Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 32 minuter 13 sekunder sedan

Fodgænger dræbt: Blev ramt af ambulance på motorvejen

lör, 09/03/2019 - 09:00

En 45-årig kvinde mistede fredag aften livet, da hun blev påkørt af en ambulance på Svendborgmotorvejen mellem Kirkeby og Kværndrup. Ulykken skete kort efter kl. 19, og ifølge de foreløbige oplysninger var kvinden til fods, og hun trådte ud foran ambulancen, som kørte uden udrykning.

Ambulancen kom fra Svendborg og var på vej til Odense, da ulykken skete. Der var ikke en patient i bårerummet.

Ifølge TV 2 kom den 45-årige kvinde fra Sydsjælland, og hendes pårørende er underrettet.

Ny slangetender til Hovedstadens Beredskab

fre, 08/03/2019 - 16:00

For bare få år siden havde næsten alle brandstationer en slangetender, men i dag er der blevet langt mellem slangetenderne. Hos Hovedstadens Beredskab har man dog indsat en helt ny tender på brandstationen i Store Magleby – og endda en utraditionel af slagsen. Slangetenderen er således opbygget på et Mercedes-Benz Vito 119 CDI Compact 4×4 chassis.

Slangetenderen er oppakket med 450 m. B-slange, som ligger i bakker til kørende udlægning. Derudover er der sugeslanger, værktøj til betjening af brandhaner, mindre slanger til slukning mv.

Som pumpe til ansugning og vandforsyning er der monteret en FOX S-pumpe, der kan levere 1.000-2.000 l. vand i minuttet.

De to brandfolk der betjener køretøjet, kan også indgå som røgdykkere på udrykningen, og derfor er der også monteret røgdykkerapparater.

Slangetenderen får vognnummer T 112. Den afløser en ældre Toyota Landcruiser med en fortid hos Falck.

Foto: Hovedstadens Beredskab

Stor opbakning til politiets fotovogne

tors, 07/03/2019 - 10:00

For høj fart bekymrer mange danskere, og derfor er politiets fotovogne både værdsatte og efterspurgte. En ny undersøgelse viser, at langt hovedparten af danskerne mener, at fotovogne gavner trafiksikkerheden. Hele 93 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarer således, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden.

Når politiet parkerer fotovogne ved veje, hvor der bliver kørt for stærkt, er der en stor folkelig opbakning til arbejdet. Der er nemlig bred enighed om, at fotovogne – de såkaldte ATK-biler – tjener et trafiksikkerhedsmæssigt formål.

Faktisk svarer hele 93 pct. af de adspurgte i en undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden, nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne eller få folk til at overholde hastighedsgrænserne. Blot 7 pct. svarer, at fotovognene udelukkende er sat i verden for at skrabe penge i bødekassen. Undersøgelsen er udført af Promonitor i 2018 blandt 3.902 danskere, der jævnligt kører bil.

”For høj fart er en af de hyppigste årsager til dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så det er ikke uden grund, at mange danskere er bekymrede for den høje fart. Langt de fleste mener da også, at fotovogne er en gevinst for trafiksikkerheden, og det giver rigtig god mening, fordi fotovognene kan imødekomme borgernes behov, der hvor de bor”, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen, som er gennemført løbende igennem flere år, er antallet af danskere, der ser fotovogne som et trafiksikkerhedsmæssigt tiltag, steget fra 88 pct. i 2015 til altså 93 pct. i 2018.

Politiet får tusindvis af ønsker om fotovogne

I landets politikredse er tendensen også klar. Danskerne henvender sig i stor stil med ønsker om at få besøg af en fotovogn i deres lokalområde, og politiet efterkommer i så stort omfang som muligt de ønsker, som borgerne kommer med.

Politikredsene modtog sidste år flere tusinde henvendelser på færdselsområdet. Det viser en rundringning til politikredsene, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført. En stor del af henvendelserne drejede sig om ønsker om hastighedsmåling på steder, hvor borgerne er utrygge, fordi der bliver kørt for stærkt.

”Når vi får så mange henvendelser fra danskere, som ønsker, at vi laver en fartkontrol, hænger det sammen med, at for høj fart skaber ulykker og utryghed. Fotovognene giver os en stor fleksibilitet i forhold til at imødekomme befolkningens ønsker, og det giver mulighed for at lave et mere uforudsigeligt kontroltryk af hastigheden på vejene. Derfor er fotovognen et effektivt værktøj, som er vigtigt i politiets arbejde med trafiksikkerhed”, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Siden ordningen ”Bestil en betjent” blev indført i december 2018, har Rigspolitiet alene kunnet registrere 539 anmodninger fra borgere om hastighedskontrol. Dertil skal lægges de langt flere henvendelser, politikredsene i 2018 og 2019 har modtaget fra borgerne – se opgørelsen længere nede.

Ministerium afviser dispensation: Ingen sygeplejersker i ambulancerne

ons, 06/03/2019 - 17:30

Det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling. Med den begrundelse har Sundhedsministeriet netop afvist at give Region Midtjylland en generel dispensation, som ville give regionen mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.

Region Midtjylland har ansøgt Sundhedsministeriet om at få dispensation fra ambulancebekendtgørelsens krav om, at en ambulance skal bemandes med mindst to personer, som har gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler. Ifølge ansøgningen ønsker regionen at få mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.

Der er tale om en generel dispensationsansøgning, som ikke nærmere angiver, hvilke særlige omstændigheder der kunne begrunde en dispensation fra bekendtgørelsens krav om bemanding af ambulancerne.

Væsentligt forskellige opgaver

Sundhedsministeriet oplyser, at man på baggrund af ansøgningen har indhentet en fælles udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Af den udtalelse fremgår det, at det generelt er styrelsernes vurdering, at ”det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling”.

Selv om anæstesisygeplejersker skal kunne beherske visse behandlingsformer af relevans for præhospital behandling (f.eks. sikring af frie luftveje og avanceret hjertestopbehandling på lægelig delegation), er de opgaver, de uddannes til at varetage, og den sammenhæng, de uddannes til at indgå i, generelt væsentligt forskelligt fra, hvad der gør sig gældende for ambulancebehandlere, vurderer de to styrelser.

De to styrelsen konkluderer på den baggrund, at styrelserne ikke kan anbefale, at der generelt meddeles dispensation til, at anæstesisygeplejersker, eller andre sygeplejersker i øvrigt, kan erstatte en ambulancebehandler, en person under uddannelse til ambulancebehandler eller en ambulanceassistent i bemandingen af en ambulance.

Sundhedsministeriet har derefter besluttet, at ministeriet ikke kan meddele en generel dispensation fra bestemmelserne i ambulancebekendtgørelsen.

Sygeplejersker kan anvendes – efter konkret vurdering

Den nye afgørelse betyder dog ikke, at det er udelukket at anvende sygeplejersker i ambulancerne. De to styrelser vurderer således, at anæstesisygeplejersker besidder en række kompetencer, der kan være relevante i den præhospitale indsats.

Derfor skal en dispensation kunne gives i særlige tilfælde og efter konkret vurdering af den enkelte sygeplejerske. Dispensation bør således ifølge styrelserne forudsætte dokumenteret erfaring med præhospital behandling og opnåede kompetencer svarende til dem, der angives i bekendtgørelsen, i det omfang de ikke er opnået gennem specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske.

