Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Innehållssamlare

Kräver att äldre tas om hand bättre på sjukhus

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 11:51

Omhändertagandet av sköra äldre inom akutsjukvården har blivit sämre, sjukhusens geriatriska platserna är för få och personal med specialistkunskap saknas. Nu måste hälso- och sjukvården satsa på evidensbaserad vård även för de sköra äldre, kräver experter i en debattartikel.

Motgift mot överdos prioriteras i Socialstyrelsens riktlinjer

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 09:59

Hälso- och sjukvården bör erbjuda motgiftet naloxon till personer som riskerar överdos och samtidigt utbilda kring hur det ska användas. Det framgår av Socialstyrelsen uppdaterade nationella riktlinjer för vård och stöd vid missbruk och beroende.

Äldre kvinna med hjärtinfarkt skickades hem av sjuksköterska

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 09:29

Under natten hade den 96-åriga kvinnan haft smärtor i bröstet och svårt att andas. Sjuksköterskan på vårdcentralen tog pulsen och skickade sedan hem henne. Två dagar senare hämtades kvinnan av ambulans på grund av hjärtinfarkt.

Snabbare tbc-diagnos med enkel pcr-analys

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 04:00

För att snabbt få svar på om en patient bär på en tuberkulosinfektion går det utmärkt att använda samma pcr-teknik som vid analys av vinterkräksjukan. Det visar kliniska erfarenheter från infektionskliniken och klinisk mikrobiologi i Västerås.

Snabbare tb-diagnos med enkel pcr-analys

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 04:00

För att snabbt få svar på om en patient bär på en tuberkulosinfektion går det utmärkt att använda samma pcr-teknik som vid analys av vinterkräksjukan. Det visar kliniska erfarenheter från infektionskliniken och klinisk mikrobiologi i Västerås.

Debat: Ikke sammenhæng mellem responstider og overlevelse

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - mån, 28/01/2019 - 19:00

Det præhospitale område i Region Nordjylland har indfriet alle Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger på akutområdet, og der har været en stor udvikling de seneste år. Men samtidig skal man være opmærksom på, at der ikke er en sammenhæng mellem responstider og overlevelse. Det skriver formanden for Akut- og Praksisudvalget som reaktion på sundhedsministerens kritik af de nordjyske responstider.

Af Mogens Ove Madsen (S), formand for Akut- og Praksisudvalget, Region Nordjylland

Eftersom jeg er formand for Akut- og Praksisudvalget i Region Nordjylland, er jeg nødt til at reagere på sundhedsministerens påstande om akutberedskabet i Nordjylland, som er omtalt på BeredskabsInfo den 25. januar 2019.

Det præhospitale område har som eneste område indfriet alle Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger på akutområdet. Det vil sige en stor udvikling gennem det seneste ti-år.

Responstiderne er fastlagt i regionerne ud fra demografi, kørselsafstande, hospitalsstruktur og ikke mindst økonomi. Et responstidsmål på 15 min. konsekvent døgnet rundt for alle vil eksempelvis mere end fordoble udgifterne i Region Nordjylland – og i øvrigt skabe en voldsom overkapacitet i det præhospitale beredskab.

Derudover er der ikke en sammenhæng mellem responstider og overlevelse. Responstiderne har i Danmark haft et stabilt niveau i en årrække. I mellemtiden er overlevelsen steget, og det skyldes et professionaliseret ambulanceberedskab i forhold til kompetencer og kvalifikation, plus – i forhold til hjertestop – udbredelsen af frivillige førstehjælpsuddannede (112-akuthjælper- og SMS-førstehjælperordninger).

Antallet af klagesager og utilsigtede hændelser er også meget lavt sammenlignet med resten af sundhedsvæsenet. Endelig er der sundhedsfaglig visitation af 112-opkald i dag. Det betyder at alle akutte kørsler vurderes i forhold til hastegrad, og at beredskaberne disponeres ud fra den konkrete melding, således at alvorlighedsgraden også afspejles i fordelingen af udrykninger indenfor 5-10 og 15 minutter.

