Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 41 minuter 50 sekunder sedan

Nordsjællandske kommuner skal betale ekstra for at opretholde beredskab

lör, 18/05/2019 - 20:00

Frederiksborg Brand & Redning præsenterer snart en ny dimensioneringsplan, og her vil udgangspunktet være et beredskab, der er beredskabsfagligt forsvarligt – men som ledelsen også selv betegner som et ”minimumsberedskab”. Hvis de seks ejerkommuner vil opretholde et bedre beredskab, så må de betale for det gennem tilkøb. Samtidig skal der spares 900.000 kr. om året.

I slutningen af denne måde bliver et samlet planforslag for risikobaseret dimensionering af Frederiksborg Brand & Redning sendt til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Når Beredskabsstyrelsens udtalelse er modtaget, indledes der en høringsproces, som skal munde ud i, at byrådene i ejerkommunerne – Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner – vedtager dimensioneringsplanen i løbet af efteråret 2019.

I den indledende fase beskriver dimensioneringsplanen to basismodeller og syv tilkøbsmodeller. I en intern orientering beskriver beredskabsdirektør Kim Lintrup modellerne således:

”De to basismodeller uden tilkøb vurderes begge at være beredskabsfaglige forsvarlige og dermed et udtryk for det minimumsberedskab Frederiksborg Brand & Redning kan dimensioneres med. Frederiksborg Brand & Redning vil kunne overholde de fastsatte responstider på henholdsvis 10, 15 og ca. 20 minutter med en førsteudrykning, der vil være i stand til at iværksætte en forsvarlig førsteindsats, hvilket Beredskabsstyrelsen udtalte i 2016. Samtidig vurderer Frederiksborg Brand & Redning, at der ved flere samtidige og længerevarende hændelser er sikret den fornødne robusthed”.

Basismodel 1 er et forslag til et basisberedskab, som stort set er identisk med den basismodel, der blev vedtaget af ejerkommunerne i 2016. Basismodel 2 taget udgangspunkt i den første basismodel, men med forslag til ændret indsatslederstruktur og beredskab til redning i vand. Begge de to basismodeller medfører uændret bidragssats for ejerkommunerne.

Skal vælge tilkøbsmodeller for at opretholde beredskabet

De syv tilkøbsmodeller giver den enkelte ejerkommune mulighed for at tilkøbe et højere serviceniveau end basisniveauet. Modellerne har følgende indhold:

  • Tilkøbsmodel A beskriver muligheder for at nedbringe responstiden for første udrykningskøretøj omkring Slangerup. Tilkøbsmodellen medfører en tilkøbsudgift for Frederikssund Kommune. I denne tilkøbsudgift er HSE’en på Frederikssund brandstation udfaset og modregnet i tilkøbsudgiften.
  • Tilkøbsmodel B beskriver muligheden for at fastholde vandtankvognskapacitet på stationen i Skibby, og vil medføre en tilkøbsudgift for Frederikssund Kommune.
  • Tilkøbsmodel C beskriver mulighederne for at nedbringe responstiden i Værløse ved udvidelse af samarbejdsaftalen med Beredskab Øst (Ballerup). Denne tilkøbsmodel vil medføre en tilkøbsudgift for Furesø Kommune.
  • Tilkøbsmodel D beskriver mulighederne for at nedbringe responstiden i Værløse ved etablering af en ny brandstation i Værløse med deltidsbrandfolk. Denne tilkøbsmodel vil medføre en tilkøbsudgift på for Furesø Kommune.
  • Tilkøbsmodel E beskriver muligheden for at fastholde en ekstra vandtankvognskapacitet på stationen i Gilleleje samt øge bemandingen på udrykningerne i Station Gillelejes dækningsområde. Tilkøbsmodellen medfører en tilkøbsudgift for Gribskov Kommune.
  • Tilkøbsmodel F beskriver muligheden for at fastholde et ekstra køretøj (slangetender) på stationen i Helsinge samt øge bemandingen på udrykningerne i Station Helsinges dækningsområde. Tilkøbsmodellen medfører en tilkøbsudgift for Gribskov Kommune.
  • Tilkøbsmodel G beskriver muligheden for at fastholde et ekstra køretøj på stationen i Hillerød, og den vil medføre en tilkøbsudgift for Hillerød Kommune.
Sparekrav kan koste stillinger

Sideløbende med den nye dimensioneringsplan har den fælleskommunale beredskabskommission besluttet, at man vil fastholde et effektiviseringskrav på 2 pct. årligt, svarende til godt 900.000 kr. Derfor vil der nu blive iværksat en proces, hvor medarbejderne får mulighed for at bidrage med forslag til, hvor der kan findes besparelser.

Beredskabsdirektør Kim Lintrup bebuder, at det ikke kan udelukkes, at effektiviseringerne kan medføre, at der nedlægges chef- eller lederstillinger eller administrative stillinger – og at det kan medføre uro og bekymringer.

”Jeg håber, at både medarbejdere og ledere vil bidrage til at komme med løsninger og forslag, således [at] alle muligheder, små som store, bliver bragt frem på beslutningsbordet”, skriver beredskabsdirektøren i den interne orientering.

Odense får nu en ekstra ambulance i dagtimerne

fre, 17/05/2019 - 16:00

Fra 1. juni 2019 får Odense et ekstra ambulanceberedskab i dagtimerne. Egentlig skulle det først være sket til efteråret, men Ambulance Syd har allerede kunnet skaffe personale til ambulancen fra juni. I dag er der fire ambulancer og en akutlægebil i Odense samt to ambulancer i Dalum lidt uden for Odense.

Den nye ambulance er led i en styrkelse af det præhospitale beredskab, som regionsrådet i Region Syddanmark indgik aftale om i februar. Udover ambulancen i Odense indebærer den politiske aftale bl.a. også, at der kommer ny ambulancestation i Kruså/Padborg samt at dagambulancen i Brørup opgraderes til en døgnambulance og flyttes fra Brørup til Holsted.

Den ekstra ambulance i Odense er også godt nyt for andre dele af regionen, mener Mads Skau (V), der er formand for Præhospitalsudvalget i Region Syddanmark:

”I en stor by som Odense bor der mange mennesker, og det betyder også, at de ambulancer, der er, bliver brugt flittigt. Vores beredskab er flydende, og derfor har vi af og til trukket ambulancer fra andre stationer ind til Odense, hvis der har været run på. Det kommer vi til at gøre mindre fremover, og det er selvsagt positivt, fordi vi så har en bredere dækning”.

Der er tale om en 12-timers ambulance, der kommer til at køre i dagtimerne på hverdage.

Nordjyske akutlægebiler får køleskab med frisk blod

fre, 17/05/2019 - 09:00

Region Nordjyllands to akutlægebiler i Hjørring og Aalborg vil fremover have et køleskab med frisk blod, så patienter med akut fare for at forbløde kan få tilført blod direkte på skadestedet. Det kan f.eks. være trafikofre, ofre for knivstikkeri eller medicinske blødninger fra mavesår. Regionen har udviklet en opbevaringsmetode, der gør, at man undgår spild og sparer ressourcer.

”Vi tager den første livreddende behandling fra hospitalet ud til patienten. Det har kæmpe betydning; de patienter, der får blod, vil have stor risiko for ikke kunne nå ind til hospitalet uden at få tilført blod først”, siger Kasper Kragh-Kræmer, der er læge på Aalborg Universitetshospital.

I forbindelse med at regionen får blod i akutlægebilerne, har et hold nordjyske læger i samarbejde med blodbanken været med til at udvikle en opbevaringsmetode, der gør, at man undgår spild og sparer ressourcer.

”Det er universalblod, vi har med ud, og det kan der godt være mangel på. Derfor er det vigtigt, at vi passer på det og undgår spild”, siger Kasper Kragh-Kræmer, der har været med til at udvikle konceptet.

Foto: Line Bloch Klostergaard Opbevares i 14 dage

”Blodet skal opbevares ved køleskabstemperatur. Vi har derfor udviklet et køleskab til at sætte i bilerne. Køleskabet er monteret med en alarm, der giver besked til både paramediciner og læge, hvis temperaturen stiger i køleskabet, eller der er strømsvigt. Blodet kan dermed ligge i køleskabet i en måned, men efter 14 dage sender vi det ubrugte blod tilbage til blodbanken, så det kan blive brugt på hospitalet – igen af hensyn til ressourceudnyttelsen”, fortæller Kasper Kragh-Kræmer.

Region Nordjylland er den første region til at opbevare blodet på den her måde. Der er også blod i lægehelikopteren, ligesom der er andre regioner, der har blod i deres akutlægebiler. Forskellen er, at de opbevarer blodet i køletasker. Dermed skal blodet skiftes dagligt, hvilket er ressourcekrævende og kan forstyrre den daglige drift.

Det forventes, at der vil blive brug for blodet 15-20 gange årligt i Nordjylland.

Køleskabet bliver installeret i Hjørring i uge 21. Det har været anvendt i Aalborg siden 1. april og har allerede været i brug to gange.

20-årig slap med bødestraf efter at have delt billeder af døde ved togulykke

tors, 16/05/2019 - 19:00

En 20-årig mand fra Tåstrup er blevet idømt 10 dagbøder á 2.000 kr. for at have delt billeder inde fra det tog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Den 20-årige sendte billederne til en række forskellige medier og bekendte, hvor han blandt andet skrev, at “der ligger blod og ribben og mennesker døde over alt”.

Den tiltalte rejste som passager på toget, der om morgenen den 2. januar 2019 forulykkede på Storebæltsbroen. Han sad i den bagerste del af den togvogn, der blev ramt af en trailer fra et modkørende godstog. Ved sammenstødet omkom flere personer i den forreste del af togvognen. Tiltalte kom ikke selv til skade ved ulykken.

Tiltalte erkendte i retten, at han optog billeder og video med sin mobiltelefon af det sted i toget, hvor der var omkomne, og at han sendte materialet til en række medier, herunder tv-stationer og aviser, samt til nogle venner. Materialet blev sendt, både mens han befandt sig i toget og efter at han og de øvrige passagerer var bragt til et krisecenter i Nyborg. Sidste gang han sendte materialet var kl. 16.41.

