Besök: idag 617, vecka 4.141, månad 24.961  förra: dagen 1.613, veckan 11.471, månaden 38.609
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 16 minuter 36 sekunder sedan

Omkommet brandmand bisættes: Alle brandstationer flager på halv mandag

sön, 29/07/2018 - 21:00

Mandag bisættes deltidsbrandmand Ole H. Pedersen fra Østjyllands Brandvæsens station i Hørning, der i forrige uge omkom ved en tragisk ulykke. I den anledning flager alle landets brandstationer på halv stang, indtil bisættelsen er afsluttet kl. 14. Derefter flages på hel stang resten af dagen.

Den 41-årige Ole H. Pedersen mistede livet ved en tragisk ulykke under en større markbrand den 19. juli 2018. Under slukningsarbejdet bakkede en af brandvæsenets tankvogne ulykkeligvis bakkede hen over brandmanden, og hans liv stod ikke til at redde.

Bisættelsen finder sted mandag den 30. juli 2018 kl. 13.30 fra Vestre Store Kapel i Aarhus. Efter ceremonien i kapellet afholdes der mindehøjtidelighed i remissen på brandstationen i Ny Munkegade.

Danske Beredskaber oplyser, at alle landets beredskaber og brandstationer flager på halv stang, indtil bisættelsen er afsluttet kl. 14, hvorefter der flages på hel stang resten af dagen.

Indsatsledervogn udbrændte under markbrand

fre, 27/07/2018 - 21:00

En markbrand ved Hjørring resulterede fredag i, at en indsatsledervogn fra Nordjyllands Beredskab gik tabt. Indsatsledervogn var blevet parkeret på en stubmark, og dens katalysator startede en ny markbrand – der altså også gik ud over indsatsledervognen. Hjørring har ellers været med til at investere i plakater, der advarer mod at parkere på et underlag, der kan brænde.

Nordjyllands Beredskab blev ved middagstid fredag kaldt til en markbrand på Øster Thirupvej øst for Hjørring. Der var tale om en kraftig brand, og røgen drev ind over motorvej E39, som måtte spærres i begge retninger.

Ved indsatslederens ankomst parkerede han på en stubmark og løb ud for at få sig et overblik over branden. Men da han kort efter kastede et blik tilbage, stod indsatsledervognen i flammer. Vognens brandvarme katalysator havde nemlig startet endnu en brand på den knastørre mark, oplyser DR Nyheder.

”Jeg ved det jo godt. Når man kører ind over en mark i disse tider, så er der risiko for brand. Hvis jeg nu ikke havde lavet det nummer her, så havde jeg nok hurtigere fået overblik, og så havde vi fået slukket branden hurtigere”, siger indsatsleder Jesper Ludvigsen til DR Nyheder.

Branden var slukket efter en times tid.

Plakater advarer bilejere

I den aktuelle tørke kan en varm bil parkeret i naturen hurtigt starte en naturbrand. Derfor har tre kommuner i Nordjylland – Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt kommuner – da også valgt at sætte advarselsplakater op. Plakaterne advarer på dansk, engelsk og tysk mod, at man parkerer sin bil på et underlag, der kan brænde.

”Hvis folk bliver advaret, er der større chance for, at de ikke parkerer biler på tørt græs og i rabattens kant. Vi har rigtig mange turister og sommerhuse her i Nordjylland, og jeg tør da slet ikke tænke på, hvis en brand fik fat i et sommerhusområde”, fortæller Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), som også er formand for Nordjyllands Beredskab.

De tre kommuner bruger 70-80.000 kroner på plakaterne, der er trykt i 2.000 eksemplarer.

Flyvevåbnets brandkøretøjer brudt sammen – frygter de bryder i brand

tors, 26/07/2018 - 19:45

To crashtendere fra Flyvestation Aalborg blev torsdag indsat i forbindelse med den voldsomme naturbrand ved Lille Vildmose. Men nu er de to køretøjer tilsyneladende brudt sammen, fordi hydraulikslanger og andre vitale dele på undersiden af køretøjerne er smeltet. Brandfolkene frygter at køretøjerne skal bryde i brand, så en kranvogn fra Forsvaret skal søge at bjerge de 30 tons tunge køretøjer.

Det er Ekstra Bladet, som beretter, at de to crashtendere er blevet sat totalt ud af spillet ved den store brand i Lille Vildmose sydøst for Aalborg.

De to crashtenders fra Flyvestation Aalborg, der hver vejer op mod 30 tons, er gået i stå på det brandhærgede område, hvor ilden ulmer i højmosens lag af spagnum i lommer under jorden. Ifølge avisen frygter indsatsledelsen, at køretøjerne skal bryde i brand, og derfor er der nu sat en redningsaktion i gang. Forsvaret har således sendt et stort bjergningskøretøj til stedet for at komme crashtenderne til undsætning.

Ifølge Ekstra Bladet har varmen fra den 4-500 grader varme jordoverflade fået hydraulikslanger og andre vitale dele på undersiden af køretøjerne til at smelte, så de ikke kan køre en meter. I øjeblikket forsøger brandfolk at pøse vand ind under brandbilerne for at køle dem ned.

En tredje crashtender, der ankom midt på eftermiddagen, er fortsat intakt.

Vanskeligt at skaffe nok vand til kæmpe naturbrand ved Lille Vildmose

tors, 26/07/2018 - 14:00

De nordjyske brandfolk arbejder hårdt på sikre, at en stor naturbrand ved Lille Vildmose ikke spreder sig. Overflade-branden er slukket, men jordbunden består af spagnum, og området er meget tørt, og derfor ulmer det i undergrunden. Dermed består hovedindsatsen lige nu i at få tilstrækkeligt med vand frem til slukningsarbejdet, og her er der bl.a. gravet en kanal.

