Besök: idag 675, vecka 4.199, månad 25.019  förra: dagen 1.613, veckan 11.471, månaden 38.609
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 4 minuter 9 sekunder sedan

Bedre rengøring af udstyr og styrket tilsyn skal forbedre brandfolks arbejdsmiljø

fre, 14/09/2018 - 18:00

En ny politisk aftale skal sikre, at brandfolk ikke udsættes for skadelig sod og partikler. Baggrunden er, at ny forskning peger på, at brandfolkenes arbejdsmiljø kan forbedres ved at sikre, at snavsede branddragter rengøres ordentligt. En styrket tilsyns- og vejledningsindsats og en opfordring til yderligere forskning er politikernes svar.

Arbejdsmiljøet for brandfolk skal forbedres ved at sætte fokus på hygiejnen under og efter brandslukningen. Det betyder f.eks., at værnemidler skal håndteres på en måde, så der ikke kommer sod på huden. Det er resultatet af en ny aftale i arbejdsmiljøforligskredsen, som beskæftigelsesministeren står i spidsen for.

Målet med aftalen er at sikre, at brandfolks udsættelse for tjærestoffer i røg, partikler og sod i forbindelse med deres arbejde minimeres så meget som muligt. Tjærestoffer er kræftfremkaldende og findes bl.a. i den røg, der udvikles i forbindelse med brand.

Brandfolk skal ikke blive syge af at gå på arbejde

”Det hører ingen steder hjemme, at der er risiko for, at man kan blive syg af at gå på arbejde. Forskning har vist, at arbejdsmiljøet for brandfolk kan forbedres ved at have styr på håndteringen af værnemidler – som f.eks. dragter, så brandfolk ikke udsættes for sod og brænderøgspartikler, når de tager disse af. Derfor har jeg taget initiativ til en politisk aftale om brandfolks arbejdsmiljø”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Resultater fra forskningsprojektet Biobrand, som er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har tidligere vist, at danske brandfolks røgdykkerudstyr beskytter effektivt mod indånding af partikler, men at der i forsøget var forskel på forskellige gruppers udsættelse for sod. Det peger på, at der med fordel kan være mere fokus på hygiejne under og efter brandslukningen. Det skal den nye aftale understøtte.

Aftalen indeholder initiativer i tre spor:
  1. En styrket tilsynsindsats, hvor Arbejdstilsynet skal føre målrettet tilsyn med hygiejneprocedurer og den konkrete håndtering af forurenet materiel efter brandslukning, herunder rengøringen af branddragter.
  2. Kommunikation og vejledning, hvor Arbejdstilsynet vil styrke kommunikationen om hygiejnereglerne og opdatere tilsynsunderstøttende materialer, bl.a. om at branddragter skal rengøres professionelt.
  3. Opfordring til ny forskning på området, som bl.a. skal afdække, hvilke interventioner der kan reducere påvirkningen fra sod mv. Mere forskning på området søges finansieret gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden, der årligt uddeler knap 60 mio. kr. med det formål at styrke arbejdsmiljøforskning i Danmark.

”Brandfolk udfører en ekstremt vigtig samfundsmæssig funktion, og det kan være meget farligt at gå ind i en brændende bygning for at redde andre menneskers liv. Så er det klart, at vi skal sikre, at det ikke også er farligt, når brandmændene er færdige med brandslukningen og tager brandudstyret af”, siger Troels Lund Poulsen.

Læs hele den politiske aftale her.

Redningsvest skyld i tab af helikopterdør over København

ons, 12/09/2018 - 16:00

I juni tabte en af Forsvarets redningshelikoptere en nødluge over det indre København under indflyvning til Rigshospitalet. Lugen blev tabt fra 150-200 meters højde og landede i en baggård.  Undersøgelserne viser, at dørens udløser-håndtag utilsigtet og ubemærket blev påvirket, da redderen om bord på helikopteren tog sin vest af for at udføre førstehjælp på en patient.

Ulykken skete den lørdag den 30. juni 2018, men den tabte luge forvoldte ingen skader på hverken mennesker eller ting.

Københavns Politi hentede døren samme dag, og Helicopter Wing Karups Wing Investigation Board har undersøgt tekniske og operative forhold for at afdække grunden til, at lugen faldt af, lige som de har undersøgt eventuelle forbedringer, der kan forebygge lignende hændelser. Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando.

Den tabte dør. Foto: Flyvevåbnet Ramte udløserhåndtaget

”Undersøgelsen er nu afsluttet, og konklusionen er, at dørens udløser-håndtag utilsigtet og ubemærket blev påvirket, da redderen om bord på helikopteren tog sin vest af for at udføre førstehjælp på en patient. Vesten har ramt udløserhåndtaget, uden nogen har bemærket det, og det har fået lugen til at falde af. Der gik cirka 15 minutter, fra håndtaget blev udløst, til lugen faldt af på grund af luftforhold omkring helikopteren”, siger oberstløjtnant Kim Holst, der er chef for Helicopter Wing Karups Investigation Board.

Det er normal praksis for en redder at tage vesten af i forbindelse med behandling af patienter for at sikre fuld bevægelsesfrihed og dermed forbedre chancerne for patienten. Vesten rummer foruden en oppustelig krave til at give opdrift i vand også lommer til udstyr som eksempelvis en nødradio, og det gør vesten tung nok til at udløse håndtaget.

Den nye sikkerhedsanordning. Foto: Flyvevåbnet Ny sikkerhedsanordning udviklet

”Det skal være nemt at åbne en nødudgang, men det må ikke ske, at den åbnes ved en fejl til fare for andre. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har derfor lavet en ekstra sikkerhedsanordning i form af en beskyttelsesplade hen over udløserhåndtaget på døren for at mindske risikoen for, at det sker ved et uheld”, siger Kim Holst.

Samtlige operative EH101 helikoptere har fået monteret den nye sikkerheds-anordning.

Helikopteren fløj videre fra Rigshospitalet samme dag, da det vurderedes, at der ikke ville være en øget risiko ved fortsat flyvning. Tekniske undersøgelser har vist, at der heller ikke var skader eller fejl på rammen, som døren sad i.