Og endelig en polemisk bemærkning: Hvorfor stoppede sundhedsministeren statens støtte til akutlægebilen i Hjørring – for nu at være klar til at støtte 10-15 beredskaber ud over hele landet?

Rumänien lovar stoppa falska sjuksköterskor

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 14:24

Alla vårdskolor som utbildar sjuksköterskor ska granskas, säger den rumänska utbildningsministern efter avslöjandet att personer som inte läst utbildningen ändå fått examensbevis som sjuksköterskor och sedan kunnat jobba i bland annat Sverige.

Läkare avskedas misstänkt för sexbrott

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 13:50

Södersjukhuset avskedar nu den läkare som misstänks för våldtäkt. Sjukhusets vd Mikael Runsjö ber också de sjuksköterskor som slog larm för ett år sedan om ursäkt för hur deras anmälan hanterades.

Arbetstiderna kortas på specialistavdelningar i Skåne

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 13:00

Vårdförbundet har i dag enats med Region Skåne om en gemensam kvotbaserad arbetstidsmodell på regionens intensivvårdsavdelningar, akutmottagningar, neonatalavdelningar och operations- och anestesienheter.

Umeå betalar 50 000 i lön för sjuksköterskor i sommar

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 09:14

Den som är beredd att vikariera som sjuksköterska i Umeå kommun under tio veckor i sommar erbjuds 50 000 kronor i månadslön. Jakten på sommarvikarier har börjat.

”En minister som kan mycket om vården”

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 07:00

Vårdförbundets ordförande Sineva Ribeiro gör tummen upp för nya socialministern. Som snart kommer att uppvaktas om vårens stora fråga: Lönelyft till särskilt yrkesskickliga.

Skador på vårdpersonal sker ofta nära patienten

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 06:00

Varje år drabbas cirka 3,5 procent av vårdpersonalen av skador. Vanligast är stickskador, hot och våld och skador i samband med förflyttningar av patienter. Sjuksköterskorna är mest utsatta.

Tre nye ambulancer er udstyret med ny teknologi

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - sön, 27/01/2019 - 18:00

Hovedstadens Beredskab har sat tre nye ambulancer i drift på stationen i Hvidovre. De tre ambulancer er udstyret med ny teknologi, der skal forbedre sikkerheden under kørslen og aflaste mandskabet. Under kørslen har chaufføren således hjælp af eksempelvis afstandsregulering, aktiv bremseassistent samt bak-kamera med retningsangivelse og 360-graders kamera.

De nye ambulancer er opbygget på et forstærket Mercedes-Benz Sprinter-chassis med en lasteevne på helt op til 800 kg, og så har de fået indbygget en lang række nye funktioner og systemer.

Under kørslen har chaufføren hjælp af eksempelvis afstandsregulering (Distronic), aktiv bremseassistent samt bak-kamera med retningsangivelse og 360-graders kamera. Sidstnævnte forventes især at kunne hjælpe med til at undgå køreskader ved lav hastighed, når ambulancen skal manøvreres tæt på objekter.

”Vi arbejder meget med, hvordan vi kan skabe en endnu bedre ambulanceservice for borgerne, herunder at udnytte nye systemer og teknologier. I de nye ambulancer har vi valgt nogle hjælpeværktøjer, som vi forventer både vil styrke sikkerheden, arbejdsmiljøet og aflaste vores ambulancefolk, så vi skal bruge mindre tid på eksempelvis manuel registrering og kan fokusere på vores vigtigste opgave, nemlig at redde liv”, fortæller Mikkel Birch Laursen, der er korpsambulancemester i Hovedstadens Beredskab.

Flådestyringssystem advarer, hvis kritisk udstyr glemmes

Ambulancerne er også blevet udstyret med et flådestyringssystem, som Hovedstadens Beredskab vil afprøve. Systemet giver blandt andet nogle fordele, som vil betyde mindre manuel registrering i forhold køretøjets status og service (batteri, kilometerstand osv.), måling og dokumentation af G-påvirkninger ved uheld samt automatisk registrering af kritisk udstyr, så der f.eks. lyder en advarsel, hvis ambulancemandskabet i farten er ved at køre fra kritisk udstyr som defibrillator eller medicintaske.