Beredskaberne har indsat store styrker og slukningsmateriel i området omkring Dokkedal nær Storvorde, og de arbejder lige nu flere steder i området. Det oplyser Nordjyllands Politi, der varetager den koordinerende indsatsledelse.

Laver nye brandbælter

Hovedopgaven for myndighederne består lige nu i at minimere risikoen for, at branden spreder sig. Det sker bl.a. ved at tilføre vand fra havet, og som led heri er der gravet en kanal for at sikre vandforsyningen. Desuden er markerne omkring brandområdet høstes for at fjerne brandbart materiale, ligesom der harves brandbælter.

Der er ifølge politiet ingen mennesker i farezonen i øjeblikket, men trafikken i området er påvirket, da Hjemmeværnet er rekvireret til at foretage afspærringer og trafikkontrol. Kystvejen er fortsat spærret for færdsel, men beboere i området kan passere Hjemmeværnets afspærringer, hvis de kører forsigtigt og langsomt. Andre trafikanter kan ikke køre igennem afspærringen.

Landmænd skal have beredskab

De nordjyske myndigheder advarer generelt om, at det er meget tørt overalt, og de henstiller særligt til, at man udviser ekstra påpasselighed som landmand, hvis man skal i gang med høste – så skal man have vand klar og gerne en ekstra traktor med plov eller harve, så man selv kan gå i gang med at lave brandbælter, hvis det går galt.

På Politigården i Aalborg har man indkaldt beredskabsrepræsentanter i den lokale operative stab. Herfra overvåger man kontinuerligt indsatsen, så man er klar til at gribe ind med de fornødne midler, hvis situationen udvikler sig.

Bistanden til Sverige svækker ikke det hjemlige beredskab

tors, 26/07/2018 - 12:00

Selv om de danske beredskaber i øjeblikket rykker ud til ca. 30 naturbrande i døgnet, så er det ikke et problem, at et større antal brandfolk er sendt til Sverige for at bistå med slukningen af skovbrande. Det understreger Danske Beredskaber, som henviser til, at der kun er sendt ca. 60 brandfolk til Sverige – og at de primært er frivillige fra de danske beredskaber.

Antallet af naturbrande er i år eksploderet. Normalt køres der ca. 1.200 gange til denne type brand på et helt år. I juli i år alene er der allerede nu registreret over 800, og i juni var der 449. Aktuelt kører beredskabet over 30 gange dagligt til naturbrand.

De mange naturbrande, og senest den store mosebrand i Nordjylland, har ført til spørgsmål om, hvorvidt det hjemlige danske beredskab stadig kan mønstre fuld bemanding, når der samtidig er udsendt folk til hjælp i Sverige.

Ingen forringelse af beredskabet

”Jeg kan helt entydigt slå fast, at den danske hjælp til Sverige ikke på nogen måde betyder, at det hjemlige primærberedskab bliver forringet i forhold til mandskab og dimensionering”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber.

”Vi har døgnet rundt ca. 1.800 mand på vagt over hele landet, og det er fuldstændig uændret i disse dage. Vi har en samlet styrke på ca. 9.000 mand at tage af i form af fuldtidsansatte, deltidsfolk og frivillige. At vi bidrager til Beredskabsstyrelsens indsats i Sverige med 60 mand fra det kommunale primærberedskab forringer derfor ikke det hjemlige akutberedskab, for de udsendte er taget af vores ’reservestyrke’, primært de frivillige fra de forskellige kommunale beredskaber. De frivillige vil typisk først blive indsat i større og længerevarende indsatser, og der er, som tallene viser, fortsat en stor reservestyrke at tage af i Danmark”, siger Bjarne Nigaard.

”Vi har travlt, og de, der er på vagt, bliver pressede. Men vi kan stadig finde afløsere. Det, der snarere bekymrer os, er om man med et eventuelt fremtidigt normalscenarie som denne sommer vil kunne blive ved med at klare tingene med den nuværende dimensionering og det nuværende materiel. Men det er en anden snak, om der i fremtiden skal flere mand på banen med andet udstyr, end spørgsmålet om der lige nu er folk nok at skifte ind. For det er der”, understreger Bjarne Nigaard.

Statsligt ansvar for indsatsen

Det er det enkelte beredskab, der foretager en vurdering af, hvem og hvor mange man kan tilbyde til Beredskabsstyrelsens indsats i Sverige. Enkelte beredskaber har ud fra de lokale forhold vurderet, at de ikke kan afgive folk fra reservegruppen. Danske Beredskaber har etableret en central koordinering af dette hos Østsjællands Beredskab, hvor de frivillige logistikfolk bidrager til at koordinere udsendelserne.

Alt materiel, der sendes til Sverige, er statsligt, ligesom de kommunale folk der deltager, tegner en midlertidig kontrakt med Beredskabsstyrelsen under indsatsen, og altså er under kommando af Beredskabsstyrelsen.

Udgifterne til udsendelserne afholdes ligeledes af Beredskabsstyrelsen.

Tørken får de danske myndigheder til at aktivere national operativ stab

ons, 25/07/2018 - 16:00

Det er en ny situation i Danmark med så lang tids tørke kombineret med hedebølge. Derfor har Rigspolitiet nu aktiveret NOST – National Operativ Stab. Desuden har beredskabsmyndighederne lavet en fælles udmelding om, hvor borgerne kan finde svar på deres spørgsmål om afbrændingsforbud, badevandskvalitet og forebyggelse af dehydrering.

