Besök: idag 179, vecka 13.075, månad 35.899  förra: dagen 2.345, veckan 15.175, månaden 59.599
Pensi Rescue Oy produkter PPPress Samriten Ambulans AB

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 28 minuter 25 sekunder sedan

Falck lukker 11 autohjælpsstationer

tors, 01/02/2018 - 08:00

Falcks assistanceaktiviteter – primært autohjælp – skal fremover udføres fra færre stationer. Som led i en større spareplan vil Falck således lukke 11 af redningskorpsets autohjælpsstationer. Det fører dog ikke til afskedigelser, idet de berørte reddere vil blive tilbudt at flytte med til de nye stationer.

Konkurrencen på markedet for autohjælp er de seneste år blevet intensiveret. Det fik sidste år SOS Dansk Autohjælp til at lukke 13 stationer, og nu er turen så kommet til Falck, som ophører med at udføre autohjælp fra 11 stationer.

Hos Falck bliver autohjælpsaktiviteterne i Hjørring, Frederikshavn og Thisted flyttet til Nørresundby, mens aktiviteterne i Holstebro og Ikast flyttes til Herning. I Silkeborg flyttes autohjælpen til Aarhus Syd, i Toftlund flyttes aktiviteterne til Aabenraa, i Holbæk flyttes til Ringsted, i Nykøbing Falster flyttes til Næstved, og i Fredensborg og Hillerød flyttes aktiviteterne til Farum.

Falck har bebudet, at alle berørte reddere vil få tilbud om at flytte med til de nye stationer.

TrekantBrand henter ny direktør i Sønderjylland

ons, 31/01/2018 - 17:49

Den 44-årige Jarl Vagn Hansen bliver ny direktør for TrekantBrand. Han kommer fra et job som beredskabsdirektør ved Brand & Redning Sønderjylland, hvor han har været de sidste 2½ år. Han har tidligere været beredskabschef ved Aabenraa Kommune og har også en fortid i Falck, hvor han først var stationsleder og siden brand- og kontraktchef.

Jarl Vagn Hansen har en HD i organisation og ledelse og en MBA ved Århus Universitet, hvor han også gennemførte en bestyrelsesuddannelse. Han er desuden formand for Danske Beredskaber.

Borgmester Ib Kristensen, Billund Kommune, der er formand for den fælles beredskabskommission, glæder sig til samarbejdet med den nye beredskabsdirektør:

”Jeg er sikker på, at vi med Jarl Vagn Hansen får en meget kvalificeret mand på posten som direktør. Jarl Vagn Hansen har 20 års ledelseserfaring og 20 års driftserfaring, særligt inden for brand- og redningsområdet. Han er vant til at have ansvaret for mange medarbejdere og et stort budget og kan samarbejde og forhandle på alle niveauer. Og så har han en meget involverende og tillidsbaseret ledelsesstil”, siger Ib Kristensen.

Glæder sig til de aktuelle udfordringer

Jarl Vagn Hansen glæder sig til jobbet i TrekantBrand – Trekantområdets Brandvæsen:

”TrekantBrand dækker over et spændende område i Danmark i stor udvikling, som brandvæsnet aktivt skal være en del af. Jeg glæder mig til det nye samarbejde med de seks ejer-kommuner og kontakten til medarbejderne inden for alle grene af beredskabet. Jeg glæder mig også til at dykke ned i de aktuelle udfordringer, som beredskabet står midt i, og skabe varige fremadrettede løsninger sammen med alle de dedikerede medarbejdere og øvrige interessenter”, siger Jarl Vagn Hansen.

Privat bor Jarl Vagn Hansen i Kolding sammen med Berit og deres to børn.

Beredskabsforbundet glæder sig over forsvarsforliget

ons, 31/01/2018 - 14:00

Forsvarsforliget, som blev præsenteret søndag, indebærer blandt andet, at det statslige beredskab får ca. 125 ekstra værnepligtige og 25 mio. kr. til indkøb af nyt materiel. Hos Beredskabsforbundet, der organiserer beredskabets frivillige, er der glæde over forliget, både på grund af de ekstra ressourcer og på grund af forligets løbetid på hele seks år.

”Vi glæder os over de ekstra ressourcer til det danske beredskab. Og vi glæder os over, at det militære og det civile forsvar er tænkt sammen i en seks-årig aftale, som giver ro til at implementere de forandringer, som skal forbedre det samlede beredskab. Vores frivillige er også fremover klar til at hjælpe både det statslige og de kommunale beredskaber med deres opgaver”, siger Beredskabsforbundets landschef, Niels Bonde Jensen.

”Men samtidig glæder vi os over den nye tænkning, som forliget er udtryk for. Nu er der politisk fokus på et ændret internationalt trusselsbillede og den indflydelse, det kan få på den enkelte borgers tryghed og sikkerhed. Og der er vilje til både at afsætte midler til at gøre det danske forsvar og beredskab mere robust – og at undersøge om det er tilstrækkeligt med det, vi har”, siger Niels Bonde Jensen.

Vil deltage i beredskab ved cyberangreb

Niels Bonde Jensen nævner som eksempler, at forliget tager højde for en virkelighed med et udfordrende og mere selvhævdende Rusland og truslen om cyberangreb mod det danske samfund.

”Nu påtager Forsvaret sig den rolle, det kan i forhold til at forhindre cyberangreb. Beredskabsforbundet uddanner allerede almindelige danskere til at være mere robuste og trygge ved ekstraordinære hændelser og katastrofer gennem kurset ’Robust Borger’. Det kan gøre det nemmere for den enkelte at klare sig, hvis et cyberangreb alligevel lykkes, så supermarkedet ikke har strøm til at håndtere vores dankort, og vi står uden lys og vand derhjemme.”

”Men som samfund kan vi gøre meget mere for at forberede os på det ubehagelige, men realistiske scenarie, at katastrofen rammer os. I Beredskabsforbundet er vi klar til at bidrage med det, vi kan”, siger Niels Bonde Jensen.

Også Beredskabsforbundets præsident, næstformand for Folketingets Forsvarsudvalg, Jan Johansen (S), er glad for forsvarsforliget:

”Jeg er glad for, at vi har fået et bredt forlig, som sikrer et mere robust forsvar og beredskab i Danmark, og som Beredskabsforbundet er klar til at spille sin rolle i”, siger Jan Johansen.

Frederiksborg Brand & Redning har indkøbt 25 nye køretøjer

ons, 31/01/2018 - 08:00

En stor udskiftning af vognparken i Frederiksborg Brand & Redning er på vej. Beredskabskommissionen besluttede sidste år, at beredskabet fremover selv skulle eje køretøjerne, og efter et udbud er der nu indkøbt ni tanksprøjter, seks vandtankvogn, to drejestiger, to Hurtige Sluknings Enheder, to redningsbåde, to bådtrækkere, to slangetendere og to CBRNE-køretøjer.

Beslutningen om at hjemtage vognparken blev truffet samtidig med beslutningen om at sende selve brandslukningen i udbud – et udbud, der som tidligere omtalt er endt med, at brandslukningsopgaven hjemtages.

