Besök: idag 1.169, vecka 2.273, månad 23.257  förra: dagen 1.103, veckan 7.465, månaden 41.297
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 min 31 sekunder sedan

Beredskaber om pilotprojekt: Et skridt i den rigtige retning

tis, 08/05/2018 - 19:00

Pilotprojektet på Fyn, hvor nye metoder til hurtig oprydning efter færdselsuheld skal testes, er et skridt i den rigtige retning. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som dog hellere havde set en permanent løsning, hvor landets brandstationer kunne bistå med oprydningen – og kunne få tilført det nødvendige materiel.  

Transportministeren tager nu konsekvensen af problemer med oprydning på motorvejene efter trafikuheld og etablerer et pilotprojekt, der skal undersøge muligheden for at mindske forsinkelserne i trafikken. Interesseorganisationen Danske Beredskaber hilser initiativet velkommen, men så gerne, at der blev lavet en permanent løsning.

”Det er rigtig fint, at man med det her pilotprojekt forsøger at gøre noget ved den problematik, der opstår, når vejen skal ryddes, og trafikken igen skal forbi efter trafikuheld. Men hvis der virkelig skal gøres en forskel, så er der behov for en permanent løsning”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

”Det kunne eksempelvis være ved en ændring i beredskabsloven, så beredskabet får lov til at hjælpe med den umiddelbare del af oprydningen, der hurtigst muligt skal skabe plads til at trafikken igen kan afvikles”, siger Bjarne Nigaard.

Vil have ny fase i indsatsen

Som beredskabsloven er nu, har beredskabet en rolle i akutfasen, men så snart situationen ikke længere er i akutfasen, vil beredskabets rolle være overstået – og dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.

Derfor opfordrer Danske Beredskaber til, at arbejdsgangene ændres, så et uheld opdeles i tre faser i stedet for to som i dag. Helt konkret skal der indføres en kort mellemfase mellem akut- og oprydningsfasen, der skal sørge for genåbning af trafikken. En fase, som beredskaberne gerne vil sætte sig på.

”Som det er i dag, må vi ikke hjælpe, selvom vi er først på skadestedet. Det ligger simpelthen uden for vores lovmæssige kompetencer. Derfor håber vi, at vi med en ændring af beredskabsloven kan få lov til at hjælpe til, så vi kan mindske ventetiden. Beredskabet skal ikke stå for egentlig oprydning eller for at bugsere køretøjer væk efter uheld, men kunne sagtens få en vital opgave, der skulle bestå i at skubbe biler og vragrester hurtigt ind til siden, evt. hurtigt sanere vejbanen for glasskår og olie mv., så trafikken hurtigt kan genoprettes”, mener Bjarne Nigaard.

Opgave kræver nyt materiel

Såfremt beredskabet får den nye opgave, er det dog ifølge Danske Beredskaber vigtigt, at brandstationerne får tilført materiel, der kan anvendes til at løse opgaven. Men selvom det sidste kræver nogle investeringer, så vil det i det lange løb have en positiv indvirkning på samfundsøkonomien, mener Bjarne Nigaard:

”Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle give god mening, at vi i beredskabet udfører en opgave, der vil være til gavn for den enkelte borger, der sidder fast i trafikken”.

Nyt forsøg skal give hurtigere oprydning efter færdselsuheld

tis, 08/05/2018 - 11:00

Det er komplekst at rydde op efter færdselsuheld, og der er mange parter involveret i løsningen af opgaven. Men nu skal et forsøg på Fyn afdække nye muligheder for at rydde hurtigere op, så vejene dermed kan genåbnes hurtigere. Og det kan spare samfundet for mange penge, for alene på motorvejene koster køerne omkring 700 mio. kr. om året.

Det er Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Fyns Politi, som nu vil prøve at hjælpe trafikanterne hurtigere frem. Fra starten af næste måned iværksætter myndighederne således et forsøg, hvor de frem mod slutningen af 2019 vil teste effekten af forskellige indsatser og værktøjer, der kan medvirke til en hurtigere oprydning og genetablering af trafikken efter uheld på motorvejen tværs over Fyn.

”Der findes vel næsten ikke noget mere frustrerende i trafikken end at være fanget i en lang kø på motorvejen”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Det er irriterende for den enkelte trafikant, og det er dyrt for samfundet. Derfor er der på alle måder god ræson i at afprøve forskellige måder til at afvikle køerne efter uheld på motorvejen hurtigere”.

Vil afprøve nyt materiel

I første fase af forsøget vil Vejdirektoratet og Fyns Politi drøfte de redskaber og indsatser, der skal afprøves i forsøgsperioden, med de andre relevante aktører. Mulige indsatser kan for eksempel være hurtigere rekvirering af materiel til oprydning ved uheld, afprøvning af andet materiel til oprydning og effektivisering af kommunikationsgange.

Drøftelserne vil ske i samarbejde med de andre parter, der også arbejder med at håndtere uheld på motorvejsnettet – blandt andet de lokale redningsberedskaber og sundhedsberedskabet. Og de vil blandt andet bygge på erfaringer fra andre lande, hvor man har forsøgt at koordinere samarbejdet mellem myndighederne bedre for at reducere trafikanternes tidstab ved uheld.

”Det er utrolig komplekst at rydde op efter uheld”, fortæller områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet. ”Der er mange parter involveret, og de har alle forskellige roller, kompetencer og opgaver. Derfor er det vigtigt, at alle parter deltager i forsøget, så vi bedst muligt kan teste mulighederne for at få ryddet motorvejen hurtigere efter uheld”.

Små hændelser giver lange køer

Baggrunden for forsøget er blandt andet, at de hjemlige motorveje i disse år oplever en markant trafikvækst. Det sætter motorvejene under pres. Og det skaber trængselssituationer, hvor blot små hændelser kan være nok til at udløse lange trafikkøer.

”Vi skal blive bedre til at få trafikken til at glide i en situation, hvor der kommer flere og flere biler på vejene år for år”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Derfor er det rigtig godt, at vi gennem dette forsøg kan blive klogere på, hvordan vi hurtigere kan få genetableret trafikken”.

