Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 52 minuter 29 sekunder sedan

Spareplan i Falck har kostet 1.200 medarbejdere jobbet

tors, 09/05/2019 - 19:00

Det går fremad med økonomien i Falck, men for medarbejderne har prisen været høj: I løbet af 2018 har Falck fyret 1.200 medarbejdere som led i en omfattende spareplan. Særligt Falcks autohjælpsforretning er hårdt ramt. Her har Falck mistet 8 pct. af de private abonnenter samt 17 pct. af assistancerne for forsikringsselskaber m.v., og antallet af medarbejdere er reduceret fra 1.922 til 1.594.

Falcks regnskab for 1. kvartal 2019 viser et fald i omsætningen på 1,5 pct., men samtidig er driftsoverskuddet steget fra 118 mio. kr. til 274 mio. kr. Dermed er Falcks indtjeningsmargin steget fra 5,2 pct. til 9,3 pct.

En væsentlig del af forklaringen på det forbedrede overskud er en omfattende spareplan, som i alt har øget driftsoverskuddet med 442 mio. kr. Men spareplanen har kostet 1.200 medarbejdere deres job, fordelt med 45 pct. i ambulanceforretningen, 30 pct. i autohjælpsforretningen, 10 pct. i healthcareforretningen og 15 pct. i koncernens administration.

Falck har desuden besluttet, at der i 2019 skal findes yderligere besparelser på 500 mio. kr.

Slut med ambulancekørsel i Polen

I Falcks ambulanceforretning faldt omsætningen svagt, men det var især fordi Falck solgte den finske ambulancevirksomhed og indførte en hårdere styring af den amerikanske ambulancevirksomhed, der er baseret på betaling pr. udrykning. Driftsoverskuddet steg mærkbart fra 100 mio. kr. til 143 mio. kr. Falck har ved kvartalets udgang mistet hele den polske ambulancevirksomhed, efter at den polske regering har valgt at hjemtage al ambulancekørsel. Til gengæld har Falck vundet en stor kontrakt i Californien i USA.

Værre set det ud for Falcks autohjælpsforretning. Her faldt omsætningen fra 799 mio. kr. til 744 mio. kr. En væsentlig årsag er, at Falck mistede hele 8 pct. af de private abonnenter, som ellers udgør omkring 60 pct. af forretningen. Dog betød godt vejr også, at antallet af assistancer til abonnenterne faldt med 16 pct., hvilket havde en positiv indvirkning på økonomien. Til gengæld faldt antallet af assistancer til bl.a. forsikringsselskaber, hvor Falck får betaling pr. assistance, med 17 pct. Driftsoverskuddet steg dog stadig fra 111 mio. kr. til 144 mio. kr., men medarbejderne betalte prisen: Antallet af medarbejdere faldt drastisk fra 1.922 til 1.594, blandt andet på grund af, at mange opgaver i Danmark overgik til underleverandøren Redning Danmark.

Falcks overskud i 1. kvartal 2019 var positivt påvirket af salget af især Falck-Huset og Falck-Gården i Danmark, hvilket gav en nettogevinst på 65 mio. kr.

Rigspolitiet overvejet at forbyde politifolk at være deltidsbrandfolk

ons, 08/05/2019 - 13:00

Kan man være ansat som politimand og samtidig fungere som deltidsbrandmand i fritiden? I dag er det ikke noget problem, men Rigspolitiet overvejer, om man skal forbyde politifolk at have bibeskæftigelse som deltidsbrandfolk. Ifølge Rigspolitiet er det dog en misforståelse, når Midt- og Vestsjællands Politi allerede har meldt ud, at deres politifolk ikke må arbejde for brandvæsenet.

I dag er der mange politifolk, der også fungerer som deltidsbrandfolk i deres fritid. Men følge Rigspolitiet kan det snart være slut med den praksis. Koncern HR i Rigspolitiet – der vurderer, hvilken bibeskæftigelse man som politimand kan påtage sig – overvejer nemlig aktuelt, om det er foreneligt med jobbet som politimand at påtage sig en bibeskæftigelse som brandmand. Det oplyser Rigspolitiet.

Midt- og Vestsjællands Politi har taget forskud på overvejelserne i Rigspolitiet og meldt ud, at deres politifolk ikke må fungere som deltidsbrandfolk. Ifølge Rigspolitiet skyldes det dog en misforståelse internt i politiet. Politiets praksis på området er nemlig under overvejelse, men Rigspolitiet vil ikke afvise, at lokale politikredse, som har henvendt sig til Rigspolitiet, kan have fået den opfattelse, at det allerede nu er fastlagt, at bibeskæftigelse som deltidsbrandmand og samtidig tjeneste i politiet er uforeneligt. Men Rigspolitiet understreger, at praksis endnu ikke er fastlagt.

Rigspolitiet kan ikke oplyse, hvornår det bliver afgjort, om politifolk må fungere som deltidsbrandfolk – og om afgørelsen i givet fald vil have tilbagevirkende kraft for de nuværende brandfolk.

Falck lægger op til at betale kompensation for ulovlige handlinger

tis, 07/05/2019 - 13:00

Virksomheder og myndigheder, der har lidt tab som følge af Falcks konkurrenceskadelige aktiviteter i BIOS-sagen, kan se frem til en økonomisk kompensation. Falck har lanceret et internt program, hvor et af initiativerne er, at Falck vil yde kompensation til de parter, som har lidt forudsigelige og dokumenterede tab som følge af Falcks handlemåde, der førte til kendelsen fra Konkurrencerådet. Men der er måske også mere at komme efter, for Falck vil desuden gennemføre en undersøgelse, som skal identificere og behandle “tidligere og nuværende” overtrædelser af Falcks forretningsetiske regler.

Falck oplyser, at virksomheden i 2017 oprettede en global compliance-funktion, og i 2018 relancerede Falck sine forretningsetiske regler. Desuden har Falck lanceret et whistleblower-system under navnet Falck Alert, der skal sikre, at flere ansatte og forretningspartnere gør opmærksom på deres bekymring, hvis de oplever uregelmæssigheder eller upassende handlinger. Det har ifølge Falck til formål at skabe en kultur med fuld åbenhed.

I dag har Falck så præsenteret et såkaldt selfcleaning-program, der har fået titlen Clear. Det består ifølge Falck af tre initiativer:

  1. At yde kompensation til de parter, som har lidt forudsigelige og dokumenterede tab som følge af Falcks handlemåde, der førte til kendelsen fra Konkurrencerådet.
  2. At gennemføre en undersøgelse, som skal identificere og behandle tidligere og nuværende overtrædelser af Falcks forretningsetiske regler.
  3. At indføre en nul-tolerance-tilgang for at sikre, at kvalitet og etik altid har højeste prioritet hos Falck.

“Kendelsen var pinlig for Falck. Vi lever af, at folk i nød stoler på, at vi hjælper dem, og af, at vi lever op til de forventninger, som offentlige kunder og forsikringsselskaber har til os. Det er det, vores ansatte er stolte af, og det, som vores kunder og samfundet forventer af os. Vi mener, at vi kan genopbygge denne tillid igennem vores initiativer og ved at optræde på en etisk og gennemsigtig måde. Finansielt og strategisk har vi gjort gode fremskridt i vores tredobbelte turnaround. Vores selfcleaning-program vil forstærke og sætte fart på ændringerne i vores kultur”, siger Jakob Riis, der er koncernchef i Falck.