Frederiksborg Brand & Redning oplyser, at der i forbindelse med udarbejdelsen af kravspecifikationerne på de nye køretøjer er blevet lagt stor vægt på arbejdsmiljø og sikkerhed, og at beredskabet modtog gode og attraktive tilbud. Det lykkedes dog ikke at finde en leverandør til den udbudte specialsprøjte til Farum Midtpunkt, så her arbejdes der i øjeblikket på at finde en løsning.

Med undtagelse af de to drejestiger skal det nye materiel være klar til indsættelse senest med udgangen af 2018.

Tanksprøjter og tankvogne bliver Scania’er

De ni tanksprøjter opbygges på Scania CP31 2018-model lastvognschassiser med 410 HK motor og fuldautomatisk gearkasse. Dette førerhus er godkendt efter en særlig standard, der skal sikre mandskabet i tilfælde af påkørsel eller faldende genstande.

Køretøjerne leveres blandt andet med to højtryksslanger, akku-frigørelsesværktøj, springpude, luftpuder, tågesøm, afskærmningsvæg, faldsikring, værktøj til dørforcering, akku-værktøj, overtryksventilator, traffic advisor og CAFS-System. CAFS-systemet er valgt, da det giver en lettere slangeføring, bedre knock-down-effekt på branden, en hurtigere slukningstid, ekstrem udnyttelse af skumvæsken samt mindre vandforbrug.

De seks tankvogne opbygges på Scania CP17 2018-model lastvognschassiser med 410 HK motor og fuldautomatisk gearkasse. Dette førerhus er godkendt efter samme standard som tanksprøjterne.

Køretøjet leveres med traffic advisor på taget og udskydelige bomme, så f.eks. veje kan spærres af for at sikre mandskabet endnu bedre. Derudover er der monteret vandkanon, som kan styres med joystick fra førerkabinen, lysmast, vandkanon på fod samt bærbar pumpe.

Køretøjets fastmonterede pumpe vil kunne anvendes under kørsel for kørende slukning samt spuling af vejbane.

Tanksprøjter og tankvogne leveres af Wawrsaszek ISS Sp. Z.o.o. S.K.A. (WISS).

Drejestiger leveres efter specialmål

Kravene til drejestigerne defineres blandt andet af de risikomomenter, der er i området, herunder slotte og sygehuse, og derfor er kravene til stigernes højde og bredde lidt anderledes end, hvad man ellers ser rundt om i landet.

Valget er faldet på to stk. Magirus Low Liner, der er bygget på et specialdesignet Iveco Eurocargo-chassis med fuldautomatisk gearkasse. Stigen er på 30 m. og med knæk på øverste led. Køretøjerne leveres med faldsikring, brøndredningsudstyr, flaskebank, skålbåre, overtryksventilator, elektronisk styret vandkanon, generator, projektører monteret på kurven samt bærbar pumpe.

Drejestigerne leveres af Copenhagen Global.

Falck skal levere HSE’er

I Hillerød Kommune har man i mange år haft gode erfaringer med at have en Hurtig Sluknings Enhed (HSE). I forbindelse med sidste udbud i Hillerød blev HSE-konceptet videreudviklet, og de mange års erfaringer, der er oparbejdet, har ligget til grund for de krav, der blev sat til de to nye HSE’er.

Køretøjerne opbygges på en Mercedes-Benz Sprinter 519 CDI 4×4 190 HK kassevogn med højt tag. Køretøjerne leveres med skæreslukker, faldsikring, akku ”tung” frigørelsesværktøj, alm. værktøj, motordrevet værktøj, overtryksventilator, arbejdsplatform og meget mere. Køretøjerne skal bemandes med to mand.

HSE’erne leveres af Falck.

Både, bådtrækkere og slangetendere

Der blev udbudt to redningsbåde, nemlig en båd til større søer og kystnære områder samt en båd specielt indrettet til søerne i Farum.

Pro-Safe skal levere begge både, som hhv. er en BRIG Falcon 500 med en Yamaha 50 HK motor og en PIONER Multi Proff med en Yahama 80 HK motor.

Fartøjerne leveres med elektrisk lænsepumpe og udstyres med Jason’s Cradle. På agterbøjlen vil der være navigationslys, radarreflektor, blåt blink samt to LED-arbejdslamper. Bådene vil have elektrisk søkort/ekkolod, SINE, VHF og AIS.

Bådtrækkere og slangetendere opbygges på samme type chassis. Valget er faldet på en VW Amarok Comfortline 3.0 TDI 4×4 med 204 HK. Køretøjerne leveres med spil.

De to slangetenderne pakkes op med min. 450 m. B-slange, og de får en trailer med en bærbar pumpe. Ladet opbygges med en hardtop og jalousilåge i forreste del af ladet i begge sider.

Bådtrækkerne opbygges ligeledes med hardtop. Den efterfølgende opbygning tilpasses lokalt.

Køretøjerne leveres af Falck.

CBRNE-køretøjer skal håndtere uheld med farlige stoffer

Til beredskabet til håndtering af uheld med farlige stoffer leveres to CBRNE-køretøjer, ligeledes af Falck. Køretøjerne opbygges med en kasse på et Mercedes-Benz Sprinter 519 CDI 4×2 chassis med 190 HK. Køretøjerne bemandes med to personer og skal fungere som støtte for den primære brandstation ved uheld med farlige stoffer.

Opbygningen består af en materielkasse med dobbeltdøre i bagenden og en jalousilåge i hver side. På hver side af køretøjerne monteres ligeledes markiser. Køretøjerne medbringer alt tænkeligt udstyr til en indsats med uheld med farlige stoffer, herunder værktøj, flydespærringer, ATEX kemipumpe, opsamlingsmateriel, sikkerhedsbeklædning og rensetelt. Køretøjerne monteres med lift.

Også nye røgdykkerapparater

Udover køretøjer og fartøjer har også beredskabets røgdykkerudstyr været i udbud.

Her faldt valget på Dräger PSS 5000 DP røgdykkerapparat med FPS 7000 helmasker med hjelmadaptere (klikmasker). Flaskerne bliver 6,8 l. 300 bar komposit.

Falck nedlægger sine værksteder

tis, 30/01/2018 - 19:00

Falcks køretøjer skal ikke længere serviceres på redningskorpsets egne værksteder. I stedet skal opgaven placeres hos eksterne værksteder, og det betyder, at Falck i den kommende tid nedlægger seks værksteder i hele landet. Dermed er det også slut med, at værkstedernes ansatte kan indgå i 1-minutsberedskabet i Kolding og Randers.

Mandag blev medarbejderne på Falcks værksteder orienteret om, at Falck ophører med at have intern værkstedsdrift.

Konkret betyder det, at Falcks værksteder i Gladsaxe, Greve, Nykøbing Falster og Ålborg lukker i løbet af 2. halvår 2018. Senere lukkes også værkstederne i Kolding og Randers, men her indgår medarbejderne på værkstederne i brandberedskabet, og derfor vil nedlukningen først ske, når de nuværende brandslukningskontrakter udløber.

