondens ansøgningsrunde i foråret 2019”, oplyser Troels Lund Poulsen.

Dom stadfæstet: Redningsgruppens chef skal fire år i fængsel

lör, 10/11/2018 - 13:00

Chefen for den konkursramte virksomhed Redningsgruppen, den 46-årige Henrik Kalmer, skal fire år i fængsel. Det slår Østre Landsret fast i en ny dom, der stadfæster den straf, som Henrik Kalmer sidste år fik i byretten. Han er blevet fundet skyldig i en særlig grov form for skyldnersvig, dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig.

Henrik Kalmer var stifter, direktør og bestyrelsesmedlem med den bestemmende indflydelse på driften i en række selskaber, der alle gik konkurs. Efterfølgende blev han ved byretten i Odense dømt for groft skyldnersvig, groft bedrageri, groft mandatsvig, groft dokumentfalsk og grov overtrædelse af bogføringsloven og reglerne om kapitaltilførsel og anvendelse af en juridisk persons midler.

Med mindre justeringer har Østre Landsret fundet Henrik Kalmer skyldig i samme omfang som byretten. Landsretten har fundet, at kreditorerne i de konkursramte selskaber led eller var i væsentlig risiko for at lide formuetab, og at beløbet er på ikke under 50 mio. kr. Endvidere var landsretten enig i byrettens strafudmåling og i, at Henrik Kalmer indtil videre skal frakendes retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Havde store ambitioner

Redningsgruppen blev etableret i 2011 under navnet Dansk Redningskorps, men skiftede senere navn til Redningskorps Danmark og derefter Redningsgruppen. Dengang var ambitionerne store, og Redningsgruppen med Henrik Kalmer i spidsen bebudede, at man ville blive en stor aktør indenfor både brandslukning, ambulancekørsel, sygetransport og autohjælp. I praksis viste der sig imidlertid at være langt mellem succeshistorierne for Redningsgruppen, der tabte de offentlige udbud, som selskabet deltog i.

Et lovende samarbejde med den store norske autohjælpsaktør Viking brød efter få måneder sammen – og resulterede i en usædvanlig og offentlig krig mellem de to selskaber, hvor Vikings koncernchef betegnede Redningsgruppen som useriøse. ”Det har været et forfærdeligt selskab at have med at gøre. Det her er en helt utrolig sag. Det er et lillebitte selskab med store økonomiske problemer, de har et dundrende underskud, og manden bag selskabet har flere konkurser bag sig”, sagde Viking-koncernchef Hans Petter Semmelmann i 2012. Vking har efterfølgende selv etableret sig i Danmark.

Ifølge Redningsgruppen selv havde virksomheden 41 stationer, men i 2014 var det slut – her blev det sidste af de ca. 13 selskaber, som var blevet oprettet, taget under konkursbehandling.

Falck genvinder tre amerikanske ambulancekontrakter

tors, 08/11/2018 - 18:00

Amerikanske Care Ambulance, som er en del af Falck, har genvundet kontrakter med byerne Westminster, Fullerton og Costa Mesa i Orange County. Dermed vil 350.000 borgere i det sydlige Californien også i fremtiden se ambulancer fra Care Ambulance på vejene og få fat i medarbejdere fra Care Ambulance, når de ringer til alarmnummeret 911.

Kontrakterne i Westminster og Costa Mesa er begge vundet i åbent udbud og løber i fem år fra nu. Kontrakten i Fullerton er en to-årig forlængelse af en kontrakt, som bliver sendt i udbud i 2020. I alt vil 50 medarbejdere og 10 ambulancer yde hjælp fra otte stationer fordelt over de tre byer.

“Vi er meget glade for, at vi kan fortsætte med at yde en stabil ambulance-tjeneste til borgerne i Westminster, Fullerton og Costa Mesa. Orange County er vores hjemmebane, og vi har været her siden 1969”, fortæller Troy Hagen, der er Regional Managing Director i Falck Ambulance i Californien.

Falck opererer i 73 byer i Orange County og Los Angeles County, hvor redningskoncernen servicerer mere end 5 mio. californiere.