DMI oplyser, at den hedebølge, som har ramt Danmark, ser ud til at fortsætte de kommende uger. Myndighederne følger den ekstraordinære vejrsituation tæt og er nu klar med en række råd og anvisninger til, hvordan man skal forholde sig i varmen.

”Det er en ny situation i Danmark med så lang tids tørke kombineret med hedebølge. Derfor har vi valgt at samle myndighederne og aktivere NOST, National Operativ Stab”, fortæller Per Jensen, som er vicepolitiinspektør i Rigspolitiet og stabschef i NOST.

”De danske myndigheder har fået mange henvendelser fra borgere, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig og hvilke regler, der gælder i de ekstraordinære vejrforhold. Derfor har vi sammen lavet en fælles udmelding, hvor borgerne kan finde svar på deres spørgsmål”, siger Per Jensen.

Her kan du finde oplysninger og svar på spørgsmål
  • Oversigt over afbrændingsforbud i de danske kommuner: www.brs.dk (Beredskabsstyrelsen)
  • Gode råd til at undgå hedeslag og dehydrering: www.sst.dk (Sundhedsstyrelsen)
  • Varme- og tørkesituationen udenfor Danmarks grænser: www.um.dk (Udenrigsministeriet), eller på appen ”Rejseklar” samt på Facebooksiden Udenrigsministeriets borgerservice.
  • Udvikling i det danske vejr – lokalt og på landsplan: dmi.dk (DMI). På www.meteoalarm.eu kan man se, om der er risiko for naturbrande i andre lande.
  • Informationer om badevandskvalitet: mst.dk (Miljøstyrelsen) – spørgsmål vedrørende drikkevand bedes rettet til det lokale vandselskab, evt. kommunen.
  • Råd til og regler for at undgå brand på naturoplevelser: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/pas-paa-ilden-i-naturen/  (Naturstyrelsen)

Falck vinder udbud af to tyske ambulancekontrakter

ons, 25/07/2018 - 13:00

Falck bliver den største ambulanceoperatør i Potsdam-Mittelmark-distriktet i Tyskland efter at have vundet to ambulancekontrakter i en europæisk udbudsrunde. Falcks 100 medarbejdere skal fremover køre ambulancer fra i alt otte stationer i distriktet – de første fire fra 1. oktober 2018 og de resterende fire fra 1. januar 2019.

Falck har drevet ambulancer i Potsdam-Mittelmark i en årrække. De nye kontrakterne løber i mindst fem år indtil december 2023, med mulighed for forlængelse endnu fem år frem til 2028.

”Vi er meget glade for, at vi har vundet de to kontrakter i Potsdam-Mittelmark og dermed er blevet den største ambulanceoperatør i distriktet”, siger Lars Tue Toftild, der er direktør for Falck i Tyskland.

Falck driver også ambulancer og akutbiler i en række andre tyske byer, bl.a. Köln, Bonn, Hamburg og Leipzig.

Omkommet brandmand bisættes mandag

tis, 24/07/2018 - 10:00

Deltidsbrandmand Ole H. Pedersen, der torsdag mistede livet under slukningen af en større markbrand, bliver mandag bisat fra Vestre Store Kapel i Aarhus. Efter ceremonien afholdes der mindehøjtidelighed på brandstationen i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Brandvæsen, der samtidig takker landets brandstationer for at have markere dødsfaldet med flagning på halv stang.

Beredskabsdirektør Lars Hviid fra Østjyllands Brandvæsen har i dag udsendt denne meddelelse til landets beredskaber:

”Kære kollegaer

Tusind tak for jeres mange hilsner og kondolencer i den svære tid efter den tragiske ulykke, hvor deltidsbrandmand Ole H. Pedersen mistede livet under slukning af en større markbrand torsdag d. 19. juli 2018.

Jeg vil ligeledes på vegne af Oles familie og alle kollegaer og medarbejdere ved Østjyllands Brandvæsen takke for den smukke gestus, da flagene på landets brandstationer fredag gik på halv til minde om og ære for Ole”.

Østjyllands Brandvæsen oplyser, at bisættelsen finder sted mandag den 30. juli 2018 kl. 13.30 fra Vestre Store Kapel i Aarhus. Efter ceremonien i kapellet afholdes der mindehøjtidelighed i remissen på brandstationen i Ny Munkegade.

Dansk indsats ved svenske skovbrande forlænges

mån, 23/07/2018 - 19:00

I Sverige kæmper myndighederne fortsat med omfattende skovbrande. Nu forlænges den danske hjælp med yderligere 14 dage. Brandfolk fra Beredskabsstyrelsen og flere kommunale redningsberedskaber har siden torsdag den 19. juli 2018 været indsat ved skovbrandene i Ljusdal nord for Stockholm.

På anmodning fra Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB), er den danske indsats nu blevet forlænget med yderligere 14 dage.

Aftalen med de svenske myndigheder er derfor foreløbigt, at de danske enheder fortsætter arbejdet frem til den 5. august 2018.

Frivillige fra hele landet

I alt er omkring 60 danske brandfolk involveret i indsatsen. De er tilknyttet alle Beredskabsstyrelsens centre samt Østsjællands Beredskab, Vestsjællands Beredskab, Lolland-Falster Brandvæsen, Beredskab og Sikkerhed Djursland, Randers og Favrskov, Hovedstadens Beredskab, Sydøstjyllands Brandvæsen og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Sent mandag aften vender dele af det første hold hjem til Danmark. Et afløsningshold blev afsendt søndag morgen, og dermed opretholdes bemandingsniveauet.

