Besök: idag 291, vecka 3.903, månad 16.179  förra: dagen 1.155, veckan 7.187, månaden 31.449
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 26 minuter 10 sekunder sedan

Omkommet brandmand bisættes mandag

tis, 24/07/2018 - 10:00

Deltidsbrandmand Ole H. Pedersen, der torsdag mistede livet under slukningen af en større markbrand, bliver mandag bisat fra Vestre Store Kapel i Aarhus. Efter ceremonien afholdes der mindehøjtidelighed på brandstationen i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Brandvæsen, der samtidig takker landets brandstationer for at have markere dødsfaldet med flagning på halv stang.

Beredskabsdirektør Lars Hviid fra Østjyllands Brandvæsen har i dag udsendt denne meddelelse til landets beredskaber:

”Kære kollegaer

Tusind tak for jeres mange hilsner og kondolencer i den svære tid efter den tragiske ulykke, hvor deltidsbrandmand Ole H. Pedersen mistede livet under slukning af en større markbrand torsdag d. 19. juli 2018.

Jeg vil ligeledes på vegne af Oles familie og alle kollegaer og medarbejdere ved Østjyllands Brandvæsen takke for den smukke gestus, da flagene på landets brandstationer fredag gik på halv til minde om og ære for Ole”.

Østjyllands Brandvæsen oplyser, at bisættelsen finder sted mandag den 30. juli 2018 kl. 13.30 fra Vestre Store Kapel i Aarhus. Efter ceremonien i kapellet afholdes der mindehøjtidelighed i remissen på brandstationen i Ny Munkegade.

Dansk indsats ved svenske skovbrande forlænges

mån, 23/07/2018 - 19:00

I Sverige kæmper myndighederne fortsat med omfattende skovbrande. Nu forlænges den danske hjælp med yderligere 14 dage. Brandfolk fra Beredskabsstyrelsen og flere kommunale redningsberedskaber har siden torsdag den 19. juli 2018 været indsat ved skovbrandene i Ljusdal nord for Stockholm.

På anmodning fra Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB), er den danske indsats nu blevet forlænget med yderligere 14 dage.

Aftalen med de svenske myndigheder er derfor foreløbigt, at de danske enheder fortsætter arbejdet frem til den 5. august 2018.

Frivillige fra hele landet

I alt er omkring 60 danske brandfolk involveret i indsatsen. De er tilknyttet alle Beredskabsstyrelsens centre samt Østsjællands Beredskab, Vestsjællands Beredskab, Lolland-Falster Brandvæsen, Beredskab og Sikkerhed Djursland, Randers og Favrskov, Hovedstadens Beredskab, Sydøstjyllands Brandvæsen og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Sent mandag aften vender dele af det første hold hjem til Danmark. Et afløsningshold blev afsendt søndag morgen, og dermed opretholdes bemandingsniveauet.

Nyt projekt: Unge i Beredskabet

sön, 22/07/2018 - 14:00

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ønsker at afsætte op til 6 mio. kr. til et nystartet projekt, der inddrager unge aktivt i det danske redningsberedskab. Ved at inddrage de unge, får de en bedre forståelse for den vigtige opgave, beredskabet udfører. Samtidig kan chikane og angreb på brandfolk i udsatte boligområder forhåbentlig nedbringes.

Pengene skal bruges på at støtte det nystartede projekt Unge i Beredskabet.

”Angreb som dem vi så nytårsaften, hvor brandfolk og politibetjente flere steder blev angrebet med fyrværkeri, er jo helt og aldeles uacceptable. Redningsberedskabet har gode erfaringer med at forebygge sådanne hændelser ved at inddrage unge i konstruktive fællesskaber. Det arbejde vil regeringen gerne støtte”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Bygger videre på tidligere projekt

Med Unge i Beredskabet bygger Danske Beredskaber, Falck og Beredskabsforbundet videre på de erfaringer og resultater, som er opnået med projektet Brandkadetter i Danmark.

Forsvarsministeriets tilskud på op til 6 mio. kr. til driften af sekretariatet for Unge i Beredskabet ventes givet for en treårig periode (2019-2021). Det vil fremgå af regeringens udspil til finansloven for 2019.

Derudover ønsker Velux Fonden at støtte projektet med 4,6 mio. kr.

Glæde hos initiativtagerne

”Vi er glade for, at Forsvarsministeriet har set værdien af det eksisterende projekt og besluttet at være med til at føre det videre i et nyt samlende projekt, som alle aktører inden for beredskabet står bag, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.

”Vi er virkeligt glade for, at uddannelsen af unge i beredskabet kan fortsætte. I vores arbejde oplever vi, at brandkadetter spiller en vigtig rolle som brandvæsnets ambassadører på en række brandsteder. Samtidig giver opgaven som brandkadetter dem selvtillid og ruster dem til at afslutte deres skoleuddannelse. For os handler det først og fremmest om at løse vores opgave på brandsteder, men vi er også virkeligt glade og stolte over at kunne hjælpe unge godt videre i livet”, fortæller Lars Vester, der er Executive Vice President i Falck Assistance.

”Brandkadetter i Danmark har været et fint projekt med et socialt sigte. I andre kommuner har man ungdomsbrandkorps eller såkaldte ildfluer, hvor formålet også er at rekruttere nye brandmænd til indsatsberedskabet og frivilligenheder, men med ’Unge i Beredskabet’ får vi et nyt sekretariat for både brandkadetter, ungdomsbrandkorps og andre ungeprojekter, hvor vi kan samle kræfterne og dele erfaringer og støtter op om alle former for unge i beredskaberne”, siger Niels Bonde Jensen, der er landschef i Beredskabsforbundet.

