Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 19 minuter 23 sekunder sedan

Udbud af SINE kommer til at koste 36 mio. kr.

lör, 23/03/2019 - 11:32

Efter en revideret tidsplan bliver beredskabets radionetværk, SINE, sendt i udbud ultimo 2019, og udbudsprocessen forventes først afsluttet medio 2021. Selve udbuddet kommer til at koste 36 mio. kr., hvoraf omkring 20 mio. kr. skal bruges på ekspert- og konsulentbistand, mens 6 mio. kr. går til analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation.

SINE er et sikret og dedikeret radionet, der anvendes til al radiokommunikation internt i og imellem beredskaberne. SINE anvendes aktuelt af samtlige danske beredskaber, herunder politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten, i samtlige politikredse, regioner og kommuner og har ca. 45.000 brugere.

Baggrunden for beslutningen om at tilvejebringe et fælles kommunikationsnetværk til samtlige beredskaber var en anbefaling fra et tværministerielt radioudvalg, der blev nedsat blandt andet som reaktion på terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og fyrværkeriulykken i Seest i november 2004. Indtil da havde de danske beredskaber over 100 forskellige kommunikationssystemer, der overordnet ikke muliggjorde tværgående kommunikation.

SINE-nettet blev etableret efter et udbud gennemført i regi af den daværende Økonomistyrelse. Der blev ultimo juni 2007 efter dette udbud indgået kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation A/S. Ansvaret for statens kontrakt med leverandøren blev samtidig overdraget til Rigspolitiet, der i dag varetager arbejdet med SINE på vegne af det samlede danske beredskab. Den nuværende kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation, der

ejer og driver SINE, udløber i maj 2020 med mulighed for forlængelse af kontrakten med ét år til maj 2021.

Genudbud er nødvendigt

Det er Kammeradvokatens vurdering, at opgaven med at tilvejebringe og stå for driften af SINE skal genudbydes ved kontraktens udløb med henblik på at sikre beredskaberne fortsat adgang til et landsdækkende radiokommunikationsnet.

Genudbuddet af SINE omfatter, at staten udbyder én samlet ydelse, som indeholder både adgang til net, drift og vedligehold i en given periode, til en privat leverandør, som det også  er tilfældet i den nuværende kontakt. Det vil således fortsat være en privat leverandør, der ejer og driver netværket. Det kommende udbud vil tage udgangspunkt i de standardfunktionaliteter, der stilles som væsentlige krav til understøttelse af den kritiske talekommunikation i det nuværende beredskabsnet. Der vil i den forbindelse ikke blive stillet krav til teknologivalget. Dertil vil udbuddet blive udformet på en måde, der giver staten en mulighed for, men ikke en pligt til, køb af nettet ved udløbet af den kommende kontraktperiode.

Udbudsprocessen varetages af Rigspolitiet, der løbende og systematisk vil inddrag de relevante ministerier, sikkerhedsmyndigheder, beredskabsmyndigheder og eksterne konsulenter og rådgivere i udbuds- og indkøbsprocessen. Indgåelsen af en ny aftale vil ske med forbehold for de bevilgende myndigheders endelige godkendelse.

Vil analysere behov for datakommunikation

SINE anvendes i dag primært til beredskabernes talekommunikation, men beredskaberne oplever i stigende grad behov for at kommunikere med data, herunder deling af billeder og videoer fra hændelser.

Rigspolitiet forventer derfor parallelt med genudbuddet at igangsætte en analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation mellem beredskaberne for at understøtte beredskabernes behov bedst muligt.

Etablering og drift for 2 mia. kr.

Udgifterne til det kommende radiokommunikationsnet vil afhænge af resultatet af det kommende udbud. De samlede udgifter til etablering og drift af det nuværende SINE – inden for rammerne af den nuværende kontrakt – forventes at udgøre knap 2,0 mia. kr. i alt i perioden 2008-2021.

Udgifterne til at forberede og gennemføre udbuddet af SINE og datakommunikationsanalysen skønnes at blive på 36,0 mio. kr. i perioden 2019-2021, heraf 13,3 mio. i 2019. De eksterne udgifter omfatter bistand fra eksperter og specialister til udarbejdelsen af udbudsmaterialet, idet der er tale om et stort og komplekst udbudsprojekt. Heri indgår blandt andet udgifter til projekt- og udbudsledelse, kvalitetssikring og rådgivning fra bl.a. Kammeradvokaten. De interne udgifter vedrører ansættelsen af medarbejdere i forbindelse med projektet, herunder i forhold til sikkerhed, teknisk bistand og indkøb, hvilket reducerer behovet for ekstern bistand tilsvarende.

Udgifterne til udbuddet finansieres ved yderligere opkrævning hos de statslige brugere ved træk på politiets og Forsvarets eksisterende ramme, overskydende midler på reserven til politiskolen i det vestlige Danmark og uforbrugte midler på radioreserven.

Udbuddet forventes i henhold til den nuværende tidsplan annonceret ultimo 2019. Når udbudsprocessen er afsluttet, forventeligt medio 2021.

Politibetjent skal seks måneder i fængsel for falske forklaringer

fre, 22/03/2019 - 18:00

En politibetjent er i Østre Landsret blevet idømt fængsel i seks måneder for i tre tilfælde at have afgivet urigtige oplysninger i politirapporter samt for i tre tilfælde som vidne i retten at have forklaret i strid med sandheden for at få uskyldige dømt for strafbare forhold. Politibetjenten blev endvidere dømt for misbrug af sin stilling.

Politibetjenten var tiltalt for, at han i strid med sandheden i politiets rapportmateriale havde anført, at han havde set en person, der var spirituspåvirket, føre bil i Væggerløse samt for at have givet de urigtige oplysninger i retten. Endvidere havde han hævdet, at han havde set en person, der havde røget hash og ikke havde kørekort, føre bil i Sakskøbing samt at han ved visitation var i besiddelse af en tændingsnøgle til bilen. Også her gav han samme forklaring i retten.

Endelig var han tiltalt for, at han i en straffesag afgav urigtige oplysninger i en politirapport om at han havde set en person, der havde indtaget hash, føre bil i Sakskøbing. Ligeledes her gentog han de urigtige oplysninger i retten.

Fundamental krænkelse

Det var en politianklager, som fik mistanke om, at der var noget galt med politimandens forklaringer i de tre sager, fordi de øvrige vidners forklaringer – der var i modstrid med politibetjentens – virkede meget troværdige.

Betjenten blev sidste år idømt fire måneders fængsel ved retten i Nykøbing Falster, men Østre Landsret skærpede straffen til seks måneder. Ved strafudmålingen lagde landsretten i skærpende retning vægt på, at politibetjenten ved de begåede strafbare forhold fundamentalt havde krænket den tillid og troværdighed, der må gælde i forhold til politiet, og at det er af væsentlig betydning for retssystemet, at der hersker tillid til rigtigheden af de oplysninger, der fremgår af politirapporter, og som fremkommer, når polititjenestemænd afhøres som vidner i retten.

Hovedstadens Beredskab styrker terrorberedskabet

tors, 21/03/2019 - 15:00

Ved en terrorhændelse med mange tilskadekomne vil beredskabets fokus være på at redde flest mulige ved hjælp af nødbehandling af livstruende skader. Det er baggrunden for, at Hovedstadens Beredskab har investeret i nyt udstyr og uddannelse af mandskab. Af hensyn til mandskabets sikkerhed er brandvæsenets specialtjeneste endvidere blevet udrustet med særligt udstyr, herunder skudsikre veste og hjelme.