Ambulancefolk: Hovedstadens ambulancer anvendes til irrelevante opgaver

mån, 06/05/2019 - 12:00

Der er hårdt pres på ambulancetjenesten i Region Hovedstaden, og det er efterhånden svært at rekruttere og fastholde ambulancefolkene. Ifølge de københavnske ambulancereddere er en del af årsagen, at ambulancerne sendes på ture, hvor der slet ikke er behov for en ambulance. Men regionen udnytter heller ikke paramedicinernes kompetencer, ligesom regionen har fjernet afvekslingen i jobbet.

Det er de kommunale brand- og ambulancefolks arbejdspladsklub, Kommunale Brand- & Ambulancefolk København (KBAK), der i et oplæg beskriver udfordringer og anbefalinger vedrørende det præhospitale beredskab i Region Hovedstaden. KBAK er en del FOA og repræsenterer brandfolk, ambulancefolk, alarm- og vagtcentralpersonale samt vægtere ansat i Hovedstadens Beredskab.

Ifølge KBAK har det siden opstarten af den nuværende ambulancekontrakt i 2016 været en stor udfordring at rekruttere og efterfølgende fastholde ambulancemedarbejderne i jobbet.

”Dette er en helt ny situation for os, da vi har ikke tidligere stået med udfordringer som disse. Vi har brugt meget tid på at tale med vores kollegaer, både dem, der kører i Hovedstadens Beredskab, men også dem, der er stoppet. Det har været meget vigtigt for os at finde ud af, hvor problemerne er, og ikke mindst om noget kan gøres anderledes”, fortæller KBAK.

Store forandringer har ændret arbejdsdagen for ambulancefolk

KBAK mener, at der siden regionernes overtagelse af vagtcentrals- og dimensioneringsansvaret er sket store forandringer, i særdeleshed i hovedstadsområdet.

”Vi gik fra døgnvagt til effektive vagter, og vi mistede selv disponeringen af vores ambulancer og derved en kæmpe fleksibilitet i vores hverdag. Vi oplevede nye udfordringer med at få frokostpauser, og tonen imellem disponenter og ambulancefolk ændrede sig, da der ikke længere var en kollegial og personlig relation. Vi oplevede, at der blev skåret ca. en tredjedel af alle ambulanceberedskaber væk, hvilket jo naturligvis betød en øget belastning på den enkelte vagt”, skriver KBAK i oplægget.

”Samtidig må vi erkende, at [det er hårdt at] køre ambulance i en storby og omegn. Belastningen har i sidste halvår af 2017 ligget over det i kontrakten anførte, og det er kun p.g.a. manglede data, at vi ikke kan dokumentere, at det er fortsat i det meste af 2018. Det er dog vores klare fornemmelse, at der er blevet endnu mere travlt i 2018, hvilket også underbygges af den undersøgelse, der viser, at antallet af kørsel A er steget med 17%. Vi anerkender, at Region H har forsøgt at løse dette med ekstra tilkøb, selvom vi er ærgerlige over, at de først kom til Hovedstadens Beredskab i efteråret 2018. Oplevelsen er dog, at de har taget toppen af belastningen de mest travle steder, selvom belastningen stadig er høj”, fortæller KBAK.

Paramedicinerne anvendes ikke optimalt

KBAK understreger, at der er mange ambulancefolk, som er meget ambitiøse og sætter deres faglighed højt. Men disse ambulancefolk efterspørger kompetenceudvikling og nye udfordringer i deres hverdag. Derfor har mange ambulancefolk valgt at blive uddannet til paramedicinere for at kunne gå forrest og gøre en større positiv forskel for patienterne. Men Region Hovedstaden bruger ifølge KBAK ikke paramedicinerne korrekt.

”Når der disponeres til kørsel A, skeles der ikke til, hvilket kompetenceniveau, der er det rette. Der sendes altid nærmeste beredskab, uden at tænke på, om der bare få sekunder længere væk kunne være en paramediciner med et mere fornuftigt kompetenceniveau. Dette resulterer i, at paramedicinerne ikke tilstrækkeligt får udnyttet deres kompetencer. I paramediciner-uddannelsen ligger der mange gode og relevante kompetencer. Her kan nævnes intraosseous adgang (der lægges en kanyle ind i en knogle for at sikre, at der kan gives medicin til kritiske patienter, hvor anlæggelse af normalt drop ikke er muligt). I uddannelsen ligger der også mange medicinkompetencer som blandt andet IV administration af astmamedicin. Vi nævner disse to, da det er kompetencer, som ikke må benyttes af paramedicinere i Region H, men som bruges i andre regioner”, skriver KBAK – og fortsætter:

”I Region H sendes der akutlægebiler til rigtig mange akutte hændelser, som en paramediciner udmærket kan håndtere. Det betyder blandt andet, at der ofte er en læge til stede, som træffer de afgørende beslutninger, og at paramedicinerne derfor bliver overflødige, og det selvom paramedicineren ville kunne havde håndteret situationen. Dette er en dyr løsning. Samtidig betyder det også, at der engang imellem ikke er en ledig læge, når der virkelig er behov for det. Især det, at der sendes akutlæger til fx kramper, brystsmerter og respirationsbesvær, bevidstløse uden kendt årsag, gør at især paramedicinerne i Region H ikke bliver benyttet hensigtsmæssigt. Vi kan orientere om et forsøg tilbage fra 2001 hvor de første paramedicinere kom til Kbh. Her viste det sig, at de uden problemer kunne varetage 90% af de ture, akutlægebilen kørte til”.

Transport burde ikke foregå i ambulance

Som udfordringer peger KBAK også på, at antallet af ture er meget højt, og at mange af turene vurderes til ikke at være ambulancerelevante. ”Dette betyder ikke nødvendigvis, at patienten ikke er syg, men at transport til sygehus ikke burde foregå i en ambulance”, skriver KBAK.

Både manglende afveksling i jobbet og en dårlig efteruddannelse er også udfordringer:

”I sidste kontraktperiode kørte både Falcks og Københavns/Frederiksbergs reddere akutlægebil og psykiatrisk udrykning. Begge disse tjenester er nu hjemtaget af regionen. Det gør, at der ikke længere er mulighed for at tilbyde ambulancefolk andet end at køre ambulance, hvis ikke de ønsker at blive brandmænd, og ca. 50% af vores ambulancekollegaer har ikke denne interesse. Det betyder, at den hårde belastning har gjort flere syge med stress, og en er stoppet pga. PTSD. Vi oplever, at de søger til andre regioner med mindre belastning, eller endnu værre forlader faget helt”, skriver KBAK – og fortsætter:

”I denne kontraktperiode er der lagt mere vægt på kvalitetssikring, hvilket er godt. Problemet er bare, at det er regionens præhospitale enhed (embedsværket), der bestemmer, hvad der skal på skemaet til vores efteruddannelse. Det betyder, at kvaliteten og udbyttet af vores efteruddannelse er faldet drastisk, og mange har efterhånden fået en fornemmelse af, at man spilder tiden, når man har efteruddannelse, og i særdeleshed er i hospitalspraktik”.

