Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 19 minuter 53 sekunder sedan

Vil forlænge brandslukningskontrakt for Køge-området uden udbud

ons, 02/01/2019 - 13:00

Køge Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab har skabt en særlig udfordring, da den nuværende kontrakt med Falck om brandslukning i Køge-området udløber om en måned. Imidlertid vil Køge Kommune ikke være med i den fælles kontrakt, som Østsjællands Beredskab vil indgå med Falck, så i stedet forlænges den nuværende Køge-kontrakt.

Østsjællands Beredskab overtog ved etableringen i 2015 den hidtidige kontrakt mellem Køge Kommune og Falck om brandslukning. Den er efterfølgende blevet forlænget, således at den udløber den 31. januar 2019. Ideen var så, at Østsjællands Beredskab ville indgå en ny, samlet kontrakt med Falck, som skulle træde i kraft den 1. februar 2019.

I mellemtiden har Køge Kommune imidlertid besluttet at udtræde af Østsjællands Beredskab pr. 31. december 2020. Men samtidig ønsker kommunen ikke at indgå i den nye kontrakt med Falck, da den er baseret på den nye risikobaserede dimensionering, som netop var det, der fik Køge Kommune til at opgive Østsjællands Beredskab. Omvendt er kommunen slet ikke klar til selv at gennemføre et udbud, da kommunen ikke har besluttet, hvordan beredskabet fremover skal organiseres og dimensioneres.

Løsningen ser nu ud til at blive, at Østsjællands Beredskab indgår en kontrakt med Falck for brandslukningen i Køge-området i perioden frem til 31. december 2020. Det vil ske uden et udbud, da Østsjællands Beredskab vurderer, at beredskabet kun kan leveres af Falck. Samtidig mener beredskabet ikke, at der ved forlængelsen sker en ændring af kontraktens hidtidige karakter.

Travl nytårsaften – men med færre angreb mod brandfolk

tis, 01/01/2019 - 08:30

Med i alt 505 udrykninger havde landets beredskaber en mere travl nytårsaften end normalt. Der meldes om flere større brande, men til gengæld ser det ud til, at kurven er knækket i forhold til angreb mod brandfolk: Der er registreret 11 tilfælde, hvor brandfolk er blevet angrebet med fyrværkeri, og det er en halvering i forhold til året før.

Det er Danske Beredskaber, som har opgjort antallet af brandudrykninger nytårsaften, og tallene viser, at der i alt var 505 udrykninger. Gennemsnittet for nytårsaften er omkring 400 udrykninger.

På landsplan har der blandt andet været 15 udrykninger til brande i etageejendomme, 26 til brande i villaer og 35 mindre naturbrande. Hertil kommer 14 bilbrande, mens nytårsklassikeren – containerbrand – har medført 123 udrykninger. Affalds- og skraldespandsbrande har sendt beredskaberne afsted 54 gange.

Samlet deltog 156 indsatsledere og 1.620 brandfolk i de 505 udrykninger.

Færre angreb mod brandfolk

Der er registreret 11 tilfælde, hvor fyrværkeri er skudt mod brandfolk. Det drejer sig om fire tilfælde med raketter, tre tilfælde med romerlys, et tilfælde med et fyrværkeribatteri og tre andre tilfælde. Det er dog et fald i forhold til de ca. 20 tilfælde året før.

Hos Østsjællands Beredskab blev brandfolkene i to tilfælde beskudt med bomberør i henholdsvis Ishøj og Vallensbæk. Østjyllands Brandvæsen havde to tilfælde, hvor mandskab i brandkøretøjerne blev beskudt med romerlys, og et tilfælde, hvor mandskab blev beskudt med raketter i det fri.  I Slagelse blev mandskabet beskudt med et bomberør.

Nordsjællands Brandvæsen rykkede ud til en ABA-alarm i Nivå, og her blev der kastet et kanonslag efter mandskabet, da de er på vej ind til bygningen. Ved frakørslen fra stedet blev der skudt en raket efter køretøjet.

Alvorlige hændelser i Hovedstaden

Hos landets største beredskab, Hovedstadens Beredskab, lyder meldingen, at nytårsaften blev travlt og præget af en række alvorlige hændelser.

På grund af det relativ milde vejr var der mange mennesker på gaden, og rigtig meget nytårskrudt blev brændt af. Som tidligere år gav det mange mindre hændelser i form af bål på gaden, ild i containere og ild i biler.

Udover disse mindre hændelser, har Hovedstadens Beredskab håndteret flere meldinger om ild i lejligheder og ild i to villaer i Valby. En brand på en altan bredte sig til flere altaner og lejligheder på Nørrebro og i Valby blev de to villaer kraftigt brandskadet.

”Vi har desværre i år oplevet en stigende tendens til at man skyder fyrværkeri mod bygninger”, fortæller operationschef Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab. ”Det dybt uforsvarligt og har desværre medført skade på flere lejligheder.”

I flere tilfælde blev brandfolk fra Hovedstadens Beredskab beskudt med fyrværkeri under slukningsarbejdet nytårsnat.

”Det er vores vurdering, at der primært er tale om meget unge mennesker, der har misforstået, hvordan man fejrer nytår. Det er helt utilstedeligt at man udsætter vores medarbejdere for denne fare. Vi har et utroligt tæt samarbejde med politiet om at forebygge og forhindre disse hændelser”, siger Tim Ole Simonsen, der oplyser, at ingen brandfolk kom til skade i forbindelse med disse hændelser.

I forbindelse med den tragiske knivstikhændelse i Gothersgade i København var Hovedstadens Beredskab fremme med brandkøretøjer på stedet og ydede livreddende førstehjælp til flere tilskadekomne og ydede støtte til Region Hovedstadens ambulancetjeneste.

”Vores brandfolk ydede en vigtig indsats og sikrede hurtig hjælp til de implicerede i hændelsen”, fortæller operationschef Tim Ole Simonsen.

Lille fald i antallet af ambulanceudrykninger nytårsaften

tis, 01/01/2019 - 08:15

Det præhospitale beredskab rykkede nytårsaften ud 993 gange med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Dermed har det samlet set været et mindre travlt nytår end sædvanligt, selv om flere ringede 112. Regionerne melder om mindst 67 udrykninger til fyrværkeriskader, hvilket også er et fald i forhold til året før. Der har været 19 udrykninger til øjenskader og 22 udrykninger til håndskader.

Tallene er opsamlet fra kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen.

1.329 gange blev der trykket 112, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er flere end sidste år, hvor 1.221 ringede 112. Det udløste 993 antal udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er færre end sidste år, hvor der var 1.054 kørsler. Akutlægehelikopterne var med fem flyvninger i luften flere gange end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde fire flyvninger.

På landsplan melder regionerne om mindst 67 udrykninger, som de fem AMK-vagtcentraler har vurderet til at være på grund af fyrværkeri. Dermed er der her tale om et fald i forhold til sidste år. Af de 67 fyrværkeri-relaterede udrykninger er der 19 udrykninger til øjenskader og 22 udrykninger til håndskader. Sidste år var der henholdsvis 39 udrykninger til øjenskader og 28 udrykninger til håndskader.