Dynamiske mindstekrav ville styrke brandsikkerheden på plejehjem

tis, 11/09/2018 - 21:00

Efter den tragiske brand på et plejehjem på Djursland, hvor tre ældre mistede livet, vil transport-, bygnings- og boligministeren sende et hyrdebrev ud til de kommunale institutioner for at styrke brandsikkerheden. Men et lignende brev blev udsendt i 2015, og hos Danske Beredskaber mener man, at regeringen i stedet må tage stilling til, om der skal stilles mere dynamiske mindste krav til bygningerne.

Den 3. august 2018 mistede tre kvinder livet på tragisk vis, da der opstod en brand på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro på Djursland. En tragisk hændelse, der i dag førte til et samråd i Folketingets sundheds- og ældreudvalg, hvor ældreminister Thyra Frank og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen var sat i stævne for at svare på spørgsmål om brandsikkerheden på landets plejehjem.

På samrådet oplyste transport-, bygnings- og boligministeren, at han vil iværksætte en kortlægning af de dispensationer af brandlovgivningen, der gives ude i det kommunale landskab. Ministeren vil samtidig vil sende et såkaldt hyrdebrev ud til de kommunale institutioner for at sikre brandsikkerheden.

Brev vil være en kopi

Den kortlægning og granskning bydes velkommen af interesseorganisationen Danske Beredskaber, der ser et behov for netop den type tiltag, forklarer Jacob Christensen, der er forebyggelseschef hos Brand & Redning Sønderjylland og tovholder for Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse.

”Der er slet ingen tvivl om, at en kortlægning af brandsikkerheden og dispensationerne i kommunale bygninger er af vigtig karakter, og det bakker vi naturligvis op om”, siger han.

Det er dog vigtigt, at det ikke bare bliver ved snakken, understreger Jacob Christensen, der også tidligere har modtaget et brev fra en minister om en granskning af brandsikkerheden i kommunerne.

”I 2015 modtog vi ude i det kommunale et lignende brev, som Ole Birk Olesen nu vil sende ud igen. Men hvis der virkelig skal ske noget, er der behov for, at der kommer noget handling, for brandsikkerheden er utrolig vigtig. Det er på plejehjem, vi har klart flest branddøde, og hvis den udvikling skal vendes, er det vigtigt, at vi som beredskaber har de bedste muligheder for at kunne agere i svære situationer – ikke bare uforpligtende anvisninger”, forklarer Jacob Christensen.

Ønsker ændrede krav til ældre bygninger

For at sikre en bedre brandsikkerhed opfordrer Danske Beredskaber til, at man fra politisk hold forholder sig til, om ældre bygninger i højere grad skal leve op til nye og bedre krav. For som det er i dag, skal bygninger kun leve op til de krav, der var, da de blev bygget, hvilket kan have ændret sig markant gennem tiden.

”Det kan undre, at et plejehjem fra starten af 1970’erne blot skal leve op til de krav, der var dengang, det blev bygget”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber. Organisationen ønsker minimumskrav:

”Med dynamiske minimumskrav vil det være muligt at sætte en vis standard, der kan sikre brandsikkerheden”, siger Bjarne Nigaard.

Danske Beredskaber har tidligere også forsøgt at henlede opmærksomheden på, at minimumskrav kunne være nødvendige i hotel- og overnatningsbranchen efter den store brand på Svinkløv Badehotel, som blev set som et tydeligt tegn på manglende brandsikkerhed i visse ældre bebyggelser.

Færre autohjælpsassistancer til danske bilister i udlandet

tis, 11/09/2018 - 16:00

Sommerferien er traditionelt årets travleste periode for SOS International, som blandt andet assisterer danske bilister, der får problemer med deres bil i udlandet. Men i år har der været knap så mange opkald fra nødstedte bilister uden for landets grænser. Faktisk har der i ugerne 26-32 været 10 pct. færre vejhjælpsassistancer i forhold til samme periode sidste år.

“Juli er stadig vores klart travleste måned, men med det fantastiske vejr, vi har haft herhjemme, kommer udviklingen ikke som den store overraskelse. Og det er jo bare glædeligt, at knap så mange har haft udfordringer på kør-selv-ferien”, siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef for Rødt Kort-ordningen hos SOS International.

At et lavere antal feriefamilier er endt med at skulle have vejhjælp i udlandet, kan nok især forklares med det gode vejr. Flere har valgt at nyde den varme sommer under de hjemlige himmelstrøg, og dermed har mange biler også fået en kærkommen ferie.

“De færre opkald kan langt hen ad vejen forklares med, at vi i år har kunnet nyde sol og sommer uden først at skulle ud på Europas motorveje. Sidste år, derimod, flygtede vi jo nærmest i panik fra regn og dårligt vejr herhjemme”, siger Anette Bjørn Juncher.

Har haft tid til at give bilen et eftersyn

Det betyder også at mange af de bilister, der i løbet af sommeren alligevel har sat kursen sydpå højst sandsynligt har haft ferien planlagt i lang tid, og dermed også har haft godt styr på forberedelserne – f.eks. at give bilen et grundigt eftersyn, inden afgang.

“Hvis sommervejret er dårligt, er vi mere tilbøjelige til at sætte os bag rattet og køre på en spontan ferie. Og i jagten på godt vejr, når man måske ikke lige at få lavet servicetjek af bremser eller kobling, ligesom flere glemmer at tjekke oliestand eller kølervæske. Når vi til gengæld ved, at vi skal af sted, er vi ofte bedre til at få styr på bilforberedelserne”, fortæller Anette Bjørn Juncher.

30 dages betinget fængsel for at sparke ambulanceredder i hovedet

mån, 10/09/2018 - 19:00

En 46-årig kvinde fra Ikast er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at have sparket en ambulanceredder i hovedet. Udgangspunktet er ellers, at vold mod ansatte i offentlig tjeneste udløser en ubetinget fængselsstraf, men i denne sag nåede retten frem til, at kvindens fysiske og psykiske tilstand var formildende omstændigheder.

