Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 18 timmar 20 minuter sedan

Østjyllands Brandvæsen klar med stor spareplan

sön, 17/02/2019 - 14:00

En ny spareplan skal sikre, at Østjyllands Brandvæsen kan reducere omkostningerne med 5 mio. kr. om året. Det skal blandt andet ske ved at investere færre penge i nyt materiel, ved at sælge de særlige specialtendere i havneberedskabet i Aarhus samt ved at undlade at besætte ledige stillinger. Men da sparekravet er på 8,5 mio. kr., mangler der stadig 3,5 mio. kr. i budgettet, og det kan føre til, at serviceniveauet må reduceres.

Økonomien i Østjyllands Brandvæsen er udfordret på flere områder. Brandvæsenet mangler således at finde de sidste 2,2 mio. kr. af de besparelser, som er aftalt mellem kommunerne og staten, der mangler 1,8 mio. kr. til en styrkelse af IT, administration og vagtcentral, en ny station i Aarhus Nord vil koste 1 mio. kr. ekstra i drift om året, et nyt hovedsæde koster 0,7 mio. kr. i drift, og uforudsete udgifter til brandvæsenets generelle overhead til ledelse og administration samt stigende udgifter til Falck løber op i 2,9 mio. kr. Hertil kommer så en engangsudgift på 2,1 mio. kr. til beredskabsdirektør Lars Hviids fratrædelsesordning.

I år mangler brandvæsenet derfor 9,3 mio. kr. på driften, i 2020 mangler der 7,2 mio. kr. og fra 2021 mangler der 8,6 mio. kr. om året.

Har udarbejdet effektiviseringskatalog

Derfor har Østjyllands Brandvæsen nu udarbejdet et effektiviseringskatalog, som peger på besparelser for ca. 5 mio. kr. om året, der kan gennemføres uden at reducere serviceniveauet.

Kataloget indebærer blandt andet, at budgettet til køretøjsinvesteringer reduceres med 1,4 mio. kr. om året, at der spares 1,5 stillinger ved samling af aktiviteterne på et nyt hovedsæde, at der spares 1,2 mio. kr. og tre stillinger ved at undlades at besætte ledige stillinger i sekretariatet, den forebyggende afdeling og salgs- og serviceafdelingen, samt at der spares 0,3 mio. kr. på afløsning ved sygdom i den faste styrke. Endvidere vil beredskabet i oliehavnen i Aarhus blive ændret, således at de to nuværende specialtendere overflødiggøres og sælges, idet de erstattes af særlige tankvogne, som også kan indgå i det daglige beredskab. Det vil give en engangsindtægt på 1,5 mio. kr. i 2019.

Tilbage står imidlertid, at der stadig mangler 3,5 mio. kr. for at få økonomien til at gå i balance. Ifølge Østjyllands Brandvæsen kan de hentes ved at revidere den risikobaserede dimensionering, således at brandvæsenets serviceniveau reduceres. Men der er også en mere fundamental udfordring, idet befolkningstallet i Østjylland vokser. Det vil give øget træk på både det forebyggende og operative beredskab.

Politikere skal tage stilling til forskellige modeller

Østjyllands Brandvæsen lægger op til, at den udestående besparelse på 3,5 mio. kr. kan håndteres på tre forskellige måder: Enten igangsættes et arbejde med at revidere serviceniveauet og dermed dimensioneringen, eller der arbejdes med at finde yderligere besparelser, eller brandvæsenet tilføjes de 3,5 mio. kr. fra ejerkommunerne.

I forhold til udfordringen med det stigende befolkningstal peger brandvæsenet også på tre muligheder: Enten justeres budgettet ikke, hvilket gør, at der skal spares yderligere 8 pct. frem mod 2030 for at imødekomme det yderligere træk på beredskabet. Eller budgettet fremskrives automatisk i takt med befolkningstilvæksten, dog med fradrag af et effektiviseringskrav. Eller budgettet fremskrives automatisk i takt med befolkningstilvæksten, uden fradrag af effektiviseringskrav.

Beredskabskommissionen skal senere på måneden tage stilling til de økonomiske udfordringer.

Ny kontrakt: Falck skal drive 126 sygetransportvogne i London

fre, 15/02/2019 - 15:00

Falck har vundet en fem-årig kontrakt på sygetransport i London, og fordelt over fem områder i den britiske hovedstad skal der køres 330.000 patienter årligt for Imperial College Healthcare. Kontrakten træder i kraft den 1. juni 2019 og vil betyde en udvidelse med 126 nye sygetransportvogne, 237 reddere samt disponering og helpdesk.

Den nye kontrakt dækker Charing Cross Hospital, Queen Charlotte og Chelsea Hospital, Hammersmith Hospital, St Mary’s Hospital og Western Eye Hospital samt en stribe mindre områder.

Falck UK Ambulance har vundet kontrakten i et åbent, offentligt udbud i konkurrence med flere andre udbydere. Kontrakten kommer til at fordoble Falcks britiske ambulance-forretning.

“Vi er glade for, at vi er blevet tildelt denne prestigefyldte kontrakt med Imperial og ser frem til at arbejde i partnerskab for at levere en sikker og effektiv service fra dag et”, siger Mark Raisbeck, der er direktør for Falck UK Ambulance.

Politiets køretøjer ramt af bremsesvigt efter værkstedsfejl

fre, 15/02/2019 - 09:00

Politibiler i to politikredse har i store dele af 2018 kørt udrykningskørsel med fejl på bremserne til fare for politibetjente og andre trafikanter. Problemerne skyldes fejlservicering af bremserne på politiets nye værksted. Problemet er kort fortalt, at værkstedet har smurt kobberfedt på bolte, der ikke må smøres, og at man har genbrugt engangsbolte.

Tidligere har politiet kun benyttet autoriserede værksteder, men i starten af 2018 måtte landets politikredse sende kontrakterne i udbud efter en række meget offentlige problemsager om brud på udbudsreglerne. Og i løbet af april begyndte bremse­problemerne at melde sig i Nordsjællands og sidenhen Københavns Vestegns politikredse, som begge benytter AutoCenter København. Det skriver Ingeniøren.

Hos Københavns Vestegns Politi har man oplevet to konkrete tilfælde af bremsesvigt i trafikken og har derfor sendt alle biler, der har været serviceret af AutoCenter København i Hvidovre, til kontrol hos autoriserede værksteder.

”Gennemgangen på de autoriserede værksteder af ovennævnte biler viste et uacceptabelt antal fejl i forbindelse med AutoCenter Københavns servicering af bremser på tværs af bilmærker”, skriver Rigspolitiet ifølge Ingeniøren i et internt notat.

