Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Innehållssamlare

Ivo granskar vården av patienter med samsjuklighet

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 30/01/2019 - 12:08

Personer som både har en psykiatrisk och en somatisk sjukdom hamnar ofta mellan stolarna. I år och nästa år ska Ivo genomföra en omfattande nationell granskning av hur vården fungerar för dessa personer.

Region: Manglende akutlægebiler giver misvisende overlevelsestal

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - ons, 30/01/2019 - 10:00

Er der virkelig dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve et hjertestop i Region Midtjylland som i Region Sjælland? Det mener sundhedsministeren, men ifølge Region Sjælland er det faktuelt forkert. Regionen bruger nemlig ikke akutlægebiler, og det gør, at patienter ikke kan erklæres døde på stedet. Det kan først ske på sygehuset. Men dermed registreres de som ”hjertestop” og ikke ”dødfundne” i statistikken.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har udtalt, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve et hjertestop i Region Midtjylland som i Region Sjælland. Men den oplysning er faktuelt forkert og misvisende, og den skaber unødvendig utryghed for borgerne i Region Sjælland, mener regionen:

”Ministeren bruger en undersøgelse, hvor der ikke er korrigeret for flere faktorer, og derfor ender Region Sjælland ud med en dobbelt så stor dødelighed ved hjertestop som eksempelvis Region Midtjylland. Det er en faktuel forkert måde at bruge undersøgelsen på og skaber kun utryghed for borgerne i Region Sjælland”, siger regionsrådsformand Heino Knudsen fra Region Sjælland.

Undersøgelsen er blandt andet ikke korrigeret for, om der sker registrering som “hjertestop” eller “dødfunden”.

”Det er Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at i det øjeblik, at førstehjælp sættes i gang, skal patienten registreres som et ’hjertestop’. Det er kun en læge, der kan erklære en patient for død, og eftersom vi ikke har læger i vores ambulancer, så er det først på sygehuset, at patienten kan erklæres for død. Det er netop det, der mangler at bliver korrigeret for i undersøgelsen”, siger Ole Mazur Hendriksen, der er præhospital lægelig chef i Region Sjælland.

Tal kan ikke sammenlignes

Undersøgelsen, som sundhedsministeren får sine tal fra, er udarbejdet af professor Christian Torp-Pedersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. I undersøgelsen står det beskrevet, at tallene ikke uden videre kan sammenlignes regionerne imellem, forklarer Ole Mazur Hendriksen:

”Det er klart, at eftersom Region Midtjylland kan erklære flere patienter for ’dødfundne’ på findestedet, så får de færre registrerede ’hjertestop’ med dødelig udgang, og ser derfor bedre ud på papiret. Derfor arbejder de fem regioner massivt sammen netop nu for at få korrigeret disse data, så vi kan få nogle brugbare og sammenlignelige tal”.

Prioriterer ambulancer med paramedicinere

Det er en politisk beslutning i Regionsrådet i Region Sjælland, at der fra 2011 ikke længere skulle være akutlægebiler i hele Region Sjælland.

”I Region Sjælland har vi en helt særlig geografi, derfor har vi prioriteret flere ambulancer med paramedicinere fremfor få ambulancer med læger, fordi vi vil have et stærkt og robust beredskab med hurtig responstid, også i yderområderne. I andre regioner har de andre prioriteringer, som passer til deres region. Men vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for registrering. Der er andre registre, hvor ministeren bør kunne få sine tal og fakta fra, som er korrekte, så Region Sjælland ikke skal hænges ud, og hvor borgerne i Region Sjælland ikke skal føle sig unødigt utrygge”, siger Heino Knudsen.

Tufft för den som får en andra hjärtinfarkt

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 30/01/2019 - 09:45

För den som för andra gången drabbas av en hjärtinfarkt skiljer sig ibland symtomen från första gången de insjuknade. Gemensamt för de flesta är dock att de känner sig mer påverkade efter den andra infarkten.

Rekordmånga samtal till Kvinnofridslinjen

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 30/01/2019 - 05:00

Under 2018 besvarade den nationella stödtelefonen Kvinnofridslinjen 100 samtal per dygn från kvinnor som utsatts för hot, våld eller sexuella övergrepp – det är fler än någonsin tidigare.

Teracom: Afgørende at Motorolas SINE-frekvenser bliver tilbagekaldt

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tis, 29/01/2019 - 19:00

Kontrakten på driften af SINE-nettet udløber i 2020, men samtidig har staten tildelt de nødvendige frekvenser til den nuværende leverandør, Motorola, helt frem til 2026. Hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, understreger man nu, at det er helt nødvendigt, at staten tilbagekalder frekvenserne, hvis udbuddet skal være frit og åbent.