Mange blodpropper kan opdages med ny målemetode i ambulancerne

tis, 06/11/2018 - 18:00

2.000 borgere i Region Hovedstaden bliver hvert år ramt af mindre blodpropper. Nu kan mange opdages allerede i ambulancen med en ny og forbedret målemetode. Ambulancepersonalet har i et halvt år brugt den nye metode, der måler blodets indhold af troponin, der er et hjerteenzym, som frigives til blodet, når hjertemusklen har iltmangel.

Ved at være i on-line kontakt med førende kardiologer på Rigshospitalet får ambulancepersonalet straks en lægefaglig vurdering – og kan køre patienten til det nærmeste hospital med en hjerte-kar-afdeling.

Den nye blodprøveanalyse måler stoffet troponin i blodet. Prøven tages fra en blodåre og analyseres i ambulancen på alle patienter med brystsmerter eller pludselig opstået åndenød (uden kendt lungesygdom). Analysen tager ca. 15 minutter.

Hvis prøven er positiv, det vil sige mere end 40 ng/time, og der mistænkes en mindre blodprop, vil ambulancen konferere patienten med kardiologisk vagthavende på Rigshospitalet. Det sker med henblik på en visitation til enten Gentofte Hospital eller Rigshospitalet for at få lavet en nærmere hjerteundersøgelse. Er prøven negativ, vil patienten blive kørt til nærmeste akuthospital til videre undersøgelse.

Tager ca. 50 prøver om dagen

I Region Hovedstaden får ca. 3.400 borgere hvert år blodprop i hjertet, heraf ca. 2.000 mindre blodpropper. Ca. 50 gange dagligt får borgere i Region Hovedstaden taget den nye blodprøveanalyse i ambulancen.

”Det er er tidskritisk tilstand at have en mulig blodprop i hjertet, og derfor er det til gavn for patienterne hurtigt at blive undersøgt og behandlet på en specialiseret afdeling. Den nye blodprøve gør, at vi kan visitere de hjertepatienter, der har gavn af en kateter-undersøgelse til rette hospital første gang, i stedet for at flytte dem senere i forløbet”, fortæller Charlotte Barfod, der er konstitueret enhedschef i Region Hovedstadens Akutberedskab.

”Der er flere fordele ved at patienten kan sendes direkte til os eller et andet hospital, hvor de kan blive undersøgt og behandlet inden for kort tid. Det betyder, udover at patienterne undgår overflytninger mellem hospitaler, også at de hurtigere kan udskrives og komme hjem til deres egen hverdag”, siger overlæge på Hjerteafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, Mette Gitz Charlot.

Gode erfaringer fra Midtjylland

Den nye målemetode er en del af et forskningsprojekt i Region Hovedstaden med tidlig diagnostik af blodprop i hjertet ved blodprøveanalyse præhospitalt. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem flere regioner, og det er støttet af Hjerteforeningen.

Metoden er afprøvet i Region Midtjylland, og foreløbige resultater derfra viser, at ud over en hurtigere behandling opnår patienterne også kortere indlæggelse. Det har i Region Midtjylland ført til en reduktion på i to sengedage pr. patient i gennemsnit.

Erfaringer fra Region Midtjylland viser desuden, at ca. 45 procent af patienterne med mindre blodprop i hjertet kan identificeres med testen. De kan ikke ses på en EKG-undersøgelse, der måler hjertets elektriske impulser. Patienter med større blodpropper i hjertet bliver sendt til hospitalerne som hidtil.

Den nye metode til måling betyder, at hjertepatienter skal køres længere med Region Hovedstadens Akutberedskab. F.eks. skal en borger fra Humlebæk, der er ramt af en mindre blodprop, ikke længere køres til Nordsjællands Hospital, men derimod til Gentofte Hospital, fordi patienterne med hjerte-kar-sygdomme skal opereres der.