Samtlige biler er blevet fejlserviceret

Problemet er, at værkstedet har smurt kobberfedt på bolte, der ikke må smøres, og at man har genbrugt engangsbolte. Smøres boltene, kan de risikere at falde af, særligt når de bliver så varme, som det kan være tilfældet ved udrykningskørsel – og sker det, mister bilen bremseevnen på det pågældende hjul.

En større undersøgelse af et udsnit af bilerne hos Teknologisk Institut har vist, at samtlige biler er blevet fejlserviceret, og at flere ikke var i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Hos Nordsjællands Politi har en række kontroller på autoriserede værksteder afdækket samme type fejl. Men en mere gennemgående kontrol hos FDM har kun påvist mindre alvorlige fejl.

Nordsjællands Politi har derfor beholdt kontrakten med AutoCenter København i Gentofte. Hos Københavns Vestegns Politi har man derimod mistet tilliden til AutoCenter København i Hvidovre, afvist værkstedets tilbud om at bringe fejlene i orden og indstillet brugen af værkstedet. Parterne blev i december enige om at ophæve kontrakten, skriver Ingeniøren.

Tidligere beredskabschef: Falck og tillidsfolk saboterede brandudbud

tis, 12/02/2019 - 09:30

Det er ikke kun på ambulanceområdet, at der har været problemer med at sikre fair konkurrence. Når brandslukning har været i udbud, har Falcks lokale ledelse og tillidsfolk saboteret overgangen til konkurrenter, og samtidig har der været besynderlige kontakter mellem lokalpolitikere og Falcks ledelse. Det mener Vejles tidligere beredskabschef.

Vejle Kommunes tidligere beredskabschef, Ole Borch, beskriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten de erfaringer, som har gjort sig, da hans brandvæsen var i direkte konkurrence med Falck.

Baggrunden er, at Vejle Brandvæsen i 1997 overtog brandslukningen i nabokommunen Hedensted fra Falck, hvorefter brandvæsenet i 2008 fik kontrakt på brandslukning i hele den sammenlagte og nu meget større Hedensted Kommune. I begge tilfælde på baggrund af udbudsrunder, hvor Vejle Brandvæsen var billigere end Falck.

”På dette område har der også været en kultur hos Falck omkring brandslukningsopgaverne i kommunerne, hvor Falck har anset sig som de eneste, der ’kan levere varen’. Jeg har personligt 27 års erfaring som kommunal beredskabschef og har oplevet Falcks metoder – specielt på områder, hvor der har været udbud”, skriver Ole Borch.

Kommuner manglede vilje til konkurrence

Ifølge den tidligere beredskabschef har en del af problemet ikke været Falck, men derimod kommunernes manglende vilje til at overveje alternativer til Falck:

”I min tid som beredskabschef har jeg flere gange budt på opgaver i nabokommunerne, selvfølgelig efter godkendelse i min egen kommune, som loven giver mulighed for. Og næsten altid oplevet en situation, hvor de pågældende kommuner slet ikke helhjertet har ønsket konkurrence, men tværtimod har opfatte udbudssituationen som noget påtvunget. Jeg har sågar oplevet en kommune, hvor man efter en afsluttet udbudsforretning har meddelt, at så ’må man jo forhandle med Falck’. Heldigvis havde jeg juridisk bistand til at meddele den pågældende kommune, at i de i så fald ville overtræde alle gældende regler m.v. Det blev så os som kommunale naboberedskab, der overtog opgaven – og varetog den i 10 år, hvor den pågældende kommune i kontraktperioden sparede ca. 3 mio. kr. på opgaven, mens det kommunale naboberedskab også tjente penge, inden for de rammer, som Indenrigsministeriet havde fastlagt”.

Processen blev saboteret

”I den forbindelse skal jeg ikke undlade at nævne, at Falcks koncernchef i pressen udtalte, at det var meget betænkeligt og sikkert en situation, hvor min kommune ville ’betale’ for opgaven. Efter 10 år – og en kommunalreform – blev der så mulighed for at byde på opgaven i den nye store nabokommune, og det gjorde vi selvfølgelig – og vandt. Men bestemt ikke til Falcks tilfredshed. Selv om Falcks kontraktchef og jeg under processen var enige om, at ’det skulle gå ordentligt til’, blev hele processen stort set saboteret af Falcks lokale ledelse – og i øvrigt også af de tillidsfolk m.v, som lokalt gjorde stort set alt for at hindre en god og rimelig opstart”, fortæller Ole Borch – og fortsætter:

”Men vi tog kampen op og gjorde i løbet af ca. et år et stort arbejde for at få organisationen til at fungere – organisatorisk, men specielt ift. personalet, der på alle fire brandstationer er deltidsansatte. Det betyder, at denne opgave ikke er deres primære levebrød, og derfor kan de jo have holdninger, der aldrig ville være der ved en fuldtidsansættelse. Der kan de jo rimelig omkostningsfrit ’sjakre’ med aftaler m.v. Men vi kom i mål og havde opgaven i 10 år. Den nye nabokommune tjente penge, og vi tjente penge, så alle burde være lykkelige. Nu er Falck så tilbage som entreprenør, men kun fordi det nye naboberedskab ikke ønskede at byde – der er jo altid arbejde ved at være aktiv”.

Tæt parløb med fagforbund og politikere

Den tidligere beredskabschef slutter af med denne betragtning:

”Falck har gennem tiderne haft et meget tæt – og måske også besynderligt godt – forhold til SiD og efterfølgende 3F. Det er min klare opfattelse, at netop dette nære forhold også har bidraget til den besynderlige situation, der har været på ambulanceområdet. Ikke at et godt forhold til et fagforbund i sig selv er dårligt – nej, det kan være afgørende for en virksomheds virke. Men i dette tilfælde har der været tale om en sammenhæng, der ofte har været svær at forstå. Ledelsen i Falck og centrale dele af 3F har haft endda meget nære forbindelser. Her vil jeg også nævne de – meget besynderlige – kontakter mellem lokalpolitikere og Falcks ledelse, hvor meget blev ’aftalt’ uden for dagsorden. Monopoler er aldrig gode – hvad enten de er offentlige eller private”.

Flertal: Ambulance Syds opgaver skal ikke i udbud

mån, 11/02/2019 - 18:30

Den nuværende model i Region Syddanmark, hvor det regionsejede Ambulance Syd står for ambulancekørslen i Syd- og Sønderjylland og på Fyn, skal være permanent, og ambulancekørslen skal ikke i udbud. Det mener et flertal i det syddanske regionsråd, mens et mindretal vil vente med at tage stilling, indtil de nuværende kontrakter udløber i 2025.

Efter BIOS’ konkurs hjemtog Region Syddanmark ambulancekørslen i Syd- og Sønderjylland og på Fyn, og siden da er opgaven blevet varetaget af regionens egen ambulanceoperatør, Ambulance Syd. I Trekantområdet har det Falck-ejede Responce kontrakt på opgaven frem til 2025.

