Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 5 minuter 6 sekunder sedan

Debat: Vil KL gamble med borgernes sikkerhed?

tors, 04/04/2019 - 10:00

Når brandfolk på døgnvagt skal rykke ud til serviceopgaver som f.eks. tyverialarmer, så øger det presset på brandfolkene – og man risikerer, at det er trætte og uoplagte brandfolk, der sendes afsted til de akutte udrykninger. Derfor bør KL sikre, at brandfolkene får mulighed for hvile på døgnvagterne. Det skriver folketingskandidat Niels E. Bjerrum i dette debatindlæg.

Af Niels E. Bjerrum, folketingskandidat i Københavns Storkreds (S)

Hovedstadens Beredskab er landets største beredskab og passer på mere end 1.000.000 borgere i hovedstadsområdet. Medarbejderne løser, udover beredskabsopgaver med brandslukning og sikring mod oversvømmelser, også en række serviceopgaver, som f.eks. hjælp til ældre medborgere som er faldet i eget hjem samt kørsel til tyverialarmer ved Københavns Kommunes ejendomme.

Forskellen på disse opgavetyper er, at beredskabsopgaver er såkaldte SKAL-opgaver, altså opgaver beredskabet skal løse. Serviceopgaver er KAN-opgaver, altså opgaver beredskabet kan løse, men ikke er forpligtet til at løse. Denne klare definition på opgavetyperne er at finde i en rapport udarbejdet i 2015 af KKR-Sjælland, der som bekendt hører under den kommunale arbejdsgiverorganisation KL.

Når man definerer opgaverne på en sådan måde, så hænger det sammen med, at vores brandfolk på døgnvagt har indlagt beredskabstid i deres 24 timers vagter. I beredskabstiden kan man som udgangspunkt kun løse beredskabsopgaver, men samtidig får medarbejderen også reduceret sin timeløn betragteligt.

Beredskabstiden er altså lavet for at beskytte medarbejderen og sikre, at medarbejderen får mulighed for at hvile på sin døgnvagt mellem opgaverne om natten.

Uenighed om definition?

Beredskabsloven definerer beredskabsopgaver således:

“§ 1 Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor “.

Ligeledes skriver Deloitte i en budgetanalyse af det danske redningsberedskab, som er bestilt af den danske stat følgende:

“at arbejdstidsreglerne typisk fortolkes således, at der i beredskabstiden alene må løses beredskabsfaglige opgaver, og at fuldtidsansatte brandmænd således kun kan løse øvrige opgaver som en del af den effektive arbejdstid “.

Men noget kunne tyde på, at ledelsen i Hovedstadens Beredskab og KL mener noget andet? Brandfolkene i hovedstaden har nemlig meddelt deres ledelse og KL, at man gerne vil løse opgaven med kørsel til tyverialarmer i deres beredskabstid, men at man naturligvis ønsker en aftale på området. En aftale, der beskytter de ansattes beredskabstid og deres mulighed for hvile på deres døgnvagter.

Efter flere møder er man dog stadig ikke nået til enighed, og det bekymrer mig som borger og politiker i hovedstadsområdet meget. Vil KL ikke være med til at sikre, at vi har klare linjer igennem aftaler samt ordentlige og rimelige arbejdsforhold for vores brandfolk på døgnvagt?

Risiko for trætte og uoplagte brandfolk

Jeg er bekymret for, at hvis man sidestiller serviceopgaver med reelle redningsopgaver, så er der forøget risiko for, at man periodevis skal tage brandkøretøjer ud af det vigtige ‘standby-beredskab’. Derved svækker man hovedstadens samlede beredskab. Når en døgnvagt bliver fyldt op med en masse ekstra serviceopgaver, så vil presset på vores brandfolk naturligvis blive øget. Resultatet kan blive, at vi risikerer at sende trætte og uoplagte brandfolk ud til ildebrande og andre kriseopgaver i vores by. Det, mener jeg, er at gamble med borgernes og medarbejdernes sikkerhed.

Det er mit store håb, at parterne i fællesskab finder en løsning – som der er tradition for på det danske arbejdsmarked.

Nordfyn får akuthjælperordning

tis, 02/04/2019 - 19:00

En imponerende opbakning til førstehjælper-projektet Danmark Redder Liv har banet vejen for, at borgerne i Nordfyns Kommune nu også får en akuthjælperordning. I Nordfyns Kommune var der således i marts 2019 registreret 244 førstehjælpere, hvilket svarer til næsten 13 pct. af samtlige førstehjælpere i hele regionen.

Region Syddanmark råder over både førstehjælpere og akuthjælpere. Førstehjælperne bliver kaldt ud til hjertestop, mens akuthjælperne med deres udstyr bliver kaldt ud til en bredere palet af opgaver i deres lokalområde som eksempelvis trafikuheld og sygdom. Derudover er akuthjælperne organiseret i foreninger i områder, hvor eksempelvis ambulancerne er længere tid om at komme frem, mens førstehjælperne er spredt ud over hele regionen.

De frivillige førstehjælpere i Region Syddanmark, der deltager i Danmark Redder Liv, er allerede mange, men særligt i Nordfyns Kommune er antallet af førstehjælpere markant. Og som følge af blandt andet de mange førstehjælpere, får borgene i kommunen nu også en akuthjælperordning.

På baggrund af den store tilslutning til Danmark Redder Liv, hvor førstehjælperne kan blive sendt ud til hjertestop, har De Nordfynske Hjertestarterforeninger ønsket, at der bliver oprettet en akuthjælperordning. Et ønske, som regionsrådet i Region Syddanmark nu har efterkommet.

En oplagt løsning

Formanden for præhospitaludvalget i Region Syddanmark, Mads Skau (V), mener, at en akuthjælperordning er en oplagt løsning for kommunens beboere:

”Det er simpelthen fantastisk at se, hvordan de lokale ildsjæle i det nordfynske i den grad har taget muligheden for at blive førstehjælper til sig. De overvældende mange frivillige førstehjælpere og det faktum, at Nordfyns Kommune er en af de kommuner, hvor vi kæmper med lidt længere responstider, gør det helt naturligt, at vi også efterkommer deres ønske om en akuthjælperordning”.

Hovedstadens Beredskab må udskyde flere investeringer

mån, 01/04/2019 - 12:00

Hovedstadens Beredskab har udsigt til en række ekstraudgifter i 2019, og samtidig er gennemførelsen af flere effektiviseringer forsinkede, bl.a. har det endnu ikke været muligt at fraflytte Dæmningens brandstation. Derfor udskyder man nu flere investeringer, herunder materiel til håndtering af større industribrande, køb af kommandostadevogn samt opførelse af en hal til nyt materiel.

Ved fastlæggelsen af budgettet for 2019 har Hovedstadens Beredskab valgt at udvise økonomisk forsigtighed – og derfor udskyde et antal projekter, som egentlig skulle have været gennemført i år.