Det er endvidere styrelsernes vurdering, at der i hvert enkelt tilfælde bør indhentes en sundhedsfaglig rådgivning til blandt andet vurdering af den fremlagte dokumentation for de nødvendige kompetencer, så der altid tages konkret stilling til, om bemandingen af ambulancen i den konkrete sammenhæng vil være tilstrækkelig til, at opgaverne kan varetages på en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Her er de danske virksomheder med udrykningstilladelse i 2019

tis, 05/03/2019 - 18:00

Der er 131 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er 16 flere end sidste år. Desuden har 73 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Udover større organisationer som Falck, Dansk Autohjælp, Viking og Redning Danmark har mange små firmaet i dag udrykningstilladelse.

Det er Færdselsstyrelsen, som udsteder udrykningstilladelser, og der findes to forskellige typer tilladelser.

Virksomheder og myndigheder, der har ambulancer, brand- og redningskøretøjer eller autohjælpskøretøjer, kan få en såkaldt køretøjsbestemt tilladelse. Den giver mulighed for at registrere et ubegrænset antal køretøjer som udrykningskøretøjer, når blot køretøjerne hører ind under en af de tre nævnte køretøjskategorier.

Til alle andre typer af køretøjer kræves en konkret tilladelse.  Den tilladelse udstedes specifikt til hvert enkelt køretøj efter en vurdering af, hvorvidt ansøgeren har det fornødne behov for at køre udrykning.

Færdselsstyrelsen oplyser, at man ved vurdering af ansøgninger foretager en afvejning af på den ene side ansøgerens interesser og behov for udrykningskørsel og på den anden side de færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Hensynet til færdselssikkerheden vejer ifølge styrelsen tungt, og der gives derfor kun tilladelse under ganske særlige omstændigheder og i tilfælde af særligt behov. Før der træffes afgørelse, sendes ansøgningen i høring hos de relevante politikredse.

De køretøjsbestemte tilladelser

Der er 131 myndigheder og virksomheder, der har de køretøjsbestemte tilladelser, der altså omfatter alle køretøjer indenfor bestemte kategorier. Pr. 5. marts 2019 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:

  • AP Services A/S
  • APM Terminals-Aarhus A/S
  • Assistancepartner Danmark v/Daniel Skougaard Lund
  • Au2Assistancen ApS
  • Autohjælp Fyn
  • Autotransporten København ApS
  • Banedanmark
  • Benløse Friv. Brandværn
  • Bent Tønder Transport ApS
  • Beredskabet ApS
  • Beredskabsforbundet Nyborg
  • Bjærgning og Redning ApS
  • BR Autotransport v/Rene Michael Pedersen
  • BrandABC
  • Færch Transport A/S
  • Castleborg Brandvæsen ApS
  • Center for Beredskab og Indsats ApS
  • CS Auto ApS
  • Dan Rescue
  • Dansk Maskintransport Gråsten A/S
  • Dansk Røde Kors Hovedstaden
  • Die Johanniter (tyske ambulancer kører i DK)
  • Din Auto Transport ApS
  • DK Ambulancetjeneste ApS
  • DK Vejhjælp A/S
  • EFAS IVS
  • EMS Euro Care ApS
  • EMS Vejen ApS
  • Equinor Refining Denmark A/S
  • European Ambulance Service ApS
  • Falck Danmark A/S
  • Favrskov Autohjælp & Bjergning v/Villy Østergaard
  • Fjelstrup Nødbehandlerbil
  • Flakkebjerg Auto
  • Flor
  • Frontline Medical Services ApS
  • Gadekærs Autohjælp ApS
  • GKN Wheels Nagbøl A/S
  • GKV ApS
  • Halle’s Auto v/Henrik Mathiasen
  • Halsnæs Europas Autohjælp ApS
  • Hammer Gruppen ApS
  • Handelsfirmaet Flemming V. Nielsen ApS
  • Hans Christian Andersen Airport P/S
  • Hartmanns Bilcenter v/Niels Hartmann
  • HG Transport v/Henrik Grau
  • IMT Redningstjeneste
  • INTERREG5A Beredskab uden grænser 2.0
  • J P Mortensen A/S
  • JH Auto v/Jens Holm
  • JP Transport og Handel ApS
  • Kæstel Biler v/Hans Henrik Hohwü Kæstel
  • Knud Klinge
  • Københavns Lufthavne A/S
  • KR-Invest ApS
  • Kruse-Consult ApS
  • KS Assistance ApS
  • Landbrugets Redningstjeneste Nordjylland ApS
  • LHHS Kalundborg Holding ApS
  • Lissner ApS
  • LK Auto & Bådservice
  • LTR Service v/Lars Rasmussen
  • Medic Team
  • Mejdal Auto v/Kim Toftegaard Nielsen
  • MEKS I/S
  • Miljø Danmark
  • Nysted Autoværksted
  • Ole’s Autoværksted v/Jens Ole Pedersen
  • Ørslev Auto & Transport v/Teil Hansen
  • Østjysk Samaritter Forening
  • F. Biler v/Peter Faarborg
  • Pandrup Autohjælp ApS
  • Pandrup Autoservice v/Tonni Møller
  • Peter Nygaard
  • Pro-Teck Gruppen ApS
  • Racedays ApS
  • Redning Danmark Fredericia A/S
  • Redning Danmark Gråsten A/S (binavn)
  • Redning Danmark Holbæk A/S
  • Redning Danmark Holsted ApS
  • Redning Danmark Horsens A/S
  • Redning Danmark Kastbjerg
  • Redning Danmark Kolind (binavn)
  • Redning Danmark Nord A/S
  • Redning Danmark Nord Finans ApS
  • Redning Danmark Silkeborg ApS
  • Redning Danmark Svendborg v/Per Bandt
  • Redning Danmark Toreby ApS
  • Redning Danmark Viborg ApS
  • Redning-Ringen, Lemvig A/S
  • Region Hovedstaden
  • Region Syddanmark
  • Rescue-Safe ApS
  • Responce afd. 1
  • Richs.dk v/Kim Ole Ankerstjerne Rich
  • Rytters Auto v/Finn Rytter
  • Samsø Redningskorps ApS
  • Servicegården Tappernøje v/ Jes Varming
  • SOS Dansk Autohjælp A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Bornholm ApS (binavn)
  • SOS Dansk Autohjælp Bredebro ApS (binavn)
  • SOS Dansk Autohjælp Frederikssund P/S (binavn)
  • SOS Dansk Autohjælp Himmerland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp København A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Nordjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Odense A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Østjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Sjælland A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Sydjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Thy Mors ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Vendsyssel ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Vestjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Vestsjælland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Viborg/Skive P/S
  • SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS
  • Toftlund Friv. Brandværn
  • Universitetssjukhuset MAS
  • Vallensbæk Autotransport ApS
  • Vejhjælpen.dk ApS (binavn)
  • Vejservice Danmark ApS
  • Verner Jensen Krantransport ApS
  • Viking Assistance A/S
  • Viking Assistance Nordjylland
  • Viking Horsens ApS
  • Viking København A/S
  • Virring Autoværksted ApS
  • Vognmand Peter Østgaard
  • Ærø Redningskorps & Vognmandsforretning Dunkær ApS
  • Aalborg Samaritter Korps
  • Aarhus Lufthavn A/S
De konkrete tilladelser

Endvidere er der 73 myndigheder og virksomheder, der har udrykningstilladelser til konkrete køretøjer. Pr. 5. marts 2019 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:

  • A/S Storebæltsforbindelsen
  • Akut Miljø Service ApS
  • Banedanmark
  • Beredskab og Sikkerhed
  • Beredskabsforbundet Nyborg
  • Billund Lufthavn A/S
  • Bjærgning og Redning ApS
  • Brand & Redning IVS
  • P. Autohjælp ApS
  • Castleborg Brandvæsen ApS
  • CS Auto ApS
  • DSB
  • Dyhring Entreprise
  • Equinor Refining Denmark A/S
  • Erling Vestergaard Jensen
  • FA Assistance og Service
  • Falck Danmark A/S
  • Firma Ole Allermand
  • Flor
  • Halle’s Auto v/Henrik Mathiasen
  • Hammerum Autoværksted ApS
  • Hans Christian Andersen Airport P/S
  • Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
  • HC Autohjælp Nordjylland
  • Helledie & søn
  • Ingeniør Thomas Bork
  • Jim Jarlhelt
  • Jysk Sygetransport v/ Jesper Ullerup Christiansen
  • Kenneth Larsen
  • Københavns Lufthavne A/S
  • Læge Flemming Jensen
  • Læge Kristian Juul
  • Lars Klit Reiff
  • Morten Hedegaard
  • Oiltanking Copenhagen A/S
  • Peter K. Føns
  • Redning Danmark Fredericia A/S
  • Redning Danmark Holbæk ApS
  • Redning Danmark Horsens A/S
  • Redning Danmark Køge ApS
  • Redning Danmark Nord A/S
  • Redning Danmark Svendborg v/Per Bandt
  • Redning Danmark Viborg ApS
  • Rednings-Ringen, Lemvig A/S
  • Region Hovedstaden
  • Region Midtjylland
  • Region Sjælland
  • Region Syddanmark (tidl. Sønderjyllands Amt) – tyske køretøjer
  • Region Syddanmark
  • Rescue-Safe ApS
  • Responce A/S
  • Sønderborg Lufthavn
  • SOS Dansk Autohjælp Frederikssund P/S (binavn)
  • SOS Dansk Autohjælp København A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Nordjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Odense A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Østjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Sjælland A/S
  • SOS Dansk Autohjælp Sydjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Vestjylland ApS
  • SOS Dansk Autohjælp Viborg/Skive P/S
  • SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS
  • Statens Serum Institut
  • Struer Undervognscenter og Nette Dæk v/Jesper Klint
  • Teamsafety ApS
  • TJ Bjergning
  • Tom Erik Rasmussen
  • Topper’s autohjælp v/Torben Præst
  • Udenrigsministeriet
  • Victor Hollnagel
  • Viking Assistance Nordjylland
  • Viking Horsens ApS

Endnu en Redning Danmark-station er gået konkurs

mån, 04/03/2019 - 19:00

Torsdag afsagde Skifteretten i Herning konkursdekret over Redning Danmarks station i Silkeborg. Selskabet bag stationen hed tidligere Redning Danmark Silkeborg ApS, men for en måned siden skiftede det navn til det mere anonyme Selskabet af 24/1-2019 ApS – en manøvre, der ofte anvendes forud for en konkurs.

Frem til 2017 var autohjælpsstationen på Silkeborgvej 3 i Pårup ved Engesvang en del af SOS Dansk Autohjælp under selskabsnavnet SOS Dansk Autohjælp, Silkeborg ApS. Men stationen var en af de 18, som forlod SOS Dansk Autohjælp og i stedet dannede Redning Danmark. I den forbindelse skiftede selskabet navn til Redning Danmark Silkeborg ApS.

Det første regnskabsår var dog ikke en succes for Silkeborg-selskabet, der fik et driftsunderskud på 1,1 mio. kr. Samtidig var der indkøbt materiel for flere millioner, hvilket fik selskabets gæld til at eksplodere. Direktør og ejer Mike Sørensen betegnede resultatet som utilfredsstillende, men noterede også i regnskabet, at ”på baggrund af aftaler med selskabets finansieringskilder og udarbejdede budgetter for 2018, vurderer ledelsen, at de likviditetsmæssige forhold er på plads”.

Konkurs – men nyt selskab på samme adresse

Torsdag i sidste var det imidlertid slut, idet Skifteretten i Herning afsagde konkursdekret over selskabet. Det skete efter at selskabet den 24. januar 2019 havde skiftet navn fra Redning Danmark Silkeborg ApS til Selskabet af 24/1-2019 ApS. Den type navneskifte gennemføres ofte forud for en konkurs, således at konkursen bliver mere diskret.

Næsten samtidig med navneskiftet blev der på samme adresse oprettet et nyt selskab med navnet Redning Midt ApS. Dette selskab har Hans Erik Sørensen som stifter, ejer og direktør.

Tidligere er Redning Danmarks stationer i Ringkøbing, Fredensborg og København gået konkurs.

Paramedicinere skal måske erstatte læger og sygeplejersker ved overførsler

sön, 03/03/2019 - 12:00

I dag er det læger og sygeplejersker, som ledsager patienter i Region Syddanmark, der overføres fra ét sygehus til et andet. Men en ny arbejdsgruppe skal kigge på, om der i stedet kan anvendes paramedicinere på nogle af de interhospitale overførsler. Dermed vil man kunne undgå den forstyrrelse af driften, som sker, når lægen eller sygeplejersken må forlade sygehuset.

En række patienter har behov for ledsagelse af sundhedsfagligt personale, når de overføres fra et sygehus til et andet. I dag er det læger og sygeplejersker, som varetager opgaven, men det medfører, at sygehusafdelingens drift ofte forstyrres, når personalet må forlade afdelingen.

Når personalet har afleveret patienten på en ny afdeling, skal personalet endvidere bruge tid på transport retur til eget sygehus.

Såfremt transportledsagelsen alternativt kan varetages af paramedicinere, reduceres transporttid efter aflevering af personalet til et minimum, da paramedicineren står til rådighed for opgaver, så snart vedkommende er tilbage ved køretøjet.

Sygehus har ønsket ny mulighed

I Region Syddanmark har et af regionens sygehuse forespurgt om muligheden for at bestille en ambulance med paramediciner som sundhedsfaglig ledsager. Det har nu ført, til, at regionen vil nedsætte en faglig arbejdsgruppe, der skal undersøge, om præhospitalt personale kan aflaste sygehusene ved at flytte udvalgte ledsagelsesopgaver fra sygehusene til det præhospitale beredskab.

Det skal i givet fald ske under forudsætning af, at det ikke påvirker responstiderne for A-kørsler – og under forudsætning af, at der sker en visitation af ledsagerniveauet, så der sikres ledsagelse på rette faglige niveau.

Hvis arbejdsgruppen ender med at foreslå en ændret anvendelse af præhospitalt personale på udvalgte interhospitale transporter, vil det være regionsrådet, som skal tage stilling til forslaget.

Ny præhospital forskningsleder

sön, 03/03/2019 - 09:00

Den 1. marts 2019 tiltrådte Ulla Væggemose som ny forskningsleder i Præhospitalet i Region Midtjylland. Med sig bringer hun stærke erfaringer med at lede forskere og skabe viden, der kan understøtte kloge sundhedspolitiske valg. stå i spidsen for den præhospitale forskning i tæt samarbejde med professor i præhospital og akutmedicin, Hans Kirkegaard.

Ulla Væggemose kommer fra Region Midtjyllands forsknings- og udviklingsenhed, DEFACTUM, hvor hun har arbejdet med forskning og ledelse i mere end 10 år. Hun er uddannet farmaceut, har et bifag i kultursociologi samt en ph.d. Hun har med en række forskningsprojekter sat særlig fokus på patienternes oplevelser, og hvordan god organisering i sundhedsvæsenet kan skabe bedre sammenhæng for patienterne.

Den nye forskningsleder ser frem til at stå i spidsen for forskning, der skal sikre endnu bedre hjælp til patienter, der bliver kritisk syge eller kommer alvorligt til skade:

”Mit succeskriterium vil være at vi skaber ny viden, som kan udvikle og forbedre det akutte forløb for patienterne.  De fleste forskningsprojekter på akutområdet foregår i tæt samarbejde med aktører både internt i Præhospitalet og på hospitaler, i ambulancer osv. Derfor vil det være afgørende for mig at være med til at facilitere stærke netværk og partnerskaber med de mange dygtige samarbejdspartnere. Der er allerede et dynamisk og udviklingsorienteret forskningsmiljø i Præhospitalet. Jeg glæder mig til møde forskerne og bidrage til at skabe et endnu mere attraktivt forskningsmiljø”.