Et flertal i regionsrådet bestående af Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre slår nu fast, at Ambulance Syds opgaver ikke kommer i udbud. Efter Falcks ageren i BIOS-sagen ønsker man nemlig ikke, at ambulancekørslen atter overgår til et privat firma.

Slut med eksperimenter

”Det er en slags gambling, når vi sætter det i udbud. Det kunne vi se sidste gang. Det endte helt galt. Nu er der ro omkring ambulanceredderne, og det hele kører godt”, siger Dansk Folkepartis gruppeformand i regionsrådet, Thies Mathiasen, til DR.

Også SF’s gruppeformand, Villy Søvndal, mener, at regionen skal holde fast i sin egen ambulanceoperatør:

”Der er lavet nok eksperimenter her i Syddanmark med underlige udbud. Nu har vi lige præcist fundet en model, der giver en god kvalitet i ambulancedriften. Og så er der ingen grund til at kaste det ud i et nyt eksperiment, tværtimod”.

Venstre holder en dør på klem

Venstres gruppe i regionsrådet er uenige med flertallet og mener, det er for tidligt at beslutte, om ambulancedriften skal i udbud igen. Venstre vil derfor en holde en dør på klem for et udbud, fortæller regionsrådsformand fra Venstre, Stephanie Lose, til DR:

”Jeg er rigtig glad for Ambulance Syd og den opgaveløsning, de leverer. Hvordan det helt præcise set-up skal være, og hvor stor en rolle Ambulance Syd skal spille efter 2025, tager vi stilling til, når vi når dertil”.

Stevns arbejder med fire modeller for tiden efter Østsjællands Beredskab

sön, 10/02/2019 - 21:00

Når Østsjællands Beredskab bliver opløst, skal Stevns Kommune finde en ny måde at organisere beredskabet på. Det operative beredskab varetages af Falck, der også har overtaget brandstationen i Store Heddinge, men kommunen arbejder med fire forskellige modeller til løsning af ledelses- og myndighedsopgaverne.

Det ventes, at Østsjællands Beredskab senest bliver opløst i 2020, men ejerkommunerne arbejder på, at det kan ske hurtigere.

For Stevns Kommune vil det operative beredskab ikke blive berørt, da der netop et indgået en otte-årig kontrakt med Falck. Som led i kontrakten skal Falck fortsat drive brandstationen i Hårlev, mens den kommunale brandstation i Store Heddinge er overgået til Falck – som også stod for driften, indtil Stevns Kommune for nogle år siden hjemtog opgaven.

Mange opgaver skal fortsat løses

Imidlertid er der en række andre opgaver, som Østsjællands Beredskab i dag står for, og som Stevns Kommune som udgangspunkt selv overtager, når det fælleskommunale beredskab bliver opløst. Det drejer sig blandt andet om:

  • Beredskabschef (evt. fælles med andre kommuner)
  • Chefvagt – døgndækning
  • Indsatsledelse – døgndækning
  • Vagtcentral (varetages i dag af Hovedstadens Beredskab)
  • Brandsyn
  • Brandteknisk byggesagsbehandling
  • Fyrværkerilovgivning
  • Generel myndighedsbehandling af beredskabssager, f.eks. midlertidig overnatning
  • Betjening af beredskabskommissionen
  • Udarbejdelse af beredskabsplaner og risikobaseret dimensionering
  • Controlling af leverandør (Falck)
Fire modeller i spil

Stevns Kommune undersøger i øjeblikket fire modeller for et fremtidigt beredskab. I alle fire modeller bibeholdes den netop indgåede kontrakt med Falck, mens ledelse og administration organiseres således:

  1. Der etableres et nyt selvstændigt beredskab i Stevns Kommune
  2. Der indgås en aftale med Roskilde Kommune om, at en del af beredskabsopgaven løses af Roskilde Kommune
  3. Der indgås en aftale med Køge Kommune om, at en del af beredskabsopgaven løses af Køge Kommune
  4. Stevns Kommune søger om optagelse i det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand og Redning (Næstved, Faxe, Vordingborg og Ringsted Kommuner) eller indgår en aftale med selskabet om løsning af beredskabsopgaverne

Modellen med et selvstændigt beredskab i Stevns Kommune vurderes dog som problematisk, da det formentlig vil være svært at løfte de meget forskelligartede beredskabsopgaver med en meget lille administrativ stab. I den model skal Stevns Kommune således have egen beredskabsdirektør, chefvagt, indsatsledere og egen myndighedsafdeling. Samtidig skal der nedsættes en beredskabskommission og der skal afholdes kommissionsmøder.

Bliver formentlig dyrere

Den samlede betaling til beredskabet udgør i dag ca. 6,8 mio. kr. Heraf udgør Falck-kontrakten, som netop er indgået, cirka 3,7 mio. kr.

Vurderingen i Stevns Kommune er, at beredskabet uanset valg af model meget vel kan blive dyrere end kommunens aktuelle betaling til Østsjællands Beredskab. Det er dog endnu for tidligt at skønne, hvad de forskellige modeller vil koste.

Nye indsatsledervogne til Hovedstadens Beredskab

lör, 09/02/2019 - 19:00

Hovedstadens Beredskab har indsat to nye indsatsledervogne, der skal anvendes af indsatslederne med base på Hovedbrandstationen og Gearhallen i Valby. Begge køretøjer er opbygget på Volvo XC60 T8 R-design chassiser. Det er hybridbiler med både el- og benzinmotor. De har 4-hjulstræk og kan have samtidig drift af både el- og benzinmotoren.

Køretøjerne er valgt og opbygget med særlig vægt på hensyn til bæredygtighed, arbejdsmiljø og driftssikkerhed. Der er blandet andet 360 graders kamera, der giver det rette udsyn ved bakning. Udrykningssignalerne er en særlig lysbro, der både giver bedre synlighed og kan fungere som traffic-advisor, ligesom der både er elektrisk horn med flere højttalere og kompressorhorn.

I førerkabinen er monteret:

  • Streamingkamera, der sender levende billeder til vagtcentralen/indre ledelse.
  • SINE-terminaler i vogninstallation.
  • iPad med opslagsværker.
  • Printer til kortmateriale mv.
  • WiFi, så køretøjet kan fungere som hot-spot.

Øvrige værktøjer:

  • Termisk kamera FLIR E8.
  • Måler til radioaktivitet.
  • Kikkert med laserafstandsmåler.
  • Vindmåler.
  • Ekstra SINE-terminaler.

Ved bagklappen er der mulighed for at etablere KST med:

  • Whiteboardtavle med faste felter.
  • Streaming og lyd til vagtcentralen/indre ledelse.
  • Opkald på SINE til vagtcentralen.