Beredskabet er klar til årets travleste døgn

sön, 30/12/2018 - 19:00

Nytårsdøgnet er normalt årets travleste døgn for Hovedstadens Beredskab, og både på alarmcentralen, på stationerne og i den operative ledelse er der indsat ekstra mandskab. Men beredskabet har også en række råd, der kan medvirke til at reducere antallet af fyrværkeriskader og brande i forbindelse med fejringen af nytårsaften.

Hovedstadens Beredskab forventer et roligt nytår, men beredskabet ruster sig, så man er klar, når der opstår ulykker og brande. Både på alarmcentralen, på stationerne og i den operative ledelse er der indsat ekstra mandskab og køretøjer.

”Nytårsdøgnet er normalt vores travleste tid på året. Selv om vores oplevelse er, at fejringen foregår mere afdæmpet end før i tiden, opstår der mange hændelser, der kræver vores indsats”, fortæller operationschef Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab.

”Min erfaring er at vejret spiller en afgørende rolle for, om vi får travlt. Er det klart og tørt, vil mange gerne ud og skyde det indkøbte fyrværkeri af. Vi opjusterer vores beredskab, dels fordi vi forventer at få travlt, og dels fordi vores muligheder for at indkalde ekstra mandskab ved større hændelser den nat er begrænset, da vores medarbejdere jo som alle andre fejrer nytår”, siger Tim Ole Simonsen.

Gode råd til nytårsaften

Borgerne kan hjælpe både sig selv, deres medborgere og beredskabet ved at følge nogle gode råd:

  • Ring kun 112, hvis der er behov for akut hjælp med udrykning fra ambulance, politi eller brandbiler.
  • Hav en spand vand eller andet klar, så du selv kan slukke mindre brande i afskudt fyrværkeri, mindre bål mv.
  • Undlad at anvende stjernekastere og bordbomber mv. indendørs i områder, der er overvåget af et automatisk brandalarmanlæg.

”Vi håber selvfølgelig, at alle kommer godt og sikkert ind det nye år. Opstår der behov for akut hjælp, skal man som altid kontakte alarmcentralen 112, så sørger vi for, at den korrekte hjælp kommer frem”, siger Tim Ole Simonsen, der selv fejrer nytår på brandstationen.

Omtanke mindsker risikoen ved fyrværkeri

For mange hænger fejringen af nytåret sammen med affyring af nytårsfyrværkeri. Det er en hyggelig tradition, der dog kræver omtanke for at undgå skader og brande. Hvis man overholder nogle få grundlæggende regler, er risikoen langt mindre:

  • Brug altid sikkerhedsbriller, både som tilskuer og affyringsmester.
  • Følg procentens anvisninger for affyring, de står på pakken.
  • Stil fyrværkeriet på jorden eller i holder inden antændelse.
  • Kast aldrig fyrværkeri efter andre.
  • Opbevar dit fyrværkeri i en pose, aldrig i lommer eller i taske, der bæres på kroppen.
  • Affyr dit fyrværkeri i stor afstand til huse med stråtag, oplag af halm mv.

”Vi ser desværre hvert år fyrværkeriskader på både børn og voksne. Sikkerhedsbriller er et must, når man affyrer eller kigger på fyrværkeri. Alt for mange skader sker, fordi man ikke anvender fyrværkeriet, som er korrekt, derudover er det en god ide at undlade af være affyringsmester, hvis man er beruset”, siger Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab.

Mange udrykninger til småbrande

Nytåret betyder ofte også en del mindre brande i containere, affald og afskudt fyrværkeri. Risikoen for at en mindre brand breder sig og antænder bygninger og biler er stor, og derfor bør man sikre sig mod brand omkring nytår:

  • Stil affaldscontainere i afstand fra bygninger. Lås dem evt. fast med en kædelås, så ikke de kan flyttes.
  • Fjern brandbart oplag, der ligger tæt på bygninger, f.eks affald, juletræer, byggematerialer mv.
  • Sørg som altid for at have mindst én røgalarm i hjemmet.

”Omkring nytår slukker vi en del mindre brande. Det er ærgerligt, at nogen forbinder fejring af nytår med antændelse af bål. Vi ser også at nogle – måske i et misforstået forsøg på at rydde op – samler afskudte fyrværkeribatterier i bål på gaden. Det må man gerne lade være med”, lyder den afsluttende opfordring fra Tim Ole Simonsen.

Region Syddanmark kan nu gennemføre egne førstehjælpsuddannelser

lör, 29/12/2018 - 10:00

Dansk Førstehjælpsråd har indgået en samarbejdsaftale med Region Syddanmark. Aftalen indebærer, at Region Syddanmark fremover vil kunne gennemføre rådets førstehjælpsuddannelser i eget regi og udstede kursusbeviser med regionens navn og logo. Regionen vil blandt andet uddanne regionens akuthjælpere efter førstehjælpsrådets uddannelser.

”Region Syddanmark har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Førstehjælpsråd, så akuthjælpere kan få kursusbeviser fra deres førstehjælpskurser”, fortæller præhospital chef Gitte Jørgensen, som tilføjer, at akuthjælperne dermed også kan få nytte af deres uddannelse, hvis der f.eks. kræves førstehjælpskursus i forbindelse med deres arbejde eller ved erhvervelse af kørekort.

”Det er positivt, at endnu en region indgår en samarbejdsaftale med førstehjælpsrådet”, siger Dansk Førstehjælpsråds formand, Thomas Egesborg Pedersen, der henviser til at Region Sjælland for et par måneder siden indgik en lignende aftale. ”Dels betyder samarbejdet, at akuthjælperne får et bevis, de kan bruge i forskellige situationer, hvor der er krav om førstehjælp, men det betyder også, at regionen får adgang til at undervise efter rådets uddannelsesplaner. For Dansk Førstehjælpsråd betyder det, at førstehjælperne nu tæller med i statistikken over, hvor mange der uddannes i førstehjælp hver år. Det er en win-win-win-situation”, siger han.

Allerede fra årsskiftet vil Region Syddanmarks førstehjælpsinstruktører kunne udstede førstehjælpsrådets kursusbeviser.

Den fjerde akutlægehelikopter går i luften på onsdag

fre, 28/12/2018 - 10:00

Onsdag bliver den landsdækkende akutlægehelikopterordning udvides med en fjerde helikopter, der har midlertidig base ved Aalborg Lufthavn indtil den endelige base ved Saltum står færdig. Den nye helikopter kan med sin placering i den nordlige del af landet f.eks. skære ca. 20 min. af responstiden for en borger i Skagen eller på Læsø.

Den 2. januar 2019 kl. 12.00 begynder Danmarks fjerde akutlægehelikopter at flyve med patienter. Den supplerer de eksisterende helikoptere i Skive, Billund og Ringsted, som fløj ca. 3.600 gange i 2017. Den nye helikopter drives af Norsk Luftambulanse, som i forvejen driver de tre øvrige akutlægehelikoptere.

