Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Innehållssamlare

Nægtet ambulance: Måtte transporteres til skadestuen på båre i stationcar

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 26/01/2019 - 19:00

En 18 cm. lang flænge med blotlagte sener og fedtvæv var ikke tilstrækkeligt til, at Region Hovedstadens AMK-vagtcentral ville sende en ambulance, da Anahita Malakians onsdag blev skadet under en fodboldkamp. I stedet måtte venner og førstehjælpere transportere Anahita Malakians på en båre, hvorefter hun i bagagerummet på en stationcar blev kørt til skadestuen.

På Facebook skriver Anahita Malakians:

”En hyggelig fodboldmorgen med nogle søde gutter som jeg spiller med udviklede sig i løbet af få minutter til rent drama. I en glidende scoring formåede jeg at banke mit venstre knæ lige ind i målstolpen. I samme sekund, kunne jeg mærke, at der var noget riv ravende galt og tog fat i knæet med det samme. Jeg fik øje på mine sener, hinden over knoglen og alle hudlag, der flagrede i en flænge på 17-18 cm hen over knæet. Med det samme pressede jeg hudlapperne sammen, som have udvidet sig til at have et mellemrum på 3-4 cm. Jeg lagde mig på siden i samme stilling og smerterne tog nu til. Billederne er simpelthen for voldsomme for mange til at vise på Facebook. De andre spillere ilede hen, og en læge, som også spiller med, fik bundet en t-shirt om, og der blev ringet til 112”.

Følte afmagt og frustration

En ven beretter om det efterfølgende forløb:

”Hurtigt fik vi og det utroligt sympatiske personale i Hillerødgade Svømmehal kontakt til personalet på alarmcentralen. Men herefter startede dramaet først for alvor. Da redderen på alarmcentralen havde konstateret, at flængen godt nok var dyb og gjorde min veninde ude af stand til at støtte på benet, fortalte han os, at vi selv måtte få hende på skadestuen. Jeg husker stadig chokket, afmagten, vreden i øjnene på holdkammeraterne, personalet og min egen dybe afmagt og frustration, Jeg tror vi alle tænkte, ahmen for fanden, der ligger en kvinde og kigger ned i sin knogle, er i chok og ude af stand til at gå – og nu beder I os om at lege ambulancereddere- og førere!”.

Beskrivelsen fortsætter:

”Men den ansatte på alarmcentralen var ubøjelig, en regel er jo som bekendt en regel. Min veninde kunne ikke støtte på benet, så vi måtte improvisere en båre, bære hende ned af en snæver trappe og ud i en stationcar og lægge hende der med en jakke over kroppen i den bidende kulde, mens hun på ulovligste vis så måtte lade sig fragte liggende i en bagagerummet på en stationcar de to kilometer til akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Turen gik relativt fredeligt til Bispebjerg, men veninden græd af smerter, da vi ikke lige havde husket at tage smertelindrende medicin med på banen. Heldigvis fik vi hende efter noget overtalelse bakset ind på skadestuen – dog efter noget parlamenteren med personalet på akutmodtagelsen, der også ville have hende til at gå ind, selvom hun ikke kunne. Derfra blev det dog noget mere professionelt og ordnet, og min veninde kom hurtigt i gode hænder, blev smertedækket og kørt til røntgen, hvorfor historien sluttede godt. Og tak for det.”

Anahita Malakians slutter beskrivelsen:

”Vi spurgte selvfølgelig alle læger og sygeplejersker på hospitalet om de syntes, at mit knæ var egnet til at kunne gå på i den tilstand, som jeg kom i – alle måbede og svarede: NEJ! Jeg har fået 34 sting udvendig og 17 indvendig og er nu hjemme. Tak for de søde sygeplejersker og læger på Bispebjerg”.

Akutberedskabet: Vi skulle have sendt en ambulance

Hos Region Hovedstadens Akutberedskab beklager man forløbet:

”Akutberedskabet beklager, at regionens vagtcentral ikke sendte en ambulance til Anahita Malakians. I denne situation burde vi have sendt en ambulance, der kunne have transporteret hende til en akutmodtagelse og behandle hendes smerter undervejs. Akutberedskabet skal være borgernes tryghed, når de bliver akut syge eller kommer til skade. Det har vi desværre ikke levet op til i denne sag Vi har her til morgen – som vi altid gør når vi får kendskab til forløb, der kan give anledning til opfølgning og læring – taget direkte kontakt til hende for at beklage forløbet og høre, hvordan hun har det”, siger Peter Berlac, der er lægefaglig chef i Region Hovedstadens Akutberedskab, til BT.