Sender endnu flere brandfolk til Sverige

fre, 20/07/2018 - 20:00

De svenske myndigheder kæmper stadig med de omfattende skovbrande, og svenskerne har nu bedt om, at Danmark forlænger og udvider de danske brandfolks hjælpeindsats. Søndag sender Beredskabsstyrelsen derfor yderligere to enheder med brandfolk mod Sverige. Den ene enhed afløser mandag dele af den oprindelige enhed, som torsdag blev indsat.

Den anden enhed er helt nyt mandskab med yderligere udstyr, som sendes afsted mod de hårdest ramte områder.

Begge enheder indsættes efter ønske fra de svenske myndigheder.

Frivillige fra styrelse, Hovedstaden og Østsjælland

Afløsningsenheden afsendes med bus fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene søndag morgen, mens den nye enhed med yderligere brandslukningskøretøjer afgår fra samme sted søndag eftermiddag.

Afløsningsenheden vil igen bestå af frivillige fra Hovedstadens Beredskab, Østsjællands Beredskab og Beredskabsstyrelsen. Sammensætningen af den nye enhed for så vidt angår mandskab og materiel er fredag eftermiddag ved at blive fastlagt, men også den vil være samme sat af frivillige fra de kommunale brandvæsener og Beredskabsstyrelsen.

Aftalen med de svenske myndigheder er foreløbigt, at de to danske enheder fortsætter arbejdet frem til slutningen af uge 30.

Brandstationer flager på halv stang efter brandmands tragiske død

fre, 20/07/2018 - 12:00

Det var den 41-årige deltidsbrandmand Ole H. Pedersen fra brandstationen i Hørning, der torsdag aften mistede livet ved en tragisk ulykke under en større markbrand. Det oplyser Østjyllands Brandvæsen. I anledning af Ole H. Pedersens død flages der i dag på halv stang på alle landets brandstationer.

Ulykken skete under slukningen af en større markbrand ved Galten, hvor en af brandvæsenets tankvogne ulykkeligvis bakkede hen over den 41-årige brandmand, der mistede livet.

”Det er med stor sorg, at Østjyllands Brandvæsen må meddele, at deltidsbrandmand Ole H. Pedersen fra Station Hørning, er afgået ved døde den 19. juli 2018 i forbindelse med en større indsats. Vores tanker går til Oles pårørende. Æret være hans minde”, skriver Østjyllands Brandvæsens direktør, Lars Hviid.

Danske Beredskaber oplyser, at landets brandstationer i dag flager på halv stang for at mindes den afdøde kollega.

Brandmand omkommet under markbrand: Blev kørt over af tankvogn

tors, 19/07/2018 - 21:00

Torsdag aften har en 41-årig brandmand mistet livet i forbindelse med en større markbrand ved Galten. Ifølge de foreløbige oplysninger blev brandmanden dræbt, da en tankvogn ved et uheld kørte over ham, mens den bakkede. Politiet og Arbejdstilsynet skal sammen med Østjyllands Brandvæsen undersøge de nærmere omstændigheder ved den tragiske ulykke.

Markbranden opstod sidst på eftermiddagen ved landsbyen Tåstrup. Den opstod tilsyneladende i forbindelse med landmandens høstarbejde, og der blev sendt et større antal køretøjer og brandfolk fra Østjyllands Brandvæsen til stedet.

Under slukningsarbejdet bakkede en af brandvæsenets tankvogne ulykkeligvis hen over en 41-årig brandmand, der mistede livet. De pårørende er underrettet.

Danske Beredskaber: Han betalte den ultimative pris

”Det er med dyb sorg at vi her til aften har konstateret, at en kollega har betalt den ultimative pris under sin indsats for at redde liv og værdier for os alle. Vore tanker er hos vores afdøde kollegas familie og nærmeste, og alle kvinder og mænd i det danske beredskab takker betingelsesløst og med stolthed for at have været på hold med ham”, siger formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.

”Naturbrande kan for det utrænede øje virke nemt og ukompliceret, men er reelt en vanskelig logistisk operativ indsats, som omfatter meget mandskab og materiel, som ofte må flyttes hurtigt rundt i området for at fange ilden. Det er derfor desværre en risiko, at indsatsfolkene kommer i stor fare. Og det har vi desværre set et skræmmende eksempel på her til aften”, siger Jarl Vagn Hansen.

Danske brandfolk skal hjælpe med at bekæmpe svenske skovbrande

ons, 18/07/2018 - 20:00

Tidligt torsdag drager 22 fuldt udrustede brandfolk fra Danmark over til naboerne i Sverige for at hjælpe de svenske myndigheder med at bekæmpe de omfattende skovbrande. Onsdag indgik de svenske myndigheder nemlig en aftale med Beredskabsstyrelsen om assistance til slukningsarbejdet.

I Sverige er det – ligesom i Danmark – knastørt, og der skal meget lidt til, før ilden får fat. Det har svenske brandfolk følt på egen krop, for flere steder i Sverige har brandfolkene i dagevis kæmpet mod omfattende skovbrande.

Brandfolk fra det statslige og kommunale beredskab

Den danske assistance kommer til at bestå af i alt 22 brandfolk, dels fra Beredskabsstyrelsens centre i Hedehusene og Herning, dels fra kommunale brandvæsener. Hertil kommer slukningsudstyr, køretøjer, uniformer og øvrigt udstyr, primært fra Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.

I alt består enheden af:

  • 22 brandfolk
  • 1 mindre køretøj
  • 1 lastbil med kompressor
  • 1 logistikkøretøj
  • 1 tankvogn med ekstra pumpe
  • 1 slangevogn
  • 1 autosprøjte

Enheden tager torsdag morgen afsted fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene, og den vil ankomme til Ljusdal Kommune i Gävleborg Län nord for Stockholm torsdag eftermiddag, hvor brandfolkene over de kommende tre dage skal yde de svenske kolleger bistand med slukningsarbejdet.

