Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 46 minuter 27 sekunder sedan

To regioner stiller med ambulancer ved Folkemødet

lör, 15/06/2019 - 07:30
Selv om Bornholm ikke kan siges at være placeret i det sydlige Danmark, så kan deltagerne på Folkemødet i disse dage møde ambulancer fra Region Syddanmark. I år er det præhospitale beredskab under Folkemødet nemlig et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Og Region Syddanmark stiller derfor med tre ambulancer.

Vestsjællands Brandvæsen har været dyrt for Lejre Kommune

tors, 13/06/2019 - 15:00
Lejre Kommunes tilslutning til det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen koster hvert år kommunen 1,4 mio. kr. Det er prisforskellen mellem kommunens bidrag til Vestsjællands Brandvæsen og omkostningen ved at drive eget beredskab. Samtidig betyder den økonomiske krise i Vestsjællands Brandvæsen, at der er udsigt til en yderligere regning på 0,6 mio. kr. om året.  

Redder i kritisk tilstand efter ulykke under udrykningskørsel

tis, 11/06/2019 - 19:30
En Falck-redder er i kritisk tilstand, efter at han tirsdag eftermiddag kørte galt med sin ladvogn og med høj fart ramte et træ. Ulykken skete, da ladvognen med udrykning var på vej til en trafikulykke på Holstebromotorvejen. Begge ulykker – og en tredje ulykke på Holstebromotorvejen – skyldes muligvis, at der efter et kraftigt regnvejr var store mængder vand på vejbanen.

Har fundet placering til ny akutlægehelikopters base

mån, 10/06/2019 - 19:00
Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning – som hører under de fem regioner – har nu fundet en placering til den base, som skal anvendes af den fjerde akutlægehelikopter. Basen placeres ved Vester Hjermitslev i Jammerbugt Kommune, hvor regionerne nu beder kommunen om at ændre lokalplanen for et areal på 20.000 m2. Basen ventes klar i slutningen af 2020.

Syddanske ambulancer er for lang tid om at rykke ud

lör, 08/06/2019 - 13:00
I årets første kvartal var der 1.181 udrykninger, hvor ambulancer og akutlægebiler fra Ambulance Syd var for lang tid om at rykke ud. Det svarer til 5,2 pct. af udrykningerne, hvilket er noget dårligere end den fastsatte målsætning om, at maksimalt 4 pct. af udrykningerne må overskride de såkaldte mobiliseringstider. Det er især akutlægebiler og akutbiler, der har problemer.

Undersøgelse af beredskabernes dimensionering er startet

tors, 06/06/2019 - 19:00
Konsulentfirmaet Implement Consulting Group har fået opgaven med at undersøge de kommunale beredskabers robusthed og dimensionering. Undersøgelsen er et led i udmøntningen af den politiske aftale på forsvarsområdet, der blev indgået sidste år. Alle de kommunale beredskaber bliver inddraget i undersøgelsen.

SOS Dansk Autohjælp i Nordvestsjælland er i økonomiske vanskeligheder

ons, 05/06/2019 - 14:00

SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland, der har base i Tølløse og har 11 ansatte, er i økonomiske vanskeligheder. I et netop aflagt regnskab skriver selskabet selv, at der er ”en væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift”, og at en ny aftale er en forudsætning for, at selskabet ”har evnen til at fortsætte driften”. Ledelsen forventer dog, at aftalen falder på plads.

Selskabet SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland blev oprettet i 2017, hvor de daværende stationer i Nykøbing Sjælland, Kalundborg og Nr. Jernløse blev lagt sammen til en ny station i Tølløse, der dækker hele Nordvestsjælland. Ejerne af stationerne i Kalundborg og Nykøbing Sjælland dannede det nye selskab, mens ejeren af stationen i Nr. Jernløse benyttede lejligheden til at stoppe.

I et helt nyt regnskab fra SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland er der stor fremgang på toplinjen, hvor selskabets bruttofortjeneste – det vil sige omsætningen minus variable omkostninger – er steget fra 2 mio. kr. til 4,9 mio. kr. Men samtidig er personaleomkostningerne steget fra 2,4 mio. kr. til 5,2 mio. kr., og sammen med renteudgifter medfører det, at selskabet på bundlinjen får et underskud på 0,5 mio. kr. Sidste år lød underskuddet på 0,3 mio. kr.

Konsekvensen af flere år med underskud er, at selskabets kapital er tabt, og at egenkapitalen nu er negativ med 0,7 mio. kr. Samtidig er der kortfristet gæld på 2 mio. kr.

I regnskabet skriver selskabets ledelse, at der på tidspunktet for aflæggelsen af regnskabet er ”en væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift, idet der ikke foreligger en endelig aftale, der sikrer, at selskabets indtjening øges, således at selskabets drift fremadrettet er rentabel. Det er ledelsens opfattelse, at denne aftale indgås, og at driften kan gøres rentabel, således at selskabet fremadrettet har evnen til at fortsætte driften”.

SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland har 11 medarbejdere.

Falck-chef: Det gjorde ondt at læse undersøgelse af medarbejdertilfredshed

ons, 05/06/2019 - 10:00

Det står ikke godt til med medarbejdertilfredsheden i Falck. Det viser redningskorpsets seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som Falcks koncernchef, Jakob Riis, omtalte på årsfesten i Falcks Personaleforening. ”Det gjorde ondt at læse den. Vores medarbejdertilfredshed var og er stadig ikke der, hvor den skal være. Det SKAL vi ændre”, sagde Jakob Riis.

I Jakob Riis’ tale ved årsfesten omtalte han medarbejderundersøgelsen, som – diplomatisk formuleret – viser et uudnyttet potentiale i Falck i forhold til at være en god arbejdsplads. Det skriver personaleforeningens blad, Falcken.

Jakob Riis lagde i sin tale ikke skjul på, at den økonomiske hestekur, som Falck har været igennem i de seneste år, har haft omkostninger for arbejdsglæden.

”Det er naturligt, hvis glæden ved at gå på arbejde en gang imellem får et dyk, når man ændrer så meget, som vi har gjort i de seneste 18 måneder. Det skaber usikkerhed. Det ændrer de relationer, vi har i vores arbejdsliv. Det ændrer de forventninger, vi har til os selv og hinanden”, sagde Jakob Riis – og fortsatte:

”Vi har lukket og samlet Falck-stationer. Vi har afskediget kollegaer, hvis job blev overflødige. Og vi har genforhandlet kontrakter og sagt farvel til enkelte kunder. Er det trist? Ja, gu’ er det så. Men det er også forudsætningen for, at vi kan investere et trecifret millionbeløb i vores forretning. Det er forudsætningen for at kunne sætte 138 nye assistancebiler på vejene. Og det er forudsætningen for, at vi selv kan styre Falck”.

Vil være den allerbedste arbejdsplads

Samtidig gav Falck-chefen dog udtryk for, at der er gode muligheder, når Falck har fået ”orden i penalhuset” og er blevet en lønsom forretning igen:

”Vi skal tilbage og skabe de muligheder, som gør os til den allerbedste arbejdsplads for mennesker, der vil hjælpe mennesker i nød. Folk skal søge til Falck fra vores konkurrenter og andre brancher, fordi vi tilbyder bedre muligheder for at udvikle sig og mere spændende jobs”.

Akutlægebiler skal overtage sundhedsfaglig ledsagelse ved patientflytninger

sön, 02/06/2019 - 10:00

Fremover vil det formentlig være de 10 akutlægebiler i Region Midtjylland, som skal anvendes, når alvorligt syge patienter skal have lægeledsagelse under overførsel til hospitaler i andre regioner. Overførslerne kan tage op til 8-10 timer, men regionen mener ikke, at det vil gå ud over beredskabet, da der er indsat en ny lægebil, og samtidig er der blevet færre overførsler mellem regionens egne hospitaler.

Hver måned er der 5-6 patienter i Region Midtjylland, der med lægeledsagelse skal flyttes til et hospital udenfor regionen. Der vil typisk være tale om patienter, der skal til højere behandlingsniveau i en anden region, eller tilbageflytning af patienter fra højere behandlingsniveau i en anden region.

Siden 2016 har Region Midtjyllands præhospitale beredskab – Præhospitalet – haft opgaven med at levere sundhedsfaglig ledsagelse ved transporter mellem hospitaler inden for regionen. Akutlægebilerne varetog i 2018 i alt 1.542 interhospitale transporter med lægeledsagelse inden for regionen. Og nu foreslår regionen, at Præhospitalet også skal overtage opgaven, når transporterne går til eller fra andre regioner. Det vil i givet fald ske fra 1. september 2019.

Akutlægerne kender ambulancerne

Konceptet vil være, at opgaven udføres af mandskab fra en af regionens 10 akutlægebiler, der så nedlægges i mellemtiden. Det betyder, at hospitalerne ikke skal afse personaleressourcer til at varetage ledsagelsesopgaven, og dermed undgår man aflysninger af operationer og belastning af vagtberedskabet. Herudover belastes hospitalsafdelingerne ikke af den ofte relativt tidskrævende planlægning af transporten.

Regionen vurderer, at forslaget vil medføre et kvalitetsmæssigt løft, fordi opgaven så altid vil blive udført af en speciallæge i anæstesi, der fra sin funktion som præhospital akutlæge er vant til at arbejde i ambulancerne og derfor kender til ambulancernes indretning og avancerede udstyr, ambulancepersonalets kompetencer samt retningslinjer for arbejdet i ambulancerne.