Retten fandt det bevist, at der var tale om billedmateriale, der ”åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden”. Retten fandt det endvidere bevist, at han uberettiget havde videregivet et billede af en mand i toget, der overlevede ulykken og ikke havde givet samtykke til videregivelsen.

Tiltalte blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og straffen løb på 10 dagbøder af 2.000 kr. Retten pålagde samtidig tiltalte og andre, der måtte have rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, at slette dette efter straffelovens § 271.

Dommens præmisser gengives uforkortet nedenfor.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltale befandt sig i den bagerste halvdel af den forreste togvogn på det tog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. De personer, der omkom ved ulykken, sad i den forreste del af denne togvogn.

Tiltalte har erkendt, at han har optaget billeder og video inden i toget, og at han samme dag fra kl. 7.41 til kl. 16.07 har videregivet billeder og video, til den kreds af personer, der er gengivet i anklageskriftet.

Tiltalte har forklaret, at der gik op til 15 minutter, fra toget var stoppet, til det var muligt at komme fra hans del af togvognen via mellemgangen til den forreste del af togvognen. Retten finder det herefter bevist, at var fuldt bekendt med, at toget var forulykket, da han kom frem til den forreste del af togvognen.

Forhold 1

Forurettede 1 har forklaret, at han befandt sig i den bagerste del af den forreste togvogn, og at han tydeligt kan genkende sig selv på det ene billede, som tiltalte optog og videregav.

Tiltalte havde ikke fået hans tilladelse til tage billedet eller til at viderebringe det.

Henset til, at billedet af forurettede 1 blev optaget uden hans samtykke ved en meget alvorlig ulykke med mange døde og på det centrale uheldsted i toget, anser retten det for åbenbart, at billedet kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.

Retten anser herefter tiltalte skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 2

Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han talte med tiltalte og så, at han holdt sin telefon oppe og fotograferede med den. Han har videre forklaret, at han fortalte tiltalte, at der var legemsdele og andet biologisk materiale fra mennesker på vægge, gulv og andre steder, da han og tiltalte kom frem til den forreste del af togvognen.

Det fremgår af udskrift fra tiltaltes Messager fra den 2. januar 2019 blandt andet, at han kl. 7.51 (nr. 17) sendte videoen til DR, og kl. 7.57 til Person 1 (nr. 26), og at han kl. 7.58 skrev to beskeder til Person 2: “der er døde mennesker over alt ” (nr. 28) og “der ligger blod og ribben og mennesker døde over alt” (nr. 38).

Retten finder på denne baggrund, at tiltalte var bekendt med, at der var legemsdele og andet biologisk på billederne og videoen, ihverfaldt fra kl. 07.57, og at han på trods heraf fortsatte med at dele billederne og videoen mange gange, herunder blandt andet Politiken, svensk TV 4, Associated Press, P2 og adskillige andre privatpersoner.

Billederne og videoen viser nogle af de afdøde personers beklædning, ligesom man kan se legemsdele fra de afdøde. Disse detaljer vil hos de pårørende kunne føre til identifikation af de pågældende. På denne baggrund, anses det åbenbart at billederne kan forlanges unddraget en bredere offentligheden.

Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at han optog og delte video og billeder som en del af en psykisk bearbejdning efter den traumatiske hændelse, som utroværdig.

Retten anser herefter tiltalte skyldig i forhold 2 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til 10 dagbøder på hver 2.000 kr., jf. straffelovens § 264 d.

Retten har ved udmålingen af bøden lagt vægt på dels, at der i forarbejderne til lov nr. 1719 af 27. december 2018, er lagt op til en væsentlig skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 264 d, dels at tiltalte selv henvendte sig til pressen med video og billederne, samt at han havde en drøftelse om betaling for billedmaterialet med Politiken.

Retten har på den anden side lagt vægt på, at tiltalte ikke har modtaget betaling for billedmaterialet, og at han selv befandt sig i toget.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Idet tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og henset til karaktererne af billedmaterialet tages anklagemyndighedens begæring om sletning til følge i medfør af straffelovens § 271, stk. 1 og 2. Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale 10 dagbøder på hver 2.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon.

Tiltalte, og om fornødent andre med rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, pålægges at slette materialet.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Brand på brand- og redningsstationen i Kolind

tors, 16/05/2019 - 14:00

Onsdag eftermiddag måtte brandfolkene fra Beredskab & Sikkerhed rykke ud til en brand på deres egen station i Kolind. Stationen er fælles for brandvæsenet og redningskorpset REKO, og det var i REKO’s del af stationen, at der var opstået brand i en ladvogn. Ladvognens kabine udbrændte, mens der skete sodskader på tre andre køretøjer og garagen.

Brand- og redningsstationen på Ebdrupvej i Kolind huser Beredskab & Sikkerheds brandstation (tidligere Midtdjurs Brandvæsen) og redningskorpset REKO, der tidligere var en del af Dansk Autohjælp, men nu indgår i Redning Danmark.

Østjyllands Politi oplyser, at der onsdag kl. 16.47 indløb melding om, at der var opstået brand i en MAN ladvogn, som kort forinden var blevet parkeret i REKO’s garage. Ladvognens kabine udbrændte indvendigt, og der var kraftig røg i hele garagen, hvor der stod yderligere tre redningskøretøjer parkeret. Både bygningen og køretøjerne fik sodskader som følge af branden, og særligt en stor MAN bjergningsvogn og en Mercedes Unimog bjergningsvogn fik sodskader.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Debat: Region Hovedstaden er en af hovedårsagerne til at ambulancereddere siger op

tors, 16/05/2019 - 10:00

Samtlige ambulancereddere, der er stoppet i Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver Region Hovedstaden som en af hovedårsagerne. Samtidig er der ikke tvivl om, at ambulanceberedskabet er presset, og at man som konsekvens i dag venter dobbelt så lang tid på en ambulance i København. Det skriver formanden og næstformanden for medarbejderklubben KbaK i dette debatindlæg.

Af Thomas Brücker, formand for KbaK, og Andreas Keil, næstformand for KbaK

Indledningsvis vil vi fra KbaK’s side godt understrege, at vores skrivelse samt anbefalinger til Region Hovedstaden blev udarbejdet uden indblanding eller i samarbejde med Hovedstadens Beredskabs ledelse, og er alene KbaK’s holdninger og ytringer, hvorfor vi finder Hovedstadens Beredskabs reaktion fuldstændig legitim.

Vi har selvfølgelig en klar forventning om, at akutberedskabet i Region Hovedstaden respekter vores ret til at ytre os.

I KbaK er vi glade for, at akutberedskabet tager vores skrivelse og anbefalinger seriøst, og vi ser frem til at indlede en god og konstruktiv dialog på vores fællesmøde til juni.

Beskyldninger om døgnvagt er urimelige

Ift. fastholdelse af ambulancemedarbejdere deler vi regionens bekymring. I KbaK har vi været i kontakt med de medarbejdere, som har valgt at stoppe i Hovedstadens Beredskab, og samtlige reddere, der er stoppet hos Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver at Region Hovedstaden er en af hovedårsagerne. Den store belastningsgrad og mængden af ture, som ikke skønnes relevante for en akut-ambulance. To faktorer, som HBR som arbejdsgiver ikke har indflydelse på, og som HBR ikke kan løse uden hjælp fra Akutberedskabet. I KbaK har vi et stort ønske om, at vi i fællesskab kan udarbejde en strategi som fremadrettet kan håndtere denne udfordring.

Region Hovedstaden mener, at vores skrivelse bunder i en ærgrelse over afskaffelsen af døgnvagten. Denne påstand er fuldstændig udokumenteret, og har ingen hold i virkeligheden. Døgnvagten i ambulancetjenesten blev afskaffet for 10 år siden, og er ikke en option med en effektiv vagtform og med den belastning, vi har i Hovedstaden.

Når vi i vores skrivelse nævner, at vi gik fra døgnvagt til effektiv-vagt, skyldes det, at var det der rent faktisk skete. Det var en stor ændring i den måde, vi strukturerede arbejdet på i Københavns og Frederiksberg brandvæsen, og samtidig var døgnvagten et stort plus for det daværende Hovedstadens Sygehusfællesskab samt vores arbejdsgiver, da hver medarbejder leverede 24 timers arbejder, men kun blev lønnet for 20 timer. På den måde fik HS via København og Frederiksberg brandvæsen hvert år ca. 40.000 timer forærende af redderne. Hvis man så medregner, hvad en redder på effektiv tid kompenseres med, så svarer det i forhold til det daværende beredskab til, at der blev leveret ca. 53.000 timer dengang ambulancerne var organiseret som døgnvagter.

Vi finder Region Hovedstadens påstand mod ambulanceredderne i HBR så urimelig, at vi har sendt en klage til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Vedr. udfordringer med pauseafholdelse bliver vi i tvivl om, hvorvidt regionens embedsværk reelt har læst vores skrivelse, da vi tydeligt beskriver udfordringerne i datid, ”vi oplevede store udfordringer med at få frokostpauser”. Vi anerkender, at man stort set har fået løst denne udfordring, dog skete det ikke uden udfordringer, og her refererer vi især til debatten i 2015.

Undersøgelse om paramedicinere er kendt

Vi kan læse i Region Hovedstadens svar, at de ikke mener vores beskrivelse vedr. brugen af lægebilen er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er korrekt at paramedicineruddannelsen først startede i 2004, og vi beklager at vi fejlagtigt refererer til en undersøgelse i 2001, der skulle i stedet have stået 2004.

Afsenderen i Region Hovedstaden konkluderer, at undersøgelsen, vi refererer til, ikke er kendt eller publiceret, men det er direkte forkert. Undersøgelsen er bestemt kendt i sundhedsmæssige og præhospitale kredse, og kan findes via flg. link: http://kthaisen.dk/Artikler/rapport.niv-iii.master.1.0.pdf

I rapportens konklusion står blandt andet:

”Evalueringen påviser med de foretagende speciallægeevalueringer, at den præhospitale ydelse, der kan leveres til visse af de ovenstående anførte patientkategorier, i stor udstrækning kan løses af niveau-III uddannet ambulancepersonale, uden tilstedeværelse af speciallæge ”.