Der er også potentielt store samfundsøkonomiske gevinster at hente. Nye beregninger fra Vejdirektoratet viser, at det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når trafikanterne sidder i kø på motorvejene efter uheld.

Aftale mellem BIOS-konkursbo og Rabobank: Kræver 55 mio. kr. af Region Syd

mån, 07/05/2018 - 21:00

Den hollandske bank Rabobank vil lægge sag en mod Region Syddanmark med påstand om, at regionen skal tilbagebetale en garanti på 55 mio. kr., som regionen fik udbetalt efter BIOS’ konkurs. Egentlig var det – måske – konkursboet efter BIOS, som skulle anlægge sagen, men en ny aftale indebærer, at Rabobank fører sagen, mens konkursboet får 13 pct. af gevinsten.

Rabobank stillede garantien på 55 mio. kr. som led i BIOS’ kontrakt med Region Syddanmark, og da BIOS gik konkurs, valgte Rabobank i 2016 at udbetale garantien til Region Syddanmark. Det skete imidlertid under protest, da Rabobank ikke var enig i, at betingelserne for udbetalingen var opfyldt.

Rabobank har ønsket at anlægge sag mod Region Syddanmark for at få pengene helt eller delvist tilbage, men Rabobank og konkursboet efter BIOS har været uenige om, hvorvidt det er banken eller konkursboet, som kan anlægge sagen. Udgangspunktet er nemlig, at det er konkursboet, der har kompetence til at lægge sag an, hvis der er en materiel indsigelse mod udbetalingen, mens det er banken, som har kompetencen, hvis der er en indsigelse af mere formel karakter.

Aftale sikrer konkursbo mindst 1 mio. kr.

Konkursboet efter BIOS har ikke ønsket at investere et større beløb i en retssag, men nu har de to parter indgået en aftale om, at konkursboet overdrager sin søgsmålskompetence til Rabobank – som derefter fører sagen for egen regning og risiko.

Til gengæld vil konkursboet få 13 pct. af den nettogevinst, som Rabobank får, hvis banken vinder sagen. Konkursboet vil dog under alle omstændigheder få mindst 1 mio. kr., som udbetales til konkursboet, uanset om sagen vindes eller ej.

Formelt vil konkursboets kreditorer kunne rejse indvendinger mod aftalen, der ellers forventes indgået i slutningen af maj.

Regioner foreslår nye placeringer til tre akutlægehelikoptere

mån, 07/05/2018 - 18:00

Danmarks nye akutlægehelikopter skal have base ved Jammerbugten i Nordjylland. Samtidig skal den eksisterende akutlægehelikopter i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund skal flyttes til Assens på Fyn. Det foreslår de fem regioner, som dog i første omgang ønsker den fjerde helikopter placeret i Aalborg, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes.

Det er Styregruppen for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, som vurderer, at en base til den nye helikopter er bedst placeret i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland. Samtidig bør den nuværende base i Skive flyttes til Herning Kommune, og Billund-helikopteren bør flyve fra Assens Kommune for at opnå den bedst mulige dækning af landet med fire helikoptere.

Bestyrelsen i Danske Regioner har netop besluttet at sende anbefalingen videre til Sundheds- og Ældreministeriet. Det sker efter, at ministeriet har bedt om et bud på placeringen af fremtidens baser, når det nordlige Danmark får en helikopter, og antallet dermed udvides til fire. Helikopterne skal først og fremmest dække de områder i landet, hvor borgerne ellers har lang transporttid til traumecentre og specialiseret behandling på de store universitetshospitaler.

Formand: Vi har lyttet til eksperterne

”Vi har lyttet til eksperterne på området, og det håber vi også, at politikerne på Christiansborg gør, når de træffer den endelige beslutning. På den måde kan vi bedst muligt hjælpe kritisk syge patienter overalt i landet”, siger Stephanie Lose.

Det tager tid at anlægge nye baser, og derfor arbejdes der på midlertidigt at give den nye ekstra helikopter base i Aalborg Lufthavn, hvor den så kan flyve fra til januar næste år, indtil en ny base i Jammerbugt Kommune er klar.

Landets nuværende tre akutlægehelikoptere har eksisteret siden 2014 og var i luften 3.658 gange sidste år. Ved finanslovsforhandlingerne sidste år blev det besluttet at afsætte 45 mio. kroner fra 2019 til det ekstra helikopterberedskab i det nordlige Danmark.

Reduktioner i beredskabet skal redde økonomien i Vestsjællands Brandvæsen

sön, 06/05/2018 - 19:00

Vestsjællands Brandvæsen skal spare yderligere 2 mio. kr. om året, og de penge skal findes gennem en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Brandvæsenet lægger op til, at brandstationen i Sorø mister både 2. slukningstog og redningsliften samt at brandstationen på Orø erstattes af et reduceret ø-beredskab uden uddannede brandfolk.

Ved oprettelsen af Vestsjællands Brandvæsen besluttede ejerkommunerne, at der skulle spares 6,6 mio. kr. om året fra 2017. Hidtil er det dog kun lykkedes for brandvæsenet at effektivisere for 4,3 mio. kr., og i år forventer brandvæsenet at få et underskud på 2,7 mio. kr.

Den resterende besparelse vil Vestsjællands Brandvæsen finde i forbindelse med en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Her er der en række sparemuligheder i spil, men især tre af mulighederne vil have indvirkning på brandvæsenets serviceniveau.

Vil nedlægge slukningstog i Sorø

I dag har brandstationerne i Holbæk og Sorø hver to slukningstog, men Vestsjællands Brandvæsen har analyseret muligheden for at spare et slukningstog væk i begge byer.