Forskning i rivende udvikling

Lægefaglig direktør i Præhospitalet Per Sabro Nielsen ser frem til samarbejdet med den nye forskningsleder.

”Den præhospitale forskning er inde i en rivende udvikling, og der er store potentialer for at forbedre den akutte hjælp til patienterne med blandt andet ny teknologi, mere moderne udstyr og en endnu bedre disponering af ressourcerne. Jeg glæder mig derfor over, at det er lykkedes at tiltrække en kapacitet som Ulla Væggemose til at stå i spidsen for den præhospitale forskning i tæt samarbejde med professor i Præhospital og Akutmedicin, Hans Kirkegaard”, siger Per Sabro Nielsen.

Snart slut med at hente den populære 112-app

fre, 01/03/2019 - 16:00

Den populære 112-app er blevet hentet mange hundrede tusinde gange, men i løbet af foråret er det formentlig slut med at hente app’en. Det skyldes nye krav til apps. De eksisterende brugere vil dog stadig kunne benytte app’en, som afgiver positionsdata til alarmcentralen, når en person foretager alarmopkaldet gennem app’en.

112-app’en blev lanceret i 2013, og ifølge den seneste opgørelse er den blevet hentet over 800.000 gange. Med app’en kan man starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted.

På den måde kan man få hjælp hurtigere. Erfaringerne med app’en viser nemlig, at alarmcentralen håndterer opkald, som foretages gennem 112-app’en, væsentligt hurtigere end de almindelige 112-opkald. Imidlertid viser erfaringerne også, at antallet af opkald, som foretages gennem 112-appen, er relativt begrænset.

Men nu ser det ud til at være slut for 112-app’en. Ifølge Rigspolitiet betyder ”nye krav fra en af ejerne af styresystemerne til smartphones”, at 112-app’en i løbet af foråret 2019 ikke længere vil være tilgængelig for nye brugere. Den vil dog fortsat kunne benyttes af eksisterende brugere.

Ny teknologi give lettere overførsel af positioner

På sigt kan en ny teknologi dog erstatte 112-app’en.

Teknologien hedder AML (Advanced Mobile Location), og den er indlejret i en telefons styresystem. Dermed er teknologien ikke tilknyttet telefonen via en app. En person, der ringer 112 fra en smartphone, hvor AML er aktiveret, skal derfor ikke foretage sig yderligere, for at der afgives positionsdata til alarmcentralen.

Rigspolitiet har i samarbejde med øvrige myndigheder igangsat en række initiativer for at skabe grundlaget for indførelsen af AML-teknologien til lokalisering af opkald til danske alarmcentraler.

Status er, at alarmcentralernes eksisterende tekniske systemer er tilpasset, så AML kan integreres, men der skal også indgås aftaler med de private udbydere af teknologien, ligesom ibrugtagningen af AML skal være i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, som skal sikre borgernes rettigheder i forbindelse med, at oplysninger om lokation sendes fra telefonen til 112.

Fordi AML ligger i telefonens styresystem, skal det ikke aktiveres for enkeltbrugere, men for alle brugere af det givne styresystem inden for en bestemt region eller landegrænse. Der kan derfor ikke ske en differentieret AML-aktivering på baggrund af eksempelvis enkeltbrugeres registrering på en hjemmeside.

Rigspolitiet forventer, at 112-appen helt udfases, når AML er indført.

Stor opgave for Hjælpevognsberedskabet ved den alvorlige togulykke

tors, 28/02/2019 - 19:00

Banedanmarks særlige hjælpevognsberedskab deltog i alle tre etaper ved redningsarbejdet efter den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Både på skadestedet og da det ødelagte IC4-tog skulle rangeres til Nyborg, samt da toget skulle bringes til Aarhus den efterfølgende lørdag, var der behov for Hjælpevognsberedskabet.

Det blev ikke bare én af de arbejdsdage, man aldrig glemmer, men en hel række dage, da Banedanmarks Hjælpevognsberedskab deltog i arbejdet med at få sporet frit og fjernet det ødelagte IC-tog efter togulykken på Vestbroen onsdag den 2. januar 2019.

Klokken 07.54 – omkring 10 minutter efter, at der var indløbet melding om ulykken – kørte den første bil afsted fra Hjælpevognsberedskabets adresse på Otto Busses Vej i København. Først tre dage senere, da IC 4-toget var ankommet til DSB’s værksted i Aarhus, var indsatsen afsluttet.

På Vestbroen var der, da Hjælpevognsberedskabet ankom klokken 8.55, en lang række opgaver, der skulle løses hurtigt – og det under vanskelige forhold. I første omgang drejede det sig om at bistå beredskaberne.

Kompliceret indsats

”Der er i en sådan situation mange forskellige forhold, der skal tages hensyn til. Vi skal hjælpe politiet og beredskaberne i den første akutte fase, og vi skal forberede at få fjernet ulykkestoget, imens Havarikommissionen er i gang med deres undersøgelser på ulykkesstedet”, fortæller sektionschef Aksel Christensen fra Banedanmarks Hjælpevognsberedskab.

Vinden, kulden og omfattende skader på køreledningsanlægget var med til at gøre arbejdet kompliceret, og alt arbejdet skulle ske i tæt koordination med de forskellige beredskaber, politiet, Havarikommissionen og DSB.

Den trailer, der var faldet af godstoget, blev trukket væk, ligesom Hjælpevognsberedskabet hjalp til med at fjerne vraggods og få toget sporsat og trukket til Nyborg Station få kilometer derfra. Omkring klokken 18.30 var toget blevet trukket til Nyborg, hvor politiet, beredskaberne og Havarikommissionen fortsatte deres arbejde – og det samme gjorde Banedanmarks Hjælpevognsberedskab. Hele natten bistod Hjælpevognsberedskabet således Beredskabsstyrelsen med deres kompetencer.

Den forreste vogn på det 170 meter lange tog var stærkt beskadiget i venstre side, og Hjælpevognsberedskabs ekspertise var nødvendig for at sikre, at den videre transport af toget kunne ske forsvarligt. Her blev toget indvendig afstivet med træ, så der ikke var nogen risiko for, at taget styrtede ned, når det skulle transporteres til Aarhus.

Til sidst blev den forreste del af toget pakket ind i plast, så transporten kunne foregå sikkert og uden risiko.

Voldsom oplevelse for medarbejderne

”Her er vi naturligvis i tæt samarbejde med DSB, der er eksperterne, når det drejer sig om toget, mens vi har ekspertisen, når det drejer sig om at sikre og transportere skadet materiel. Der må ikke være nogen risiko for, at der falder noget af toget eller at det beskadiges yderligere under transporten, da det kan få konsekvenser for både toget, de videre undersøgelser og sporet”, fortæller Aksel Christensen.

Lørdag den 5. januar 2019 skulle toget til Aarhus. Med en hastighed på 40 km/t blev toget trukket de små 200 kilometer til værkstedet i Augustenborggade i Aarhus. Her blev det overdraget til Havarikommissionen, der står for den undersøgelse, som skal klarlægge årsagen til ulykken.

Ulykker med så mange dræbte og tilskadekomne sker heldigvis kun yderst sjældent. For medarbejderne fra Banedanmarks Hjælpevognsberedskab, der deltog i arbejdet efter ulykken, har der været tale om en voldsom oplevelse. Derfor har der været fokus på at følge op over for den enkelte medarbejder gennem blandt andet samtaler, så medarbejderne har fået de bedste muligheder for at håndtere oplevelsen.