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation har kontrakt på at drive SINE-nettet frem til 2020, men samtidig har selskabet licens på de frekvenser, der anvendes til SINE, helt frem til 2026. Og hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, ser man den konstruktion som et stort problem.

Ifølge Teracom har det været fremført, at konkurrenter til Motorola blot kan anvende andre frekvenser til at drive deres eget net baseret på samme Tetra-teknologi som Motorola. Men det afviser selskabet.

”Det er ganske simpelt ikke rigtige: Det er kun teoretisk at det er muligt at benytte andre frekvenser. Der er ikke plads, og prøvede man alligevel, ville det fordyre projektet med op mod 30 pct., eller 400 mio. kr. Især fordi store dele af beredskabers udstyr skal udskiftes. Tilbagekalder man ikke frekvenserne, vil andre selskaber end Motorola derfor reelt være afskåret fra at byde”, fortæller Ole Mølgaard fra rådgivervirksomheden The Crowd.

Ikke plads i andre bånd

I et notat uddyber Teracom og The Crowd problemstillingen:

”Det bør sikres, at de nuværende Tetra-frekvenser er til rådighed for den aktør, som måtte vinde det kommende udbud for SINE. Teoretisk set er det muligt at benytte andre frekvenser, men udfordringerne herved vil være mange. Først og fremmest er der reelt ikke plads: Energistyrelsen har ved forespørgsler fra Teracom oplyst, at der kun er ganske få frekvenser ledige i 380 til 400 MHz båndet. Der er således ikke muligt at skabe plads til yderligere ét helt nationalt Tetranet. Dertil kommer at det er blevet foreslået i stedet at benytte frekvenser i 410-430 MHz båndet. Men heller ikke her er der plads”, skriver selskaberne – og tilføjer:

”Dernæst vil en sådan løsningen blive væsentlig dyrere for staten: Det antages, at op til 10 pct. af beredskabernes 26.000 kommunikationsterminaler skal udskiftes, og den resterende del skal omprogrammeres. Ydermere vil ca. 25 specielle Tetra-basisstationer i tunneller, ved broer mv. skulle udskiftes eller omprogrammeres for at kunne fungere på de nye frekvenser. Det vil betyde øge omkostninger og skabe frustration hos de eksisterende infrastrukturejere, såsom Sund og Bælt og Metroen. Og endelig vil det nye udstyr være langt dyrere at anskaffe, da langt det meste udstyr er designet til det frekvensbånd, som i dag benyttes over det meste af Europa. Samlet set vil der være tale om en fordyrelse på mere end 400 mio. kr. på det nye beredskabsnet. En fordyrelse, der nærmer sig 30 pct. af prisen for et nyt Tetranet”.

Konkurrenter bliver reelt afskåret fra at byde

”Nok så vigtigt er det dog, at benyttelse af et andet frekvensbånd vil vanskeliggøre kommunikationen med beredskaberne i nabolandene – hvilket kan være livskritisk i en beredskabssituation. Dette gælder f.eks. ved grænseoverskridende politiaktioner, hvor det er afgørende for kommunikationen, at Danmark bruger de samme frekvenser til Tetra som nabolandene. For at sikre et frit og åbent udbud – og dermed den bedste og billigste løsning for beredskabet og staten – er det derfor nødvendigt, at frekvenserne tilbagekaldes og efterfølgende stilles frit til de, som måtte ønske at byde på driften af SINE. Sker dette ikke, vil andre selskaber end den nuværende operatør reelt være afskåret fra at byde. Og dermed kan samfundet ikke vide sig sikker på, at man får den bedste og billigste løsning”, fremgår det af notatet.

Det følger af frekvenslovens § 24, at Energistyrelsen med et års varsel kan tilbagekalde frekvenstilladelser, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Förintelsens överlevande är hennes livsuppgift

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 14:05

Nästan alla som idag bor på Judiska hemmet kom till Sverige som flyktingar från koncentrationsläger och ghetton. Sjuksköterskan Anja Brans gör allt för att deras sista år ska bli trygga.

Kräver att äldre tas om hand bättre på sjukhus

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 11:51

Omhändertagandet av sköra äldre inom akutsjukvården har blivit sämre, sjukhusens geriatriska platserna är för få och personal med specialistkunskap saknas. Nu måste hälso- och sjukvården satsa på evidensbaserad vård även för de sköra äldre, kräver experter i en debattartikel.