For Holbæks vedkommende viser analysen, at der ca. fem gange om året har været to samtidige indsatser, hvor der således har været brug for 2. slukningstog. Endvidere har 2. slukningstog assisteret ved samme indsats som 1. slukningstog ca. fire gange om året. Og da Holbæk samtidig er den station i brandvæsenet, der har flest udrykninger, og en fjernelse af 2. slukningstog vil påvirke robustheden for nabostationerne, er anbefalingen fra brandvæsenet, at Holbæk fortsat skal have to slukningstog.

Anderledes ser det ud i Sorø, hvor der kun har været brug for 2. slukningstog ca. to gange om året. Derfor vurderer brandvæsenet, at det vil være beredskabsfagligt forsvarligt at nedlægge 2. slukningstog, hvilket i praksis vil indebære, at stationen i Sorø mister en autosprøjte, der i dag bemandes med holdleder og tre brandfolk.  Besparelsen vil være på 151.000 kr. om året.

Sjældent behov for højderedning

Også behovet for højderedningskøretøjer er blevet analyseret. Vestsjællands Brandvæsen har allerede fjernet en redningslift fra brandstationen i Nykøbing Sjælland, og brandvæsenets vurdering er, at det vil være fagligt forsvarligt også at fjerne redningsliften fra Sorø.

Redningsliften blev indsat i 2010, efter at Beredskabsstyrelsen havde anbefalet, at den daværende påhængsstige blev erstattet af et højderedningskøretøj. Men siden da har redningsliften aldrig været anvendt til personredning ved brand. Derimod har den to gange været anvendt til bjergning af person fra gylletank, en gang til redning af selvmordstruet person fra mast og to gange til assistance til ambulancetjenesten med højderedning fra tag. Endvidere har redningsliften 5-10 gange assisteret ambulancetjenesten med at få patienter – typisk overvægtige – ned fra lejligheder via altanen. Herudover anvendes redningsliften til brandslukning fra stigetop og håndtering af skorstensbrande.

I dag er der ca. 50 bygninger i Sorø-området, hvor personredning fra håndstiger ikke vil være mulig. Men her vil brandvæsenet i stedet kunne basere sig på brug af springpude eller redningsmasker. Vestsjællands Brandvæsen advarer dog om, at Beredskabsstyrelsen muligvis vil kritisere en nedlæggelse af redningsliften. Blandt andet derfor anbefales det, at der indgås en aftale med naboberedskaberne om, at der afsendes højderedningskøretøjer fra Slagelse og Ringsted, når der indløber melding om brand i etageejendomme i Sorø by.

Besparelsen vil være på 370.000 kr. om året. Det overvejes dog at flytte redningsliften fra Sorø til Holbæk – og så udfase Holbæks redningslift. Det skyldes, redningsliften i Sorø er nyere og bedre end Holbæks, der oprindeligt stammer fra Nykøbing Sjælland.

Ikke længere brandfolk på Orø

Den tredje ændring, som Vestsjællands Brandvæsen lægger op til, er at Orø ikke længere skal have en almindelig brandstation. I stedet skal der etableres et såkaldt ø-beredskab, som består af en brandfoged og et antal borgere, der har fået en uddannelse på otte timer. Det vil give en årlig besparelse på ca. 550.000 kr.

Vurderingen fra Vestsjællands Brandvæsen er, at det vil være fagligt forsvarligt at reducere beredskabet på Orø, da slukningshjælpen fra brandstationen i Kirke Hyllinge kan være fremme indenfor 20-25 minutter. Brandvæsenet henviser desuden til, at der de seneste fire år kun har været 19 brandudrykninger på Orø, hvoraf kun de tre var til bygningsbrande.

Det ventes, at beredskabskommissionen tager stilling til de tre sparemuligheder i slutningen af maj.

Boligselskabs servicefolk flytter ind på brandstation

sön, 06/05/2018 - 10:00

Det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed og Boligselskabet B45 i Grenaa har indledt et utraditionelt samarbejde, hvor boligselskabets servicefolk flytter ind på brandstationen i Grenaa. Her får de egne lokaler, men de kommer også til at dele for eksempel værksteder med brandfolkene. Og håbet er, at nogle af servicefolkene får lyst til at blive deltidsbrandfolk.

Beredskab & Sikkerhed er det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Og direktøren for beredskabet, Kasper Sønderdahl, har sammen med direktøren for Boligselskabet B45, Anders Lisvad, underskrevet den nye leje- og samarbejdsaftale.

”Det betyder, at begge parter kan udnytte ressourcerne langt bedre. Vi har begge mange maskiner, der ikke bruges så ofte. For eksempel råder vi nu tilsammen over tre hedvandsrensere som ikke kører i mange timer. Med den her ordning kan vi på sigt erstatte dem med en enkelt renser, der både er mere effektiv og som vil få en langt bedre udnyttelse. Alle skal kunne bruge alles grej”, fortæller Anders Lisvad.

“Hos Beredskab & Sikkerhed er vi meget optaget af at lave fremdrift, så det her er ikke en ny tankegang for os. Det handler om at få idéen og vurdere, hvad der er realistisk. På den ene side mister vi noget fysisk plads, og på den anden side får vi en økonomisk gevinst, adgang til mere og bedre grej og nogle nye kompetencer”, siger Kasper Sønderdahl.

Markante fordele – trods mindre selvbestemmelse

De to direktører er enige om, at organisationerne kommer lidt i familie med hinanden, og at medarbejderne naturligt bliver en del af en større enhed – og selv om de hver især skal afgive lidt selvbestemmelse, er fordelene markante.

Mens brandfolkene oftest indgår i akut opståede situationer, arbejder boligselskabets folk i høj grad med planlagt vedligeholdelse, der ofte kan skubbes tidsmæssigt. “Det åbner optimale muligheder for et godt samspil, så det giver rigtig god mening,” siger Anders Lisvad, der også spår, at de to endnu ikke er færdige med at udforske samarbejdsmulighederne.