Specialtjenesten har desuden fået specialudstyr til både behandling og transport af patienter samt særlig taktisk træning, blandt andet sammen med politiet. Træningen sikrer, at brandfolkene kan arbejde på skadesteder, som endnu ikke er blevet helt sikret af politiet.

Det er dog ikke kun specialtjenesten, der er blevet bedre rustet til at kunne håndtere denne slags hændelser. Alle brandkøretøjer i Hovedstadens Beredskab er blevet udstyret med ekstra nødbehandlingsudstyr, der indeholder hjælpemidler og udstyr til blandt andet at stoppe større blødninger og sikre frie luftveje samt mobilt udstyr til at kunne transportere sårede. Alle brandfolk har derfor fået en særlig uddannelse i nødbehandling.

Samarbejder med politi og region Foto: Hovedstadens Beredskab

”Vi har udarbejdet en særlig arbejdsmetode, SIKS (Særlig Indsats i Kritiske Situationer), i fællesskab med Københavns Politi og Region Hovedstaden for at sikre, at vi hurtigst muligt kan iværksætte en indsats, som redder flest mulige menneskeliv. Metoden er den første af sin slags herhjemme”, forklarer Magnus Mattsson, der er brandinspektør og SIKS-ansvarlig i Hovedstadens Beredskab.

Under et terrorangreb vil den vigtigste opgave for brandmandskabet ofte være at komme frem og gå i gang med nødbehandling af de sårede hurtigst muligt.

”Det er afgørende, at vi ikke ender i en situation, som man har set ved terrorhændelser i udlandet. Her er det sket, at redningsmandskabet blev holdt tilbage, da skadestedet ikke var sikret, mens civile stod alene med at hjælpe de sårede. Det sigter vores træning mod, at vi undgår”, siger Magnus Mattsson.

Især specialtjeneste er derfor i et tæt samarbejde med politiet blevet trænet i at kunne arbejde med en offensiv tilgang, nogle gange under sikring af politiet. Dette understreger vigtigheden af et tæt samarbejde og træning sammen med politiet. Men også de almindelig brandfolk har fået særlige procedurer, herunder nødprocedurer, som på den ene side tager højde for sikkerheden for mandskabet, og på den anden side stadig gør det muligt at iværksætte en hurtig indsats.

Erfaringer fra udlandet Foto: Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab har været i udlandet for at indhente erfaringer fra blandt andet Paris, London, Bruxelles og de nordiske hovedstæder, som har oplevet at blive ramt af terror.

Erfaringerne fra udlandet viser, at den mentale forberedelse er noget af det vigtigste for at have et robust beredskab ved terrorhændelser. Under et terrorangreb arbejder mandskabet under særligt vanskelige forhold og psykologisk pres med mange sårede og døde, ofte under stort tidspres, og måske med fare for eget liv. Derfor gør Hovedstandes Beredskab meget ud af at træne så tæt som muligt på virkeligheden i scenarier, der er inspireret fra virkelige hændelser og realistiske træningsmiljøer med blandt andet figuranter, der agerer som voldsmænd og sårede med voldsomme skader osv.

Øvelserne udfordrer mandskabets mentale parathed og evne til pludselig at stå over for en terrorhændelse, mens de samtidig træner de særlige procedurer, nødbehandling af mange tilskadekomne og ikke mindst samarbejdet med politiet.

Redning Danmark i Horsens går konkurs

ons, 20/03/2019 - 14:00

En fjerde af Redning Danmarks stationer er gået konkurs. Denne gang er det stationen i Horsens, som har kastet håndklædet i ringen. Selskabet bag stationen fik sidste år et underskud på over 2 mio. kr., og nu er stationen taget under konkursbehandling af Skifteretten i Horsens. En af Redning Danmarks største stationer vil dog oprette en ny afdeling i Horsens.

Redning Danmarks station i Horsens var tidligere en del af SOS Dansk Autohjælp, men den var en af de 18 stationer, som i 2017 forlod Dansk Autohjælp for at danne Redning Danmark.

Selskabet bag Horsens-stationen hedder Redning Danmark Horsens A/S, og i 2018 havde selskabet i gennemsnit 8 medarbejdere. Men økonomien udviklede sig negativt, således at et overskud på 0,7 mio. kr. før skat i 2016/2017 blev til et underskud på 2,7 mio. kr. i 2017/2018. I sidste uge tog Skifteretten i Horsens så selskabet under konkursbehandling.

Redning Danmark Horsens A/S er ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen. På Redning Danmarks hjemmeside kan man læse følgende om stationsejerne: ”I 2004 købte Lasse og Niels Erik Christensen stationen i Horsens. Dengang var der fem køretøjer. I dag er der 13 køretøjer samt 15 ansatte til at hjælpe dem med opgaverne”.

Vil etablere ny station i Horsens

Hos Redning Danmark fortæller adm. direktør Uffe Dalsgaard, at det er lokale forhold på nogle af stationerne, der har udfordret deres evne til at overleve den omkostningstunge og forsinkede proces og dermed tab af omsætning, som en retssag anlagt af SOS Dansk Autohjælp medførte.

”Vi trimmer til stadighed netværket, og er samtidig i konstant proces i forhold til at afkode samtlige de synergier, der kan optimere driften i hele værdikæden. Jeg fastholder samtidig vores forventninger til 2018 i Redning Danmark A/S. Selskabet lever således op til de lagte budgetter, og ejerkredsen (stationerne) kan se frem til et tilfredsstillende resultat, der understøtter deres samlede investeringer”, siger Uffe Dalsgaard.

Uffe Dalsgaard oplyser, at Redning Danmarks station i Fredericia – som i mere end 40 år har været ejet af familien Frank – fremover vil drive en Redning Danmark-station i Horsens.

Stationen i Ringsted er også ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen, men ifølge Uffe Dalsgaard påvirkes denne station ikke af konkursen i Horsens.

Tidligere er Redning Danmarks stationer i Herning, Ringkøbing, Fredensborg og København gået konkurs.

Undersøgelse af brandsikkerhed i plejeboliger er klar

ons, 20/03/2019 - 10:00

Brandsikkerheden i flere plejeinstitutioner lever ikke op til bygningsreglementets krav og beredskabslovgivningens driftsmæssige brandsikkerhedskrav. Det viser en ny undersøgelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen viser, at der især er problemer med overholdelse af kravet om sprinkling i plejeinstitutioner i fleretages bygninger.

Som opfølgning på branden på Farsøhthus Plejecenter har transport-, bygnings- og boligministeren bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at foretage en undersøgelse af brandsikkerheden i plejeboliger m.v.

Niras igangsatte på vegne af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen denne undersøgelse den 9. oktober 2018. Undersøgelsen er nu afsluttet, og Niras har udarbejdet en rapport, hvori undersøgelsens resultater er sammenfattet. Læs rapporten her.

SOS Dansk Autohjælp opsiger samarbejdet med sønderjysk station

tis, 19/03/2019 - 19:00

SOS Dansk Autohjælp har valgt at opsige samarbejdet med det selskab, som driver autohjælpsstationen i Vojens. Ifølge SOS Dansk Autohjælp er årsagen, at ”vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere”. Stationen i Vojens har ifølge de nyeste tal i intervallet 20-49 medarbejdere.

Efter en omlægning af stationsstrukturen for lidt over et år siden har SOS Dansk Autohjælp nu seks såkaldte distriktsstationer, der fungerer som hovedstationer for et antal lokale stationer. Alle stationer drives af selvstændige stationsejere.