De to køretøjer får vognnumrene P204 og P205, og de placeres på henholdsvis Hovedbrandstationen som indsatsleder Øst-2 og Gearhallen som indsatsleder Vest.

”El-drevne køretøjer giver en åbenlys miljømæssig fordel. De køretøjer, som vi lige nu er i gang med at sætte i drift, er hybridkøretøjer med både el- og benzinmotor. Det er selvfølgelig interessant for os at følge med i, hvad fremtiden bringer, og særligt i forhold til udviklingen og mulighederne for at reducere miljøpåvirkninger og sikre et bedre arbejdsmiljø”, fortæller Tim OIe Simonsen, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab.

Foto: Hovedstadens Beredskab

Brandstationen i Hundested rykker nu ud med nødbehandlere

fre, 08/02/2019 - 17:00

En ny aftale mellem Halsnæs Kommune, Region Hovedstaden og Frederiksborg Brand og Redning sikrer, at nødbehandlere fra Hundested nu kan rykke ud i tilfælde af hjertestop. Dermed kan borgerne i Hundested få livreddende førstehjælp hurtigere end hidtil – og hjertestoppatienter er ikke længere afhængig af, at en ambulance når frem, inden behandlingen kan påbegyndes.

Nødbehandlerne vil blive sendt ud i de tilfælde, hvor Region Hovedstadens AMK-vagtcentral vurderer, at de kan nå hurtigere frem til borgeren end ambulancen.

“Akutte tilfælde er netop der, hvor sekunder og minutter er afgørende for borgerens ve og vel. For en kommune med vores beliggenhed er det derfor vigtigt, at vi har fået lavet en aftale. Den sikrer ikke bare, at borgerne får hurtigere hjælp, men også, at nødbehandlernes kvalifikationer og ressourcer bliver brugt der, hvor behovet er størst”, siger borgmester Steffen Jensen fra Halsnæs Kommune.

Også regionsrådets formand Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over aftalen:

“Det er godt, at vi kan samarbejde om at redde flere liv. De seneste 15 år er det lykkedes at tredoble overlevelsen efter hjertestop, men vi kan gøre det endnu bedre. Internationale erfaringer viser nemlig, at vi kan forbedre de gode overlevelsesresultater ved at samarbejde med andre professionelle”.

Kunne kun rykke ud ved tilskadekomst

Med den hidtidige ordning har det kun været muligt for beredskabet i Frederiksborg Brand og Redning at blive kaldt ud i tilfælde af tilskadekomst som for eksempel et trafikuheld. Med den nye ordning kan Region Hovedstadens AMK-vagtcentral også at gøre brug af nødbehandlerne i Hundested, når der opstår hjertestop.

Nødbehandlerne i Hundested er brandfolk, der har gennemgået en nødbehandleruddannelse og kører med bl.a. hjertestartere som en fast del af deres udstyr.

10.000 midtjyder har nu meldt sig som hjerteløbere

ons, 06/02/2019 - 19:00

For tre måneder siden begyndte Region Midtjylland at sende frivillige hjerteløbere afsted til hjertestop uden for hospitalet. Status på den nye ordning er, at mere end 10.000 midtjyder allerede har meldt sig som hjerteløbere, og hjerteløbere er blevet sendt afsted til knap 200 hjertestop. Det overstiger alle regionens forventninger.

Når det gælder hjertestop, er en hurtig indsats afgørende. For hvert minut, der går, falder chancen for at overleve.

I Region Midtjylland får omkring 1200 personer hvert år hjertestop i det offentlige rum eller f.eks. hjemme i egen bolig, og de vil få den hurtigste hjælp, hvis forbipasserende eller andre tæt på, er klar til at hjælpe med livreddende førstehjælp. Derfor besluttede de midtjyske regionspolitikere i foråret 2018 at rulle hjerteløberkonceptet ud i hele regionen i samarbejde med TrygFonden.

Startskuddet gik midt i oktober 2018, hvor AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland begyndte at alarmere hjerteløbere. Og allerede nu har mere end 10.000 downloadet app’en TrygFonden Hjerteløber og meldt sig klar til at hjælpe. Der har været sendt hjerteløbere til knap 200 hjertestop.

Overstiger alle forvetninger

Formanden for regionsrådet, Anders Kühnau, er glad for, at midtjyderne har taget så godt imod hjerteløberkonceptet:

”Det er fantastisk, at så mange midtjyder allerede har meldt sig som frivillige hjerteløbere. Det overstiger alle vores forventninger, og det viser, at vi har mange borgere, der er engagerede og har lyst til at gøre en forskel. Hjerteløberne kan være med til at redde liv og førlighed, og jeg vil gerne takke hver og en for deres indsats”, siger Anders Kühnau og fortsætter:

”Med hjerteløberne bygger vi videre på vores gode erfaringer med frivillige 112-førstehjælpere, der har hjulpet ved hjertestop i nogle af regionens lokalsamfund. Nu kan mange flere frivillige løbe for andres hjerter på tværs af hele regionen. Og det er jeg meget glad for”.

Hjerteløbere, som befinder sig tæt på en person med hjertestop, alarmeres direkte af AMK-vagtcentralen. Nogle bliver sendt af sted for at hente en hjertestarter, andre sendes til personen med hjertestop for at starte livreddende førstehjælp.

Ambulancer, akutlægebiler og anden professionel hjælp sendes fortsat til patienten, men hjælpen fra hjerteløberne kan i nogle tilfælde nå frem først, netop fordi de befinder sig helt tæt på. Forskning fra Region Hovedstaden, som har haft hjerteløbere i mere end ét år, viser, at hjerteløbere i op mod 40 procent af tilfældene er nået frem før ambulancen.

Flere vil overleve

Bo Nees Iversen, som er overlæge i Region Midtjyllands Præhospital og leder af de midtjyske akutlægebiler og akutbiler, forventer at flere i fremtiden vil overleve hjertestop:

”Tiden er en særlig kritisk faktor ved hjertestop. Vi ved, at hvis man ikke får hjælp meget hurtigt, overlever kun én ud af 30. Men hvis der kommer hjerteløbere, som meget hurtigt kan give hjerte-lunge-redning, overlever mere end hver tiende. Hvis der også hurtigt afgives stød med en hjertestarter, kan mere end hver anden overleve. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel”, forklarer Bo Nees Iversen.

Han er glad for, at så mange midtjyder har meldt sig som hjerteløbere, men understreger, at der er brug for endnu flere:

”Netop fordi tiden er så afgørende, er der brug for masser af hjerteløbere fordelt ud over hele regionen. Derfor opfordrer vi alle borgere, der har mod på det, til at downloade app’en TrygFonden Hjerteløber”.