”Helikopterne stopper ikke ved regionsgrænsen, men flyver derhen, hvor der er et sundhedsfagligt behov. Helikopterens styrke er, at den kan komme hurtigt frem over store afstande. Hvis man på Mors falder om med en blodprop i hjernen, der er så stor, at den skal fjernes gennem et kateter, så kan helikopteren gøre forskellen mellem liv og død ved hurtigt at flyve patienten til Aalborg markant hurtigere end en ambulance ville kunne køre”, siger Ulla Astman, der er regionrådsformand i Region Nordjylland og næstformand i Danske Regioner.

Supplerer de 335 kørende enheder

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning drives af regionerne i fællesskab. Regionernes AMK-vagtcentraler skal sikre, at de fire akutlægehelikoptere skaber synergi med den indsats, som de omkring 335 ambulancer, akutbiler og akutlægebiler leverer over hele landet.

”Helikopterne sikrer, at vi kan tilbyde den samme avancerede behandling til kritisk syge borgere, uanset om de bor i Vendsyssel eller rundt om hjørnet fra Rigshospitalet i København”, siger Ulla Astman.

Over 85 pct. af de patienter, som transporteres med akutlægehelikopter, behandles på landets fire store universitetshospitaler i Odense, Aarhus, Aalborg og København, der fungerer som traume- og akutcentre.

Det kommer til at koste ca. 45 mio. kr. om året at udvide med den ekstra helikopter.

Illustration: Danske Regioner

Nyt beredskab kan få en meget skrabet økonomi

tors, 27/12/2018 - 10:00

Alt tyder på, at kommunerne Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup går sammen og danner et nyt beredskab. Men foreløbige beregninger viser, at det nye beredskab vil få et meget skrabet budget, hvis kommunernes betaling skal holdes på samme niveau som hidtil. Samtidig viser beregningerne, at det kan være en stor overskudsforretning at tage Solrød Kommune med i beredskabet.

Før jul stod det klart, at Østsjællands Beredskab ikke overlever. Beredskabet består i dag af kommunerne Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Tåstrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk, men samarbejdet har været præget af strid mellem ejerkommunerne og store økonomiske udfordringer.

En særlig udfordring har dog været, at det ikke er lykkedes at skabe en fælles kultur og holdånd i beredskabet. Opfattelsen blandt personalet har været, at det gamle Roskilde Brandvæsen har sat sig på ledelse og administration i beredskabet, men at kulturen i Roskilde har været meget forskellige fra kulturen på de andre brandstationer. Det har skabt store frustrationer blandt personalet. Eller som bestyrelsesformanden for beredskabet, Greve-borgmester Pernille Beckmann, beskriver Greve Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab og gå sammen med tre andre kommuner:

”Vi fire kommuner hænger geografisk sammen, og vi kender hinanden godt og vi ved, at vores beredskabsfolk – både de ansatte og de frivillige – kan lide at arbejde sammen. Og på længere sigt får vi et endnu mere robust beredskab med medarbejdere, der har en fælles beredskabskultur”.

Beredskab får budget på 31 mio. kr.

De fire nabokommuner Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup lader nu til at være enige om, at de vil etablere et fælles beredskab, der i første omgang får brandstationer i Greve og Taastrup, men som måske på sigt skal have én fælles brandstation.

Umiddelbart før sammenbruddet i Østsjællands Beredskab var beredskabskommissionen blevet enig om en ny bidragsmodel, der skulle fordele ejerkommunernes betaling på en mere fair måde end hidtil. Og den model har de fire kommuner taget udgangspunkt i, selv om beslutningen om at arbejde videre med et fælles beredskab er truffet med så kort varsel, at der ikke er lavet et egentligt budget.

En beregning i et internt notat fra Greve Kommune viser imidlertid, at de fire kommuners beredskab som udgangspunkt vil få et budget på 31,3 mio. kr. Herfra skal trækkes indtægtsdækket virksomhed på 2,6 mio. kr., således at nettobetalingen fra kommunerne vil udgøre 28,7 mio. kr.

Største udgiftspost vil være det operative beredskab. Her har Falck i november afgivet et tilbud på det beredskabsområde i Østsjællands Beredskab, som udgøres af de fire kommuner. Falcks pris er beregnet til 22,7 mio. kr. om året. Greve Kommunes beregning tager dog udgangspunkt i Falcks tilbud fra juni 2018, der var på 21,3 mio. kr. Herudover afsættes 4,7 mio. kr. til administration, 1,8 mio. kr. til forebyggende arbejde, 0,7 mio. kr. til bygningsdrift og 2,8 mio. kr. til materiel. I så fald lander nettobetalingen på samme 28,7 mio. kr. som i Østsjællands Beredskab.

Realistisk, men meget skrabet budget

Ifølge Greve Kommune vil de 10 mio. kr., der afsættes til udgifter, som ikke er omfattet af Falck-kontrakten, udgøre et ”realistisk, men meget skrabet budget”. Der er således hverken afsat penge til værksted, vagtcentral eller administrativ ledelse af beredskabet. Her vurderer kommunen dog, at udgifterne – i hvert fald til en vis grad – kan dækkes af indtægter fra bl.a. blinde alarmer.

Hidtil har de fire kommuner været afvisende overfor at tage Solrød Kommune med i det nye beredskab. Vurderingen er nemlig, at en ny, fælles brandstation ikke vil kunne dække Solrød indenfor en rimelig udrykningstid. Men beregningerne fra Greve Kommune viser, at det fælles beredskab kan få en væsentligt bedre økonomi, hvis Solrød inviteres med.

Baggrunden er, at Solrøds nettobidrag til beredskabet vil udgøre 4,4 mio. kr. Men Falcks seneste tilbud viser, at Falck kun skal have 1,6 mio. kr. ekstra, hvis Solrød skal indgå i samme beredskabsområde som de fire andre kommuner. Dermed vil en inkludering af Solrød Kommune kunne give et bidrag på 2,8 mio. kr. til dækning af øvrige omkostninger.

På den baggrund overvejes en model, hvor Solrød Kommune tilbydes tilkøb af beredskab for størstedelen af kommunen, mens den øvrige del vil kunne tilkøbes hos et nyt Roskilde Brandvæsen.

Usikkerhed om Falck-kontrakt

Greve Kommune understreger i det interne notat, at der stadig er en række usikre og uafklarede forhold. Det gælder blandt andet spørgsmålet om, hvordan økonomien vil se ud, hvis der oprettes én brandstation i området, samt hvad engangsudgifterne ved opløsningen af Østsjællands Beredskab og den efterfølgende oprettelse af et nyt beredskab vil være.