”Vi prioriterer generelt vores akutte ambulancekørsler til livstruende eller hastende tilstande, der kræver akut behandling allerede på vej til hospitalet. Men vi anvender også ambulancer og liggende transporter til mindre alvorlige tilstande, hvis det er den mest hensigtsmæssige løsning for borgeren. Det gjorde vi desværre ikke i denne sag”, siger Peter Berlac.

Bilist sigtet for at køre efter udrykningskøretøjer

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 26/01/2019 - 13:00

Et større sammenstød mellem to lastbiler ved Christiansfeld resulterede i en sigtelse mod en 30-årig mand fra Horsens. Færdselsulykken havde givet store trafikale problemer, og den 30-årige valgte derfor at køre tæt efter det lokale brandværn, der med udrykning var på vej til skadestedet med frigørelsesudstyr.

Færdselsulykken skete onsdag, hvor en lastbil ramte en anden lastbil, der holdt i nødsporet. Denne lastbil var havareret på grund af et punkteret dæk, og den blev ramt på bageste venstre side og blev skubbet ud i autoværnet.

Det skriver Jydske Vestkysten.

I forbindelse med ulykken var en 30-årig mand fra Horsens lidt for smart. Da et udrykningskøretøj fra det lokale brandværn kom kørende med frigørelsesudstyr og under udrykning, fulgte den unge mand efter i sin personbil. Det foregik midt på motorvejen mellem de andre biler. Han gav dog plads til ambulancen og den politibil, der kom bagefter. Men dem fulgte han også efter.

Da udrykningskaravanen nåede frem til ulykkesstedet, blev han standset af betjentene i den politibil, han var fulgt efter. Manden blev sigtet for at tilsidesætte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Betjentene havde også andet at lave. De måtte formane fem-seks bilister, som tog fotos af ulykken. Politiet valgte at sigte en af bilisterne.

Minister langer ud efter nordjyske ambulancer

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - fre, 25/01/2019 - 17:00

Det er ikke rimeligt for borgerne, at kun omkring ni ud af ti ambulancer i Region Nordjylland kommer frem inden for 15 minutter, mens man i Region Midtjylland har sikret, at 96 pct. af ambulancerne kommer frem inden for 15 minutter. Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der ser forskellen i responstiderne som et selvstændigt argument for regeringens sundhedsreform.

Det var de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Flemming Møller Mortensen og Astrid Krag, der tidligere på ugen debatterede sundhedsreform med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i Folketingssalen.

Baggrunden var en udtalelse fra Venstre-manden Søren Gade, der om sundhedsreformen havde sagt, at der er ”en ambulance i Lemvig, og det er helt sikkert, at hvis man tager et DJØF-regneark, så er det en rigtig dårlig forretning. Den kører ikke med ret mange patienter, men det er tryghed for borgerne i Lemvig-området. Og det er jo det, politikerne skal. De skal prioritere, og man kan faktisk godt købe tryghed for penge. Det er bare et lille eksempel, og dem findes der masser af i hele Danmark”.

Den udtalelse ønskede de to socialdemokrater at få sundhedsministerens kommentar til.

Beredskaber må ikke fjernes eller flyttes

Sundhedsministeren afviste imidlertid, at beredskabet i Lemvig skulle være truet:

”Akutområdet i regeringens sundhedsudspil rykker op til i højere grad at være et nationalt ansvar, fordi vi ikke synes, det er rimeligt, at der er så stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne og den akutte hjælp når frem i Danmark i dag. Derfor mener vi sådan set, at vi skal gøre et fintmasket sundhedsvæsen endnu bedre, og det afsætter vi også ekstra ressourcer til. Vi lægger op til med den nærhedsfond, der ligger i sundhedsreformen, at der skal kunne etableres 10 til 15 ekstra akutberedskaber i form af akutlægebiler, akutbiler og ambulancer for dermed at sikre de områder af landet, hvor der i dag, desværre, er sorte huller, fordi regionerne ikke har løftet den del af opgaven i tilstrækkelig ensartet grad. Det fremgår også meget klart af udspillet til sundhedsreformen, at vi forventer, at regionerne i den kommende tid ikke fjerner eller flytter de beredskaber, der er, så der sker forringelser i dækningen. Og der må man jo bare sige, at det har der været eksempler på rundtomkring i regionerne. Der har også været eksempler på, at man har foreslået det og ikke er kommet igennem med det”, sagde ministeren – og fortsatte:

”Så nej, vi har ingen planer om at nedlægge den akutlægebil – ikke en ambulance – der står i Lemvig; vi har faktisk den plan, at vi skal skabe øget tryghed i hele landet og sikre et endnu bedre akutberedskab end det, der er i dag. For det mener vi at borgerne i Danmark har krav på, og det afsætter vi også penge til i den sundhedsreform, vi lægger frem. Det kan jeg desværre ikke se at der indgår i nogen af Socialdemokratiets udspil, men det håber jeg da at Socialdemokratiet vil deltage i forhandlinger om, så vi i fællesskab kan styrke akutdækningen i hele landet – Lemvig, Løgstør, Lyngby, hvor man nu end bor som borger”.

For store forskellige i responstiderne

Derefter pegede sundhedsministeren på forskellene i responstiderne som et argument for regeringens sundhedsreform:

”Så tager vi på nogle områder akutberedskabet, som det her spørgsmål handler om, og siger, at der skal være nogle nationale, overordnede ligheder i forhold til den måde, vi organiserer det på i Danmark. For vi synes ikke, det er rimeligt, at det f.eks. i Region Nordjylland kun er lige omkring ni ud af ti ambulancer, der kommer frem inden for 15 minutter, mens det i Region Midtjylland er 96 pct. Der mener vi faktisk, at vi som folkevalgte politikere nationalt skal stå til ansvar for over for befolkningen og sikre nogle ensartede vilkår i det akutberedskab, vi har, ligesom vi har gjort med den landsdækkende akutlægehelikopter. Det er ikke udemokratisk; det handler om at sikre alle borgere i Danmark tryghed; det handler om at stille hele landet lige”.

Frias av Ivo efter tv-reportage om bluffsjuksköterskor

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 25/01/2019 - 15:45

Efter ett tv-program om falska sjuksköterskor anmäldes en sjuksköterska på en vårdavdelning i Göteborg till Inspektionen för vård och omsorg. Myndigheten friar nu sjuksköterskan. Någon kontroll av legitimationen är dock inte gjord.

Stora frågor i ny sjuksköterskepodd

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 25/01/2019 - 15:06

Om du tycker att rättvisa är att dela ett glasspaket med linjal, då är grundtanken med hur vård ska ges ganska orättvis. Det här och många andra frågor diskuteras i Svensk sjuksköterskeförenings nya omvårdnadspodd.

Ojämlik tillgång till elbehandling mot depression

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 25/01/2019 - 09:10

Möjligheten att få elbehandling mot svår depression varierar stort mellan olika regioner i landet. I Jönköpings län var andelen personer som fick ECT under 2017 mer än dubbelt så stor som i Örebro län.

Brist på praktik ger tvärstopp för studenter

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 25/01/2019 - 05:00

En grupp sjuksköterskestudenter i Borås kan inte fortsätta sin utbildning den här terminen. Orsak: det finns inte tillräckligt med praktikplatser. ”Det är olyckligt”, säger studierektorn.

Bemanningsbristen är chefernas största problem

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 25/01/2019 - 04:00

Vårdens chefer behöver mer tid för medarbetarna och tydligare beslutsmandat. Men deras största problem är att så mycket tid går till att försöka lösa bemanningen. Det visar Vårdförbundet i den andra delen av sin chefsenkät.

Örebro rankat som bästa universitetssjukhus

Nyheter från Vårdförbundet - tors, 24/01/2019 - 12:23

Örebro universitetssjukhus knep överraskande platsen som bästa universitetssjukhus i Dagens Medicins rankning Bästa sjukhuset i år. I övriga klasser toppar Värnamos och Oskarshamns sjukhus.

Nu ska vården av satellitpatienter granskas

Nyheter från Vårdförbundet - tors, 24/01/2019 - 12:04

Risken att drabbas av en vårdskada är högre hos patienter som är utlokaliserade än för dem som vårdas på rätt avdelningar. Nu startar Ivo en kartläggning av vården för satellitpatienter  för att vården ska bli säkrare.