Ny chef for Region Midtjyllands præhospitale beredskab

ons, 27/02/2019 - 21:00

Den 43-årige Henning Voss er udnævnt til ny direktør for Præhospitalet i Region Midtjylland. Han er uddannet cand.scient.pol. med en senere master i offentlig ledelse, far til fire og fra Horsens. Som direktør får Henning Voss sammen med Præhospitalets lægefaglige direktør det overordnede ansvar for ledelse og udvikling af Præhospitalet.

Henning Voss har kommer fra et job som afdelingschef for Klinisk IT på Odense Universitetshospital, hvor han er leder for 150 chefer og medarbejdere.

” Præhospitalets blå blink er for mange af os lig med tryghed i en kaotisk situation, og man kan dårligt overvurdere betydningen af, at borgene stoler på, at hjælpen kommer, når der er allermest brug for den- Det er en stor og vigtig opgave vi lægger i hænderne af Henning Voss, men jeg er sikker på, at han er den rette”, siger koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen om udnævnelsen.

Den betydning er Henning Voss meget opmærksom på:

”Præhospitalet er til for patienterne, og jeg glæder mig meget til, sammen med hospitalets ledere og medarbejdere, at sikre, at behandling i alle sammenhænge foregår på et højt fagligt niveau, er til at stole på og foregår på patientens præmisser”, siger Henning Voss.

Får ansvaret for omkring 1.000 medarbejdere

Henning Voss’ nye arbejdsplads beskæftiger 130 fastansatte, ca. 200 konsulentansatte speciallæger og mellem 600 og 700 medarbejdere ansat hos ambulanceentreprenørerne. Præhospitalets ledelse refererer til Region Midtjyllands direktion og indgår i regionens koncernledelse.

Privat bor Henning Voss sammen med sin kone og fire børn i Horsens. Fritiden bliver brugt på læsning om bl.a. dansk politik og vælgeradfærd, madoplevelser og rejser.

Henning Voss afløser Thomas Balle Kristensen, som siden efteråret har været direktør for Hospitalsenhed Midt. De to har tidligere haft Regionshospitalet Horsens som fælles arbejdsplads.

Brandvæsen i krise: Må låne penge af kommuner og måske lukke stationer

tis, 26/02/2019 - 19:00

Økonomien i det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen er hårdt presset. Efter adskillige års underskud vil brandvæsenets samlede egenkapital være tabt ved udgangen af i år, og samtidig vil brandvæsenet simpelthen mangle penge i kassen, så man i år vil være tvunget til at låne 3-4 mio. kr. af ejerkommunerne. Eneste løsning er stationslukninger eller prisstigninger.

Vestsjællands Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for Odsherred, Holbæk, Lejre, Sorø og Kalundborg kommuner.

I 2018 fik Vestsjællands Brandvæsen et underskud på 6,1 mio. kr., og i år tegner underskuddet til at blive på 2,5 mio. kr. Det er en kritisk udvikling, for dermed vil brandvæsenet ved udgangen have tabt hele sin egenkapital – det vil sige, at passiverne så vil være større end aktiverne.

Vil mangle penge til lønninger

En af konsekvenserne af flere års underskud er, at brandvæsenet i slutningen af 2019 løber tør for penge. Til november vil de likvide beholdninger være nede på 0,8 mio. kr., og dermed kan der allerede dér opstå mangel på penge til at betale brandfolkenes lønninger og andre omkostninger. Og i december vil der mangle hele 3,4 mio. kr. i kassen.

Likviditetsproblemerne vil Vestsjællands Brandvæsen løse gennem et lån, formentlig hos Kalundborg Kommune, der er administrationskommune for brandvæsenet. Lånebehovet vurderes at være på 3-4 mio. kr.

Ikke mulighed for at spare yderligere

Hvis der ikke sker større ændringer, så vil brandvæsenet imidlertid fortsætte med at tabe penge. For ifølge brandvæsenets ledelse kan man ikke reducere underskuddet gennem effektiviseringer. I stedet peger ledelsen på, at der er tre muligheder for at få balance i økonomien:

  1. Serviceforringelser (stationslukninger).
  2. Nye priser på brandvæsenets serviceydelser, så de giver større overskud.
  3. Forhøje betaling fra kommunerne for selve brandslukningen.

Hvorfor står Vestsjællands Brandvæsen så i den situation? Ifølge ledelsen er den primære forklaring den noget kaotiske opstart af brandvæsenet, hvor Slagelse Kommune i sidste øjeblik valgte at springe fra. Det har resulteret i, at brandvæsenet er underfinansieret med 2,2 mio. kr. Men samtidig er indtægterne fra især brandvagter og blinde alarmer faldet kraftigt.

Større udgifter end budgetteret

Brandvæsenets foreløbige regnskab for 2018 viser imidlertid også, at der på en lang række poster har været højere omkostninger end budgetteret.

Sekretariatet koster således 6,6 mio. kr. mod et budget på 4,9 mio. kr. Vagtcentralen, der skulle koste 0,2 mio. kr., har i stedet kostet 0,9 mio. kr. Det forebyggende beredskab koster 9,7 mio. kr. mod budgetteret 8,9 mio. kr.

Driften af brandstationerne er også langt dyrere end budgetteret – i alt over 3,5 mio. kr. dyrere. Stationen i Asnæs har kostet 3,3 mio. kr. mod budgetteret 2,4 mio. kr. Kirke Hyllinge-stationen har kostet 2,5 mio. kr. mod budgetteret 1,9 mio. kr., og Hvalsø-stationen 1,4 mio. kr. mod budgetteret 1,2 mio. kr. I Sorø er de budgetterede 3,1 mio. kr. i virkelighedens verden blevet til hele 4,1 mio. kr., mens Kalundborg er steget fra 3,5 til 3,7 mio. kr.

Ny aftale giver flere ambulancer og flere ambulancestationer i Syddanmark

sön, 24/02/2019 - 21:00

Som led i en ny politisk aftale sker der i den kommende tid en række ændringer i Region Syddanmarks præhospitale beredskab. For at leve op til en ny målsætning om, at 95 pct. af de akutte udrykninger skal være fremme indenfor 15 minutter, oprettes nye stationer i Agerbæk, Holsted og Kruså/Padborg. Samtidig spares der dog også på andre dele af beredskabet.

Regionerne har besluttet, at responstidsmålene fremover skal opgøres på samme vis i alle regioner, og i Region Syddanmark benytter man lejligheden til at gå væk fra den nuværende model, hvor der opereres med differentierede servicemål for den gennemsnitlige responstid i fire forskellige delområder af regionen. I stedet bliver målet fremover, at 95 pct. af alle A-kørsler skal være fremme indenfor 15 minutter – opgjort selvstændigt i delområderne Fyn, Sønderjylland, Sydvestjylland og Trekantsområdet samt opgjort for regionen som helhed.

Der har ikke tidligere været responstidsmål for B-kørsler. Men regionen fastsættes nu et responstidsmål for B-kørsler, hvor 95 pct. af kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter på Fyn, i Sønderjylland, i Sydvestjylland og i Trekantsområdet samt i regionen som helhed.

Der har tidligere været regionale servicemål for D-kørsler, men ikke for C-kørsler. Men der igangsættes en monitorering af responstiderne for C- og D-kørsler, således at responstiderne for borgere, som skal transporteres hyppigt til og fra sygehuset (stråle/kemo- og dialysepatienter) opgøres særskilt. Disse kørsler betegnes som CQ og DQ-kørsler. Regionen vil på baggrund af monitoreringen primo 2020 komme med et forslag om servicemål for C- og D-kørsler, ligesom man samtidig vil vurdere kapaciteten.