Ordning vil gøre en forskel

TrygFonden har i mange år arbejdet på at få flere til at træde til ved hjertestop og glæder sig over, at hjerteløberne nu også er i gang i Region Midtjylland.

”Vi er imponerede over, hvor hurtigt midtjyderne har taget hjerteløbertanken til sig. Det kommer helt sikkert til at gøre en forskel. Rigtig mange danskere har fået undervisning i livreddende førstehjælp, og der er mange tilgængelige hjertestartere rundt om i landet. Med hjerteløberprojektet skubber vi lidt til den gode udvikling og får sat hjælpen mere i system med moderne teknologi”, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Hjerteløberne er via app’en koblet til AMK-vagtcentralens system, så den sundhedsfaglige medarbejder kan alarmere de 20 nærmeste med et enkelt tryk på en knap. Hjerteløberne kan også altid ringe op til de sundhedsfaglige medarbejdere på vagtcentralen og få hjælp til den konkrete situation, hvis der er behov for det.

15 nye autosprøjter og tankvogne til Frederiksborg Brand & Redning

ons, 06/02/2019 - 19:00

Frederiksborg Brand & Redning hjemtog fra årsskiftet både brandslukning og brandkøretøjer fra Falck. I den forbindelse modtog beredskabet i december 2018 hele 15 nye brandkøretøjer i form af ni autosprøjter og seks tankvogne. Vognene er opbygget på den nyeste generation af Scania-chassiser.

Autosprøjterne er opbygget med blandt andet integreret CAFS-anlæg, hydraulisk spil, elektriske BATfan-ventilatorer, termiske TIC3-kameraer fra Groupe Leader og elektrisk frigørelsesudstyr fra WEBER.

Køretøjerne er designet og opbygget hos Hauberg Technique og WISS.

Nødbehandlerbil i Nordborg skal i udbud

tis, 05/02/2019 - 19:00

I dag er det Danfoss, som driver den særlige nødbehandlerbil i Nordborg. Bilen er døgnbemandet med to nødbehandlere, og den har små 700 udrykninger om året. Den nuværende kontrakt mellem Region Syddanmark og Danfoss udløber imidlertid til august, og derfor vil nødbehandlerbilen i næste måned blive sendt i udbud.

Nordborgs nødbehandlerbil rykker ud til alle A-udkald på Nordals, men den kan også kaldes ud til resten af Als. Nødbehandlerbilen har i 2018 haft 672 udrykninger, og antallet af udrykninger har været stigende over årene.

Bilen er bemandet med to nødbehandlere. Sammenlignet med Region Syddanmarks akuthjælperordninger har nødbehandlerne et højeste uddannelsesniveau og bedre udstyr, men det er dog under ambulance- og akutbilsniveau. Akutbilerne i Region Syddanmark er bemandet med en paramediciner.

Sikrer lavere responstid

Nødbehandlerbilen indgår i responstidsopgørelserne for første sundhedsprofessionelle beredskab på stedet. Det er stærkt medvirkende til, at responstiden for første vogn på stedet i Nordborg kun er på 6,1 minutter, for den gennemsnitlige ventetid på en ambulance i området er helt oppe på 15,4 minutter.

Regionen betaler med den nuværende kontrakt Danfoss 2,1 mio. kr. årligt for driften af nødbehandlerbilen. Til sammenligning koster en akutbil 3,2 mio. kr. årligt. Den nuværende kontrakt udløber den 31. august 2019, og der er ikke mulighed for forlængelse af kontraktperioden. Derfor forventer regionen at kunne offentliggøre en udbudsbekendtgørelse medio marts 2019 med tilbudsfrist medio april 2019, så en ny kontrakt kan træde i kraft den 1. september 2019.

DMI: Beredskaberne fik sen besked om opjusterede vandstandsprognoser

tis, 05/02/2019 - 10:00

DMI’s varsling i forbindelse med stormen Alfrida i januar ramte under den faktiske vandstand i Syd- og Sønderjylland, og nogle steder kom opjusteringen af varslingerne for sent. Først relativt sent i forløbet fik DMI således opjusteret varslerne for Syd- og Sønderjylland og kommunikeret dette til de respektive beredskaber, viser en evaluering fra DMI.

Det er Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, der har bedt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt om at redegøre for, hvad der gik galt i kommunikationen mellem DMI og beredskaberne i Syd- og Sønderjylland i forbindelse med den storm, som forårsagede massive oversvømmelser den 3. januar 2019.

”DMI har foretaget en evaluering af varslingen af forhøjet vandstand den 2. januar i forlængelse af blæsevejret Alfrida. Evalueringen viser, at varslerne generelt var gode, men at første varsling ramte under den faktiske vandstand enkelte steder, herunder i Syd- og Sønderjylland. Varslingen blev løbende opjusteret, men for enkelte steder kom opjusteringen sent”, skriver Lars Chr. Lilleholt i et svar til udvalget.

Sen kommunikation til beredskaberne

”DMI har oplyst, at instituttet den 30. december 2018 udsendte femdøgnsudsigt for voldsomt vejr med forhøjet vandstand for bl.a. Sydlige Lillebælt som forløber for et varsel. Nytårsnat udsendte DMI varsel på 120-160 cm for Sydlige Lillebælt gældende for den 2. januar. Dette varsel blev opjusteret den 2. januar 2019 om morgenen til 140-165 cm, hvor der blev målt 166 cm i Åbenrå. DMI har oplyst, at der i varslingsforløbet har været løbende kommunikation med Trekantområdets Brandvæsen, Kolding Kommune samt Brand & Redning Sønderjylland, men at vandstandsprognoserne generelt ramte for lavt, og at man først relativt sent i forløbet fik opjusteret varslerne for Syd- og Sønderjylland og kommunikeret dette til de respektive beredskaber”, skriver ministeren.

”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte borgerne i tilfælde af kraftig blæst og forhøjet vandstand. Der må i farlige vejrsituationer ikke herske tvivl om, hvilken information man skal forholde sig til, og den information skal være så præcis som muligt. Jeg ved, at DMI vil bruge erfaringerne fra Alfrida i bestræbelserne på en mere klar og tydelig kommunikation”, slutter Lars Chr. Lilleholt.

Styrket koordination af sygetransport skal lette presset på ambulancerne

mån, 04/02/2019 - 19:00

Region Hovedstaden skal fremover stå for koordinationen af både ambulancekørsel, liggende sygetransport og siddende sygetransport. Regionen håber, at det på sigt kan reducere presset på ambulancerne, fordi regionen får bedre muligheder for at sende sygetransportvogne til patienter, der ikke har behov for en akutambulance.

Efter at Region Hovedstadens siddende sygetransport har været i udbud, har regionen valgt at dele opgaven op. Regionen har således hjemtaget koordineringen af de ca. 1.500 daglige sygetransporter, mens Falck og HB-Care står for at udføre kørslerne.