En særlig usikkerhed er knyttet til Falck-kontrakten. Her er det fortsat tanken, at Østsjællands Beredskab vil indgå en ny kontrakt med Falck, som skal omfatte perioden fra 1. februar 2019 til 31. januar 2027. Men der udestår en afklaring af flere væsentlige forhold om bl.a. længden af kontraktens uopsigelighedsperiode, bemandingen med deltidsbrandfolk samt huslejebetaling til Falck for leje af bygninger til administrationen, inden en ny kontrakt kan underskrives.

Det foreliggende udkast til Falck-kontrakt er opdelt i områderne (a) Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, (b) Solrød og (c) Stevns. Det fremgår imidlertid af kontrakten, at såfremt kommunerne i et område forlader Østsjællands Beredskab, så kan de kræve, at kontrakten videreføres på samme vilkår og til samme forholdsmæssige pris som hidtil.

Uopmærksomhed bag mange dødsulykker

ons, 26/12/2018 - 19:00

Sidste år oplevede Danmark det næstlaveste antal dræbte i trafikken siden 2. verdenskrig. Uopmærksomhed og manglende orientering var blandt årsagerne til en række af dødsulykkerne. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet om dødsulykker i Danmark i 2017. Rapporten viser også, at der er en overrepræsentation af dræbte unge mellem 18-24-årige.

​Måske kender du det: Du kører på den samme strækning hver dag, og du kender hvert et sving og ved, hvornår der er trafik, og hvornår du nærmest har vejen for dig selv. Det kan gøre dig mere uopmærksom eller få dig til at sætte farten op. Men dødsulykkerne viser, at når der sker noget uventet, så kan uopmærksomhed have betydning for, hvor alvorlig ulykken bliver.

I 2017 spillede uopmærksomhed eller utilstrækkelig orientering en rolle i 61 pct. af dødsulykkerne. Det betyder, at ulykkerne skete, fordi man f.eks. overså en trafikant, man havde vigepligt for, eller måske sad og faldt i staver og kørte ind i træet i vejsiden.

Selvom størstedelen af bilisterne altid bruger sele, når de kører, så viser analysen også, at mindst 30 pct. af de dræbte i personbiler i 2017 ikke brugte sele.

For høj hastighed og sprit er også faktorer

For høj hastighed bliver både vurderet i forhold til den gældende fartgrænse, til den manøvre trafikanten lavede, til vejrforholdene under ulykken og til skadens omfang. Mindst hver tredje af de implicerede køretøjer i dødsulykkerne i 2017 kørte hurtigere end tilladt.

I mere end hver 4. dødsulykke i 2017 var en trafikant desuden påvirket af alkohol, narko og/eller medicin. I 25 pct. af dødsulykkerne er det vurderet, at den påvirkede tilstand havde betydning for, at ulykken skete.

Ser man samlet over årene, er den typiske dødsulykke sket i dagslys på en lige strækning i landzonen. Det er typisk en eneulykke, hvor der kun er én involveret trafikant, og det er typisk en mand i bil.

Fakta om dødsulykker i 2017
  • I 2017 blev 175 personer dræbt på de danske veje i 165 trafikulykker.
  • 114 af de 165 dødsulykker skete på veje i landzone.
  • I byzone involverer dødsulykkerne oftere fodgængere eller cyklister, hvorimod trafikanterne i landzone typisk bliver dræbt i personbil.
  • 3 ud af 4 dræbte i 2017 var mænd, og de fleste kørte i personbil.
  • Der er en overrepræsentation af dræbte unge mellem 18-24-årige. Gruppen udgjorde 19 pct. af de dræbte i 2017, men kun 9 pct. af befolkningen i 2017.

Download rapporten her.

Udbyder ny rammeaftale om indkøb af kraftige pumper

ons, 26/12/2018 - 10:00

Beredskabsstyrelsen har sendt en ny rammeaftale i udbud. Den omfatter indkøb af højkapacitetspumper på 25.000 l./min., og både Beredskabsstyrelsen, andre myndigheder under Forsvarsministeriet og alle de kommunale beredskaber kan gøre brug af rammeaftalen. Værdien ventes at blive på mellem 3 og 7 mio. kr.

Udbuddet omfatter levering af højkapacitetspumper (25.000 l./min.) til pumpning af overfladevand ved f.eks. skybrud og stormflod. Beredskabsstyrelsen vil ved kontraktindgåelse bestille de første tre højkapacitetspumper, men der er tale om en rammeaftale, og udover de tre pumper gives der ikke nogen garanti på minimumsbestilling af flere pumper. Den forventede kontraktværdi er dog op til 7 mio. kr. indenfor løbetiden på fire år.

Der vil blive gennemført en prækvalifikationsrunde, hvor tre virksomheder udvælges til at give tilbud. Udvælgelsen af disse tre vil ske på baggrund af de referencer fra tilsvarende leverancer, som virksomhederne kan præsentere.

Udbuddet falder sammen med, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) overtager ansvaret for Beredskabsstyrelsens materiel, hvilket sker pr. 1. januar 2019. Det bliver således FMI, som skal stå for udbuddet.

Gummistøvleindeks kan skabe nye muligheder for beredskabet

tis, 25/12/2018 - 19:00

Ved oversvømmelser er en hurtig og effektiv indsats afgørende. Derfor har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udviklet et ”Gummistøvleindeks”, som beredskabet kan bruge til at forudsige, hvor det er sikkert at færdes, når de skal ud og hjælpe nødstedte borgere, der er truede af stormflod og oversvømmelser.

Når Danmark i fremtiden bliver udsat for stormflod, hvor havvand oversvømmer dele af landet, vil beredskabet kunne tage et nyt værktøj i brug. Et nyt Gummistøvleindeks viser, om man skal bruge gummistøvler eller gummibåd for at komme frem til oversvømmede områder.

”Gummistøvleindekset er et godt eksempel på, at den høje kvalitet af vores geografiske data gør det muligt for os at udvikle nye værktøjer, der skaber større sikkerhed for borgerne. I det her tilfælde får beredskabet et værdifuldt værktøj, som kan bidrage til en mere effektiv indsats, når de skal ud og hjælpe borgere i nød”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Gummistøvleindekset er et dataværktøj, som kan fortælle, hvor høj vandstanden bliver på land og ikke mindst på vejene, når vejret viser tænder og havvandstanden stiger. Gummistøvleindekset viser, hvor der vil blive oversvømmet ved stormflod eller andre havvandsstigninger. Men det leverer ikke blot information om, at et område risikerer at blive oversvømmet. Gummistøvleindekset viser også vandstanden i 10 cm. intervaller, så man kan se, hvor høj vandstanden kan være. I beregningerne indgår også højden på veje, så det giver et meget præcist billede af fremkommeligheden i et oversvømmet område.

Beredskaber ser store muligheder i samkøring af data

Hos beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber, ser man positivt på samkøring af data og viden, der kan være med til at skabe endnu bedre muligheder for beredskabet.