Den primære årsag er, at beredskabet forventer en række merudgifter til blandt andet it-projekter, it-sikkerhed, ekstravagter, udsugning til nye køretøjer og et øget antal elever. Samtidig har det endnu ikke været muligt gennemføre dele af de forventede effektiviseringer, blandt andet fordi det ikke har været muligt at fraflytte Dæmningens brandstation og gennemføre en samlokalisering af de tekniske funktioner.

Budgetanalyse på vej

Af større initiativer, som foreløbigt er udskudt, kan nævnes anskaffelser af dele af det forudsatte materiel til håndtering af større industribrande, en ny kommandostadevogn (KST-vogn) samt opførslen af en lethal til klima- og industrimateriel.

Der planlægges gennemført en budgetanalyse i år, der skal belyse yderligere effektiviseringsmuligheder. Samtidig bebuder Hovedstadens Beredskab dog, at man ønsker en drøftelse i bestyrelsen om, hvordan det i fremtiden bliver muligt at finde ressourcer til den nødvendige udvikling af beredskabet.

Bestyrelsesformand takker afgående beredskabsdirektør

sön, 31/03/2019 - 15:00

Fra 1. maj 2019 skifter Beredskab og Sikkerheds direktør, Kasper Sønderdahl, til stillingen som direktør for Østjyllands Brandvæsen. Formanden for Beredskab og Sikkerheds bestyrelse, borgmester Nils Borring, takker Kasper Sønderdahl for indsatsen: ”Opgaven med at samle beredskaberne i kommunerne var udfordrende sammenholdt med de store besparelseskrav, men jeg synes, Kasper har løftet opgaven over al forventning”.

Den 42-årige Kasper Sønderdahl er i dag direktør for Beredskab og Sikkerhed, der dækker kommunerne Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov. Som tidligere omtalt skal han 1. maj 2019 være direktør for Østjyllands Brandvæsen.

Nils Borring, der er borgmester i Favrskov Kommune og formand for bestyrelsen og beredskabskommissionen, ønsker ham tillykke med jobbet:

”Jeg vil gerne sige Kasper tak for de fire år, han har haft hos os og for de fine resultater, som er opnået sammen med alle vores ansatte, frivillige og med Beredskabskommissionen. Selve opgaven med at samle beredskaberne i kommunerne var udfordrende sammenholdt med de store besparelseskrav, men jeg synes, Kasper har løftet opgaven over al forventning. Jeg hilser også med tilfredshed, at Kasper har tilbudt at være os behjælpelig med at sikre kontinuitet i ledelsen frem til ansættelsen af en ny beredskabsdirektør i Beredskab & Sikkerhed”.

Tættere samarbejde mellem beredskaberne

Kasper Sønderdahl understreger også selv, at det har været en stor fornøjelse at stå i spidsen for etableringen og udviklingen af Beredskab og Sikkerhed.

”Jeg er dybt taknemmelig for den tillid, som borgmestre, Beredskabskommissionen og medarbejderne har vist mig i de seneste fire år. I Østjylland venter en del spændende udfordringer, og det er min fornemmeste opgave at sikre en ordentlig ramme, som medarbejdernes engagement kan vokse i. Det har jeg gjort i Randers, Favrskov og på Djursland, og det kommer jeg også til at gøre i Østjyllands Brandvæsen. Vi kommer til at se et endnu tættere samarbejde imellem de to beredskaber med det ene formål at sikre alle østjyder mest mulig tryghed”, siger Kasper Sønderdahl.

Ændringer i retningslinjer for brugen af SINE

sön, 31/03/2019 - 11:00

I næste uge træder flere ændringer i retningslinjerne for brugen af SINE i kraft. Den primære ændring handler om proceduren for skift til skadestedssæt (SKS) og hvem, der kan træffe beslutningen ved hændelser på land og på vand. Desuden er der udarbejdet retningslinjer for brugen af direct mode (DMO).

Retningslinjer for skift til tildelt SKS ændres fra den 2. april 2019.

Ved hændelser, hvor politiet har den koordinerende ledelse, gælder herefter, at indsatsledelsen skal være enige om at skifte til tildelt SKS, men ikke længere behøver at se hinanden i øjnene, inden skift foretages. Skift til tildelt SKS kan ske enten under fremkørsel eller i indsatsområdet. Nærmere oplysninger fremgår af kapitel 3 i TOAS-dokumentet, der angiver retningslinjerne for den operative anvendelse af SINE.

Ved hændelser på vand (hav og fjord) gælder, at det under SAR- og MAS-operationer er henholdsvis JRCC- eller MAS-vagten, der beslutter, hvornår der skiftes til tildelt SKS. Det er dermed ikke længere indsatsledelsen på land, der træffer beslutning om skift til tildelt SKS under SAR- og MAS-operationer. Nærmere oplysninger fremgår af kapitel 5 i TOAS-dokumentet.

Endvidere er der udarbejdet retningslinjer for brugen af DMO (direct mode) og for den tværgående kommunikation i DMO SKS. TOAS-dokumentets kapitel 6 beskriver retningslinjerne for kommunikation i DMO, og netskitser er tilgængelige her.

Stevns vil have tæt beredskabssamarbejde med Køge

fre, 29/03/2019 - 17:00

Stevns Kommune har besluttet at indlede et samarbejde med Køge Kommune, når Østsjællands Beredskab bliver opløst. De to nabokommuner vil samarbejde om administration, indsatsledelse, det forebyggende arbejde, brandsyn og fyrværkerilovgivning. Men derudover er der også drøftelser om beredskabsdækning af Stevns Kommunes nordlige ende, som grænser op til Køge Kommune.

I december 2018 meddelte Stevns Kommune, at kommunen træder ud af Østsjællands Beredskab sammen med de øvrige syv ejerkommuner. Opløsningen af det fælleskommunale beredskab var blevet indledt få måneder tidligere, da Køge Kommune besluttede et etablere sit eget beredskab.

Nu er Stevns Kommune så klar til at søge ind et nyt samarbejde med Køge Kommune. Forud for den beslutning har Stevns været i dialog med både Roskilde og Køge kommuner samt Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.

God dialog med tre beredskaber

”Jeg er meget opløftet over den positive dialog, vi har haft med først Roskilde Kommune og siden Køge Kommune samt Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Alle parter er gået proaktivt ind i dialogen omkring et eventuelt samarbejde, og der er da også åbenlyse fordele ved begge de modeller, vi har set på her til sidst”, fortæller Stevns’ borgmester, Anette Mortensen.

”Derfor har det også været en svær beslutning at tage, men vi har valgt at gå videre med Køge, fordi vi i forvejen samarbejder om forskellige strategiske og operationelle forhold og ikke mindst allerede er i dialog omkring beredskabsdækning af kommunens nordlige ende, som grænser op til Køge”, siger borgmesteren.

Danner administrativt fællesskab

Den 1. februar 2019 blev der indgået en ny otte-årig aftale med Falck om at varetage det operative beredskab i Stevns Kommune. Selve det operative beredskab i kommunen er dermed ikke en del af det kommende samarbejde med Køge Kommune, som kommer til at handle om administrativt fællesskab samt indsatsledelse, det forebyggende arbejde, brandsyn, fyrværkerilovgivning mv.