Det er distriktsstationen i Kolding, som nu har valgt at opsige samarbejdet med SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS, der driver autohjælpsstationen i Vojens. Vojens-stationen er ejet af Ellen Margrethe Mathiesen og Kaj Orla Bendtsen, og den havde ifølge data fra SKAT i 2018 i intervallet 20-49 medarbejdere, svarende til 10-19 årsværk.

Et enkeltstående tilfælde

”Vi er enige om, at vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere, og vi ønsker stationen held og lykke fremover”, siger Jan Bøjstrup Christensen, der er adm. direktør for SOS Dansk Autohjælp. Han tilføjer, at ophøret af samarbejdet med stationen i Vojens er et enkeltstående tilfælde og ikke en del af et større initiativ.

SOS Dansk Autohjælp er ejet SOS International, som også udbyder autohjælp i Norge, Finland og Sverige.

Evaluering efter togulykken: Særdeles tilfredsstillende indsats

mån, 18/03/2019 - 19:00

Det samlede beredskab ydede en særdeles tilfredsstillende indsats under den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Det konkluderer beredskabet på baggrund af en intern evaluering. Der var dog en del læringspunkter, men ifølge evalueringen havde de ikke betydning for opgaveløsning – og de skal mere ses som justeringer og tilretninger.

Den interne evaluering konkluderer, at ”det samlede indtryk er en velfungerende indsats, hvor alle involverede var bekendt med deres opgaver og hvor opgaverne blev løst fuldt ud tilfredsstillende”.

Herunder gengives hovedpunkterne, således som de er anført i referatet fra den mundtlige evaluering.

AMK-vagtcentralen:
  • Usikkert om Storebæltsalarmering virker. Det tages op med 112-alarmcentral.
  • Meldingen modtages elektronisk, der er ikke viderestillet indringer. Det diskuteres med 112-alarmcentral om indringer burde viderestilles m.h.p. at få yderligere information inde fra toget, samt at kunne rådgive i førstehjælp.
  • Visiteres hurtigt.
  • Sundhedsfaglig visitator kontakter 112 for yderligere information – den sender de løbende. 112-alarmcentral har travlt.
  • Der ses lidt forsinkelse i disponering – formentlig udtryk for ubevidst ”modstand” mod den alvorlige melding. Naturlig reaktion.
  • Der sendes hurtigt relevant respons.
  • Der anmodes hurtigt om hjælp fra Region Sjælland.
  • Der flyttes beredskaber fra Jylland, nogle med udrykning – kunne være løst mere hensigtsmæssigt, men er helt forståeligt.
  • De øvrige vagtcentraler informeres ikke. Der laves actioncard, hvoraf det fremgår.
Fremkørsel:
  • g.a. lukket bro er der kødannelse og biler parkeret i nødspor.
  • Der skal laves aftaler om fremkørsel mod køreretning. Bør være ISL Politi, der beslutter, om det er forsvarligt, og hvornår det skal ophøre (når der begynder at køre beredskaber fra skadestedet).
Skadested:
  • Velfungerende indsatsledelse.
  • ISL SUND leder og fordeler opgaver, så der hurtigst muligt skabes overblik.
  • Ventetid på overgange opleves som lang, og der er defekt kran. Opgaven er formentlig løst så hurtigt som muligt.
  • Ambulanceleder følger med ISL SUND ind i toget – skaber usikkerhed hos de ambulancer, der ankommer. Kunne løses ved at lægeassistent overtager rollen, eller at lægeassistenten følger med ind i toget.
  • De to lægebiler kan med fordel tale sammen på vej til stedet, så det tidligst muligt afklares, hvem der er ISL SUND.
  • En patient bringes ind i ambulance uden at ISL SUND, behandlingspladslæge eller ambulanceleder er bekendt med det. Uhensigtsmæssigt. Er afklaret på stedet.
  • Tydeligt, at øvelser gavner.
  • Behandlingsplads i Nyborg ikke benyttet – formentlig kun aktuelt ved meget stort antal tilskadekomne.
  • Vanskeligt at rejse telt p.g.a. blæst – der arbejdes på løsning.
  • Sjællandslægen sendes til EPC m.h.p. at være lægelig ressource til behandling af eventuelle fysiske/somatiske skader, som ikke var erkendt ude på broen, da der ikke var flere opgaver til Sjællandslægen på selve skadestedet. BHPL-leder (Svendborg-lægen) havde på daværende tidspunkt stadig opgaver på selve broen og kunne ikke undværes på det pågældende tidspunkt. Sjælland oplyser, at de selvfølgelig gerne vil have lægen tilbage så hurtigt som muligt, når de lægefaglige opgaver i relation til beredskabshændelsen er afsluttet.
AMK:
  • AMK-lægen er hurtigt tilstede.
  • ISL SUND kommunikerer med OUH før AMK-lægen er tilstede. Kan være uhensigtsmæssigt. AMK-lægerne har fra nu SINE med hjem, og kan nemmere varetage opgaven umiddelbart efter aktivering.
  • LBS-læge varetager AMK-funktioner i forhold til HEMS indtil AMK-læge er tilstede. Som ovenfor.
  • Psykosocialt beredskab er aktiveret mindre end 1 timer efter alarmen – det er fuldt ud tilfredsstillende.
  • Usikkerhed om der findes AMK-klient i Svendborg. Aftalen er, at OUH Odense fordeler patienter, som AMK visiterer til OUH. (Undersøgt, der er ingen AMK-klient i Svendborg).
LBS (Lokal Beredskabsstab):
  • Er aktiveret p.g.a. varsel om højvande – det vurderes at have haft positiv indflydelse på opgaveløsning.
  • Ikke alle involverede myndigheder er tilstede (bl.a. mangler DSB) – tages med til tværfaglig evaluering.
  • Telefonnummer, der oplyses, kan ikke svare på de spørgsmål, der stilles.
  • Pårørendecenter – opgave skal afklares nærmere.
  • Vigtigt, at regionens kommunikationsafdeling kommer med.
  • Efterfølgende indsats med møder for passagerer og pårørende vurderes som særdeles værdifuldt.
HEMS og SAR:
  • HEMS kommunikerer under fremflyvning med ISL Politi, der ønsker, at HEMS lander på broen, tæt på skadestedet– til tværfaglig evaluering.
  • Landing på broen blev vurderet i forhold til den kraftige blæst og blev vurderet til at være sikkert.
  • Det er altid piloten, der afgør, om et udpeget landingssted kan benyttes, og om det er sikkert at lande.
  • Det kan se bekymrende ud, at retningen ændres lige før landing – det er almindelig praksis og tilsigtet iht. vind og plads.
  • God kommunikation mellem HEMS-læge og ISL SUND.
  • SAR afmeldes af ISL Brand uden at det er aftalt med ISL SUND.
Kommunikation:
  • Man kan ikke høre noget i blæsten – Der undersøger løsningsmodeller.
  • Sjællandske ambulancer kan ikke få kontakt på 198 SUND. Usikkert, hvornår ISL SUND er kommet på SUND-kanal.
  • Radiodisciplin varierende.
  • Der er behov for vedvarende træning.
  • Kommunikation mellem skadested og AMK foregår på ISL 198 og ikke som det skal på DK AMK 55.
Ambulance Syd:
  • En gruppe reddere holder i kø p.g.a. lukket Storebæltsbro. Procedure ændret, så der straks iværksættes tilkald af andet personale.
  • Ambulancepersonalet efterspørger, at der laves evaluering. Der skal ved fremtidige hændelser være opmærksomhed på behovet for information om evaluering.
Evakueringscenter:
  • Hurtigt etableret og bemandet med personale fra Nyborg Kommune.
  • Der skal ses på, hvordan det psykosociale beredskab bringes til stedet.
  • KOP-funktion. Nationalt forum for psykosocialt støtte arbejder på funktionsbeskrivelse.
  • Lægebil fra Region Sjælland sendes (som første ledige lægeressource på skadestedet) til evakueringscenter for behandling af eventuelle fysiske/somatiske skader, der måtte være erkendt efter ankomst på evakueringscenteret.