Til at starte med vil de tre nye ambulancer alle have placering på brandstationen i Hvidovre med henblik på at indhente erfaringer med de nye systemer i køretøjerne.

Hovedstadens Beredskab leverer op til 23 ambulanceberedskaber i døgnet til Region Hovedstaden.

Foto: Kenneth Meyer Foto: Kenneth Meyer

Nægtet ambulance: Måtte transporteres til skadestuen på båre i stationcar

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 26/01/2019 - 19:00

En 18 cm. lang flænge med blotlagte sener og fedtvæv var ikke tilstrækkeligt til, at Region Hovedstadens AMK-vagtcentral ville sende en ambulance, da Anahita Malakians onsdag blev skadet under en fodboldkamp. I stedet måtte venner og førstehjælpere transportere Anahita Malakians på en båre, hvorefter hun i bagagerummet på en stationcar blev kørt til skadestuen.

På Facebook skriver Anahita Malakians:

”En hyggelig fodboldmorgen med nogle søde gutter som jeg spiller med udviklede sig i løbet af få minutter til rent drama. I en glidende scoring formåede jeg at banke mit venstre knæ lige ind i målstolpen. I samme sekund, kunne jeg mærke, at der var noget riv ravende galt og tog fat i knæet med det samme. Jeg fik øje på mine sener, hinden over knoglen og alle hudlag, der flagrede i en flænge på 17-18 cm hen over knæet. Med det samme pressede jeg hudlapperne sammen, som have udvidet sig til at have et mellemrum på 3-4 cm. Jeg lagde mig på siden i samme stilling og smerterne tog nu til. Billederne er simpelthen for voldsomme for mange til at vise på Facebook. De andre spillere ilede hen, og en læge, som også spiller med, fik bundet en t-shirt om, og der blev ringet til 112”.

Følte afmagt og frustration

En ven beretter om det efterfølgende forløb:

”Hurtigt fik vi og det utroligt sympatiske personale i Hillerødgade Svømmehal kontakt til personalet på alarmcentralen. Men herefter startede dramaet først for alvor. Da redderen på alarmcentralen havde konstateret, at flængen godt nok var dyb og gjorde min veninde ude af stand til at støtte på benet, fortalte han os, at vi selv måtte få hende på skadestuen. Jeg husker stadig chokket, afmagten, vreden i øjnene på holdkammeraterne, personalet og min egen dybe afmagt og frustration, Jeg tror vi alle tænkte, ahmen for fanden, der ligger en kvinde og kigger ned i sin knogle, er i chok og ude af stand til at gå – og nu beder I os om at lege ambulancereddere- og førere!”.

Beskrivelsen fortsætter:

”Men den ansatte på alarmcentralen var ubøjelig, en regel er jo som bekendt en regel. Min veninde kunne ikke støtte på benet, så vi måtte improvisere en båre, bære hende ned af en snæver trappe og ud i en stationcar og lægge hende der med en jakke over kroppen i den bidende kulde, mens hun på ulovligste vis så måtte lade sig fragte liggende i en bagagerummet på en stationcar de to kilometer til akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Turen gik relativt fredeligt til Bispebjerg, men veninden græd af smerter, da vi ikke lige havde husket at tage smertelindrende medicin med på banen. Heldigvis fik vi hende efter noget overtalelse bakset ind på skadestuen – dog efter noget parlamenteren med personalet på akutmodtagelsen, der også ville have hende til at gå ind, selvom hun ikke kunne. Derfra blev det dog noget mere professionelt og ordnet, og min veninde kom hurtigt i gode hænder, blev smertedækket og kørt til røntgen, hvorfor historien sluttede godt. Og tak for det.”

Anahita Malakians slutter beskrivelsen:

”Vi spurgte selvfølgelig alle læger og sygeplejersker på hospitalet om de syntes, at mit knæ var egnet til at kunne gå på i den tilstand, som jeg kom i – alle måbede og svarede: NEJ! Jeg har fået 34 sting udvendig og 17 indvendig og er nu hjemme. Tak for de søde sygeplejersker og læger på Bispebjerg”.