Voldsepisoden fandt sted den 10. marts 2018 ved campingpladsen i Randbøldal. Her var den alkoholpåvirkede 46-årige kvinde kommet til skade, blandt andet i hovedet, og derfor blev der tilkaldt en ambulance. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge anklagemyndigheden sparkede den 46-årige den ambulanceredder, som behandlede hende, i hovedet. Kvinden selv kunne ikke huske noget fra episoden.

Retten i Kolding valgte at idømme hende 30 dages betinget fængsel, hvor der blev lagt vægt på hendes psykiske og fysiske tilstand. Retspraksis er ellers, at vold mod en ansat i offentlig tjeneste resulterer i en ubetinget fængselsstraf.

Den 46-årige modtog dommen.

Brandstationen i Slangerup er atter i fare for at blive nedlagt

sön, 09/09/2018 - 22:00

For godt to år siden blev den lukningstruede brandstation i Slangerup reddet, efter at Frederikssund Kommune besluttede at betale ekstra til Frederiksborg Brand & Redning for at opretholde stationen. Nu er både Slangerup-stationen og et andet tilkøb – en tankvogn i Skibby – imidlertid i farezonen, for Frederikssund Kommune har ikke afsat penge til tilkøbene efter 2018.

Frederikssund Kommune besluttede i 2016 at tilkøbe brandstationen i Slangerup samt en tankvogn i Skibby som supplement til den dimensionering, som var forslået af Frederiksborg Brand & Redning.

Kommunen afsatte 1,3 mio. kr. årligt til at finansiere tilkøbene til og med 2018, men beløbet har vist sig at være for lavt. Så hvis tilkøbene skal opretholdes, skal kommune fra 2019 og frem afsætte 2,1 mio. kr. om året. Det sker samtidig med, at kommunen skal finde besparelser på budgettet.

Stigende antal udrykninger

Med tilkøbet af brandstationen i Slangerup har responstiderne været uændrede siden 2016. Men antallet af udrykninger fra stationen til Frederikssund Kommune er steget fra 28 i 2016 til 46 i 2017. Derfor er kommunens udgifter steget fra 1,477 mio. kr. til 1,645 mio. kr.

Tankvognen i Skibby har været anvendt to gange i 2016, og i 2017 har der været tre tilfælde, hvor vandforbruget har været større end den mængde vand, som stationens tanksprøjte fremfører. Tankvognens placering vurderes imidlertid ikke at have haft betydning for indsatsernes forløb. Tankvognen kostede 391.006 kr. i 2016 og 423.020 kr. i 2017.

Såvel Frederiksborg Brand & Redning som Beredskabsstyrelsen har tidligere vurderet, at hverken stationen i Slangerup eller tankvognen i Skibby er nødvendige for at opretholde en forsvarlig indsats inden for de givne responstider

Politikerne skal i oktober tage stilling til, om de kan finde de 2,1 mio. kr. til at videreføre de to tilkøb. Hvis det ender med, at brandstationen i Slangerup nedlægges, vil den blive rømmet og lejemålet opsagt. Bygningen vil herefter blive overdraget tilbage til Frederikssund Kommune.

Ny tanksprøjte til Brand og Redning Sønderjyllands station i Aabenraa

lör, 08/09/2018 - 11:00

Brand og Redning Sønderjyllands station i Aabenraa (Aabenraa Frivillige Brandværn) har modtaget en ny tanksprøjte. Den er opbygget på et Scania P 410 chassis og har en vandtank på 5.000 l. Det nye køretøj har vognnummer BRSJ M4.

Tanksprøjten er opbygget af Ziegler i Holland og leveret af GKV Brandmateriel. Den er indkøbt på Beredskabsstyrelsens rammeaftale.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Politiassistent omkommet i trafikulykke

fre, 07/09/2018 - 20:00

En 35-årig mandlig politiassistent fra Østjyllands Politi er fredag afgået ved døden. Det skete i forbindelse med en soloulykke under tjenstlig kørsel i et civilt politikøretøj på Nordjyske Motorvej ved Randers. De pårørende er underrettet.

Da ulykken skete under tjenstlig kørsel, undersøges den af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Politiet kan derfor ikke oplyse yderligere om de nærmere omstændigheder.

“Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at en kollega har mistet livet i tjenesten. Det rammer os alle dybt i dansk politi. Lige så meningsfyldt jobbet som politimand er i det daglige, lige så meningsløst er det, når vi alt for tidligt må sige farvel til en god kollega. Mine tanker og min dybeste medfølelse går til familie og pårørende i denne svære tid”. siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Udskyder beslutning om nedlæggelse af vestjyske akutbiler

tors, 06/09/2018 - 19:00

Beslutningen om, hvorvidt de tre sygeplejerskebemandede akutbiler i Vestjylland skal nedlægges, bliver først truffet senere på efteråret. Region Midtjylland havde ellers lagt op til, at en nedlæggelse af akutbilerne skulle indgå i budgettet for 2019, men regionspolitikerne har besluttet at afvente en igangværende evaluering af den fremskudte præhospitale indsats.

Det var udsigten til en samlet besparelse på 9,5 mio. kr., som fik regionen til at foreslå, at de sygeplejerskebemandede akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive skulle nedlægges. I stedet skulle en ambulance i hver af de tre byer opgraderes til paramedicinerambulance. Samtidig ville regionen etablere en ny døgnambulance med base i Videbæk og nedgradere en døgnambulance i Herning til dagambulance.

Afventer evaluering

I den netop indgåede budgetaftale indgår der imidlertid ikke nogen ændringer på det præhospitale område. Regionens forslag mødte nemlig kritik fra flere politikere, der undrede sig over, at regionen ville ændre beredskabet kort tid før en længe planlagt evaluering af den fremskudte præhospitale indsats ligger klar i løbet af oktober. Evalueringen skal netop komme med anbefalinger til optimering og tilpasning af ressourceanvendelsen i forhold til akutlægebiler og akutbiler.

Derfor er det blevet besluttet, at en beslutning om ændringer på det præhospitale område udskydes til oktober, hvor regionsrådet skal behandle evalueringen. Såfremt evalueringen giver mulighed for at gennemføre besparelser, skal de anvendes til generel konsolidering.