Motgift mot överdos prioriteras i Socialstyrelsens riktlinjer

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 09:59

Hälso- och sjukvården bör erbjuda motgiftet naloxon till personer som riskerar överdos och samtidigt utbilda kring hur det ska användas. Det framgår av Socialstyrelsen uppdaterade nationella riktlinjer för vård och stöd vid missbruk och beroende.

Äldre kvinna med hjärtinfarkt skickades hem av sjuksköterska

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 09:29

Under natten hade den 96-åriga kvinnan haft smärtor i bröstet och svårt att andas. Sjuksköterskan på vårdcentralen tog pulsen och skickade sedan hem henne. Två dagar senare hämtades kvinnan av ambulans på grund av hjärtinfarkt.

Snabbare tbc-diagnos med enkel pcr-analys

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 04:00

För att snabbt få svar på om en patient bär på en tuberkulosinfektion går det utmärkt att använda samma pcr-teknik som vid analys av vinterkräksjukan. Det visar kliniska erfarenheter från infektionskliniken och klinisk mikrobiologi i Västerås.

Snabbare tb-diagnos med enkel pcr-analys

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 29/01/2019 - 04:00

För att snabbt få svar på om en patient bär på en tuberkulosinfektion går det utmärkt att använda samma pcr-teknik som vid analys av vinterkräksjukan. Det visar kliniska erfarenheter från infektionskliniken och klinisk mikrobiologi i Västerås.

Debat: Ikke sammenhæng mellem responstider og overlevelse

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - mån, 28/01/2019 - 19:00

Det præhospitale område i Region Nordjylland har indfriet alle Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger på akutområdet, og der har været en stor udvikling de seneste år. Men samtidig skal man være opmærksom på, at der ikke er en sammenhæng mellem responstider og overlevelse. Det skriver formanden for Akut- og Praksisudvalget som reaktion på sundhedsministerens kritik af de nordjyske responstider.

Af Mogens Ove Madsen (S), formand for Akut- og Praksisudvalget, Region Nordjylland

Eftersom jeg er formand for Akut- og Praksisudvalget i Region Nordjylland, er jeg nødt til at reagere på sundhedsministerens påstande om akutberedskabet i Nordjylland, som er omtalt på BeredskabsInfo den 25. januar 2019.

Det præhospitale område har som eneste område indfriet alle Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger på akutområdet. Det vil sige en stor udvikling gennem det seneste ti-år.

Responstiderne er fastlagt i regionerne ud fra demografi, kørselsafstande, hospitalsstruktur og ikke mindst økonomi. Et responstidsmål på 15 min. konsekvent døgnet rundt for alle vil eksempelvis mere end fordoble udgifterne i Region Nordjylland – og i øvrigt skabe en voldsom overkapacitet i det præhospitale beredskab.

Derudover er der ikke en sammenhæng mellem responstider og overlevelse. Responstiderne har i Danmark haft et stabilt niveau i en årrække. I mellemtiden er overlevelsen steget, og det skyldes et professionaliseret ambulanceberedskab i forhold til kompetencer og kvalifikation, plus – i forhold til hjertestop – udbredelsen af frivillige førstehjælpsuddannede (112-akuthjælper- og SMS-førstehjælperordninger).

Antallet af klagesager og utilsigtede hændelser er også meget lavt sammenlignet med resten af sundhedsvæsenet. Endelig er der sundhedsfaglig visitation af 112-opkald i dag. Det betyder at alle akutte kørsler vurderes i forhold til hastegrad, og at beredskaberne disponeres ud fra den konkrete melding, således at alvorlighedsgraden også afspejles i fordelingen af udrykninger indenfor 5-10 og 15 minutter.

Og endelig en polemisk bemærkning: Hvorfor stoppede sundhedsministeren statens støtte til akutlægebilen i Hjørring – for nu at være klar til at støtte 10-15 beredskaber ud over hele landet?

Rumänien lovar stoppa falska sjuksköterskor

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 14:24

Alla vårdskolor som utbildar sjuksköterskor ska granskas, säger den rumänska utbildningsministern efter avslöjandet att personer som inte läst utbildningen ändå fått examensbevis som sjuksköterskor och sedan kunnat jobba i bland annat Sverige.