”Det er uomtvisteligt, at man med evt. implementering af niveau-III i H:S kan tilbyde en sufficient præhospital behandling til en stor del af de patienter, der i dag inkluderer medsendelse af lægeambulance”.

Region Hovedstaden oplyser, at de har ca. 80.000 disponerede kørsler med udrykning, og dette er en stigning på knap 19% siden 2016, hvor der var 65.546 udrykninger. Dette er en voldsom stigning, og som ikke kan begrundes med fx øget tilvækst i befolkningen, men nok snarere handler om, hvorledes man visiterer? Ligeledes betyder det iflg. Region Hovedstaden, at akutlægebilerne blev disponeret til ca. 20.000 kørsler i 2018. Dette tal oplever vi som højt, og i KbaK vil vi gerne vide, hvad dette tal dækker over.

For at få en større forståelse for disponeringsomfanget samt kvalificere debatten vil vi snarest søge aktindsigt i, hvor ofte en primærambulance afmelder akutlægebilen, og hvor ofte en akutlæge følger patienten til hospitalet ud af de ture, hvor lægen har patientkontakt. Det, vi oplever, er at mange af vores kollegaer afmelder lægen, og samtidig oplever vi, at lægebilen kun i begrænset omfang følger patienterne til hospitalet.

I den forbindelse mener vi stadig, at der bør kigges på, hvad man disponerer en akutlægebil til.

Vi vil som reddere foretrække, at man kan tilkalde en akutlægebil, når behovet er der, fremfor at risikere, at der ikke er en akutlæge tilgængelig ved behov, fordi den er disponeret til opgaver, der ikke er akutlæge-relevant. Derfor mener vi stadig, at man bør se på muligheden for at revurdere Dansk Index ift. visitationsreglerne for akutlægebilen.

Operatører kan ikke skræddersy efteruddannelsesprogrammer

Når det kommer til efteruddannelse, vil vi godt komplimentere Region Hovedstaden for det uddannelsesmodul, som de selv henviser til i deres svar, og vi er glade for, at der kigges på hospitalspraktikken. Ud fra de tilbagemeldinger, vi modtager, og de oplevelser, vi selv har, kan vi kun konkludere, at udbyttet af denne praktik er meget begrænset.

Samtidig forholder det sig sådan, at Akutberedskabet ved Region Hovedstaden fastlægger rammerne for de uddannelsesdage, som operatørerne selv kan planlægge, og dette begrænser egne muligheder i at skræddersy efteruddannelsesprogrammer, som passer demografisk og geografisk til de forskellige områder, medarbejderne virker i.

Efterspørgsel efter udveksling

I KbaK har vi mærket en modvilje i forhold til at udveksle medarbejdere. Vi har tidligere udvekslet paramedicinere med lægebilsassistenter, og det er vores indtryk, at begge parter var glade for denne ordning. Vi mener, at dette initiativ vil være sund fornuft og samtidig være med til at øge kvaliteten hos de enkelte medarbejdere, både i regionen og hos leverandørerne.

Ambulancereddere, som normalt ikke har mulighed for at sparre med en læge, vil opnå denne mulighed, og lægebilsassistenterne vil vedligeholde deres ambulancerutine samt stå med patientansvaret. Ligeledes vil kendskabet til hinandens arbejdsvilkår blive forøget, og det tror vi vil være givende for alle parter.

Vi oplever, at der stadig i dag er efterspørgsel fra begge parter til dette initiativ, og det viser sig blandt andet ved, at flere paramedicinere fra Region Hovedstaden har taget deltidsbeskæftigelse i HBR for at kunne opretholde deres ambulancekompetencer.

Det er ikke intentionen, at medarbejderne fra HBR skal sidde som disponenter, men at de udelukkende skal fungere som lægebilsassistenter. At regionen ikke mener, at dette kan blive en option grundet en forskel i vagtplaner, mener vi vidner om en manglende lyst til at få et sådant samarbejde til at fungerer, og det finder vi beklageligt. Begge parter arbejder på en FOA-overenskomst, og begge parter er omfattet af samme årsnorm, så hvis viljen er der, kan der sagtens findes en løsning.

Har ambulancerne kapacitet til sygetransportture?

Vedr. vores sidste anbefaling, tolker vi regionens svar således, at de gerne vil sikre tilstrækkeligt med akutte resurser ved fx større hændelser eller ved ekstraordinær travlhed. Derimellem kan ambulancerne så kører 20% af sygeturene, så man derved sikrer, at de udnyttes mest optimalt?

En tanke, som vi grundlæggende finder fornuftig.  Den kræver dog bare, at kapaciteten så rent faktisk er der. Hvis kapaciteten er der, til at ambulancerne kan kører 20% af sygetransportturene, så undrer det os, at det har været nødvendigt at tilkøbe to tolvtimers beredskaber alene i Hovedstaden.

Det kan også undre, at man mener, at der er ledig ambulancekapacitet til at køre sygetransporter, når man i visse måneder har svært ved at opfylde servicemåltallene på responstiderne.

Vores anbefaling var og er, at man bør oprette flere sygetransportvogne frem for flere ambulancer. På den måde vil resurserne blive brugt mere målrettet, og på den måde sikrer man, at redderne i højere grad føler, at deres kompetencer bliver udnyttet fornuftigt. Samtidig vil det spare regionen og derved borgerne for mange penge – penge, som kan bruges på mere og bedre sundhed for borgerne.

Vi har i KbaK noteret os, at Region Hovedstaden ikke har kommenteret anbefalingerne nr. 1 og 5. Vi tolker dette som, at Region Hovedstaden har en forståelse for disse anbefalinger.

Færre ambulancer har givet længere responstider

At Region Hovedstaden mener at have tilbagevist, at antallet af ambulancer blev skåret ned med 1/3 i 2009, undrer os meget. Faktum er, at før september 2009 var der i København og Frederiksberg kommune i dag- og aftentimerne 24 ambulancer, og 13 ambulancer om natten. Fra 1/9-2009 var antallet i de samme kommuner 11 ambulancer i dag- og aftentimerne, og 9 ambulancer om natten.

Udover dette var der ligeledes 7 sygetransportberedskaber. Dette giver samlet set 18 køretøjer i dag- og aftentimerne, og 9 køretøjer om natten. Altså en reduktion på henholdsvis 25% i dagtiden, og en reduktion på 31% om natten, og det er meget tæt på 1/3 i reduktion.

En konsekvens af dette er, at responstiden i byen er steget fra 5 min og 19 sekunder på en kørsel A i 2008, til 10 min og 41 sekunder i 2018. Og fra ca. 13 minutter på en kørsel B i 2008, til 43 minutter i 2017. Ligeledes havde vi en aftale med HS om, at alle indlæggelser og hjemtransporter skulle være fremme eller afhentet indenfor 1 time. Dette er bestemt ikke tilfældet i dag. Det er en kraftig reduktion af service og kvalitet for borgerne i Hovedstadsområdet.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden er udfordret med at overholde servicemåltallene for kørsel B-turene. Man har fra Region Hovedstaden et ønske om at kunne benytte busbanerne i København, og denne mulighed er på nuværende tidspunkt ved at blive afklaret af Københavns Kommune. I KbaK mener vi, at denne problemstilling er et tydeligt udtryk for, at der er udfordringer i det set-up, akutberedskabet har præhospitalt i Region Hovedstaden.

Afslutningsvis vil vi godt understrege, at når vi som medarbejderklub retter henvendelse til Region Hovedstaden med disse skrivelser, så skyldes det, at vi som fagpersonel mener, vi har pligt til at reagere, når vi ser uhensigtsmæssigheder på vores område. Vi ønsker at borgerne og patienterne modtager den bedst mulige behandling og service, og at medarbejderne har et arbejdsmiljø af høj kvalitet.

Vi tror på, at man gennem dialog, samarbejde og tillid kan opnå disse mål, og vi ser frem til vores møde med Region Hovedstaden i juni måned.

Udstyr til udkald af brandfolk blev fjernet ved en fejl

ons, 15/05/2019 - 10:00

Trekantområdets Brandvæsen måtte tage en nødløsning i brug, da udstyret til udkald af brandfolkene i Christiansfeld forsvandt fra en lokal radiomast i løbet af fredagen. Flere borgere havde bemærket en lift i nærheden af radiomasten, men hverken mastens ejer eller kommunen kendte til arbejdet. Derfor efterlyste brandvæsenet det forsvundne udstyr. Det viste sig dog, at der var tale om en fejl.

Udstyret på radiomasten på Lindegade 58 i Christiansfeld anvendes til udkald af brandfolkene, og Trekantområdets Brandvæsen kunne konstatere, at udstyret var forsvundet på et tidspunkt efter fredag kl. 12. Det fik brandvæsenet til at gå ud med en efterlysning:

”Vi har desværre mistet værdifuldt udstyr i antennen på Lindegade 58 i Christiansfeld, og vi har brug for jeres hjælp til at finde de ansvarlige. Det er udstyr, vi anvender til at tilkalde vores brandfolk, når alarmen lyder. Vi har taget vores forholdsregler, således vi stadig kan tilkalde brandfolk, men det er meget vigtigt for os at få udstyret tilbage”.

Borgere havde set uidentificeret lift

Brandvæsenet kunne også fortælle, at flere borgere havde bemærket, at der har været en lift med to mand på arbejde ved radiomasten.

”Desværre har ingen bemærket om der var firmanavn eller logo på de pågældendes tøj eller køretøjer. Vi har været i kontakt med Kolding Kommune, der ejer matriklen, teleselskabet 3, der ejer masten, Christiansfeldnet m.fl. Det har desværre ikke bragt os tættere på en opklaring af, hvad der er sket”, skrev brandvæsenet i efterlysningen.

Nu oplyser Trekantområdets Brandvæsen så, at de har lokaliseret udstyret og er i gang med at få det genetableret. ”Der har været en misforståelse blandt andre operatører på masten, som havde sagt god for nedtagningen. De fik så desværre taget for meget udstyr ned”, fortæller brandvæsenet.