En af det fælleskommunale beredskabs store udfordringer er at skaffe deltidsbrandfolk indenfor almindelig arbejdstid. “Det er særlig svært, når der er opsving, men det er helt kritisk for os, og derfor arbejder vi målrettet på at sikre beredskabet. Hvor vi skal være knivskarpe, når alarmen lyder, er B45’s folk langt mere fleksible og kan ofte forlade deres arbejde. Derfor har vi et håb om, at nogle af deres medarbejdere vil have lyst til at indgå i beredskabet på stationen”, siger Kasper Sønderdahl.

Anders Lisvad fra B45 understreger, at det er den enkeltes egen beslutning, men at boligselskabet principielt har givet grønt lys. “Vi vil gerne vise samfundsansvar og aktivt styrke beredskabet i Grenaa, hvor almene boliger udgør 20 pct. af den samlede boligmasse. Derfor er det ekstra vigtigt for os”.

Fejl fik halvdelen af sirenerne til at hyle en ekstra gang

lör, 05/05/2018 - 13:00

99,2 pct. af varslingssirenerne i Danmark hylede med på Store Hyledag den 2. maj, hvor Beredskabsstyrelsens sirenevarslingssystem blev testet. En fejl var dog skyld i, at halvdelen af sirenerne afgav et ekstra varslingssignal inden afvarslingen. Dermed kunne man også nogle steder høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid. Fejlen er fundet og rettet.

Beredskabsstyrelsen oplyser, at de foreløbige data viser, at 99,2 pct. af sirenerne hylede med på dagen, som har tilnavnet ”Store Hyledag”. Det er et tal, der matcher tidligere års resultater.

”Vi er tilfredse med antallet af sirener, der hylede, men vi skal selvfølgelig følge op på de fejlmeldinger, vi har registreret. Det er jo blandt andet derfor, vi tester dem”, siger Henrik Andersen, der er chef for Sikkerhed og Drift i Beredskabsstyrelsen.

Fejl gav ekstra signal

Normalt afgiver sirenerne tre signaler på Store Hyledag: To varslingssignaler og ét afvarslingssignal. I år afgav omkring halvdelen af sirenerne imidlertid tre varslingssignaler før afvarslingen, og det betød, at man i visse områder, hvis man befandt sig inden for flere sireners rækkevidde, kunne høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid.

”Vi har fundet og rettet fejlen i systemet, og nu er vi i gang med at opdatere vores procedurer, så vi undgår en lignende situation i fremtiden”, siger Henrik Andersen.

Sirenerne er opsat på hustage og master i hele landet og kan høres af omkring 80 pct. af befolkningen.  Hvert år på den første onsdag i maj bliver systemet testet med lyd. Systemet drives og vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen, mens det er politiet, der aktiverer sirenerne, når der er behov for det.

Udvalgsformand: Nærliggende at hjemtage ambulancekørslen

tors, 03/05/2018 - 19:00

Region Syddanmark har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage dele af ambulancedriften, og derfor kunne det være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen. Det siger formanden for det præhospitale udvalg, Mads Skau (V). Et næsten enigt regionsråd har dog besluttet at forlænge den nuværende kontrakt med Responce til 2025.

Det var kun Enhedslisten, som ønskede en hjemtagning, da regionsrådet i Region Syddanmark skulle tage stilling til, om regionen skulle udnytte en mulighed for at opsige kontrakten med Responce i 2020. Dermed fortsætter det Falck-ejede Responce som ambulanceoperatør i Trekantområdet frem til 31. august 2025.

Driver 20 beredskaber

Responce har i dag 20 beredskaber i Trekantområdet – 15 ambulancer, fire sygetransporter og én akutlægebil.

”Vi har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage ambulancedriften. Det kunne være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen, men vi har alligevel valgt at holde fast i vores samarbejde med Responce, der har præsteret fin service og en stabil ambulancedækning, som bidrager til, at responstiderne overholdes”, siger formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, Mads Skau (V).

Politiet får kun kendskab til en lille del af trafikulykkerne med personskade

tors, 03/05/2018 - 13:00

Et nyt skadestueprojekt har vist, at politiet og vejmyndighederne kun får kendskab til en lille del af de uheld med personskade, der sker i Syd- og Sønderjylland. Som led i projektet har skadestuerne i Esbjerg, Aabenraa og Kolding i samarbejde med kommunerne og Syd- og Sønderjyllands Politi siden 1. oktober 2017 anonymt registreret tilskadekomne trafikanter på skadestuen.

Frem til den 16. april 2018 er der på skadestuerne registreret 466 uheld med 500 tilskadekomne, en stor del af dem med baggrund i glat føre. Men ud af de 500 tilskadekomne kender politiet og kommunerne ikke noget til de 322. Ud af de 500 var 244 i personbil, 165 var på cykel, 39 på knallert, 10 var fodgængere.

Ved 169 af de registrerede uheld er det oplyst, at det har været glat med is eller sne. Næsten alle tilskadekomne i bil har brugt sele og 43 procent af de tilskadekomne cyklister har brugt cykelhjelm.

Viden giver mulighed for forebyggelse

Alle oplysningerne hjælper til at tegne et billede af, hvor, hvordan og hvorfor trafikanterne bliver kvæstet, så både de menneskelige og de økonomiske omkostninger kan skæres ned. De menneskelige kan ikke måles, men de økonomiske ligger på gennemsnitligt omkring 600.000 kr. for hver personskade, der registreres af politiet.

Ved at få kendskab til uheldene kan myndighederne på en helt anden og effektiv måde sætte ind med forebyggelse.

Projektet fortsætter i den kommende tid.

Dansk-tysk projekt vil tilbyde gratis førstehjælpskurser

ons, 02/05/2018 - 19:00

Organisationen Dansk Folkehjælp er gået sammen med den tyske søsterorganisation ASB Schleswig-Holstein om projekt Saving Life. Projektets formål er at motivere så mange borgere som muligt til at lære livreddende førstehjælp og træde til som frivillige førstehjælpere, når borgere i deres lokalsamfund rammes af hjertestop. Det sker bl.a. gennem gratis førstehjælpskurser.