Fler söker vård i halkan

Nyheter från Vårdförbundet - tors, 24/01/2019 - 05:00

Glashala trottoarer drar upp besöksfrekvensen i vården. Vanligast är fraktur på underarmen.

Dålig koll på papperslösas rätt till vård

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 23/01/2019 - 19:30

Brister i landstingens information till sin personal gör att papperslösa riskerar att nekas vård som de har laglig rätt till. Det visar en ny rapport från Röda korset som släpptes i dag.

Falcks brandstationsledere får lov til at fortsætte

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - ons, 23/01/2019 - 18:30

Falcks brandstationer skal fortsat have brandstationsledere. I oktober sidste år blev 85 brandstationsledere ellers informeret om, at deres funktioner ville blive nedlagt, men Falck har nu besluttet, at funktionen som brandstationsleder opretholdes. Opgaverne bliver dog ændret, således at lederne primært skal være det lokale, koordinerende ankerpunkt.

Reaktionen blandt Falcks brandfolk var særdeles negativ, da Falck i oktober kunne oplyse, at kun 30 stationer fremover skulle have lokale brandstationsledere. På de øvrige 85 stationer ville brandstationslederfunktionen blive nedlagt. I stedet ville Falck i højere grad anvende fuldtidsansatte ledere, der hver skulle dække et større antal stationer.

Nu har Falck så trukket planerne tilbage – i hvert fald delvist:

”Vi har ændret på brandstationsleder-setup’et, således at vi beholder brandstationsleder-funktionen som et lokalt koordinerende ankerpunkt på de enkelte stationer”, fortæller brandchef Max Andersen fra Falck.

Praktiske opgaver fordeles

Med den nye fokus på den koordinerende funktion vil de praktiske opgaver, som brandstationslederne hidtil har udført på deres stationer, i højere grad kunne fordeles ud blandt andre medarbejdere. Det påvirker også brandstationsledernes aflønning:

”Der vil fortsat være et vederlag for den koordinerende del, mens praktiske opgaver på stationen vil blive aflønnet separat, uanset om det er brandstationslederen selv eller andre kollegaer, der løser disse opgaver”, forklarer Max Andersen.

Färsk kyckling från affären vanlig källa till magsjuka

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 23/01/2019 - 14:35

En ny rapport från Livsmedelsverket och Folhälsomyndigheten visar att samma varianter av campylobakter som finns i färsk kyckling även har hittats hos många av de personer som blivit sjuka av bakterien.

Fejl på mange fyrværkeritransporter

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - ons, 23/01/2019 - 10:00

Nye tal viser, at der var fejl på 10 af de 23 fyrværkeritransporter, som politiet stoppede og kontrollerede i Syddanmark. Politiet betegner det som en skuffende høj andel. Blandt fejlene var bl.a. manglende tilsyn af ildslukkere, manglende ildslukningsudstyr, mangelfuld lastsikring og manglende eller ikke-korrekte transportdokumenter, der ville gøre brandslukning sværere.

Kontrollerne af fyrværkeritransporter er gennemført af Tungvognscenter Syd, der dækker de tre politikredse Syd- og Sønderjylland, Fyn og Sydøstjylland – og arbejder med tungvognskontroller af alle slags.

Det har været foretaget kontroller i alle de tre politikredse, og især omkring kendte opbevarings- og salgssteder, hvor politiet har været tilstede ved aflæsning og udpakning af fyrværkeri. Der har været tale om grundige kontroller, der bl.a. også har været opfølgning på konkrete anmeldelser.

De konstaterede forseelserne var bl.a.:
  • Mangelfuld lastsikring.
  • Manglende tilsyn af ildslukkere.
  • Manglende ildslukningsudstyr.
  • Manglende uddannelse.
  • Manglende sikkerhedsudstyr til chauffør/medhjælper.
  • Manglende skriftlige anvisninger/ikke korrekte skriftlige anvisninger (beskriver, hvad chaufføren skal gøre ved uheld og evt. lækager).
  • Manglende/ikke korrekte transportdokumenter (som giver manglende overblik over mængden af farligt gods, hvilket f.eks. ved brand i køretøjet kan have stor betydning).
  • Beskadigede emballager, ikke-lukkede emballager.
  • Manglende afmærkning af køretøj.
  • Manglende sikkerhedsrådgiver tilknyttet firmaet.