Anbefalinger fra ambulancefolk

KAB afslutter deres oplæg med en række anbefalinger til politikerne i Region Hovedstaden, der her hengives uredigeret:

  1. I Region Nord har man et veludbygget præhospitalt setup med mange udvidede kompetencer. Vi opfordrer til, at man tager på en studietur til Region Nord og får inspiration til, hvordan man kan håndtere ambulancetjenestens forskellige kompetencer.
  2. I Region Sjælland har man valgt akutlægerne fra, det vil vi dog ikke anbefale. Men vi vil anbefale, at der bliver kigget på, hvor mange ture, der kunne køres af en paramediciner frem for, at der automatisk afsendes en akutlægebil. Her kunne man så samtidig bruge erfaringerne fra Region Sjælland.
  3. Der bør kigges på hele efteruddannelsen af ambulancefolk. Den er udgiftstung for Region H, og udbyttet er meget lavt. Der bør kigges på at få lavet en mere relevant efteruddannelse og i højere grad lade det være op til de enkelte entreprenører og deres lokale instruktører at lave en efteruddannelsesplan.
  4. Afveksling i hverdagen har vist, at det skaber øget trivsel. Derfor foreslår vi, at der åbnes op for integration imellem Hovedstadens Beredskab og Region H, så medarbejdere fra Hovedstadens Beredskab kan komme ud som SUF eller som lægeassistent, og medarbejderne fra Region H kan komme ud og kører ambulance. Det kunne man i den tidligere kontraktperiode, og det var til gavn for begge parter.
  5. Der bør laves en dybdegående undersøgelse af, hvad der sendes en ambulance til. Ligesom der bør kigges på, hvad I synes, der er ret og rimeligt i forhold til at blive transporteret liggende til en akutmodtagelse. I dag oplever vi meget hyppigt, at patienten går ned og blot ønsker at sidde op på et sæde. Patienten undersøges efter gældende retningslinjer, men modtager ingen behandling, da dette ikke er relevant. Disse patienter udfordrer akutberedskabet unødigt, og dette skal der kigges grundigt på. Man kan med fordel lave en kampagne om brugen af ambulancer.
  6. Antallet af planlagte sygetransporter (C-kørsler), der køres af de akutte ambulancer, er højt. Det er ture, der ikke er hverken akutte eller behandlingskrævende, og som udgangspunkt køres at ST-beredskabet. Da dette ST-beredskab er meget effektivt udnyttet, er der lagt op til, at ca. 20% af ST-turene skal køres i de akutte beredskaber. Det er både en dyr løsning, men også en løsning, der belaster akutambulancerne unødigt. Derfor vil vi anbefale, at der indsættes flere ST-biler i stedet for [at der] indsættes flere ambulancer. Kunne man sortere ture fra akutlægerne, kunne man efter vores vurdering nedlægge den ene og i stedet bruge nogle af disse penge på ekstra ST-beredskaber. Det ville give flere beredskaber, frigøre ambulancekapacitet, spare regionen for penge og gøre hverdagen for redderne mere interessant.

Beredskabskommission godkender sydvestjysk dimensioneringsplan

sön, 05/05/2019 - 12:25

Den nye dimensioneringsplan for Sydvestjysk Brandvæsen er nu blevet godkendt af den fælleskommunale beredskabskommission. Planen gælder for perioden 2019-2021, og den har af Beredskabsstyrelsen fået bedømmelsen ”robust” og ”udviklingsorienteret”. Planen indebærer blandt andet en større udskiftning af materiellet, men også reduceret bemanding på to brandstationer.

Sydvestjysk Brandvæsen dækker Esbjerg, Varde og Fanø kommuner, og brandvæsenet har hvert år omkring 1.200 udrykninger til brande, ulykker, redningsopgaver og miljøuheld.

Den første dimensioneringsplan for det fælleskommunale brandvæsen er netop blevet godkendt af beredskabskommissionen, som blandt andet består af de tre kommuners borgmestre. Planen skal vurderet mindst én gang i hver kommunale valgperiode, og den nye plan gælder derfor i perioden 2019-2021.

Planen har været til faglig vurdering hos Beredskabsstyrelsen, som ifølge Sydvestjysk Brandvæsen roser brandvæsenet for at sikre et robust beredskab. Der er således positive tilbagemeldinger på planens forebyggende tiltag og strukturen med døgnet rundt at have tre indsatsledere på vagt. Beredskabsstyrelsen karakteriserer endvidere Sydvestjysk Brandvæsens investering i nyt udstyr som udviklingsorienteret. Som led i dimensioneringsplanen bliver en materieludskiftningsplan i 2019 sat i gang, så alle køretøjer og materiel på stationerne er teknologisk opdateret og i god stand. Blandt andet udvider Sydvestjysk Brandvæsen med flere Cobra slukningsenheder.

Borgere skal kunne regne med brandvæsenet

Som borgmester i Esbjerg Kommune og formand for beredskabskommissionen glæder det Jesper Frost Rasmussen, at dimensioneringsplanen for 2019-2021 er på plads:

“Trygheden for borgerne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er i fokus, og de skal kunne regne med, at Sydvestjysk Brandvæsen har kapaciteten og kompetencerne til at rykke ud med den rette indsats, når der er brug for det. Derfor er det vigtigt, at planen for beredskabet er opdateret og tager højde for de aktuelle forhold og risici i kommunerne”, siger Jesper Frost Rasmussen.

De tre kommuner har også en fælles plan for håndteringen af kriser, som kan opstå i forbindelse med større hændelser, hvor infrastrukturen kan komme under pres. Sydvestjysk Brandvæsen og en krisestab i hver af de tre kommuner har ansvar for planen, som også netop er blevet opdateret og vurderet af Beredskabsstyrelsen, som ifølge Sydvestjysk Brandvæsen kalder den veldisponeret, handlingsorienteret og realistisk.

Skal vælge mellem to konkurrerende førstehjælpsordninger

lör, 04/05/2019 - 12:00

Danmark har i øjeblikket to konkurrerende førstehjælpsordninger: TrygFonden driver den landsdækkende Hjerteløber-ordning, mens Region Syddanmark og Region Sjælland indgår i Danmark Redder Liv-ordningen, der drives i samarbejde med Dansk Folkehjælp og firmaet FirstAED. I Region Syddanmark skal politikerne snart tage stilling til, om de i stedet vil tilslutte sig Hjerteløber-ordningen.

De to førstehjælpsordninger ligner på mange områder hinanden. Det grundlæggende koncept for ordningerne er således, at private borgere via en app tilkaldes for at yde førstehjælp ved hjertestop. Hjerteløber-ordningen tilkalder 20 førstehjælpere, mens Danmark Redder Liv (DRL) tilkalder tre.