Sammenlægninger giver færre ture

Vurderingen hos regionen er endvidere, at transportopgaven ikke vil medføre længere responstider for akutlægebilerne. Regionen peger således på, at der fra 1. september 2019 indsættes en ny akutlægebil i Ringkøbing, ligesom der fremover vil være færre interhospitale transporter inden for regionen på grund af samling af hospitalsmatrikler.

Ved samlingen af Aarhus Universitetshospital i Skejby er der bortfaldet interhospitale transporter. I 2018 var der 361 lægeledsagede interhospitale transporter mellem Aarhus Universitetshospitals matrikler. Ved samling af Hospitalsenheden Vest i Gødstrup i 2020 vil der bortfalde yderligere interhospitale transporter, for i 2018 var der 136 lægeledsagede og 28 sygeplejerskeledsagede interhospitale transporter mellem Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro.

Vagtcentral udvælger akutlægebil

De tværregionale interhospitale transporter er få, men længerevarende, transporter ud af regionen. De længste ture kan vare op til 8-10 timer. Transporterne kan være akutte, hvor transporten skal afvikles hurtigst muligt. I sådanne tilfælde vil det oftest være akutlægehelikopteren, der varetager transporten. Akutlægebilerne vil overvejende varetage planlagte/subakutte transportopgaver, hvor overflytningen kan vente nogle timer.

AMK-vagtcentralen vurderer og beslutter, hvilken akutlægebil der skal varetage en ledsagelsesopgave. Disponeringen af en akutlægebil til en interhospital transport sker på baggrund af en samlet vurdering af beredskabet – de enkelte akutlægebilers aktivitet, geografi og vagtskiftetider – i kombination med opgavens hastegrad.

Det er regionspolitikerne, som skal tage stilling til, om forslaget skal blive en realitet.

Gribskov Kommune overvejer at forlade Frederiksborg Brand og Redning

lör, 01/06/2019 - 12:00

Oprettelsen af det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning har langt fra givet de økonomiske gevinster til Gribskov Kommune, som kommunen havde ventet. En ventet besparelse på 1,3 mio. kr. er således reduceret til 0,2 mio. kr., og det er en af årsagerne til, at kommunen nu vil undersøge, hvad det vil koste at forlade Frederiksborg Brand og Redning.

Gribskov Kommune har brandstationer i Gilleleje og Helsinge, og i dag er kommunen med i Frederiksborg Brand og Redning. Men på baggrund af en evaluering af beredskabet overvejer kommunen at udtræde af det fælleskommunale beredskab.

I forbindelse med redningsberedskabets strukturreform i 2015 blev Gribskov Kommunes bloktilskud reduceret, og det var dengang forventningen, at kommunen kunne spare 1,3 mio. kr. ved at blive en del af Frederiksborg Brand og Redning. Men en ny analyse viser, at kommunens udgifter kun er faldet med 0,2 mio. kr. Heri indgår, at kommunen har valgt at tilkøbe ekstra ydelser for 0,8 mio. kr. hos Frederiksborg Brand og Redning, men det er kun sket for at opretholde samme beredskab som før strukturreformen. Selv hvis tilkøbet ikke medregnes, er der dog stadig langt til den forventede besparelse.

Kritiske brandfolk

Samtidig har de lokale brandfolk været kritiske overfor det fælles beredskab. Især et udbud af brandslukningen, en oplevelse af manglende dialog med ledelsen, utilfredshed med udstyr samt en bekymring over den risikobaserede dimensionering førte forrige år til, at borgmesteren måtte afholde dialogmøder med brandfolkene.

Siden da har der dog været en øget dialog mellem ledelsen i Frederiksborg Brand og Redning og brandfolkene, herunder også tillidsrepræsentanterne og ledelsen på de enkelte stationer, og uoverensstemmelserne vedrørende udstyr skulle nu være løst. Senest har der imidlertid været udfordringer ved brug af GPS, højere forbrug af diesel og skumvæske, hvilke stationer der kaldes ud, samt antal brandfolk, der kaldes ud til de enkelte hændelser. Frederiksborg Brand og Redning har oplyst Gribskov Kommune om, at beredskabet er opmærksom på kritikpunkterne.

Enighed om undersøgelse

Udfordringerne med økonomien, brandfolkenes trivsel og kvaliteten af beredskabet fik i denne uge et enigt byrådsudvalg til at beslutte, at der skal igangsættes en undersøgelse af omkostningerne ved en eventuel udtræden af Frederiksborg Brand og Redning. Formelt skal sagen dog også behandles af byrådet, inden undersøgelsen iværksættes.

Kommuner, der indgår i Frederiksborg Brand og Redning, kan tidligst udtræde af beredskabet med virkning fra 31. december 2020, og det skal ske med minimum 18 måneders varsel. Efterfølgende kan udtræden ske med minimum 18 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Udtræden kan dog ske tidligere, hvis alle kommunerne er enige herom.