Færre blinde alarmer og ny vagtcentral presser brandvæsens økonomi

mån, 05/11/2018 - 20:00

Økonomien i Østsjællands Beredskab er på få måneder blevet yderligere forværret, og det fælleskommunale brandvæsen forventer nu, at hullet i kassen i år ender på 10,8 mio. kr. Det er 1,2 mio. kr. værre end for bare få måneder siden. Ironisk nok er årsagen blandt andet, at der kommer færre blinde alarmer. Men også problemer med implementeringen af en ny vagtcentral koster ekstra.

Østsjællands Beredskab havde egentlig budgetteret med et overskud på 9,8 mio. kr. i år, men nu forventer beredskabet i stedet et underskud på 1 mio. kr. Det er en forværring på 1,2 mio. kr. siden sidste status for bare få måneder siden.

En væsentlig årsag er, at beredskabets dialog og rådgivningen i forbindelse med det forebyggende arbejde har en positiv virkning på antallet af blinde ABA-alarmer. Men da gebyrer fra udrykningerne til blinde alarmer samtidig er en væsentlig indtægtskilde, betyder de færre udrykninger, at der vil mangle 1,4 mio. kr. i beredskabets kasse.

Midlertidige løsninger på ny vagtcentral

En anden udfordring er knyttet til implementeringen af Østsjællands Beredskabs nye vagtcentral, der er placeret hos Hovedstadens Beredskab. Her arbejder man fortsat med midlertidige løsninger, og det har givet ekstraudgifter til løn, varekøb og tjenesteydelser i størrelsesordenen 0,6 mio. kr.

Desuden har beredskabskommissionen besluttet at anvende ekstern bistand til at afklare konsekvenser af, at beredskabets forslag til ny risikobaseret dimensionering ikke er godkendt i alle kommuner. Der forventes en merudgift hertil på 0,5 mio. kr. Den manglende godkendelse har også ført til, at kontrakten med Falck i Køge Kommune er blevet midlertidigt forlænget i 13 måneder, men det har udløst en prisstigning på 1,6 mio. kr. fra Falck.

Storbrand i lagerbygning i Tølløse

lör, 03/11/2018 - 18:00

I sidste weekend blev en større industribygning i Tølløse hærget af en voldsom brand. Søndag kl. 03.02 indløb der melding om bygningsbrand på Tølløsevej i Tølløse, og da de første brandfolk ankom, havde ilden allerede godt fat i en stor lagerhal, og der blev hurtigt rekvireret assistance fra Holbæk og Hvalsø.

Både lagerhallens tag og vægge var beklædt med stålplader, hvilket besværliggjorde slukningsarbejdet. Trods store mængder vand og en ihærdig indsats, kunne brandfolkene ikke forhindre brandspredning til yderligere en lagerbygning.

Ilden gik gennem taget på bygningen, som kort efter var totalt overtændt. Den sidste lagerbygning var også i stor fare for at ryge med, men det lykkedes dog brandvæsnet at forhindre yderligere spredning.

Brandfolkene måtte skære sig vej igennem taget med både kapsav og skæreslukker for at forhindre ilden i at løbe videre. Her var dronen igen et godt arbejdsredskab til at lokalisere ilden og sætte ind de rigtige steder.

Branden var nedkæmpet omkring kl. 07.30, men herefter ventede det omfattende efterslukningsarbejde, som først var færdigt sidst på søndagen.

Indsatte styrker
  • Tølløse med sprøjte og tankvogn
  • Holbæk med ISL, sprøjte, tankvogn, og redningslift
  • Hvalsø med ISL, sprøjte og tankvogn
  • Kirke Hyllinge med tankvogn
  • Sorø med redningslift
  • Mørkøv med tankvogn
  • Asnæs med tankvogn
  • Nykøbing Sj. med tankvogn og mobilt vandkar
  • Høje Taastrup med redningslift
  • De frivillige med droneberedskab, sprøjte, slangetender, luftfyldestation og forplejning
  • Beredskabsstyrelsen Sjælland med sprøjte, tankvogn, redningskran, højtrykskompressor og kommunikationsvogn
  • Politi med ISL og patrulje.