Tvivler på besparelse

Hos Reddernes Landsklub tvivler man på, at Falcks beslutning vil give besparelser:

”Reddernes Landsklub tager beslutningen til efterretning. Vi finder det imidlertid svært at finde en eventuel besparelse for vores virksomhed i beslutningen om at lukke vores interne værksteder. Reddernes Landsklub vil derfor have stor opmærksomhed på Falcks håndtering af deres specialkøretøjer, som hidtil har været serviceret af vores egne værksteder, da det kræver speciel ekspertise”, hedder det i en udtalelse fra landsklubben.

Lukningen af værkstederne kommer samtidig med, at Falck har meddelt, at der også er store omlægninger på vej indenfor assistanceområdet – som primært omfatter autohjælp – hvor opgaverne fremover vil blive udført fra færre stationer. Selv om der i den kommende tid nedlægges assistancestationer, vil alle reddere fra disse stationer dog blive tilbudt arbejde på de tilbageværende stationer. Derimod blev 30 medarbejdere afskediget, da Falck for kort tid siden besluttede at nedlægge skadeserviceaktiviteterne.

FOA: Forsvarsforlig vil styrke det danske beredskab

tis, 30/01/2018 - 14:00

Det nye forsvarsforlig tilfører 12 mia. kr. til området, men det betyder ikke ekstra penge til de kommunale beredskaber. I stedet skal beredskabets robusthed og dimensionering undersøges i 2019. Den undersøgelse bakker FOA, der organiserer kommunale brandfolk, op om. Det nye forsvarsforlig vil således styrke det danske redningsberedskab, mener Reiner Burgwald fra FOA.

“Vi har længe efterspurgt en seriøs undersøgelse af det borgernære kommunale redningsberedskab. Her to år efter sammenlægningerne af 87 kommunale redningsberedskaber til 24, er det på sin plads at få fakta på bordet”, siger Reiner Burgwald, som er sektorformand i FOA.

Han understreger, at nedskæringer på de kommunale redningsberedskaber har gjort ondt, og stadig gør ondt.

“Hvis ønsket har været at styrke og professionalisere det borgernære redningsberedskab, så har det bestemt ikke virket efter hensigten”, siger Reiner Burgwald.

Skal skabe mere trygt samfund

“Derfor støtter vi ideen om at få undersøgt robustheden og bemandingen af de kommunale redningsberedskaber, og ser frem til at bidrage konstruktivt til at skabe et mere trygt samfund for landets borgere”, bebuder Reiner Burgwald.

Han fortæller, at FOA bifalder ideer, der samlet kan styrke de kommunale redningsberedskaber, og håber at stigningen i antallet af værnepligtige i det statslige beredskab vil komme det borgernære beredskab til gode.

FOA har i forbindelse med analysen af redningsberedskabet og strukturreformen foreslået, at en del af deres værnepligtstid aftjenes i nogle af de kommunale redningsberedskaber.

“Det vil i styrke det nære beredskab, give de værnepligtige muligheder for at deltage i reelle indsatser og styrke rekrutteringen til området. Vi håber, at den kommende undersøgelse vil nå frem til samme konklusion, og ser frem til et styrket samlet dansk redningsberedskab”, siger Reiner Burgwald.

Kommuner beklager manglende penge til kommunale beredskaber

tis, 30/01/2018 - 08:00

Kommunernes organisation, KL, ærgrer sig over, at der ikke i forsvarsforliget er afsat midler til de kommunale beredskaber. Men samtidig fremhæver organisationen, at det er fornuftigt med den bebudede analyse af, om værnepligtige kan støtte kommunale beredskaber, ligesom KL håber, at indkøb af nyt statsligt materiel koordineres med de kommunale beredskaber.

”I KL er vi ærgerlige over, at forligspartierne ikke afsat penge til de kommunale beredskaber i forsvarsforliget. Vi savner blik for, hvor stor en rolle de kommunale beredskaber spiller i den nationale sikkerhed. At henvise kommunerne til de årlige økonomiforhandlinger ville svare til at lægge aftalen om et substantielt løft til forsvaret ind i de årlige finanslovsforhandlinger.”

Sådan siger Jørn Pedersen, der er formand for KL’s Teknik- og miljøudvalg, i en reaktion på det forsvarsforlig, som et bredt flertal i Folketinget har indgået søndag. Han ser dog frem til, at de nye midler til indkøb af materiel i det statslige beredskab skal koordineres med de kommunale beredskaber.

Positivt med undersøgelse af robusthed

Samtidig glæder Jørn Pedersen sig imidlertid over, at der igangsættes en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af det kommunale beredskab, hvor det også skal analyseres, om værnepligtige fremover kan støtte de kommunale beredskaber.

“KL har over for både regering og forsvarsordførere argumenteret stærkt for, at der er brug for at tilføre flere midler til de kommunale beredskaber. Det har der desværre ikke været lydhørhed overfor, men vi kvitterer for, at der er lyttet til vores forslag om at lade værnepligtige indgå som støtte i de kommunale beredskaber. Og vi ser frem til at samarbejde om undersøgelsen af robustheden og dimensioneringen af det kommunale beredskab”, siger Jørn Pedersen.

Beredskabschefer: En ærgerlig prioritering

mån, 29/01/2018 - 20:00

Det nye forsvarsforlig sikrer ekstra ressourcer til det statslige beredskab. Men det kommunale beredskab, som er det beredskab, borgeren først og oftest møder, får ingen midler. En ærgerlig prioritering, lyder det fra interesseorganisationen Danske Beredskaber, som fremhæver, at det statslige beredskab kun tilkaldes ved omkring 1 pct. af de kommunale beredskabers udrykninger.

Søndag blev det nye forsvarsforlig præsenteret, men selvom der var flere ressourcer til det statslige beredskab, så er de kommunale beredskaber blevet overset. Det ærgrer formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen:

”Jeg er da glad på vores kollegaers vegne i det statslige beredskab, at de bliver styrket. Men hvad nytter det, når dem, der har den primære indsats ikke styrkes?”

Kun få assistancer til kommunerne

Når alarmen lyder, er det de kommunale beredskaber, der rykker ud som de første. Det er dem, der skal have styringen over stedet og foretage den indsats, der er behov for.

Såfremt der er brug for assistance, kan det kommunale beredskab tilkalde det statslige beredskab, der blandt andet kan bidrage med specialudstyr. Det sker i cirka én procent af de tilfælde, hvor de kommunale beredskaber rykker ud.

Derfor havde Jarl Vagn Hansen håbet på en samlet styrkelse af beredskaberne. Ikke mindst set i lyset af, at redningsberedskabet i forvejen er presset af det nuværende trusselsbillede.