Region har fået ”et betragteligt antal ansøgninger” til paramedicinerstillinger

tis, 14/05/2019 - 19:00

Den 1. januar 2020 hjemtager Region Nordjylland driften af regionens akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler. Indtil videre ser hjemtagningen ud til at køre på skinner, og i forhold til den mest kritiske del – rekruttering af paramedicinerne – melder regionen, at der er modtaget et betragteligt antal ansøgninger, som overstiger behovet. Også placeringen af stationerne er næsten på plads.

Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland har iværksat en implementeringsproces, som skal sikre, at en ny driftsorganisation er helt på plads, når regionen ved årsskiftet overtager ansvaret for akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler.

De første skridt blev taget i december 2018 med afholdelse af de indledende informationsmøder for interesserede paramediciner. Her var der stor interesse fra de nuværende Falck-ansatte paramedicinere og ambulancebehandlere på samtlige fire lokaliteter, hvor informationsmøderne blev afholdt. Der er efterfølgende blevet afholdt yderligere to informationsmøder med fokus på løn og arbejdsvilkår, hvor FOA ligeledes deltog.

Enhedschef og sektionsleder ansat

Der er pr. 1. marts 2019 ansat enhedschef for driftsorganisationen, der har overtaget ansvaret for implementering og etablering af driftsorganisationen. Enhedschefen er ligeledes indtrådt i Den Præhospitale Virksomheds ledelsesgruppe.

Udover enhedschefen vil den kommende administrative driftsorganisation bestå af en sektionsleder, som forventes ansat pr. 1. november 2019. Der er afholdt samtalerunde for denne stilling, og en af ansøgerne er blevet udvalgt. Den Præhospitale Virksomhed har valgt at få ansat sektionslederen før ansættelsesrunden for operativt personale/paramedicinere. Sektionslederen skal nemlig være paramediciner, og med afklaring af denne stilling først, ville ansøgere, der ikke havde fået tilbudt stillingen, kunne ansøge om en stilling som paramediciner ved regionen. Endvidere undgår Den Præhospitale Virksomhed at ansætte fra egne rækker – hvilket ville gøre, at sektionslederen kom til at mangle i vagtplanen.

Paramediciner-ansøgninger overstiger behovet

Stillingerne som paramedicinere har været i opslag i marts måned. Ved ansøgningsfristens udløb ultimo marts var der ifølge regionen indkommet ”et betragteligt antal” ansøgninger, hvoraf nogle var fra paramedicinere i andre regioner. Der har været stor interesse for processen, og antallet af ansøgninger overstiger regionens behov.

Den sidste samtaledag for paramedicinerstillingerne var den 13. maj 2019, hvorefter ansøgerne i de kommende uger vil få tilbud om ansættelse eller afslag på ansøgningen. Der pågår sideløbende hermed lønforhandlinger mellem Region Nordjylland og FOA. Målet er, at der inden den 1. juli 2019 kan være indgået ansættelsesaftaler med Region Nordjyllands kommende paramedicinere.

Baser etableres ved sygehuse

Alle fremtidige lokaliteter til baser er endvidere nu blevet besigtiget, og der er fundet egnet plads i tilknytning til regionens hospitaler i Frederikshavn, Brovst, Thisted, Farsø, Hobro og Aalborg. Det forventes, at byggeprocessen påbegyndes efter sommerferien. Baserne skal være klar til brug primo december 2019, således der er tid til tilpasning af detaljer inden idriftsættelse. I Hjørring anvendes eksisterende lokaler for akutlægebilen.

For akutbilerne i Hals og Skagen forventer Den Præhospitale Virksomhed, at der inden sommerferien kan indgås lejeaftaler med Falck, så de eksisterende Falck-stationer anvendes som fremtidige baser. Det sker af økonomiske årsager, da regionen ikke har egnede matrikler til en base i Hals, så her ville alternativet være etablering af en helt ny base til omkring 1 mio. kr. Akutbilen i Skagen er kun bemandet tre måneder om året, og derfor vil en lejeaftale med Falck være at foretrække frem for etablering af base på eksempelvis Skagen Gigt- og Rygcenter.

Køretøjer leveres til december

I forhold til køretøjer har Den Præhospitale Virksomhed har i henhold til regionernes rammeaftale indgået kontrakt om levering af 11 køretøjer samt tilhørende serviceaftale. De første fire køretøjer er afleveret fra Volkswagen til autoopbyggeren i Danmark og forventes at være færdiggjort senest med udgangen af maj måned. Samtlige 11 køretøjer forventes klar til levering den 1. december 2019.

Alt it-teknisk udstyr i enhederne – f.eks. vogn-pc, Præhospital Patient Journal og SINE-radioer – er ejet af regionen i forvejen. Der vil ved driftsovertagelse ske en overflytning af disse fra Falcks køretøjer til regionens køretøjer.

Øvrigt udstyr, såsom medicintasker og sikkerhedsudstyr, forventes indkøbt i løbet af 4. kvartal 2019, hvilket ifølge regionen er tidsnok, idet der her er tale om hyldevarer. Endvidere er der indgået aftale med den leverandør af uniformer, som også leverer uniformer til lægerne på regionens to akutlægebiler og til akutlægehelikopterne. Her er kvaliteten og prisen ifølge regionen ”fornuftig”. Regionen har også lagt vægt på, at uniformsdesignet fra den nye leverandør adskiller sig fra Falcks uniformsdesign.

Sparer penge på anlægskontoen

I forhold til økonomien skal der samlet ansættes 40 medarbejdere – fordelt på administrativt og operativt personale – og anskaffes 11 køretøjer. Det medfører en række opstartsomkostninger, som udgør ca. 0,6 mio. kr. Regionen forventer desuden, at etableringen af de ni baser vil koste ca. 1 mio. kr., som findes i det eksisterende anlægsbudget.

Der blev i regionens oprindelige kontrolberegning anført forventede anlægsomkostninger på ca. 2,1 mio. kr. Differencen skyldes, at der oprindeligt var afsat 1 mio. kr. til etablering af base for akutbilen i Hals.

Førstehjælpere møder op i dit hjem – men skal ikke have en ren børneattest

mån, 13/05/2019 - 12:00

Over 42.000 danskere indgår i Hjerteløber-ordningen, hvor de via en app kan blive tilkaldt, hvis der er et hjertestop i deres lokalområde. Men selv om de frivillige dermed kan møde op i patienternes hjem, stilles der ikke krav om, at de har en ren børneattest. En anden førstehjælperordning har ellers afvist fem førstehjælpere, netop fordi de havde anmærkninger på børneattesten.

TrygFonden driver Hjerteløber-ordningen, og der er over 42.000 danskere, som har meldt sig som frivillige førstehjælpere. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland sender regionernes AMK-vagtcentraler en alarm til hjerteløberne, når der indløber melding om hjertestop. Alarmen sendes til 20 hjerteløbere. De 10 sendes afsted for at hente den nærmeste hjertestarter, mens de 10 andre sendes afsted til patienten – og altså til patientens hjem, hvis hjertestoppet er sket dér.

I Hjerteløber-ordningen stilles der ikke krav til deltagerne. De kan således på få minutter tilmelde sig via app’en, og der er ikke noget uddannelseskrav – men de opfordres dog til at tage en uddannelse i hjertelungeredning.

Der bliver heller ikke indhentet børneattest.

Formålet med en børneattest er at sikre, at voksne ikke har været straffet for overgreb på børn.  Den udstedes af politiet og indeholder oplysninger om domme, bøder m.v. for visse overtrædelser af terrorlovgivningen samt overtrædelse af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børnepornografi, herunder blufærdighedskrænkelse og udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.

Fem førstehjælpere havde anmærkninger

I Region Syddanmark anvender man en anden førstehjælperordning, Danmark Redder Liv. Her er det et krav, at førstehjælperne skal have en børneattest uden anmærkninger – og der skal indhentes en ny børneattest hvert år. I Region Syddanmark er godt 2.000 førstehjælpere tilknyttet Danmark Redder Liv, og her har man indtil videre afvist fem førstehjælpere, fordi der var anmærkninger på børneattesten.

Omsættes tallene fra Region Syddanmark til Hjerteløber-ordningen svarer det til, at godt 100 af hjerteløberne har anmærkninger på deres børneattester.

Men hos TrygFonden er der ikke planer om at kræve børneattest fra hjerteløberne. Organisationen melder hus forbi og henviser til, at de alene opfatter deres Hjerteløber-ordning som en teknologisk løsning, der giver regionernes præhospitale beredskab mulighed for at skabe forbindelse mellem et formodet hjertestop, en hjertestarter og en hjerteløber.

Det præhospitale beredskab har ansvaret

”Når en frivillig påtager sig at bringe en hjertestarter ud og/eller yde førstehjælp, er der ikke en aftale mellem den frivillige og TrygFonden. Det sker på foranledning af det præhospitale beredskab og som en frivillig hjælp til et andet menneske i en livstruende situation”, oplyser projektchef Grethe Thomas fra TrygFonden.

I TrygFondens beskrivelse af Hjerteløber-ordningen skriver organisationen til kommende hjerteløbere, at ”du kan også tage dig af de pårørende, som kan være i chok”. Alligevel mener TrygFonden ikke, at hjerteløberne normalt vil komme i kontakt med børn.

”Herudover har TrygFonden i sine overvejelser bl.a. lagt vægt på, at hjerteløberordningen ikke etablerer nogen fast tilknytning, men er frivillig hjælp af enkeltstående og kortvarig karakter, og at det typisk ikke er et led i den frivillige hjælp at have direkte kontakt til børn under 15 år”, fortæller Grethe Thomas.

Region: Mange fejl og misforståelser i kritik fra reddere

sön, 12/05/2019 - 11:00

Region Hovedstaden tager den kritik, som de københavnske ambulancereddere har fremført, seriøst, men kritikken er præget af en række fejl og misforståelser – og nogle af reddernes oplysninger er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Sådan lyder det fra Region Hovedstaden, efter at FOA-klubben KBAK har rettet hård kritik mod akutberedskabet.