Foto og oplysninger: Morten Sundgaard, Skadestedsfotograf.dk

Vil have Folketinget til at flytte ansvaret for brandsikkerhed til brandvæsenerne

lör, 03/11/2018 - 11:00

Det skal være brandvæsenerne og ikke de kommunale bygningsmyndigheder, som har myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger. Det mener Dansk Folkeparti, som nu har fremsat et beslutningsforslag, der skal behandles i Folketinget. Forslaget vil pålægge regeringen at fremsætte lovforslag eller foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter.

I beslutningsforslaget, der netop er blevet fremsat, henviser Dansk Folkeparti til branden på et plejehjem i Allingåbro på Djursland i august – en brand, der krævede tre dødsofre blandt plejehjemmets beboere. Den tragiske hændelse har i medierne skabt fornyet fokus på, hvordan der sikres tilstrækkelig brandsikkerhed i bygninger i Danmark, uanset om der er tale om private eller offentlige bygninger, institutioner eller virksomheder.

”Danske Beredskaber har i forlængelse af den forfærdelige brand rettet henvendelse til såvel Folketinget som regeringen og gjort opmærksom på, at myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger udgør et problem. I Danske Beredskabers åbne brev henledes opmærksomheden på, at de fleste kommunale beredskaber, der bl.a. har ansvaret for brandslukning og brandsyn, siden den 1. januar 2016 har været udskilt i selvstændige enheder, som er juridisk uafhængige af den enkelte kommune. Det er imidlertid den enkelte kommunes bygningsmyndighed, der har myndighedsansvaret for at godkende nybyggeri og renoveringer og herunder også for brandsikkerheden i bygningen”, skriver Dansk Folkeparti.

Brandvæsenernes specialviden udnyttes ikke

”Der er ingen grund til at betvivle, at bygningsmyndighederne udøver deres myndighedsansvar på bedste vis, men når det handler om brandsikkerhed, er der som regel behov for specialviden, som det naturligvis kan være vanskeligt for en bygningsmyndighed at besidde. Bygningsmyndigheden kan ganske vist inddrage beredskabet, hvis den skønner, at det kan være en fordel, men der er ingen pligt til det, og det sker ikke konsekvent i alle sager. Dermed udnyttes beredskabets specialviden om brandsikring ikke, og beredskaberne får ikke kendskab til de løsninger, der vælges i de enkelte sager”, fortsætter partiet.

Dansk Folkeparti henviser videre til, at beredskabet kun kan påse og påtale, om den daglige brug af bygningen lever op til kravene i forhold til brandsikkerhed, men selve bygningens indretning og udformning, og eventuelle dispensationer fra reglerne, er sket efter sagsbehandling hos bygningsmyndigheden.

Danske Beredskaber peger derfor i deres åbne brev på, at der kan skabes en mere brandsikringsfokuseret sagsbehandling, hvis der indføres en lovhjemmel til at gøre det muligt at henlægge visse af bygningsmyndighedernes beføjelser og pligter om sagsbehandling af netop brandsikring til det lokale beredskab.

Danske Beredskaber henviser i den forbindelse til, at tilsvarende hjemler, med mulighed for at overføre kompetence, allerede er indført i lov om havmiljø, lov om beskyttelsesrum og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, og at der således ikke er tale om en ukendt konstruktion.

Kan ikke sidde anbefaling overhørig

”Forslagsstillerne mener, at her er tale om et anliggende, som er alt for alvorligt til, at Folketinget kan sidde anbefalingen overhørig. Brandsikkerhed handler om liv og død, hvilket den tragiske brand i Allingåbro viste. Én brand med dødsofre er én brand for meget. Derfor foreslås det, at regeringen skal tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer, så myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger overdrages til de kommunale beredskaber – det vil i praksis sige til de kommunale beredskabskommissioner. Hermed samles viden, forebyggende arbejde og i yderste konsekvens den operative indsats der, hvor den største ekspertise på brandsikkerhedsområdet findes. Det vil være til gavn for brandsikkerheden i Danmark, så vi kan undgå en ny tragisk dødsbrand”, slutter forslaget.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår beslutningsforslaget skal behandles i Folketingssalen.