”I de senere år har vi set, hvordan trusselsbilledet har ændret sig i Danmark og rundt om i verden. Samtidig kommer der flere og flere store klimarelaterede hændelser. Der er derfor et stort behov for, at beredskaberne kan klare større indsatser, og det sætter os på en svær opgave. Af den grund havde vi håbet på en samlet styrkelse af det nationale beredskab – ikke alene det statslige beredskab”.

Vil gerne have indflydelse på valg af materiel

Forsvarsforliget betyder, at det statslige beredskab får cirka 125 ekstra værnepligtige, mens der samtidig tilføres 25 mio. kr. til indkøb af nyt materiel. Materiel, som de kommunale beredskaber meget gerne vil have indflydelse på:

”Det materiel, der skal indkøbes til det statslige beredskab, skal meget gerne komplementere det kommunale beredskabs materiel. Hvis vi i de kommunale beredskaber ikke bliver inddraget i beslutningen om, hvordan de statslige beredskaber kan hjælpe os, så bliver det pludselig meget silo-orienteret – og det styrker ikke det samlede beredskab”, mener Jarl Vagn Hansen.

Glæde over mulig anvendelse af værnepligtige

De kommunale beredskaber er dog ikke helt skrevet ud af forsvarsforliget. I aftalen står beskrevet, at der i 2019 skal laves en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale beredskaber. Derudover skal der laves en analyse, om det statslige beredskabs kan understøtte de kommunale beredskaber i forbindelse med værnepligten.

Selvom der ikke er flere ressourcer til det kommunale beredskab, glæder Jarl Vagn Hansen sig over, at man vil undersøge mulighederne for, at værnepligtige kan understøtte de kommunale beredskaber:

”Det er helt oplagt at inddrage værnepligtige i de kommunale beredskaber, da de her vil kunne være et vigtigt supplement for beredskaberne. Dermed kan man blandt andet frigøre fastansatte i en afgrænset periode, der kan sikre dem mulighed for vigtig efteruddannelse. Man kan også håbe på, at de værnepligtige får smag for brandmandslivet, så de efterfølgende vil fortsætte i beredskaberne. For så vinder samfundet for alvor, da det vil være med til at kunne sikre et endnu stærkere beredskab”.

Politiet roser fyrværkeritransporter

mån, 29/01/2018 - 15:00

Modsat de foregående år noterede Københavns Vestegns Politi ingen overtrædelser under de årlige kontroller af fyrværkeritransporter i december. Færdselspolitiet roser transportører og forhandlere på Vestegnen for at indføre forbedringer og øge sikkerheden omkring de sprængfarlige sager.

Et stort rundt nul. Så mange bøder udskrev færdselsbetjente fra Københavns Vestegns Politi for at overtræde bestemmelserne om transport af fyrværkeri til salgssteder.

De tre foregående år måtte de samme betjente ellers hive bødeblokken op flere gange, fordi reglerne om transport af farligt gods blev brudt igen og igen – endda af samme forhandler eller transportør.

Fejl udløste bøder

Det drejede sig om fyrværkeri, som ikke var surret fast i varerummet, ildslukkere, som ikke var efterset, chauffører uden rette uddannelse, fejl i transportdokumenter og andet, som i gennemsnit udløste bøder mellem 2.000 og 10.000 kroner.

Med hver bøde fulgte råd og vejledning til at forbedre sikkerheden fra færdselsbetjentene – og det er der øjensynligt taget godt i mod:

”I år så vi tydelige forbedringer hos dem, vi kontrollerede. Det er glædeligt, de har lyttet til os, og at vi slet ikke skulle dele bøder ud”, siger politiassistent Jørn Pedersen fra Københavns Vestegns Politis færdselssektion.

Mange forbedringer

En transportør havde taget en fuld uddannelse i transport af farligt gods, andre udleverede nu fyrværkeri et mere sikkert sted – og undgik daglige transporter. Generelt var transportdokumenter, afmærkning af køretøjer, fyrværkerikassernes tilstand samt håndteringen af godset af høj kvalitet.

”Det var en ren fornøjelse, og der skal lyde en stor ros til forhandlere og transportører på Vestegnen for at have forberedt sig godt og have styr på tingene. Deres tiltag er med til at øge sikkerheden og minimere risikoen for ulykker”, siger Jørn Pedersen.

Færdselspolitiet kontrollerer fyrværkeritransporter i alle politikredsens byer i løbet af december måned, hvor fyrværkeri transporteres fra store oplagspladser rundt omkring i landet til containere og andre godkendte opbevaringssteder hos forhandlere.

Stevns Kommune stiller hårde krav til Østsjællands Beredskab

mån, 29/01/2018 - 08:00

Der er lagt op til en konfrontation i bestyrelsen for det fælleskommunale Østsjællands Beredskab, efter at Stevns Kommune har godkendt beredskabets dimensioneringsplan – men med nogle betingelser, som formentlig gør det umuligt at gennemføre planen. Stevns Kommune kræver således, at der besvares to brandstationer i kommunen, men også, at omkostningerne falder.

Politikerne i Stevns Kommune behandlede i sidste uge dimensioneringsplanen for Østsjællands Beredskab på et ekstraordinært møde. Og resultatet af den behandling har ikke gjort de lettere for Østsjællands Beredskab at finde de nødvendige besparelser på 5 mio. kr. om året.

Østsjællands Beredskab har i dimensioneringsplanen lagt op til, at besparelserne bl.a. skal findes ved at nedlægge en af de to brandstationer i Stevns Kommune samt ved at reducere bemandingen af førsteudrykningen på de tilbageværende brandstationer, så udrykningerne sammensættes af mandskab og materiel fra flere forskellige stationer. Men Stevns Kommune valgte at godkende dimensioneringsplanen med nogle væsentlige forbehold.

Vil besvare brandstationer

”Godkendes med den forudsætning, at der med udgangspunkt i kommunens store geografi skal indgå to lokale stationer i kommunens dækning. Alternativt én større døgnbemandet station der dækker hele kommunen”, besluttede byrådet, og dermed vil Østsjællands Beredskab ikke kunne nedlægge brandstationer i Stevns Kommune.

Men det vil også blive vanskeligt for beredskabet at ændre bemandingen, for her vedtog kommunen følgende: ”Kommunalbestyrelsen forudsætter som minimum, at nuværende serviceniveau og responstid fastholdes, herunder mindst 5 +1 mand på 1. udrykning til brand i bygning”. Det skete med tilføjelse af yderligere en begrænsning: ”Kommunalbestyrelsen forudsætter, at ændringen fra 4 til 2 indsatsledere ikke medfører forringet effektivitet på ulykkesstedet”.

Ønsker lavere pris

Forud for den politiske behandling af dimensioneringsplanen var det komme frem, at Stevns Kommune er den af de otte ejerkommuner, som betaler mest til beredskabet pr. indbygger. Og det vil politikerne ikke acceptere.

Derfor vedtog kommunen følgende forbehold for dimensioneringsplanen: ”Stevns Kommune betaler d.d. et højere beløb pr. indbygger end de øvrige kommuner, hvorfor det forudsættes, at alle kommuners grundbetaling på kortere sigt harmoniseres, d.v.s. ens pris pr. borger”.