”Et indeks, der viser noget om den forventede vandstand, er selvsagt et rigtig godt redskab, når vi står foran eller midt i en indsats mod oversvømmelser eller stormflod. Det er klart, at vi for at sikre den bedst mulige indsats skal samkøre viden på tværs af forskellige datasystemer og enheder. Vandet stopper jo ikke, fordi det f.eks. når til grænsen mellem to beredskaber, eller fordi det kommer til et i det ene system ikke registreret område eller objekt”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef for Danske Beredskaber.

Hos beredskabernes er man allerede godt i gang med selv at skabe en fælles grunddatamodel, så beredskabet og dets samarbejdspartnere i andre myndigheder i Danmark får adgang til hinandens grundlæggende oplysninger og kan kommunikere på tværs af landet, hvis/når en større hændelse indtræffer.

”Det er jo det gode samspil mellem os og andre myndigheder, der kan være med til at sikre Danmark bedre. Så derfor er vi i fuld gang med at samkøre data og kommunikation, så tingene vil fungere endnu bedre. Under en stor indsats, kan det være afgørende tid der vindes ved, at alle involverede myndigheder samtidig får samme viden og data til rådighed, og at det ikke først skal ’oversættes’ mellem forskellige systemer og derfor først senere bliver til rådighed for andre”, forklarer Bjarne Nigaard.

Om det nye Gummistøvleindeks bliver en afgørende faktor fremadrettet, kan Bjarne Nigaard ikke vurdere endnu.

”Vi tager det selvfølgelig til os, og begynder at indhente erfaringer med det. Men generelt er der ingen tvivl om, at samkørt data på tværs af sektorer og enheder gør os stærkere. Og dermed sikrer Danmark endnu bedre”, siger han.

Reddere: Konstant flytning af ambulancer går ud over arbejdsmiljøet

tis, 25/12/2018 - 10:00

For at nedbringer ambulancernes responstider flytter Region Midtjylland løbende rundt på ambulancernes placering, så ambulancerne – og dermed redderne – i løbet af en vagt ofte bliver flyttet rundt mellem flere stationer. Det sker op til seks gange på en vagt, hvor redderne f.eks. kan blive vækket for at køre til en ny station, og nu advarer redderne om, at det går ud over arbejdsmiljøet.

Som udgangspunkt har ambulancerne i Region Midtjylland en fast placering, men regionen anvender forkantsdisponering, hvor ambulancerne løbende flyttes rundt, så de er placeret optimalt for at sikre en lav responstid. Nogle gange flyttes ambulancerne til egentlige stationer, andre gange til mere interimistiske faciliteter, hvor ambulancerne af hensyn til arbejdsmiljøet kun må holde to timer ad gangen.

Nu advarer Reddernes Landsklub imidlertid om, at den løbende flytning af ambulancer – den såkaldte basekørsel – har negative konsekvenser for arbejdsmiljøet og risikerer at påvirke reddernes evne til at yde en høj kvalitet over for patienterne.

Vækkes for at køre til ny placering

”I Reddernes Landsklub er vi stærkt bekymrede over den store brug af basekørsel, som hersker i Region Midtjylland”, skriver landsklubben, der peger på, at redderne i Region Midtjylland hvert eneste døgn sendes ud på lange køreture for at rede sengen op på diverse baser og eksempelvis 1,5 time senere bliver vækket for at køre videre til en ny base. ”Vi har eksempler på reddere, der har været på seks baseophold i løbet en vagt på 24 timer”, skriver Reddernes Landsklub.

”Vi mener utvivlsomt, at de enkelte regioner, som ansvarlige ordregivere til ambulancetjenesten, i højere grad skal påtage sig ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø for redderne i dagligdagen. Dette arbejde skal ske i et konstruktivt samarbejde med faglige repræsentanter og de enkelte ambulanceoperatører. Det er muligt at holde fornuftige responstider uden brug af basekørsel. Reddernes Landsklub har igennem længere tid været opmærksomme på, at der i Region Midtjylland er et særligt stort og belastende brug af ambulanceberedskaber til basekørsel og udstationering. Vi følger udviklingen tæt og stiller os undrende overfor, hvorfor man i én region gør brug af det, mens man i andre regioner ikke anvender det i samme omfang”, lyder det fra landsklubben.

Kan blive tema under overenskomstforhandlinger

De nuværende overenskomster giver mulighed for at udstationere ambulanceberedskaber i tilfælde af akut afløsningsbehov eller ved sygdom samt hvor det følger af kundekrav, hvilket er den passus, som finder anvendelse i Region Midtjylland. Ifølge Reddernes Landsklub vil 3F imidlertid frem mod 2020-overenskomsten følge udviklingen, og såfremt medlemmerne rejser behovet, vil 3F bringer det ind i overenskomstforhandlingerne.

”Ambulanceredderne i Danmark rykker hver dag ud til borgere i alle typer af situationer. Det at kunne gøre en forskel for borgerne, er det, som giver mening for redderne i deres dagligdag. Når ambulanceberedskaberne flyttes rundt i regionen uden at komme i reel patientkontakt, skaber det en meningsløshed og belastning for arbejdsmiljøet og kan være en forstærkende virkning til at danne belastningsreaktioner hos kollegerne”, slutter Reddernes Landsklub.

Nyt projekt skal forebygge arbejdsulykker blandt brandfolk

sön, 23/12/2018 - 13:00

Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber og Falck er gået sammen om et projekt, der skal nedbringe antallet af arbejdsulykker blandt brandfolk. Baggrunden er, at beredskabsbranchen ligger i top fem, når det gælder antallet af arbejdsulykker, og derfor skal projektet pege på nye muligheder for at forebygge.

Brandfolk er en udsat gruppe. På trods af, at sikkerhed har højeste bevågenhed, ligger branchegruppen politi, beredskab og fængsler i top fem, når det kommer til antal arbejdsulykker.

Med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden iværksætter Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber og Falck derfor i 2019 et to et halv-årigt projekt, der skal munde ud i konkrete anbefalinger til at mindske antallet af arbejdsulykker.

Første projekt af sin art i Danmark

”Den viden, vi har om arbejdsulykker for brandfolk, er relativt fragmenteret og ufuldstændig. Det her projekt er det første af sin art herhjemme, der kan tegne et fyldestgørende billede af området og komme med konkrete anbefalinger til at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Så vi er meget glade for, at vi med støtten fra Arbejdsmiljøforskningsfonden kan komme i gang”, siger Bo Torp Henriksen, der er chef for Viden og Analyse i Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsdirektør Lars Rosenwanger fra Nordsjællands Brandvæsen sidder i projektets styregruppe. Han ser frem til at arbejde med projektet:

”Vi har et benhårdt fokus på sikkerhed både hos os og i alle andre dele af redningsberedskabet, men vi må erkende, at der er visse risici ved at være brandmand. Jeg ser meget frem til at få noget mere håndfast viden og nogle konkrete tiltag, der kan give vores dygtige brandmænd og -kvinder en sikrere arbejdsdag”.