En væsentlig forskel er dog, at Hjerteløber-ordningen ikke stiller krav om, at de tilmeldte førstehjælpere har en førstehjælpsuddannelse, men alene opfordrer dem hertil. I DRL-projektet skal førstehjælperne tage et kursus mindst hvert andet år, ligesom der stilles krav om børneattest uden anmærkninger. DRL-førstehjælperne får endvidere udleveret en førstehjælpsvest og et startkit med bl.a. engangsmaske og alutæppe.

Hjerteløbere tilkaldes ikke i Region Syddanmark

Status er, at DRL har godt 3.600 førstehjælpere tilknyttet, mens Hjerteløber-ordningen har godt 42.000 førstehjælpere i hele landet.

I Region Syddanmark er der dobbeltdækning, da DRL har godt 2.000 førstehjælpere, mens Hjerteløber-ordningen har 2.500 førstehjælpere, som dog ikke tilkaldes, fordi regionen har valgt at bruge DRL.

Projektperioden for DRL udløber til august, men Region Syddanmark har valgt, at projektet skal videreføres til udgangen af 2019, således at regionen får tid til at drøfte forskellige fremtidsscenarier.

På nuværende tidspunkt er der tre fremtidsscenarier på bordet. Det første – og formentligt ret usandsynlige – scenarie er, at regionen helt ophører med at tilkalde førstehjælpere til hjertestop. Det andet scenarie er, at man viderefører DRL, eventuelt med justeringer. Og det tredje scenarie er, at man opgiver DRL og i stedet tilslutter sig Hjerteløber-ordningen. Sidstnævnte vil give regionen en mærkbar besparelse, da Hjerteløber-ordningen fuldt ud finansieres af TrygFonden.

Brandfolk: Vi har mistet tilliden til ledelsen

fre, 03/05/2019 - 15:00

Deltidsbrandfolkene på Vestsjællands Brandvæsens station i Sorø har mistet tilliden til det fælleskommunale brandvæsens ledelse. Det har brandfolkene – ifølge BeredskabsInfos oplysninger – meddelt til Sorø Kommunes to medlemmer af beredskabskommissionen. I henvendelsen skriver brandfolkene, at de frygter for et totalt kollaps på stationen i Sorø.

Det er en række forskellige spareplaner i Vestsjællands Brandvæsen, som har fået deltidsbrandfolkene i Sorø til at reagere.

Stationen i Sorø er blevet hårdt ramt af nedskæringer i vognparken og bemandingen, og på seneste møde i beredskabskommissionen valgte Sorø Kommunes to medlemmer – borgmester Gert Jørgensen og byrådsmedlem Peter Lund – som de eneste at stemme imod en omorganisering af brandvæsenets operative område, som vil indebære nedlæggelsen af en fuldtidsstilling. Forslaget blev dog vedtaget med de øvrige medlemmers stemmer.

Ifølge BeredskabsInfos oplysninger har deltidsbrandfolkene meddelt Gert Jørgensen og Peter Lund, at de nu har mistet tilliden til ledelsen i Vestsjællands Brandvæsen. I henvendelsen, der er underskrevet af samtlige deltidsbrandfolk på stationen, giver brandfolkene udtryk for, at de frygter et totalt kollaps på stationen i Sorø.

Brandfolkenes opfordring er, at Sorø Kommune enten genetablerer det lokale brandvæsen eller finder en anden samarbejdspartner end Vestsjællands Brandvæsen.

Region: Væsentlig risiko for fravær af konkurrence ved ambulanceudbud

tors, 02/05/2019 - 19:01

Region Hovedstadens nuværende ambulancekontrakter udløber i 2022, og efter sommerferien skal regionspolitikerne tage stilling til en konkurrence- og udbudsstrategi for ambulancekørslen. Men regionens vurdering er, at der udover Falck og Hovedstadens Beredskab ikke er nogen danske eller udenlandske virksomheder, som er klar til at byde på opgaven.

Ved Region Hovedstadens seneste ambulanceudbud vandt Falck fire af de seks delaftaler, mens Hovedstadens Beredskab vandt to. Udbuddet var en succes, der førte til, at regionen i løbet af den seks-årige kontraktperiode kommer til at spare over 400 mio. kr.

Men regionens vurdering er, at besparelsen især skyldes, at BIOS og Responce forud for udbuddet uventet havde vundet kontrakter i Region Syddanmark – og at udsigten til, at der dermed også ville blive konkurrence i Region Hovedstaden, pressede priserne ned. Tre internationale virksomheder og en større dansk virksomhed viste da også interesse for udbuddet, men de afgav dog ikke tilbud.

Manglende konkurrence kan give højere priser

I dag er konkurrencesituationen anderledes. BIOS er gået konkurs, og Responce er blevet opkøbt af Falck.

Region Hovedstadens vurdering er, at der ikke er yderligere danske virksomheder, der leverer ambulanceberedskab på et niveau, hvor de vil kunne demonstrere tilstrækkelig økonomi og erfaring til at byde i en kommende udbudsrunde. Regionen har heller ikke kendskab til virksomheder i udlandet, som har en strategi om ekspansion til det danske ambulancemarked. Samtidig må Hovedstadens Beredskab kun byde på ambulancekørslen i beredskabets eget og tilstødende dækningsområder.

”Der er således en væsentlig risiko for fravær af konkurrence ved kommende udbud, og deraf følgende højere priser samt sårbarhed ift. forsyningssikkerhed”, konkluderer regionen.

Starter forberedelsen af udbud

De nuværende ambulancekontrakter med Falck og Hovedstadens Beredskab udløber den 1. februar 2022, dog med mulighed for forlængelse i op til to år.

Men hvis en ny ambulanceoperatør skal have mulighed for at etablere stationer, indkøbe ambulancer og ansætte mandskab, vil der skulle gå 18 måneder mellem kontraktunderskrivelsen og driftsstart. Forberedelsen og gennemførelsen af selve udbuddet tager endvidere mindst 12 måneder.

Dermed skal forberedelserne til et nyt udbud iværksættes i august 2019, og det er baggrunden for, at regionspolitikerne efter sommerferien skal drøfte en konkurrence- og udbudsstrategi. Her skal der blandt andet tages stilling til antal delområder og anvendelse af kontrolbud, ligesom der skal tages stilling til yderligere tiltag for at sikre konkurrencen, f.eks. muligheden for at regionen selv kan drive selve stationerne eller kan hjemtage ambulancekørslen i et eller flere delområder.

Stor undersøgelse af borgernes tilfredshed med det præhospitale beredskab

ons, 01/05/2019 - 06:30

Hvor tilfredse er borgerne med deres oplevelser, når de har haft brug for det præhospitale beredskab? Det skal en stor brugertilfredshedsundersøgelse vise. Undersøgelsen bliver landsdækkende, og i hver region skal der udsendes omkring 3.500 spørgeskemaer, som omfatter borgernes oplevelser i forbindelse med både 112-opkald, behandling i ambulancen og kørslen til hospitalet.

Det er de fem regioner, der har igangsat arbejdet med en national brugertilfredshedsundersøgelse på det præhospitale område. Et forsknings- og konsulenthus under Region Midtjylland er valgt til at gennemføre undersøgelsen.

En tværregional arbejdsgruppe har udarbejdet et koncept for undersøgelsen, der indeholder anbefalinger for undersøgelsens rammer, undersøgelsesdesign, omfang, datahåndtering, temaer samt forslag til spørgeskema.