Det er uklart, hvad der vil ske, såfremt Østsjællands Beredskab ikke kan imødekomme Stevns Kommunes betingelser.

Beredskab Øst fortsætter modernisering af vognparken

sön, 28/01/2018 - 20:00

Gennem de seneste år har Beredskab Øst udskiftet en stor del af vognparken, og udskiftningen fortsætter i den kommende tid, hvor der indsættes en ny slangetender, tre nye indsatsledervogne, en redningskran og to nye drejestiger. I forvejen er der i dens eneste tid bl.a. indkøbt fire specialsprøjter, to tankvogne, et følgeskadekøretøj og en fleksibel enhed.

Det nye materiel omfatter blandt andet specialsprøjter til alle de fire brandstationer. Den fjerde og nyeste specialsprøjte blev indsat på brandstationen i Gentofte i december 2017. Denne specialsprøjte er i opbygning identisk med de tidligere indsatte specialsprøjter, men er i mandskabskabinen opbygget en smule anderledes efter ønske og input fra brandmandskabet.

Endvidere er denne nyeste specialsprøjte konfigureret anderledes på baggrund af de operative erfaringer, som er opnået med de første fire specialsprøjter. Den er opbygget på et Scania P410 chassis og monteret med centermonteret Ruberg høj- og lavtrykspumpe og en 100 m. højtryksslange, Ruberg CAFS-system med bl.a. 70 m CAFS-slange samt en Cobra skæreslukker med 100 m slange. Pumpesystemet er konfigureret således, at de forskellige slukningssystemer kan anvendes i kombination med hinanden uden begrænsninger. Køretøjet har en 4.500 l. vandtank og en 100 l. skumtank.

Ny drejestige – og to på vej

I sommeren 2017 blev en ny drejestige indsat på brandstation i Gentofte. Drejestigen havde i en periode forinden været lejet af Magirus og blev indkøbt efter EU-udbud. Drejestigen erstattede en ældre og knap så manøvredygtig redningslift, som var lejet af Falck.

Drejestigen er af opbygget på et Mercedes-Benz Atego 1530 F chassis og monteret med en Magirus M32I-AT drejestige. Den er udstyret med en 30 m. drejestige med knækled, skaktredningsfunktion, redningskurv til fire personer samt fastmonteret elektrisk CAFS- og vandkanon i kurven. Køretøjet er pakket med beslag og båre til redning i højden samt overtryksventilator.

Køretøjet er foruden almindeligt udstyr forsynet med batteridrevet frigørelsesmateriel fra Weber, elektrisk overtryksventilator, SP16 springpude samt to 30 m. angrebsslanger og tågesømspakning. Håndstigen på taget er en 12 m. tre-leddet redningsstige. Endelig er køretøjet monteret med en lysmast med 4.000 lumen.

Beredskab Øst er endvidere sammen med syv andre beredskaber ved at offentliggøre et udbudsmateriale med henblik på indkøb af nye drejestiger. Det er derfor forventningen, at der i løbet af 2019 vil være nye drejestiger klar til operativ drift på brandstationerne i Gladsaxe og Ballerup – der i dag har redningslifte.

Yderligere følgeskadekøretøjer

I foråret 2017 blev der indsat et følgeskadekøretøj på brandstationen i Ballerup. Dette køretøj er desuden pakket med det mest nødvendige materiel fra kemiberedskabet, hvis stationens store kemivogn er ude af drift.

Køretøjet er under endelig opbygning og vil normalt være udstyret med materiel i form af generator, dykpumper, vandstøvsugere, afdækningsmateriel, el-værktøj og træfældningsudstyr i lighed med de øvrige følgeskadekøretøjer. Køretøjet er en Mercedes-Benz Sprinter 316 med en lastevne på 1.200 kg.

I starten af 2018 indsættes et nyt køretøj, opbygget som en fleksibel enhed, på brandstationen i Lyngby. Køretøjet vil som standard være pakket med udstyr til større skadesteder, bl.a. ekstra røgdykkerudstyr, branddragter, forplejning mv., og det vil i dagligdagen blive anvendt til intern logistik og transport mellem brandstationerne. Men det kan, når det skal anvendes som følgeskadekøretøj, udstyres med rullebure med det samme udstyr som på de øvrige følgeskadekøretøjer. Køretøjet er en Mercedes-Benz Sprinter med en totalvægt på 5 tons. Den fleksible enhed er udstyret med læssebagsmæk.

Det eksisterende følgeskadekøretøj på brandstationen i Lyngby bliver derefter flyttet til brandstationen i Gladsaxe, således at alle Beredskab Østs brandstationer råder over følgeskadekøretøjer og kan håndtere akut opståede skader på bl.a. kommunale og samfundsvigtige bygninger samt vejnettet i de fem ejerkommuner. Følgeskadekøretøjerne er alle med afgift og anvendes også til almindelige daglige opgaver, eksempelvis udkørsel af materiel, eftersyn af brandhaner mv.

Forstærkning af koncept for strategisk vandforsyning

Den seneste nyhed på materielfronten er, at Beredskab Øst sidst i januar 2018 indsætter en ny slangetender på brandstationen i Lyngby, hvor den i sin primære funktion skal erstatte en ældre slangetender, som herefter opbygges til overfladeberedskab.

Den nye slangetender er en Mercedes-Benz Sprinter 519 med en totalvægt på 5 tons. Køretøjet pakkes med ca. 1.000 m. A-slange til kørende udlægning og trækker en påhængspumpe på 2.400 l/min.

Den gamle slangetender bliver udstyret med redningsflåde og udstyr til overfladeredning, men har en fleksibel opbygning, så den på kort tid kan ændre funktion til slangetender, idet oppakningen kan ændres til kassette med 450 m. A-slange.

Den samlede kapacitet af A-slanger vil således være knap 1,5 km., som kan udlægges kørende fra køretøjerne. Det udgør sammen med tre mobile pumper med en kapacitet på i alt ca. 5.000 l/min. Beredskab Østs samlede beredskab til strategisk vandforsyning, når kapaciteten i beredskabets seks tanksprøjter og fire tankvogne ikke er tilstrækkeligt.

Miljøvenlige sagsbehandlerbiler – og en redningskran

I december 2017 fik hver brandstation endvidere en sagsbehandlerbil, som skal bruges til daglige opgaver. Sagsbehandlerbilerne er af typen Skoda Citigo. Samtidig blev fire tidligere sagsbehandlerbiler – som var mindre miljøvenlige – og en ældre redningsbåd solgt.

I løbet af foråret 2018 bliver der indkøbt tre nye indsatsledervogne, som forventes opbygget identisk og erstatter de eksisterende, som forbliver i reserve. Yderligere ældre indsatslederkøretøjer kan så sælges.

Desuden bliver der indkøbt en mindre redningskran, som kan understøtte indsats og efterslukning ved visse typer brande samt bistå ved hurtig rydning efter trafikulykker på eksempelvis motorvejene.