Spyflue var årsag til stor brandudrykning…

ons, 18/07/2018 - 14:00

En mand i Mariagerfjord-området kontaktede tirsdag aften Nordjyllands Beredskab og politiet i den tro, at der var ild i hans garage på hjemadressen. Manden havde via et overvågningskamera, som han kunne se på sin mobiltelefon, konstateret, at der var helt sort i garagen, og manden troede, at der var sort af røg. Men det skulle vise sig, at årsagen var en spyflue.

”Manden oplyste, at der muligvis var gasflasker og flere køretøjer i garagen, så den helt store udrykning blev sendt af sted”, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske Stiftstidende.

Da beredskabet nåede frem, var der dog hverken ild eller røg at se fra garagen. I stedet konstaterede man, at der midt på overvågningskameraets linse sad en stor, fed og sort spyflue. Den dækkede for linsen – og snød derfor garagens ejer til at tro, at garagen var sort af røg.

Frivillige brandværn har store udfordringer med bemandingen

mån, 16/07/2018 - 10:00

De frivillige brandværn i Sønderborg Kommune har store udfordringer med bemandingen, og udfordringen bliver ikke mindre af, at stolthed gør det svært for nogle brandværn at indrømme, at der er en udfordring. På kort sigt vil kommunen investere godt 1 mio. kr. i intelligente pagere, men på længere sigt kan det blive nødvendigt at indføre bemanding med fuldtidsbrandfolk.

Det er primært i dagtimerne, at der er bemandingsudfordringer hos de frivillige brandværn i Sønderborg Kommune. Brandværnene er især ramt af urbaniseringen, hvor arbejdspladser og folk flytter til de større byer, men efterhånden har færre virksomheder også mulighed for at lade deres medarbejdere forlade arbejdspladsen for at rykke ud til brand.

I 2010 var det slut med det frivillige brandværn i Sønderborg by, da brandværnet ikke kunne stille mandskab. I stedet oprettede man et beredskab med deltidsansatte brandfolk på vagtplaner, men ifølge Sønderborg Kommune har også de deltidsansatte de seneste år fået sværere og sværere ved at stille med nok folk. Derfor har det været nødvendigt løbende at opjustere antallet af fuldtidsansatte brandfolk til øjeblikkelig udrykning, så de kan dække for de deltidsansatte i Sønderborg – og støtte de frivillige brandværn i resten af kommunen i dagtimerne.

Afvigerapporter viser store udfordringer

Hver gang et brandværn er kaldt til udrykning og ikke kan overholde serviceniveauet i den risikobaserede dimensionering, laves der en såkaldt afvigerapport.

Et udpluk af afvigerapporter fra perioden marts 2017 – februar 2018 viser, at brandværnene har store udfordringer med at stille det korrekt uddannede mandskab. Enten kan der ikke samles det mandskab, der skal til på en udrykning, eller også venter man for længe på at blive fuldtallige, så man afgår for sent fra stationen. Udfordringen forekommer især i dagtimerne på hverdage, men afvigerapporterne viser, at aftentimer og weekender ikke er undtaget.

I Sønderjylland bidrager de frivillige brandværn med en uundværlig indsats, og det har de gjort gennem mange år. ”Derfor kan det være svært for de frivillige brandværn at indrømme deres udfordring, når den opstår. Det gør hele institutionen med de frivillige brandværn usikker”, påpeger Sønderborg Kommune – der dog også understreger, at der ikke er lagt op til lukning af brandstationer.

Arbejdsgruppe: Svært at finde fremtidssikker løsning

Sønderborg Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at finde løsninger på bemandingsudfordringen. Processen har imidlertid vist, at der på flere områder er for mange ubekendte faktorer til, at man kan opstille konkrete og fremtidssikrede løsningsmodeller. I stedet er der beskrevet forskellige tiltag, der kan afhjælpe beredskabets udfordringer på kort og mellemlangt sigt.

Konkret anbefaler arbejdsgruppen, at der investeres i 250 intelligente pagere, så brandfolkene bl.a. kan oplyse, om de har mulighed for at deltage i de enkelte udrykninger. Det vil koste godt 1 mio. kr. i anskaffelse, som skal hentes fra de 1,65 mio. kr., der årligt er afsat til køretøjsanskaffelser. Omprioritering vil så betyde, at enkelte af de eksisterende køretøjer skal fungere i en længere periode end planlagt. Denne anbefaling har beredskabskommissionen nu godkendt.

Beredskabskommissionen har også godkendt, at der arbejdes videre med ændring af slukningsgrænser, analyse af mandskabsbehov på både kort sigt og på længere sigt samt analyse af tilpasning af vagttider på både kort sigt og på længere sigt. Derimod ønsker kommissionen ikke, at der arbejdes videre med konsolidering af brandværnene, ansættelse af en hvervekonsulent eller en fremrykning af revisionen af kommunens risikobaserede dimensionering.

Kigger på fremtidsmodeller

Desuden vil Sønderborg Kommune i slutningen af 2018 iværksætte en analyse af det, som kommunen betegner som ”fremtidsmodeller”.

Her vil man kigge på den model, der anvendes i Horsens, hvor brand- og redningsberedskabet er tænkt sammen med serviceopgaver indenfor bl.a. vej, park, anlæg, værksted, transport, hjælpemiddeldepot, genbrugspladser, rottebekæmpelse og rengøring. Det giver mulighed for at have fuldtidsansatte brandfolk til at løfte beredskabsopgaver, fordi de samtidig er ansat til at løfte serviceopgaver imellem udrykninger.