Investerer 2,2 mio. i projektet

Projektet hedder ”Fra udredning til praksis: Forebyggelse af ulykker hos brandmænd”, og det består af to faser. Første fase skal identificere, hvor, hvornår og under hvilke indsatser og under hvilke trin i indsatsen, ulykkerne sker. I den proces vil der også tegne sig konturerne af best practice.

Fase to skal identificere mulige forebyggende tiltag, afprøve tiltagene under indsatslignende forhold og på den baggrund komme med anbefalinger til implementering af de mest egnede forebyggende tiltag.

Projektet organiseres i en projektgruppe, en styregruppe og en interessentgruppe. Styregruppen tæller bl.a. beredskabsdirektørerne for Beredskab & Sikkerhed, Beredskab Øst og Nordsjællands Brandvæsen, en repræsentant fra Falck samt fagkonsulenten for branchearbejdsmiljørådet.

Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter projektet med 2,2 mio. kr. Projektet forventes afsluttet inden udgangen af 2021.

Debat: Et nært beredskab sikrer tryghed og er effektivt

lör, 22/12/2018 - 20:34

Dansk Folkeparti åbnede i sidste måned op for, at staten kunne overtage de kommunale beredskaber. Men debatten burde i stedet handle om, hvordan man kan sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne – frem for at statsliggøre beredskaberne og trække dem endnu længere væk fra borgerne. Det skriver Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, i dette debatindlæg.

Af Benedikte Kiær (C), borgmester, Helsingør Kommune

Jeg blev meget overrasket, da Dansk Folkeparti forleden truede med statslig overtagelse af kommunale beredskaber i Danmark. Dansk Folkeparti bryster sig normalt af at være et parti, der går op i det lokale og den nære velfærd for borgerne. Men det er åbenbart slut nu. Eller – i bedste fald er der tale om manglende viden, når partiet foreslår centralisering af vores brandvæsen. En statslig overtagelse vil efter min mening og erfaring som borgmester betyde en væsentlig risiko på andres vegne, og at man ser stort på noget af det, borgerne rundt omkring i landet vægter allerhøjst: Nemlig et nært beredskab, tryghed, lokalt kendskab og i det hele taget et højt serviceniveau.

Jeg er for så vidt enig med DF i, at der har været en række problemer som følge af den aftale regeringen indgik med KL i 2014 om at omlægge de kommunale beredskaber. Det er den aftale, der betød, at kommunerne forpligtede sig til at reducere antallet af kommunale beredskaber fra 87 til op mod 20 ved at samle dem i en række fælleskommunale selskaber, der skulle bane vejen for en effektivisering på 175 millioner kroner årligt. Alt sammen som følge af en analyse bestilt af Forsvarsministeriet. Endnu en analyse og regnearksøvelse, der taler for centralisering uden tanke for, hvad der er i virkeligheden er bæredygtigt.

Problemer med samarbejdet i de nye beredskaber

De 175 millioner blev skåret væk, og kommunerne samlede sig i større beredskabsenheder. Men flere steder kom man ikke engang gennem hvedebrødsdagene før det begyndte at knase godt og grundigt i de nye beredskaber. Blandt andet i det beredskab som Helsingør Kommune var en del af. For efter kort tid pegede Nordsjællands Brandvæsen på, at der skulle lukkes en brandstation i Helsingør Kommune, og dermed stod borgerne over for en dårligere service end før. Det gav alvorlige ridser i det nye samarbejde – så alvorlige at Helsingør Kommune tog konsekvensen og brød ud for at skabe vores eget kommunale beredskab. Og det har vi på ingen måde fortrudt.

I dag har borgerne i Helsingør Kommune et effektivt beredskab med et højere serviceniveau og kortere responstider for de samme penge, som da vi var en del af Nordsjællands Brandvæsen. Vi har et beredskab, hvor vi har nemmere ved at rekruttere ikke bare fuldtidsansatte men også deltidsbrandmænd og frivillige – fordi vi er lokale. Deltidsbrandmænd er utrolige vigtige for at have et effektivt beredskab, da deltidsbrandmænd først springer til, når det brænder. Og så har vi et beredskab, der udelukkende har fokus på kerneopgaven – nemlig forebyggelse, brand og redning samt vores brandskole.

Vi skal ikke som de store kommunale beredskabsselskaber (de såkaldte §60 selskaber) rundt om i landet konkurrere med erhvervslivet for at få økonomien til at passe. I øvrigt kan jeg som borgerlig slet ikke forstå, at borgerlige i Folketinget synes det er i orden, at de kommunale beredskabsselskaber rundt om i landet byder ind på og udfører opgaver som f.eks. madudbringning til ældre, forskellige former for kørselstjenester og vagtopgaver.

Ønsker et mere decentralt beredskab

Fordelen ved, at vi er blevet os selv, er som nævnt talrige. For at summe alle fordele op, så har vi et beredskab, der kender til de specifikke udfordringer i vores eget lokalområde, hvilket i den grad er en fordel, når uheldet er ude. Fx når overgravede kabler i en nabokommune pludselig betyder, at alle svage ældres nødkald sætter ud – og vores beredskab derpå på rekordtid etablere en alternativ forbindelse via egen central og får nødkald i gang igen. Eller når de store storme rammer Danmark, som f.eks. Urd, hvor tæt kommunikation mellem kommunen og beredskabet betød, at vi kom lettere gennem en voldsom storm ligesom borgerne ved kysterne fik hjælp i rette tid til at sikre deres egen bolig.

Derfor mener jeg, at debatten i virkeligheden bør handle om, hvordan man kunne sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne, end at statsliggøre de kommunale beredskaber og trække dem endnu længere væk fra borgerne.

Brandvæsen indgår fratrædelsesaftale med direktør

fre, 21/12/2018 - 14:30

Østjyllands Brandvæsens beredskabsdirektør, Lars Hviid, der i en periode har været fritaget for tjeneste, fratræder nu sin stilling. Østjyllands Brandvæsen har indgået en aftale med Lars Hvid om at afslutte samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Beslutningen kommer i forlængelse af den seneste tids uro i Østjyllands Brandvæsen.

Baggrunden for fratrædelsesaftalen er, at parterne er blevet enige om, at der er brug for ro omkring Østjyllands Brandvæsen, så bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne kan fokusere på opgaverne i brandvæsenet.

Lars Hviid blev den 5. december 2018 fritaget for tjeneste af bestyrelsen, der ønskede at undersøge en række forhold omkring sammenhængskraften og trivslen i Østjyllands Brandvæsen.

For at sikre både det daglige beredskab og kriseberedskabet blev afdelingschef Anders Rathcke udpeget som stedfortræder for direktøren med ansvar for de operative opgaver, vagtcentralen og kriseberedskabet. Samtidig blev direktør Hosea Dutschke fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune tilknyttet for at skabe en robust og stærk ledelse. Hosea Dutschke koordinerer indsatsen med direktør Henrik Seiding, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

”Jeg er glad for, at vi nu er blevet enige om at afslutte samarbejdet på en ordentlig måde. Medarbejderne i Østjyllands Brandvæsen har et behov for, at vi hurtigst muligt får en ny, permanent ledelse på plads, og det kan vi gå i gang med nu”, siger Bünyamin Simsek, der er bestyrelsesformand i Østjyllands Brandvæsen.