”Siden det blev klart, at der ikke var en fremtid for Østsjællands Beredskab, har det været magtpåliggende for mig at sikre, at kommunens borgere kan være trygge i forhold til, at hjælpen nok skal være der, hvis uheldet er ude. Den sikkerhed har vi med aftalen med Falck, og herfra søger vi så ind i et nyt samarbejde med Køge. Det ser jeg meget frem til”, siger Anette Mortensen.

Østsjællands Beredskab opløses ved årsskiftet. Det er udtryk for en meget ambitiøs tidsplan, som kun kan lade sig gøre, fordi alle de otte ejerkommuner er enige om det. Det betyder også, at den risikobaserede dimensionering, som gælder nu, kun gælder frem til årsskiftet. Der skal derfor udarbejdes en ny i det nye beredskabssamarbejde.

Region: Ambulancer skal kunne køre i busbanerne

tors, 28/03/2019 - 06:00

Når ambulancer kører med udrykning, så må de benytte busbanerne. Men Region Hovedstaden ønsker, at det samme skal gælde for ambulancer, der kører uden udrykning, samt for køretøjer til liggende sygetransport. Det vil nemlig gøre, at køretøjerne tilbringer kortere tid i bilkøer – og det vil give lavere responstider og ventetider.

Region Hovedstaden har sendt et brev til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor regionen anmoder om tilladelse til, at regionens ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport kan anvende busbanerne.

Ved udrykningskørsel er ambulancerne omfattet af udrykningsbekendtgørelsen, og det indebærer, at de gerne må bruge busbanerne. Men når ambulancerne kører retur til stationen og når de kører ikke-akutte ture, så skal de følge færdselsreglerne. Ifølge regionen er det imidlertid et problem, særligt i myldretiden, hvor der også er størst pres på ambulanceberedskabet – og hvor kapaciteten reduceres, fordi ambulancerne sidder fast i trafikken.

Skal kun gælde i travle perioder

Regionens anmodning omfatter to punkter. For det første:

”At alle ambulancekørsler til patienten og efterfølgende kørsel af patienten til hospitalet, med og uden udrykning, i Region Hovedstaden må ske i busbaner, når der er behov for det grundet de eksisterende trafikforhold. På tidspunkter, hvor der ikke er stort pres på beredskabet, og ambulancer fx er på vej retur til en base, må de således ikke køre i busbanerne”.

Og for det andet:

”At kørsler med Region Hovedstadens køretøjer, der foretager liggende patienttransport må køre i busbaner under kørsel til patienten og i den efterfølgende transport af patienten under samme regelsæt som ambulancer”.

Regionen slutter henvendelsen med denne opfordring:

”Vi håber, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil se positivt på denne henvendelse, og at vi sammen kan finde en løsning, som vil kunne redde flere liv samt give mere tryghed hos borgerne i Region Hovedstaden”.

Der er 54 ambulanceberedskaber og 25 køretøjer til liggende sygetransport i Region Hovedstaden.

Østjyllands Brandvæsen henter ny direktør hos nabobrandvæsenet

ons, 27/03/2019 - 17:38

Østjyllands Brandvæsens nye direktør hedder Kasper Sønderdahl, og han kommer fra en stilling som direktør for nabobrandvæsenet Beredskab & Sikkerhed, som dækker Randers, Favrskov og Djursland. Kasper Sønderdahl er 42 år gammel, og han er uddannet cand.merc.jur. Han er desuden i gang med at færdiggøre en Master of Public Governance.

Kasper Sønderdahl har siden 2015 stået i spidsen for at samle brandvæsenerne i Randers, Favrskov og på Djursland til en helt ny beredskabsenhed, Beredskab & Sikkerhed.

Han har en fortid som chef for arbejdsmiljø og risikostyring i Vestas og som sikkerhedschef i Muskelsvindfonden, hvor han blandt meget andet havde den operative ledelse af vagtmandskab og præhospitalt mandskab under afvikling af flere end 200 koncert- og kulturbegivenheder. Han har også tidligere været beredskabsplanlægger i Aarhus Brandvæsen og paramediciner hos Responce og ambulancetjenesten i Region Syddanmark.

Forventer en kommunikerende direktør

”Med Kasper Sønderdahl får Østjyllands Brandvæsen en virkelig dygtig direktør, der både har en imponerende erfaring med beredskab og forandringsledelse. Kasper Sønderdahl har stået i spidsen for at lægge beredskaber sammen på en måde, hvor medarbejderne var med i processen og følte, at de blev taget alvorligt, samtidig med, at han har skabt en effektiv organisation. Så jeg er meget glad for, at Kasper Sønderdahl har villet påtage sig opgaven”, siger Bünyamin Simsek, der er formand for bestyrelsen i Østjyllands Brandvæsen.

”Jeg er rigtig glad for, at vi i ansættelsesudvalget var enige om at pege på Kasper Sønderdahl. Jeg har en stærk forventning om, at vi får en meget kommunikerende direktør, som er aktivt deltagende i vores hverdag og som kan bidrage til at skabe gennemsigtighed i ledelsen. Vi har et stort behov for at få skabt tillid i vores organisation, og det er jeg sikker på, at vi kan sammen med ham”, siger Søren Nitschke, der er tillidsmand for FOA og har siddet med i ansættelsesudvalget.

Viking får kæmpe underskud

mån, 25/03/2019 - 19:00

Den norske autohjælps-koncern Viking fik sidste år et underskud på ikke mindre end 24 mio. kr. i Danmark. Underskuddet skyldes især, at Viking har valgt at nedskrive værdien af det datterselskab, der udfører assistancer i København, efter at dette selskab selv havde et så stort underskud, at egenkapitalen er blevet negativ. Vikings ejere støtter dog op om det danske selskab.

Vikings danske selskab hedder Viking Assistance A/S, og dette selskab fik i 2018 et underskud på 23,8 mio. kr. Det er væsentligt dårligere end i 2017, hvor bundlinjen viste et overskud på 1,7 mio. kr.

Regnskabet viser, at Vikings bruttofortjeneste – som er omsætningen minus de variable omkostninger – faldt fra 11,6 mio. kr. i 2017 til 8,7 mio. kr. i 2018. Samtidig steg personaleomkostningerne kraftigt, så driften endte med et underskud på 4,9 mio. kr. mod et overskud på 2,1 mio. kr. året før.

Nedskriver datterselskabs værdi og lån

Den helt store post er dog, at ejerskabet af datterselskaber givet et markant minus på 19,1 mio. kr. Her ejer Viking datterselskabet Viking København A/S, der tidligere hed Camoni, og som udfører Vikings assistancer i Københavns-området.

Men Viking København fik i 2018 er underskud på 6,8 mio. kr., hvilket resulterede i en negativ egenkapital på 5,4 mio. kr. Det har fået Viking til at nedskrive den regnskabsmæssige værdi af selskabet til 0 kr., hvor det sidste år var 7,7 mio. kr. værd. Viking oplyser desuden, at man ved årsskiftet har valgt at nedskrive et lån til Viking København fra 3,7 mio. kr. til 0 kr.