Fra 1. februar 2019 fik Region Hovedstadens Akutberedskab derfor ansvar for koordinering af alle patienttransporter i regionen. Det kan bl.a. give et større samspil mellem de forskellige slags patienttransport, og på længere sigt kan det være med til at lette presset på ambulancekørsler, der er steget støt de seneste år.

Vil bruge ressourcerne mere effektivt

”Regionen har et godt koordineret ambulanceberedskab, og nu styrker vi overblikket og samspillet mellem alle slags patienttransport, så de kan aflaste hinanden. Vi sikrer borgere den rette transport til deres behandling eller undersøgelse, så ressourcerne bruges mest effektivt”, fortæller Christoffer Buster Reinhardt, der er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

En øget koordinering gør, at Akutberedskabet på sigt f.eks. kan sende en siddende eller liggende transport til patienter, som ikke har behov for en akutambulance, men ikke selv kan komme til hospitalet. Og det vil komme borgere med de mest akutte behov for behandling og transport til gode.

Samtidig opretter regionen nye centrale bestillingskontorer til at stå for booking af kørsler. Erfaringer fra et centralt bestillingskontor i den sydlige del af regionen viser, at samling af bestillinger på sigt kan være med til at reducere de omkring 42.000 forgæves kørsler årligt.

”Nu kan vi på sigt få antallet af forgæves kørsler ned, og borgerne kan få en mere smidig og ensartet bestilling, når borgerne selv får mulighed for at ændre eller aflyse en kørsel, hvis f.eks. tidspunktet for en behandling eller undersøgelse ændres”, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Overtager opgaven i etaper

Akutberedskabet overtager koordineringen af den siddende sygetransport i etaper fra februar til april 2019. Det sker først i Københavns centrum og derefter i Herlev og Gentofte, Nordsjælland og Bornholm. Falck og HB-Care står for selve kørslen. I planområde Syd vil Movia som hidtil koordinere og disponere.

Ifølge Akutberedskabets direktør, Freddy Lippert, er koordineringen en kompleks opgave:

”Koordinering er en meget sammensat opgave, og derfor er vi glade for det tætte samarbejde med borgere, hospitaler og leverandører. Sammen vil vi have fokus på at minimere de uregelmæssigheder, der måtte komme i de næste måneder, hvor vi overtager disponeringen”, siger han og tilføjer, at overgangsperioden forventes at vare til sommeren 2019.

Falck opgiver anke i konkurrencesag

mån, 04/02/2019 - 09:00

Falck vil alligevel ikke anke Konkurrencerådets afgørelse i BIOS-sagen, ligesom Falck ikke vil indbringe sagen for domstolene. Det fortæller Falcks koncernchef, Jakob Riis. At anke sagen ville ifølge Jakob Riis kompromittere den etiske linje, som Falck ønsker at stå for, og fjerne fokus fra Falcks turnaround. “Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis, der samtidig bebuder nye besparelser på 500 mio. kr.

Udmeldingen fra Jakob Riis kommer samtidig med, at Falck kan offentliggøre sit regnskab for 2018.

I 2018 blev Falck tildelt nye kontrakter med en årlig værdi af mere end 800 mio. kr. Nye, væsentlige kontrakter omfatter ambulancekørsel i Alameda County i Californien og King’s College Hospital i London, yderligere ambulancetildelinger i Stockholm, sundhedsydelser til Volvo-koncernen i Sverige og vejassistanceydelser til det danske forsikringsselskab Topdanmark.

Regnskabet viser, at Falck har fået styrket økonomien væsentligt – og generelt er blevet bedre til at tjene penge. Selv om omsætningen stort set står stille – og endda falder lidt indenfor assistanceområdet – har Falck næsten fordoblet evnen til at skabe overskud, så Falcks driftsoverskud nu udgør 4,7 pct. af omsætningen, mod 2,4 pct. året før. Indenfor ambulance-området er overskuddets andel steget fra 1 pct. til 4,5 pct., og indenfor assistance-området er den steget fra 8,2 pct. til 13,8 pct.

Yderligere effektiviseringer på vej

Samlet fik Falck et driftsoverskud på 192 mio. kr. på ambulance-området og 415 mio. kr. på assistance-området. Det skyldes blandt andet, at der er gennemført mere end 2.000 effektiviseringstiltag. Men Falck melder nu ud, at effektiviseringsprogrammet fortsætter i 2019, og Falcks nye ambition er at reducere omkostningerne med yderligere 500 mio. kr. sammenlignet med 2018 og med fuld effekt i 2020.

“For at øge vores konkurrencefordel og forbedre vores indtjening har vi hævet vores ambition med yderligere 500 mio. kr. fra vores effektiviseringsprogram. Vi har med succes implementeret programmet på tværs af forretningsområder, og nu vil vi udbrede det til nye områder og derved udnytte de investeringer, vi har foretaget i forbedrede driftsmodeller i det forløbne år. Vi tror på, at et stærkt fokus på effektivitet går hånd i hånd med at forbedre vores services og med at være vores kunders foretrukne forretningspartner”, siger koncernchef Jakob Riis.

Går ikke videre med konkurrencesag

Falck fik i sidste uge en afgørelse for brud på konkurrenceloven. Dengang meldte Falck ud, at man ville anke afgørelsen til Konkurrenceankenævnet og domstolene. Men efter en uge i mediestormvejr har Falck skiftet mening:

”Falck levede i 2014-15 ikke op til omverdenens og vores egne forventninger til os selv. Det er helt uacceptabelt, hvad der blev sagt og gjort dengang. Vi har klare etiske retningslinjer for, hvordan vi agerer over for konkurrenter, og vi er godt på vej i vores oprydning og turnaround. Det ønsker vi ikke, at der sås tvivl om. At anke sagen ville kompromittere den etiske linje, vi står for. Forretningsmæssigt ville det fjerne fokus fra den turnaround, vi er godt på vej med. Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis.

Region vil selv drive ny akutlægebil i Ringkøbing

sön, 03/02/2019 - 19:00

De sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm bliver nedlagt den 31. august 2019, og samtidig etableres en ny akutlægebil med base på Sundhedshus Ringkøbing. Det foreslår embedsmændene i Region Midtjylland, der også vurderer, at regionen kan drive akutlægebilen til samme pris som Falck. Derfor foreslår de, at regionen selv får opgaven.

Politikerne i Region Midtjylland har tidligere besluttet, at de sygeplejerskebemandende akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm skal nedlægges. I forlængelse heraf skal en ambulance i Skive Kommune opgraderes til paramedicinerbemanding, og der skal etableres en akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Nu er regionens embedsmænd så klar med en plan for den nærmere udmøntning af politikernes beslutning.