Nyt projekt: Unge i Beredskabet

sön, 22/07/2018 - 14:00

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ønsker at afsætte op til 6 mio. kr. til et nystartet projekt, der inddrager unge aktivt i det danske redningsberedskab. Ved at inddrage de unge, får de en bedre forståelse for den vigtige opgave, beredskabet udfører. Samtidig kan chikane og angreb på brandfolk i udsatte boligområder forhåbentlig nedbringes.

Pengene skal bruges på at støtte det nystartede projekt Unge i Beredskabet.

”Angreb som dem vi så nytårsaften, hvor brandfolk og politibetjente flere steder blev angrebet med fyrværkeri, er jo helt og aldeles uacceptable. Redningsberedskabet har gode erfaringer med at forebygge sådanne hændelser ved at inddrage unge i konstruktive fællesskaber. Det arbejde vil regeringen gerne støtte”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Bygger videre på tidligere projekt

Med Unge i Beredskabet bygger Danske Beredskaber, Falck og Beredskabsforbundet videre på de erfaringer og resultater, som er opnået med projektet Brandkadetter i Danmark.

Forsvarsministeriets tilskud på op til 6 mio. kr. til driften af sekretariatet for Unge i Beredskabet ventes givet for en treårig periode (2019-2021). Det vil fremgå af regeringens udspil til finansloven for 2019.

Derudover ønsker Velux Fonden at støtte projektet med 4,6 mio. kr.

Glæde hos initiativtagerne

”Vi er glade for, at Forsvarsministeriet har set værdien af det eksisterende projekt og besluttet at være med til at føre det videre i et nyt samlende projekt, som alle aktører inden for beredskabet står bag, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.

”Vi er virkeligt glade for, at uddannelsen af unge i beredskabet kan fortsætte. I vores arbejde oplever vi, at brandkadetter spiller en vigtig rolle som brandvæsnets ambassadører på en række brandsteder. Samtidig giver opgaven som brandkadetter dem selvtillid og ruster dem til at afslutte deres skoleuddannelse. For os handler det først og fremmest om at løse vores opgave på brandsteder, men vi er også virkeligt glade og stolte over at kunne hjælpe unge godt videre i livet”, fortæller Lars Vester, der er Executive Vice President i Falck Assistance.

”Brandkadetter i Danmark har været et fint projekt med et socialt sigte. I andre kommuner har man ungdomsbrandkorps eller såkaldte ildfluer, hvor formålet også er at rekruttere nye brandmænd til indsatsberedskabet og frivilligenheder, men med ’Unge i Beredskabet’ får vi et nyt sekretariat for både brandkadetter, ungdomsbrandkorps og andre ungeprojekter, hvor vi kan samle kræfterne og dele erfaringer og støtter op om alle former for unge i beredskaberne”, siger Niels Bonde Jensen, der er landschef i Beredskabsforbundet.

Sender endnu flere brandfolk til Sverige

fre, 20/07/2018 - 20:00

De svenske myndigheder kæmper stadig med de omfattende skovbrande, og svenskerne har nu bedt om, at Danmark forlænger og udvider de danske brandfolks hjælpeindsats. Søndag sender Beredskabsstyrelsen derfor yderligere to enheder med brandfolk mod Sverige. Den ene enhed afløser mandag dele af den oprindelige enhed, som torsdag blev indsat.

Den anden enhed er helt nyt mandskab med yderligere udstyr, som sendes afsted mod de hårdest ramte områder.

Begge enheder indsættes efter ønske fra de svenske myndigheder.

Frivillige fra styrelse, Hovedstaden og Østsjælland

Afløsningsenheden afsendes med bus fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene søndag morgen, mens den nye enhed med yderligere brandslukningskøretøjer afgår fra samme sted søndag eftermiddag.

Afløsningsenheden vil igen bestå af frivillige fra Hovedstadens Beredskab, Østsjællands Beredskab og Beredskabsstyrelsen. Sammensætningen af den nye enhed for så vidt angår mandskab og materiel er fredag eftermiddag ved at blive fastlagt, men også den vil være samme sat af frivillige fra de kommunale brandvæsener og Beredskabsstyrelsen.

Aftalen med de svenske myndigheder er foreløbigt, at de to danske enheder fortsætter arbejdet frem til slutningen af uge 30.

Brandstationer flager på halv stang efter brandmands tragiske død

fre, 20/07/2018 - 12:00

Det var den 41-årige deltidsbrandmand Ole H. Pedersen fra brandstationen i Hørning, der torsdag aften mistede livet ved en tragisk ulykke under en større markbrand. Det oplyser Østjyllands Brandvæsen. I anledning af Ole H. Pedersens død flages der i dag på halv stang på alle landets brandstationer.

Ulykken skete under slukningen af en større markbrand ved Galten, hvor en af brandvæsenets tankvogne ulykkeligvis bakkede hen over den 41-årige brandmand, der mistede livet.

”Det er med stor sorg, at Østjyllands Brandvæsen må meddele, at deltidsbrandmand Ole H. Pedersen fra Station Hørning, er afgået ved døde den 19. juli 2018 i forbindelse med en større indsats. Vores tanker går til Oles pårørende. Æret være hans minde”, skriver Østjyllands Brandvæsens direktør, Lars Hviid.