KBAK er en arbejdspladsklub under FOA, der repræsenterer brandfolk, ambulancefolk, alarm- og vagtcentralpersonale samt vægtere ansat i Hovedstadens Beredskab. KBAK har i et oplæg til politikerne i Region Hovedstaden fremført en hård kritik af akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Region Hovedstadens Akutberedskab understreger, at de ikke selv har modtaget oplægget fra KBAK. Men de henviser til, at de jævnligt har møder med direktionen hos ambulancereddernes arbejdsgiver, Hovedstadens Beredskab, samt med Falck, ligesom emner som samarbejde, daglig drift, travlhed, rekruttering og fastholdelse, udveksling af medarbejdere samt uddannelse og kompetencer har været drøftet på personalemøder med redderne.

“Akutberedskabet tager henvendelsen seriøst, men desværre indeholder henvendelsen en række fejl og misforståelser”, skriver regionen i en kommentar til oplægget.

Beredskab har afvist fællesmøde med reddere

Oplægget fra KBAK har tilsyneladende givet anledning til uenighed mellem regionen og Hovedstadens Beredskab. Således har Hovedstadens Beredskab afvist et ønske fra regionen om et fællesmøde med KBAK’s repræsentanter. I et svar fra direktionen i Hovedstadens Beredskab står der bl.a. følgende:

”Det er [derfor] ikke muligt for Hovedstadens Beredskab at forholde os til den samlede skrivelse og dermed relevansen for henvendelsen. Hovedstadens Beredskab har heller ikke mulighed for at forholde os til alle de i skrivelsen fremførte forslag, da Hovedstadens Beredskab ikke er i besiddelse af de nødvendige fakta til at fremføre kvalificerede betragtninger.”

Det svar er ikke blevet modtaget positivt hos regionen. ”Dette svar fra en samarbejdspartner og leverandør, som har de pågældende medarbejdere ansat, vil der ledelsesmæssigt blive fulgt op med HBR. HBR ønsker ikke at afholde et fælles møde [med] KBAK, HBR og Akutberedskabet, hvorfor Akutberedskab har inviteret KBAK til særskilt møde”, oplyser regionen.

Også i forhold i KBAK’s oplysning om, at det siden kontraktstarten i januar 2016 har været en stor udfordring at rekruttere og efterfølgende fastholde ambulancemedarbejderne i jobbet, er regionen kritisk overfor Hovedstadens Beredskab:

”Dette er bekymrende, da HBR har forpligtet sig til nye faste beredskaber de sidste to år. Det er leverandøren kontraktlige forpligtelse at sikre det nødvendige personale, herunder at tage elever ind og uddanne disse således at der er tilstrækkeligt personale til at løse opgaven”, skriver regionen.

Region: Reddere ønsker bare at kunne tage andet arbejde

Region Hovedstaden sætter også spørgsmålstegn ved reddernes motiv for dele af kritikken. Ifølge KBAK er der sket store forandringer i beredskabet, i særdeleshed i hovedstadsområdet, hvor man gik fra døgnvagt til effektive vagter og mistede disponeringen af ambulancerne. Men regionen mener, at reddernes kritik bygger på, at de med døgnvagter kan have andet arbejde ved siden af:

”De omtalte ændringer blev foretaget i 2009, altså for 10 år siden. HBR som leverandør kan tilrettelægge fremmødet, som de ønsker, så længe arbejdsmiljølovningen overholdes. Det er velkendt, at det hos nogle medarbejdere er et ønske om at have døgnvagter for derved at kunne afvikle timerne på kort tid og supplere med andet arbejde. Døgnvagter er ikke hensigtsmæssigt på et område med stor aktivitet og akutte patientkontakter. Der står ’vi mistede disponeringen’ og med dette menes formentlig, at HBR og Falck ikke længere disponerer ’egne’ ambulancer, men alle ambulancer bliver disponeret fra Region Hovedstadens Vagtcentral og uafhængig af leverandør, netop med det formål at tilgodese borgerne med nærmeste ambulance og ikke afhængig af leverandøren. Denne ændring trådte i kraft i 2009”, skriver regionen.

Samtidig erklærer regionen sig uenig i en række af de oplysninger, som KBAK fremkommer med i oplægget. Regionen afviser således, at der er de problemer med frokostpauser, som KBAK beskriver:

”Ændringer[ne] er tilbage fra 2009. Med de nye kontrakter skal leverandørerne selv stille med beredskaber til pauseafholdelse. Dette monitoreres løbende og drøftes med HBR. Afbrydelse af pauser sker meget sjældent. Når afbrydelserne forekommer, er et der tale om er en højt prioriteret opgave som hjertestop, der ikke kan løses med anden ressource”, skriver regionen, der samtidig afviser, at ca. en tredjedel af alle ambulanceberedskaberne blev skåret væk: ”Dette er ikke korrekt og er blevet tilbagevist adskillige gange”, skriver regionen.

KBAK skriver i oplægget, at der ikke skelnes til, hvilket kompetenceniveau, der er det rette, når der disponeres til kørsel A. Men også den kritik er regionen uenig i: ”Dette er et postulat. Man kan undre sig over at der rettes en sådan beskyldning mod de kollegaer, der disponerer ambulancerne og sidder med opgaven til hverdag”.

Undrer sig over forsøg med patramedicinere

En særligt hård medfart får KBAK’s udsagn om, at ”især det, at der sendes akutlæger til fx kramper, brystsmerter og respirations besvær, bevidstløse uden kendt årsag, gør at især paramedicinerne i Region H ikke bliver benyttet hensigtsmæssigt. Vi kan orientere om et forsøg tilbage fra 2001 hvor de første paramedicinere kom til Kbh. Her viste det sig, at de uden problemer kunne varetage 90% af de ture akutlægebilen kørte til”.

Herom skriver regionen:

”Beskrivelsen er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Som anført sendes der kun akutlæge til en udvalgt og mindre del af alle udrykningskørsler. Der sendes normalt ikke læge til krampetilfælde. Der sendes læge til kritiske patienten med mistænkt blodprop i hjertet, kritisk vejrtrækningsbesvær og bevidstløse. At paramedicinere i København i 2001, altså for 18 år siden skulle kunne varetage 90 % af alle lægekørsel er tvivlsomt. Paramedicineruddannelse startede i 2004. Den pågældende undersøgelse er ikke kendt og næppe publiceret”.

Afviser kritik af brugen af akutlægebiler

I oplægget fra KBAK kommer klubben med seks anbefalinger, som Region Hovedstadens Akutberedskab også kommenterer.

En af anbefalingerne er, at der bliver kigget på, hvor mange ture, der kunne køres af en paramediciner frem for, at der automatisk afsendes en akutlægebil. Men regionen mener ikke, at der er problemer med anvendelsen af akutlægebilerne:

”Akutlægebilerne kører kun til en mindre del af de akutte udrykningskørsler (de mest kritiske) og på baggrund af sundhedsfaglige kriterier, som er aftalt mellem de præhospitale organisationer. Region Hovedstaden har ca. 130.000 akutte ambulancekørsel årlig. Ca. 80.000 af disse er med udrykning. Af de 80.000 udrykningskørsler er det kun en fjerdedel, hvor der også sende en akutlæge. 10 % af akutlægebilskørslerne, er fordi den først ankomne ambulance beder om supplerende assistance fra en akutlægebil. Akutlægebilernes opgave er ikke kun at støtte i forbindelse med særlig kritiske patientkategorier og komplekse opgaver og herunder lægelige kompetencer og mulighed for at slutte behandling på stedet. Opgaven er også at være superviserende i forhold til ambulancepersonalet på stedet. Herudover varetager akutlægebilerne lægeledsagelse af ca. 2.000 kritisk syge patienter i forbindelse med akutte overflytninger mellem regionens hospital og aflaster derved hospitalerne som ellers skulle stille med lægeligt personale til overflytning”, skriver regionen.

En anden anbefaling handler om efteruddannelsen af ambulancefolk, hvor KBAK mener, at udbyttet er meget lavt. Det kommenterer regionen således:

”Akutberedskabet har det sundhedsfaglige ansvar for ambulancepersonalet. Uddannelse planlægges og godkendes af Akutberedskabet efter input fra leverandørernes personale. Dette betyder, at alle får et garanteret uddannelsestilbud med relevant indhold til samme niveau uanset den private leverandør. Region Hovedstadens Akutberedskab arrangerer fælles vedligeholdelses- og efteruddannelse jævnfør bekendtgørelsen. Eksempelvis har Akutberedskabet netop afholdt en ny og fælles uddannelsesdag for alle 650 ambulancebehandlere og paramedicinere samt godt 100 af regionens egne læger og paramedi-cinere med efteruddannelse i hjerte-lungeredning med teori og simulationstræning. Der er udtrykt stor tilfredshed med dette uddannelsesmodul. Jævnfør bekendtgørelsen har der gennem mange år været en enkelt uddannelsesdag med hospitalspraktik. Efter at regionen har overtage ansvaret for vedligeholdelsesuddannelse har Akutberedskabet i samarbejde med Center for HR gennemført en undersøgelse blandt ambulancepersonalet om værdien af dette, idet forventning var at kvaliteten af hospitalsdagen var meget varierende. Som forventet blev hospitalspraktik ikke vurderet som værdifuldt og der tages derfor initiativ til at ændre denne uddannelsesdag til målrettet uddannelse for den enkelte behandler/paramediciner”.

Problemer med oplæring og rutine ved udveksling

Heller ikke en anbefaling om mere afveksling i hverdagen får den store opbakning hos regionen:

”Udveksling af personale mellem HBR og Akutberedskabet har været afprøvet som projekt men var vanskeligt at gennemføre i praksis og er derfor ikke videreført. At varetage sundhedsfaglig visitation af 1-1-2 opkald kræver væsentlig erfaring og rutine og kan ikke ske ved skiftende personale. Der har tidligere været afholdt et projekt med udveksling af personale mellem HBR og Akutberedskab ved ambulance og akutlægebil. Formålet var gensidigt at få indsigt i forskellige opgaver og mere erfaring. I praksis viste det sig at være svært at få skiftende vagtplaner til at gå op, og projektet blev derfor ikke videreført. Det er Akutberedskabets opfattelse, at det ikke er muligt at tage sundhedsfaglige 1-1-2 opkald uden en væsentlig oplæring og vedvarende rutine. De paramediciner, der tager sundhedsfaglige 1-1-2 opkald på Region Hovedstadens Vagtcentral, har denne funktion i 30 % af deres tid”.