Brug for flere ambulancer

De nye servicemål medfører, at der bliver behov for flere ambulancer i regionen. For godt nok opfyldes målet lige akkurat for hele regionen, hvor 95,1 pct. af A-kørslerne i 2018 var fremme indenfor 15 minutter, hvis det – som forudsat – beregnes ud fra responstiden for første sundhedsprofessionelles ankomst. Men i Sønderjylland er andelen kun 92,3 pct., mens den i Sydvestjylland er 94,6 pct.

Derfor sættes der i den nye politiske aftale penge af til en styrkelse af beredskabet, så der både kommer flere beredskaber og flere ambulancestationer. Konkret gennemføres følgende ændringer:

  • Ny ambulancestation omkring Kruså/Padborg. Ambulancen fra Tinglev flyttes hertil, hvilket vil forbedre responstiderne i grænseområdet.
  • Ny akutbil i Tinglev, der vil forbedre responstiderne i Tinglev-området og fungere som backup for beredskaberne i Tønder, Løgumkloster og Aabenraa.
  • Ny 12-timers ambulance i Odense på hverdage, der kan nedbringe den høje kapacitetsudnyttelse af ambulancerne i Odense, hvorfor behovet for brug af ambulancer fra andre dele af regionen i Odense bliver mindre.
  • Opgradering af dagambulancen i Brørup til døgnambulance og flytning fra Brørup til Holsted, hvilket vil forbedre responstiderne i Sydvestjylland.
  • Akutbilen i Varde flyttes til ny station i Agerbæk for at forbedre responstiden i hjørnet af Varde, Billund og Vejen Kommuner.
  • Ny akutbil i Nr. Nebel i sommermånederne (juni-august) samt placering af ambulance i Ølgod hele året.
Sparer på tyske ambulancer og hjemmesygeplejerskeordning

En del af finansieringen af de nye beredskaber findes ved at spare 400.000 kr. på brugen af tyske ambulancer. Der forventes således et mindre antal kørsler med placering af et grænsenært beredskab i Padborg/Kruså-området.

Yderligere 870.000 kr. spares ved at nedlægge den nuværende ordning, hvor hjemmesygeplejersker i Varde rykker ud ved akutte alarmer.

Netto kommer ændringerne i beredskabet til at koste regionen ca. 9 mio. kr. om året. Pengene kommer fra et permanent råderum, som Ambulance Syd har skaffet indenfor sit budget.

Kun én anholdelse i sager om angreb mod brandfolk nytårsaften

lör, 23/02/2019 - 13:00

Nytårsaften og -nat blev brandfolk i en række tilfælde angrebet med fyrværkeri. Men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at kun én person er blevet anholdt i sagerne. Samtidig viser opgørelsen, at politiet kun kender en del af sagerne fra pressens omtale, og at politiet stadig her i februar er i gang med at undersøge sagerne.

Det er Justitsministeriet, som har anmodet Rigspolitiet om at redegøre for, hvor mange episoder der har været nytårsaften eller i dagene deromkring, hvor brandfolk og ambulancer er blevet angrebet og beskudt med fyrværkeri, samt redegøre for, i hvor mange tilfælde det har givet anledning til sigtelser.

Rigspolitiet oplyser følgende:

”Rigspolitiet har anmodet samtlige landets politikredse om et bidrag til brug for besvarelsen. Rigspolitiet har afgrænset perioden til at dække fra den 29. december 2018 til den 1. januar2019.

Østjyllands Politi har oplyst, at der ikke er registreret hændelser i kredsen, hvor brandvæsenet eller ambulancer er blevet angrebet og/eller beskudt med fyrværkeri, herunder truet til at forlade et område. Der er således heller ikke umiddelbart registreret sigtelser, der relaterer sig til sådanne hændelser.

Politikredsen har imidlertid oplyst, at der er registreret én hændelse, hvor der angiveligt blev affyret bomberør i retning af politiet, der var til stede for at yde støtte til brandvæsenet, som var i færd med brandslukning. Ingen personer blev ramt. Denne hændelse fandt sted natten til den 1. januar i Brabrand. Der er ikke rejst sigtelser i denne sag.

Østjyllands Politi har afslutningsvis bemærket, at der i den lokale presse har været bragt artikler om, at brandvæsenet nytårsaften blev beskudt med fyrværkeri. Politikredsen har oplyst, at politikredsen på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge dette nærmere.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at der har været to episoder, hvor brandvæsenet er blevet beskudt med fyrværkeri.

I ét tilfælde blev fyrværkeri rettet mod politi og redningsberedskab den 31. december 2018 i Slagelse. Der er ikke foretaget anholdelser eller rejst sigtelser i forbindelse med episoden.

I et andet tilfælde den 1. januar 2019 i Slagelse blev fyrværkerirettet mod en indsatsleder i brandvæsenet, da denne var på vej væk fra stedet. Én person blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med episoden.

Københavns Vestegns Politi har oplyst, at der i politikredsen er registreret én episode den 31. december 2018, hvor brandvæsenet blev beskudt med fyrværkeri i Ishøj Kommune. Politiets tilstedeværelse var nødvendig for at sikre, at brandvæsenet kunne udføre deres arbejde på betryggende vis. Der er ikke foretaget sigtelser i forbindelse med episoden.

Københavns Vestegns Politi har endvidere bemærket, at politikredsen er bekendt med, at der i pressen har været omtalt flere episoder i Albertslund den 31. december 2018 og har i den forbindelse oplyst, at kredsen på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge dette nærmere.

Københavns Politi har oplyst, at der i politikredsen er registreret ét tilfælde, hvor brandvæsnet, efter det oplyste, blev angrebet med fyrværkeri. Der er ikke foretaget sigtelser i den anledning.

Københavns Politi har endvidere oplyst, at der i kredsen er registreret to episoder, hvor politiet blev anmodet om at yde assistance til brandvæsenet. Herudover har politiets indsatsleder af egen drift i to tilfælde disponeret assistance til brandvæsenet nytårsaften, uden at brandvæsenet havde anmodet om dette. I et af disse tilfælde var der umiddelbart i tilknytning til opgaven behov for at få borttransporteret et køretøj.

Som det fremgår ovenfor anholdte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi én person i forbindelse med episoden den 1. januar 2019, hvor der blev rettet fyrværkeri mod en indsatsleder i brandvæsenet. Den pågældende blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

I de øvrige nævnte sager har det ikke været muligt for politiet at pågribe eller identificere gerningsmænd i forbindelse med hændelserne.

Rigspolitiet skal supplerende oplyse, at de øvrige politikredse ikke har oplyst om hændelser af den nævnte karakter i forbindelse med nytårsaften eller dagene omkring. Rigspolitiet skal afslutningsvis oplyse, at oplysningerne fra politikredsene er baseret på registreringer i politiets systemer. I det omfang hændelser, hvor der har været anvendt fyrværkeri mod de øvrige beredskaber, ikke er anmeldt til politiet, vil disse hændelser således ikke fremgå af politiets systemer. Der skal endvidere tages et forbehold for fejl- og efterregistreringer.”

Frikendt for at dele dødsfoto på Facebook

fre, 22/02/2019 - 20:00

En 37-årig mand fra Padborg er blevet frifundet for at have delt billeder af en voldsom dødsulykke på Facebook. Ulykken skete i marts sidste år, hvor den Sønderjyske Motorvej var indhyllet i en tæt tåge. Den 37-årige tog billeder af en forulykket firehjulstrækker. Efterfølgende lagde han billederne på Facebook.