Sagerne afgøres med bøder.

Fejl på mange kasser med fyrværkeri

Som eksempel på en sag blev et sættevognstog den 27. december 2018 standset ved Vingsted nær Vejle. Der var umiddelbart synlige fejl på lasten som gjorde, at lastbilen blev returneret til afsenderen i Vandel. Her blev hele sættevognen tømt. Det blev i den forbindelse konstateret, at der manglede transportdokument for en del af lasten, at mindst 16 papkasser var beskadigede og at to papkasser var ødelagt af fugt, idet pappet var helt blødt. Tre kasser var ikke lukket, og der var fri adgang til indholdet, ligesom to kasser var ikke fyldt efter.

Derudover var der manglende lastsikring, og der var dårlig pakning af nogle paller, hvilket senere på lastbilens rute ville have givet problemer. De beskadigede kasser skulle pakkes om, og nogle skulle destrueres, inklusiv det indeholdte fyrværkeri, og to paller skulle pakkes om.

Et andet eksempel er en varebil, som den 29. december 2018 blev standset i Vejle midtby. Køretøjet var ikke afmærket, og føreren havde ikke den krævede uddannelse. Transportdokumentet var endvidere ikke korrekt, da det angav en væsentlig mindre mængde, end der blev transporteret. Endvidere var der mangelfuld lastsikring og ingen skriftlige anvisninger. Der manglede også en ildslukker, der manglede sikkerhedsudstyr, og virksomheden havde ingen sikkerhedsrådgiver.

”Barnmorska hela vägen” kom bara halvvägs

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 23/01/2019 - 05:00

Barnmorskorna räckte inte till och avstånden var för långa. Bara hälften av kvinnorna  som skulle bli tryggare fick med sig en känd barnmorska under förlossningen. Det är resultatet två år efter nedläggningen av förlossningen i Sollefteå.

Debat: Vi har bange anelser for fremtiden som brandmand

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tis, 22/01/2019 - 19:00

Landets deltidsbrandfolk er stolte af det job, som de udfører, men den seneste tids nedskæringer på stationer, mandskab og materiel gør, at mange brandfolk føler, at de bliver misbrugt. Så derfor har brandfolkene bange anelser for fremtiden, skriver Gunnar Melchiorsen, der er faglig konsulent i deltidsbrandfolkenes organisation, i dette debatindlæg.

Af Gunnar Melchiorsen, faglig konsulent Øst, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB)

De mange beredskabssammenlægninger forløber ikke alle steder lige glat, og vi ser da også nogle, der bryder ud igen.

Som omtalt på BeredskabsInfo har man nu i Østsjællands Beredskab indgået en ny kontrakt med Falck.  Der skal både spares fire mand og tankvogn i Solrød, trods 2/3 af byens brandhaner er sløjfet, og de kørte ca. 30 assistancer i 2018, og i Greve lukker man helt ned for deltidsbrandfolkene her pr. 1-2-2019. På mange stationer går man ned fra 1+7 til 1+5, men flere steder går de helt ned på 1+3.

Dårlig information til brandfolkene

Flere af stederne er informationen tilgået brandfolkene via kommunens hjemmeside eller endda via BeredskabsInfo. Det er ikke en særligt behagelig måde at få information om, at man bliver reduceret eller skal lukkes helt ned. Man har her forhandlet i længere tid, og så pludselig skal alt gennemføres på kort tid, og det er ikke til gavn for hverken brandfolk eller beredskabet. Den meget korte opsigelse og ændring af beredskabet er hverken godt for arbejdsmoralen eller den enkelte brandmand, og det er ikke noget, der tåler en gentagelse.

LFDB kan ikke blande sig i den enkelte kommunes serviceniveau, men vi kan opfordre til, at de implicerede deltidsfolk bliver informeret undervejs i forløbet – og som minimum, når en beslutning er taget. Informationen bør tilgå den enkelte brandmand og ikke via kommunens hjemmeside eller Facebook.