Mulighed for sammenligning mellem regionerne

Formålet med undersøgelsen er at indsamle og analysere borgernes oplevelser af den præhospitale indsats i forbindelse med 112-opkald, behandling og eventuel transport til et hospital.

Resultaterne fra undersøgelsen vil blive sammenlignet på tværs af regionerne med henblik på benchmarking og forbedringstiltag. Undersøgelsens resultater sammenfattes i en national rapport med analyser og fordelinger på alle spørgsmål samt test for regionale forskelle. Herudover vil der blive udarbejdet en regional rapport til hver region med egne tal, hvor det bl.a. vil være muligt at få relevante svar opdelt for regionernes forskellige ambulanceoperatører.

Metodisk foretages undersøgelsen som en spørgeskemaundersøgelse med fælles dataindsamling, analyse og afrapportering med henblik på at sikre, at undersøgelsens resultater kan sammenlignes på tværs af regionerne.

Spørgeskemaet består af en række strukturerede spørgsmål omkring temaerne ”112-opkaldet”, ”Ambulancepersonalets indsats”, ”Ambulancen” og ”Overlevering/modtagelse på hospitalet”. Ved enkelte spørgsmål har borgeren mulighed for at uddybe svaret i et kommentarfelt.

Omfatter alle typer ambulancekørsler

Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen er alle borgere, der har kørt i ambulance med hastegrad A, B eller C, uanset rekvirent, i en nærmere afgrænset periode. Data til udtræk af de borgere, som skal indgå i undersøgelsen, hentes fra den præhospitale patientjournal og AMK-vagtcentralernes disponeringssystem.

Udgiften til undersøgelsen vil udgøre ca. 605.000 kr., hvilketog omfatter udvikling og test af spørgeskema, udsendelse af 3.500 spørgeskemaer pr. region i e-boks/papirpost, dataindsamling, analyse og afrapportering.

Undersøgelsens resultater forventes at foreligge i efteråret 2019.

Beredskabskommission fastholder besparelser på brandfolkenes løn

mån, 29/04/2019 - 11:30

Der skal findes besparelser på 0,5 mio. kr. på lønningerne til Vestsjællands Brandvæsens brandfolk. Det har en enig beredskabskommission besluttet, men den nærmere udmøntning af besparelserne skal brandvæsenets ledelse og tillidsrepræsentanterne forhandle om. Som noget nyt overvejes det endvidere at lægge brandvæsenets vagtcentral sammen med nabobrandvæsenets vagtcentral i Næstved.

Som led i en større plan for genopretning af Vestsjællands Brandvæsens pressede økonomi havde brandvæsenets ledelse foreslået, at der skulle spares 0,5 mio. kr. ved at reducere betalingen til deltidsbrandfolk, der møder frem, men ikke når med på udrykningen.

Da genopretningsplanen fredag blev behandlet af den fælleskommunale beredskabskommission, besluttede en enig kommission, at der som foreslået skal findes besparelser på 0,5 mio. kr., men brandvæsenets ledelse fik samtidig til opgave at indlede forhandlinger med tillidsrepræsentanterne om den nærmere udmøntning. Resultatet af de forhandlinger skal foreligge, inden beredskabskommissionen mødes næste gang, hvilket bliver den 21. juni 2019. Endvidere fik ledelsen til opgave at lave en sammenligning af lønomkostningerne efter den gældende overenskomst og den gældende lokalaftale.

Beredskabskommissionen godkendte også en række andre spareforslag, blandt andet besparelser på uddannelse, nedlæggelse af tre stillinger, prisstigning på ABA-tilslutningsgebyret og sænkning af rengøringsstandarden. Som noget nyt besluttede kommissionen desuden, at der skal indledes en drøftelse med Midt- og Sydsjællands Brand & Redning om effektiviseringsmuligheder, herunder ved en sammenlægning af vagtcentralerne i Kalundborg og Næstved.

Brandvæsenets budget for 2020-2023 skal også behandles på beredskabskommissionens møde den 21. juni 2019. Trods besparelserne er det forventningen, at der vil blive truffet beslutning om, at ejerkommunerne i de kommende år skal betale mere til det fælleskommunale brandvæsen.

Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab styrker samarbejdet

fre, 26/04/2019 - 16:28

Fremover vil Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab arbejde tættere sammen om uddannelse og øvelser. Blandt andet vil de to organisationer udvikle og gennemføre fælles kursusaktiviteter indenfor specialiserede områder, ligesom de vil samarbejde om at udvikle faciliteterne ved Beredskabsstyrelsens uddannelses- og øvelsesområde i Hedehusene.

En ny samarbejdsaftale mellem Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab, som netop er blevet indgået, etablerer rammerne for styrkelsen af det fremtidige samarbejde.

Aftalen skal blandt andet være med til at styrke:

  • Samarbejdet inden for uddannelses- og øvelsesområdet generelt.
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere.
  • Udvikling og gennemførelse af fælles kursusaktiviteter indenfor specialiserede områder.
  • Udvikling af faciliteter ved Beredskabsstyrelsens uddannelses- og øvelsesområde.

De nye aktiviteter vil i høj grad finde sted hos Beredskabsstyrelsen Hovedstaden i Hedehusene, men samarbejdet kan også omfatte andre lokationer.

”Vi har et godt samarbejde med landets kommunale redningsberedskaber. Det giver kun mening, at vi løfter hinanden, hvor vi kan, og det kan samarbejdsaftalen med Hovedstadens Beredskab være med til at understøtte”, siger Henning Thiesen, der er direktør for Beredskabsstyrelsen.

”Vi har gennem nogle år haft glæde af øvelsesfaciliteterne hos Beredskabsstyrelsen Hovedstaden. Nu skal vi prøve at udvikle og styrke samarbejdet, så det vi i endnu højere grad kan trække på hinandens kompetencer”, siger Jakob Vedsted Andersen, som er direktør i for Hovedstadens Beredskab.

Samarbejdsaftalen blev underskrevet af de to direktører ved et arrangement hos Beredskabsstyrelsen Hovedstaden i Hedehusene, hvor der samtidig var mulighed for at besigtige en øvelse i brandforløb, som mandskab fra Hovedstadens Beredskab gennemførte.

Alt gik galt da Rigspolitiet skulle aktivere varslingssirener

tors, 25/04/2019 - 13:00

Da Rigspolitiet den 15. marts 2019 skulle aktivere én enkelt varslingssirene i Viborg på grund af en brand i en industribygning, så førte en menneskelig fejl til, at samtlige sirener i Midt- og Vestjyllands politikreds blev aktiveret. I alt 586.000 borgere skulle dermed ”gå inden døre og søge information hos DR eller TV 2”. Men der gik næsten en time, inden Rigspolitiet fik sendt en beredskabsmeddelelse til DR eller TV 2.

Om aftenen den 15. marts 2019 udbrød der brand i en større industribygning i Viborg. Det skete kun en uge efter, at ansvaret for at aktivere landets varslingssirener var blevet flyttet til Rigspolitiets Nationale Situations- og Operationscenter (NSIOC) i Ejby ved København.