Evalueringsrapport retter hård kritik mod ledelsen i Midtjysk Brand & Redning

sön, 17/03/2019 - 10:00

En evalueringsrapport retter en hård kritik mod ledelsen i Midtjysk Brand & Redning, der er det fælles beredskab for Silkeborg og Viborg kommuner. Ifølge rapporten er relationerne mellem mandskabet i Viborg og Silkeborg anspændte, og samtidig opleves ledelsen som usynlig – og beredskabsdirektøren beskyldes for at være truende.

Det er Midtyllands Avis, som beskriver evalueringsrapporten, der sidste år blev bestilt af beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard. Rapporten blev modtaget i efteråret, og siden da har Midtjysk Brand & Redning iværksat en ti-punktsplan, som tager udgangspunkt i rapporten.

Ifølge evalueringsrapporten er der fortsat høj arbejdsglæde og motivation hos medarbejderne i Midtjysk Brand & Redning, men den er dalende. Der er samtidig hård kritik af ledelsen, hvor beredskabsdirektøren i flere medarbejderudsagn beskrives som topstyrende, nedgørende, arrogant og med mere fokus på økonomien end kerneopgaven. Samtidig beskriver rapporten, at beredskabsdirektøren har taget medarbejdere med ud i skoven til en snak, hvilket beskrives som ubehageligt. Medarbejderne beskriver desuden, at de ikke bliver hørt, ikke bliver anerkendt og ikke bliver medinddraget.

Højt på konflikttrappen

Konsulenten bag rapporten vurderer, at en stor del af medarbejderne er så højt på konflikttrappen, at medarbejderne og beredskabsdirektøren ikke længere selv kan håndtere at løse konflikten.

Desuden beskrives forholdet mellem de to gamle beredskaber i Silkeborg og Viborg som meget problematisk. Ifølge rapportens medarbejderudsagn er relationen anspændt og ikke god, Silkeborg ses som ”en gyde af konflikter”, mens andre bemærker, at Viborg altid bliver fremhævet som noget særligt. Omvendt er oplevelsen i Viborg, at Silkeborg har ”fået det hele” i form af beredskabets ledelse, administration og vagtcentral, ligesom man i Viborg oplever, at Silkeborg modarbejder samarbejdet i beredskabet.

Tillidsmanden for de ansatte i Silkeborg, Niels-Jørn Kristensen, fortæller til Midtyllands Avis, at der er et godt kollegialt sammenhold, men at der er udfordringer i samarbejdet mellem Silkeborg og Viborg:

”Det er forskellige kulturer. Vi har én måde at gøre tingene på, Viborg har en anden tilgang”, siger tillidsmanden, der tilføjer, at medarbejderne i Silkeborg føler, at de skal rette for meget ind efter Viborg: ”Blandt andet med hensyn til indretning af køretøjer, udrustning og materiel. Det har givet nogle diskussioner. Det er blandt andet i sådanne situationer, vi har følt, at tingene var bestemt på forhånd, og vi har følt, at vi ikke er blevet taget med på råd”.

Har givet den for meget gas

Beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard erkender, at sammenlægningen ikke har været let, fordi to kulturer skulle mødes, samtidig med, at der skulle findes millionbesparelser.

”Det er en stor virksomhed, og jeg må erkende, at vi måske har givet den for meget gas i denne omstillingsproces uden at se os tilbage. Se, om alle var med på vognen. Og det må vi konstatere, at alle ikke har været”, siger han til Midtyllands Avis.

Klaus Vibe Hebsgaard oplyser, at der er taget nogle konkrete initiativer til at forbedre medarbejdernes tillid til ledelsen, herunder at ledelsen skal være mere synlig på de lokale brandstationer. Samtidig har direktøren selv bedt om at få en mentor fra DJØF.

Formanden for beredskabskommissionen, Silkeborg-borgmester Steen Vindum, oplyser, at han har tillid til, at beredskabsdirektøren kan håndtere de kritikpunkter, som fremgår af evalueringsrapporten.

Fejl hos politiet har aktiveret varslingssirenerne i jyske byer

fre, 15/03/2019 - 23:15

Fredag aften medførte en brand på Ølandsvej i Viborg, at politiet aktiverede varslingssirenerne. Men ved en fejl har politiet tilsyneladende aktiveret sirenerne i en række jyske byer. Politiet understreger imidlertid, at varslingen kun gælder Viborg – alle andre steder kan man således se bort fra sirenerne.

Alarmen vedrører kun borgere i området med afgrænsning i vest Ølandsvej, mod øst indre Ring, mod nord Jegstrupvej og mod syd Holstebrovej i Viborg. Personer i det berørte område skal gå inden døre og søge information hos DR og TV2. Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.

På BeredskabsInfo medførte sirenevarslingen, at omkring 75.000 personer på samme tid søgte at tilgå vores server, hvilket fik den til at gå ned med et brag… Efter en genstart var serveren dog tilgængelig efter ca. 10 minutters nedetid.

Formand til brandfolk: I må acceptere brandvæsenets ledelse

fre, 15/03/2019 - 18:30

Trods utilfredshed blandt brandfolkene har Østjyllands Brandvæsens bestyrelse tillid til brandvæsenets nuværende chefgruppe – og de nuværende chefer vil også fremover være en del af organisationen. Sådan lyder budskabet fra bestyrelsesformand Bünyamin Simsek. Samtidig bebuder bestyrelsen nye besparelser, men dog også øget tilskud fra ejerkommunerne.

Efter at beredskabsdirektør Lars Hviid måtte forlade Østjyllands Brandvæsen efter massive trivselsproblemer blandt mandskabet, har brandvæsenet haft en midlertidig ledelse. Der har imidlertid været kritik af, at mange af cheferne har fået en lige så dårlig bedømmelse som Lars Hviid i de interne trivselsmålinger.

På brandvæsenets seneste bestyrelsesmøde erklærede bestyrelsesformand Bünyamin Simsek fra Aarhus Kommune imidlertid, at brandfolkene ikke skal forvente, at der sker udskiftninger i chefgruppen. Bünyamin Simsek understregede således, at bestyrelsen har tillid til den nuværende chef- og ledergruppe, og at bestyrelsen ønsker, at det ikke kun er medarbejderne, men også cheferne, som behandles respektfuldt i dagligdagen.

Bünyamin Simsek slog endvidere på mødet fast, at medarbejdersiden skal erkende, at den nuværende chef- og ledergruppe fortsat vil være en del af organisationen. Ifølge formanden vil bestyrelsen således ikke iværksætte organisationsændringer. I stedet vil man afvente idéer og forslag fra en ny direktør, og bestyrelsen har tillid til, at direktøren sikrer sig den rette ledelsesstruktur i Østjyllands Brandvæsen. ”Det er alene direktøren, der beslutter en eventuel organisationsændring”, sagde Bünyamin Simsek.