Foto: Beredskab Øst og Bjørn Nielsen

Beredskabsstyrelsens direktør: Nyt forsvarsforlig styrker os

sön, 28/01/2018 - 16:09

Beredskabsstyrelsen får over de næste seks år i alt tilført 156 mio. kr., og det er en styrkelse, som ud fra et beredskabsfagligt perspektiv giver mening. Det konkluderer styrelsens direktør, Henning Thiesen, som fremhæver, at forsvarsforliget styrker Beredskabsstyrelsens kapacitet til at bistå de kommunale beredskaber og andre myndigheder ved langvarige eller komplekse indsatser.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har i dag indgået et forsvarsforlig for perioden 2018-2023, som også omfatter Beredskabsstyrelsen.

På baggrund af bl.a. ekstreme vejrhændelser styrker forliget styrelsens operative kapacitet med ca. 125 ekstra værnepligtige pr. år, når forliget er fuldt indfaset. Der tilføres også ressourcer til krisestyring og materiel. Alt i alt styrkes det statslige redningsberedskab med 156 mio. kr. over forligets seks-årige periode.

Bedre rustet til at assistere andre

Med initiativerne i forsvarsforliget står Beredskabsstyrelsen bedre rustet til at assistere det kommunale redningsberedskab, politiet og andre myndigheder ved større hændelser og katastrofer, siger direktør Henning Thiesen.

”Igennem de senere år har vi været vidne til flere storme og stormfloder og andre voldsomme vejrhændelser, der har trukket store veksler på redningsberedskabet. Derfor giver det ud fra et beredskabsfagligt perspektiv mening at styrke Beredskabsstyrelsens kapacitet til at bistå det kommunale redningsberedskab og andre myndigheder ved langvarige eller komplekse indsatser”, siger Henning Thiesen.

Seks-årlig aftale er en fordel

Hidtil har politiske aftaler om Beredskabsstyrelsens økonomi og aktiviteter været omfattet af særlige forlig om redningsberedskabet. Det er første gang, Beredskabsstyrelsen er omfattet af et forsvarsforlig, og det er med det seksårige forlig også første gang, at styrelsen er omfattet af en så langvarig politisk aftale. Det ser direktør Henning Thiesen som en mulighed for at arbejde mere langsigtet.

”Nu kender vi de overordnede rammer for arbejdet de kommende seks år, og det giver et solidt fundament at tage afsæt i. Det skal vi udnytte til at sikre danskerne et endnu mere effektivt katastrofeberedskab i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgerne gennem operativt beredskab, forebyggelse, rådgivning og uddannelse”, siger Henning Thiesen.

Nyt forsvarsforlig: Ingen penge til de kommunale beredskaber

sön, 28/01/2018 - 12:27

Der er søndag indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018-2023, men selv om der tilføres 12 mia. kr. til området, så er der ikke ekstra penge til de kommunale beredskaber. I stedet skal beredskabets robusthed og dimensionering undersøges i 2019. Beredskabsstyrelsens statslige beredskab styrkes dog med ca. 125 ekstra værnepligtige, og der tilføres 25 mio. kr. til bl.a. materiel.

Forsvarsforliget blev søndag middag indgået mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Forliget indebærer, at der tilføres godt 12 mia. kr. til det samlede forsvarsområde. Fra 2023 vil det årlige budget således være øget med 4,8 mia. kr.

Tidligere er der blevet indgået selvstændige politiske aftaler på beredskabsområdet, men som noget helt nyt er det statslige beredskab nu en del af det samlede forsvarsforlig. Dermed er rammerne for det statslige beredskab nu også lagt for de kommende seks år.

”For at udnytte de samlede ressourcer og kapaciteter gøres det statslige redningsberedskab til en del af forsvarsforliget. Et øget samarbejde mellem Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen bidrager til at sikre robustheden i det samlede beredskab og dermed samfundet som helhed”, står der i forsvarsforliget.

Analyse af det kommunale beredskab

Ikke helt uventet er der ikke i forsvarsforliget ekstra penge til de kommunale beredskaber. Da disse beredskaber hører under kommunerne, skal de økonomiske rammer nemlig normalt reguleres gennem de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne – og ikke gennem det statslige forsvarsforlig.

Derimod er det blevet aftalt, at der næste år skal kigges nærmere på de kommunale beredskaber.

”Der igangsættes en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber. Arbejdet forventes færdiggjort i 2019. Det analyseres i den forbindelse, om værnepligtige i det statslige redningsberedskab kan støtte relevante kommunale beredskaber i forbindelse med værnepligten. Kommissorium herfor forelægges forligskredsen til godkendelse”, står der i forsvarsforliget.

Flere værnepligtige til det statslige beredskab

Til gengæld er der flere ressourcer på vej til Beredskabsstyrelsens statslige beredskab.

”Det statslige redningsberedskabs operative robusthed styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra befalingsmænd. Desuden tilføres yderligere 25 mio. kr. til styrket krisestyringskapacitet og anskaffelse af materiel, fx til forureningsbekæmpelse eller imødegåelse af naturkatastrofer. (…) Mulighederne for at øge rekruttering til de statslige og kommunale beredskaber af værnepligtige efter endt værnepligt i det statslige beredskab forfølges”, fremgår det af forliget.

Konkret får det statslige beredskab 5 mio. kr. ekstra om året i 2018 og 2019, stigende til 25 mio. kr. i 2020, 42 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 37 mio. kr. i 2023.

16-årig dreng sigtet for at affyre raket mod brandvæsenet

fre, 26/01/2018 - 12:07

Nytårsnat blev Slagelse Brand & Redning beskudt med fyrværkeri under kørsel i Ringparken i Slagelse. Beskydningen blev dokumenteret på TV-optagelser. Ingen personer kom til skade ved beskydningen, men nu har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sigtet en 16-årig dreng fra Slagelse i sagen – og han har erkendt sigtelsen.

”Det er helt og aldeles uacceptabelt, når mennesker ikke kan få lov at passe deres arbejde i fred og ro. Og det er jo særligt paradoksalt, når det er tilfældet med f.eks. brandvæsenet, som ofte kører ud for at redde liv, at de skal opleve at blive beskudt i forbindelse med udførelsen af deres opgave”, siger vicepolitiinspektør Allan Holm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efterforskningen af episoden har nu ført til, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sigtet en 16-årig dreng fra Slagelse for at have affyret fyrværkeri mod Slagelse Brand & Redning. Den 16-årige dreng har erkendt sigtelsen.

”Vi er meget tilfredse med, at vi nu har identificeret gerningsmanden, som er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Med sigtelsen ønsker vi at sende et klart signal om, at den her form for opførsel er uacceptabel”, siger Allan Holm.

Brandfolk: Ventetiden på brandbilerne bliver fordoblet

tors, 25/01/2018 - 22:00

Hvis kommunalpolitikerne i Solrød accepterer en ny dimensioneringsplan for Østsjællands Beredskab, som formentlig vil føre til en lukning af brandstationen i Solrød, så accepterer de også, at borgerne skal vente dobbelt så længe på brandbilerne – og det kan have fatale konsekvenser. Det skriver de lokale brandfolk i et bekymringsbrev til politikerne.