Beredskabsstyrelsen underkender dele af vestsjællandsk dimensioneringsplan

ons, 05/09/2018 - 20:00

Dele af Vestsjællands Brandvæsens nye dimensionsplan får hårde ord med på vejen af Beredskabsstyrelsen, som blandt andet karakteriserer en af de planlagte ændringer som uforsvarlig og ikke i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag tilrettelæggelsen af brandvæsenet i Danmark. En anden ændring er ifølge styrelsen direkte ulovlig.

Det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen er i gang med at udarbejde en plan for risikobaseret dimensionering af beredskabet. Som led i den proces har et udkast til planen været i høring hos Beredskabsstyrelsen.

Generelt har Beredskabsstyrelsen ikke indvendinger mod planen, men på nogle områder er kritikken fra styrelsen hård.

Brandvæsen fastholder ændring

Særligt er Beredskabsstyrelsen kritisk overfor planen om at nedlægge brandstationen på Orø og i stedet lave et særligt ø-beredskab uden uddannede brandfolk. Men Orø har næsten 900 fastboende indbyggere, og derfor mener styrelsen ikke, at Vestsjællands Brandvæsen kan kopiere modellen med ø-brandvæsen, som i dag f.eks. anvendes på Nekselø, der har 18 indbyggere.

”Beredskabsstyrelsen finder ikke, at Orø kan sammenlignes med de andre øer i brandvæsenets dækningsområde, og styrelsen finder derfor ikke, at den foreslåede ændring vil være forsvarlig eller i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag tilrettelæggelsen af brandvæsenet i Danmark”, skriver Beredskabsstyrelsen i en udtalelse til Vestsjællands Brandvæsen.

Dermed når Beredskabsstyrelsen frem til en helt anden faglig konklusion end Vestsjællands Brandvæsen selv, der i en analyse har konkluderet, at der kan opretholdes et forsvarligt serviceniveau med et ø-beredskab på Orø.

Og Vestsjællands Brandvæsen planlægger da heller ikke at ændre dimensioneringsplanen på baggrund af Beredskabsstyrelsens kritik. I praksis ser det dog ud til, at Holbæk Kommune vil tilkøbe en videreførelse af brandstationen på Orø, men brandstationen vil ikke indgå i dimensioneringsplanen – og vil således frit kunne nedlægges, hvis kommunen ikke længere ønsker at betale ekstra.

Alle brandkøretøjer skal afgå indenfor 5 minutter

I dimensioneringsplanen ønskede Vestsjællands Brandvæsen også at ændre på kravene til afgangstider, så det alene ville være første slukningskøretøj, som skulle afgå indenfor 5 minutter. For de efterfølgende køretøjer ville der derimod ikke være nogen krav til afgangstiderne.

Det ønske skyder Beredskabsstyrelsen dog ned: ”Beredskabsstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at kravet om afgang senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen gælder for hele førsteudrykningen og ikke kun første køretøj, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens § 7”.

Denne del af Beredskabsstyrelsens kritik har Vestsjællands Brandvæsen tænkt sig at tage højde for i dimensioneringsplanen.

Den endelige udgave af dimensioneringsplanen skal i den kommende tid til behandling i ejerkommunerne.

Store udsving i antallet af flyvninger for akutlægehelikopterne

tis, 04/09/2018 - 19:00

Selv om et af argumenterne for at indsætte landets fjerde akutlægehelikopter var, at der var pres på helikopternes kapacitet, så var antallet af flyvninger i 2017 på samme niveau som i 2016. I alt rykkede de tre helikoptere ud 3.658 gange i 2017. Men nye tal fra regionerne viser en kraftig stigning i år, hvor der har været 20 pct. flere flyvninger i årets første fire måneder.

I 2017 rykkede regionernes tre døgnbemandede akutlægehelikoptere i alt ud 3.658 gange. I ca. halvdelen af tilfældene var der behov for at tage patienten med til yderligere hjælp på hospitalet.

Stigningen i antal flyvninger fra 2016 til 2017 er på beskedne 2 pct., men nye tal for de første fire måneder af 2018 viser, at der var knap 20 pct. flere flyvninger end samme periode sidste år. Det tyder på, at aktiviteten endnu ikke har fundet sit naturlige leje, og ifølge Troels Martin Hansen, der er ledende overlæge for akutlægehelikopterordningen, er der flere forklaringer på den stigende aktivitet:

”Medarbejderne i AMK-vagtcentralerne bliver hele tiden skarpere til at få sendt helikopteren af sted sammen med ambulancer, lægebiler og anden hjælp, når det er til gavn for patienten. Samtidig udvikler vi løbende de flyoperative muligheder. F.eks. har vi etableret GPS-indflyvningskorridorer til flere landingspladser, så helikopteren kan lande, selv i dårligt vejr med nedsat sigtbarhed og lavt skydække”, siger Troels Martin Hansen.

Mange patienter med hjerte-/karsygdom

42 procent af de patienter, som flyves til undersøgelse og behandling på en specialiseret hospitalsafdeling, har en hjerte-/karsygdom. Andre store grupper er patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen og patienter med svær tilskadekomst f.eks. efter alvorlige trafikulykker.

”Patienter overalt i landet har brug for hurtig og specialiseret hjælp. Derfor glæder det mig, at akutlægehelikopterne sidste år var i stand til at bringe lægehjælp frem til så mange patienter allerede på skadestedet, og at de sikrer kort vej til specialiseret behandling på hospitalerne. Det er afgørende, at f.eks. patienter med blodpropper og hjertelidelser får hurtig hjælp. De 707 flyvninger med hjertepatienter er med til at forbedre deres chancer for at overleve uden alvorlige følgevirkninger. Det er af stor betydning for patienterne, at de kan vende tilbage til en dagligdag eller et job uden voldsomme skader”, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Regioner: Ny ambulanceuddannelse klæder reddere på til fremtidens patienter

mån, 03/09/2018 - 19:00

Den nye uddannelse til ambulancebehandler skal sikre, at personalet i front får en styrket sundhedsfaglighed. Og hos regionerne hilser man den nye uddannelse velkommen. Især ser regionerne frem til, at uddannelsen vil give redderne en bedre forståelse for sammenhængen mellem patienters kroniske sygdomme og følgesygdomme.