Danske Beredskaber oplyser, at landets brandstationer i dag flager på halv stang for at mindes den afdøde kollega.

Brandmand omkommet under markbrand: Blev kørt over af tankvogn

tors, 19/07/2018 - 21:00

Torsdag aften har en 41-årig brandmand mistet livet i forbindelse med en større markbrand ved Galten. Ifølge de foreløbige oplysninger blev brandmanden dræbt, da en tankvogn ved et uheld kørte over ham, mens den bakkede. Politiet og Arbejdstilsynet skal sammen med Østjyllands Brandvæsen undersøge de nærmere omstændigheder ved den tragiske ulykke.

Markbranden opstod sidst på eftermiddagen ved landsbyen Tåstrup. Den opstod tilsyneladende i forbindelse med landmandens høstarbejde, og der blev sendt et større antal køretøjer og brandfolk fra Østjyllands Brandvæsen til stedet.

Under slukningsarbejdet bakkede en af brandvæsenets tankvogne ulykkeligvis hen over en 41-årig brandmand, der mistede livet. De pårørende er underrettet.

Danske Beredskaber: Han betalte den ultimative pris

”Det er med dyb sorg at vi her til aften har konstateret, at en kollega har betalt den ultimative pris under sin indsats for at redde liv og værdier for os alle. Vore tanker er hos vores afdøde kollegas familie og nærmeste, og alle kvinder og mænd i det danske beredskab takker betingelsesløst og med stolthed for at have været på hold med ham”, siger formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.

”Naturbrande kan for det utrænede øje virke nemt og ukompliceret, men er reelt en vanskelig logistisk operativ indsats, som omfatter meget mandskab og materiel, som ofte må flyttes hurtigt rundt i området for at fange ilden. Det er derfor desværre en risiko, at indsatsfolkene kommer i stor fare. Og det har vi desværre set et skræmmende eksempel på her til aften”, siger Jarl Vagn Hansen.

Danske brandfolk skal hjælpe med at bekæmpe svenske skovbrande

ons, 18/07/2018 - 20:00

Tidligt torsdag drager 22 fuldt udrustede brandfolk fra Danmark over til naboerne i Sverige for at hjælpe de svenske myndigheder med at bekæmpe de omfattende skovbrande. Onsdag indgik de svenske myndigheder nemlig en aftale med Beredskabsstyrelsen om assistance til slukningsarbejdet.

I Sverige er det – ligesom i Danmark – knastørt, og der skal meget lidt til, før ilden får fat. Det har svenske brandfolk følt på egen krop, for flere steder i Sverige har brandfolkene i dagevis kæmpet mod omfattende skovbrande.

Brandfolk fra det statslige og kommunale beredskab

Den danske assistance kommer til at bestå af i alt 22 brandfolk, dels fra Beredskabsstyrelsens centre i Hedehusene og Herning, dels fra kommunale brandvæsener. Hertil kommer slukningsudstyr, køretøjer, uniformer og øvrigt udstyr, primært fra Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.

I alt består enheden af:

  • 22 brandfolk
  • 1 mindre køretøj
  • 1 lastbil med kompressor
  • 1 logistikkøretøj
  • 1 tankvogn med ekstra pumpe
  • 1 slangevogn
  • 1 autosprøjte

Enheden tager torsdag morgen afsted fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene, og den vil ankomme til Ljusdal Kommune i Gävleborg Län nord for Stockholm torsdag eftermiddag, hvor brandfolkene over de kommende tre dage skal yde de svenske kolleger bistand med slukningsarbejdet.

Spyflue var årsag til stor brandudrykning…

ons, 18/07/2018 - 14:00

En mand i Mariagerfjord-området kontaktede tirsdag aften Nordjyllands Beredskab og politiet i den tro, at der var ild i hans garage på hjemadressen. Manden havde via et overvågningskamera, som han kunne se på sin mobiltelefon, konstateret, at der var helt sort i garagen, og manden troede, at der var sort af røg. Men det skulle vise sig, at årsagen var en spyflue.

”Manden oplyste, at der muligvis var gasflasker og flere køretøjer i garagen, så den helt store udrykning blev sendt af sted”, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske Stiftstidende.

Da beredskabet nåede frem, var der dog hverken ild eller røg at se fra garagen. I stedet konstaterede man, at der midt på overvågningskameraets linse sad en stor, fed og sort spyflue. Den dækkede for linsen – og snød derfor garagens ejer til at tro, at garagen var sort af røg.

Frivillige brandværn har store udfordringer med bemandingen

mån, 16/07/2018 - 10:00

De frivillige brandværn i Sønderborg Kommune har store udfordringer med bemandingen, og udfordringen bliver ikke mindre af, at stolthed gør det svært for nogle brandværn at indrømme, at der er en udfordring. På kort sigt vil kommunen investere godt 1 mio. kr. i intelligente pagere, men på længere sigt kan det blive nødvendigt at indføre bemanding med fuldtidsbrandfolk.

Det er primært i dagtimerne, at der er bemandingsudfordringer hos de frivillige brandværn i Sønderborg Kommune. Brandværnene er især ramt af urbaniseringen, hvor arbejdspladser og folk flytter til de større byer, men efterhånden har færre virksomheder også mulighed for at lade deres medarbejdere forlade arbejdspladsen for at rykke ud til brand.