Der er et opsigelsesvarsel på seks måneder på akutbilskontrakterne med Falck, og dermed kan overgangen fra akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm til akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune og opgradering af ambulance i Skive Kommune til paramedicinerbemanding ske pr. 1. september 2019.

Regional drift vil ikke være dyrere end Falck-løsning

Etablering af en akutlægebil omfatter anskaffelse af køretøj og ansættelse af lægeassistenter, lægebemanding samt valg af baseplacering og etablering af basefaciliteter. Etableringen kan enten ske med regional drift af køretøj og ansættelse af lægeassistenter eller via en aftale med Falck om dette. Regionen vurderer, at det er muligt at etablere regional drift inden for en økonomisk ramme, der ikke overstiger Falcks tilbud, og derfor lægger embedsmændene op til, at regionen selv får opgaven.

Bemandingen af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune med anæstesilæger kan ske til en udgift svarende til udgifterne for lægebemandingen af akutlægebilen i Holstebro, det vil sige omkring 5,4 mio. kr. årligt. Dette gælder uanset om akutlægebilen etableres i regionalt regi eller via en aftale med Falck.

Mest hensigtsmæssigt med placering i Ringkøbing

Der er endvidere foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved placering af akutlægebilen i henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen. Der er taget udgangspunkt i Ringkøbing og Skjern, som er de største byer i kommunen. De to byer er samtidig beliggende i de dele af kommunen, hvor der er lang køretid for akutlægebilerne i Holstebro og Herning.

Embedsmændene anbefaler, at akutlægebilen placeres i Ringkøbing, og at denne placering anvendes hele året. Placeringen i Ringkøbing vurderes således at give flest mulige borgere en lavere responstid for fremkomst af lægebemandet præhospital enhed. I vurderingen indgår også, at der i sommerperioden er et stort antal turister langs kystlinjen.

Placeringen i Ringkøbing giver samtidig de bedste betingelser for, at akutlægebilen kan indgå i det samlede beredskab. Her vil det især i forhold til akutlægebilerne i Herning og Holstebro være relevant at gøre brug af den nye akutlægebil, når bilerne i Herning og Holstebro er optaget af andre opgaver.

Der findes desuden egnede basefaciliteter i Ringkøbing i tilknytning til Sundhedshus Ringkøbing. Hvis der i stedet for Ringkøbing vælges en sydlig placering, skal egnede basefaciliteter afklares. Etableringsudgifterne kan beløbe sig til op mod 1-1,5 mio. kr. Aktuelt har den ene akutbil base ved Falcks station i Tarm. Hvis der ønskes en sydlig placering, vurderes en placering i Skjern dog at være mere hensigtsmæssig frem for Tarm, idet der er flere indbyggere i Skjern.

Ny indsatsledervogn til Beredskab Fyn

sön, 03/02/2019 - 10:00

Beredskab Fyn har i december 2018 indsat en ny VW Tiguan som indsatsledervogn i beredskabets indsatsområde Assens. Den nye indsatsledervogn afløser en vogn af samme type, der blev indsat i december 2017, men som nu er udgået på grund af vedvarende tekniske problemer.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Medarbejder hos kommunikationsfirma får ”kraftig advarsel” for samarbejde med Falck

lör, 02/02/2019 - 20:00

Kommunikationsfirmaet Advice arbejdede tæt sammen med Falck i forbindelse med BIOS-sagen. Ifølge Advice har firmaet på flere parametre ikke levet op til de værdier og standarder, som firmaet har. Derfor har en medarbejder nu fået ”en kraftig advarsel” for sin rolle i sagen, “der på mange parametre er uacceptabel og meget langt fra, hvad Advice ønsker at være kendt for”.

Advice oplyser, at firmaet i 2014-15 arbejdede for Falck.

”Vores arbejde indgår i Konkurrencerådets afgørelse om Falck, som blev offentliggjort fredag den 1. februar 2019. Advice er ikke part i sagen i juridisk forstand, og har derfor på intet tidspunkt i undersøgelsesforløbet været i kontakt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og er på intet tidspunkt blevet hørt i sagen. Vi har derfor heller ikke kunnet udtale os om sagen før nu, hvor vi har fået adgang til materialet. Vi mangler fortsat at sætte os grundigt ind i sagen, men vil gerne melde følgende ud”, oplyser direktør Espen Højlund.

”Vi er anonymiseret i styrelsens afgørelse. Vicedirektør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller begrunder anonymiseringen i Børsen 31. januar således: ’Sagen handler om, at Falck har overtrådt loven og fået et påbud. De tre kommunikationsbureauer har ikke overtrådt nogen lov og har ikke fået noget påbud. De har ikke engang haft adgang til partshøring’. Af den årsag kan vi ikke kommentere på Konkurrencerådets afgørelse. Som det fremgår af Falcks kommunikation, ønsker virksomheden selv at påtage sig det fulde ansvar for sagen. Det respekterer vi selvfølgelig”, siger Espen Højlund.

Har ikke levet op til værdier og standarder

”Men en ting er den juridiske side af sagen. Noget andet er den etiske. Ved en umiddelbar gennemlæsning af afgørelsen kan vi konstatere, at vi på flere parametre ikke lever op til de værdier og standarder, vi har, og de forventninger omverdenen har til os. Det gælder både i forhold til at sikre os, at dialogen med vores kunder altid er professionel og nøgtern. Og det gælder i forhold til at sikre os, at vi er helt tydelige omkring, hvem vi repræsenterer. Det beklager vi dybt”, siger Espen Højlund.

”Sagen, som for os er ganske usædvanlig, giver anledning til dyb selvransagelse og skærpelse af vores interne værdier og guidelines. Samarbejdet med Falck blev iværksat af to tidligere medarbejdere i efteråret 2014. Herudover blev en tredje medarbejder tilknyttet projektet fra starten af 2015. Sidstnævnte har ikke haft kontakt med andre end ansatte i Falck, og han har spillet en marginal rolle i projektet. Denne medarbejder er stadig ansat i Advice, og vi har valgt at give vedkommende en kraftig advarsel for sin rolle i sagen, der på mange parametre er uacceptabel og meget langt fra, hvad Advice ønsker at være kendt for. Og den ligger langt fra, hvad vi praktiserer og rådgiver vores kunder til”, slutter Espen Højlund.

Falck har meddelt, at sagen ankes og kan ende ved domstolene. Advice har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen.

Store mangler i kommunale plejeboligers brandsikkerhed

lör, 02/02/2019 - 19:00

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen indskærper over for kommuner, at brandkravene i landets plejeboliger skal overholdes. Det sker på baggrund af den tragiske brandulykke på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro sidste år, hvorefter en del kommuner har indberettet om mangelfulde brandsikkerhedsmæssige foranstaltninger i deres plejeboliger.