Retten i Sønderborg afsagde torsdag dom i en sag, hvor en firehjulstrækker klemt mellem to lastbiler. Ulykken kostede to mennesker livet. De blev dræbt på stedet, mens 20 personer blev kvæstet.

Det oplyser DR Syd.

Lagde billeder på Facebook

Motorvejen blev efter ulykken spærret i begge retninger, så redningsmandskab kunne komme frem og behandle de kvæstede. Imens gik trafikken i stå, og ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi steg flere bilister ud med mobiltelefonen i hånden og tog billeder helt tæt på ulykken. Blandt dem var ifølge politiets oplysninger den 37-årige, der tog billeder af den forulykkede firehjulstrækker.

Efterfølgende lagde han billederne på Facebook, og af anklageskriftet fremgår det, at den 37-årige kommenterede billedet med teksten ”Ham i den røde var der ingen livstegn fra overhovedet”

I retten forklarede dommerne deres afgørelse med, at man på billedet kun kunne se en rød beskadiget bil, der var uigenkendelig. Ingen personer kunne således ses. I så fald havde det været en anden sag.

Forsvareren, Hans Henrik Wurlitzer, lagde i retten vægt på, at de kvæstede ikke kunne identificeres på billederne. Derfor mente han, at den 37-årige var uskyldig. ”Det, man kunne se, var ulykkesbilen, og den var i en stand, så man ikke kunne regne ud, hvem der eventuelt sad i bilen. Derfor er sagen ikke omfattet straffeloven”, sagde han ifølge DR Syd.

Krænkende for de pårørende

Men anklagemyndigheden mente, at motivet på billedet var genkendeligt for de pårørende. Derfor var det ifølge anklager Gynna Sandberg nok til, at loven var overtrådt.

”Vi er klar over, at der ikke var et billede af de afdøde, men vi mener, at billedet af bilen er så stærkt krænkende for de pårørende og personerne i bilen, at det ikke er sådan, man skal huskes på Facebook”, sagde hun.

Men med dommen blev grænsen for, hvornår man må dele billeder af ulykker, kridtet yderligere op.

”Man må vise billeder af trafikulykker, bare man ikke viser billeder af personer, der er kommet alvorligt til skade eller er afgået ved døden”, siger Hans Henrik Wurlitzer.

Den tiltalte har tidligere forklaret, at han efter et par timer igen fjernede billedet fra sin Facebook-side af moralske årsager.

Øget brug af ladvogne og sværvogne skal sikre hurtig oprydning efter trafikuheld

fre, 22/02/2019 - 15:00

Vejdirektoratet og politiet iværksætter nu et nyt tiltag, der skal rydde motorvejene hurtigere efter uheld. Konkret vil Vejdirektoratet fremover hurtigere sende autohjælpsvogne – primært ladvogne og sværvogne – frem til et uheldssted, så snart der indløber en melding om, at der er sket et uheld et sted på motorvejsnettet.

Hidtil har praksis været, at autohjælpsvognene først blev sendt af sted, når man fik besked om, at der var brug for dem.

”Den tid, vi spilder på at holde i kø på motorvejene, kan bruges meget bedre – eksempelvis sammen med familien eller på arbejdet. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at spildtiden bliver så kort som mulig, og denne nye praksis kan være et redskab hertil, så vejene ikke bliver blokeret i unødig lang tid efter uheld. Indsatsen for at rydde op efter uheld skal ske så hurtigt og effektivt som muligt samtidig med, at oprydningen selvfølgelig skal foregå på forsvarlig vis”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Bygger på erfaringer fra Fyn

Initiativet udspringer af det pilotforsøg, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på den Fynske Motorvej. Et pilotprojekt, der netop handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.

”Siden sommeren 2018 har vi afprøvet metoden med at sende ladvogne og sværvogne ud til uheld på den Fynske Motorvej hurtigere end sædvanligt, og resultaterne har været så positive, at vi nu udbreder tiltaget til hele landet”, siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.

Det vil koste omkring 1 mio. kr. om året at gennemføre det nye tiltag. Men det opvejes af, at de samfundsøkonomiske tidstab ved, at trafikanter holder i kø efter uheld ifølge Vejdirektoratets beregninger reduceres med 35-70 mio. kr.

”Og derudover er der den helt basale gevinst i, at trafikanterne spilder mindre tid på at holde i kø på vejene. Det er næsten det bedste af det hele”, siger Charlotte Vithen.

Stadig udfordring med store uheld

Den nye metode vil især være brugbar ved de mindre og mellemstore uheld på vejnettet. Altså dem, der ikke er særligt komplicerede at håndtere, og hvor en ladvogn eller en sværvogn relativt hurtigt kan fjerne det havarerede køretøj og trafikken kan genetableres. Halvdelen af det samfundsøkonomiske tidstab skyldes nemlig uheld, hvor motorvejen har været spærret i mindre end en time.

De helt store og komplicerede uheld, der spærrer motorvejen i timevis – og som oftest involverer væltede lastbiler – skal løses på anden vis. Og netop håndteringen af dem er en af de problemstillinger, Vejdirektoratet, politiet og beredskabsmyndighederne fortsat vil have fokus på i forbindelse med videreførelsen af pilotprojektet på Fyn.

”Vi kører forsøget på den Fynske Motorvej videre og vedbliver med at teste initiativer, som vi forhåbentlig efterfølgende kan rulle ud på hele vejnettet”, siger Charlotte Vithen.

Minister efter kritik fra brandfolk: Det statslige beredskab er blevet styrket

tis, 19/02/2019 - 19:00

Dimensionering, økonomi og serviceniveau for de kommunale beredskaber er kommunernes eget ansvar. Det slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fast, efter at der blandt brandfolk har været kritik af nedskæringer hos beredskaberne. Forsvarsministeren henviser samtidig til, at Beredskabsstyrelsen styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra materiel.

Det er Socialdemokratiets Troels Ravn, der har stillet en række spørgsmål til forsvarsministeren om de kommunale beredskaber.

Troels Ravn henviser blandt andet til et debatindlæg på BeredskabsInfo, hvor Gunnar Melchiorsen fra Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB) har påpeget, at den seneste tids nedskæringer på stationer, mandskab og materiel gør, at mange brandfolk føler, at de bliver misbrugt – og derfor har bange anelser for fremtiden.

Men forsvarsministeren melder hus forbi:

”Jeg kan oplyse, at dimensionering, økonomi og serviceniveau – herunder også responstider – i forhold til de kommunale redningsberedskaber er et kommunalt ansvar, jf. beredskabsloven”, skriver Claus Hjort Frederiksen i et svar til Troels Ravn. Han tilføjer dog, at der bliver kigget på dimensioneringen:

”Med aftalen på forsvarsområdet 2018-2023 besluttede partierne bag aftalen, at der skal laves en analyse af bl.a. robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber. Arbejdet forventes færdiggjort i 2019”.

Beredskabsstyrelsen har fået flere penge

Samtidig påpeger ministeren, at andre dele af beredskabet har fået tilført penge:

”Jeg kan supplerende oplyse, at Beredskabsstyrelsens operative robusthed bliver styrket i medfør af forsvarsforliget. Beredskabsstyrelsen styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra befalingsmænd. Desuden tilføres yderligere 25 mio. kr. til styrket krisestyringskapacitet og anskaffelse af materiel, f.eks. til forureningsbekæmpelse eller imødegåelse af naturkatastrofer”.

”Således er statens evne til fortsat at assistere de kommunale redningsberedskaber styrket, f.eks. i tilfælde af store ulykker og katastrofer. Det er samtidig mit indtryk, at der er et godt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber, således at kapaciteterne i det samlede redningsberedskab anvendes på bedst mulig vis”, slutter forsvarsministeren.