KBAK’s sidste anbefaling er, at antallet af planlagte sygetransporter (C-kørsler), der køres af de akutte ambulancer, reduceret ved at indsætte flere køretøjer til sygetransport. Den anbefaling besvarer regionen således:

”Liggende sygetransport er liggende patientbefordring, hvor der ikke er behov for sundhedsfaglig behandling eller overvågning under transporten, fx patienter der ikke kan sidde eller patienter, der har været til behandling på hospital og skal køres liggende hjem. Disse køres generelt af de særlige køretøjer, der er beregnet til dette. Oprindeligt var der utilfredshed hos ambulancepersonalets fagforening om, at liggende sygetransport skulle udskilles til særlige køretøjer, fordi dette ville mindske fleksibiliteten i ambulancetjenesten. Ændringen blev gennemført i 2009 og netop med det formål at aflast ambulanceberedskabet. Samtidig blev 20 % af dimensioneringen lagt til fordel for ambulancer, som dermed havde en større kapacitet og fleksibilitet og kunne bruges til at hjælpe sygetransporten, når der var kapacitet til dette. Ambulanceopgaver har altid først prioritet. Det er reelt bedre, at ‘overkapacitet’ ligger på ambulanceberedskabet end på liggende patientbefordring, som ikke kan varetage ambu-lanceopgaver. I øvrigt er kapaciteten på liggende patientbefordring øget i forbindelse med sidste udbud”.

Førstehjælps-ildsjæle i Blåvand får status som akuthjælpere

lör, 11/05/2019 - 17:00

En gruppe frivillige førstehjælpere i Blåvand rykker ud via førstehjælperordningen Danmark Redder Liv. Som førstehjælper bliver man kaldt ud, hvis personer i ens nærområde får hjertestop. Men gruppen i Blåvand ønsker at hjælpe til i endnu flere situationer, og derfor er der nu udsigt til, at Region Syddanmark vil etablere en formaliseret akuthjælperordning i Blåvand.

Hidtil har gruppen i Blåvand fungeret som førstehjælpere. Førstehjælperne bliver kaldt ud til hjertestop, mens akuthjælperne bliver kaldt ud til flere typer opgaver, eksempelvis trafikuheld og sygdom. Derudover er akuthjælperne organiseret i foreninger, der dækker et bestemt område.

En frivillig akuthjælperordning er en god løsning for en by som Blåvand, siger formanden for Region Syddanmarks præhospitaludvalg, Mads Skau (V):

”Jeg bliver simpelthen så glad, når der er mennesker, der ønsker at tage et medansvar i deres lokalområde. Når vi har en gruppe mennesker, der er så dedikerede førstehjælpere, som dem i Blåvand, så giver det også god mening, at vi hjælper dem til at varetage de frivillige opgaver, som både vi og de mener, at de kan håndtere”.

Den kommende akuthjælperordning bliver et supplement til det professionelle beredskab. Den kommer til at koste cirka 40.000 kr. årligt. Pengene går blandt andet til udstyr og uddannelse. Forventningen er, at man kan samle et korps af akuthjælpere på ca. 15 personer.

Politiet: Intet strafbart ved dødelig plejehjemsbrand

fre, 10/05/2019 - 16:00

Tre kvinder på 91, 93 og 95 år omkom, da der den 3. august 2018 udbrød brand på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro. Lige siden har Østjyllands Politi efterforsket branden for at afklare, om der er sket overtrædelser af straffeloven eller beredskabsloven. Men nu har politiet konkluderet, at der ikke er begået noget strafbart i forbindelse med branden.

”Det har været en lang og omfattende efterforskning, hvor politiet har foretaget grundige undersøgelser af brandstedet, afhørt en række personer og gennemgået diverse tekniske rapporter. Dels for at få afdækket omstændighederne ved selve branden og dels for at få afklaret, om myndighederne har levet op til gældende regler. Efterforskningen er nu tilendebragt, og konklusionen er, at der ikke er begået noget strafbart i forbindelse med branden”, siger advokaturchef Jacob Balsgaard Nielsen fra Østjyllands Politi.

Alle involverede parter er af Østjyllands Politi blevet orienteret om, at efterforskningen er indstillet, og at der ikke vil blive rejst nogen sigtelser i sagen.

Brandkadetter satte røgalarmer op i udsat boligområde

fre, 10/05/2019 - 12:00

Slagelse Brand og Rednings brandkadetter – Slagelse Firebirds – har iværksat en indsats for at styrke brandsikkerheden i det udsatte boligområde Ringparken. I tre weekender ringer brandkadetterne på døre i Ringparken og tilbyder at sætte røgalarmer op. Brandkadetterne er i alderen 10-14 år, og mange bor selv i området.

Opsætningen af røgalarmer startede sidste weekend og fortsætter de næste to weekender. Der er tale om et samarbejde mellem Slagelse Brand og Redning, boligselskabet FOB, den boligsociale helhedsplan, ungdomsklubben Rosenkildegården og Beredskabsstyrelsens Brandsikker Bolig-projekt.

Det samlede projekt – Brandsikker Ringpark – skal øge trygheden og brandsikkerhed i det socialt belastede boligområde. Det omfatter en række delmål i form af opsætning af røgalarm i alle 824 boliger, etablering af bedre relationer mellem brandvæsen og beboerne i Ringparken, færre udrykninger i området, ansvar og stolthed hos brandkadetterne samt relationsdannelse mellem de unge brandkadetter og øvrige beboer i området.

Ordningen med brandkadetterne blev oprettet i 2011, og der starter to hold om året. De undervises en dag om ugen i 12 uger.

Spareplan i Falck har kostet 1.200 medarbejdere jobbet

tors, 09/05/2019 - 19:00

Det går fremad med økonomien i Falck, men for medarbejderne har prisen været høj: I løbet af 2018 har Falck fyret 1.200 medarbejdere som led i en omfattende spareplan. Særligt Falcks autohjælpsforretning er hårdt ramt. Her har Falck mistet 8 pct. af de private abonnenter samt 17 pct. af assistancerne for forsikringsselskaber m.v., og antallet af medarbejdere er reduceret fra 1.922 til 1.594.

Falcks regnskab for 1. kvartal 2019 viser et fald i omsætningen på 1,5 pct., men samtidig er driftsoverskuddet steget fra 118 mio. kr. til 274 mio. kr. Dermed er Falcks indtjeningsmargin steget fra 5,2 pct. til 9,3 pct.

En væsentlig del af forklaringen på det forbedrede overskud er en omfattende spareplan, som i alt har øget driftsoverskuddet med 442 mio. kr. Men spareplanen har kostet 1.200 medarbejdere deres job, fordelt med 45 pct. i ambulanceforretningen, 30 pct. i autohjælpsforretningen, 10 pct. i healthcareforretningen og 15 pct. i koncernens administration.

Falck har desuden besluttet, at der i 2019 skal findes yderligere besparelser på 500 mio. kr.

Slut med ambulancekørsel i Polen

I Falcks ambulanceforretning faldt omsætningen svagt, men det var især fordi Falck solgte den finske ambulancevirksomhed og indførte en hårdere styring af den amerikanske ambulancevirksomhed, der er baseret på betaling pr. udrykning. Driftsoverskuddet steg mærkbart fra 100 mio. kr. til 143 mio. kr. Falck har ved kvartalets udgang mistet hele den polske ambulancevirksomhed, efter at den polske regering har valgt at hjemtage al ambulancekørsel. Til gengæld har Falck vundet en stor kontrakt i Californien i USA.

Værre set det ud for Falcks autohjælpsforretning. Her faldt omsætningen fra 799 mio. kr. til 744 mio. kr. En væsentlig årsag er, at Falck mistede hele 8 pct. af de private abonnenter, som ellers udgør omkring 60 pct. af forretningen. Dog betød godt vejr også, at antallet af assistancer til abonnenterne faldt med 16 pct., hvilket havde en positiv indvirkning på økonomien. Til gengæld faldt antallet af assistancer til bl.a. forsikringsselskaber, hvor Falck får betaling pr. assistance, med 17 pct. Driftsoverskuddet steg dog stadig fra 111 mio. kr. til 144 mio. kr., men medarbejderne betalte prisen: Antallet af medarbejdere faldt drastisk fra 1.922 til 1.594, blandt andet på grund af, at mange opgaver i Danmark overgik til underleverandøren Redning Danmark.

Falcks overskud i 1. kvartal 2019 var positivt påvirket af salget af især Falck-Huset og Falck-Gården i Danmark, hvilket gav en nettogevinst på 65 mio. kr.

Rigspolitiet overvejet at forbyde politifolk at være deltidsbrandfolk

ons, 08/05/2019 - 13:00

Kan man være ansat som politimand og samtidig fungere som deltidsbrandmand i fritiden? I dag er det ikke noget problem, men Rigspolitiet overvejer, om man skal forbyde politifolk at have bibeskæftigelse som deltidsbrandfolk. Ifølge Rigspolitiet er det dog en misforståelse, når Midt- og Vestsjællands Politi allerede har meldt ud, at deres politifolk ikke må arbejde for brandvæsenet.

I dag er der mange politifolk, der også fungerer som deltidsbrandfolk i deres fritid. Men følge Rigspolitiet kan det snart være slut med den praksis. Koncern HR i Rigspolitiet – der vurderer, hvilken bibeskæftigelse man som politimand kan påtage sig – overvejer nemlig aktuelt, om det er foreneligt med jobbet som politimand at påtage sig en bibeskæftigelse som brandmand. Det oplyser Rigspolitiet.