Forskelsbehandling af brandfolk svækker moralen

På Sydsjælland har et beredskab valgt at hjemtage alle køretøjer og købt fem nye biler. Her har man valgt at give tre biler til det kommunale beredskab med alt det nyeste af det nyeste. Alt er fint og arbejdsmiljøet er højt prioriteret. De to biler, som skal køre hos underleverandøren, er af en lidt anden kvalitet. Et helt andet mærke, og selve oppakningen er nedprioriteret. Det er svært for deltidsfolkene at forstå dette valg (eller fravalg), og det styrker hverken moralen eller det kommende samarbejde mellem stationerne.

I Østjyllands Brandvæsen lukkede man en station, til trods for at alle målinger kunne dokumentere, at responstiden ud til borgerne ville blive betydeligt forringet. Det kom til at holde stik, men endnu er der ikke sket noget for at øge sikkerheden og servicen til borgerne.

Det virker som om, at det menneskelige aspekt er væk, og at økonomien har overtaget al fornuft.

Ikke holdbart for hverken brandfolk eller beredskaber

Vi mangler ca. 400 deltidsbrandfolk på landsplan. Og stopper denne udmagring og nedskæring af mandskab og materiel samt stationslukninger ikke snart, kommer vi hurtig til at stå over for et kæmpe problem.

Det er jo ikke ledelsen eller bestyrelsen, der står i forreste række, når brandfolkene kommer frem. Og når der så hverken er mandskab eller materiel/vand nok med til, at den enkelte opgave kan løses. Og ventetiden nogle gange kan opleves som meget lang. Så er det vores brandmandskolleger/medlemmer – den pligtopfyldende brandmand – der står for skud. Det er hverken holdbart for brandfolkene eller beredskaberne.

Ingen ønsker, at det skal blive værre for hverken borgerne eller virksomheder, men vi har alle bange anelser for fremtiden som brandmand – om hvad vi kan komme til at opleve. Og så er det, at man kan overveje at stoppe som brandmand.

Stop, før det går galt

Vi håber, at politikerne snart får stoppet denne udvikling. En beredskabsdirektør udtalte, at nu havde politiet endelig fået tilført ekstra midler, så nu må det snart være beredskabernes tur.

Mange af vores medlemmer er deltidsbrandfolk, der forlader arbejde/familie og venner for at hjælpe andre i nød. Men hvis vi bliver færre brandfolk, så skal de, der er tilbage, løbe flere gange og ofte fra alt, og så vil vores arbejdspladser snart sige stop, og det vil vores familie også.

Nu er det på tide, at vi stopper op og stikker en finger i jorden – og får føling med, hvad det egentlig er, der lige sker, og om vi nu gør det rigtigt.

Hvorfor er det, at en brandmand løber først ind i en brændende bygning og er ham, der kommer sidst ud? Fordi vi er brandfolk og vi er stolte over det. Så kære bestyrelser/beredskaber og politikere: Stop nu dette vanvid, vi er på vej ud i, før det går galt.

Vi er stolte af det job, vi udfører, og gør det med glæde, men vi vil ikke misbruges, og det er der, mange, der føler, at de bliver lige nu.

För mycket på jobbet kan få kvinnor att öka i vikt

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 22/01/2019 - 13:55

Oavsett om kvinnor har en akademisk bakgrund eller inte tycks höga krav på jobbet öka risken för att de ska gå upp i vikt. Männens midjemått verkar dock inte påverkas alls. 

To nordjyske byer får 112-akuthjælpere

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tis, 22/01/2019 - 10:00

Nu får endnu to nordjyske lokalområder en 112-akuthjælperordning, hvor lokale akuthjælperkorps bliver alarmeret via sms, så de kan rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i områder, hvor der kan være en længere responstid for ambulancerne. Det er Gedsted i Vesthimmerland og Østervrå i Vendsyssel, der har fået tildelt en ordning.

”Vi har stor fokus på og gavn af vore frivilligordninger, hvor omkring 1.300 lokale ildsjæle gør en enormt flot indsats for at skabe tryghed i deres lokalområde ved at rykke ud, når der er akut brug for førstehjælp. Derfor er jeg også glad for, at vi kan føje yderligere to 112-akuthjælperordninger til”, siger Mogens Ove Madsen, der er formand for Akut- og Praksisudvalget i Region Nordjylland.

De nye akuthjælpere forventes at være færdiguddannede, så begge 112-akuthjælperordninger kan være i drift inden sommeren. Til den tid vil der så være 12 ordninger i Region Nordjylland.