Läkare avskedas misstänkt för sexbrott

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 13:50

Södersjukhuset avskedar nu den läkare som misstänks för våldtäkt. Sjukhusets vd Mikael Runsjö ber också de sjuksköterskor som slog larm för ett år sedan om ursäkt för hur deras anmälan hanterades.

Arbetstiderna kortas på specialistavdelningar i Skåne

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 13:00

Vårdförbundet har i dag enats med Region Skåne om en gemensam kvotbaserad arbetstidsmodell på regionens intensivvårdsavdelningar, akutmottagningar, neonatalavdelningar och operations- och anestesienheter.

Umeå betalar 50 000 i lön för sjuksköterskor i sommar

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 09:14

Den som är beredd att vikariera som sjuksköterska i Umeå kommun under tio veckor i sommar erbjuds 50 000 kronor i månadslön. Jakten på sommarvikarier har börjat.

”En minister som kan mycket om vården”

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 07:00

Vårdförbundets ordförande Sineva Ribeiro gör tummen upp för nya socialministern. Som snart kommer att uppvaktas om vårens stora fråga: Lönelyft till särskilt yrkesskickliga.

Skador på vårdpersonal sker ofta nära patienten

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 28/01/2019 - 06:00

Varje år drabbas cirka 3,5 procent av vårdpersonalen av skador. Vanligast är stickskador, hot och våld och skador i samband med förflyttningar av patienter. Sjuksköterskorna är mest utsatta.

Tre nye ambulancer er udstyret med ny teknologi

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - sön, 27/01/2019 - 18:00

Hovedstadens Beredskab har sat tre nye ambulancer i drift på stationen i Hvidovre. De tre ambulancer er udstyret med ny teknologi, der skal forbedre sikkerheden under kørslen og aflaste mandskabet. Under kørslen har chaufføren således hjælp af eksempelvis afstandsregulering, aktiv bremseassistent samt bak-kamera med retningsangivelse og 360-graders kamera.

De nye ambulancer er opbygget på et forstærket Mercedes-Benz Sprinter-chassis med en lasteevne på helt op til 800 kg, og så har de fået indbygget en lang række nye funktioner og systemer.

Under kørslen har chaufføren hjælp af eksempelvis afstandsregulering (Distronic), aktiv bremseassistent samt bak-kamera med retningsangivelse og 360-graders kamera. Sidstnævnte forventes især at kunne hjælpe med til at undgå køreskader ved lav hastighed, når ambulancen skal manøvreres tæt på objekter.

”Vi arbejder meget med, hvordan vi kan skabe en endnu bedre ambulanceservice for borgerne, herunder at udnytte nye systemer og teknologier. I de nye ambulancer har vi valgt nogle hjælpeværktøjer, som vi forventer både vil styrke sikkerheden, arbejdsmiljøet og aflaste vores ambulancefolk, så vi skal bruge mindre tid på eksempelvis manuel registrering og kan fokusere på vores vigtigste opgave, nemlig at redde liv”, fortæller Mikkel Birch Laursen, der er korpsambulancemester i Hovedstadens Beredskab.

Flådestyringssystem advarer, hvis kritisk udstyr glemmes

Ambulancerne er også blevet udstyret med et flådestyringssystem, som Hovedstadens Beredskab vil afprøve. Systemet giver blandt andet nogle fordele, som vil betyde mindre manuel registrering i forhold køretøjets status og service (batteri, kilometerstand osv.), måling og dokumentation af G-påvirkninger ved uheld samt automatisk registrering af kritisk udstyr, så der f.eks. lyder en advarsel, hvis ambulancemandskabet i farten er ved at køre fra kritisk udstyr som defibrillator eller medicintaske.

Til at starte med vil de tre nye ambulancer alle have placering på brandstationen i Hvidovre med henblik på at indhente erfaringer med de nye systemer i køretøjerne.

Hovedstadens Beredskab leverer op til 23 ambulanceberedskaber i døgnet til Region Hovedstaden.

Foto: Kenneth Meyer Foto: Kenneth Meyer

Nægtet ambulance: Måtte transporteres til skadestuen på båre i stationcar

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 26/01/2019 - 19:00

En 18 cm. lang flænge med blotlagte sener og fedtvæv var ikke tilstrækkeligt til, at Region Hovedstadens AMK-vagtcentral ville sende en ambulance, da Anahita Malakians onsdag blev skadet under en fodboldkamp. I stedet måtte venner og førstehjælpere transportere Anahita Malakians på en båre, hvorefter hun i bagagerummet på en stationcar blev kørt til skadestuen.