Derfor var det også NSIOC, som Midt- og Vestjyllands Politi kontaktede, da de på grund af branden ønskede at få aktiveret én konkret varslingssirene i området. Henvendelsen skete kl. 22.00, og politikredsen oplyste samtidig, at der blev udarbejdet en beredskabsmeddelelse. NSIOC modtog kl. 22.19 en skriftlig anmodning om sirenevarsling og en beredskabsmeddelelse fra Midt- og Vestjyllands Politi.

”Ved en beklagelig menneskelig fejl i NSIOC blev samtlige sirener i Midt- og Vestjyllands politikreds aktiveret i stedet for den ene sirene, som anmodningen gik på”, oplyser Rigspolitiet i en redegørelse for forløbet.

Sendte afvarsling – og ny varsling

Kl. 22.23 kontaktede Midt- og Vestjyllands Politi på ny NSIOC og oplyste, at samtlige sirener i politikredsen var blevet aktiveret. Dermed var omkring 586.000 borgere blevet omfattet af varslingen, og sirenerne gav anledning til stor bekymring hos borgerne. På et tidspunkt stod der således omkring 600 opkald i kø hos politiet.

Kl. 22.38 var samtlige sirener afvarslet, og der blev herefter på ny varslet med den ene sirene, som anmodningen oprindelig gik på.

Det var imidlertid ikke kun selve sirenevarslingen, som gik galt.

Myndighedernes generelle vejledning er, at når sirenerne lyder, så skal man ”gå inden døre og søge information hos DR eller TV 2”. Men Rigspolitiet havde ikke udsendt den beredskabsmeddelelse til medierne, som skal gøre det muligt for borgerne at få information om, hvorfor sirenerne er aktiveret – og hvordan de skal forholde sig. Beredskabsmeddelelsen blev først udsendt kl. 23.09, hvor det samtidig blev oplyst, at der var varslet i et større område end nødvendigt, hvorfor der var foretaget en afvarsling, og at der herefter var sket varsling på ny af det relevante område.

Havde travlt med afvarslingen

”Det er fast praksis, at der først varsles med sirenerne for hurtigst muligt at få folk i sikkerhed, og at videre information derefter med det samme sendes i form af en beredskabsmeddelelse til DR, TV2 og berørte TV2-regionalstationer. I forbindelse med det konkrete forløb den 15. marts 2019 blev Rigspolitiets personale (…) hurtigt opmærksomme på, at der ved en fejl var sket varsling i et større område end tilsigtet og begyndte derfor straks at afvarsle. Derfor gik der beklageligvis længere tid end normalt med at få fremsendt selve beredskabsmeddelelsen til medierne”, skriver Rigspolitiet i redegørelsen.

Ifølge Rigspolitiet burde lignende fejl ikke kunne ske igen:

”Der er efterfølgende fulgt op på procedurerne i Rigspolitiet med henblik på at minimere risikoen for, at en sådan fejl kan ske igen”.

Falck opsiger samarbejdet med Redning Danmark-station

ons, 24/04/2019 - 15:00

Redning Danmarks station i Holsted skal ikke længere udføre opgaver for Falck. Redningskorpset har opsagt samarbejdet efter det, der af Falck betegnes som forsøg på at miskreditere medarbejdere hos Falck. Ifølge BeredskabsInfos oplysninger er det stationens daglige leder, som på sociale medier har skrevet kommentarer om Falck.

Redning Danmark har siden 2018 været landsdækkende underleverandør til Falck, og organisationens stationer udfører blandt andet alle sværvognsopgaver for Falck.

Stationen i Holsted indgår imidlertid ikke længere i dette samarbejde. Ifølge BeredskabsInfos oplysninger meddelte Falck tidligere på måneden stationen, at samarbejdet var afsluttet. Baggrunden var angiveligt, at stationens daglige leder har skrevet en række kommentarer om Falck på de sociale medier.

Forsøg på at miskreditere medarbejdere

Falck bekræfter, at samarbejdet med stationen i Holsted er ophørt:

”Vi har opsagt en leverandør, da leverandøren offentligt har forsøgt at miskreditere medarbejdere hos Falck. Det er uacceptabelt og ikke foreneligt med et fortsat samarbejde. Vores kunder i det pågældende område vil ikke mærke nogen forskel, da vi har indgået aftale med en anden lokal leverandør”, fortæller Gunnar Thykjær, der er senior director i Falck Assistance Nordic.

Redning Danmark i Holsted er ejet af Peter Hyllested. Ifølge Redning Danmark har stationen fem fastansatte og fire afløsere.

FDM henter atter stort overskud på autohjælp – og lukker selskabet

mån, 22/04/2019 - 16:00

FDM fik også i 2018 et stort overskud i foreningens autohjælpsselskab, FDM Vejhjælp. Driften gav således et overskud på 12 mio. kr. mod små 9 mio. kr. året før. Nu er det dog slut for det selvstændige selskab, for ved årsskiftet blev alle aktiviteterne overdraget til moderforeningen FDM.

FDM Vejhjælp sælger autohjælpsabonnementer til FDM’s egne medlemmer, men herudover indgår FDM Vejhjælp også aftaler med bilimportører og bilforhandlere, der tilbyder såkaldte mobilitetsgarantier til deres kunder.

Autohjælpsassistancerne udføres ikke af FDM selv, men formidles videre til samarbejdspartneren SOS Dansk Autohjælp. Derfor har FDM også kun en enkelt medarbejder til at tage sig af autohjælpsaktiviteterne.

I 2018 steg FDM Vejhjælps bruttofortjeneste fra 8,7 mio. kr. til 13,3 mio. kr. Driften gav et overskud på 12,3 mio. kr. mod 8,7 mio. kr. året før. Ved udgangen af året havde FDM Vejhjælp en solid egenkapital på 34,5 mio. kr.

FDM Vejhjælps aktiviteter er imidlertid pr. 1. januar 2019 overdraget til moderforeningen, Forenede Danske Motorejere (FDM).

To sydvestjyske brandstationer får reduceret bemandingen

lör, 20/04/2019 - 14:30

Sydvestjysk Brandvæsen har nu udarbejdet den første risikobaseret dimensionering for det fælleskommunale brandvæsen, der dækker kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø. I det store og hele videreføres det operative beredskab uændret, men brandstationerne i Varde og Bramming får dog reduceret bemanding fra 1+7 til 1+5, som dermed vil gælde for alle brandvæsenets stationer.

Esbjerg, Varde og Fanø kommuner oprettede i 2015 Sydvestjysk Brandvæsen, og den nye plan for risikobaseret dimensionering skal gælde i perioden 2019-2021. Den er en sammenskrivning og revidering af de nuværende dimensioneringsplaner for hver af de tre kommuner.

På det operative område indebærer den nye dimensioneringsplan kun ganske få ændringer. Væsentligst er en ændring af bemanding på brandstationerne i Varde og Bramming, som begge går fra 1+7 til 1+5. Alle stationer i Sydvestjysk Brandvæsen vil dermed køre med en bemanding på 1+5 i førsteudrykning.