Flere besparelser på vej

På det samme møde vedtog bestyrelsen et nyt effektiviseringskatalog, der betyder besparelser på 5 mio. kr. om året. Læs mere om de enkelte besparelser her.

Problemet er imidlertid, at der trods effektiviseringskataloget mangler 2,5 mio. kr. på budgettet i år, stigende til 3,5 mio. kr. i 2021. Her besluttede bestyrelsen, at ejerkommunerne skal øge deres bidrag med 2,5 mio. kr. om året fra 2020. Samtidig blev Østjyllands Brandvæsen pålagt selv at finde de yderligere besparelser på 1 mio. kr., som vel at mærke ikke må påvirke kerneopgaven. Serviceniveauet for brandslukningen må med andre ord ikke reduceres.

Det efterlader Østjyllands Brandvæsen med at problem, som er særligt akut i år, hvor brandvæsenets selv skal finde hele den nødvendige besparelse på 2,5 mio. kr. Det håndterede bestyrelsen ved at give brandvæsenets ledelse mandat til selv at finde de nødvendige effektiviseringer.

Til gengæld kunne bestyrelsen ikke blive enige om, at brandvæsenet skulle pålægges yderligere besparelser. Det er Aarhus Kommune, som ønsker, at der skal spares mere, idet kommunen på grund af en særlig budgettereringsmetode har budgetteret med et billigere brandvæsen end de andre kommuner. Derfor var Aarhus Kommunes bestyrelsesmedlemmer blevet instrueret om at arbejde for yderligere besparelser.  Det forslag fik dog ikke opbakning fra Odder, Samsø og Skanderborg kommuner – og dermed blev det forkastet.

Markant fald i nedetiden hos Ambulance Syd

tors, 14/03/2019 - 19:00

Nedetiden hos Ambulance Syd udvikler sig meget positivt – og nærmer sig efterhånden niveauet hos konkurrenten Responce. Nedetiden er den tid, hvor det aftalte antal ambulancer ikke kan bemandes, og fra 2017 til 2018 har Ambulance Syd i runde tal halveret nedetiden. Især i Sønderjylland har der været et markant fald, mens der stadig er problemer på Fyn.

Nedetider defineres som den del af den samlede driftstid, hvor et beredskab ikke står til rådighed for AMK-vagtcentralen. Nedetid skyldes normalt, at en ambulanceoperatør ikke har kunnet bemande et beredskab med det påkrævede mandskab, f.eks. på grund af sygdom eller egentlig mandskabsmangel.

Da BIOS overtog ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanmark i 2015, eksploderede nedetiden i de tre distrikter, som BIOS fik ansvaret for. I 2015 var der således en nedetid på 14,2 pct. i Sønderjylland, på 9,6 pct. på Fyn og på 8 pct. i Sydvestjylland. Til sammenligning var nedetiden hos den anden nye operatør, Responce i Trekantområdet, på beskedne 0,3 pct.

Målsætning om fortsat fald

Efter Region Syddanmarks hjemtagning og oprettelsen af Ambulance Syd er nedetiden dog faldet markant.

I 2018 havde Ambulance Syd således en nedetid på 0,4 pct. i Sønderjylland og Sydvestjylland, hvilket var på niveau med Responces 0,3 pct. i Trekantområdet. På Fyn er der dog stadig en noget større udfordring med en nedetid på 1 pct. I forhold til 2017 har Ambulance Syd imidlertid i runde tal halveret nedetiden, og samlet set havde Ambulance Syd i 2018 en nedetid på 0,7 pct.

På baggrund af den positive udvikling vil Region Syddanmark fastsætte et mål om, at Ambulance Syd i år skal reducere nedetiden til 0,5 pct. Med det mål bliver der tale om en form for ligestilling mellem regionens ambulanceoperatører, da grænsen for, hvornår det Falck-ejede Responce skal betale bod for nedetid, også er 0,5 pct. Men mens Responce skal betale bod ved en overskridelse, vil det dog fortsat ikke være tilfældet for Ambulance Syd.

Falck har solgt sine to danske hovedkontorer

ons, 13/03/2019 - 19:00

Både Falck-Huset i København og Falck-Gården i Aarhus har fået nye ejere. I København er det hotelkoncernen Arp-Hansen Hotel Group, som overtager Falck-Huset, men uden at koncernen har aktuelle planer for, hvad der skal ske med den store bygning. I Aarhus skal Falck-Gården omdannes til 20.000-25.000 m2 erhvervs- og boligbyggeri.

Falcks primære hovedkontor flyttede sidste år fra Falck-Huset til det 13.000 m2 store Scandia House i Københavns Sydhavn. Nu er Falck-Huset så blevet solgt for at uoplyst beløb til Arp-Hansen Hotel Group.

Arp-Hansen Hotel Group har ikke aktuelle planer for Falck-Huset, men sidste år åbnede koncernen et stort hotel i Falck-Husets nabobygning under navnet Wakeup Copenhagen.

Erhvervs- og boligområde på Falck-Gården

I Aarhus har en del af Falcks hovedkontor været placeret på Falck-Gården på Trindsøvej, der gennem årene er udbygget utallige gange. Men efter at Falck har mistet den lokale brandslukningskontrakt vil redningskorpset finde mindre og mere fleksible lejelokaler til administration og ambulanceberedskab.

Nye ejere af den ca. 10.000 m2 store grund bliver entreprenørvirksomheden A. Enggaard og pensionsselskabet PKA.

Indtil videre bliver Falck dog boende på Falck-Gården, mens de nye ejere går i gang med at udvikle et byggeprojekt, der vil omfatte et kombineret erhvervs- og boligområde på 20.000-25.000 m2. Byggeriet ventes at starte i 2021.

Østsjællands Beredskabs afløsere skal være på plads til oktober

ons, 13/03/2019 - 14:00

Allerede den 1. oktober 2019 starter driften i de nye beredskaber, som skal erstatte Østsjællands Beredskab. Der bliver tale om en interim-periode på tre måneder, hvor de nye beredskaber kan forberedes og testes, hvorefter Østsjællands Beredskab officielt opløses pr. 1. januar 2020. Beredskaberne ser ud til at fastholde den fælles vagtcentral hos Hovedstadens Beredskab.

Alle otte ejerkommuner i Østsjællands Beredskab har officielt meldt sig ud af beredskabet, og der arbejdes nu på, at det fælleskommunale beredskab bliver historie fra 1. januar 2020.

Allerede i denne måned skal kommunerne derfor oplyse rammerne for deres kommende beredskaber og det forventede antal stillinger. Senest den 1. juni 2019 skal kommunerne have etableret deres nye organisation indenfor både forebyggelse og det operative beredskab, hvorefter planen er, at de nye beredskaber på forsøgsbasis overtager opgaverne fra 1. oktober 2019. Og den 1. januar 2020 nedlægges Østsjællands Beredskab.

Medarbejdere virksomhedsoverdrages

Kommunerne har besluttet, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse. Dermed sikres det, at alle ansatte kan se fremtid i en af de nye beredskabsenheder – og ikke formelt skal afskediges. Det er en forudsætning for stabil drift i hele perioden.

Af tidsmæssige, faglige og robusthedsmæssige hensyn er det endvidere planen, at kommunerne bibeholder vagtcentralfunktionen som et samarbejde mellem de nye beredskaber og Hovedstadens Beredskab. Ved fortsat at have vagtcentralen placeret hos Hovedstadens Beredskab i Valby sikres det ressourcemæssige overblik ved større hændelser samt understøttelse af den fri disponering. Desuden er en uændret vagtcentralsfunktion en tidsmæssig forudsætning for planen om at opløse Østsjællands Beredskab allerede pr. 1. januar 2020.