Nye akuthjælpere i Østervrå er klar til at rykke ud

tors, 30/05/2019 - 08:00

25 nye akuthjælpere er nu klar til at rykke ud og udøve indledende førstehjælp til borgerne i Østervrå og omegn efter at have gennemgået et kursusforløb arrangeret af Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland. Akuthjælperkorpset bliver alarmeret via sms, så de kan rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i deres lokalområde.

Den sidste kursusdag og aktiveringen af ordningen blev markeret i weekenden, hvor alle de nye akuthjælpere fik overrakt kursusbevis af Mogens Ove Madsen, der er formand for Region Nordjyllands Akut- og Praksisudvalg.

”Det er fantastisk at opleve, at der også i Østervrå er dedikerede borgere, som er klar til at påtage sig opgaven som 112-akuthjælpere. Østervrå opfyldte alle kriterier for tildeling af midler til oprettelse af en ordning. Både hvad angår akutte hændelser og antal mønstrede frivillige. Området var det i ansøgerfeltet, der over en periode havde oplevet den længste gennemsnitlige responstid for ambulancen”, siger Mogens Ove Madsen – og fortsætter:

”Der skal ikke være tvivl om, at den frivillige indsats værdsættes og er en vigtig supplerende brik i regionens præhospitale beredskab. Vi har stor fokus på og gavn af vore frivilligordninger, hvor omkring 1.700 lokale ildsjæle gør en enormt flot indsats for at skabe tryghed i deres lokalområde ved at rykke ud”.

Havde tidligere en hjertestopordning

Gorm Rosendal er tovholder for 112-akuthjælperordningen i Østervrå.

”Vi føler os godt klædt på til at rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i lokalområdet, indtil den professionelle hjælp når frem og overtager. Det har været rigtigt dejligt, at hele 25 personer har valgt at bruge fritiden på at lære nogle færdigheder, som gør dem i stand til at hjælpe andre, og fremover vil vi stå klar til at rykke ud med blandt andet ilt og hjertestarter, når der er brug for det”, siger Gorm Rosendal.

Før tildelingen af en 112-akuthjælperordning havde Østervrå en SMS Hjertestopordning, hvor en gruppe borgere rykkede ud, men udelukkende ved hjertestop.

”Samtidig med at vi nu har fået er 1-1-2-akuthjælperordning, bliver vores tidligere sms-ordning nedlagt, og jeg vil i den forbindelse gerne sige tak til alle i den gruppe og lokalbefolkningen for den store opbakning, der blev vist ved opstart”, siger Gorm Rosendal.

Vil gerne have flere førstehjælpere

Der er i øjeblikket 55 SMS Hjertestopordninger i Region Nordjylland. Ordningerne består af en gruppe på 15-25 mennesker i et lokalsamfund. I modsætning til akuthjælperordningerne skal SMS Hjertestopordningerne ikke politisk besluttes og kan løbende sættes i gang. ”Vi har allerede nu mange SMS Hjertestopordninger, hvor frivillige yder en flot tryghedsskabende indsats, og vi vil gerne have flere”, fortæller Mogens Ove Madsen.

Der er 12 akuthjælperordninger i Region Nordjylland. De ligger i Østervrå, Gedsted, Øster Assels, Karby, Nørre Vorupør, Stenbjerg, Sillerslev, Agger/Krik, Frøstrup, Aalbæk, Mou/Egense og Øster Hurup/Als.

Ambulancedirektør: Regeringens 20 ekstra ambulancer vil ikke styrke beredskabet

ons, 29/05/2019 - 19:00

Et af regeringens valgløfter er, at der vil blive indsat 20 nye beredskaber i form af ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler. Men ifølge den præhospitale direktør i Region Sjælland, Benny Steve Jørgensen, vil de ekstra beredskaber næppe gøre en forskel. De vil nemlig ikke ændre responstiden med et eneste sekund.

Den nuværende regering vil placere 20 nye akutte beredskaber – ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler – i de områder af landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne.

Men Region Sjællands præhospitale direktør, Benny Steve Jørgensen, mener at regeringens løfter er mere fup end fakta.

”Når regeringen lover et bedre akutberedskab og bedre ambulanceresponstider, omgår de fakta. 20 ekstra beredskaber i form af ambulancer, akutbiler, eller akutlægebiler vil IKKE flytte responstiden et eneste sekund”, skriver Benny Steve Jørgensen i et opslag på Facebook.

”Regionerne har på fornemmeste vis udviklet akutberedskabet ved opgradering af reddernes kompetencer gennem de seneste år. Det skal vi fortsætte med, netop fordi det vil understøtte ideen med det nære sundhedsvæsen”, skriver den præhospitale direktør, som slår fast, at han ikke mener, at regeringens forslag ”har den virkning, som de gerne fortæller i næsten samtlige debatter om sundhedsreformen”.