Midt- og Vestsjællands Politi har taget forskud på overvejelserne i Rigspolitiet og meldt ud, at deres politifolk ikke må fungere som deltidsbrandfolk. Ifølge Rigspolitiet skyldes det dog en misforståelse internt i politiet. Politiets praksis på området er nemlig under overvejelse, men Rigspolitiet vil ikke afvise, at lokale politikredse, som har henvendt sig til Rigspolitiet, kan have fået den opfattelse, at det allerede nu er fastlagt, at bibeskæftigelse som deltidsbrandmand og samtidig tjeneste i politiet er uforeneligt. Men Rigspolitiet understreger, at praksis endnu ikke er fastlagt.

Rigspolitiet kan ikke oplyse, hvornår det bliver afgjort, om politifolk må fungere som deltidsbrandfolk – og om afgørelsen i givet fald vil have tilbagevirkende kraft for de nuværende brandfolk.

Falck lægger op til at betale kompensation for ulovlige handlinger

tis, 07/05/2019 - 13:00

Virksomheder og myndigheder, der har lidt tab som følge af Falcks konkurrenceskadelige aktiviteter i BIOS-sagen, kan se frem til en økonomisk kompensation. Falck har lanceret et internt program, hvor et af initiativerne er, at Falck vil yde kompensation til de parter, som har lidt forudsigelige og dokumenterede tab som følge af Falcks handlemåde, der førte til kendelsen fra Konkurrencerådet. Men der er måske også mere at komme efter, for Falck vil desuden gennemføre en undersøgelse, som skal identificere og behandle “tidligere og nuværende” overtrædelser af Falcks forretningsetiske regler.

Falck oplyser, at virksomheden i 2017 oprettede en global compliance-funktion, og i 2018 relancerede Falck sine forretningsetiske regler. Desuden har Falck lanceret et whistleblower-system under navnet Falck Alert, der skal sikre, at flere ansatte og forretningspartnere gør opmærksom på deres bekymring, hvis de oplever uregelmæssigheder eller upassende handlinger. Det har ifølge Falck til formål at skabe en kultur med fuld åbenhed.

I dag har Falck så præsenteret et såkaldt selfcleaning-program, der har fået titlen Clear. Det består ifølge Falck af tre initiativer:

  1. At yde kompensation til de parter, som har lidt forudsigelige og dokumenterede tab som følge af Falcks handlemåde, der førte til kendelsen fra Konkurrencerådet.
  2. At gennemføre en undersøgelse, som skal identificere og behandle tidligere og nuværende overtrædelser af Falcks forretningsetiske regler.
  3. At indføre en nul-tolerance-tilgang for at sikre, at kvalitet og etik altid har højeste prioritet hos Falck.

“Kendelsen var pinlig for Falck. Vi lever af, at folk i nød stoler på, at vi hjælper dem, og af, at vi lever op til de forventninger, som offentlige kunder og forsikringsselskaber har til os. Det er det, vores ansatte er stolte af, og det, som vores kunder og samfundet forventer af os. Vi mener, at vi kan genopbygge denne tillid igennem vores initiativer og ved at optræde på en etisk og gennemsigtig måde. Finansielt og strategisk har vi gjort gode fremskridt i vores tredobbelte turnaround. Vores selfcleaning-program vil forstærke og sætte fart på ændringerne i vores kultur”, siger Jakob Riis, der er koncernchef i Falck.

Ambulancefolk: Hovedstadens ambulancer anvendes til irrelevante opgaver

mån, 06/05/2019 - 12:00

Der er hårdt pres på ambulancetjenesten i Region Hovedstaden, og det er efterhånden svært at rekruttere og fastholde ambulancefolkene. Ifølge de københavnske ambulancereddere er en del af årsagen, at ambulancerne sendes på ture, hvor der slet ikke er behov for en ambulance. Men regionen udnytter heller ikke paramedicinernes kompetencer, ligesom regionen har fjernet afvekslingen i jobbet.

Det er de kommunale brand- og ambulancefolks arbejdspladsklub, Kommunale Brand- & Ambulancefolk København (KBAK), der i et oplæg beskriver udfordringer og anbefalinger vedrørende det præhospitale beredskab i Region Hovedstaden. KBAK er en del FOA og repræsenterer brandfolk, ambulancefolk, alarm- og vagtcentralpersonale samt vægtere ansat i Hovedstadens Beredskab.

Ifølge KBAK har det siden opstarten af den nuværende ambulancekontrakt i 2016 været en stor udfordring at rekruttere og efterfølgende fastholde ambulancemedarbejderne i jobbet.

”Dette er en helt ny situation for os, da vi har ikke tidligere stået med udfordringer som disse. Vi har brugt meget tid på at tale med vores kollegaer, både dem, der kører i Hovedstadens Beredskab, men også dem, der er stoppet. Det har været meget vigtigt for os at finde ud af, hvor problemerne er, og ikke mindst om noget kan gøres anderledes”, fortæller KBAK.

Store forandringer har ændret arbejdsdagen for ambulancefolk

KBAK mener, at der siden regionernes overtagelse af vagtcentrals- og dimensioneringsansvaret er sket store forandringer, i særdeleshed i hovedstadsområdet.

”Vi gik fra døgnvagt til effektive vagter, og vi mistede selv disponeringen af vores ambulancer og derved en kæmpe fleksibilitet i vores hverdag. Vi oplevede nye udfordringer med at få frokostpauser, og tonen imellem disponenter og ambulancefolk ændrede sig, da der ikke længere var en kollegial og personlig relation. Vi oplevede, at der blev skåret ca. en tredjedel af alle ambulanceberedskaber væk, hvilket jo naturligvis betød en øget belastning på den enkelte vagt”, skriver KBAK i oplægget.

”Samtidig må vi erkende, at [det er hårdt at] køre ambulance i en storby og omegn. Belastningen har i sidste halvår af 2017 ligget over det i kontrakten anførte, og det er kun p.g.a. manglede data, at vi ikke kan dokumentere, at det er fortsat i det meste af 2018. Det er dog vores klare fornemmelse, at der er blevet endnu mere travlt i 2018, hvilket også underbygges af den undersøgelse, der viser, at antallet af kørsel A er steget med 17%. Vi anerkender, at Region H har forsøgt at løse dette med ekstra tilkøb, selvom vi er ærgerlige over, at de først kom til Hovedstadens Beredskab i efteråret 2018. Oplevelsen er dog, at de har taget toppen af belastningen de mest travle steder, selvom belastningen stadig er høj”, fortæller KBAK.

Paramedicinerne anvendes ikke optimalt

KBAK understreger, at der er mange ambulancefolk, som er meget ambitiøse og sætter deres faglighed højt. Men disse ambulancefolk efterspørger kompetenceudvikling og nye udfordringer i deres hverdag. Derfor har mange ambulancefolk valgt at blive uddannet til paramedicinere for at kunne gå forrest og gøre en større positiv forskel for patienterne. Men Region Hovedstaden bruger ifølge KBAK ikke paramedicinerne korrekt.

”Når der disponeres til kørsel A, skeles der ikke til, hvilket kompetenceniveau, der er det rette. Der sendes altid nærmeste beredskab, uden at tænke på, om der bare få sekunder længere væk kunne være en paramediciner med et mere fornuftigt kompetenceniveau. Dette resulterer i, at paramedicinerne ikke tilstrækkeligt får udnyttet deres kompetencer. I paramediciner-uddannelsen ligger der mange gode og relevante kompetencer. Her kan nævnes intraosseous adgang (der lægges en kanyle ind i en knogle for at sikre, at der kan gives medicin til kritiske patienter, hvor anlæggelse af normalt drop ikke er muligt). I uddannelsen ligger der også mange medicinkompetencer som blandt andet IV administration af astmamedicin. Vi nævner disse to, da det er kompetencer, som ikke må benyttes af paramedicinere i Region H, men som bruges i andre regioner”, skriver KBAK – og fortsætter:

”I Region H sendes der akutlægebiler til rigtig mange akutte hændelser, som en paramediciner udmærket kan håndtere. Det betyder blandt andet, at der ofte er en læge til stede, som træffer de afgørende beslutninger, og at paramedicinerne derfor bliver overflødige, og det selvom paramedicineren ville kunne havde håndteret situationen. Dette er en dyr løsning. Samtidig betyder det også, at der engang imellem ikke er en ledig læge, når der virkelig er behov for det. Især det, at der sendes akutlæger til fx kramper, brystsmerter og respirationsbesvær, bevidstløse uden kendt årsag, gør at især paramedicinerne i Region H ikke bliver benyttet hensigtsmæssigt. Vi kan orientere om et forsøg tilbage fra 2001 hvor de første paramedicinere kom til Kbh. Her viste det sig, at de uden problemer kunne varetage 90% af de ture, akutlægebilen kørte til”.

Transport burde ikke foregå i ambulance

Som udfordringer peger KBAK også på, at antallet af ture er meget højt, og at mange af turene vurderes til ikke at være ambulancerelevante. ”Dette betyder ikke nødvendigvis, at patienten ikke er syg, men at transport til sygehus ikke burde foregå i en ambulance”, skriver KBAK.

Både manglende afveksling i jobbet og en dårlig efteruddannelse er også udfordringer:

”I sidste kontraktperiode kørte både Falcks og Københavns/Frederiksbergs reddere akutlægebil og psykiatrisk udrykning. Begge disse tjenester er nu hjemtaget af regionen. Det gør, at der ikke længere er mulighed for at tilbyde ambulancefolk andet end at køre ambulance, hvis ikke de ønsker at blive brandmænd, og ca. 50% af vores ambulancekollegaer har ikke denne interesse. Det betyder, at den hårde belastning har gjort flere syge med stress, og en er stoppet pga. PTSD. Vi oplever, at de søger til andre regioner med mindre belastning, eller endnu værre forlader faget helt”, skriver KBAK – og fortsætter:

”I denne kontraktperiode er der lagt mere vægt på kvalitetssikring, hvilket er godt. Problemet er bare, at det er regionens præhospitale enhed (embedsværket), der bestemmer, hvad der skal på skemaet til vores efteruddannelse. Det betyder, at kvaliteten og udbyttet af vores efteruddannelse er faldet drastisk, og mange har efterhånden fået en fornemmelse af, at man spilder tiden, når man har efteruddannelse, og i særdeleshed er i hospitalspraktik”.