Ny materieludskiftningsplan

Samtidig indeholder dimensioneringsplanen også en formaliseret materieludskiftningsplan, der skal tilsikre, at det kørende materiel er beredskabsmæssig tidssvarende og i god stand. Desuden er det besluttet, at der skal etableres Cobra-slukningsberedskab på brandstationerne i Varde og Ribe, således der fremadrettet er Cobra-beredskab på stationerne i Esbjerg, Varde og Ribe. Desuden skal der etableres CAFS-slukningsberedskab på stationen i Esbjerg.

Dimensioneringsplanen skal nu behandles i de tre kommunalbestyrelser.

Sydvestjysk Brandvæsen har 10 brandstationer. Brandvæsenet driver selv stationerne i Ribe og Sønderho (på Fanø) samt deltidsberedskabet i Esbjerg, som bemander 2. og 3. udrykning. Falck driver stationerne i Esbjerg, Bramming, Varde, Nr. Nebel, Oksbøl, Agerbæk, Ølgod og Nordby.

Nu over 11.000 hjerteløbere i Region Midtjylland

tors, 18/04/2019 - 20:00

Region Midtjylland og TrygFonden tog i oktober sidste år hul på et samarbejde om hjerteløbere, og allerede nu er der mere end 11.000 registrerede hjerteløbere i Midtjylland. Hjerteløberne rykker ud, når de ved et formodet hjertestop bliver tilkaldt via TrygFondens hjerteløber-app. Det er foreløbigt sket 301 gange i Midtjylland.

Anders Kühnau (S), der er formand for regionsrådet i Region Midtjylland, er glad for, at så mange vil hjælpe ved hjertestop:

”Hjerteløberordningen gør det til en folkesag at træde til og yde livreddende førstehjælp, når en person i nærheden får hjertestop. Det er blevet let at melde sig som frivillig hjerteløber og ny teknologi gør det muligt for vores vagtcentral at aktivere de hjerteløbere, som er tættest på en person, der får hjertestop. Derfor når hjerteløberne i mange tilfælde frem før vores ellers hurtige ambulancer”, siger Anders Kühnau, der opfordrer alle til at overveje at blive hjerteløber.

Hjerteløberne er et frivilligt supplement til ambulancen, som altid sendes med blå blink ved hjertestop. AMK-vagtcentralerne kan, ud over at sende en ambulance, også vælge at aktivere hjerteløbere, der befinder sig inden for en radius af 1.800 meter fra personen med det formodede hjertestop.

Kompliceret udbud: Rigspolitiet vil købe nyt radiosystem til Grønland

tors, 18/04/2019 - 09:30

I dag anvender Grønlands Politi et analogt FM-radiosystem, hvor der kun er mulighed for lokal kommunikation indenfor den enkelte by eller bygd. Derfor skal der anskaffes et helt nyt system, der kan dække hele Grønland. Men det bliver et teknisk kompliceret udbud med en række særlige krav, og hvor det nye radiosystem kan baseres på enten et dedikeret system med egne frekvenser eller på det offentlige mobilnet.

Rigspolitiet planlægger at gennemføre et udbud af et nyt radiokommunikationssystem til Grønlands Politi i løbet af i år.

I dag anvender Grønlands Politi et analogt FM-radiosystem, hvor der kun er mulighed for lokal kommunikation indenfor den enkelte by eller bygd. Det er således ingen mulighed for at kommunikere fra politiets vagtcentral i Nuuk til de øvrige byer og bygder. På nuværende tidspunkt er der endvidere kun etableret dækning i de byer og bygder, som har faststationeret politi.

Grønlands Politi har derfor brug for et nyt radiobaseret kommunikationssystem, der understøtter push-to-talk (PTT) kommunikation, og som giver dækning i byer og bygder ned til ca. 200 indbyggere. Men kommunikationssystemet vil kunne baseres på enten et dedikeret system med egne frekvenser eller på offentlig mobiltelefoni og mobilt bredbånd-radionet. Det eksisterende mobilnet i Grønland er i 2017-2018 blevet opdateret til 4G med dækning i alle byer ned til mellem 100 og 200 indbyggere.

Skal dokumentere egenskaber ved lav temperatur

Udbuddet af den samlede kommunikationsløsning forventes at bestå af adgang til et radionet, en tjeneste med PTT- og gruppekalds-funktionalitet, radiodispatch, terminaler med tilbehør samt drift, support og vedligehold af den samlede løsning. Det vil forventeligt blive stillet et krav om, at terminaler, som skal anvendes af politiet til den nye radiokommunikationsløsning, kan operere i det grønlandske klima, og at leverandører skal fremlægge dokumentation for terminalers funktionelle egenskaber ved lav temperatur.

Derudover vil der forventeligt blive stillet krav om, at det skal være muligt at tilkøbe en mobil radiokommunikationsløsning. Den mobile løsning skal give mulighed for, at der kan etableres kommunikation lokalt, når og hvor behovet opstår. Det være sig i områder, som normalt er uden dækning, eller i områder, som midlertidigt er uden dækning. Det vil i udbuddet forventeligt være et krav, at den mobile løsning baseres på afprøvet teknologi og anvender enheder, der kan anses for at være ”hyldevarer”, og som giver mulighed for at tilslutte minimum 20 brugere. Der vil blive stillet krav om, at den mobile løsning anvender krypteret kommunikation i alle led.

I første omgang efterspørger Rigspolitiet markedets input til, hvilke mobile radiokommunikationsløsninger, der kan tilbydes, og hvilke muligheder der er for opnåelse af forbindelse til politiets vagtcentral i Nuuk. Derfor har Rigspolitiet opstillet en række spørgsmål, som man beder potentielle leverandører om at besvare:

Spørgsmål vedr. det mobile kommunikationssystem

“1.1 Findes der løsninger, der er egnet til at fungere som et mobilt kommunikationssystem? Leverandøren bedes beskrive sådanne løsninger.

1.2 Er løsningen/løsningerne baseret på hhv. smalbåndede teknologier eller anvendes der mobilt bredbånd?

1.3 Er løsningen/løsningerne så transportable, at de kan bæres af en person, eller kræves der løft med helikopter eller lignende?

1.4 Hvilken kapacitet har løsningen/løsningerne i form af maksimalt antal brugere, der kan anvende løsningen ude i selve indsatsområdet?

1.5 Kan løsningen/løsningerne forbindes til eksisterende telenet eller direkte til radiodispatchen på politiets vagtcentral i Nuuk? Leverandøren bedes beskrive, hvordan forbindelse etableres og hvilke teknologier, der anvendes.

1.6 Hvilken kapacitet vil der kunne opnås på forbindelsen tilbage til det faste telenet eller vagtcentralen?

1.7 Hvilke muligheder er der for strømforsyning af den mobile løsning?

1.8 Anvendes der en hybrid løsning med batteriforsyning og en anden energikilde? Leverandøren bedes endvidere oplyse den forventede driftstid på hhv. batterier og en evt. anden energikilde.

1.9 Hvilket prisniveau ligger de beskrevne mobile løsninger på?

Leverandøren bedes, hvis det er muligt, medsende datablade eller andre tekniske beskrivelser af den mobile løsning.”