Især i tyndt befolkede områder i både Tyskland og Danmark er problemet, at der ofte går for lang tid, før ambulance er på stedet – især når det gælder hjertestop, hvor det typisk handler om sekunder og minutter. Med det tysk-danske samarbejde om Interreg-projektet Saving Life vil Dansk Folkehjælp gøre sit for, at flere overlever et hjertestop. Det vil ske gennem tilbud om gratis førstehjælpskurser.

For at overleve et hjertestop er det afgørende, at der sættes ind med kvalificeret førstehjælp hurtigst muligt, da chancen for overlevelse falder med 10 pct. for hvert minut, der går. Hvis en person får hjertestop, og der ikke ydes livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem, overlever kun én ud af 30. Hvert minut er derfor kostbart, når kollegaer og naboer rammes af hjertestop, så den livreddende førstehjælp er afgørende for chancen for at overleve et hjertestop.

Europæiske fond finansierer gratis kurser

Gennem tilbud om gratis førstehjælpsuddannelse ønsker Dansk Folkehjælp, at antallet af overlevende efter hjertestop i Region Syddanmark og Sjælland samt det nordlige Schleswig-Holstein i Tyskland øges markant. Projektet finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Derfor udbyder Dansk Folkehjælp nu syv timers førstehjælpskurser i Region Syddanmark og Region Sjælland. Efter endt førstehjælpskursus vil deltagerne automatisk blive optaget som førstehjælpere i den respektive region.

Tilmelding kan ske her.

Midtjyske akuthjælpere skal med i hjerteløber-ordning

tis, 01/05/2018 - 19:00

De 32 frivillige førstehjælperkorps skal gradvist overgå til Trygfondens nye hjerteløber-ordning. Det ønsker Region Midtjylland, som nu vil søge om at blive tilsluttet hjerteløber-ordningen, hvor én af hjerteløberne bliver guidet til den nærmeste hjertestarter, mens andre får adressen, så de kan løbe direkte hen til personen med hjertestop.

I 2001 overlevede kun fire procent et hjertestop uden for hospital. Det tal er nu tredoblet til 12 procent. I mange tilfælde er det familie, naboer eller forbipasserende, der træder til i de første kritiske minutter og giver hjertemassage og stød med hjertestarteren.

Region Midtjylland har allerede i dag et samarbejde med 32 førstehjælperkorps, som skaber tryghed og redder liv i de tyndtbefolkede dele af regionen. Med afsæt i de gode erfaringer herfra ønsker regionsrådet nu at styrke den frivillige livreddende indsats fra øst til vest og giver dermed også et regionalt bidrag til Aarhus som frivillighovedstad i 2018.

Regionsrådet har derfor besluttet at tilslutte sig Trygfondens hjerteløberprojekt. Det nye koncept gør det muligt at tilbyde alle borgere over 18 år at blive hjerteløber. Det vil øge sandsynligheden for, at flere midtjyder med hjertestop får livreddende førstehjælp i tide, uanset hvor de befinder sig i regionen.

Region: Giver muligheder for flere førstehjælpere

”Hver dag falder omkring 10 danskere om med hjertestop uden for hospitalet. Med hjerteløberprojektet får alle interesserede mulighed for at bidrage til livreddende førstehjælp. Det kan betyde, at endnu flere midtjyder, hvor der er mistanke om hjertestop, vil få hjælp i de første kritiske minutter, indtil ambulancen kommer frem”, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for Hospitalsudvalget.

Henrik Gottlieb Hansen understreger, at alle frivillige, der i dag deltager i et af de nuværende førstehjælperkorps, får mulighed for at fortsætte i den nye ordning.

Mange vil gerne gøre en indsats

Per Sabro Nielsen er lægefaglig direktør i Præhospitalet, som driver regionens nuværende 112-førstehjælperkorps. Han oplever en bølge af interesse for indsatsen:

”Vores 112-førstehjælpere har gennem mange år ydet en vigtig indsats i de små byer, som vi værdsætter højt. Samtidig får vi rigtig mange henvendelser fra borgere, der gerne vil gøre en frivillig indsats og hjælpe ved hjertestop. Vi forventer derfor, at der er en god grobund for at bygge videre med et midtjysk hjerteløberprojekt, som kan blive en stærk supplerende indsats til den professionelle akuthjælp”.

Efter regionsrådets beslutning vil Præhospitalet i samarbejde med Trygfonden arbejde på, at de første frivillige hjerteløbere kan sendes af sted i løbet af efteråret. Indtil Hjerteløberordningen er i fuld drift, fortsætter de nuværende 112-førstehjælperordninger uændret.

Region Sjælland: Vi er det oplagte valg til ny ambulanceuddannelse

mån, 30/04/2018 - 19:00

Region Sjælland vil kunne danne de perfekte rammer for den kommende uddannelse for ambulancebehandlere, og derfor bør uddannelsen placeres i Slagelse, Nykøbing Falster eller Køge. Det mener Region Sjælland, som henviser til, at regionen hat et af landets bedste præhospitale beredskaber – og at man dermed kan tilbyde helt unikke forhold for eleverne.

En ny uddannelse for ambulancebehandlere vil se dagens lys fra 1. januar 2019, og derfor har Undervisningsministeriet sendt uddannelsen i udbud i hele Danmark.

Seks skoler har meldt sig på banen og ønsker at oprette uddannelsen. To af skolerne er placeret i Region Sjælland, og det er regionens udvalgsformand for erhverv, innovation, uddannelse og grøn omstilling, Julie Jacobsen, meget glad for:

”Der er givetvis gode argumenter for alle placeringer, men Region Sjælland bør være svær at komme uden om. Siden 2011 har vi lagt ekstra ressourcer i at fremme hele den præhospitale indsats, hvilket har gjort Region Sjælland til en af de førende regioner i Danmark på området, og redderne har de nogle af bredeste kompetencer til at udføre opgaver på skadestedet. Det betyder at vi kan give den bedste praktikmulighed for de kommende elever, hvor de kan bruge deres uddannelse i virkeligheden og ikke kun i et testområde”, siger Julie Jacobsen.