Efter underskuddet har Viking Assistance nu kun en beskeden egenkapital på 0,4 mio. kr., og derfor oplyser selskabet følgende i regnskabet: ”Selskabets moderselskab har erklæret at ville stille likviditet til rådighed i fornødent omfang til opretholdelse af driften. Støtteerklæringen er gældende frem til 31. december 2020. Ledelsen anser derfor kapitalberedskabet for at være tilstrækkeligt”.

Viking Assistance har i 2018 haft i gennemsnit 29 medarbejdere, hvilket er tre flere end året før.

Nyt selskab oprettet

Sidste måned oprettede Viking endvidere endnu et datterselskab i Danmark, Viking Vejhjælp A/S. Ejerskabet af det nye selskab er delt mellem Viking i Norge og det svenske selskab Assistansbolaget.

Assistansbolaget blev oprettet i 2015, og selskabet ekspanderede i 2016 til Norge. Dengang tilkendegav Assistansbolaget, at man havde kig på yderligere lande, og i november 2018 blev danske Stine Bosse medlem af selskabets bestyrelse. Stine Bosse er også bestyrelsesformand i det nye Viking Vejhjælp A/S.

Assistansbolaget har ikke selv autohjælpskøretøjer, men anvender i Sverige og Norge Viking som partner.

Tillidsmand: Vi har ikke haft de helt store problemer i Viborg

mån, 25/03/2019 - 12:00

Ledelsen i Midtjysk Brand & Redning har det sidste halve år taget en række initiativer, som er med til at trække samarbejdet i den rigtige retning. Det fortæller tillidsmanden for brandfolkene i Viborg, Folmer Frederiksen, efter omtale af en evalueringsrapport, der påpeger store problemer i samarbejdet mellem brandfolk og ledelse. Men i Viborg har de slet ikke haft de store problemer med samarbejdet, oplyser tillidsmanden.

Ifølge evalueringsrapporten er relationerne mellem mandskabet i Viborg og Silkeborg anspændte, og samtidig opleves ledelsen som usynlig – og beredskabsdirektøren beskyldes for at være truende.

Men blandt brandfolkene i Viborg oplever man ikke, at der er de store problemer:

”Siden evalueringsrapporten blev fremlagt for et halvt års tid siden, er der taget en række initiativer fra ledelsens side, som er med til at trække samarbejdet i den rigtige retning. Det er min oplevelse, at der er begået fejl fra begge sider – både fra ledelsen og medarbejderne. Men helt overordnet synes jeg ikke, at vi har haft de helt store problemer i Viborg – hverken i forhold til ledelsen eller i samarbejdet med kollegaerne i Silkeborg”, siger tillidsmand Folmer Frederiksen til Viborg Stifts Folkeblad.

”Vi har måske i højere grad end vores kollegaer i Silkeborg accepteret, at der ligger en landspolitisk beslutning om, at kommunernes brand- og redningsberedskaber skal samles i færre og større enheder. Og at det er en beslutning, som vi ikke kan ændre på, så derfor må vi forsøge at få det bedst mulige ud af situationen”, siger Folmer Frederiksen, som tilføjer, at han er glad for, at både beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard og formanden for beredskabskommissionen, Silkeborg-borgmester Steen Vindum, har givet udtryk for, at man bare må acceptere, at der er forskellige kulturer og traditioner på de to hovedstationer i Viborg og Silkeborg.

Udbud af SINE kommer til at koste 36 mio. kr.

lör, 23/03/2019 - 11:32

Efter en revideret tidsplan bliver beredskabets radionetværk, SINE, sendt i udbud ultimo 2019, og udbudsprocessen forventes først afsluttet medio 2021. Selve udbuddet kommer til at koste 36 mio. kr., hvoraf omkring 20 mio. kr. skal bruges på ekspert- og konsulentbistand, mens 6 mio. kr. går til analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation.

SINE er et sikret og dedikeret radionet, der anvendes til al radiokommunikation internt i og imellem beredskaberne. SINE anvendes aktuelt af samtlige danske beredskaber, herunder politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten, i samtlige politikredse, regioner og kommuner og har ca. 45.000 brugere.

Baggrunden for beslutningen om at tilvejebringe et fælles kommunikationsnetværk til samtlige beredskaber var en anbefaling fra et tværministerielt radioudvalg, der blev nedsat blandt andet som reaktion på terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og fyrværkeriulykken i Seest i november 2004. Indtil da havde de danske beredskaber over 100 forskellige kommunikationssystemer, der overordnet ikke muliggjorde tværgående kommunikation.

SINE-nettet blev etableret efter et udbud gennemført i regi af den daværende Økonomistyrelse. Der blev ultimo juni 2007 efter dette udbud indgået kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation A/S. Ansvaret for statens kontrakt med leverandøren blev samtidig overdraget til Rigspolitiet, der i dag varetager arbejdet med SINE på vegne af det samlede danske beredskab. Den nuværende kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation, der

ejer og driver SINE, udløber i maj 2020 med mulighed for forlængelse af kontrakten med ét år til maj 2021.

Genudbud er nødvendigt

Det er Kammeradvokatens vurdering, at opgaven med at tilvejebringe og stå for driften af SINE skal genudbydes ved kontraktens udløb med henblik på at sikre beredskaberne fortsat adgang til et landsdækkende radiokommunikationsnet.

Genudbuddet af SINE omfatter, at staten udbyder én samlet ydelse, som indeholder både adgang til net, drift og vedligehold i en given periode, til en privat leverandør, som det også  er tilfældet i den nuværende kontakt. Det vil således fortsat være en privat leverandør, der ejer og driver netværket. Det kommende udbud vil tage udgangspunkt i de standardfunktionaliteter, der stilles som væsentlige krav til understøttelse af den kritiske talekommunikation i det nuværende beredskabsnet. Der vil i den forbindelse ikke blive stillet krav til teknologivalget. Dertil vil udbuddet blive udformet på en måde, der giver staten en mulighed for, men ikke en pligt til, køb af nettet ved udløbet af den kommende kontraktperiode.

Udbudsprocessen varetages af Rigspolitiet, der løbende og systematisk vil inddrag de relevante ministerier, sikkerhedsmyndigheder, beredskabsmyndigheder og eksterne konsulenter og rådgivere i udbuds- og indkøbsprocessen. Indgåelsen af en ny aftale vil ske med forbehold for de bevilgende myndigheders endelige godkendelse.

Vil analysere behov for datakommunikation

SINE anvendes i dag primært til beredskabernes talekommunikation, men beredskaberne oplever i stigende grad behov for at kommunikere med data, herunder deling af billeder og videoer fra hændelser.

Rigspolitiet forventer derfor parallelt med genudbuddet at igangsætte en analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation mellem beredskaberne for at understøtte beredskabernes behov bedst muligt.

Etablering og drift for 2 mia. kr.