Brandstationen i Solrød har tidligere været lukningstruet, men denne gang tyder meget på, at et krav om besparelser på 5 mio. kr. kan gøre lukningsplanerne til en realitet.

Det har fået de lokale brandfolk til at sende følgende bekymringsbrev til kommunalpolitikerne:

”På baggrund af endnu en mulig plan, om nedlæggelse af brandstationen i Solrød, pga. besparelser, ønsker brandfolkene i Solrød, at komme med vores syn på sagen – både som brandfolk, men også som borgere i kommunen.

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at kunne Solrød få den samme dækning, som vi har i dag, ville vi ikke skrive dette brev, men det mener vi ikke er tilfældet. Vælger Solrød Byråd og Økonomiudvalget, at nedlægge Solrød Brandvæsen og i stedet satse på beredskaberne fra Køge og Greve, vil responstiden stige, så skal de i hvert fald ikke kunne sige, at de ikke var informeret fra brandfolkene.

Brandvæsnet i Solrød er et deltidsberedskab, som skal være afgået indenfor 5 minutter fra modtaget alarm (vi afgår tit hurtigere). Både Køge og Greve er 1 minuts-beredskab og kører indenfor 1 minut.

Ved at bruge kortfunktionen på sin smartphone, kan man se, at taster man Byleddet 66, 4600 Lellinge (der hvor brandbilerne holder) ind, tager det 12 minutter (11 km.), at komme til Solrød Brandstation. Det er tiden for en personbil, men det svarer til den samme tid som en stor lastbil med udrykning (uden trafik-/vejrproblemer)

Vi har både et plejehjem og Uglegårdsskolen, der er bygget af træ, ca. 2 minutter fra stationen. Når vi afgår fra Solrød Brandstation, tager det altså 5 minutter, inden bilerne afgår, og 2 minutter til Uglegårdsskolen – altså holder der en brandbil 7 minutter efter alarmen er gået.

Kommer brandbilerne fra Køge, tager det 1 minut, inden de afgår, og en køretid på 11 minutter til Solrød Brandstation, plus 2 minutter til Uglegårdsskolen – altså holder der en brandbil fra Køge 14 minutter efter alarmen er gået!

Hvis brandbilerne kommer fra Greve, tager det 2 minutter længere.

Vi snakker altså om dobbelt så lang tid, som selv om man ikke er brandmand, ved kan have fatale konsekvenser!

Prøv at indsætte jeres egen adresse og til Byleddet 66, 4600 Lellinge og læg 1 minut til. Gør så det samme med Engvangen 10B i Solrød og læg 5 minutter til, så har I hvornår, der kan være en brandbil på din adresse, hhv fra Køge og Solrød.

Vores borgmester har udtalt til SN Nyheder, at “mursten ikke skaber tryghed“. Det er vi lodret uenige i! Brandstationen i Solrød skaber tryghed, både som bygning, men bestemt også som akut brandberedskab, når det er tiden, der tæller!!!

Brandstationen i Solrød bliver også brugt til at assistere de andre stationer i tilfælde af store/flere opgaver samtidig. Den 3. december 2017 havde vi 3 assistancer i Køges område indenfor 4 timer, samt en brand i vores eget område. Havde Solrød brandstation ikke eksisteret, havde man måtte vente yderligere et kvarter på hjælp i Køge området.

Vi er det andet-billigste beredskab i landet, og  hvis vi lukkes, skal vi betale mere til de dyre døgnberedskaber for dårligere responstid!

Så budskabet til vores politikere er: Tænk jer godt om, inden I siger JA til at lukke Solrød Brandstation. Den blev netop bygget, fordi de andre beredskaber ikke kunne nå Solrød/Jersie/Havdrup

Med venlig hilsen
Brandmændene i Solrød.”

Også Køge Kommune er skeptisk overfor ny dimensioneringsplan

tors, 25/01/2018 - 06:00

I sidste uge var det byrådet i Stevns Kommune, der tog en sag om den nye dimensionering af Østsjællands Beredskab af dagsordenen. Nu har Køge Kommune så gjort det samme. Byrådet vil nemlig sikre sig, at kommunen fortsat har et stærkt beredskab, og derfor afventes yderligere redegørelser fra Østsjællands Beredskab, inden byrådet vil tage stilling til dimensioneringen.

Østsjællands Beredskabs nye dimensioneringsplan skal gøre det muligt at spare ca. 5 mio. kr. om året på beredskabet. Det vil primært ske ved at lukke brandstationer og ved at ændre på sammensætningen af udrykningerne, således at slukningstogene fremover består af mandskab og materiel fra flere forskellige brandstationer. Dermed kan bemandingen på de enkelte stationer reduceres kraftigt.

I denne uge skulle dimensioneringsplanen have været behandlet i Køge Kommunes byråd, men her valgte man efter en debat at tage sagen af dagsordenen igen. Politikerne mener nemlig, at der er behov for yderligere redegørelser, før der tages endelig stilling til det fremlagte forslag til dimensionering

”Det er fuldstændigt afgørende for os, at Køge Kommune fortsat har et stærkt beredskab og tilbyder samme høje service til borgerne som hidtil. Hver enkelt borger skal føle sig tryg ved at vi har et beredskab, der står klar til at løfte opgaven, skulle uheldet være ude. Netop derfor vælger vi i Køge Kommune at afvente yderligere redegørelse, før vi kan acceptere forslaget”, siger borgmester Marie Stærke.

Under debatten i byrådet gav både Venstre og Enhedslisten udtryk for, at Køge Kommune bør overveje at forlade Østsjællands Beredskab.

Hovedstadens Beredskab får 14 nye autosprøjter i 2018-2019

ons, 24/01/2018 - 18:06

Hovedstadens Beredskabs aldrende MAN-autosprøjter står foran en udskiftning, og i den kommende tid modtager beredskabet i alt 14 nye autosprøjter. De opbygges alle på Volvo FL-chassiser, og efter et udbud er valget faldet på en opbygning fra Rosenbauer – der også leverede de nuværende MAN-autosprøjter.

De nye autosprøjter får plads til fire mand (en holdleder og tre brandfolk) samt en uddannelsesplads, og de bliver udstyret med blandt andet to højtryksslanger på hver 90 meter, 1.800 liter vandtank, en skumtank på 100 liter og en på 50 liter, et CAFS-anlæg (skum) og en skæreslukker.

Autosprøjterne vil komme i to forskellige versioner. En version bliver således indrettet med frigørelsesudstyr, mens den anden version bliver indrettet med kredsløbsapparater. Køretøjerne bliver alle opbygget på Volvo FL-chassiser med automatgearkasse, og køretøjernes bliver ca. 10 cm. smallere end de nuværende autosprøjter.