Regionernes nye ambulance: VW Crafter

ons, 19/12/2018 - 08:30

De godt 60 ambulancer, som Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden skal indkøbe i de kommende år, bliver opbygget på VW Crafter 2.0 TDI AUT8 chassiser. Størstedelen af ambulancerne skal leveres til Ambulance Syd, men Region Midtjylland og Region Hovedstaden får også et mindre antal ambulancer i forbindelse med hjemtagning af ambulancekørsel.

Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden har efter et udbud indgået en ny rammeaftale med Skandinavisk Motor Co.

Aftalen gælder i første omgang køb af 55 ambulancer til Region Syddanmark med levering i perioden 2019-2021, fem ambulancer til Region Midtjylland i 2019 og tre ambulancer til Region Hovedstaden i 2019. Der er dog tale om en tre-årig rammeaftale, hvorigennem regionerne løbende kan indkøbe flere køretøjer. Rammeaftalen kan forlænges med et år. Region Sjælland og Region Nordjylland kan benytte rammeaftalen til indkøb af ambulancer, hvis de ønsker det.

Har ønsket at optimere sikkerheden

Den valgte ambulance er en VW Crafter 2.0 TDI AUT8. Køretøjet har 177 HK og en tophastighed på 165 km/t. Sikkerhed har været et stort tema for udvælgelsen af køretøjet, og de nye Crafter-ambulancer har meget at byde på inden for dette område, bl.a. cyklistkamera, adaptiv fartpilot og indbygget frontassistent, der advarer om mulige kollisioner.

”Ambulancer kører hurtigt og ofte i tæt trafik. Derfor har vi et ansvar for at optimere sikkerheden omkring køretøjet så meget som muligt – både for patienternes, men også vores medarbejderes skyld. Og den sikkerhed får vi med den nye aftale”, siger Steen Schougaard Christensen, som er direktør for Ambulance Syd, Region Syddanmarks eget ambulanceselskab.

Fokus på arbejdsmiljøet

Også arbejdsmiljø har været en høj prioritet. I de nye ambulancer bliver det således muligt at sikre både ergonomiske sæder og elektriske bårelejer, så ambulancepersonalet ikke selv skal hæve og sænke båren manuelt. Dette inkluderes uden at gå på kompromis med støj- og varmeisolering samt en fleksibel indretning af ambulancens behandlingsplads, som har været et centralt fokuspunkt under udbuddet.

”Det er afgørende, at bårerummet i ambulancen fungerer godt. Bårerummet er de sundhedsfaglige medarbejderes arbejdsplads, og det skal være indrettet, så de har gode arbejdsforhold og dermed kan koncentrere sig om behandlingen af patienten”, siger Per Sabro Nielsen, der er lægefaglig direktør ved Region Midtjyllands Præhospital.

Da regionerne nu får samme rammer for den præhospitale behandling, åbner den fælles rammeaftale op for et endnu tættere og mere fleksibelt samarbejde om ambulancerne mellem regionerne.

”Vi er glade for det fælles ambulanceudbud, da vi har fundet en god løsning for både patienter og ambulancepersonale, som tilmed sikrer en effektiv brug af ressourcer i sundhedsvæsenet”, siger Charlotte Barfod, der er konstitueret enhedschef ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Stevns forventer at det operative beredskab er sikret i otte år

tis, 18/12/2018 - 12:30

Selv om Østsjællands Beredskab bliver opløst senest om to år, så forventer Stevns Kommune, at det operative beredskab i kommunen er sikret i de næste otte år. Ejerkommunerne har nemlig givet mandat til, at Østsjællands Beredskab kan indgå kontrakt med Falck for en periode på otte år – og den kontrakt skal indgås uanset beredskabets situation.

Østsjællands Beredskab blev etableret i 2015 af kommunerne Greve, Høje-Taastrup, Roskilde, Køge, Solrød, Vallensbæk, Ishøj og Stevns.

På et møde i den fælles beredskabskommission i sidste uge blev det imidlertid konkluderet, at en opløsning af Østsjællands Beredskab er sandsynlig, da kun tre ud af de otte ejerkommuner ønskede at fortsætte beredskabets drift – herunder at dække beredskabets udgifter efter at de øvrige fem kommuner er udtrådt. Vurderingen var imidlertid, at en fortsat drift under de forudsætninger ville være for usikker og sandsynligvis meget dyr for de tre kommuner.

Stevns vil forhandle med tre andre kommuner

”Selvom jeg helst så, at samarbejdet i Østsjællands Beredskab kunne fortsætte, så er den økonomiske risiko for stor. Når Køge, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje Taastrup meddeler, at de forlader samarbejdet, er Stevns, Solrød og Roskilde alene tilbage til at dele udgifterne, og det er for usikkert et grundlag at fortsætte samarbejdet på”, siger borgmester Anette Mortensen fra Stevns Kommune.

Stevns Kommune vil derfor – i lighed med de øvrige kommuner i beredskabet – melde sig ud, senest med virkning fra den 1. januar 2021. Samtidig lægges der op til, at borgmesteren bemyndiges til at optage forhandlinger med Roskilde, Solrød og Køge kommuner med henblik på at etablere et nyt beredskabsmæssigt samarbejde med en eller flere af de tre kommuner.

Forventer at beredskabet er sikret

Stevns Kommune udgør et selvstændigt beredskabsområde i Østsjællands Beredskab med to brandstationer. Og selv om Østsjællands Beredskab opløses, så er der givet mandat til at indgå en aftale med Falck for de næste otte år. Stevns Kommune vurderer derfor, at det lokale beredskab er sikret i en lang periode.

”Det er vigtigt for mig at understrege overfor stevnsborgerne, at de fortsat kan sove trygt om natten uden at frygte for, om brandbilen kan nå frem i tilfælde af en ulykke. I den næste periode skal vi afklare, hvordan et eventuelt beredskabssamarbejde med andre kommuner kan se ud, og her er det nærliggende at tale med Solrød og Roskilde samt eventuelt Køge”, siger Anette Mortensen.

Politikerne i Stevns Kommune skal onsdag behandle sagen om en eventuel udtræden af Østsjællands Beredskab.

Justitsminister donerer 300.000 kr. til brandkadetter

mån, 17/12/2018 - 10:00

Justitsminister Søren Pape Poulsen har besluttet at støtte et projekt med unge brandkadetter hos Frederiksborg Brand & Redning med 100.000 kr. årligt i 2018-2020. Projektet skal forebygge kriminalitet blandt unge og hjælpe dem videre i livet med uddannelse og job. Donationen kommer fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje.

Projektet hos Frederiksborg Brand & Redning uddanner bl.a. unge i førstehjælp og røgdykning.