Udgifterne til det kommende radiokommunikationsnet vil afhænge af resultatet af det kommende udbud. De samlede udgifter til etablering og drift af det nuværende SINE – inden for rammerne af den nuværende kontrakt – forventes at udgøre knap 2,0 mia. kr. i alt i perioden 2008-2021.

Udgifterne til at forberede og gennemføre udbuddet af SINE og datakommunikationsanalysen skønnes at blive på 36,0 mio. kr. i perioden 2019-2021, heraf 13,3 mio. i 2019. De eksterne udgifter omfatter bistand fra eksperter og specialister til udarbejdelsen af udbudsmaterialet, idet der er tale om et stort og komplekst udbudsprojekt. Heri indgår blandt andet udgifter til projekt- og udbudsledelse, kvalitetssikring og rådgivning fra bl.a. Kammeradvokaten. De interne udgifter vedrører ansættelsen af medarbejdere i forbindelse med projektet, herunder i forhold til sikkerhed, teknisk bistand og indkøb, hvilket reducerer behovet for ekstern bistand tilsvarende.

Udgifterne til udbuddet finansieres ved yderligere opkrævning hos de statslige brugere ved træk på politiets og Forsvarets eksisterende ramme, overskydende midler på reserven til politiskolen i det vestlige Danmark og uforbrugte midler på radioreserven.

Udbuddet forventes i henhold til den nuværende tidsplan annonceret ultimo 2019. Når udbudsprocessen er afsluttet, forventeligt medio 2021.

Politibetjent skal seks måneder i fængsel for falske forklaringer

fre, 22/03/2019 - 18:00

En politibetjent er i Østre Landsret blevet idømt fængsel i seks måneder for i tre tilfælde at have afgivet urigtige oplysninger i politirapporter samt for i tre tilfælde som vidne i retten at have forklaret i strid med sandheden for at få uskyldige dømt for strafbare forhold. Politibetjenten blev endvidere dømt for misbrug af sin stilling.

Politibetjenten var tiltalt for, at han i strid med sandheden i politiets rapportmateriale havde anført, at han havde set en person, der var spirituspåvirket, føre bil i Væggerløse samt for at have givet de urigtige oplysninger i retten. Endvidere havde han hævdet, at han havde set en person, der havde røget hash og ikke havde kørekort, føre bil i Sakskøbing samt at han ved visitation var i besiddelse af en tændingsnøgle til bilen. Også her gav han samme forklaring i retten.

Endelig var han tiltalt for, at han i en straffesag afgav urigtige oplysninger i en politirapport om at han havde set en person, der havde indtaget hash, føre bil i Sakskøbing. Ligeledes her gentog han de urigtige oplysninger i retten.

Fundamental krænkelse

Det var en politianklager, som fik mistanke om, at der var noget galt med politimandens forklaringer i de tre sager, fordi de øvrige vidners forklaringer – der var i modstrid med politibetjentens – virkede meget troværdige.

Betjenten blev sidste år idømt fire måneders fængsel ved retten i Nykøbing Falster, men Østre Landsret skærpede straffen til seks måneder. Ved strafudmålingen lagde landsretten i skærpende retning vægt på, at politibetjenten ved de begåede strafbare forhold fundamentalt havde krænket den tillid og troværdighed, der må gælde i forhold til politiet, og at det er af væsentlig betydning for retssystemet, at der hersker tillid til rigtigheden af de oplysninger, der fremgår af politirapporter, og som fremkommer, når polititjenestemænd afhøres som vidner i retten.

Hovedstadens Beredskab styrker terrorberedskabet

tors, 21/03/2019 - 15:00

Ved en terrorhændelse med mange tilskadekomne vil beredskabets fokus være på at redde flest mulige ved hjælp af nødbehandling af livstruende skader. Det er baggrunden for, at Hovedstadens Beredskab har investeret i nyt udstyr og uddannelse af mandskab. Af hensyn til mandskabets sikkerhed er brandvæsenets specialtjeneste endvidere blevet udrustet med særligt udstyr, herunder skudsikre veste og hjelme.

Specialtjenesten har desuden fået specialudstyr til både behandling og transport af patienter samt særlig taktisk træning, blandt andet sammen med politiet. Træningen sikrer, at brandfolkene kan arbejde på skadesteder, som endnu ikke er blevet helt sikret af politiet.

Det er dog ikke kun specialtjenesten, der er blevet bedre rustet til at kunne håndtere denne slags hændelser. Alle brandkøretøjer i Hovedstadens Beredskab er blevet udstyret med ekstra nødbehandlingsudstyr, der indeholder hjælpemidler og udstyr til blandt andet at stoppe større blødninger og sikre frie luftveje samt mobilt udstyr til at kunne transportere sårede. Alle brandfolk har derfor fået en særlig uddannelse i nødbehandling.

Samarbejder med politi og region Foto: Hovedstadens Beredskab

”Vi har udarbejdet en særlig arbejdsmetode, SIKS (Særlig Indsats i Kritiske Situationer), i fællesskab med Københavns Politi og Region Hovedstaden for at sikre, at vi hurtigst muligt kan iværksætte en indsats, som redder flest mulige menneskeliv. Metoden er den første af sin slags herhjemme”, forklarer Magnus Mattsson, der er brandinspektør og SIKS-ansvarlig i Hovedstadens Beredskab.

Under et terrorangreb vil den vigtigste opgave for brandmandskabet ofte være at komme frem og gå i gang med nødbehandling af de sårede hurtigst muligt.

”Det er afgørende, at vi ikke ender i en situation, som man har set ved terrorhændelser i udlandet. Her er det sket, at redningsmandskabet blev holdt tilbage, da skadestedet ikke var sikret, mens civile stod alene med at hjælpe de sårede. Det sigter vores træning mod, at vi undgår”, siger Magnus Mattsson.

Især specialtjeneste er derfor i et tæt samarbejde med politiet blevet trænet i at kunne arbejde med en offensiv tilgang, nogle gange under sikring af politiet. Dette understreger vigtigheden af et tæt samarbejde og træning sammen med politiet. Men også de almindelig brandfolk har fået særlige procedurer, herunder nødprocedurer, som på den ene side tager højde for sikkerheden for mandskabet, og på den anden side stadig gør det muligt at iværksætte en hurtig indsats.

Erfaringer fra udlandet Foto: Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab har været i udlandet for at indhente erfaringer fra blandt andet Paris, London, Bruxelles og de nordiske hovedstæder, som har oplevet at blive ramt af terror.

Erfaringerne fra udlandet viser, at den mentale forberedelse er noget af det vigtigste for at have et robust beredskab ved terrorhændelser. Under et terrorangreb arbejder mandskabet under særligt vanskelige forhold og psykologisk pres med mange sårede og døde, ofte under stort tidspres, og måske med fare for eget liv. Derfor gør Hovedstandes Beredskab meget ud af at træne så tæt som muligt på virkeligheden i scenarier, der er inspireret fra virkelige hændelser og realistiske træningsmiljøer med blandt andet figuranter, der agerer som voldsmænd og sårede med voldsomme skader osv.