Firmaet Rosenbauer er efter et udbud valgt som leverandør. Rosenbauer har også leveret de MAN-autosprøjter, der i dag udgør grundstammen i Hovedstadens Beredskab.

De første to prototyper af de nye køretøjer forventer leveret senere i år.  Herefter overgår beredskabet løbende til de nye køretøjer i 2018 og 2019 i takt med, at køretøjerne leveres og brandmandskabet bliver uddannet til køretøj og udstyr.

Kriseramte Falck har udskiftet over halvdelen af ledelsen

mån, 22/01/2018 - 20:00

Falck-koncernen er i krise, og det har udløst noget nær et blodbad i toppen af koncernen. I løbet af det seneste år har Falck således udskiftet 22 af de 32 topchefer, og den nye koncernchef, Jakob Riis, fortæller, at der var medlemmer af ledelsen, som ikke havde de fornødne kompetencer. Men ifølge Jakob Riis er Falck nu færdig med udrensningen på chefgangen.

Det er en markant ændret strategi, der er årsagen til den heftige aktivitet i svingdøren. Falck vinker farvel til at være en meget decentralt styret koncern med mange selvstændige enheder, og i stedet vil man være en samlet global aktør. Det skriver Finans.

Derfor har Falck ansat 12 helt nye landedirektør og andre ledende globale chefer. Dertil kommer 10 knap så nye ansigter, der i forvejen arbejdede i Falck, men er blevet forfremmet til et andet job. Da topledelsen i alt omfatter 32 chefer, består knap 70 pct. af gruppen i dag af nyt blod.

”Når man tager et så voldsomt opgør med tilgangen til forretningen og sætter en helt ny strategi, vil der være medlemmer af ledelsen, som ikke har de fornødne kompetencer, og andre, som ikke har lysten til at lede videre under helt andre principper, fordi de måske har sat pris på den selvstændighed, der tidligere var”, siger Jakob Riis til Finans.

Jakob Riis fortæller, at Falck er færdig med at gå topledergruppen igennem. Fokus er nu rettet mod at få eksekveret på den nye strategi, så Falck kan høste skalafordele.

”Nu sidder der nogle andre kompetencer til Falcks nye fokus. Vi skal have globaliseret Falck og fundet de underliggende globale modeller for vores forskellige forretninger”, siger han.

Ny formand for det præhospitale område i Region Syddanmark

mån, 22/01/2018 - 18:00

Region Syddanmarks Præhospitaludvalg har i dag konstitueret sig og valgt Mads Skau fra Venstre til ny formand for udvalget. Han afløser den 64-årige Thyge Nielsen, ligeledes fra Venstre, der efter en turbulent periode, som blev præget af BIOS-sagen, hverken opnåede genvalg til regionsrådet eller til byrådet i hjemkommunen Varde.

Umiddelbart efter regionsrådsmødet i dag, hvor det nye regionsråd nedsatte Præhospitaludvalget som ét af ni stående udvalg, konstituerede udvalget sig og valgte Mads Skau (V) til formand og Bente Gertz (S) til næstformand i udvalget.

Den nye formand ser frem til arbejdet i udvalget:

”Efter nogle år med meget store ændringer på ambulance-området oplever jeg, at vi nu har stabil drift på området. Det tidligere regionsråd har besluttet, at der skal laves en bred analyse af hele det præhospitale område, og det bliver udvalgets første og største opgave i det kommende år. Det glæder jeg mig til, sammen med hele regionsrådet, at komme i gang med”, fortæller Mads Skau.

Mads Skau er nyvalgt medlem af det syddanske regionsråd. Han har tidligere været medlem af både byrådet i Vojens og det sammenlagte byråd i Haderslev Kommune. 50-årige Mads Skau har holdt pause fra kommunalpolitik siden 2011 for at få mere tid til familien og sit landbrug, men genoptager nu det politiske arbejde i regionsrådet.

Præhospitaludvalget beskæftiger sig med den præhospitale indsats og sundhedsberedskabet, hvor udvalget løbende følger ambulancedriften og responstiderne. Udvalget skal også arbejde med udviklingen i kvaliteten af det præhospitale område og udviklingen af førstehjælperordninger, og udvalget beskæftiger sig desuden med patientbefordring.

Fælles beredskab er blevet dyrere for to kommuner

sön, 21/01/2018 - 11:00

Overgangen til det fælleskommunale Østsjællands Beredskab har ikke givet besparelser hos Roskilde og Stevns kommuner. I Roskilde er omkostningen til beredskabet steget med 26 pct. de seneste to år, mens den i Stevns er steget med 1,3 pct. Blandt politikerne i Stevns Kommune er der stor skepsis over en ny dimensionering, og sagen måtte i denne uge tages af byrådets dagsorden.

En ny opgørelse over beredskabsudgifter i de otte kommuner, der indgår i Østsjællands Beredskab, viser, at udgifterne pr. indbygger samlet set er faldet med 4,8 pct. siden 2015. Men der er meget stor forskel fra kommune til kommune.

Den største besparelse er opnået i Greve Kommune, hvor udgifterne er faldet med 18,5 pct. i perioden. Det svarer til en besparelse på 2,4 mio. kr. om året. Også i Køge Kommune er der realiseret en stor besparelse på 16,8 pct., svarende til 2,8 mio. kr.

To kommuner har haft ekstraudgifter

Anderledes ser det ud i Roskilde Kommune, hvor beredskabsudgifterne siden 2015 er steget med 4,8 mio. kr., svarende til godt 26 pct. Tallene er dog ikke nødvendigvis helt sammenlignelige, da Roskilde Kommune i perioden har mistet kontrakten på ambulancekørsel for Region Sjælland, hvilket har ændret på beredskabets struktur og økonomi.

I Stevns Kommune er beredskabet imidlertid – trods sammenlægningen – blevet 0,2 mio. kr. dyrere, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct.

Vil fastholde struktur med to brandstationer

Tallene har vakt opsigt i Stevns Kommune, der – ligesom de øvrige kommuner – i øjeblikket er ved at behandle et udkast til ny dimensioneringsplan for Østsjællands Beredskab, hvor der er lagt op til, at beredskabet skal reduceres for at finde nye besparelser på ca. 5 mio. kr. Det kan gå ud over Stevns Kommune, hvor brandstationen i Hårlev er lukningstruet.

Da sagen i forrige uge blev behandlet i det lokale økonomiudvalg, valgte politikerne at sige ja til dimensioneringsplanen med nogle store forbehold. Økonomiudvalget tilkendegav således, at der også fremover skal være to brandstationer i Stevns Kommune, ligesom man som minimum ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau og responstid. Endvidere besluttede udvalget, at man vil have den endelige udmøntning af dimensioneringsplanen forelagt, før den bliver en realitet.

Sagen skulle derefter have været behandlet i byrådet i torsdags, men her valgte man at udsætte sagen, da politikerne følte, at de manglede informationer. I stedet skal der nu gennemføres en temadrøftelse på et ekstraordinært byrådsmøde på onsdag.

Sidor