Sønderborg vil også kigge på beredskabsmodellen i Flensburg, hvor Berufsfeuerwehr Flensburg varetager brandslukningsopgaverne i Flensborg by med fuldtidsbrandfolk, men samtidig i dagtimerne på hverdage støtter de seks frivillige brandværn i omegnen.

Ankestyrelsen: I orden at regionsrådsformand selv traf afgørelse om BIOS

lör, 14/07/2018 - 13:00

I de hektiske dage op til BIOS’ konkurs traf regionsrådsformand Stephanie Lose selv en række centrale beslutninger i sagen. Det syddanske regionsråd blev ikke involveret i beslutningerne, men blev først orienteret efterfølgende. Den fremgangsmåde var imidlertid i orden, idet beslutningerne var af uopsættelig karakter. Det konkluderer Ankestyrelsen efter flere års sagsbehandling.

Region Syddanmark indgav den 25. juli 2016 konkursbegæring mod BIOS. Men i dagene op til konkursbegæringen blev der i regionen truffet en række væsentlige beslutninger, som imidlertid blev truffet af regionsrådsformand Stephanie Lose uden inddragelse af regionsrådet.

Den første beslutning blev truffet den 12. juli 2016, hvor Stephanie Lose besluttede, at der skulle fremsendes en opkrævning til BIOS for den fejlagtige ratebetaling på ca. 31,5 mio. kr. Den 19. juli 2016 besluttede regionsrådsformanden desuden, at regionen ikke ville søge EU-Kommissionen om tilladelse til at yde et nødlån til BIOS. Og den 22. juli 2016 besluttede formanden, at regionen skulle afslå den plan for tilbagebetaling, som BIOS samme dag havde fremlagt. Endelig besluttede Stephanie Lose den 24. juli 2016, at der den følgende dag skulle indgives konkursbegæring mod BIOS.

Drøftede sagerne med næstformænd

De fire beslutninger blev som nævnt alle truffet af regionsrådsformand Stephanie Lose, som dog drøftede sagerne med regionsrådets to næstformand og med Kammeradvokaten. Først den 26. juli 2016 blev der afholdt møde i regionsrådet, hvor medlemmerne blev orienteret om beslutningerne.

Et regionsrådsmedlem og BIOS’ moderselskab har klaget over forløbet til Ankestyrelsen, som efter to års sagsbehandling er nået frem til, at det var i orden, at regionsrådsformanden traf de fire beslutninger uden at inddrage regionsrådet.

Udskydelse havde haft væsentlige konsekvenser

Ankestyrelsen lægger vægt på, at embedsmændene i Region Syddanmark i alle de fire sager har vurderet, at beslutningen var af uopsættelig karakter, og at det ville have væsentlige konsekvenser, hvis beslutningen skulle udskydes, indtil regionsrådet kunne mødes.

Derfor mener Ankestyrelsen, at regionsrådsformanden handlede i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 31, stk. 1, hvorefter formanden på regionsrådets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Efter lovens § 31, stk. 2, orienterer formanden senest på førstkommende ordinære møde regionsrådet om afgørelser truffet i medfør af § 31, stk. 1.

”Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at administrationen havde vurderet, at de omhandlede beslutninger ikke tålte udsættelse. Vi har også lagt vægt på, at bestemmelsen om formandens efterfølgende orientering af regionsrådet efter det oplyste er iagttaget”, skriver Ankestyrelsen i afgørelsen.

Politiet vil købe nye Mobil Radio Dispatches til SINE-nettet

fre, 13/07/2018 - 14:00

Politiet vil indkøbe et større antal Mobil Radio Dispatches, der skal anvendes ved større operative opgaver, hvor de sikrer kommunikation via radioer fra en mobil løsning til politiets vagtcentral og operative enheder. Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab kan også anvende den rammeaftale, som politiet vil indgå, og som har en værdi på ca. 15 mio. kr.

Det er Rigspolitiet, som nu udbyder en rammeaftale om levering af Mobil Radio Dispatches med tilhørende reservedele, undervisning m.v. i en fire-årig periode. I første omgang skal den kommende leverandør levere 24 stk. Mobil Radio Dispatches samt to undervisningskurser.

Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab vil også kunne gøre brug af rammeaftalen. Det forventede træk i rammeaftalens løbetid forventes at udgøre 10-15 mio. kr.

Giver nye muligheder for radiooperatører

De nye Mobil Radio Dispatches skal benyttes til at understøtte forskellige typer af større politioperative opgaver, varslede og uvarslede, samt i forbindelse med undersøgelser og krisestyringsopgaver. Mobil Radio Dispatches bliver koblet op mod det TETRA-baserede SINE-radionet via mobilradioer, og det skal give radiooperatørerne mulighed for at betjene radioerne via en enkel brugergrænseflade på en skærm.

Det udstyr, der indgår i en Mobil Radio Dispatch, er bl.a. hardwarekomponenter, herunder computere eller tablets i bordholder, en audioløsning med højtalere, kablet headset med mikrofon samt fodtast.

Rigspolitiet vil prækvalificere fem firmaer, som får mulighed for at byde på leverancen.

Ambulancebehandlere kan fremover blive autoriserede – og straffes med fængsel

tors, 12/07/2018 - 12:00

Fra næste år bliver der indført en autorisationsordning for ambulancebehandlere og paramedicinere, og samtidig bliver titlerne beskyttede, så de kun kan bruges af personer med autorisation. Men dermed bliver de to personalegrupper også omfattet af reglerne for autoriserede sundhedspersoner, herunder at de kan idømmes op til fire måneders fængsel ved forsømmelse eller skødesløshed.

Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet et nyt lovforslag, som indebærer, at der indføres en autorisationsordning for ambulancebehandlere samt en supplerende registrering for paramedicinere. Det skal styrke den præhospitale patientsikkerhed.

Autorisationsordningen indebærer, at ambulancebehandlere efter ansøgning – og under forudsætning af, at de opfylder de uddannelsesmæssige krav – kan opnå autorisation efter autorisationsloven. Paramedicinere vil i forhold til autorisation være omfattet af grundautorisationen som ambulancebehandler.

Indfører titelbeskyttelse

Lovforslaget indebærer også, at der indføres en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere at benytte titlen »ambulancebehandler«.

Desuden indføres der en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere, der har fået en supplerende tilladelse, at betegne sig som »ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)«.

Overtrædelse af titelbeskyttelserne vil kunne straffes med bøde.

Nye pligter – og nye sanktionsmuligheder

Som konsekvens af den nye autorisationsordning bliver ambulancebehandlere fremover omfattet af de pligter m.v. for sundhedspersoner, der fremgår af autorisationsloven.

Behandlerne bliver dermed bl.a. omfattet af kravet i autorisationsloven om, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindelige anerkendte faglige standard på området.

I lighed med andre grupper af autoriserede sundhedspersoner underlægges ambulancebehandlere også autorisationslovens straffebestemmelser. Efter disse bestemmelser straffes bl.a. grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af virksomhed med bøde eller fængsel i indtil fire måneder, og tilsidesættelse af en oplysnings- eller indberetningspligt straffes med bøde.

Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at autoriserede ambulancebehandlere – på linje med de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner – har pligt til at føre patientjournaler. Journaler vil skulle føres i overensstemmelse med autorisationsloven, der fastsætter krav til journalens indhold. F.eks. skal patientjournalen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journaliseres så snart som muligt efter patientkontakten, og det skal fremgå af journalen, hvem der har indført oplysningerne i journalen, og tidspunktet herfor.

Også ny tilsynsordning

Som følge af den nye autorisationsordning vil autoriserede ambulancebehandlere desuden blive omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede sundhedspersoner efter autorisationsloven.

Styrelsen for Patientsikkerhed får således mulighed for at iværksætte tilsynsforanstaltninger, hvor den enkelte ambulancebehandler under visse betingelser vil kunne få frataget autorisationen, få indskrænket sit virksomhedsområde eller få udstedt påbud om at ændre sin faglige virksomhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil fremover reagere, hvis der opstår mistanke om, at en ambulancebehandler kan være til fare for patientsikkerheden. Det kan f.eks. ske på baggrund af afgørelser af patientklager fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, bekymringshenvendelser fra patienter, pårørende eller kolleger, medieomtale m.m.

Efter autorisationsloven bliver hver ambulancebehandlerne desuden registreret i autorisationsregisteret. Her registreres såvel tildeling af autorisation som de forskellige begrænsninger og sanktioner, der er knyttet til autorisationen for den enkelte. Således vil både afgørelser om skærpet tilsyn, indskrænkninger af virksomhedsområde, påbud om at ændre faglig virksomhed, suspension eller fratagelse af autorisationen blive offentliggjort i autorisationsregisteret.

Autorisationsordningen indebærer endvidere, at behandlingssteder, der drives af autoriserede ambulancebehandlere eller som har autoriserede ambulancebehandlere ansat, skal lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder.

Omfattes af erstatningsordning

En anden nyskabelse er, at autoriserede ambulancebehandlere vil blive omfattet af den almindelige adgang til at klage over autoriserede sundhedspersoner, der følger af klage- og erstatningsloven.

Indførelsen af en autorisationsordning for ambulancebehandlere indebærer desuden, at ambulancebehandlere vil blive omfattet af den særlige ordning om erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget af autoriserede sundhedspersoner

Det betyder, at også skader, som påføres af autoriserede ambulancebehandlere i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som foretages i et privat ambulanceberedskab, som ikke virker efter aftale med regionsrådet, vil blive omfattet af patienterstatningens dækningsområde.

Overgangsordning for nuværende ambulancefolk

Lovforslaget er nu i høring, hvorefter det skal fremsættes for Folketinget. Det er planen, at det først skal træde i kraft om et års tid, nemlig den 1. juli 2019.

For at sikre en smidig overgang lægger Sundheds- og Ældreministeriet endvidere op til, at der indføres en overgangsperiode på fem år gældende for de ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), der udfører virksomhed på datoen for lovens ikrafttræden.
Det vil sikre, at ambulancebehandlere og paramedicinere, der ikke har fået autorisation og særlig tilladelse, fortsat kan anvende deres nuværende betegnelser frem til den 30. juni 2024. I denne overgangsperiode kan de ansøge Styrelsen for Patientsikkerhed om autorisation og særlig tilladelse. Når overgangsperioden udløber den 30. juni 2024, vil ikke-autoriserede ambulancebehandlere ikke længere kunne benytte titlen ambulancebehandler, ligesom anvendelse af titlen ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) vil forudsætte en særlig tilladelse.

Ændret ordning for udenlandske ambulancefolk

Udenlandske ambulancefolk, der ønsker at arbejde i Danmark, vil fremover – på linje med de danske ansøgere – skulle autoriseres som ambulancebehandler og eventuelt have særlig tilladelse til at anvende betegnelsen ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner).

Det erstatter den nuværende ordning, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger fra udenlandsk uddannede personer, der skal have godkendt deres uddannelse, før de kan indgå i bemandingen af en ambulance.

Ambulancebehandlere og paramedicinere fra andre EU-lande vil dog være omfattet af EU-regler, som indebærer, at Danmark skal anerkende, at en EU-/EØS-borger er kvalificeret til at udøve et erhverv i Danmark, hvis han eller hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.