55 nye udrykningskøretøjer til Kriminalforsorgen

tors, 01/11/2018 - 20:30

I dag er det politiet, som står for at transportere arrestanter, men fra årsskiftet overtager Kriminalforsorgen opgaven. Derfor har Kriminalforsorgen nu modtaget 55 nye køretøjer.  Alle de nye køretøjer er udstyret med udrykningssignaler. Det skyldes, at kriminalforsorgen i 2014 blev omfattet af muligheden for udrykningskørsel.

Som en del af den politiske flerårsaftale 2018-2021 overtager kriminalforsorgen den 1. januar 2019 politiets opgave med at transportere arrestanter, og den opgave kræver nye køretøjer.

Der er i alt bestilt 55 køretøjer, som skal fordeles på de tre transportenheder i Kolding, Hobro og København. 24 af køretøjerne er af mærket VW Caravelle. De kan transportere flere arrestanter ad gangen i et sikret passagerrum med tonede ruder.

De resterende 31 køretøjer, der netop er ankommet, er af mærket VW Touran. Touran-modellen kan også transportere flere arrestanter ad gangen i et sikret passagerum.

Designet af de specielle køretøjer er gennemført med hjælp fra Transportenheden i København (DCA), som gennem flere år har opbygget stor erfaring med at køre indsatte. Det betyder blandt andet, at der ud over sikkerheden også er tænkt arbejdsmiljø ind i indretningen af køretøjerne. Der er eksempelvis installeret skridsikre gulve i køretøjerne, som er nemme at gøre rene.

Udrykningsmonterede køretøjer

Alle de nye køretøjer er udstyret med udrykningssignaler. Det skyldes, at Kriminalforsorgen i 2014 blev omfattet af muligheden for udrykningskørsel, som tidligere primært har været forbeholdt beredskabet og politiet.

Kriminalforsorgen har mulighed for udrykning, hvis det af ”tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn” skønnes nødvendigt i forbindelse med transporten af arrestanter og indsatte.

De betjente, som skal kunne køre udrykningskørsel, har fået ekstra køreuddannelse, både af hensyn til personale, arrestanter og øvrige trafikanter. Udrykningskørsel er desuden en central del af kriminalforsorgens nye uddannelse for transport- og bevogtningsbetjente, ligesom de faste fængselsbetjente, som enten allerede er ansat eller netop er blevet ansat, bliver uddannet i at kunne køre udrykningskørsel.

Region Nordjylland hjemtager akutlægebiler og akutbiler

ons, 31/10/2018 - 12:00

De ni akutlægebiler og akutbiler i Region Nordjylland skal fra 1. januar 2020 drives af regionen selv. I dag varetages driften af Falck, men regionen har besluttet at hjemtage opgaven, da man vurderer, at det vil give en øget fleksibilitet i den daglig drift, særligt i forhold til at afsøge nye udviklingsmuligheder for en endnu tættere integration af regionens akutte tilbud. Samtidig venter regionen, at de årlige udgifter falder med små 3 mio. kr.

Regionsrådet i Reigon Nordjylland besluttede tirsdag at hjemtage driften af to akutlægebiler, fem paramedicinerbiler og to akutbiler med baser i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Brovst, Farsø, Hobro, Hals og Skagen. Det sker, efter Region Nordjylland har haft driften af enhederne i udbud. Opgaven har hidtil været varetaget af Falck, og hjemtagningen vil ske ved årsskiftet 2019/2020. Driften af ambulanceberedskabet og den liggende sygetransport vil fortsat blive varetaget af Falck.

Det er et flertal i regionsrådet, som efter at have set evalueringen af de indkomne tilbud på opgaven og sammenholdt disse med en internt og eksternt gennemført kontrolberegning har valgt at benytte sig af muligheden for at annullere udbuddet og hjemtage opgaven til regional drift.

Ikke utilfredse med Falck

“Det præhospitale område er i en rivende udvikling, og det selv at blive driftsherre vil give os en fleksibilitet i daglig drift – særligt i forhold til at afsøge nye udviklingsmuligheder for en endnu tættere integration af regionens akutte tilbud. Beslutningen bunder således ikke i utilfredshed med Falck, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde om ambulancedriften”, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Regional drift af de øvrige præhospitale enheder vil blandt andet give en række nye muligheder i den præhospitale organisation, fremhæver Mogens Ove Madsen, der er formand for regionens Akut- og Praksisudvalg.