”Jeg under mig over, at vi, som arbejder med dette til hverdag og i mange år, ikke er blevet hørt”, slutter Benny Steve Jørgensen.

Regeringens forslag er fremsat som led i sundhedsreformen, som vil medføre en nedlæggelse af regionerne – og dermed altså også Region Sjælland.

50 nye redningsstiger skal forebygge drukneulykker ved havnefronten i Aarhus

tis, 28/05/2019 - 17:01

I den kommende tid opsættes der 50 nye synlige redningsstiger på havnefronten i Aarhus. Det sker som led i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden. Den særlige type redningsstige er udstyret med lys, og stigerne har været under test i de seneste to år. Formålet har bl.a. været at undersøge, hvor meget stigerne skal lyse op, for at man lægger mærke til dem.

En fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene, mens det er mørkt, og pludselig falder i vandet.

TrygFondens redningsstige, der oprindeligt er udviklet i en arkitektkonkurrence, er blevet gennemtestet over flere år. Bl.a. har stigen stået i en halv meter is i det nordlige Sverige i mere end et år for at se, hvorvidt hårde vejrforhold påvirkede den. Resultaterne fra de seneste års testperiode i bl.a. Aarhus er blevet brugt til at færdiggøre redningsstigen, der nu opsættes i alt syv steder i Danmark. Stigen er synlig fra både vand og land, robust og nem at kravle op ad.

”Havnefronten i Aarhus tiltrækker mange mennesker til vandet til hygge og samvær. Men når flere mennesker færdes ved vandet, betyder det også, at der er større risiko for, at nogle falder i, og hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at man har en reel mulighed for at komme op igen”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Byens størrelse, placering i forhold til vandet og det særlige fokus på at udvikle by og havneområde har gjort Aarhus til et perfekt sted at teste vores redningsstiger. Resultaterne er blevet brugt til at finjustere og færdigudvikle stigen, og sammen med Aarhus Kommune og Østjyllands Brandvæsen er vi nu klar til at opsætte 50 nye redningsstiger, som forhåbentligt vil bidrage til at skabe tryghed og forebygge drukneulykker i Aarhus”.

”Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi kan øge sikkerheden ved havnefronten, uden at vi sætter hegn op over det hele. Et enkelt tiltag kan ikke stå alene, og derfor er vi meget glade for samarbejdet med Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden og ikke mindst for, at vi nu får opsat yderligere 50 nye synlige redningsstiger langs havnefronten og på Aarhus Ø”, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Brandberedskabet på Mandø er blevet opgraderet med nyt materiel

sön, 26/05/2019 - 18:00

Brandberedskabet på Vadehavsøen Mandø er blevet kraftigt opgraderet. Øens brandfolk har således fået nyt materiel, og brandfolkenes skal desuden på kursus for at få genopfrisket deres viden. Som noget nyt får også sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, tilbud om at komme med på kurset, så de kan supplere de lokale brandfolk.

Brandstationen på Mandø er blevet forsynet med en helt ny trailer, der er pakket op med b- og c-slanger, strålerør, fordelere, røgdykkerudstyr og andet slukningsmateriel. Den nye trailer kan trækkes både efter en bil og en traktor, og den er pakket op med c-slangerne i kurve, mens b-slangerne ligger i rum på traileren, så de kan lægges ud under kørsel. Tidligere havde stationen 300-500 meter slange, men nu er der 800-1.000 meter på traileren.

Vandforsyningen på Mandø sker fra fire strategisk placerede boringer, hvor en ny pumpe kan anvendes.

Det oplyser Sydvestjysk Brandvæsen, som har ansvaret for beredskabet på Mandø.

Branddragter klar til beboere

Selv om der er røgdykkerudstyr på traileren, er de lokale brandfolk ikke uddannede røgdykkere. Udstyret bruges til at undgå røg ved bekæmpelse af branden udefra. Selve indtrængen i en brændende bygning varetaget af Sydvestjysk Brandvæsen fra Ribe.

De lokale brandfolk har selvfølgelig deres branddragter, men nu er brandstationen også forsynet med branddragter, der kan bruges af de sommerhusejere eller campister, der træder til som supplement til det lokale brandvæsen.