Spørgsmål vedr. terminaler

“Idet Rigspolitiet allerede har kendskab til og erfaring med anvendelse af TETRA terminaler, herunder disses egenskaber, relaterer nedenstående spørgsmål sig alene til LTE terminaler eller andre relevante terminaler.

2.1 Hvor mange forskellige typer LTE terminaler eller andre relevante terminaler med dedikeret PTT knap – som kan operere i det grønlandske klima – kan leverandøren tilbyde?

2.2 Leverandøren bedes for de terminaler, der er oplyst i svar 2.1 oplyse minimums opbevarings- og driftstemperaturer, samt driftstid ved +20C og den laveste driftstemperatur. Kan leverandøren skaffe dokumentation for terminalernes funktionelle egenskaber ved lave temperaturer?

2.3 Hvordan kan verificerende klimatest af LTE terminaler eller andre relevante terminaler gennemføres tids- og omkostningseffektivt?

2.4 Kan samme terminaler anvendes både til den nye kommunikationsløsning og til den mobile løsning? Hvilke teknologier skal eventuelt understøttes for at dette er muligt?”

Udskyder beslutning om reduceret betaling til brandfolk

ons, 17/04/2019 - 21:30

Først på næste fredag skal politikerne i Vestsjællands Brandvæsens beredskabskommission tage stilling til en plan for genopretning af brandvæsenets økonomi. Beslutningen skulle ellers have været truffet i sidste uge, men beredskabskommissionen har besluttet at udskyde drøftelserne om det fremtidige budget til et ekstraordinært møde i næste uge.

Efter en årrække med underskud skal Vestsjællands Brandvæsen finde store besparelser på budgettet, og derfor har brandvæsenet udarbejdet en genopretningsplan for den samlede økonomi.

Planen indeholder forslag til besparelser på op til 2,9 mio. kr. om året, og blandt forslagene er, at deltidsbrandfolkene fremover ikke skal have udbetalt løn for tre timer, når de møder ind til en alarm, men ikke kommer med på udrykningen. Den betaling skal i stedet reduceres til en enkelt time.

Oprindeligt skulle planen have været behandlet på et møde i den fælleskommunale beredskabskommission i fredags. Men beredskabskommissionen besluttede, at der i stedet skal afholdes et ekstraordinært møde den 26. april 2019, hvor beredskabskommissionen mødes allerede kl. 07.30. Her skal der så tages stilling til både brandvæsenets budget for 2020 og genopretningsplanen.

Tillidsfolk havde ikke acceptere reduktion

Forud for sidste uges møde i beredskabskommissionen måtte beredskabsdirektør Helle Søeberg trække en del af beredskabskommissionens mødemateriale tilbage. I et bilag fra brandvæsenets operative afdeling var det således om reduktionen i betalingen til brandfolkene anført, at ”der er givet en forhåndstilkendegivelse fra de tillidsfolk der har været med i arbejdsgruppen på ledelsens forslag, som omhandler en nedgang i timetallet ved mødt ej kørt fra 3-1 time”.

Kort tid efter måtte beredskabsdirektøren imidlertid melde ud, at ”tillidsfolkene har ikke givet en forhåndstilkendegivelse omkring nedgang i timetallet ved møde ej kørt”, hvorefter sætningen om forhåndstilkendegivelse blev slettet fra bilaget.

20-årig tiltalt for at filme døde passagerer efter Storebæltsulykken

tis, 16/04/2019 - 16:30

En 20-årig mand skal i næste måned i retten, efter at Fyns Politi har besluttet at tiltale ham for at have taget billeder af døde passagerer efter togulykken på Storebæltsbroen. Den 20-årige var selv passager i toget, men ifølge politiet optog han efter ulykken billeder og video, der blandt andet viste ”legemsdele eller andet biologisk materiale fra fem afdøde personer”.

Den 20-årige mand, der bor i Høje Taastrup, er tiltalt for overtrædelse af § 264 d i straffeloven. Den handler om at have videregivet billeder af private forhold – i dette tilfælde afdøde personer om bord på det forulykkede tog.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Af anklageskriftet fremgår det, at den unge mand, som selv var med i toget, umiddelbart efter ulykken optog billeder og video, der blandt andet viste legemsdele eller andet biologisk materiale fra fem afdøde personer. Billederne og videoen videresendte han til flere forskellige medier, og i anklageskriftet nævnes DR P4, TV2 Øst og Politiken, samt til to navngivne personer, angiveligt bekendte til den 20-årige mand.

De pågældende medier, som modtog billederne og videoen af de afdøde passagerer, har siden selv fjernet dem og er ikke tiltalt i sagen.

Umiddelbart efter ulykken gav den 20-årige mand et interview til Politiken, hvor han forklarede, hvordan han havde været med til at hjælpe og redde tilskadekomne, som sad i vognen foran ham, da ulykken skete.

Ny metode til at opdage blodpropper i ambulancen skal gøres landsdækkende

tis, 16/04/2019 - 11:00

En ny metode, som kan opdage mindre blodpropper i ambulancen, tegner til at blive en succes. Erfaringerne fra Region Midtjylland, hvor den har været afprøvet, viser således, at 45 pct. af de mindre blodpropper bliver opdaget allerede i ambulancen. Derfor vil regionerne og Hjerteforeningen nu udbrede metoden til hele landet.

Når omkring 9.000 danskere hvert år bliver ramt af en blodprop i hjertet, tæller hvert minut. Indtil nu har man kunne spotte store blodpropper allerede i ambulancen, mens mange små blodpropper desværre først opdages på hospitalet.

Mindre blodpropper opdages i dag ikke af den almindelige hjerteundersøgelse, som måler hjertets elektriske impulser. Med den nye metode kan man med en blodprøve måle et bestemt hjerteenzym i patientens blod. Er enzymet til stede, mangler hjertet ilt, og så er det ofte på grund af en mindre blodprop i hjertet.

Undgår unødig transport

En mindre blodprop starter ofte med brystsmerter eller pludselig åndenød, men kan ende med hjertesvigt eller hjerterytmeforstyrrelser, hvis behandlingen ikke starter i tide. Derfor kan den nye metode også være med til at redde liv, vurderer Anne Kaltoft, der er direktør i Hjerteforeningen.

”Det vil betyde, at patienten kan undgå unødig transport og hurtigere få den rigtige behandling. Det er klart, at det kan være af afgørende betydning. Jo længere tid der går, inden man opdager blodproppen og igangsætter behandlingen, desto større dele af hjertemusklen dør. Derfor er det så vigtigt, at blodpropper opdages hurtigt, og den rette behandling sættes i gang med det samme”, siger Anne Kaltoft, og fortsætter:

”Hjerteforeningen har støttet det oprindelige forskningsprojekt med 3,1 mio. kr., og jeg er rigtig glad for at se, at regionerne sørger for, at forskning kan blive til konkrete tiltag til gavn for patienterne på denne måde”.

I dag bliver metoden testet i ambulancerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Metoden vil blive udbredt til hele landet, så snart forskningen bag projektet er afsluttet, og det er helt klart, hvordan metoden påvirker behandlingen og patientforløbet.

Sidor