I 2010 var det slut med det frivillige brandværn i Sønderborg by, da brandværnet ikke kunne stille mandskab. I stedet oprettede man et beredskab med deltidsansatte brandfolk på vagtplaner, men ifølge Sønderborg Kommune har også de deltidsansatte de seneste år fået sværere og sværere ved at stille med nok folk. Derfor har det været nødvendigt løbende at opjustere antallet af fuldtidsansatte brandfolk til øjeblikkelig udrykning, så de kan dække for de deltidsansatte i Sønderborg – og støtte de frivillige brandværn i resten af kommunen i dagtimerne.

Afvigerapporter viser store udfordringer

Hver gang et brandværn er kaldt til udrykning og ikke kan overholde serviceniveauet i den risikobaserede dimensionering, laves der en såkaldt afvigerapport.

Et udpluk af afvigerapporter fra perioden marts 2017 – februar 2018 viser, at brandværnene har store udfordringer med at stille det korrekt uddannede mandskab. Enten kan der ikke samles det mandskab, der skal til på en udrykning, eller også venter man for længe på at blive fuldtallige, så man afgår for sent fra stationen. Udfordringen forekommer især i dagtimerne på hverdage, men afvigerapporterne viser, at aftentimer og weekender ikke er undtaget.

I Sønderjylland bidrager de frivillige brandværn med en uundværlig indsats, og det har de gjort gennem mange år. ”Derfor kan det være svært for de frivillige brandværn at indrømme deres udfordring, når den opstår. Det gør hele institutionen med de frivillige brandværn usikker”, påpeger Sønderborg Kommune – der dog også understreger, at der ikke er lagt op til lukning af brandstationer.

Arbejdsgruppe: Svært at finde fremtidssikker løsning

Sønderborg Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at finde løsninger på bemandingsudfordringen. Processen har imidlertid vist, at der på flere områder er for mange ubekendte faktorer til, at man kan opstille konkrete og fremtidssikrede løsningsmodeller. I stedet er der beskrevet forskellige tiltag, der kan afhjælpe beredskabets udfordringer på kort og mellemlangt sigt.

Konkret anbefaler arbejdsgruppen, at der investeres i 250 intelligente pagere, så brandfolkene bl.a. kan oplyse, om de har mulighed for at deltage i de enkelte udrykninger. Det vil koste godt 1 mio. kr. i anskaffelse, som skal hentes fra de 1,65 mio. kr., der årligt er afsat til køretøjsanskaffelser. Omprioritering vil så betyde, at enkelte af de eksisterende køretøjer skal fungere i en længere periode end planlagt. Denne anbefaling har beredskabskommissionen nu godkendt.

Beredskabskommissionen har også godkendt, at der arbejdes videre med ændring af slukningsgrænser, analyse af mandskabsbehov på både kort sigt og på længere sigt samt analyse af tilpasning af vagttider på både kort sigt og på længere sigt. Derimod ønsker kommissionen ikke, at der arbejdes videre med konsolidering af brandværnene, ansættelse af en hvervekonsulent eller en fremrykning af revisionen af kommunens risikobaserede dimensionering.

Kigger på fremtidsmodeller

Desuden vil Sønderborg Kommune i slutningen af 2018 iværksætte en analyse af det, som kommunen betegner som ”fremtidsmodeller”.

Her vil man kigge på den model, der anvendes i Horsens, hvor brand- og redningsberedskabet er tænkt sammen med serviceopgaver indenfor bl.a. vej, park, anlæg, værksted, transport, hjælpemiddeldepot, genbrugspladser, rottebekæmpelse og rengøring. Det giver mulighed for at have fuldtidsansatte brandfolk til at løfte beredskabsopgaver, fordi de samtidig er ansat til at løfte serviceopgaver imellem udrykninger.

Sønderborg vil også kigge på beredskabsmodellen i Flensburg, hvor Berufsfeuerwehr Flensburg varetager brandslukningsopgaverne i Flensborg by med fuldtidsbrandfolk, men samtidig i dagtimerne på hverdage støtter de seks frivillige brandværn i omegnen.

Ankestyrelsen: I orden at regionsrådsformand selv traf afgørelse om BIOS

lör, 14/07/2018 - 13:00

I de hektiske dage op til BIOS’ konkurs traf regionsrådsformand Stephanie Lose selv en række centrale beslutninger i sagen. Det syddanske regionsråd blev ikke involveret i beslutningerne, men blev først orienteret efterfølgende. Den fremgangsmåde var imidlertid i orden, idet beslutningerne var af uopsættelig karakter. Det konkluderer Ankestyrelsen efter flere års sagsbehandling.

Region Syddanmark indgav den 25. juli 2016 konkursbegæring mod BIOS. Men i dagene op til konkursbegæringen blev der i regionen truffet en række væsentlige beslutninger, som imidlertid blev truffet af regionsrådsformand Stephanie Lose uden inddragelse af regionsrådet.

Den første beslutning blev truffet den 12. juli 2016, hvor Stephanie Lose besluttede, at der skulle fremsendes en opkrævning til BIOS for den fejlagtige ratebetaling på ca. 31,5 mio. kr. Den 19. juli 2016 besluttede regionsrådsformanden desuden, at regionen ikke ville søge EU-Kommissionen om tilladelse til at yde et nødlån til BIOS. Og den 22. juli 2016 besluttede formanden, at regionen skulle afslå den plan for tilbagebetaling, som BIOS samme dag havde fremlagt. Endelig besluttede Stephanie Lose den 24. juli 2016, at der den følgende dag skulle indgives konkursbegæring mod BIOS.