Øvelserne udfordrer mandskabets mentale parathed og evne til pludselig at stå over for en terrorhændelse, mens de samtidig træner de særlige procedurer, nødbehandling af mange tilskadekomne og ikke mindst samarbejdet med politiet.

Redning Danmark i Horsens går konkurs

ons, 20/03/2019 - 14:00

En fjerde af Redning Danmarks stationer er gået konkurs. Denne gang er det stationen i Horsens, som har kastet håndklædet i ringen. Selskabet bag stationen fik sidste år et underskud på over 2 mio. kr., og nu er stationen taget under konkursbehandling af Skifteretten i Horsens. En af Redning Danmarks største stationer vil dog oprette en ny afdeling i Horsens.

Redning Danmarks station i Horsens var tidligere en del af SOS Dansk Autohjælp, men den var en af de 18 stationer, som i 2017 forlod Dansk Autohjælp for at danne Redning Danmark.

Selskabet bag Horsens-stationen hedder Redning Danmark Horsens A/S, og i 2018 havde selskabet i gennemsnit 8 medarbejdere. Men økonomien udviklede sig negativt, således at et overskud på 0,7 mio. kr. før skat i 2016/2017 blev til et underskud på 2,7 mio. kr. i 2017/2018. I sidste uge tog Skifteretten i Horsens så selskabet under konkursbehandling.

Redning Danmark Horsens A/S er ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen. På Redning Danmarks hjemmeside kan man læse følgende om stationsejerne: ”I 2004 købte Lasse og Niels Erik Christensen stationen i Horsens. Dengang var der fem køretøjer. I dag er der 13 køretøjer samt 15 ansatte til at hjælpe dem med opgaverne”.

Vil etablere ny station i Horsens

Hos Redning Danmark fortæller adm. direktør Uffe Dalsgaard, at det er lokale forhold på nogle af stationerne, der har udfordret deres evne til at overleve den omkostningstunge og forsinkede proces og dermed tab af omsætning, som en retssag anlagt af SOS Dansk Autohjælp medførte.

”Vi trimmer til stadighed netværket, og er samtidig i konstant proces i forhold til at afkode samtlige de synergier, der kan optimere driften i hele værdikæden. Jeg fastholder samtidig vores forventninger til 2018 i Redning Danmark A/S. Selskabet lever således op til de lagte budgetter, og ejerkredsen (stationerne) kan se frem til et tilfredsstillende resultat, der understøtter deres samlede investeringer”, siger Uffe Dalsgaard.

Uffe Dalsgaard oplyser, at Redning Danmarks station i Fredericia – som i mere end 40 år har været ejet af familien Frank – fremover vil drive en Redning Danmark-station i Horsens.

Stationen i Ringsted er også ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen, men ifølge Uffe Dalsgaard påvirkes denne station ikke af konkursen i Horsens.

Tidligere er Redning Danmarks stationer i Herning, Ringkøbing, Fredensborg og København gået konkurs.

Undersøgelse af brandsikkerhed i plejeboliger er klar

ons, 20/03/2019 - 10:00

Brandsikkerheden i flere plejeinstitutioner lever ikke op til bygningsreglementets krav og beredskabslovgivningens driftsmæssige brandsikkerhedskrav. Det viser en ny undersøgelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen viser, at der især er problemer med overholdelse af kravet om sprinkling i plejeinstitutioner i fleretages bygninger.

Som opfølgning på branden på Farsøhthus Plejecenter har transport-, bygnings- og boligministeren bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at foretage en undersøgelse af brandsikkerheden i plejeboliger m.v.

Niras igangsatte på vegne af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen denne undersøgelse den 9. oktober 2018. Undersøgelsen er nu afsluttet, og Niras har udarbejdet en rapport, hvori undersøgelsens resultater er sammenfattet. Læs rapporten her.

SOS Dansk Autohjælp opsiger samarbejdet med sønderjysk station

tis, 19/03/2019 - 19:00

SOS Dansk Autohjælp har valgt at opsige samarbejdet med det selskab, som driver autohjælpsstationen i Vojens. Ifølge SOS Dansk Autohjælp er årsagen, at ”vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere”. Stationen i Vojens har ifølge de nyeste tal i intervallet 20-49 medarbejdere.

Efter en omlægning af stationsstrukturen for lidt over et år siden har SOS Dansk Autohjælp nu seks såkaldte distriktsstationer, der fungerer som hovedstationer for et antal lokale stationer. Alle stationer drives af selvstændige stationsejere.

Det er distriktsstationen i Kolding, som nu har valgt at opsige samarbejdet med SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS, der driver autohjælpsstationen i Vojens. Vojens-stationen er ejet af Ellen Margrethe Mathiesen og Kaj Orla Bendtsen, og den havde ifølge data fra SKAT i 2018 i intervallet 20-49 medarbejdere, svarende til 10-19 årsværk.

Et enkeltstående tilfælde

”Vi er enige om, at vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere, og vi ønsker stationen held og lykke fremover”, siger Jan Bøjstrup Christensen, der er adm. direktør for SOS Dansk Autohjælp. Han tilføjer, at ophøret af samarbejdet med stationen i Vojens er et enkeltstående tilfælde og ikke en del af et større initiativ.

SOS Dansk Autohjælp er ejet SOS International, som også udbyder autohjælp i Norge, Finland og Sverige.

Evaluering efter togulykken: Særdeles tilfredsstillende indsats

mån, 18/03/2019 - 19:00

Det samlede beredskab ydede en særdeles tilfredsstillende indsats under den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Det konkluderer beredskabet på baggrund af en intern evaluering. Der var dog en del læringspunkter, men ifølge evalueringen havde de ikke betydning for opgaveløsning – og de skal mere ses som justeringer og tilretninger.

Den interne evaluering konkluderer, at ”det samlede indtryk er en velfungerende indsats, hvor alle involverede var bekendt med deres opgaver og hvor opgaverne blev løst fuldt ud tilfredsstillende”.

Herunder gengives hovedpunkterne, således som de er anført i referatet fra den mundtlige evaluering.