Der vil ikke fremover skulle ske en godkendelse af udenlandsk uddannede ambulanceassistenter.

Politiet: Uacceptabelt at passere ulykkessted i nødsporet

tis, 10/07/2018 - 17:00

Mandag mistede en motorcyklist livet i en ulykke på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Det førte til, at motorvejen blev spærret under redningsarbejdet, men flere bilister valgte at benytte motorvejens nødspor til at passere ulykkesstedet. Det får nu politiet til at betegne den fremgangsmåde som ”helt uacceptabel”.

Ulykken skete mandag kl. 16.32 i vestgående retning på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Der var forud for ulykken opstået kø, og politiets antagelse er, at motorcyklisten overså dette. Motorcyklisten forsøgte at bremse, og han blev i den forbindelse slynget af motorcyklen og ramte en betonpille. Den 52-årige mand fra Svogerslev afgik ved døden som følge af uheldet.

Motorcyklen fortsatte uden fører ca. 80 meter længere frem, indtil den stoppede. Motorcyklen ramte undervejs en bil.

Midt- og Vestsjællands Politi måtte spærre motorvejen under redningsarbejdet, men ifølge politiet valgte flere bilister derefter at benytte motorvejens nødspor for at passere ulykkesstedet. Politiet havde ikke nok mandskab til at skride ind overfor bilisterne, men politiet beskriver bilisternes fremgangsmåde som ”helt uacceptabel”. Samtidig bebuder politiet, at man fremover vil være særligt opmærksomme på lignende hændelser.

Politiet flytter ind på brandstationen i Ribe

tis, 10/07/2018 - 11:00

Efter omstruktureringer i Syd- og Sønderjyllands Politi er der ikke længere behov for Ribes mangeårige politigård, og derfor vil politiet i stedet flytte ind på Sydvestjysk Brandvæsens brandstation, som også er mere centralt beliggende end politigården. Politiet har ikke længere et akutberedskab i Ribe, men der er lokale politifolk, som arbejder med den kriminalitetsforebyggende indsats.

Strukturændringerne i Syd- og Sønderjyllands Politi blev gennemført i januar i år, og som konsekvens har færre medarbejdere deres daglige gang på politigården på Tangevej i Ribe, der har fungeret som politiets hjemsted i mange årtier.

Dermed er det blevet klart, at der ikke længere er behov for den gamle politigård, som ligger et stykke væk fra byens centrum. Derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi besluttet at leje sig ind hos Sydvestjysk Brandvæsen på adressen Odins Plads 2 i Ribe, som er betydeligt mere centralt placeret.

Får bedre synlighed

”Der er fortsat en fast stamme af medarbejdere i Ribe, som arbejder med fokus på kriminalitetsforebyggende indsats. De vil nu få tidssvarende bygninger med god synlighed midt i byen”, siger lederen af Områdecenter Nordvest, Lars Bjerregaard.

Medarbejderne i Ribe går også fodpatruljer i midtbyen, og med den nye placering vil de have et bedre udgangspunkt for den del af arbejdet.

Lokalerne er ved at blive sat i stand og forventes klar til brug i løbet af september 2018.

Evaluering: Større fokus på uddannelse og øvelse i SINE

sön, 08/07/2018 - 12:00

Mange beredskabsaktører er gode til at kommunikere på SINE i hverdagen og betragter radionettet som et effektivt værktøj til samarbejde og koordinering. Men brugen af SINE er ikke fuldt implementeret i alle beredskabssektorer, og at nogle grupper har brug for mere undervisning og flere øvelser i SINE. Det viser en ny evalueringsrapport.

De danske beredskaber har siden 2010 haft adgang til SINE, og for at blive klogere på beredskabernes brug af radionettet har Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) over vinteren gennemført en evaluering af beredskabernes kommunikation i skadestedssæt, der er de fælles talegrupper til tværgående kommunikation.

Konklusionen på evalueringen er, at mange beredskabsaktører er gode til at kommunikere på SINE i hverdagen og betragter radionettet som et effektivt værktøj til samarbejde og koordinering. Evalueringen tegner dog også et billede af, at brugen af SINE ikke er fuldt implementeret i alle beredskabssektorer, og at nogle grupper har brug for mere undervisning og flere øvelser i SINE. Det oplyser CFB.

Skal blive bedre til at følge procedurer

TOAS, der er beredskabernes forum for den tværgående anvendelse af SINE, har aftalt en række retningslinjer for kommunikationen på SINE. Evalueringen viser, at beredskaberne skal blive bedre til at efterleve de aftalte retningslinjer for kommunikation i de anvendte talegrupper i skadestedssæt.

”Vi skal blive bedre til at følge de aftalte procedurer for skift af talegruppe, så vi sikrer, at procedurerne ligger på rygraden, og der ikke går vigtig information tabt”, fortæller Lene Gisselø Maaløe, der er centerchef i CFB.

Behov for mere undervisning

Evalueringen peger desuden på, at nogle beredskabsfunktioner er godt klædt på i brugen af SINE, mens andre har brug for at få løftet deres viden om og forståelse for kommunikation i skadestedssæt.

”Indsatsleder- og holdlederniveauet modtager obligatorisk uddannelse i SINE og holder løbende øvelser i den tværgående kommunikation på radionettet. Andre grupper udtrykker behov for mere undervisning og flere øvelser i SINE for at opretholde et tilfredsstillende vidensniveau”, siger Lene Gisselø Maaløe.

En anden væsentlig konklusion er, at størstedelen af beredskaberne har et begrænset kendskab til DMO (Direct Mode Operation). DMO er en funktionalitet, der bedst kan sammenlignes med at tale i walkie-talkie, og som gør det muligt at opretholde intern og tværfaglig kommunikation i et område med svigtende SINE-dækning.