BIOS-sagen koster Falck-direktør jobbet

mån, 11/03/2019 - 18:00

Efter 40 år i Falck forlader assistancedirektør Lars Vester Pedersen nu redningskorpset. Årsagen er BIOS-sagen – Lars Vester Pedersen var nemlig øverste direktør for Falcks danske ambulanceforretning, da Falck i 2014-15 agerede i strid med konkurrencelovgivningen for at gøre det sværere for BIOS at komme ind på det danske marked.

Lars Vester Pedersen er i dag det sidste medlem af Falcks topledelse, som har en baggrund indenfor redningsarbejde. Han begyndte således i Falck som redder i 1979, og han har haft ledende roller i mere end 30 år. De seneste år har han været chef for Falck Assistance Nordic, som både omfatter alle Falcks autohjælpsaktiviteter og brandaktiviteterne i Danmark.

I 2014-15, hvor Falck med ufine metoder kæmpede imod BIOS i Region Syddanmark, var Lars Vester Pedersen imidlertid direktør for Falcks danske ambulanceforretning. Og det koster ham nu jobbet, for ifølge Falck kan Konkurrencerådets nylige afgørelse sætte spørgsmålstegn ved hans rolle i Falcks ageren overfor BIOS.

Koncernchef Jakob Riis overtager rollen som ansvarlig for Falck Assistance Nordic, indtil der er udpeget en ny chef. Lars Vester Pedersen stopper straks i jobbet, men han skal i en periode støtte Jakob Riis i den daglige ledelse, hvorefter han går på pension ved årets udgang.

Koncernchef: En reel og meget hæderlig person

”Jeg vil gerne takke Lars Vester Pedersen for hans store indsats for Falck igennem 40 år. Jeg har nydt at arbejde sammen med ham og er taknemmelig for hans store bidrag og evne til at skabe det hold, som leder Falck Assistance igennem en imponerende transformation. Lars Vester Pedersen bærer Falck i hjertet og er på den måde en stor inspiration. Jeg kender kun Lars Vester Pedersen som en reel og meget hæderlig kollega. Jeg har respekt for, at han ikke ønsker at stå i en situation, hvor han kan blive set som en belastning for et Falck, der lægger alle kræfter i at genskabe tilliden til virksomheden”, siger Jakob Riis.

”Jeg havde 40 års-jubilæum den 1. marts. I den forbindelse besluttede jeg at gå på pension med årets udgang. Jeg har valgt at trække mig fra mine ledelsesposter allerede nu, fordi jeg ikke vil risikere, at min person kan skygge for de resultater, vi dagligt skaber. Det fortjener hverken Falck eller de reddere, brand eller assistancemedarbejdere i Falck Assistance, som hver dag udfører en kæmpe indsats”, siger Lars Vester Pedersen.

Fodgænger dræbt: Blev ramt af ambulance på motorvejen

lör, 09/03/2019 - 09:00

En 45-årig kvinde mistede fredag aften livet, da hun blev påkørt af en ambulance på Svendborgmotorvejen mellem Kirkeby og Kværndrup. Ulykken skete kort efter kl. 19, og ifølge de foreløbige oplysninger var kvinden til fods, og hun trådte ud foran ambulancen, som kørte uden udrykning.

Ambulancen kom fra Svendborg og var på vej til Odense, da ulykken skete. Der var ikke en patient i bårerummet.

Ifølge TV 2 kom den 45-årige kvinde fra Sydsjælland, og hendes pårørende er underrettet.

Ny slangetender til Hovedstadens Beredskab

fre, 08/03/2019 - 16:00

For bare få år siden havde næsten alle brandstationer en slangetender, men i dag er der blevet langt mellem slangetenderne. Hos Hovedstadens Beredskab har man dog indsat en helt ny tender på brandstationen i Store Magleby – og endda en utraditionel af slagsen. Slangetenderen er således opbygget på et Mercedes-Benz Vito 119 CDI Compact 4×4 chassis.

Slangetenderen er oppakket med 450 m. B-slange, som ligger i bakker til kørende udlægning. Derudover er der sugeslanger, værktøj til betjening af brandhaner, mindre slanger til slukning mv.

Som pumpe til ansugning og vandforsyning er der monteret en FOX S-pumpe, der kan levere 1.000-2.000 l. vand i minuttet.

De to brandfolk der betjener køretøjet, kan også indgå som røgdykkere på udrykningen, og derfor er der også monteret røgdykkerapparater.

Slangetenderen får vognnummer T 112. Den afløser en ældre Toyota Landcruiser med en fortid hos Falck.

Foto: Hovedstadens Beredskab

Stor opbakning til politiets fotovogne

tors, 07/03/2019 - 10:00

For høj fart bekymrer mange danskere, og derfor er politiets fotovogne både værdsatte og efterspurgte. En ny undersøgelse viser, at langt hovedparten af danskerne mener, at fotovogne gavner trafiksikkerheden. Hele 93 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarer således, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden.

Når politiet parkerer fotovogne ved veje, hvor der bliver kørt for stærkt, er der en stor folkelig opbakning til arbejdet. Der er nemlig bred enighed om, at fotovogne – de såkaldte ATK-biler – tjener et trafiksikkerhedsmæssigt formål.

Faktisk svarer hele 93 pct. af de adspurgte i en undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden, nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne eller få folk til at overholde hastighedsgrænserne. Blot 7 pct. svarer, at fotovognene udelukkende er sat i verden for at skrabe penge i bødekassen. Undersøgelsen er udført af Promonitor i 2018 blandt 3.902 danskere, der jævnligt kører bil.

”For høj fart er en af de hyppigste årsager til dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så det er ikke uden grund, at mange danskere er bekymrede for den høje fart. Langt de fleste mener da også, at fotovogne er en gevinst for trafiksikkerheden, og det giver rigtig god mening, fordi fotovognene kan imødekomme borgernes behov, der hvor de bor”, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen, som er gennemført løbende igennem flere år, er antallet af danskere, der ser fotovogne som et trafiksikkerhedsmæssigt tiltag, steget fra 88 pct. i 2015 til altså 93 pct. i 2018.

Politiet får tusindvis af ønsker om fotovogne

I landets politikredse er tendensen også klar. Danskerne henvender sig i stor stil med ønsker om at få besøg af en fotovogn i deres lokalområde, og politiet efterkommer i så stort omfang som muligt de ønsker, som borgerne kommer med.

Politikredsene modtog sidste år flere tusinde henvendelser på færdselsområdet. Det viser en rundringning til politikredsene, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført. En stor del af henvendelserne drejede sig om ønsker om hastighedsmåling på steder, hvor borgerne er utrygge, fordi der bliver kørt for stærkt.

”Når vi får så mange henvendelser fra danskere, som ønsker, at vi laver en fartkontrol, hænger det sammen med, at for høj fart skaber ulykker og utryghed. Fotovognene giver os en stor fleksibilitet i forhold til at imødekomme befolkningens ønsker, og det giver mulighed for at lave et mere uforudsigeligt kontroltryk af hastigheden på vejene. Derfor er fotovognen et effektivt værktøj, som er vigtigt i politiets arbejde med trafiksikkerhed”, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Siden ordningen ”Bestil en betjent” blev indført i december 2018, har Rigspolitiet alene kunnet registrere 539 anmodninger fra borgere om hastighedskontrol. Dertil skal lægges de langt flere henvendelser, politikredsene i 2018 og 2019 har modtaget fra borgerne – se opgørelsen længere nede.