220-250 elever om året

Det vides ikke om Undervisningsministeriet ønsker flere eller færre uddannelsessteder end i dag, men forventningen er et optag på 220-250 elever om året. I Region Sjælland har ZBC i Slagelse og SOSU Nykøbing Falster budt sig til, og vil placere uddannelsen i enten Slagelse eller Nykøbing Falster og Køge:

”Begge bud er rigtig gode. Men for Region Sjælland er det vigtigste at uddannelsen ligger i Region Sjælland. Det er vigtigt, fordi de vil styrke vores udbud af erhvervsrettede uddannelser i Region Sjælland. Hvis vi tager arbejdsgiverbrillerne på, så er det vigtigt for at vi i fremtiden også kan sikre kvalificeret arbejdskraft til vores ambulancer”, siger Julie Jacobsen.

Regionrådet i Region Sjælland har vedtaget at støtte op om at placere uddannelsen i Region Sjælland. Samtidig vil Region Sjælland påpege de mange fordele ved at placere uddannelsen i regionen overfor Undervisningsministeriet.

Bestyrelsesformand: De frivillige gør en forskel

sön, 29/04/2018 - 13:00

De hjælper, når oversvømmelser truer, når der skal reddes værdier ud af brændende bygninger, og når de hårdtarbejdende brandfolk skal have vand og mad under langvarige indsatser. Frivilligenheden i Hovedstadens Beredskab gør en kæmpe forskel – både for borgere og for det operative beredskab. Det fortæller formanden for beredskabets bestyrelse, overborgmester Frank Jensen.

I uge var Hovedstadens Beredskabs frivilligenhed særligt inviteret til at fortælle om deres frivillige arbejde, da Hovedstadens Beredskabs nye bestyrelse, som tiltrådte ved årsskiftet, holdt deres andet møde. I dagens anledning havde de frivillige lavet en særudstilling af deres materiel for bestyrelsen.

Formanden for bestyrelsen, overborgmester Frank Jensen, var ikke i tvivl:

”De frivillige i beredskabet gør en kæmpe forskel, og det er en stor glæde for mig at se deres engagement. Gang på gang har vi set, hvordan de er med til at redde værdier ud af brændende bygninger og rulle mobile dæmninger ud, når vandmasserne truer vores havne og kyster. Derfor ligger det mig og Hovedstadens Beredskabs samlede bestyrelse meget på sinde, at der fortsat er stor fokus på at anvende de frivillige som supplement til vores professionelle beredskab”.

Har omkring 100 frivillige

Frivilligenheden i Hovedstadens Beredskab består af næsten 100 mænd og kvinder, der alle dedikerer en stor del af deres fritid til at støtte landets største beredskab og de otte ejerkommuner med opgaver som logistik, forplejning, pumpe- og lysmateriel, værdiredning, behandlingsplads, servicering af udstyr og mange andre ting.

Blandt frivilligenhedens indsatser kan nævnes, at de side om side med beredskabet arbejdede i døgndrift for at sikre, at vandet ikke strømmede ind i husene, da oversvømmelser i 2017 truede kystnære boliger i Hvidovre og Dragør, at de bjærgede værdifuldt inventar, da en omfattende brand hærgede Illums bolighus på strøget i København.

Topdanmark udvider kontrakt med Falck om vejhjælp

lör, 28/04/2018 - 10:00

Forsikringsselskabet Topdanmark har forlænget og udvidet sin aftale om Tophjælp-tjenesten med Falck. Fra den 1. maj 2018 skal Falck således varetage al Topdanmarks kontakt med vejhjælpskunder – fra de ringer med problemer, til udfordringen er løst. Desuden skal Falck fremover varetage akutopkald og satellitovervågning af dyre biler for Topdanmark.

Når kunderne i Topdanmark har haft brug for vejhjælp, har de hidtil ringet til Topdanmark Døgnservice, som derefter har rekvireret Falck. Men fra 1. maj 2018 vil kundens opkald gå direkte til Falck, der dels har overblikket over tilgængeligt mandskab i nærheden, dels kan aftale med kunden, hvornår det bedst passer at få hjælp.

Falck overtager også satellitovervågning af dyre biler samt visitering af akuthjælpsopkald uden for åbningstid. Det er opkald, der f.eks. kan handle om genhusning, vandskader og brandskader mv.

Falck: En stor tillidserklæring

”Topdanmarks egen Døgnservice har leveret gode kundeoplevelser til vores Tophjælpskunder døgnet rundt, og det har Falck også, når de har hjulpet kunderne på stedet. Med den nye aftale varetager Falck vores Tophjælp, fra kunden ringer, til problemet er løst – et set-up Falck har stor erfaring med fra deres direkte kunder. Det er mere smidigt og effektivt, uden at vi går på kompromis med kundeoplevelsen”, siger privatkundedirektør Erik Adrian fra Topdanmark.

”Vi ser det som en stor tillidserklæring fra Topdanmark, at de nu tildeler os ansvaret for at besvare kundernes opkald. Det er en positiv og vigtig udvikling for Falck, at det er lykkes at etablere så stærkt og solidt partnerskab med Topdanmark”, siger chefen for Falcks assistanceaktiviteter i Norden, Lars Vester Pedersen.

Nu starter byggeriet af ny brandstation i Hadsten

fre, 27/04/2018 - 19:00

Den nedslidte brandstation i Hadsten er snart historie. Lørdag tages det første spadestik til en helt ny brandstation, som forventes at stå klar i november. Det er Favrskov Kommune, der investerer de 6-7 mio. kr., som brandstationen vil koste, hvorefter det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed lejer sig ind.

En ny brandstation i Hadsten har været drøftet i mange år, og den seneste tid har politikerne overvejet flere konkrete modeller, som både har omfattet nybyggeri og ombygning af eksisterende bygninger. Men valget endte med at falde på en model med bygning af en helt ny station på adressen Ginneruplundvej 1.