Transport-, bygnings- og boligministeren har siden den tragiske brandulykke på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro sidste år arbejdet for at skabe klarhed over brandsikkerheden i plejeboliger for at forebygge, at en lignende ulykke kommer til at ske igen.

Ministeren igangsatte derfor en undersøgelse af brandsikkerheden i landets plejeboliger. De foreløbige resultater af undersøgelsen viser, at af de kommuner, der har svaret, er det stort set alle, der har bygninger med plejeboliger, som ikke lever op til de brandkrav, der var gældende på det tidspunkt, hvor boligen blev opført eller renoveret. De resterende kommuner forventes at svare inden den forlængede frist, som er den 1. februar 2019.

Minister: Helt uacceptabelt

”Det er helt uacceptabelt, at der er kommuner her i landet, der uden andre foranstaltninger fraviger fra de krav, der er for brandsikkerhed i vores plejeboliger. Kommunerne skal stramme op og få styr på de bygninger, der ikke overholder kravene, så beboerne kan være trygge ved at bo i plejebolig. Derfor har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at skrive til disse kommuner og anmode om en redegørelse for, hvornår de vil tage initiativ til at sikre, at alle deres plejeboliger lever op til den krævede brandsikkerhedsmæssige standard”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Ministeren orienterede i denne uge bygningsordførerne om det brev, nogle kommuner har modtaget. I brevet understreger Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen også, at kommunen som bygningsmyndighed er forpligtet til at lovliggøre ulovlige forhold, når kommunen bliver opmærksom på dem. Samtidig er kommunerne bygningsejere, og det er en helt grundlæggende regel i byggeloven, at det er ejerens ansvar, at en bygning til enhver tid er lovlig.

Beredskabet foretager de brandsyn, som der stilles krav om i beredskabslovgivningen. I den forbindelse besigtiger beredskabet regelmæssigt landets plejeboliger. På baggrund af de foreløbige resultater af undersøgelsen tyder det på, at der kan være behov for at få strammet op på reglerne for brandsyn – herunder på opfølgningen af de gennemførte brandsyn. Det vil ministeriet nu undersøge.

De kommuner, der har angivet at have mangelfulde brandsikkerhedsmæssige forhold i deres plejeboliger, skal indsende deres redegørelse til Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen senest den 15. april 2019.

Fremtidens brandbil var på besøg hos Hovedstadens Beredskab

lör, 02/02/2019 - 10:00

På Vesterbro i København kunne man i denne uge få et syn ud over det sædvanlige. Foran Vesterbro brandstation på Enghavevej var opstillet en Concept Fire Truck (CFT), som er Rosenbauers bud på fremtidens autosprøjte. CFT’en er et hybridkøretøj, hvor såvel køretøj som pumpe kan drives af både elmotor og dieselmotor.

Herudover har CFT’en nogle interessante funktioner og features – blandt andet konstant 4-hjulstræk, lav læsse- og løftehøjde, kompakt design og dimensioner, lille venderadius samt integreret brug af data.

Hovedstadens Beredskab har haft prototypen til låns et par dage, og den var derfor med ved afholdelsen af den årlige nytårsparole, hvor de nyeste udrykningskøretøjer blev vist frem.

Har kig på hybridkøretøjer

”El-drevne køretøjer giver en åbenlys miljømæssig fordel, men betyder også, at der vil være et markant lavere støjniveau ved pumpedrift. De nye standardsprøjter, som vi lige nu er i gang med at sætte i drift, er ikke hybridkøretøjer, men vi har kig på hybridbiler til andre formål. Det er selvfølgelig interessant for os at følge med i, hvad fremtiden bringer, og særligt i forhold til udviklingen og mulighederne for at reducere miljøpåvirkninger og sikre et bedre arbejdsmiljø”, forklarer Tim OIe Simonsen, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab.

Ved fremvisningen var det også muligt at se Hovedstadens Beredskabs nye indsatslederbil, som netop er en hybridbil, foruden den helt nye type autosprøjte, den nyeste type ambulance og den selvkørende skum- og vandkanon ”LUF 60”.

Hovedstadens Beredskab opruster i disse år med ny teknologi og køretøjer. I løbet af 2019 sættes blandt andet 12 af de nye autosprøjter i drift, og bådberedskabet udvides med en ny type redningsbåd.

Foto: Hovedstadens Beredskab

Region indgår ny aftale med udrykningslæger

fre, 01/02/2019 - 19:00

I Region Midtjylland er der to praktiserende læger, der fungerer som udrykningslæger. Det er to læger på Samsø, og de tilkaldes ved alvorlige ulykker eller sygdom på øen. Nu vil Region Midtjylland indgå en ny aftale med lægernes organisation. Som led i aftalen får lægerne fremover en timebetaling på 32 kr. for at stå til rådighed samt 868 kr. pr. udrykning.

Udrykningslægeordningen er en særlig ordning, der er relevant i områder, hvor der er et særligt behov og en særlig struktur, som kræver alternative løsninger i forhold til at sikre præhospital lægehjælp. Det gør sig gældende på Samsø, hvor de praktiserende læger som udgangspunkt altid kan kontaktes, og hvor de geografiske forhold medfører, at en udrykningslæge ofte vil kunne nå frem før en præhospital akutlæge i akutlægehelikopteren.

Udrykningslægerne på Samsø arbejder i øjeblikket efter en aftale, der blev indgået mellem Århus Amt og lægernes organisation i 1999. Aftalen er imidlertid forældet, og derfor skal der indgås en ny aftale, der tager højde for de aktuelle krav og den aktuelle praksis, f.eks. i forhold til lovgivningskrav om journalføring.

Skal stille med udrykningsgodkendt bil

Som led i aftalen skal udrykningslægerne i forbindelse med tiltrædelse af aftalen gennemføre en uddannelse, således at de har et bestået PHTLS-kursus eller tilsvarende kursus, som kan godkendes af Region Midtjylland samt har deltaget i en uddannelsesdag i regi af Præhospitalet. Lægerne er forpligtede til at vedligeholde PHTLS-kurset og til at deltage i opfølgende efteruddannelse svarende til én arbejdsdag årligt.

Lægerne skal selv stille bil til rådighed for løsning af opgaverne. Den bil, som den enkelte læge anvender, skal synes én gang årligt efter retningslinjer fastsat af Færdselsstyrelsen. Regionen betaler de direkte omkostninger ved syn, mens udgifter til reparation og vedligeholdelse af bilen betales af lægen. Lægen skal sikre, at der til enhver tid er en gældende udrykningstilladelse til bilen.

Der ydes et honorar pr. tilkald på 868 kr. Der ydes endvidere en timebetaling pr. time, hvor lægen står til rådighed for udkald, på 31,79 kr.

Sidor