AMK-vagtcentralen:
  • Usikkert om Storebæltsalarmering virker. Det tages op med 112-alarmcentral.
  • Meldingen modtages elektronisk, der er ikke viderestillet indringer. Det diskuteres med 112-alarmcentral om indringer burde viderestilles m.h.p. at få yderligere information inde fra toget, samt at kunne rådgive i førstehjælp.
  • Visiteres hurtigt.
  • Sundhedsfaglig visitator kontakter 112 for yderligere information – den sender de løbende. 112-alarmcentral har travlt.
  • Der ses lidt forsinkelse i disponering – formentlig udtryk for ubevidst ”modstand” mod den alvorlige melding. Naturlig reaktion.
  • Der sendes hurtigt relevant respons.
  • Der anmodes hurtigt om hjælp fra Region Sjælland.
  • Der flyttes beredskaber fra Jylland, nogle med udrykning – kunne være løst mere hensigtsmæssigt, men er helt forståeligt.
  • De øvrige vagtcentraler informeres ikke. Der laves actioncard, hvoraf det fremgår.
Fremkørsel:
  • g.a. lukket bro er der kødannelse og biler parkeret i nødspor.
  • Der skal laves aftaler om fremkørsel mod køreretning. Bør være ISL Politi, der beslutter, om det er forsvarligt, og hvornår det skal ophøre (når der begynder at køre beredskaber fra skadestedet).
Skadested:
  • Velfungerende indsatsledelse.
  • ISL SUND leder og fordeler opgaver, så der hurtigst muligt skabes overblik.
  • Ventetid på overgange opleves som lang, og der er defekt kran. Opgaven er formentlig løst så hurtigt som muligt.
  • Ambulanceleder følger med ISL SUND ind i toget – skaber usikkerhed hos de ambulancer, der ankommer. Kunne løses ved at lægeassistent overtager rollen, eller at lægeassistenten følger med ind i toget.
  • De to lægebiler kan med fordel tale sammen på vej til stedet, så det tidligst muligt afklares, hvem der er ISL SUND.
  • En patient bringes ind i ambulance uden at ISL SUND, behandlingspladslæge eller ambulanceleder er bekendt med det. Uhensigtsmæssigt. Er afklaret på stedet.
  • Tydeligt, at øvelser gavner.
  • Behandlingsplads i Nyborg ikke benyttet – formentlig kun aktuelt ved meget stort antal tilskadekomne.
  • Vanskeligt at rejse telt p.g.a. blæst – der arbejdes på løsning.
  • Sjællandslægen sendes til EPC m.h.p. at være lægelig ressource til behandling af eventuelle fysiske/somatiske skader, som ikke var erkendt ude på broen, da der ikke var flere opgaver til Sjællandslægen på selve skadestedet. BHPL-leder (Svendborg-lægen) havde på daværende tidspunkt stadig opgaver på selve broen og kunne ikke undværes på det pågældende tidspunkt. Sjælland oplyser, at de selvfølgelig gerne vil have lægen tilbage så hurtigt som muligt, når de lægefaglige opgaver i relation til beredskabshændelsen er afsluttet.
AMK:
  • AMK-lægen er hurtigt tilstede.
  • ISL SUND kommunikerer med OUH før AMK-lægen er tilstede. Kan være uhensigtsmæssigt. AMK-lægerne har fra nu SINE med hjem, og kan nemmere varetage opgaven umiddelbart efter aktivering.
  • LBS-læge varetager AMK-funktioner i forhold til HEMS indtil AMK-læge er tilstede. Som ovenfor.
  • Psykosocialt beredskab er aktiveret mindre end 1 timer efter alarmen – det er fuldt ud tilfredsstillende.
  • Usikkerhed om der findes AMK-klient i Svendborg. Aftalen er, at OUH Odense fordeler patienter, som AMK visiterer til OUH. (Undersøgt, der er ingen AMK-klient i Svendborg).
LBS (Lokal Beredskabsstab):
  • Er aktiveret p.g.a. varsel om højvande – det vurderes at have haft positiv indflydelse på opgaveløsning.
  • Ikke alle involverede myndigheder er tilstede (bl.a. mangler DSB) – tages med til tværfaglig evaluering.
  • Telefonnummer, der oplyses, kan ikke svare på de spørgsmål, der stilles.
  • Pårørendecenter – opgave skal afklares nærmere.
  • Vigtigt, at regionens kommunikationsafdeling kommer med.
  • Efterfølgende indsats med møder for passagerer og pårørende vurderes som særdeles værdifuldt.
HEMS og SAR:
  • HEMS kommunikerer under fremflyvning med ISL Politi, der ønsker, at HEMS lander på broen, tæt på skadestedet– til tværfaglig evaluering.
  • Landing på broen blev vurderet i forhold til den kraftige blæst og blev vurderet til at være sikkert.
  • Det er altid piloten, der afgør, om et udpeget landingssted kan benyttes, og om det er sikkert at lande.
  • Det kan se bekymrende ud, at retningen ændres lige før landing – det er almindelig praksis og tilsigtet iht. vind og plads.
  • God kommunikation mellem HEMS-læge og ISL SUND.
  • SAR afmeldes af ISL Brand uden at det er aftalt med ISL SUND.
Kommunikation:
  • Man kan ikke høre noget i blæsten – Der undersøger løsningsmodeller.
  • Sjællandske ambulancer kan ikke få kontakt på 198 SUND. Usikkert, hvornår ISL SUND er kommet på SUND-kanal.
  • Radiodisciplin varierende.
  • Der er behov for vedvarende træning.
  • Kommunikation mellem skadested og AMK foregår på ISL 198 og ikke som det skal på DK AMK 55.
Ambulance Syd:
  • En gruppe reddere holder i kø p.g.a. lukket Storebæltsbro. Procedure ændret, så der straks iværksættes tilkald af andet personale.
  • Ambulancepersonalet efterspørger, at der laves evaluering. Der skal ved fremtidige hændelser være opmærksomhed på behovet for information om evaluering.
Evakueringscenter:
  • Hurtigt etableret og bemandet med personale fra Nyborg Kommune.
  • Der skal ses på, hvordan det psykosociale beredskab bringes til stedet.
  • KOP-funktion. Nationalt forum for psykosocialt støtte arbejder på funktionsbeskrivelse.
  • Lægebil fra Region Sjælland sendes (som første ledige lægeressource på skadestedet) til evakueringscenter for behandling af eventuelle fysiske/somatiske skader, der måtte være erkendt efter ankomst på evakueringscenteret.

Evalueringsrapport retter hård kritik mod ledelsen i Midtjysk Brand & Redning

sön, 17/03/2019 - 10:00

En evalueringsrapport retter en hård kritik mod ledelsen i Midtjysk Brand & Redning, der er det fælles beredskab for Silkeborg og Viborg kommuner. Ifølge rapporten er relationerne mellem mandskabet i Viborg og Silkeborg anspændte, og samtidig opleves ledelsen som usynlig – og beredskabsdirektøren beskyldes for at være truende.

Det er Midtyllands Avis, som beskriver evalueringsrapporten, der sidste år blev bestilt af beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard. Rapporten blev modtaget i efteråret, og siden da har Midtjysk Brand & Redning iværksat en ti-punktsplan, som tager udgangspunkt i rapporten.

Ifølge evalueringsrapporten er der fortsat høj arbejdsglæde og motivation hos medarbejderne i Midtjysk Brand & Redning, men den er dalende. Der er samtidig hård kritik af ledelsen, hvor beredskabsdirektøren i flere medarbejderudsagn beskrives som topstyrende, nedgørende, arrogant og med mere fokus på økonomien end kerneopgaven. Samtidig beskriver rapporten, at beredskabsdirektøren har taget medarbejdere med ud i skoven til en snak, hvilket beskrives som ubehageligt. Medarbejderne beskriver desuden, at de ikke bliver hørt, ikke bliver anerkendt og ikke bliver medinddraget.