Akutberedskabet: Vi skulle have sendt en ambulance

Hos Region Hovedstadens Akutberedskab beklager man forløbet:

”Akutberedskabet beklager, at regionens vagtcentral ikke sendte en ambulance til Anahita Malakians. I denne situation burde vi have sendt en ambulance, der kunne have transporteret hende til en akutmodtagelse og behandle hendes smerter undervejs. Akutberedskabet skal være borgernes tryghed, når de bliver akut syge eller kommer til skade. Det har vi desværre ikke levet op til i denne sag Vi har her til morgen – som vi altid gør når vi får kendskab til forløb, der kan give anledning til opfølgning og læring – taget direkte kontakt til hende for at beklage forløbet og høre, hvordan hun har det”, siger Peter Berlac, der er lægefaglig chef i Region Hovedstadens Akutberedskab, til BT.

”Vi prioriterer generelt vores akutte ambulancekørsler til livstruende eller hastende tilstande, der kræver akut behandling allerede på vej til hospitalet. Men vi anvender også ambulancer og liggende transporter til mindre alvorlige tilstande, hvis det er den mest hensigtsmæssige løsning for borgeren. Det gjorde vi desværre ikke i denne sag”, siger Peter Berlac.

Bilist sigtet for at køre efter udrykningskøretøjer

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 26/01/2019 - 13:00

Et større sammenstød mellem to lastbiler ved Christiansfeld resulterede i en sigtelse mod en 30-årig mand fra Horsens. Færdselsulykken havde givet store trafikale problemer, og den 30-årige valgte derfor at køre tæt efter det lokale brandværn, der med udrykning var på vej til skadestedet med frigørelsesudstyr.

Færdselsulykken skete onsdag, hvor en lastbil ramte en anden lastbil, der holdt i nødsporet. Denne lastbil var havareret på grund af et punkteret dæk, og den blev ramt på bageste venstre side og blev skubbet ud i autoværnet.

Det skriver Jydske Vestkysten.

I forbindelse med ulykken var en 30-årig mand fra Horsens lidt for smart. Da et udrykningskøretøj fra det lokale brandværn kom kørende med frigørelsesudstyr og under udrykning, fulgte den unge mand efter i sin personbil. Det foregik midt på motorvejen mellem de andre biler. Han gav dog plads til ambulancen og den politibil, der kom bagefter. Men dem fulgte han også efter.

Da udrykningskaravanen nåede frem til ulykkesstedet, blev han standset af betjentene i den politibil, han var fulgt efter. Manden blev sigtet for at tilsidesætte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Betjentene havde også andet at lave. De måtte formane fem-seks bilister, som tog fotos af ulykken. Politiet valgte at sigte en af bilisterne.

Minister langer ud efter nordjyske ambulancer

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - fre, 25/01/2019 - 17:00

Det er ikke rimeligt for borgerne, at kun omkring ni ud af ti ambulancer i Region Nordjylland kommer frem inden for 15 minutter, mens man i Region Midtjylland har sikret, at 96 pct. af ambulancerne kommer frem inden for 15 minutter. Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der ser forskellen i responstiderne som et selvstændigt argument for regeringens sundhedsreform.

Det var de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Flemming Møller Mortensen og Astrid Krag, der tidligere på ugen debatterede sundhedsreform med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i Folketingssalen.

Baggrunden var en udtalelse fra Venstre-manden Søren Gade, der om sundhedsreformen havde sagt, at der er ”en ambulance i Lemvig, og det er helt sikkert, at hvis man tager et DJØF-regneark, så er det en rigtig dårlig forretning. Den kører ikke med ret mange patienter, men det er tryghed for borgerne i Lemvig-området. Og det er jo det, politikerne skal. De skal prioritere, og man kan faktisk godt købe tryghed for penge. Det er bare et lille eksempel, og dem findes der masser af i hele Danmark”.

Den udtalelse ønskede de to socialdemokrater at få sundhedsministerens kommentar til.