På Facebook skriver Anahita Malakians:

”En hyggelig fodboldmorgen med nogle søde gutter som jeg spiller med udviklede sig i løbet af få minutter til rent drama. I en glidende scoring formåede jeg at banke mit venstre knæ lige ind i målstolpen. I samme sekund, kunne jeg mærke, at der var noget riv ravende galt og tog fat i knæet med det samme. Jeg fik øje på mine sener, hinden over knoglen og alle hudlag, der flagrede i en flænge på 17-18 cm hen over knæet. Med det samme pressede jeg hudlapperne sammen, som have udvidet sig til at have et mellemrum på 3-4 cm. Jeg lagde mig på siden i samme stilling og smerterne tog nu til. Billederne er simpelthen for voldsomme for mange til at vise på Facebook. De andre spillere ilede hen, og en læge, som også spiller med, fik bundet en t-shirt om, og der blev ringet til 112”.

Følte afmagt og frustration

En ven beretter om det efterfølgende forløb:

”Hurtigt fik vi og det utroligt sympatiske personale i Hillerødgade Svømmehal kontakt til personalet på alarmcentralen. Men herefter startede dramaet først for alvor. Da redderen på alarmcentralen havde konstateret, at flængen godt nok var dyb og gjorde min veninde ude af stand til at støtte på benet, fortalte han os, at vi selv måtte få hende på skadestuen. Jeg husker stadig chokket, afmagten, vreden i øjnene på holdkammeraterne, personalet og min egen dybe afmagt og frustration, Jeg tror vi alle tænkte, ahmen for fanden, der ligger en kvinde og kigger ned i sin knogle, er i chok og ude af stand til at gå – og nu beder I os om at lege ambulancereddere- og førere!”.

Beskrivelsen fortsætter:

”Men den ansatte på alarmcentralen var ubøjelig, en regel er jo som bekendt en regel. Min veninde kunne ikke støtte på benet, så vi måtte improvisere en båre, bære hende ned af en snæver trappe og ud i en stationcar og lægge hende der med en jakke over kroppen i den bidende kulde, mens hun på ulovligste vis så måtte lade sig fragte liggende i en bagagerummet på en stationcar de to kilometer til akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Turen gik relativt fredeligt til Bispebjerg, men veninden græd af smerter, da vi ikke lige havde husket at tage smertelindrende medicin med på banen. Heldigvis fik vi hende efter noget overtalelse bakset ind på skadestuen – dog efter noget parlamenteren med personalet på akutmodtagelsen, der også ville have hende til at gå ind, selvom hun ikke kunne. Derfra blev det dog noget mere professionelt og ordnet, og min veninde kom hurtigt i gode hænder, blev smertedækket og kørt til røntgen, hvorfor historien sluttede godt. Og tak for det.”

Anahita Malakians slutter beskrivelsen:

”Vi spurgte selvfølgelig alle læger og sygeplejersker på hospitalet om de syntes, at mit knæ var egnet til at kunne gå på i den tilstand, som jeg kom i – alle måbede og svarede: NEJ! Jeg har fået 34 sting udvendig og 17 indvendig og er nu hjemme. Tak for de søde sygeplejersker og læger på Bispebjerg”.

Akutberedskabet: Vi skulle have sendt en ambulance

Hos Region Hovedstadens Akutberedskab beklager man forløbet:

”Akutberedskabet beklager, at regionens vagtcentral ikke sendte en ambulance til Anahita Malakians. I denne situation burde vi have sendt en ambulance, der kunne have transporteret hende til en akutmodtagelse og behandle hendes smerter undervejs. Akutberedskabet skal være borgernes tryghed, når de bliver akut syge eller kommer til skade. Det har vi desværre ikke levet op til i denne sag Vi har her til morgen – som vi altid gør når vi får kendskab til forløb, der kan give anledning til opfølgning og læring – taget direkte kontakt til hende for at beklage forløbet og høre, hvordan hun har det”, siger Peter Berlac, der er lægefaglig chef i Region Hovedstadens Akutberedskab, til BT.

”Vi prioriterer generelt vores akutte ambulancekørsler til livstruende eller hastende tilstande, der kræver akut behandling allerede på vej til hospitalet. Men vi anvender også ambulancer og liggende transporter til mindre alvorlige tilstande, hvis det er den mest hensigtsmæssige løsning for borgeren. Det gjorde vi desværre ikke i denne sag”, siger Peter Berlac.

Sidor

Prenumerera på Ambulansforum® innehållssamlare