Drøftede sagerne med næstformænd

De fire beslutninger blev som nævnt alle truffet af regionsrådsformand Stephanie Lose, som dog drøftede sagerne med regionsrådets to næstformand og med Kammeradvokaten. Først den 26. juli 2016 blev der afholdt møde i regionsrådet, hvor medlemmerne blev orienteret om beslutningerne.

Et regionsrådsmedlem og BIOS’ moderselskab har klaget over forløbet til Ankestyrelsen, som efter to års sagsbehandling er nået frem til, at det var i orden, at regionsrådsformanden traf de fire beslutninger uden at inddrage regionsrådet.

Udskydelse havde haft væsentlige konsekvenser

Ankestyrelsen lægger vægt på, at embedsmændene i Region Syddanmark i alle de fire sager har vurderet, at beslutningen var af uopsættelig karakter, og at det ville have væsentlige konsekvenser, hvis beslutningen skulle udskydes, indtil regionsrådet kunne mødes.

Derfor mener Ankestyrelsen, at regionsrådsformanden handlede i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 31, stk. 1, hvorefter formanden på regionsrådets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Efter lovens § 31, stk. 2, orienterer formanden senest på førstkommende ordinære møde regionsrådet om afgørelser truffet i medfør af § 31, stk. 1.

”Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at administrationen havde vurderet, at de omhandlede beslutninger ikke tålte udsættelse. Vi har også lagt vægt på, at bestemmelsen om formandens efterfølgende orientering af regionsrådet efter det oplyste er iagttaget”, skriver Ankestyrelsen i afgørelsen.

Politiet vil købe nye Mobil Radio Dispatches til SINE-nettet

fre, 13/07/2018 - 14:00

Politiet vil indkøbe et større antal Mobil Radio Dispatches, der skal anvendes ved større operative opgaver, hvor de sikrer kommunikation via radioer fra en mobil løsning til politiets vagtcentral og operative enheder. Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab kan også anvende den rammeaftale, som politiet vil indgå, og som har en værdi på ca. 15 mio. kr.

Det er Rigspolitiet, som nu udbyder en rammeaftale om levering af Mobil Radio Dispatches med tilhørende reservedele, undervisning m.v. i en fire-årig periode. I første omgang skal den kommende leverandør levere 24 stk. Mobil Radio Dispatches samt to undervisningskurser.

Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab vil også kunne gøre brug af rammeaftalen. Det forventede træk i rammeaftalens løbetid forventes at udgøre 10-15 mio. kr.

Giver nye muligheder for radiooperatører

De nye Mobil Radio Dispatches skal benyttes til at understøtte forskellige typer af større politioperative opgaver, varslede og uvarslede, samt i forbindelse med undersøgelser og krisestyringsopgaver. Mobil Radio Dispatches bliver koblet op mod det TETRA-baserede SINE-radionet via mobilradioer, og det skal give radiooperatørerne mulighed for at betjene radioerne via en enkel brugergrænseflade på en skærm.

Det udstyr, der indgår i en Mobil Radio Dispatch, er bl.a. hardwarekomponenter, herunder computere eller tablets i bordholder, en audioløsning med højtalere, kablet headset med mikrofon samt fodtast.

Rigspolitiet vil prækvalificere fem firmaer, som får mulighed for at byde på leverancen.

Ambulancebehandlere kan fremover blive autoriserede – og straffes med fængsel

tors, 12/07/2018 - 12:00

Fra næste år bliver der indført en autorisationsordning for ambulancebehandlere og paramedicinere, og samtidig bliver titlerne beskyttede, så de kun kan bruges af personer med autorisation. Men dermed bliver de to personalegrupper også omfattet af reglerne for autoriserede sundhedspersoner, herunder at de kan idømmes op til fire måneders fængsel ved forsømmelse eller skødesløshed.

Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet et nyt lovforslag, som indebærer, at der indføres en autorisationsordning for ambulancebehandlere samt en supplerende registrering for paramedicinere. Det skal styrke den præhospitale patientsikkerhed.

Autorisationsordningen indebærer, at ambulancebehandlere efter ansøgning – og under forudsætning af, at de opfylder de uddannelsesmæssige krav – kan opnå autorisation efter autorisationsloven. Paramedicinere vil i forhold til autorisation være omfattet af grundautorisationen som ambulancebehandler.

Indfører titelbeskyttelse

Lovforslaget indebærer også, at der indføres en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere at benytte titlen »ambulancebehandler«.

Desuden indføres der en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere, der har fået en supplerende tilladelse, at betegne sig som »ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)«.

Overtrædelse af titelbeskyttelserne vil kunne straffes med bøde.

Nye pligter – og nye sanktionsmuligheder

Som konsekvens af den nye autorisationsordning bliver ambulancebehandlere fremover omfattet af de pligter m.v. for sundhedspersoner, der fremgår af autorisationsloven.

Behandlerne bliver dermed bl.a. omfattet af kravet i autorisationsloven om, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindelige anerkendte faglige standard på området.

I lighed med andre grupper af autoriserede sundhedspersoner underlægges ambulancebehandlere også autorisationslovens straffebestemmelser. Efter disse bestemmelser straffes bl.a. grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af virksomhed med bøde eller fængsel i indtil fire måneder, og tilsidesættelse af en oplysnings- eller indberetningspligt straffes med bøde.

Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at autoriserede ambulancebehandlere – på linje med de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner – har pligt til at føre patientjournaler. Journaler vil skulle føres i overensstemmelse med autorisationsloven, der fastsætter krav til journalens indhold. F.eks. skal patientjournalen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journaliseres så snart som muligt efter patientkontakten, og det skal fremgå af journalen, hvem der har indført oplysningerne i journalen, og tidspunktet herfor.