Formålet med projektet er bl.a. at forebygge kriminalitet via en indsats, der skal give unge bedre selvtillid og øge deres kompetencer og muligheder for at indgå i uddannelse og beskæftigelse. Det er hensigten, at projektet bl.a. skal bidrage til at mindske antallet af hærværksbrande og forebygge, at brandvæsnet bliver mødt af sten eller andet, der forhindrer dem i at udføre deres arbejde.

”Det er vigtigt, at vi hjælper unge mennesker med at indgå i sunde fællesskaber, så de vises vejen væk fra det kriminelle spor. Derfor er jeg glad for at kunne hjælpe Frederiksborg Brand og Redning videre med deres arbejde, hvor de hjælper unge brandkadetter med at bidrage til samfundet hjælper dem til at finde vej i livet og få fodfæste på arbejdsmarkedet”, siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

”Den tidlige forebyggende indsats er afgørende, når unge skal holdes ude af kriminalitet, og det er projektet her er et godt eksempel på. I regeringen vil vi med ungdomskriminalitetsreformen også styrke det forebyggende arbejde med en ny fælles ramme for SSP-samarbejdet, der skal sikre en effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge”, siger justitsministeren.

Vagtcentral skal nu disponere 40 pct. af de danske brandudrykninger

sön, 16/12/2018 - 10:00

Fra årsskiftet dækker Hovedstadens Beredskabs vagtcentral i Valby seks beredskaber og hele 1,7 mio. indbyggere. Det gør vagtcentralen til den suverænt største i Danmark, og mere end 40 pct. af de danske brandudrykninger vil blive disponeret på vagtcentralen. Dækningsområdet går fra Gilleleje i nord til Stevns i syd, og fra Øresund i øst til Isefjorden i vest.

Som BeredskabsInfo tidligere har omtalt, er det fremover Hovedstadens Beredskabs vagtcentral, der skal fungere som vagtcentral for hele Frederiksborg Brand & Redning. Ændringen er blevet besluttet i forbindelse med Frederiksborg Brand & Rednings hjemtagning af brandslukningen fra Falck. Tidligere var det beredskabet selv og Falck, der varetog vagtcentralfunktionen.

Den nye aftale medfører, at vagtcentralen i Valby både ud fra dækningsområde og antal indbyggere vil være den største i Danmark. Vagtcentralen betjener således Hovedstadens Beredskab selv, Østsjællands Beredskab, Beredskab Øst, Helsingør Kommunes Beredskab, Frederiksborg Brand & Redning og Tårnby Brandvæsen.

Dermed er der tale om et dækningsområde, der går fra Gilleleje i nord til Stevns i syd og fra Øresund i øst til Isefjorden i vest – og med over 1,7 mio. indbyggere. Vagtcentralen vil dermed disponere og afsende over 40 pct. af de samlede udrykninger, som de kommunale beredskaber i Danmark udfører om året.

Formand glæder sig over samarbejdet

”Jeg er glad for dette tætte samarbejde på beredskabsområdet. Samarbejdet er alfa og omega, når uheldet er ude. På Danmarks største vagtcentral har man det store overblik og kan derfor bedre udnytte ressourcerne”, siger Frank Jensen, der er bestyrelsesformand for Hovedstadens Beredskab og overborgmester i København.

”Vi har på den fælles vagtcentral en række it-værktøjer, der understøtter vores overblik, og som sikrer, at vi afsender de rigtige køretøjer til de brande og ulykker, der opstår. Vi ser frem til et godt samarbejde med mandskabet ved Frederiksborg Brand & Redning”, siger Jan Kirk Iversen, der er områdeleder for vagtcentralen i Hovedstadens Beredskab.

Foto: Hovedstadens Beredskab.

Mand varetægtsfængslet for voldtægt på beredskabscenter

lör, 15/12/2018 - 13:30

En 36-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet for en voldtægt på Beredskabsstyrelsens beredskabscenter i Herning. Voldtægten skal være sket i forbindelse med et røgdykkerkursus, hvor den 36-årige har deltaget og i flere dage har overnattet på et værelse på beredskabscenteret.

Herning Folkeblad skriver, at en kvinde har anmeldt, at hun natten til fredag blev voldtaget på Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning. På baggrund af anmeldelsen blev en 36-årig mand anholdt, og senere på dagen blev han ved Retten i Herning varetægtsfængslet i tre uger.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi skulle voldtægten være sket i forbindelse med et røgdykkerkursus. Politiet oplyser, at den ene af de to involverede parter var deltager på kurset, mens den anden ikke var.

”Det er selvfølgelig sørgeligt, og det er meget beklageligt. Det er en kursist, som har været på kursus i Herning, og som har overnattet på et værelse i flere dage. Mere ved jeg ikke”, siger Ole Mæhlisen fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland til Herning Folkeblad.

Ingen straffesag efter manglende udrykning

lör, 15/12/2018 - 08:00

To ambulancereddere på Falck-stationen i Ørsted fulgte forskrifterne, da de i august afviste at rykke ud på baggrund af en borgers personlige henvendelse på stationen. I stedet bad de borgeren om at ringe 112 om et alvorligt færdselsuheld, som han havde overværet. Politiet har efter en undersøgelse konkluderet, at redderne ikke forsømte at hjælpe en nødstedt person.

Den 29. august 2018 skete der et alvorlig færdselsuheld i Ørsted. En motorcyklist kørte i høj fart ind i en husgavl, og han blev hårdt kvæstet.

En lastbilchauffør passerede kort tid efter ulykkesstedet, og han valgte at køre til den nærliggende Falck-station. Her kom han i kontakt med to ambulancereddere, der imidlertid afviste at rykke ud. De bad i stedet lastbilchaufføren om at ringe 112, idet de henviste til, at de kun må rykke ud, hvis de får et udkald fra Region Midtjyllands AMK-vagtcentral.

Ambulancen blev derefter tilkaldt via 112, og den nåede frem efter ca. 5 minutter – bemandet med de samme reddere, som lastbilchaufføren havde talt med. Motorcyklisten døde senere på dagen af sine kvæstelser, og forløbet resulterede i, at redderne blev politianmeldt for at have forsømte at hjælpe en nødstedt person.

Fulgte forskrifter for arbejdets udførelse

Nu konkluderer Østjyllands Politi imidlertid, at reddernes manglende udrykning ikke var strafbar.

”Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag mod de to personer. Politiet har efterforsket sagen, og anklagemyndigheden har herefter vurderet den og har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende har fulgt de forskrifter, de havde for deres arbejdes udførelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at de skulle have haft forsæt til at begå noget strafbart. Efterforskningen har ikke godtgjort, at de pågældende, ved deres handlinger, har forsømt at hjælpe en nødstedt person”, oplyser Østjyllands Politi til TV 2 Østjylland.

”Vi er tilfredse med, at der nu er kommet en afgørelse i sagen, og er naturligvis glade for udfaldet”, siger områdeleder Jan Kjær Madsen fra Falck til TV 2 Østjylland.

Sidor