I dag uddanner man sig til ambulanceassistent og kan derefter tage en videreuddannelse til ambulancebehandler på 25 dage inklusiv et praktikophold. Fra januar næste år bliver det slået sammen til én uddannelse på 4 år og 7 måneder inklusiv et grundforløb på 1 år.

Skoleundervisningen udgør 49 uger af den samlede uddannelse, mens resten af uddannelsesforløbet er praktik. Praktikken vil primært foregå i ambulancetjenesten, men indeholder også kliniske praktikker på relevante hospitalsafdelinger.

Den nye uddannelse kommer til at ligge i Esbjerg og Hillerød og vil hvert år optage mellem 200 og 250 elever i alt. De første elever vil begynde på uddannelsen i januar 2019.

Skal kunne identificere symptomer hurtigere

Med etableringen af den nye uddannelse bliver ambulancebehandleruddannelsen en del af et sammenhængende uddannelsessystem, hvor efter- og videreuddannelsesmulighederne er større og lettere tilgængelige.

Danske Regioner fremhæver, at i takt med, at der kommer flere ældre, et stigende antal kronikere og flere multisyge, bliver behandlingsopgaverne i ambulancen mere komplekse. Den nye uddannelse skal derfor styrke sundhedspersonalet i front og klæde dem på til at behandle fremtidens patienter.

”Det er glædeligt med en ny uddannelse, der løfter de sundhedsfaglige kompetencer i ambulancen, så symptomer hurtigere identificeres, og man følger med i de nyeste behandlinger,” siger Ulla Astman, der er 1. næstformand i Danske Regioner.

Fokus på sundhedsfaglig viden

Den nye uddannelse skal løfte sundhedsfagligheden i ambulancen ved at fokusere mere på den sundhedsfaglig viden. Det skal blandt andet give eleverne en bedre forståelse for sammenhængen mellem patienters kroniske sygdomme og følgesygdomme, som ambulancebehandlere i stigende grad vil møde.

”Vi ved, at behandlingen i ambulancen ofte er afgørende for helbredelsen, og derfor skal personalet have en stærk sundhedsfaglig viden fra den dag, de træder ud af uddannelsen og ind i ambulancen,” siger Ulla Astman, 1. næstformand i Danske Regioner.

Der er i dag ca. 770 ambulanceassistenter og knap 1.600 ambulancebehandlere i Danmark.

Stevns Kommune ser ud til at fortsætte i Østsjællands Beredskab

mån, 03/09/2018 - 10:00

Efter en ændring af både den risikobaserede dimensionering og betalingsmodellen ser det ud til, at Stevns Kommune vil godkende dimensioneringsplanen – og dermed blive i Østsjællands Beredskab. Det er især en mindre opnormering af brandstationen i Hårlev, der ser ud til at blive afgørende for kommunens beslutning.

Køge og Stevns kommuner kastede tidligere på året Østsjællands Beredskab ud i en krise, da de to kommuner afviste at godkende beredskabets udkast til risikobaseret dimensionering.

I Stevns Kommune valgte man at godkende dimensioneringsplanen med en række meget konkrete betingelser. Siden da har der været drøftelser, men det ser ikke ud til, at Stevns Kommune får betingelserne opfyldt. I hvert fald ikke fuldt ud.

Flere brandfolk i Hårlev

Et krav om, at der fortsat skulle være to brandstationer i Stevns Kommune, bliver dog imødekommet, idet stationerne i Store Heddinge og Hårlev bevares. Samtidig har beredskabet fundet penge til at opgradere bemandingen i Hårlev, så den ikke som planlagt reduceres til 1+1, men kun til 1+3. I Store Heddinge bliver bemandingen fortsat 1+5.

Dermed imødekommes et krav fra kommunen om en bemanding på 1+5 ved udrykning til bygningsbrande, om end det vil kræve, at udrykningen i Hårlevs distrikt sker fra to stationer. Østsjællands Beredskab fremhæver, at Hårlevs bemanding på 1+3 bliver den samme som i store byer som Tåstrup, Roskilde og Greve.

I første omgang har borgmester Anette Mortensen (V) tilkendegivet, at hun nu støtter en godkendelse af dimensioneringsplanen. Da sagen blev behandlet i kommunens økonomiudvalg, valgte de øvrige medlemmer dog, at de ville afvente sagens behandling i kommunalbestyrelsen, inden de tager stilling. Sagen er på kommunalbestyrelsens dagsorden på torsdag.

Ambulance Syd skal halvere antallet af overskridelser af udrykningskrav

sön, 02/09/2018 - 17:00

Region Syddanmarks eget ambulanceselskab, Ambulance Syd, har langt større problemer med at få ambulancerne rettidigt afsted end det private Responce. Mens Responce skal betale en bod, når udrykningerne forsinkes, har det imidlertid ikke konsekvenser for Ambulance Syd. Det vil regionen ikke ændre på, men der er udsigt til, at Ambulance Syd nu får et måltal.

Det er Region Syddanmark selv, som har ansvaret for, at ambulancerne er fremme indenfor regionens målsætninger for responstider. Men ambulanceoperatørerne Ambulance Syd og Responce har ansvaret for, hvor lang tid der går, inden ambulancerne forlader stationerne, når alarmen går – den såkaldte mobiliseringstid. I dagtimerne skal det ske senest efter 90 sekunder, mens der om natten må gå 120 sekunder.

Stor forskel på overskridelser

Hos det Falck-ejede Responce var der i 2017 overskridelser af mobiliseringstiden ved i alt 3,4 pct. af kørslerne. Men hos regionens eget ambulanceselskab, Ambulance Syd, var det hele 8,3 pct. af kørslerne, hvor ambulancerne kom for sent afsted.

På de akutte A-kørsler i dagtimerne havde Responce problemer med 1,3 pct., mens Ambulance Syd havde problemer med 5,4 pct. Og om natten var det 7,1 pct. af udrykningerne, hvor Responce rykkede ud for sent, mens det tilsvarende tal hos Ambulance Syd var 16,7 pct.