Også ny tilsynsordning

Som følge af den nye autorisationsordning vil autoriserede ambulancebehandlere desuden blive omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede sundhedspersoner efter autorisationsloven.

Styrelsen for Patientsikkerhed får således mulighed for at iværksætte tilsynsforanstaltninger, hvor den enkelte ambulancebehandler under visse betingelser vil kunne få frataget autorisationen, få indskrænket sit virksomhedsområde eller få udstedt påbud om at ændre sin faglige virksomhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil fremover reagere, hvis der opstår mistanke om, at en ambulancebehandler kan være til fare for patientsikkerheden. Det kan f.eks. ske på baggrund af afgørelser af patientklager fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, bekymringshenvendelser fra patienter, pårørende eller kolleger, medieomtale m.m.

Efter autorisationsloven bliver hver ambulancebehandlerne desuden registreret i autorisationsregisteret. Her registreres såvel tildeling af autorisation som de forskellige begrænsninger og sanktioner, der er knyttet til autorisationen for den enkelte. Således vil både afgørelser om skærpet tilsyn, indskrænkninger af virksomhedsområde, påbud om at ændre faglig virksomhed, suspension eller fratagelse af autorisationen blive offentliggjort i autorisationsregisteret.

Autorisationsordningen indebærer endvidere, at behandlingssteder, der drives af autoriserede ambulancebehandlere eller som har autoriserede ambulancebehandlere ansat, skal lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder.

Omfattes af erstatningsordning

En anden nyskabelse er, at autoriserede ambulancebehandlere vil blive omfattet af den almindelige adgang til at klage over autoriserede sundhedspersoner, der følger af klage- og erstatningsloven.

Indførelsen af en autorisationsordning for ambulancebehandlere indebærer desuden, at ambulancebehandlere vil blive omfattet af den særlige ordning om erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget af autoriserede sundhedspersoner

Det betyder, at også skader, som påføres af autoriserede ambulancebehandlere i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som foretages i et privat ambulanceberedskab, som ikke virker efter aftale med regionsrådet, vil blive omfattet af patienterstatningens dækningsområde.

Overgangsordning for nuværende ambulancefolk

Lovforslaget er nu i høring, hvorefter det skal fremsættes for Folketinget. Det er planen, at det først skal træde i kraft om et års tid, nemlig den 1. juli 2019.

For at sikre en smidig overgang lægger Sundheds- og Ældreministeriet endvidere op til, at der indføres en overgangsperiode på fem år gældende for de ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), der udfører virksomhed på datoen for lovens ikrafttræden.
Det vil sikre, at ambulancebehandlere og paramedicinere, der ikke har fået autorisation og særlig tilladelse, fortsat kan anvende deres nuværende betegnelser frem til den 30. juni 2024. I denne overgangsperiode kan de ansøge Styrelsen for Patientsikkerhed om autorisation og særlig tilladelse. Når overgangsperioden udløber den 30. juni 2024, vil ikke-autoriserede ambulancebehandlere ikke længere kunne benytte titlen ambulancebehandler, ligesom anvendelse af titlen ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) vil forudsætte en særlig tilladelse.

Ændret ordning for udenlandske ambulancefolk

Udenlandske ambulancefolk, der ønsker at arbejde i Danmark, vil fremover – på linje med de danske ansøgere – skulle autoriseres som ambulancebehandler og eventuelt have særlig tilladelse til at anvende betegnelsen ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner).

Det erstatter den nuværende ordning, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger fra udenlandsk uddannede personer, der skal have godkendt deres uddannelse, før de kan indgå i bemandingen af en ambulance.

Ambulancebehandlere og paramedicinere fra andre EU-lande vil dog være omfattet af EU-regler, som indebærer, at Danmark skal anerkende, at en EU-/EØS-borger er kvalificeret til at udøve et erhverv i Danmark, hvis han eller hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.

Der vil ikke fremover skulle ske en godkendelse af udenlandsk uddannede ambulanceassistenter.

Politiet: Uacceptabelt at passere ulykkessted i nødsporet

tis, 10/07/2018 - 17:00

Mandag mistede en motorcyklist livet i en ulykke på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Det førte til, at motorvejen blev spærret under redningsarbejdet, men flere bilister valgte at benytte motorvejens nødspor til at passere ulykkesstedet. Det får nu politiet til at betegne den fremgangsmåde som ”helt uacceptabel”.

Ulykken skete mandag kl. 16.32 i vestgående retning på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Der var forud for ulykken opstået kø, og politiets antagelse er, at motorcyklisten overså dette. Motorcyklisten forsøgte at bremse, og han blev i den forbindelse slynget af motorcyklen og ramte en betonpille. Den 52-årige mand fra Svogerslev afgik ved døden som følge af uheldet.

Motorcyklen fortsatte uden fører ca. 80 meter længere frem, indtil den stoppede. Motorcyklen ramte undervejs en bil.

Midt- og Vestsjællands Politi måtte spærre motorvejen under redningsarbejdet, men ifølge politiet valgte flere bilister derefter at benytte motorvejens nødspor for at passere ulykkesstedet. Politiet havde ikke nok mandskab til at skride ind overfor bilisterne, men politiet beskriver bilisternes fremgangsmåde som ”helt uacceptabel”. Samtidig bebuder politiet, at man fremover vil være særligt opmærksomme på lignende hændelser.

Sidor