”Med det materiel og udstyr, der nu er på øen, er beboerne så godt rustet som overhovedet muligt. Den trailer, der er pakket op, kan i princippet det samme som en autosprøjte”, fortæller beredskabsinspektør Thomas Laugesen fra Sydvestjysk Brandvæsen. Thomas Laugesen har i Sydvestjysk Brandvæsen ansvar for køretøjer og udstyr. Han fortæller også, at der er lavet handleplaner for ethvert tænkeligt scenarie på den lille ø:

”Problemet er, at vi ikke altid kan være sikre på at kunne køre til øen, og selv om vi kan køre, er vores responstid omkring 25 minutter. Derfor har vi placeret fuldt udstyr på øen, så de selv kan bekæmpe en brand. Så snart alarmen går, er vi via radioen i kontakt med lederen af det lokale brandvæsen. Kan vi køre til øen, sender vi en normal udrykning bestående af indsatsleder, sprøjte og tankvogn”.

Indsatslederen vurderer i hvert tilfælde i samråd med de lokale brandfolk, hvordan vandstanden og vejrsituationen er. Før stationen i Ribe fik en Unimog, der har en stor frihøjde, kunne stationen køre til Mandø 40 pct. af tiden. Efter Unimog’ens ankomst er det udvidet til 60 pct.

”I dag kan vi køre ved en vandstand på plus 90 centimeter over 0. Hvis vandet står højere, er der omkring 30 centimeter vand på Låningsvejen, som vi i givet fald ikke kan se. I de tilfælde der en aftale med flyvevåbnet, der stiller en helikopter til rådighed, og vi har færdigt udstyr pakket på stationen, der hurtigt kan køres til vores mødested og sammen med personale læsses i helikopteren”, fortæller Thomas Laugesen.

På Mandø er der en ”heliport” tæt ved den centralt placerede kirke, og kan den ikke bruges – eksempelvis på grund af røg – er der en alternativ landingsplads på den sydlige del af øen.

Giver større tryghed

På Mandø er der glæde over den optimering af materiel og udstyr, der har fundet sted.

”Det giver en større tryghed”, er lederen af det lokale brandvæsen, Niels Chr. Nielsen, og hans assistent, Karin Fredskild, enige om.

”Det er dejligt med det nye udstyr. Vi kan nå langt længere ud, men vi skal selvfølgelig altid have stationen i Ribe i baghånden”, siger Niels Chr. Nielsen, der har været leder af det lokale brandvæsen i 30 år.

Han fortæller videre, at man i tørre perioder som sommeren 2018 kan supplere udstyret med en vandtankvogn i form af en slamsuger fyldt med vand, som kan levere vand til de naturbrande, hvor slangeudlægning ikke er nok. Desuden er der sat branddaskere op i klitterne, så fastboende og gæster omgående kan starte bekæmpelsen af en naturbrand.

Sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, får desuden tilbud om at supplere de lokale brandfolk og komme med på kursus.

”Vi er ikke mange fastboende på øen, men de, der har stor tilknytning til øen og er her meget af tiden, vil kunne supplere os, for det er jo også i deres interesse, at brandene bliver slukket. Vi har f.eks. fire unge mennesker, der er fra 18 til 23 år, som ofte er på øen, og de vil være et kærkomment supplement”, siger Karin Fredskild.

Foto: Hasse Jørgensen Foto: Hasse Jørgensen

Folk brød politiets afspærringer for at tage billeder af alvorlig ulykke

lör, 25/05/2019 - 15:00

Fredag aften blev en ung kvinde alvorligt kvæstet, da en bil forulykkede i Ringsted – formentlig i forbindelse med at tre biler kørte om kap. Men politiets arbejde på skadestedet blev besværliggjort af tilskuere, der brød afspærringen og gik rundt i buskene for at tage billeder af den smadrede bil.

”Det er et meget alvorligt uheld, og det, der næsten er beskæmmende, er at se alle de mennesker, der render rundt inde i buskene for at få taget et godt billede eller god video, man måske kan dele med venner og bekendte. Det hører sig jo ingen steder hjemme”, siger indsatsleder Flemming Krog-Meyer fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

”Vi måtte tilkalde en ekstra patruljevogn til at håndtere de borgere, som rendte rundt inde i buskadset, eller som brød afspærringen for at komme ind og tage billeder eller stille deres nysgerrighed”, siger Flemming Krog-Meyer.

Indsatslederen opfordrer folk til at tænke sig om og lade være med at tage billeder af så voldsom en ulykke:

”Man skal tænke på, at der sidder nogle mennesker og er kommet til skade, som får en oplevelse, de godt kunne have været foruden”, siger Flemming Krog-Meyer til TV2 Øst.

Autoreddere får sikkerhedsuddannelse i elbiler

lör, 25/05/2019 - 13:00

Det er ikke uden risiko, når reddere rykker ud med assistance til forulykkede elbiler. I værste fald kan det være forbundet med livsfare, hvis man ikke er grundigt uddannet i sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler. Derfor har SOS Dansk Autohjælp nu sendt første hold autoreddere på sikkerhedsuddannelse.