Beredskaber må ikke fjernes eller flyttes

Sundhedsministeren afviste imidlertid, at beredskabet i Lemvig skulle være truet:

”Akutområdet i regeringens sundhedsudspil rykker op til i højere grad at være et nationalt ansvar, fordi vi ikke synes, det er rimeligt, at der er så stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne og den akutte hjælp når frem i Danmark i dag. Derfor mener vi sådan set, at vi skal gøre et fintmasket sundhedsvæsen endnu bedre, og det afsætter vi også ekstra ressourcer til. Vi lægger op til med den nærhedsfond, der ligger i sundhedsreformen, at der skal kunne etableres 10 til 15 ekstra akutberedskaber i form af akutlægebiler, akutbiler og ambulancer for dermed at sikre de områder af landet, hvor der i dag, desværre, er sorte huller, fordi regionerne ikke har løftet den del af opgaven i tilstrækkelig ensartet grad. Det fremgår også meget klart af udspillet til sundhedsreformen, at vi forventer, at regionerne i den kommende tid ikke fjerner eller flytter de beredskaber, der er, så der sker forringelser i dækningen. Og der må man jo bare sige, at det har der været eksempler på rundtomkring i regionerne. Der har også været eksempler på, at man har foreslået det og ikke er kommet igennem med det”, sagde ministeren – og fortsatte:

”Så nej, vi har ingen planer om at nedlægge den akutlægebil – ikke en ambulance – der står i Lemvig; vi har faktisk den plan, at vi skal skabe øget tryghed i hele landet og sikre et endnu bedre akutberedskab end det, der er i dag. For det mener vi at borgerne i Danmark har krav på, og det afsætter vi også penge til i den sundhedsreform, vi lægger frem. Det kan jeg desværre ikke se at der indgår i nogen af Socialdemokratiets udspil, men det håber jeg da at Socialdemokratiet vil deltage i forhandlinger om, så vi i fællesskab kan styrke akutdækningen i hele landet – Lemvig, Løgstør, Lyngby, hvor man nu end bor som borger”.

For store forskellige i responstiderne

Derefter pegede sundhedsministeren på forskellene i responstiderne som et argument for regeringens sundhedsreform:

”Så tager vi på nogle områder akutberedskabet, som det her spørgsmål handler om, og siger, at der skal være nogle nationale, overordnede ligheder i forhold til den måde, vi organiserer det på i Danmark. For vi synes ikke, det er rimeligt, at det f.eks. i Region Nordjylland kun er lige omkring ni ud af ti ambulancer, der kommer frem inden for 15 minutter, mens det i Region Midtjylland er 96 pct. Der mener vi faktisk, at vi som folkevalgte politikere nationalt skal stå til ansvar for over for befolkningen og sikre nogle ensartede vilkår i det akutberedskab, vi har, ligesom vi har gjort med den landsdækkende akutlægehelikopter. Det er ikke udemokratisk; det handler om at sikre alle borgere i Danmark tryghed; det handler om at stille hele landet lige”.

Frias av Ivo efter tv-reportage om bluffsjuksköterskor

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 25/01/2019 - 15:45

Efter ett tv-program om falska sjuksköterskor anmäldes en sjuksköterska på en vårdavdelning i Göteborg till Inspektionen för vård och omsorg. Myndigheten friar nu sjuksköterskan. Någon kontroll av legitimationen är dock inte gjord.

Stora frågor i ny sjuksköterskepodd

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 25/01/2019 - 15:06

Om du tycker att rättvisa är att dela ett glasspaket med linjal, då är grundtanken med hur vård ska ges ganska orättvis. Det här och många andra frågor diskuteras i Svensk sjuksköterskeförenings nya omvårdnadspodd.

Ojämlik tillgång till elbehandling mot depression

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 25/01/2019 - 09:10

Möjligheten att få elbehandling mot svår depression varierar stort mellan olika regioner i landet. I Jönköpings län var andelen personer som fick ECT under 2017 mer än dubbelt så stor som i Örebro län.

Brist på praktik ger tvärstopp för studenter

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 25/01/2019 - 05:00

En grupp sjuksköterskestudenter i Borås kan inte fortsätta sin utbildning den här terminen. Orsak: det finns inte tillräckligt med praktikplatser. ”Det är olyckligt”, säger studierektorn.

Sidor

Prenumerera på Ambulansforum® innehållssamlare