Innehållssamlare

Flera verksamheter vid mammografimottagningen på Mora lasarett flyttas till Falun. Bland annat uppges mammografiutrustningen i Mora vara föråldrad. Flytten ska ge mer jämlik vård, enligt regionen.

Centralisering, barnmorskebrist och tidiga hemgångar. Barnmorskor i de nordiska länderna har flera gemensamma utmaningar. För Gennet Herrman från Sverige handlar det om bland annat om att få ta hand om en födande i taget.

Der er hårdt pres på ambulancetjenesten i Region Hovedstaden, og det er efterhånden svært at rekruttere og fastholde ambulancefolkene. Ifølge de københavnske ambulancereddere er en del af årsagen, at ambulancerne sendes på ture, hvor der slet ikke er behov for en ambulance. Men regionen udnytter heller ikke paramedicinernes kompetencer, ligesom regionen har fjernet afvekslingen i jobbet.

Det er de kommunale brand- og ambulancefolks arbejdspladsklub, Kommunale Brand- & Ambulancefolk København (KBAK), der i et oplæg beskriver udfordringer og anbefalinger vedrørende det præhospitale beredskab i Region Hovedstaden. KBAK er en del FOA og repræsenterer brandfolk, ambulancefolk, alarm- og vagtcentralpersonale samt vægtere ansat i Hovedstadens Beredskab.

Ifølge KBAK har det siden opstarten af den nuværende ambulancekontrakt i 2016 været en stor udfordring at rekruttere og efterfølgende fastholde ambulancemedarbejderne i jobbet.

”Dette er en helt ny situation for os, da vi har ikke tidligere stået med udfordringer som disse. Vi har brugt meget tid på at tale med vores kollegaer, både dem, der kører i Hovedstadens Beredskab, men også dem, der er stoppet. Det har været meget vigtigt for os at finde ud af, hvor problemerne er, og ikke mindst om noget kan gøres anderledes”, fortæller KBAK.

Store forandringer har ændret arbejdsdagen for ambulancefolk

KBAK mener, at der siden regionernes overtagelse af vagtcentrals- og dimensioneringsansvaret er sket store forandringer, i særdeleshed i hovedstadsområdet.

”Vi gik fra døgnvagt til effektive vagter, og vi mistede selv disponeringen af vores ambulancer og derved en kæmpe fleksibilitet i vores hverdag. Vi oplevede nye udfordringer med at få frokostpauser, og tonen imellem disponenter og ambulancefolk ændrede sig, da der ikke længere var en kollegial og personlig relation. Vi oplevede, at der blev skåret ca. en tredjedel af alle ambulanceberedskaber væk, hvilket jo naturligvis betød en øget belastning på den enkelte vagt”, skriver KBAK i oplægget.

”Samtidig må vi erkende, at [det er hårdt at] køre ambulance i en storby og omegn. Belastningen har i sidste halvår af 2017 ligget over det i kontrakten anførte, og det er kun p.g.a. manglede data, at vi ikke kan dokumentere, at det er fortsat i det meste af 2018. Det er dog vores klare fornemmelse, at der er blevet endnu mere travlt i 2018, hvilket også underbygges af den undersøgelse, der viser, at antallet af kørsel A er steget med 17%. Vi anerkender, at Region H har forsøgt at løse dette med ekstra tilkøb, selvom vi er ærgerlige over, at de først kom til Hovedstadens Beredskab i efteråret 2018. Oplevelsen er dog, at de har taget toppen af belastningen de mest travle steder, selvom belastningen stadig er høj”, fortæller KBAK.

Paramedicinerne anvendes ikke optimalt

KBAK understreger, at der er mange ambulancefolk, som er meget ambitiøse og sætter deres faglighed højt. Men disse ambulancefolk efterspørger kompetenceudvikling og nye udfordringer i deres hverdag. Derfor har mange ambulancefolk valgt at blive uddannet til paramedicinere for at kunne gå forrest og gøre en større positiv forskel for patienterne. Men Region Hovedstaden bruger ifølge KBAK ikke paramedicinerne korrekt.