Højt på konflikttrappen

Konsulenten bag rapporten vurderer, at en stor del af medarbejderne er så højt på konflikttrappen, at medarbejderne og beredskabsdirektøren ikke længere selv kan håndtere at løse konflikten.

Desuden beskrives forholdet mellem de to gamle beredskaber i Silkeborg og Viborg som meget problematisk. Ifølge rapportens medarbejderudsagn er relationen anspændt og ikke god, Silkeborg ses som ”en gyde af konflikter”, mens andre bemærker, at Viborg altid bliver fremhævet som noget særligt. Omvendt er oplevelsen i Viborg, at Silkeborg har ”fået det hele” i form af beredskabets ledelse, administration og vagtcentral, ligesom man i Viborg oplever, at Silkeborg modarbejder samarbejdet i beredskabet.

Tillidsmanden for de ansatte i Silkeborg, Niels-Jørn Kristensen, fortæller til Midtyllands Avis, at der er et godt kollegialt sammenhold, men at der er udfordringer i samarbejdet mellem Silkeborg og Viborg:

”Det er forskellige kulturer. Vi har én måde at gøre tingene på, Viborg har en anden tilgang”, siger tillidsmanden, der tilføjer, at medarbejderne i Silkeborg føler, at de skal rette for meget ind efter Viborg: ”Blandt andet med hensyn til indretning af køretøjer, udrustning og materiel. Det har givet nogle diskussioner. Det er blandt andet i sådanne situationer, vi har følt, at tingene var bestemt på forhånd, og vi har følt, at vi ikke er blevet taget med på råd”.

Har givet den for meget gas

Beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard erkender, at sammenlægningen ikke har været let, fordi to kulturer skulle mødes, samtidig med, at der skulle findes millionbesparelser.

”Det er en stor virksomhed, og jeg må erkende, at vi måske har givet den for meget gas i denne omstillingsproces uden at se os tilbage. Se, om alle var med på vognen. Og det må vi konstatere, at alle ikke har været”, siger han til Midtyllands Avis.

Klaus Vibe Hebsgaard oplyser, at der er taget nogle konkrete initiativer til at forbedre medarbejdernes tillid til ledelsen, herunder at ledelsen skal være mere synlig på de lokale brandstationer. Samtidig har direktøren selv bedt om at få en mentor fra DJØF.

Formanden for beredskabskommissionen, Silkeborg-borgmester Steen Vindum, oplyser, at han har tillid til, at beredskabsdirektøren kan håndtere de kritikpunkter, som fremgår af evalueringsrapporten.

Fejl hos politiet har aktiveret varslingssirenerne i jyske byer

fre, 15/03/2019 - 23:15

Fredag aften medførte en brand på Ølandsvej i Viborg, at politiet aktiverede varslingssirenerne. Men ved en fejl har politiet tilsyneladende aktiveret sirenerne i en række jyske byer. Politiet understreger imidlertid, at varslingen kun gælder Viborg – alle andre steder kan man således se bort fra sirenerne.

Alarmen vedrører kun borgere i området med afgrænsning i vest Ølandsvej, mod øst indre Ring, mod nord Jegstrupvej og mod syd Holstebrovej i Viborg. Personer i det berørte område skal gå inden døre og søge information hos DR og TV2. Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.

På BeredskabsInfo medførte sirenevarslingen, at omkring 75.000 personer på samme tid søgte at tilgå vores server, hvilket fik den til at gå ned med et brag… Efter en genstart var serveren dog tilgængelig efter ca. 10 minutters nedetid.

Formand til brandfolk: I må acceptere brandvæsenets ledelse

fre, 15/03/2019 - 18:30

Trods utilfredshed blandt brandfolkene har Østjyllands Brandvæsens bestyrelse tillid til brandvæsenets nuværende chefgruppe – og de nuværende chefer vil også fremover være en del af organisationen. Sådan lyder budskabet fra bestyrelsesformand Bünyamin Simsek. Samtidig bebuder bestyrelsen nye besparelser, men dog også øget tilskud fra ejerkommunerne.

Efter at beredskabsdirektør Lars Hviid måtte forlade Østjyllands Brandvæsen efter massive trivselsproblemer blandt mandskabet, har brandvæsenet haft en midlertidig ledelse. Der har imidlertid været kritik af, at mange af cheferne har fået en lige så dårlig bedømmelse som Lars Hviid i de interne trivselsmålinger.

På brandvæsenets seneste bestyrelsesmøde erklærede bestyrelsesformand Bünyamin Simsek fra Aarhus Kommune imidlertid, at brandfolkene ikke skal forvente, at der sker udskiftninger i chefgruppen. Bünyamin Simsek understregede således, at bestyrelsen har tillid til den nuværende chef- og ledergruppe, og at bestyrelsen ønsker, at det ikke kun er medarbejderne, men også cheferne, som behandles respektfuldt i dagligdagen.

Bünyamin Simsek slog endvidere på mødet fast, at medarbejdersiden skal erkende, at den nuværende chef- og ledergruppe fortsat vil være en del af organisationen. Ifølge formanden vil bestyrelsen således ikke iværksætte organisationsændringer. I stedet vil man afvente idéer og forslag fra en ny direktør, og bestyrelsen har tillid til, at direktøren sikrer sig den rette ledelsesstruktur i Østjyllands Brandvæsen. ”Det er alene direktøren, der beslutter en eventuel organisationsændring”, sagde Bünyamin Simsek.

Flere besparelser på vej

På det samme møde vedtog bestyrelsen et nyt effektiviseringskatalog, der betyder besparelser på 5 mio. kr. om året. Læs mere om de enkelte besparelser her.

Problemet er imidlertid, at der trods effektiviseringskataloget mangler 2,5 mio. kr. på budgettet i år, stigende til 3,5 mio. kr. i 2021. Her besluttede bestyrelsen, at ejerkommunerne skal øge deres bidrag med 2,5 mio. kr. om året fra 2020. Samtidig blev Østjyllands Brandvæsen pålagt selv at finde de yderligere besparelser på 1 mio. kr., som vel at mærke ikke må påvirke kerneopgaven. Serviceniveauet for brandslukningen må med andre ord ikke reduceres.

Det efterlader Østjyllands Brandvæsen med at problem, som er særligt akut i år, hvor brandvæsenets selv skal finde hele den nødvendige besparelse på 2,5 mio. kr. Det håndterede bestyrelsen ved at give brandvæsenets ledelse mandat til selv at finde de nødvendige effektiviseringer.

Til gengæld kunne bestyrelsen ikke blive enige om, at brandvæsenet skulle pålægges yderligere besparelser. Det er Aarhus Kommune, som ønsker, at der skal spares mere, idet kommunen på grund af en særlig budgettereringsmetode har budgetteret med et billigere brandvæsen end de andre kommuner. Derfor var Aarhus Kommunes bestyrelsesmedlemmer blevet instrueret om at arbejde for yderligere besparelser.  Det forslag fik dog ikke opbakning fra Odder, Samsø og Skanderborg kommuner – og dermed blev det forkastet.

Sidor