Anbefalinger fra ambulancefolk

KAB afslutter deres oplæg med en række anbefalinger til politikerne i Region Hovedstaden, der her hengives uredigeret:

  1. I Region Nord har man et veludbygget præhospitalt setup med mange udvidede kompetencer. Vi opfordrer til, at man tager på en studietur til Region Nord og får inspiration til, hvordan man kan håndtere ambulancetjenestens forskellige kompetencer.
  2. I Region Sjælland har man valgt akutlægerne fra, det vil vi dog ikke anbefale. Men vi vil anbefale, at der bliver kigget på, hvor mange ture, der kunne køres af en paramediciner frem for, at der automatisk afsendes en akutlægebil. Her kunne man så samtidig bruge erfaringerne fra Region Sjælland.
  3. Der bør kigges på hele efteruddannelsen af ambulancefolk. Den er udgiftstung for Region H, og udbyttet er meget lavt. Der bør kigges på at få lavet en mere relevant efteruddannelse og i højere grad lade det være op til de enkelte entreprenører og deres lokale instruktører at lave en efteruddannelsesplan.
  4. Afveksling i hverdagen har vist, at det skaber øget trivsel. Derfor foreslår vi, at der åbnes op for integration imellem Hovedstadens Beredskab og Region H, så medarbejdere fra Hovedstadens Beredskab kan komme ud som SUF eller som lægeassistent, og medarbejderne fra Region H kan komme ud og kører ambulance. Det kunne man i den tidligere kontraktperiode, og det var til gavn for begge parter.
  5. Der bør laves en dybdegående undersøgelse af, hvad der sendes en ambulance til. Ligesom der bør kigges på, hvad I synes, der er ret og rimeligt i forhold til at blive transporteret liggende til en akutmodtagelse. I dag oplever vi meget hyppigt, at patienten går ned og blot ønsker at sidde op på et sæde. Patienten undersøges efter gældende retningslinjer, men modtager ingen behandling, da dette ikke er relevant. Disse patienter udfordrer akutberedskabet unødigt, og dette skal der kigges grundigt på. Man kan med fordel lave en kampagne om brugen af ambulancer.
  6. Antallet af planlagte sygetransporter (C-kørsler), der køres af de akutte ambulancer, er højt. Det er ture, der ikke er hverken akutte eller behandlingskrævende, og som udgangspunkt køres at ST-beredskabet. Da dette ST-beredskab er meget effektivt udnyttet, er der lagt op til, at ca. 20% af ST-turene skal køres i de akutte beredskaber. Det er både en dyr løsning, men også en løsning, der belaster akutambulancerne unødigt. Derfor vil vi anbefale, at der indsættes flere ST-biler i stedet for [at der] indsættes flere ambulancer. Kunne man sortere ture fra akutlægerne, kunne man efter vores vurdering nedlægge den ene og i stedet bruge nogle af disse penge på ekstra ST-beredskaber. Det ville give flere beredskaber, frigøre ambulancekapacitet, spare regionen for penge og gøre hverdagen for redderne mere interessant.

Beredskabskommission godkender sydvestjysk dimensioneringsplan

sön, 05/05/2019 - 12:25

Den nye dimensioneringsplan for Sydvestjysk Brandvæsen er nu blevet godkendt af den fælleskommunale beredskabskommission. Planen gælder for perioden 2019-2021, og den har af Beredskabsstyrelsen fået bedømmelsen ”robust” og ”udviklingsorienteret”. Planen indebærer blandt andet en større udskiftning af materiellet, men også reduceret bemanding på to brandstationer.

Sydvestjysk Brandvæsen dækker Esbjerg, Varde og Fanø kommuner, og brandvæsenet har hvert år omkring 1.200 udrykninger til brande, ulykker, redningsopgaver og miljøuheld.

Den første dimensioneringsplan for det fælleskommunale brandvæsen er netop blevet godkendt af beredskabskommissionen, som blandt andet består af de tre kommuners borgmestre. Planen skal vurderet mindst én gang i hver kommunale valgperiode, og den nye plan gælder derfor i perioden 2019-2021.

Planen har været til faglig vurdering hos Beredskabsstyrelsen, som ifølge Sydvestjysk Brandvæsen roser brandvæsenet for at sikre et robust beredskab. Der er således positive tilbagemeldinger på planens forebyggende tiltag og strukturen med døgnet rundt at have tre indsatsledere på vagt. Beredskabsstyrelsen karakteriserer endvidere Sydvestjysk Brandvæsens investering i nyt udstyr som udviklingsorienteret. Som led i dimensioneringsplanen bliver en materieludskiftningsplan i 2019 sat i gang, så alle køretøjer og materiel på stationerne er teknologisk opdateret og i god stand. Blandt andet udvider Sydvestjysk Brandvæsen med flere Cobra slukningsenheder.

Borgere skal kunne regne med brandvæsenet

Som borgmester i Esbjerg Kommune og formand for beredskabskommissionen glæder det Jesper Frost Rasmussen, at dimensioneringsplanen for 2019-2021 er på plads:

“Trygheden for borgerne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er i fokus, og de skal kunne regne med, at Sydvestjysk Brandvæsen har kapaciteten og kompetencerne til at rykke ud med den rette indsats, når der er brug for det. Derfor er det vigtigt, at planen for beredskabet er opdateret og tager højde for de aktuelle forhold og risici i kommunerne”, siger Jesper Frost Rasmussen.

De tre kommuner har også en fælles plan for håndteringen af kriser, som kan opstå i forbindelse med større hændelser, hvor infrastrukturen kan komme under pres. Sydvestjysk Brandvæsen og en krisestab i hver af de tre kommuner har ansvar for planen, som også netop er blevet opdateret og vurderet af Beredskabsstyrelsen, som ifølge Sydvestjysk Brandvæsen kalder den veldisponeret, handlingsorienteret og realistisk.

Skal vælge mellem to konkurrerende førstehjælpsordninger

lör, 04/05/2019 - 12:00

Danmark har i øjeblikket to konkurrerende førstehjælpsordninger: TrygFonden driver den landsdækkende Hjerteløber-ordning, mens Region Syddanmark og Region Sjælland indgår i Danmark Redder Liv-ordningen, der drives i samarbejde med Dansk Folkehjælp og firmaet FirstAED. I Region Syddanmark skal politikerne snart tage stilling til, om de i stedet vil tilslutte sig Hjerteløber-ordningen.

De to førstehjælpsordninger ligner på mange områder hinanden. Det grundlæggende koncept for ordningerne er således, at private borgere via en app tilkaldes for at yde førstehjælp ved hjertestop. Hjerteløber-ordningen tilkalder 20 førstehjælpere, mens Danmark Redder Liv (DRL) tilkalder tre.

En væsentlig forskel er dog, at Hjerteløber-ordningen ikke stiller krav om, at de tilmeldte førstehjælpere har en førstehjælpsuddannelse, men alene opfordrer dem hertil. I DRL-projektet skal førstehjælperne tage et kursus mindst hvert andet år, ligesom der stilles krav om børneattest uden anmærkninger. DRL-førstehjælperne får endvidere udleveret en førstehjælpsvest og et startkit med bl.a. engangsmaske og alutæppe.

Hjerteløbere tilkaldes ikke i Region Syddanmark

Status er, at DRL har godt 3.600 førstehjælpere tilknyttet, mens Hjerteløber-ordningen har godt 42.000 førstehjælpere i hele landet.

I Region Syddanmark er der dobbeltdækning, da DRL har godt 2.000 førstehjælpere, mens Hjerteløber-ordningen har 2.500 førstehjælpere, som dog ikke tilkaldes, fordi regionen har valgt at bruge DRL.

Projektperioden for DRL udløber til august, men Region Syddanmark har valgt, at projektet skal videreføres til udgangen af 2019, således at regionen får tid til at drøfte forskellige fremtidsscenarier.

På nuværende tidspunkt er der tre fremtidsscenarier på bordet. Det første – og formentligt ret usandsynlige – scenarie er, at regionen helt ophører med at tilkalde førstehjælpere til hjertestop. Det andet scenarie er, at man viderefører DRL, eventuelt med justeringer. Og det tredje scenarie er, at man opgiver DRL og i stedet tilslutter sig Hjerteløber-ordningen. Sidstnævnte vil give regionen en mærkbar besparelse, da Hjerteløber-ordningen fuldt ud finansieres af TrygFonden.

Brandfolk: Vi har mistet tilliden til ledelsen

fre, 03/05/2019 - 15:00

Deltidsbrandfolkene på Vestsjællands Brandvæsens station i Sorø har mistet tilliden til det fælleskommunale brandvæsens ledelse. Det har brandfolkene – ifølge BeredskabsInfos oplysninger – meddelt til Sorø Kommunes to medlemmer af beredskabskommissionen. I henvendelsen skriver brandfolkene, at de frygter for et totalt kollaps på stationen i Sorø.

Det er en række forskellige spareplaner i Vestsjællands Brandvæsen, som har fået deltidsbrandfolkene i Sorø til at reagere.

Stationen i Sorø er blevet hårdt ramt af nedskæringer i vognparken og bemandingen, og på seneste møde i beredskabskommissionen valgte Sorø Kommunes to medlemmer – borgmester Gert Jørgensen og byrådsmedlem Peter Lund – som de eneste at stemme imod en omorganisering af brandvæsenets operative område, som vil indebære nedlæggelsen af en fuldtidsstilling. Forslaget blev dog vedtaget med de øvrige medlemmers stemmer.

Ifølge BeredskabsInfos oplysninger har deltidsbrandfolkene meddelt Gert Jørgensen og Peter Lund, at de nu har mistet tilliden til ledelsen i Vestsjællands Brandvæsen. I henvendelsen, der er underskrevet af samtlige deltidsbrandfolk på stationen, giver brandfolkene udtryk for, at de frygter et totalt kollaps på stationen i Sorø.

Brandfolkenes opfordring er, at Sorø Kommune enten genetablerer det lokale brandvæsen eller finder en anden samarbejdspartner end Vestsjællands Brandvæsen.

Sidor