“Når vi selv ansætter paramedicinere til driften af de præhospitale enheder, får vi en ny type medarbejdere ind i den Præhospitale Virksomhed og i Region Nordjyllands akutte setup. Som del af organisationen vil de kunne bidrage med deres faglighed til kvalitetsudvikling og til videreudvikling af nye tilbud på området”, siger han og nævner samtidig, at regionens egne kontrolberegninger gør det rentabelt at hjemtage opgaven – også som et stimulerende initiativ på et marked præget af monopollignende forhold. I 2017 var de samlede udgifter for enhederne således ca. 30,4 mio. kr., mens den regionale drift forventes at koste 27,6 mio. kr. om året.

Region Hovedstaden, Region Syddanmark og snart også Region Midtjylland driver i dag helt eller delvist deres egne præhospitale enheder og har positive erfaringer med opgaven.

Vil oprette akutlægebil som erstatning for tre akutbiler

ons, 31/10/2018 - 06:00

Region Midtjylland vil fortsat nedlægge de sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm. Men i stedet vil regionen nu oprette en ny akutlægebil, der skal placeres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og så skal en ambulance i Skive opgraderes, så den bemandes med en paramediciner – eller måske en anæstesisygeplejerske.

Ændringen i det præhospitale beredskab er en udløber af regionens budgetforhandlinger, hvor der er blevet gennemført en faglig analyse af den fremskudte præhospitale indsats.

Analysen anbefaler, at de sygeplejebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges. I forlængelse heraf anbefales det at opgradere ambulancer i Skive, Ringkøbing og Tarm til paramedicinerbemandede ambulancer samt at der etableres en døgndækkende ambulance i Videbæk og at den døgndækkende ambulance i Herning ændres til dagambulance.

Det ville samlet set give en besparelse på 8,7 mio. kr. om året.

Politikerne underkender analyse

Politikerne ser imidlertid ud til at underkende den faglige analyses anbefalinger.

De har således bedt regionens embedsmænd om at arbejde med en ny model, hvor de tre akutbiler fortsat nedlægges, men hvor der etableres en helt ny akutlægebil, som placeres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Samtidig skal en ambulance i Skive opgraderes til en ambulance bemandet med paramediciner eller anæstesisygeplejerske.

Med den nye model er der ikke længere penge til en ambulance i Videbæk, og den samlede besparelse ventes reduceret til 7 mio. kr., som skal anvendes til ”økonomisk konsolidering”.

Lejre Kommune overvejer at forlade Vestsjællands Brandvæsen

mån, 29/10/2018 - 10:00

Politikerne i Lejre Kommune accepterer formentlig, at den nye dimensioneringsplan for det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen resulterer i stigende udgifter og faldende serviceniveau. Men et enigt økonomiudvalg i kommunen vil have embedsmændene til at fremlægge en komplet plan for, hvordan Lejre Kommune kan genetablere sit eget brandvæsen.

På tirsdag skal byrådet i Lejre Kommune tage stilling til den nye plan for risikobaseret dimensionering af Vestsjællands Brandvæsen. Planen indebærer ikke forbedringer for Lejre Kommune, der i stedet vil skulle betale ekstra, hvis det nuværende beredskab med redning på fjord og hav skal opretholdes – det er nemlig ikke lovpligtigt, og derfor ønsker Vestsjællands Brandvæsen at spare det væk.

Det ventes, at dimensioneringsplanen vedtages i Lejres byråd.

Men ikke mindst udsigten til, at der i fremtiden kan ske en lukning af brandstationen i Kirke Hyllinge – som måske skal sammenlægges med brandstationen i Skibby – har fået et enigt økonomiudvalg i Lejre Kommune til at beslutte, at den kommunale administration skal udarbejde et oplæg til metode, tidsplan og økonomi for undersøgelse af, hvad det vil koste, hvis Lejre Kommune vil genetablere sit eget beredskab.

Sidor