Der kører stadigt flere el- og hybridbiler på de danske veje. Og ligesom biler, der kører på traditionelt brændstof, af og til kører galt, kommer også elbiler ud for færdselsuheld eller andre situationer, hvor der er brug for vejhjælp. Men der er store forskelle på, hvordan man skal håndtere en forulykket el- eller hybridbil i forhold til den traditionelle bil.

Og det kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko, hvis man ikke er klædt på til at håndtere en elbil, der efter et færdselsuheld har fritlagte ledninger, eller hvis der er vand eller brand i en elbil.

”Det er vigtigt for os, at sikkerheden for vores reddere er i orden. Derfor uddanner vi nu vores vejhjælpsnetværk, så vi sikrer, at redderne ved, hvordan de skal forholde sig, når der er mange volt involveret”, siger Hans Erik Hansen, der er netværkschef i SOS International.

Skal kunne håndtere spændinger på op til 400 volt

Samtlige ca. 400 danske reddere skal med uddannelsen certificeres i forsvarlig sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler.

”Uddannelsen er en del af vores generelle kompetenceudvikling af redderne, og vi ser det som en naturlig konsekvens af den udvikling, vi ser på det danske bilmarked, hvor stadig flere bilister vælger de miljøvenlige biler”, siger landedirektør Jan Bøjstrup Christensen fra SOS International.

På uddannelsen lærer deltagerne at vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter samt at anvende sikkerhedsværktøjer og personlige værnemidler korrekt ved eldrevne og hybride køretøjer. Redderne skal kunne håndtere spændinger på op til 400 volt, og det kræver både særligt værktøj og grundig indsigt. Ved forulykkede elbiler er der fare for, at batteriet bryder i brand. Et brændende batteri er særdeles vanskeligt at slukke. Ved blottede ledninger er der endvidere fare for elektriske stød.

Politiet indstiller to førstehjælpere til belønning

fre, 24/05/2019 - 21:00

Onsdag oplevede en politipatrulje fra Østjyllands Politi, at fem førstehjælpere ydede en stor indsats i forbindelse med et hjertestop i Aarhus. Da patruljen ankom til stedet, var to førstehjælpere i gang med hjerte-lunge-redning, og umiddelbart efter ankom tre hjerteløbere med hver deres hjertestarter. De to førstehjælpere, der gav livreddende førstehjælp, bliver nu indstillet til en dusør.

Kl. 9.31 onsdag morgen fik Østjyllands Politi et 112-opkald om, at en mand var faldet om med hjertestop på Paludan Müllers Vej i Aarhus Nord. Der blev straks sendt både en politipatrulje og en ambulance til stedet.

”Patruljen kørte så hurtigt, de kunne, og da de kom frem, stod der flere personer omkring manden, og midt i mængden var en 21-årig mand og en 41-årig kvinde allerede i fuld gang med at yde hjerte-lunge-redning på ham”, beretter Østjyllands Politi – og fortsætter:

”En af vores betjente spurgte: ’Er der nogen der ved, hvor der er en hjertestarter?’, men inden nogen nåede at svare, kom tre personer, uafhængigt af hinanden, løbende med hver sin hjertestarter i favnen. Det viste sig, at de alle var hjerteløbere, der via deres ’Hjerteløber’-app havde modtaget besked om, at en person i nærheden havde fået hjertestop”.

Hjertestarterne kom dog aldrig i brug, da ambulancen samtidig nåede frem og overtog fra de to personer, der havde holdt mandens hjerte i gang.

”De har formentlig været med til at redde hans liv, og vi vil nu indstille dem begge til en dusør som tak for deres store indsats”, lyder det fra Østjyllands Politi.

Beredskab Øst forlænger med Falck – men regner på en hjemtagning

fre, 24/05/2019 - 13:30

Beredskab Østs nuværende brandslukningsaftale med Falck bliver forlænget med et år, så den udløber ved udgangen af 2020. Men samtidig har Falck varslet, at en ny aftale vil indebære en prisstigning, og derfor vil Beredskab Øst nu regne på omkostningerne ved at hjemtage brandslukningen.

Beredskab Øst og Falck indgik i efteråret 2015 en aftale om brandslukning. Aftalen har en varighed på fire år, således at den udløber ved udgangen af 2019. Beredskab Øst har dog mulighed for at forlænge aftalen på uændrede vilkår i yderligere 2 x 1 år. Derved vil aftalen i sin nuværende form seneste ophøre med udgangen af 2021.

Falck og Beredskab Øst har i den seneste tid drøftet de første tre års erfaringer med den nuværende aftale, herunder omkostningsstrukturen, hvis parterne skal indgå en ny og tilsvarende aftale. Både Falck og Beredskab Øst er samlet set tilfredse med aftalens indhold og afvikling, oplyser beredskabsdirektør Rasmus Storgaard Petersen og Falcks branddirektør, Max Andersen, i en fælles udtalelse.