Den nye station bliver på 535 m2, som udover fire garager vil blive anvendt på moderne personalefaciliteter – herunder bade- og omklædningsfaciliteter, som den nuværende station mangler. Det første spadestik bliver taget lørdag, og erfaringerne fra byggeriet skal desuden anvendes i Rønde, hvor Beredskab & Sikkerhed senere skal have ny station.

Den nuværende brandstation blev taget i brug i 1946 som station for både Zone-Redningskorpset og det fælles brandvæsen for Hadsten og Hinnerup. Efter Falcks overtagelse af Zonen fortsatte stationen som brand- og Falck-station, indtil Falck overtog brandslukningen i Hinnerup Kommune og flyttede sine aktiviteter til en nyopført station i Hinnerup.

Samarbejde mellem beredskaber styrker erfaringsopsamlingen

fre, 27/04/2018 - 11:00

For at dele erfaringer og ny viden, har Beredskab Øst og Hovedstadens Beredskab indledt et tættere samarbejde. Det første produkt af det nye samarbejde er en beskrivelse af brug af skum til brandslukning. Fremadrettet forventer de to beredskaber, at der kommer yderligere erfaringsopsamlinger indenfor andre faglige områder.

De tekniske og taktiske muligheder indenfor brandslukning, og særligt indenfor brandslukning med skum, har igennem de seneste år udviklet sig meget. Beredskab Øst har som det første beredskab i Danmark indkøbt og anvendt CAFS til brandslukning, og Hovedstadens Beredskab har netop igangsat indkøb af 14 nye slukningskøretøjer med samme mulighed samt indkøb af yderligere specialmateriel til slukning af større væskebrande.

For at sikre udvikling og kvalitet i opgaveløsningen har Beredskab Øst og Hovedstadens Beredskab imidlertid haft behov for at tilpasse en række kendte slukningsprincipper. Det arbejde har nu resulteret i et erfaringsopsamlingsdokument, som stilles til rådighed for alle, der måtte have interesse indenfor emnet.

Styrker beslutningstagernes muligheder

Den første erfaringsopsamling omhandler miljørigtigt valg af skumvæske og slukningsmetode, hvorefter den næste erfaringsopsamling kommer til at omhandle teknik og taktik ved brandslukning med skum.

Den nye beskrivelse vil i Hovedstadens Beredskab og Beredskab Øst styrke beslutningstagernes muligheder for – på et velunderbygget fagligt og teoretisk grundlag – at anskaffe og anvende skum til brandslukning. Den vil endvidere danne grundlag for beslutninger ved operative indsatser, hvor brandslukning med skum kan være en mulighed.

Nordjysk brandmand skal syv år i fængsel

tors, 26/04/2018 - 20:00

Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en sag mod en deltidsbrandmand, som var tiltalt for 27 tilfælde af brandstiftelse i Fjerritslev og omegn, bl.a. ildspåsættelse på ejendomme, halmballer, skure og containere. Landsretten valgte at skærpe den tidligere dom fra byretten, så den nu forhenværende brandmand skal syv år i fængsel, ligesom han frakendes retten til at virke som brandmand.

Brandmanden, den 35-årige Henrik Kjær Christensen, var også tiltalt for et tilfælde af såkaldt kvalificeret brandstiftelse på en ejendom, idet ejendommens 87-årige beboer blev udsat for overhængende fare, og i et tilfælde var der rejst tiltale for ildspåsættelse under særligt skærpende omstændigheder på et skur, idet der ved branden opstod fare for beboerne på den ejendom, der var sammenbygget med skuret.

Anklagemyndigheden mente desuden, at brandmanden skulle dømmes efter straffelovens § 181, stk. 3, der handler om særligt skærpende omstændigheder. Det skete under henvisning til brandenes antal og de værdier, der gik tabt ved brandene.

Dømt for 19 af 27 brande

På baggrund af forklaringerne i sagen, videoklip fra overvågningskameraer, brandundersøgelser, tele- og masteoplysninger vedrørende den tiltalte brandmands mobiltelefon og en række andre oplysninger fandt landsretten det bevist, at tiltalte var skyldig i 19 af de 27 forhold, herunder de to forhold af kvalificeret brandstiftelse og ildspåsættelse under særligt skærpende omstændigheder. Forholdene blev begået i perioden fra den 7. oktober til den 21. november 2016. Landsretten fandt endvidere, at forholdene samlet set skulle henføres under straffelovens § 181, stk. 3, om særligt skærpende omstændigheder.

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i syv år. Landsretten bestemte endvidere, at tiltalte skulle frakendes retten til at virke som brandmand indtil videre. Tiltalte blev også dømt til at betale erstatning i en række forhold.

Landsrettens resultat er en ændring af byrettens dom, hvor tiltalte blev idømt fem års fængsel, og hvor tiltalte bl.a. blev frifundet for forholdet vedrørende kvalificeret brandstiftelse.

Klima og terrorsikring presser beredskaber

ons, 25/04/2018 - 19:00

Hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber, viser en ny rundspørge, som KL har fået gennmført. Det handler både om økonomi, materiel og uddannelse. KL opfordrer derfor regeringen til at finde flere penge til beredskaberne.

Motorsave, der skærer sig gennem væltede træer på vejbanen, store stabler af sandsække, der skal holde vandet ude, og pumper, der kører i døgndrift for at fjerne vandet fra oversvømmede huse. Billederne af brandfolk, der kæmper for at forhindre skader fra orkaner, skybrud og oversvømmelser, har kunnet ses hyppigere de senere år.

At beredskaberne har været under et større pres, bekræftes i en ny Momentum-rundspørge blandt beredskabscheferne, hvor 85 pct. svarer, at omfanget af de kommunale beredskabers opgave er blevet større sammenlignet med for fem år siden.

Det oplyser KL.

Især klima og terror giver travlhed

Især de stadig flere og mere omfangsrige opgaver med at sikre imod og håndtere klimarelaterede hændelser samt terrorsikring af arrangementer har været med til at øge arbejdsmængden for beredskaberne.