Ministerium afviser dispensation: Ingen sygeplejersker i ambulancerne

ons, 06/03/2019 - 17:30

Det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling. Med den begrundelse har Sundhedsministeriet netop afvist at give Region Midtjylland en generel dispensation, som ville give regionen mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.

Region Midtjylland har ansøgt Sundhedsministeriet om at få dispensation fra ambulancebekendtgørelsens krav om, at en ambulance skal bemandes med mindst to personer, som har gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler. Ifølge ansøgningen ønsker regionen at få mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.

Der er tale om en generel dispensationsansøgning, som ikke nærmere angiver, hvilke særlige omstændigheder der kunne begrunde en dispensation fra bekendtgørelsens krav om bemanding af ambulancerne.

Væsentligt forskellige opgaver

Sundhedsministeriet oplyser, at man på baggrund af ansøgningen har indhentet en fælles udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Af den udtalelse fremgår det, at det generelt er styrelsernes vurdering, at ”det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling”.

Selv om anæstesisygeplejersker skal kunne beherske visse behandlingsformer af relevans for præhospital behandling (f.eks. sikring af frie luftveje og avanceret hjertestopbehandling på lægelig delegation), er de opgaver, de uddannes til at varetage, og den sammenhæng, de uddannes til at indgå i, generelt væsentligt forskelligt fra, hvad der gør sig gældende for ambulancebehandlere, vurderer de to styrelser.

De to styrelsen konkluderer på den baggrund, at styrelserne ikke kan anbefale, at der generelt meddeles dispensation til, at anæstesisygeplejersker, eller andre sygeplejersker i øvrigt, kan erstatte en ambulancebehandler, en person under uddannelse til ambulancebehandler eller en ambulanceassistent i bemandingen af en ambulance.

Sundhedsministeriet har derefter besluttet, at ministeriet ikke kan meddele en generel dispensation fra bestemmelserne i ambulancebekendtgørelsen.

Sygeplejersker kan anvendes – efter konkret vurdering

Den nye afgørelse betyder dog ikke, at det er udelukket at anvende sygeplejersker i ambulancerne. De to styrelser vurderer således, at anæstesisygeplejersker besidder en række kompetencer, der kan være relevante i den præhospitale indsats.

Derfor skal en dispensation kunne gives i særlige tilfælde og efter konkret vurdering af den enkelte sygeplejerske. Dispensation bør således ifølge styrelserne forudsætte dokumenteret erfaring med præhospital behandling og opnåede kompetencer svarende til dem, der angives i bekendtgørelsen, i det omfang de ikke er opnået gennem specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske.

Det er endvidere styrelsernes vurdering, at der i hvert enkelt tilfælde bør indhentes en sundhedsfaglig rådgivning til blandt andet vurdering af den fremlagte dokumentation for de nødvendige kompetencer, så der altid tages konkret stilling til, om bemandingen af ambulancen i den konkrete sammenhæng vil være tilstrækkelig til, at opgaverne kan varetages på en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Her er de danske virksomheder med udrykningstilladelse i 2019

tis, 05/03/2019 - 18:00

Der er 131 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er 16 flere end sidste år. Desuden har 73 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Udover større organisationer som Falck, Dansk Autohjælp, Viking og Redning Danmark har mange små firmaet i dag udrykningstilladelse.

Det er Færdselsstyrelsen, som udsteder udrykningstilladelser, og der findes to forskellige typer tilladelser.

Virksomheder og myndigheder, der har ambulancer, brand- og redningskøretøjer eller autohjælpskøretøjer, kan få en såkaldt køretøjsbestemt tilladelse. Den giver mulighed for at registrere et ubegrænset antal køretøjer som udrykningskøretøjer, når blot køretøjerne hører ind under en af de tre nævnte køretøjskategorier.

Til alle andre typer af køretøjer kræves en konkret tilladelse.  Den tilladelse udstedes specifikt til hvert enkelt køretøj efter en vurdering af, hvorvidt ansøgeren har det fornødne behov for at køre udrykning.

Færdselsstyrelsen oplyser, at man ved vurdering af ansøgninger foretager en afvejning af på den ene side ansøgerens interesser og behov for udrykningskørsel og på den anden side de færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Hensynet til færdselssikkerheden vejer ifølge styrelsen tungt, og der gives derfor kun tilladelse under ganske særlige omstændigheder og i tilfælde af særligt behov. Før der træffes afgørelse, sendes ansøgningen i høring hos de relevante politikredse.

De køretøjsbestemte tilladelser

Der er 131 myndigheder og virksomheder, der har de køretøjsbestemte tilladelser, der altså omfatter alle køretøjer indenfor bestemte kategorier. Pr. 5. marts 2019 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:

  • AP Services A/S
  • APM Terminals-Aarhus A/S
  • Assistancepartner Danmark v/Daniel Skougaard Lund
  • Au2Assistancen ApS
  • Autohjælp Fyn
  • Autotransporten København ApS
  • Banedanmark
  • Benløse Friv. Brandværn
  • Bent Tønder Transport ApS
  • Beredskabet ApS
  • Beredskabsforbundet Nyborg
  • Bjærgning og Redning ApS
  • BR Autotransport v/Rene Michael Pedersen
  • BrandABC
  • Færch Transport A/S
  • Castleborg Brandvæsen ApS
  • Center for Beredskab og Indsats ApS
  • CS Auto ApS
  • Dan Rescue
  • Dansk Maskintransport Gråsten A/S
  • Dansk Røde Kors Hovedstaden
  • Die Johanniter (tyske ambulancer kører i DK)
  • Din Auto Transport ApS
  • DK Ambulancetjeneste ApS
  • DK Vejhjælp A/S
  • EFAS IVS
  • EMS Euro Care ApS
  • EMS Vejen ApS
  • Equinor Refining Denmark A/S
  • European Ambulance Service ApS
  • Falck Danmark A/S
  • Favrskov Autohjælp & Bjergning v/Villy Østergaard
  • Fjelstrup Nødbehandlerbil
  • Flakkebjerg Auto
  • Flor
  • Frontline Medical Services ApS
  • Gadekærs Autohjælp ApS
  • GKN Wheels Nagbøl A/S
  • GKV ApS
  • Halle’s Auto v/Henrik Mathiasen
  • Halsnæs Europas Autohjælp ApS
  • Hammer Gruppen ApS
  • Handelsfirmaet Flemming V. Nielsen ApS
  • Hans Christian Andersen Airport P/S
  • Hartmanns Bilcenter v/Niels Hartmann
  • HG Transport v/Henrik Grau
  • IMT Redningstjeneste
  • INTERREG5A Beredskab uden grænser 2.0
  • J P Mortensen A/S
  • JH Auto v/Jens Holm
  • JP Transport og Handel ApS
  • Kæstel Biler v/Hans Henrik Hohwü Kæstel
  • Knud Klinge
  • Københavns Lufthavne A/S
  • KR-Invest ApS
  • Kruse-Consult ApS
  • KS Assistance ApS
  • Landbrugets Redningstjeneste Nordjylland ApS
  • LHHS Kalundborg Holding ApS
  • Lissner ApS
  • LK Auto & Bådservice
  • LTR Service v/Lars Rasmussen
  • Medic Team
  • Mejdal Auto v/Kim Toftegaard Nielsen
  • MEKS I/S
  • Miljø Danmark
  • Nysted Autoværksted
  • Ole’s Autoværksted v/Jens Ole Pedersen
  • Ørslev Auto & Transport v/Teil Hansen
  • Østjysk Samaritter Forening
  • F. Biler v/Peter Faarborg
  • Pandrup Autohjælp ApS
  • Pandrup Autoservice v/Tonni Møller
  • Peter Nygaard
  • Pro-Teck Gruppen ApS
  • Racedays ApS
  • Redning Danmark Fredericia A/S
  • Redning Danmark Gråsten A/S (binavn)
  • Redning Danmark Holbæk A/S
  • Redning Danmark Holsted ApS
  • Redning Danmark Horsens A/S
  • Redning Danmark Kastbjerg
  • Redning Danmark Kolind (binavn)
  • Redning Danmark Nord A/S
  • Redning Danmark Nord Finans ApS
  • Redning Danmark Silkeborg ApS
  • Redning Danmark Svendborg v/Per Bandt
  • Redning Danmark Toreby ApS
  • Redning Danmark Viborg ApS
  • Redning-Ringen, Lemvig A/S
  • Region Hovedstaden
  • Region Syddanmark
  • Rescue-Safe ApS
  • Responce afd. 1
  • Richs.dk v/Kim Ole Ankerstjerne Rich
  • Rytters Auto v/Finn Rytter
  • Samsø Redningskorps ApS
  • Servicegården Tappernøje v/ Jes Varming
  • SOS Dansk Autohjælp A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Bornholm ApS (binavn)
  • SOS Dansk Autohjælp Bredebro ApS (binavn)
  • SOS Dansk Autohjælp Frederikssund P/S (binavn)
  • SOS Dansk Autohjælp Himmerland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp København A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Nordjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Odense A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Østjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Sjælland A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Sydjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Thy Mors ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Vendsyssel ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Vestjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Vestsjælland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Viborg/Skive P/S
  • SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS
  • Toftlund Friv. Brandværn
  • Universitetssjukhuset MAS
  • Vallensbæk Autotransport ApS
  • Vejhjælpen.dk ApS (binavn)
  • Vejservice Danmark ApS
  • Verner Jensen Krantransport ApS
  • Viking Assistance A/S
  • Viking Assistance Nordjylland
  • Viking Horsens ApS
  • Viking København A/S
  • Virring Autoværksted ApS
  • Vognmand Peter Østgaard
  • Ærø Redningskorps & Vognmandsforretning Dunkær ApS
  • Aalborg Samaritter Korps
  • Aarhus Lufthavn A/S
De konkrete tilladelser

Endvidere er der 73 myndigheder og virksomheder, der har udrykningstilladelser til konkrete køretøjer. Pr. 5. marts 2019 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:

  • A/S Storebæltsforbindelsen
  • Akut Miljø Service ApS
  • Banedanmark
  • Beredskab og Sikkerhed
  • Beredskabsforbundet Nyborg
  • Billund Lufthavn A/S
  • Bjærgning og Redning ApS
  • Brand & Redning IVS
  • P. Autohjælp ApS
  • Castleborg Brandvæsen ApS
  • CS Auto ApS
  • DSB
  • Dyhring Entreprise
  • Equinor Refining Denmark A/S
  • Erling Vestergaard Jensen
  • FA Assistance og Service
  • Falck Danmark A/S
  • Firma Ole Allermand
  • Flor
  • Halle’s Auto v/Henrik Mathiasen
  • Hammerum Autoværksted ApS
  • Hans Christian Andersen Airport P/S
  • Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
  • HC Autohjælp Nordjylland
  • Helledie & søn
  • Ingeniør Thomas Bork
  • Jim Jarlhelt
  • Jysk Sygetransport v/ Jesper Ullerup Christiansen
  • Kenneth Larsen
  • Københavns Lufthavne A/S
  • Læge Flemming Jensen
  • Læge Kristian Juul
  • Lars Klit Reiff
  • Morten Hedegaard
  • Oiltanking Copenhagen A/S
  • Peter K. Føns
  • Redning Danmark Fredericia A/S
  • Redning Danmark Holbæk ApS
  • Redning Danmark Horsens A/S
  • Redning Danmark Køge ApS
  • Redning Danmark Nord A/S
  • Redning Danmark Svendborg v/Per Bandt
  • Redning Danmark Viborg ApS
  • Rednings-Ringen, Lemvig A/S
  • Region Hovedstaden
  • Region Midtjylland
  • Region Sjælland
  • Region Syddanmark (tidl. Sønderjyllands Amt) – tyske køretøjer
  • Region Syddanmark
  • Rescue-Safe ApS
  • Responce A/S
  • Sønderborg Lufthavn
  • SOS Dansk Autohjælp Frederikssund P/S (binavn)
  • SOS Dansk Autohjælp København A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Nordjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Odense A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Østjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Sjælland A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Sydjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Vestjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Viborg/Skive P/S
  • SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS
  • Statens Serum Institut
  • Struer Undervognscenter og Nette Dæk v/Jesper Klint
  • Teamsafety ApS
  • TJ Bjergning
  • Tom Erik Rasmussen
  • Topper’s autohjælp v/Torben Præst
  • Udenrigsministeriet
  • Victor Hollnagel
  • Viking Assistance Nordjylland
  • Viking Horsens ApS

Endnu en Redning Danmark-station er gået konkurs

mån, 04/03/2019 - 19:00

Torsdag afsagde Skifteretten i Herning konkursdekret over Redning Danmarks station i Silkeborg. Selskabet bag stationen hed tidligere Redning Danmark Silkeborg ApS, men for en måned siden skiftede det navn til det mere anonyme Selskabet af 24/1-2019 ApS – en manøvre, der ofte anvendes forud for en konkurs.

Frem til 2017 var autohjælpsstationen på Silkeborgvej 3 i Pårup ved Engesvang en del af SOS Dansk Autohjælp under selskabsnavnet SOS Dansk Autohjælp, Silkeborg ApS. Men stationen var en af de 18, som forlod SOS Dansk Autohjælp og i stedet dannede Redning Danmark. I den forbindelse skiftede selskabet navn til Redning Danmark Silkeborg ApS.

Det første regnskabsår var dog ikke en succes for Silkeborg-selskabet, der fik et driftsunderskud på 1,1 mio. kr. Samtidig var der indkøbt materiel for flere millioner, hvilket fik selskabets gæld til at eksplodere. Direktør og ejer Mike Sørensen betegnede resultatet som utilfredsstillende, men noterede også i regnskabet, at ”på baggrund af aftaler med selskabets finansieringskilder og udarbejdede budgetter for 2018, vurderer ledelsen, at de likviditetsmæssige forhold er på plads”.

Konkurs – men nyt selskab på samme adresse

Torsdag i sidste var det imidlertid slut, idet Skifteretten i Herning afsagde konkursdekret over selskabet. Det skete efter at selskabet den 24. januar 2019 havde skiftet navn fra Redning Danmark Silkeborg ApS til Selskabet af 24/1-2019 ApS. Den type navneskifte gennemføres ofte forud for en konkurs, således at konkursen bliver mere diskret.

Næsten samtidig med navneskiftet blev der på samme adresse oprettet et nyt selskab med navnet Redning Midt ApS. Dette selskab har Hans Erik Sørensen som stifter, ejer og direktør.

Tidligere er Redning Danmarks stationer i Ringkøbing, Fredensborg og København gået konkurs.

Sidor