Mål om maksimalt 4 pct. overskridelser

Mens Responce pålægges bod, når mobliseringstiden overskrides, har overskridelserne ingen konsekvenser for Ambulance Syd. Det vil Region Syddanmark ikke ændre på, men efter kritik af, at de to operatører behandles forskelligt, lægger regionen nu op til, at der skal fastsættes et måltal for Ambulance Syd.

Konkret vil regionen fastsætte måltallet til 4 pct. for 2019. Overskridelser vil dog ikke have konsekvenser for Ambulance Syd, men regionen vil følge op på tallene hvert kvartal.

Unik tankcontainer til det frivillige beredskab i Aarhus

tors, 30/08/2018 - 19:00

Østjyllands Brandvæsens frivillige beredskab i Aarhus har op til sommerferien taget en ny tankcontainer i brug. Containeren kan både anvendes som buffertank ved større brande og som opsamlingstank til kemikalier. Containeren er bl.a. forsynet med pumpe, generator, lysmast, arbejdslys, gule og blå LED-blink, 240 m. B-slange samt brændstof til fire timers drift.

Af Kasper Skytte

Den 19 kubikmeter store tankcontainer, som de frivillige i Aarhus har taget i brug, er sidste skud på stammen i garagen på beredskabscenteret i Skejby. Containeren er udviklet i et samarbejde mellem Operativ Afdeling i Østjyllands Brandvæsen og de frivillige, som selv har stået for ideudvikling, de tekniske tegninger og oppakning.

Containeren er fremstillet i syrefast, rustfrit stål, hvorved den er derved resistent overfor de fleste kemikalier.

Kan sikre egen vandforsyning

Forrest på containeren er der monteret tre påfyldningsstudser, hvor bl.a. tankvogne kan koble på og fylde containeren for at sikre en stabil vandforsyning på et brandsted. Containeren er også forsynet med to afgange, der via de to fastmonterede Honda-pumper kan levere vand til eksempelvis flere autosprøjter.

Bagest er der monteret to lænsestudser til tømning af containeren, da den kun kan transporteres i tom tilstand. Det skyldes, at containeren ikke er forsynet med skvulpeplader eller sektionsinddeling.

Der medbringes en ekstra pumpe, som kan placeres ved et vandsted, således den også kan sikre egen vandforsyning. Herudover er containeren forsynet med generator, lysmast, arbejdslys, gule og blå LED-blink, 240 m. B-slange samt brændstof til fire timers drift.

Afgår indenfor 30 minutter

Inden containeren kan anvendes til kemikalier, skal pumper og ventiler afmonteres og syrefaste blænddæksler monteres. Dette tager 15 min., og containeren kan derefter anvendes som opsamlingskar.

Containeren fremføres på en containertrækker, og den kan afgå fra beredskabscenteret indenfor 30 minutter med en holdleder og en brandmand.

Containeren er fremstillet af SJ Gruppen i Faaborg.

SINE-radioer var vigtigt redskab i kampen mod svenske skovbrande

ons, 29/08/2018 - 19:00

Flere hundrede danske og tre grønlandske brandfolk har i løbet af den varme sommer hjulpet svenske kollegaer med at slukke de store, omsiggribende skovbrande i det centrale Sverige. Beredskabsstyrelsen har ledet indsatsen med over 200 brandmænd, og her har brugen af SINE-radioer været en vigtig del i slukningsarbejde – og givet vigtig læring.

Når SINE-radioerne tages ud af landet, mister de forbindelsen til masterne i det danske radionet og til de danske beredskabers vagtcentraler. Det er dog stadig muligt at bruge radioerne i DMO-tilstand (Direct Mode), hvor radioerne kommunikerer direkte sammen uden om netværket, sådan som det også er tilfældet med walkie-talkier. Det oplyser Center for Beredskabskommunikation.

”Vi havde et antal SINE-radioer med, som de danske brandmænd brugte under slukningsarbejdet. Radioerne var indstillet i Euro DMO, og hver dansk enhed fik tildelt en talegruppe, som kunne bruges inden for en radius af to kilometer”, fortæller sektionschef Martin Vendelbo fra Beredskabsstyrelsen, der også var leder af den danske indsats i Sverige den første uge.

Ingen tværgående kommunikation

Radioer, der som de danske er baseret på Tetra-standarden, råder som udgangspunkt over ti tværgående Euro DMO-talegrupper, som beredskaber kan bruge på tværs af landegrænser.

”Svenskernes radionet (Rakel) er bygget på samme standard som det danske. Der lå dog ikke en plan eller netskitse klar for den tværgående kommunikation mellem de udenlandske enheder. Så vi valgte at bruge Euro DMO-talegrupperne til vores interne kommunikation mellem de danske brandfolk. Det fungerede rigtig godt, og vi fik øvet brugen af SINE-radioerne i områder uden dækning”, fortæller Martin Vendelbo.

Danskerne arbejdede i enheder på ti brandfolk og en holdleder, der var fordelt med ca. otte kilometers interval.

”Vores enheder arbejdede langt fra hinanden, og det betød, at de uden problemer kunne kommunikere i Euro DMO, uden at radioerne på noget tidspunkt interfererede med hinanden”, fortæller Martin Vendelbo.

Han forklarer, at mandskabet brugte SINE-radioerne til at kommunikere med holdlederen. Fra holdlederen gik meldingerne videre til indsatslederen enten via SINE-radioen eller via mobiltelefon. Kommunikationen mellem den danske og den svenske ledelse foregik via mobiltelefon.

Vigtig viden om brug i områder uden dækning

Udover at få ny teknisk viden om brandslukning i områder med store terrænforskelle er de danske brandfolk taget hjem med ny forståelse for, hvordan SINE kan bruges i områder uden dækning.

”SINE-radioerne var et uundværligt redskab i kampen mod de svenske skovbrande, og vi har fået bekræftet, hvor vigtigt det er at have styr på kommunikation i DMO. Den viden skal vi hjem og dele ud af til kollegerne, og vi skal holde flere øvelser, hvor vi træner brugen af DMO og opsætning af repeater, der kan forlænge DMO-signalet. Endelig skal vi have udarbejdet en plan eller netskitse for brug af Euro DMO-talegrupper i Danmark i tilfælde af, at vi selv en dag får brug for hjælp udefra”.