Samtlige beredskabschefer i rundspørgen peger således på klimarelaterede hændelser som katalysator for det øgede opgavepres, mens 69 pct. peger på terrorsikring. Til sammenligning peger kun henholdsvis 13 og 38 pct. på flere ulykker og blinde alarmer som årsag til de flere opgaver.

Det stigende antal klima- og terrorhændelser, vi har oplevet de seneste år, har ifølge Lene Sandberg, lektor ved Københavns Professionshøjskoles Katastrofe- og Risikomanageruddannelse, givet flere opgaver til beredskaberne.

”Selvom der er områder, der er hårdere ramt end andre på klimaområdet, så kommer der også nye områder til, så det er ikke bare et problem for nogle få beredskaber. Og selvom terroren ikke sker i Danmark, så sker det tæt på os, og derfor skal vi også reagere på det og handle med rettidig omhu, og det giver også flere opgaver”, siger Lene Sandberg.

Beredskaber: Vi er pressede

Ifølge Jarl Vagn Hansen, der er beredskabsdirektør ved TrekantBrand og formand for Danske Beredskaber, som er interesseorganisation for de 24 kommunale beredskabsenheder, presser omfanget af de nye opgaver beredskaberne:

”Man skal jo snart sagt bare følge med i vejrudsigterne for at kunne danne sig et indblik i, hvordan vores opgaver vokser på klimaområdet. Og terrortruslen er jo desværre også blevet en permanent faktor i vores samfund”, siger Jarl Vagn Hansen og tilføjer, at det kommunale beredskabsområde derfor har brug for at få tilført økonomiske ressourcer:

”De klimarelaterede hændelser og terrorsikringen er opgaver, der er kommet oveni, men vi skal jo stadig varetage vores gamle hovedopgave med at slukke ildebrande og frigøre folk ved trafikuheld. Derfor er det svært at omstrukturere os ud af at klare de nye opgaver inden for budgettet. For selvom antallet af brande er faldende i øjeblikket, kan vi jo ikke skære en brandsprøjte væk eller være mindre klar til at rykke ud. Det vil jo være det samme som at opsige sin brandforsikring, fordi huset ikke brænder lige nu”, siger Jarl Vagn Hansen.

KL: Regeringen skal tilføre midler

I KL påpeger formand og borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard, at regeringen bærer sin del af ansvaret, så kommunerne, som i forvejen i forbindelse med sammenlægningerne af beredskaberne har fundet besparelser, ikke alene skal stå for at finde finansieringen af det øgede omfang af opgaver:

”Klimaproblemerne og terrortruslen er desværre et stigende problem for hele samfundet. Men det er kommunerne og de kommunale beredskaber, der sidder tilbage med regningen, når husejerne skal reddes fra vandmasserne, og politiet og PET stiller større krav til sikkerhed og terrorsikring på gader og veje og i forbindelse med byfester og andre arrangementer”, siger Jacob Bundsgaard.

I forbindelse med forsvarsforliget fik de statslige beredskaber tilført økonomiske ressourcer, mens kommunernes ønske ikke blev hørt, og Jacob Bundsgaard vil derfor bringe kravet om ressourcer til kommunerne og beredskaberne ind i økonomiforhandlingerne med regeringen, der starter i næste måned.

Falck skal køre ambulancer i Bonn i Tyskland

ons, 25/04/2018 - 13:00

Fra 1. juli 2018 skal Falck køre ambulancer i den tyske by Bonn. Efter et EU-udbud har Falck vundet en kontrakt på drift af ni ambulancer og sygetransportvogne, der placeres på to stationer. Falck skal desuden indgå i katastrofeberedskabet, hvor der skal stilles med ekstra ressourcer ved større ulykker. Med kontrakten får Falck 40 nye medarbejdere i Tyskland.

Falcks nye ambulancer får base på Bonns brandstation nr. 3, der ligger i bydelen Bonn-Bad Godesberg. Desuden skal Falck selv oprette en station.

Beredskabet vil komme til at bestå af ni køretøjer, som både omfatter ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport. Herudover skal Falck bidrage til beredskabet ved større ulykker.

”Vi er glade for, at vi fortsætter væksten i vores virksomhed på et aå vigtigt marked som det tyske”, siger direktøren for Falck i Tyskland, Lars Tue Toftild, som tilføjer, at Falck vil have fokus på at blive en attraktiv arbejdsgiver for de 40 medarbejdere, som skal ansættes i Bonn.

Nordsjællands Brandvæsen skal drive nyt hjælpemiddeldepot for tre kommuner

tis, 24/04/2018 - 19:00

Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er gået sammen om et fælles hjælpemiddeldepot, der skal drives af Nordsjællands Brandvæsen. Hjælpemiddeldepotet, der er placeret ved brandstationen i Nærum, bliver indviet onsdag med deltagelse af borgmestrene fra de tre kommuner.

Det er Nordsjællands Brandvæsen, der kommer til at stå for den daglige drift af det nye hjælpemiddeldepot. Hos Nordsjællands Brandvæsen har man god erfaring med den fælleskommunale drift, idet brandvæsenet i forvejen driver en hjælpemiddelcentral for Fredensborg og Helsingør kommuner.

Central placering

”Vi kommer med en ekspertise og erfaring omkring driften, som vil komme borgerne til gode, men som også kan hjælpe med at indfri de forventede besparelser”, siger beredskabsdirektør Lars Rosenwanger fra Nordsjællands Brandvæsen.

Det er ikke tilfældigt, at det fælleskommunale hjælpemiddeldepot kom til at ligge i Nærum tæt op ad motorvejen. Dels har Nordsjællands Brandvæsen en brandstation dér, dels ligger Nærum nogenlunde i midten af det geografiske område, som de tre kommuner dækker, og dels ligger depotet lige ved motorvejen, så det er let at komme dertil både fra Hørsholm og Lyngby-Taarbæk og naturligvis også fra Rudersdal Kommune.

Sidor