”SINE er et meget robust og driftssikkert radionet, og derfor har mange beredskaber vænnet sig til, at det bare virker i alle døgnets 24 timer. Vi vil i den kommende tid gøre en indsats for, at beredskaberne får en bedre forståelse for DMO, så de kan bruge det i tilfælde, hvor dækningen er reduceret eller helt svigter”, fortæller Lene Gisselø Maaløe.

Ønsker input fra beredskaberne

Beredskaberne bliver i løbet af sommeren præsenteret for evalueringens konklusioner gennem forskellige SINE-fora, der bl.a. tæller erfa-møder med SINE-superbrugere og SINE-vidensdelere. På møderne inviteres beredskabsaktørerne til at komme med bud på, hvordan vidensniveauet kan løftes hos de grupper, som har brug for det.

”Der har været et stort engagement på vores netop afholdte erfa-møder, og beredskaberne er kommet med gode forslag til, hvordan vi sammen kan blive bedre til at bruge SINE. Vores opgave er nu at følge op på de mange forslag og lave tiltag, som kan hjælpe beredskaberne det sidste skridt på vejen til at blive verdensmestre i brugen af SINE”, fortæller Lene Gisselø Maaløe.

CFB’s evalueringsrapport kan hentes her.

Atter blå blink på Copenhagen Pride Festival

lör, 07/07/2018 - 20:00

For 6. år i træk deltager det uniformerede Danmark i Copenhagen Pride Parade, der er en markering af både seksuelle minoriteters rettigheder og kampen for mangfoldighed og tolerance. Under overskriften ”Blå blink på Priden” deltager repræsentanter fra både redningsberedskabet, ambulancetjenesten og Forsvaret i arrangementet.

”Vi er super stolte af den tradition for at deltage i Copenhagen Pride, som vi har fået skabt i branchen. Det er et stærkt signal om, at man godt kan arbejde i uniform, selv om man er homoseksuel. Mange har før levet i det skjulte og ikke været åbne – og vi vil gerne vise, at det heldigvis er fortid”, fortæller Tim Ole Simonsen, der er en af arrangørerne og til dagligt er operationschef og indsatsleder i Hovedstadens Beredskab.

”Vi oplever en stor opbakning fra ledelser, faglige organisationer og ikke mindst fra vores kollegaer. Mange af dem, der deltager i paraden, er ikke selv homoseksuelle, men vil gerne støtte op om den gode sag og deltage i den folkefest, som Priden har udviklet sig til”, siger Tim Ole Simonsen.

Venter 20.000 deltagere

Copenhagen Pride Parade har udviklet sig til en af de store sommerbegivenheder i København, med over 20.000 deltagere og over 150.000 tilskuere. I år finder den sted den 18. august 2018.

”Vi mødes til fælles morgenmad på Frederiksberg Brandstation kl. 09.30, hvorefter vi i samlet flok går til Frederiksberg Rådhusplads. Kl. 13.00 starter paraden. Efter paraden og omklædning, er vi vært ved lidt kølige forfriskninger på Københavns Rådhusplads”, fortæller Tim Ole Simonsen.

Forsvaret, Falck og beredskabsorganisationerne har givet tilladelse til at bære uniform til Priden.

Læs mere på Facebook.

Brandstation brændte – vil bygge ny station på brandtomten

lör, 07/07/2018 - 10:00

Beredskabskommissionen i Sønderborg Kommune lægger op til, at der skal bygges en ny brandstation på Kegnæs, efter at det meste af den gamle brandstation brændte i november 2016. En række muligheder er undersøgt siden, men kommissionens vurdering er, at Kegnæs stadig skal have sin egen station. Byggeriet og renovering af en garage vil koste ca. 2,8 mio. kr.

Sønderborg Kommune havde gennem mange år haft en lejeaftale med ejeren af en ejendom på Nr. Landevej 58 i Kegnæs, hvor Sønderborg kommune lejede omkring halvdelen af det bebyggede område på adressen. Bygningerne blev anvendt til at huse Kegnæs Frivillige Brandværn.

Ejeren havde igennem noget tid renoveret den anden halvdel af bygningen, og under renoveringen udbrød der den 24. november 2016 brand i bygningerne. Skaderne var så voldsomme, at ejerens forsikringsselskab har vurderet, at de berørte bygninger er totalskadede. Den eneste bygning, der står tilbage, er garagen til Kegnæs Frivillige Brandværns køretøjer.

Brandværnet på Kegnæs har siden branden haft deres køretøjer stående i garagen, som ikke brændte, og de har lejet mandskabslokale i forsamlingshuset ved siden af samt lånt en toiletvogn.

Har undersøgt alternative placeringer

I arbejdet med at undersøge mulighederne for det fremtidige beredskab på Kegnæs har Sønderborg Brand & Redning sammen med de tre brandkaptajner på Sydals undersøgt seks mulige placeringer på Sydals.

Kun én af dem, nemlig bygningerne fra det tidligere Kegnæs Både, var et reelt alternativ til genopbygning på Nr. Landevej 58, men bygningerne viste sig at være for store og for udgiftskrævende. Fire muligheder lå for langt væk, og den sidste – etablering i tilknytning til Kegnæs Forsamlingshus – er ikke fundet realisérbar.

Derfor har beredskabskommissionen nu lagt sig fast på en mode, hvor der gennemføres en større renovering af den nuværende garage, herunder med et nyt hævet tag, varmepumpe, porte og nye vinduer, samt opføres en let bygning med opholdsrum til 15 mand, omklædning, bad og toilet. Det vil koste ca. 2,8 mio. kr.