Falck Safety Services er blevet solgt til kapitalfond

ons, 29/08/2018 - 17:00

Falck har solgt forretningsområdet Falck Safety Services – der blandt andet omfatter brandskolen i Esbjerg – til kapitalfonden Polaris. Falck Safety Services har været hårdt ramt af krisen i olie- og gasindustrien, som har reduceret behovet for beredskabsuddannelse, og forretningsområdet har i længere tid været på Falcks salgsliste.

Falck Safety Services udbyder sikkerheds- og beredskabstræning til høj-risiko-industrier som olie og gas, den maritime sektor og vindmølleindustrien. Falck har opbygget disse aktiviteter fra grunden i Danmark og skabt en international forretning med 1.000 medarbejdere fordelt på 33 centre i 20 lande verden over. Men salget af Falck Safety Services er i tråd med Falcks overordnede strategi om at fokusere på kerneforretningen.

”Vi er i gang med at fokusere vores forretning og reducere kompleksiteten for at opbygge lederskab inden for vores kerneområder. Safety Services er markedsleder inden for sikkerheds- og beredskabstræning. I løbet af de seneste år har Safety Services reduceret deres omkostninger betydeligt og er nu godt på vej med det turnaround, som blev iværksat efter krisen i olie-/gasindustrien. Vi har evalueret det fremtidige ejerskab af Safety Services, og vi tror på, at Polaris kan tilføre det fokus og den finansielle kapacitet, som er nødvendig for at udbygge Safety Services’ lederskab”, siger Falcks adm. direktør, Jakob Riis.

Ser gode vækstmuligheder

Polaris er en danskejet kapitalfond med aktiviteter i en lang række industrier og erfaring med opbygning af vækstvirksomheder, herunder leverandører af kritiske services til blandt andet vindmølleindustrien.

”Safety Services er en spændende og globalt førende virksomhed med det største udbud af nationalt og internationalt akkrediterede træningsforløb i verden. Vi ser gode vækstmuligheder i virksomhedens markeder, hvor stadig højere krav til sikkerhed og en øget grad af outsourcing til professionelle partnere skaber et stort potentiale. Safety Services’ kompetente medarbejdere, unikke tilbud til kunderne og stærke markedsposition danner et godt udgangspunkt for at skabe vækst og opbygge en endnu stærkere forretning baseret på kundeservice i verdensklasse og globale driftsmodeller”, siger Henrik Bonnerup, der er partner og finansdirektør i Polaris.

Direktør: Nyt ejerskab er en styrkelse

Torben Harring fortsætter som direktør for Safety Services under Polaris’ ejerskab. Han siger:

“Polaris’ ejerskab styrker Safety Services. Som følge af nedgangen i olie-/gasindustrien gennemførte vi en grundig og nødvendig global omkostningstilpasning og reducerede vores omkostningsbase med en tredjedel. Samtidig påbegyndte vi en strømlining af forretningen. Med forventningen om at forbedre vores lønsomhed betydeligt og med Polaris som en ny stærk ejer, parat til at understøtte vores vækst, kan vi nu fokusere fuldt ud på at accelerere transformationen og udviklingen af vores forretning. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Polaris.”

De to part vil ikke oplyse salgsprisen. De forventer formelt at kunne afslutte handelen i løbet af september 2018.

Rekordår for livredderne

ons, 29/08/2018 - 08:00

I sidste uge lukkede TrygFonden Kystlivredning ned for sine rød-hvide livreddertårne på strandene i hele landet. Med et historisk antal sommerdage har 2018 været den travleste sæson nogensinde for livredderne, der har mødt og holdt øje med mange tusinde børn og voksne, der har nydt den varme sommer ved de danske strande og havnebade.

I de seneste mange uger har livredderne holdt godt øje med både store og små, der har valfartet til stranden for at nyde den ekstraordinære varme danske sommer. Med så mange solskinsdage har antallet af strandgæster været højt, og livredderne har haft historisk meget at se til.

“Sommeren har i år været helt forrygende og givet os alle fantastiske muligheder for at være ved vandet. Det har rigtig mange både danskere og turister i Danmark benyttet sig af. For godt nok arbejder vi ikke med folkeoptælling, men vi registrerer vores aktivitetsniveau og forebyggende interaktioner med badegæster. Og vi har aldrig målt så høje tal som i år. Det fortæller os, at vores strande og havnebade har været virkelig godt besøgt, og det er vi meget glade for, da vi jo netop arbejder for at skabe glæde ved vand i trygge rammer”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden med ansvar for bade- og vandsikkerhed.

Over 81.000 indsatser

De foreløbige tal viser, at livredderne i løbet af sommeren har gennemført 81.038 indsatser, hvoraf personer vurderes at have været i livsfare i 41 af tilfældene. Til sammenligning havde livredderne 51.763 indsatser sidste år, hvoraf kun 13 var såkaldte røde aktioner, hvor en person var i livsfare.

“Når der nu er flere mennesker på strandene, er det helt naturligt, at der opstår flere situationer, og at flere af dem er kritiske. De særligt kritiske situationer, som vores livreddere har været involveret i, er blevet håndteret rigtig flot og uden tab af liv, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Vores opfattelse er også, at danskerne generelt har taget baderådene til sig og bl.a. er blevet mere opmærksomme på børnene, når de er ved vandet, og det har betydet, at færre børn i dag drukner”, siger René Højer.