Otte ambulancer var ud af drift: Ambulance Syd ændrer procedurer

mån, 18/02/2019 - 19:00

Ved den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen var otte af Ambulance Syds ambulancer ude af drift. Alene på Fyn var hvert femte beredskab ude af drift. Årsagen var primært, at 10 reddere med bopæl på Sjælland ikke kunne møde ind, det Storebæltsbroen var lukket på grund af blæsten. Nu vil Ambulance Syd imidlertid ændre procedurerne, så der tidligere indkaldes ekstra reddere ved lukning af broen.

Den 2. januar 2019 kunne 10 af Ambulance Syds reddere ikke møde ind til vagtskiftet kl. 7.30. De var nemlig bosiddende på Sjælland, og Storebæltsbroen var lukket på grund af blæst. Resultatet var, at Ambulance Syd manglede otte ambulancer, da der kl. 7.35 blev slået alarm fra Storebæltsbroen. Det fortæller Fyens Stiftstidende.

Mandskabsmanglen ramte ambulancer i Vejen, Aarup, Sallinge, Bogense, Assens, Svendborg og Odense – sidstnævnte med to ambulancer. Men da forventningen var, at broen ville genåbne kl. 7, ventede Ambulance Syd med at kalde ekstra personale ind. Det skete først, efter at broåbningen kl. ca. 6.10 blev udskudt til kl. 11. Kl. ca. 9.30 var alle ambulancer i drift med tilkaldt mandskab.

Ekstra ambulancer fra Jylland

Da alarmen gik fra Storebæltsbroen, blev der sendt fem ambulancer fra Jylland til Fyn for at kunne hjælpe øvrige borgere på øen. Tre kørte med udrykning fra henholdsvis Vejle og to fra et sted mellem Fredericia og Kolding. Samtidig blev ekstra mandskab indkaldt til at bemande flere ambulancer.

”De frameldte beredskaber fik ikke betydning for den hjælp, der blev sendt til ulykken på Storebæltsbroen. Responstiden var på et normalt niveau, hvorfor øvrige borgere har fået den hjælp og service, der kan forventes”, fortæller vagtcentralchef Kim Ahlers fra Region Syddanmark til Fyens Stiftstidende.

Ledelsen i Ambulance Syd har dog besluttet at ændre proceduren for, hvornår ekstra reddere kaldes på arbejde. Fremover skal det ske, så snart Storebæltsbroen lukker – uanset prognosen for genåbning. På den måde bliver det ikke en vurderingssag, hvorvidt det er nødvendigt at tilkalde nyt mandskab.

Østjyllands Brandvæsen klar med stor spareplan

sön, 17/02/2019 - 14:00

En ny spareplan skal sikre, at Østjyllands Brandvæsen kan reducere omkostningerne med 5 mio. kr. om året. Det skal blandt andet ske ved at investere færre penge i nyt materiel, ved at sælge de særlige specialtendere i havneberedskabet i Aarhus samt ved at undlade at besætte ledige stillinger. Men da sparekravet er på 8,5 mio. kr., mangler der stadig 3,5 mio. kr. i budgettet, og det kan føre til, at serviceniveauet må reduceres.

Økonomien i Østjyllands Brandvæsen er udfordret på flere områder. Brandvæsenet mangler således at finde de sidste 2,2 mio. kr. af de besparelser, som er aftalt mellem kommunerne og staten, der mangler 1,8 mio. kr. til en styrkelse af IT, administration og vagtcentral, en ny station i Aarhus Nord vil koste 1 mio. kr. ekstra i drift om året, et nyt hovedsæde koster 0,7 mio. kr. i drift, og uforudsete udgifter til brandvæsenets generelle overhead til ledelse og administration samt stigende udgifter til Falck løber op i 2,9 mio. kr. Hertil kommer så en engangsudgift på 2,1 mio. kr. til beredskabsdirektør Lars Hviids fratrædelsesordning.

I år mangler brandvæsenet derfor 9,3 mio. kr. på driften, i 2020 mangler der 7,2 mio. kr. og fra 2021 mangler der 8,6 mio. kr. om året.

Har udarbejdet effektiviseringskatalog

Derfor har Østjyllands Brandvæsen nu udarbejdet et effektiviseringskatalog, som peger på besparelser for ca. 5 mio. kr. om året, der kan gennemføres uden at reducere serviceniveauet.

Kataloget indebærer blandt andet, at budgettet til køretøjsinvesteringer reduceres med 1,4 mio. kr. om året, at der spares 1,5 stillinger ved samling af aktiviteterne på et nyt hovedsæde, at der spares 1,2 mio. kr. og tre stillinger ved at undlades at besætte ledige stillinger i sekretariatet, den forebyggende afdeling og salgs- og serviceafdelingen, samt at der spares 0,3 mio. kr. på afløsning ved sygdom i den faste styrke. Endvidere vil beredskabet i oliehavnen i Aarhus blive ændret, således at de to nuværende specialtendere overflødiggøres og sælges, idet de erstattes af særlige tankvogne, som også kan indgå i det daglige beredskab. Det vil give en engangsindtægt på 1,5 mio. kr. i 2019.

Tilbage står imidlertid, at der stadig mangler 3,5 mio. kr. for at få økonomien til at gå i balance. Ifølge Østjyllands Brandvæsen kan de hentes ved at revidere den risikobaserede dimensionering, således at brandvæsenets serviceniveau reduceres. Men der er også en mere fundamental udfordring, idet befolkningstallet i Østjylland vokser. Det vil give øget træk på både det forebyggende og operative beredskab.

Politikere skal tage stilling til forskellige modeller

Østjyllands Brandvæsen lægger op til, at den udestående besparelse på 3,5 mio. kr. kan håndteres på tre forskellige måder: Enten igangsættes et arbejde med at revidere serviceniveauet og dermed dimensioneringen, eller der arbejdes med at finde yderligere besparelser, eller brandvæsenet tilføjes de 3,5 mio. kr. fra ejerkommunerne.

I forhold til udfordringen med det stigende befolkningstal peger brandvæsenet også på tre muligheder: Enten justeres budgettet ikke, hvilket gør, at der skal spares yderligere 8 pct. frem mod 2030 for at imødekomme det yderligere træk på beredskabet. Eller budgettet fremskrives automatisk i takt med befolkningstilvæksten, dog med fradrag af et effektiviseringskrav. Eller budgettet fremskrives automatisk i takt med befolkningstilvæksten, uden fradrag af effektiviseringskrav.

Beredskabskommissionen skal senere på måneden tage stilling til de økonomiske udfordringer.

Ny kontrakt: Falck skal drive 126 sygetransportvogne i London

fre, 15/02/2019 - 15:00

Falck har vundet en fem-årig kontrakt på sygetransport i London, og fordelt over fem områder i den britiske hovedstad skal der køres 330.000 patienter årligt for Imperial College Healthcare. Kontrakten træder i kraft den 1. juni 2019 og vil betyde en udvidelse med 126 nye sygetransportvogne, 237 reddere samt disponering og helpdesk.

Den nye kontrakt dækker Charing Cross Hospital, Queen Charlotte og Chelsea Hospital, Hammersmith Hospital, St Mary’s Hospital og Western Eye Hospital samt en stribe mindre områder.

Falck UK Ambulance har vundet kontrakten i et åbent, offentligt udbud i konkurrence med flere andre udbydere. Kontrakten kommer til at fordoble Falcks britiske ambulance-forretning.

“Vi er glade for, at vi er blevet tildelt denne prestigefyldte kontrakt med Imperial og ser frem til at arbejde i partnerskab for at levere en sikker og effektiv service fra dag et”, siger Mark Raisbeck, der er direktør for Falck UK Ambulance.

Sidor