Det er i første omgang beredskabskommissionen med borgmester Erik Lauritzen som formand, der foreslår, at der genopbygges på Nr. Landevej 58 i Kegnæs. Selve beslutningen skal træffes i kommunens økonomiudvalg, og det vil i givet fald betyde et træk på kassebeholdningen.

Ros til tålmodige brandfolk

Borgmesteren understreger, at der er behov for en ny brandstation i stedet for den midlertidige løsning med lejede mandskabslokaler og en toiletvogn.

”Det er naturligvis ikke en holdbar løsning – det var heller ikke meningen. Men jeg er glad for, at Brand & Redning nu har afsøgt mulighederne, og at vi på den baggrund kan anbefale en løsning, som jeg tror, at både brandværnet og borgerne på Kegnæs er glade for. Det er en løsning, som anerkender, at Kegnæs har et lille, velfungerende brandværn, at der er tilknyttet en nødbehandleraftale med Region Syddanmark, og at der simpelthen er for langt til naboværnene til, at vi kan forsvare ikke at have en station på Kegnæs”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Erik Lauritzen roser medlemmerne af Kegnæs Frivillige Brandværn for deres tålmodighed efter branden og for beredvilligt at stille op og tilbyde frivillig arbejdskraft nu, hvor man skal i gang med en genopbygning. Planen er, at kommunen går i dialog med brandfolkene for at finde ud af, hvor meget de kan bidrage med, for at nå det bedst mulige resultat for pengene.

Sønderborg Kommune købte allerede kort efter branden i november 2016 hele grunden, hvor brandtomt og garage ligger.

Fire måneders fængsel for at true politifolk med riffel-attrap

fre, 06/07/2018 - 15:00

En 55-årig mand fra Albertslund er idømt fire måneders ubetinget fængsel for først at true to politifolk med en riffel og dernæst true den ene betjent mundtligt. Manden tilkaldte selv politiet til sin bopæl i Albertslund den 13. maj, og da to betjente mødte op, truede han dem med en riffel, der efterfølgende viste sig at være en attrap.

Manden blev derefter anholdt og kørt til Albertslund Politigård, hvor han verbalt truede den ene betjent med, at der ville ske noget slemt. Næste dag blev han varetægtsfængslet i et grundlovsforhør.

Fredag idømte Glostrup Ret ham så fire måneders ubetinget fængsel for de to trusler mod tjenestemand.

”Anklagemyndigheden ser strengt på trusler mod offentligt ansatte, og den linje har retten fulgt her”, siger anklagerfuldmægtig Anne-Kirstine Krogh Mathiesen, Københavns Vestegns Politi.

Den dømte modtog dommen og blev fortsat fængslet.

Stor rammeaftale om indkøb af brandkøretøjer i udbud

fre, 06/07/2018 - 10:00

En ny rammeaftale om indkøb af brandkøretøjer til de statslige og kommunale beredskaber er nu i udbud. Aftalen løber i to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år, og den giver landets brandvæsener mulighed for at undgå udbud, hvis de ønsker at indkøbe fire forskellige typer af autosprøjter og tankvogne. Der ventes at blive indkøbt materiel for op til 42 mio. kr. på rammeaftalen.

Det er Beredskabsstyrelsen, som har sendt rammeaftalen i udbud. Den omfatter fire forskellige kategorier af køretøjer: Autosprøjter, tanksprøjter (5.000 l. tank) og tankvogne (med hhv. 8.000 og 13.000 l. tank).

Slipper for udbud

Både Beredskabsstyrelsen selv, Forsvaret og samtlige kommunale beredskaber vil have mulighed for at benytte rammeaftalen, når de skal indkøbe autosprøjter og tankvogne. Dermed kan de undgå selv at skulle gennemføre udbud.

Beredskabsstyrelsen vurderer, at der over en periode på fire år vil blive indkøbt køretøjer for mellem 35 og 42 mio. kr. gennem rammeaftalen.

Der er tilbudsfrist den 3. september 2018.

Vil se på styrket samarbejde mellem rednings- og akutlægehelikoptere

tors, 05/07/2018 - 19:00

Skal samarbejdet mellem Forsvarets redningshelikoptere og regionernes akutlægehelikoptere styrkes? Det vil regeringen og Dansk Folkeparti se nærmere på, og hos Dansk Folkeparti er man interesserede i en egentlig sammenlægning af de to helikoptertjenester, så der i regi af Forsvaret etableres en fælles helikoptertjeneste.

Der foregår i dag en koordination af samarbejdet omkring indsættelsen af Forsvarets store redningshelikoptere (SAR-helikoptere) og akutlægehelikopterne, der til dagligt drives af regionerne, men finansieres af staten.

Samarbejdet indebærer, at SAR-helikopterne kan indsættes som supplement til akutlægehelikopterne, i det omfang der er behov – og hvis Forsvaret har ledig kapacitet.

Ønsker sammenlægning

Dette samarbejde fortsætter uændret, når akutlægehelikoptertjenesten udvides med en fjerde helikopter. Men samtidig er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at se på, om det nuværende samarbejde kan styrkes.

Hos Dansk Folkeparti i Region Nordjylland, hvor den fjerde akutlægehelikopter skal indsættes, ser man meget positivt på et styrket samarbejde med Forsvaret. Og her ønsker man en egentlig sammenlægning af de to helikoptertjenester:

“En sammenlægning under SAR vil være fornuftig, for det er både dyrt og farligt at have to kommandostrukturer, som ikke altid taler ordentligt sammen. Med en operationel og administrativ fusion kan borgerne opnå bedre, billigere og hurtigere hjælp”, siger Ib Madsen, der er gruppeformand for DF i regionsrådet i Region Nordjylland.

Sidor