Andre områder får mulighed for udrykning til hjertestop

I alt ansøgte syv områder om at få tildelt en 112-akuthjælperordning. For de fem øvrige områder er der dog stadig mulighed for at komme til at bidrage til trygheden i lokalområdet med en frivillig indsats.

”Tovholderne for de områder, som ikke fik tildelt en akuthjælperordning, kan forvente at blive kontaktet og blive orienteret om muligheden for at opstarte en sms-hjertestopordning, hvis området ikke allerede har en. Det er Region Nordjyllands anden frivilligordning, hvor der udelukkende kaldes ud til hjertestop. Vi har allerede nu mange af disse ordninger, hvor frivillige yder en flot tryghedsskabende indsats”, fortæller Mogens Ove Madsen.

Der er i øjeblikket 49 sms-hjertestopordninger i Region Nordjylland. Ordningerne består af en gruppe på 15-25 mennesker i et lokalsamfund, og disse ordninger skal ikke politisk godkendes.

Vil gerne styrke trygheden i lokalområdet

Der er hos tovholderne for de to nye 112-akuthjælperordninger glæde over, at netop deres lokalområde fik tildelt en ordning. Doris Lauritzen, der er tovholder i Gedsted, ser frem til, at de 23 frivillige i området nu kan komme i gang med akuthjælperuddannelsen.

”Jeg er super glad for, at vi har fået tildelt en ordning. Vi har i forvejen en sms-ordning, men med akuthjælperordningen bliver vi uddannet til at kunne yde en endnu bedre hjælp. Vi oplever jævnligt eksempler på en lang responstid, og derfor er det også vigtigt, at vi selv kan gøre noget for at hjælpe i akutte situationer, inden den professionelle hjælp når frem”, siger Doris Lauritzen.

Også Gorm Rosendal, der har taget teten for at etablere ordningen i Østervrå, har afventet den endelige godkendelse med spænding:

”Det bliver godt for os, at vi får sådan en ordning op at stå, da der er en længere responstid for ambulancerne i vores område. Jeg er glad for, at regionen dermed også værdsætter, at vi er en flok frivillige, som gerne vil gøre noget for at øge trygheden i vores lokalområde”, siger Gorm Rosendal.

To typer ordninger i Nordjylland

112-akuthjælperordningen er en udvidet frivillig førstehjælpsordning, som er udviklet af Region Nordjylland. De frivillige rykker ud og yder førstehjælp, når de modtager en sms fra AMK-vagtcentralen om en akut opstået hændelse i deres lokalområde. En 112-akuthjælper er en frivillig borger, der har fået et udvidet førstehjælpskursus i blandt andet hjerte-lunge-redning, måling af blodsukker, førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen samt anvendelse af førstehjælpsudstyr som f.eks. brug af iltapparat og hjertestarter. Alle 112 akuthjælpere udfører behandling på en delegation af den præhospitale lægelige chef og deltager løbende i de vedligeholdelseskurser som Region Nordjylland holder.

Der er lige nu 10 ordninger i Region Nordjylland. De ligger i Øster Assels, Karby, Nørre Vorupør, Stenbjerg, Sillerslev, Agger/Krik, Frøstrup, Aalbæk, Mou/Egense og Øster Hurup/Als.

En sms-hjertestopordning er derimod en frivillig førstehjælpsordning, hvor de frivillige rykker ud, når en borger i deres lokalområde får hjertestop. Når AMK-vagtcentralen modtager et 112-opkald, der vækker mistanke om hjertestop, sendes der straks en sms afsted til de frivillige, der er medlem af sms-hjertestopordningen i det distrikt, hvor borgeren med hjertestop befinder sig. Det vil ofte være muligt for frivillige i nærområdet at nå hurtigt frem og påbegynde genoplivning, inden de præhospitale enheder ankommer til stedet.

Ivo vill veta när patienter "faller mellan stolarna"

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 22/01/2019 - 08:00

Det är inte ovanligt att patienter med komplexa problem upplever att de bollas mellan olika instanser och att ingen tar något ansvar. Nu vill Inspektionen för vård och omsorg tillsammans med patienterna ta reda på var dessa brister finns.

Sidor

Prenumerera på Ambulansforum® innehållssamlare