Følg stadig baderådene

Livredderne har bemandet de rød-hvide livreddertårne, siden skolernes sommerferie begyndte. Nu er grejet pakket ned for i år, men vandtemperaturerne er stadig lune, og til dem, der kunne finde en tur i vandet fristende, er opfordringen:

“Får man lyst til at bade i den kommende tid, opfordrer vi til, at man passer ekstra på og ikke går i vandet alene. Heller ikke selvom man er en dygtig svømmer eller måske kun lige vil tage et kort dyp. Bliver man væltet omkuld af en bølge eller får et ildebefindende, kan det gå rigtig galt, hvis der ingen er til at hjælpe. Det er også vigtigt at holde øje med sine børn hele tiden, når de er i vandet – uanset hvordan deres svømmefærdigheder ellers er. Blot få sekunders uopmærksomhed kan ende i en farlig situation. Så følg baderådene og tag jer i agt for vind, vejr og lokale forhold. Og nyd så endelig de mange gode oplevelser, man kan få både i og ved vandet her i sensommeren”, lyder anbefalingen fra Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

Påkørsler bagfra er årsag til flest alvorlige ulykker for cyklister

tis, 28/08/2018 - 22:00

Hvert år kommer ca. 800 cyklister til skade i trafikken. De fleste ulykker sker i kryds i byerne, hvor der er meget trafik, og hvor der nemt opstår konfliktsituationer, når både biler og cykler skal gennem et kryds på samme tid.  Når en cyklist mister livet i en ulykke på landevejen, sker det oftest ved, at cyklisten bliver påkørt bagfra af en bil.

Flest cyklister kommer til skade i byerne. Men der er samtidig en tendens til, at cyklister oftere kommer mere alvorligt til skade eller bliver dræbt, når de er involveret i ulykker uden for byområder.

I de seneste 10 år har højresvingsulykker udgjort 16 pct. af dødsulykkerne med cyklister, mens påkørsler bagfra har udgjort 13 pct. Det viser tal fra Vejdirektoratet, der har dybdeanalyseret bagendekollisioner med cyklister i 2010-2015, hvor 25 cyklister mistede livet, da de blev påkørt bagfra af et motorkøretøj.

Manglende opmærksomhed ofte en faktor

Bagendekollisioner udgjorde i den periode den hyppigste ulykkestype, hvor cyklister mistede livet, og derfor var det væsentligt at undersøge, hvilke forhold der gjorde sig gældende ved ulykkerne for bedre at kunne forebygge dem.

Undersøgelsen af bagendekollisioner viser, at de fleste dødsulykker, hvor cyklisten blev påkørt bagfra, skete om sommeren, mens det var lyst. Hovedparten skete på landeveje, hvor der sjældent var særskilte færdselsarealer, der kunne adskille cyklister og bilister, som f.eks. en cykelsti. I næsten alle ulykker blev cyklisten påkørt af en bil eller varebil.

Manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed fra bilistens side var da også en væsentlig faktor i en del af ulykkerne.

Da størstedelen af ulykkerne skete på landeveje, var bilistens fart ofte høj, da vedkommende ramte cyklisten, selvom der kun i få tilfælde blev kørt mere end hastighedsgrænsen tillod. Den relativt høje fart i kombination med cyklisternes sårbarhed har betydning for, at cyklistulykkerne på landevejene bliver så alvorlige.

Læs rapporten “Ulykker med cyklister påkørt bagfra”​ her.

Aarhus Kommune vil udskyde sparekrav til Østjyllands Brandvæsen

sön, 26/08/2018 - 10:00

Aarhus Kommune er den suverænt største bidragsyder til Østjyllands Brandvæsen, men kommunens bidrag er i dag større end det, som kommunen selv budgetterer med. Byrådet har tidligere besluttet, at der i brandvæsenets budget for 2019 skulle findes besparelser, så der kom balance i økonomien, men manglende overblik over brandvæsenets økonomi ser ud til at føre til en udsættelse.

Østjyllands Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for kommunerne Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø. Beredskabet fik i 2017 et bidrag fra ejerkommunerne på ca. 97 mio., hvoraf Aarhus Kommune betalte de 77 mio. kr.

Egentlig har Østjyllands Brandvæsen en økonomi i balance, og i 2017 fik brandvæsenet et overskud på 2,8 mio. kr. Brandvæsenet har dog udskudt beslutningen om, hvor den sidste del af pålagte besparelser på 7,5 pct. skal findes, og de manglende besparelser er i stedet blevet dækket ved at reducere investeringsbudgettet. Forventningen er imidlertid, at etableringen af en ny hovedstation på Bautavej i Aarhus vil give mulighed for fremtidige effektiviseringer.

Sender for store regninger til Aarhus

For Aarhus Kommune er der imidlertid et særligt problem med økonomien. Beregninger viser nemlig, at der i perioden 2017-2020 er en difference på over 12 mio. kr. mellem det bidrag, som Østjyllands Brandvæsen budgetterer med at få fra Aarhus Kommune, og det beløb, som kommunen selv har afsat i sit budget.

Det skyldes primært, at Østjyllands Brandvæsen hvert år fremskriver sit budget i forhold til pris- og lønudviklingen, således at Aarhus Kommunes bidrag automatisk stiger, mens Aarhus Kommune ikke fremskriver sit budget. Men dermed sender Østjyllands Brandvæsen hvert år større fakturaer til Aarhus Kommune, end kommunen har afsat penge til.

Derfor har Aarhus Kommune tidligere besluttet, at kommunens bestyrelsesmedlemmer i Østjyllands Brandvæsen skulle arbejde for at finde yderligere besparelser, så Østjyllands Brandvæsens budget kommer til at svare til de penge, som Aarhus Kommune selv har budgettet med. Eller med andre ord: At der skulle findes nye besparelser hos Østjyllands Brandvæsen.

Vil udskyde krav til 2020

Nu har de to bestyrelsesmedlemmer imidlertid meddelt, at de ikke mener, at der kan findes besparelser i budgettet for 2019.

”I den forbindelse har Camilla Fabricius og jeg – som Aarhus Kommunes repræsentanter i bestyrelsen – vurderet, at vi endnu ikke har det fornødne overblik over Østjyllands Brandvæsens langsigtede økonomiske forhold til, at vi kan insistere på en budgetreduktion allerede nu”, skriver Bünyamin Simsek, der udover at være bestyrelsesmedlem også er rådmand for teknisk og miljø i Aarhus Kommune, i et brev til Teknisk Udvalg i kommunen.

I stedet vil Aarhus Kommune nu fremsætte sit krav om yderligere besparelser, når der i januar 2019 skal tages stilling til brandvæsenets budget for 2020.

Sidor