Udsigt til prisstigning

Falck har imidlertid oplyst, at den nuværende aftale ikke modsvarer omkostningsniveauet, herunder er bl.a. udnyttelsesgraden af det tilbagekøbte mandskab divergerende. En ny aftale vil derfor indebære en prisstigning.

På den baggrund har sagen været behandlet i beredskabskommissionen for Beredskab Øst, som har besluttet en et-årig forlængelse af den nuværende aftale på uændrede vilkår til udgangen af 2020. Samtidig vil man imidlertid gennemføre en kontrolberegning af omkostningerne ved at varetage brandslukningen kommunalt. Resultatet af den beregning vil indgå i beredskabskommissionens beslutningsgrundlag, når der skal træffes beslutning om den fremtidige brandslukning.

Falcks aftale omfatter brandslukning fra stationerne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby. Beredskab Øst har dog tidligere hjemtaget både brandkøretøjerne og holdlederbemandingen.

Ny ambulancehal giver ambulancerne tag over hovedet

tors, 23/05/2019 - 18:00

Hvidovre Hospital udvider med 32.000 nye kvadratmeter, og 400 af dem bliver en ny ambulancehal. Den nye ambulancehal skal forkorte vejen for patienter fra ambulance til den rette behandling. Og selv om den nye ambulancehal langt fra er færdig endnu, begynder den så småt at tage form.

Den nye ambulancehal bliver en del af en ny fælles akutmodtagelse, hvor der bliver under 10 meter fra ambulance til traumestuer og under 25 meter fra ambulance til CT-scannere og røntgenrum. Det er langt kortere end i dag, hvor patienter ofte bliver transporteret over 100 meter.

“Tid er en vigtig faktor, og ved at forkorte vejen fra ambulance til behandling kan vi bruge mindre tid på at fragte patienter, og mere på at behandle dem. Det giver hurtigere patientforløb og generelt en bedre oplevelse for patienterne”, fortæller Christian Rasmussen, som er ledende overlæge på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital.

Patienter undgår kulden

Men den nye ambulancehal gør ikke kun overleveringen af patienter fra ambulance til læger og sygeplejersker på hospitalet hurtigere. Den gør den også mere skånsom.

“Når den nye ambulancehal bliver taget i brug, vil patienter, der ankommer til hospitalet med ambulance, blive sat af indenfor i en ambulancehal i stedet for udenfor i kulden, som det sker i dag. På den måde slipper patienter for at blive blæst igennem, når de skal ud af ambulancen. Men den fysiske afstand fra ambulance til behandling bliver også langt kortere”, fortæller Christian Rasmussen.

Mere diskret ankomst

I dag bliver patienter, der ankommer med udrykning til Hvidovre Hospital, ført ind på båre af samme indgang som øvrige patienter, der ankommer til hospitalets akutmodtagelse. Det betyder, at de patienter, der ankommer til hospitalet med ambulance, bliver transporteret forbi både modtagelsesområde og venteværelse – oftest med mange mennesker – på vejen til behandling. Men med den nye ambulancehal vil disse patienter få deres egen indgang til akutmodtagelsen, og dermed undgå denne tur.

“En af de største fordele ved den nye ambulancehal er uden tvivl, at overleveringen af patienter bliver meget mere afskærmet. Patienterne kommer nærmest til at blive kørt direkte ind på behandlingsstuerne, hvilket gør ankomsten mere diskret og tryg for patienterne”, siger Christian Rasmussen.

Den nye ambulancehal forventes færdig i 2021.

SOS vinder stor kontrakt med PostNord

tors, 23/05/2019 - 15:00

SOS Internationals assistanceorganisation har vundet et udbud på vejhjælp og transport for PostNord i Danmark, Sverige og Norge. SOS skal fremover levere vejhjælp til PostNord i de tre lande, både ved at assistere på stedet, over telefonen og ved at bugsere på værksted og sørge for byttebiler. I Danmark omfatter kontrakten også transport af solgte og udfasede køretøjer.

”Vi er stolte af, at PostNord har valgt os som strategisk partner i Danmark, Sverige og Norge. Vi ser det som et rigtig godt match, ikke mindst fordi både PostNord og SOS International er stærke nordiske aktører. Med aftalen sætter vi en streg under, at SOS International er markedsledende i Norden, når det gælder service og kvalitet”, siger Ellen Trolle, der er divisionsdirektør i SOS International.

”På længere sigt ser vi også et rigtig godt udbytte af samarbejdet på det digitale område, hvor PostNord har vist stor interesse for SOS Internationals strategi for udvikling af smart vejhjælp og andre digitale løsninger”, siger Jan Bøjstrup Christensen, der er landedirektør i SOS International i Danmark.

Kontrakten er treårig og er allerede trådt i kraft.

Sidor