”Når der disponeres til kørsel A, skeles der ikke til, hvilket kompetenceniveau, der er det rette. Der sendes altid nærmeste beredskab, uden at tænke på, om der bare få sekunder længere væk kunne være en paramediciner med et mere fornuftigt kompetenceniveau. Dette resulterer i, at paramedicinerne ikke tilstrækkeligt får udnyttet deres kompetencer. I paramediciner-uddannelsen ligger der mange gode og relevante kompetencer. Her kan nævnes intraosseous adgang (der lægges en kanyle ind i en knogle for at sikre, at der kan gives medicin til kritiske patienter, hvor anlæggelse af normalt drop ikke er muligt). I uddannelsen ligger der også mange medicinkompetencer som blandt andet IV administration af astmamedicin. Vi nævner disse to, da det er kompetencer, som ikke må benyttes af paramedicinere i Region H, men som bruges i andre regioner”, skriver KBAK – og fortsætter:

”I Region H sendes der akutlægebiler til rigtig mange akutte hændelser, som en paramediciner udmærket kan håndtere. Det betyder blandt andet, at der ofte er en læge til stede, som træffer de afgørende beslutninger, og at paramedicinerne derfor bliver overflødige, og det selvom paramedicineren ville kunne havde håndteret situationen. Dette er en dyr løsning. Samtidig betyder det også, at der engang imellem ikke er en ledig læge, når der virkelig er behov for det. Især det, at der sendes akutlæger til fx kramper, brystsmerter og respirationsbesvær, bevidstløse uden kendt årsag, gør at især paramedicinerne i Region H ikke bliver benyttet hensigtsmæssigt. Vi kan orientere om et forsøg tilbage fra 2001 hvor de første paramedicinere kom til Kbh. Her viste det sig, at de uden problemer kunne varetage 90% af de ture, akutlægebilen kørte til”.

Transport burde ikke foregå i ambulance

Som udfordringer peger KBAK også på, at antallet af ture er meget højt, og at mange af turene vurderes til ikke at være ambulancerelevante. ”Dette betyder ikke nødvendigvis, at patienten ikke er syg, men at transport til sygehus ikke burde foregå i en ambulance”, skriver KBAK.

Både manglende afveksling i jobbet og en dårlig efteruddannelse er også udfordringer:

”I sidste kontraktperiode kørte både Falcks og Københavns/Frederiksbergs reddere akutlægebil og psykiatrisk udrykning. Begge disse tjenester er nu hjemtaget af regionen. Det gør, at der ikke længere er mulighed for at tilbyde ambulancefolk andet end at køre ambulance, hvis ikke de ønsker at blive brandmænd, og ca. 50% af vores ambulancekollegaer har ikke denne interesse. Det betyder, at den hårde belastning har gjort flere syge med stress, og en er stoppet pga. PTSD. Vi oplever, at de søger til andre regioner med mindre belastning, eller endnu værre forlader faget helt”, skriver KBAK – og fortsætter:

”I denne kontraktperiode er der lagt mere vægt på kvalitetssikring, hvilket er godt. Problemet er bare, at det er regionens præhospitale enhed (embedsværket), der bestemmer, hvad der skal på skemaet til vores efteruddannelse. Det betyder, at kvaliteten og udbyttet af vores efteruddannelse er faldet drastisk, og mange har efterhånden fået en fornemmelse af, at man spilder tiden, når man har efteruddannelse, og i særdeleshed er i hospitalspraktik”.

Anbefalinger fra ambulancefolk

KAB afslutter deres oplæg med en række anbefalinger til politikerne i Region Hovedstaden, der her hengives uredigeret:

1. I Region Nord har man et veludbygget præhospitalt setup med mange udvidede kompetencer. Vi opfordrer til, at man tager på en studietur til Region Nord og får inspiration til, hvordan man kan håndtere ambulancetjenestens forskellige kompetencer.
2. I Region Sjælland har man valgt akutlægerne fra, det vil vi dog ikke anbefale. Men vi vil anbefale, at der bliver kigget på, hvor mange ture, der kunne køres af en paramediciner frem for, at der automatisk afsendes en akutlægebil. Her kunne man så samtidig bruge erfaringerne fra Region Sjælland.
3. Der bør kigges på hele efteruddannelsen af ambulancefolk. Den er udgiftstung for Region H, og udbyttet er meget lavt. Der bør kigges på at få lavet en mere relevant efteruddannelse og i højere grad lade det være op til de enkelte entreprenører og deres lokale instruktører at lave en efteruddannelsesplan.
4. Afveksling i hverdagen har vist, at det skaber øget trivsel. Derfor foreslår vi, at der åbnes op for integration imellem Hovedstadens Beredskab og Region H, så medarbejdere fra Hovedstadens Beredskab kan komme ud som SUF eller som lægeassistent, og medarbejderne fra Region H kan komme ud og kører ambulance. Det kunne man i den tidligere kontraktperiode, og det var til gavn for begge parter.
5. Der bør laves en dybdegående undersøgelse af, hvad der sendes en ambulance til. Ligesom der bør kigges på, hvad I synes, der er ret og rimeligt i forhold til at blive transporteret liggende til en akutmodtagelse. I dag oplever vi meget hyppigt, at patienten går ned og blot ønsker at sidde op på et sæde. Patienten undersøges efter gældende retningslinjer, men modtager ingen behandling, da dette ikke er relevant. Disse patienter udfordrer akutberedskabet unødigt, og dette skal der kigges grundigt på. Man kan med fordel lave en kampagne om brugen af ambulancer.
6. Antallet af planlagte sygetransporter (C-kørsler), der køres af de akutte ambulancer, er højt. Det er ture, der ikke er hverken akutte eller behandlingskrævende, og som udgangspunkt køres at ST-beredskabet. Da dette ST-beredskab er meget effektivt udnyttet, er der lagt op til, at ca. 20% af ST-turene skal køres i de akutte beredskaber. Det er både en dyr løsning, men også en løsning, der belaster akutambulancerne unødigt. Derfor vil vi anbefale, at der indsættes flere ST-biler i stedet for [at der] indsættes flere ambulancer. Kunne man sortere ture fra akutlægerne, kunne man efter vores vurdering nedlægge den ene og i stedet bruge nogle af disse penge på ekstra ST-beredskaber. Det ville give flere beredskaber, frigøre ambulancekapacitet, spare regionen for penge og gøre hverdagen for redderne mere interessant.

Den 21-24 maj håller Kommunal kongress på Stockholmsmässan i Älvsjö. Journalister som är intresserade av att delta kan anmäla sig via länken nedan. Pressackreditering till Kommunals kongress: https://www.kommunal.se/press-kongress Journalister som önskar anmäla sig till kongressen kan göra det via ovanstående länk tom den 19 maj. Självklart är det öppet att anmäla sig även därefter, kontakta då Kommunals pressjour på pressjour.forbundet@kommunal.se eller 010-442 71 30   Ramtider för kongressen: Tisdag den 21 maj, kl 13-18.30 Onsdag den 22 maj, 8.30-23.00 (Förmiddagen vikt åt

I Region Dalarna finns en trappa med åtgärder för sommaren. En såld semestervecka ger till exempel 15 000 kronor. För att rädda sommaren ligger nu tvåskift med 12-timmarspass för sjuksköterskor i stöpsleven.

Den nye dimensioneringsplan for Sydvestjysk Brandvæsen er nu blevet godkendt af den fælleskommunale beredskabskommission. Planen gælder for perioden 2019-2021, og den har af Beredskabsstyrelsen fået bedømmelsen ”robust” og ”udviklingsorienteret”. Planen indebærer blandt andet en større udskiftning af materiellet, men også reduceret bemanding på to brandstationer.

Sydvestjysk Brandvæsen dækker Esbjerg, Varde og Fanø kommuner, og brandvæsenet har hvert år omkring 1.200 udrykninger til brande, ulykker, redningsopgaver og miljøuheld.

Den første dimensioneringsplan for det fælleskommunale brandvæsen er netop blevet godkendt af beredskabskommissionen, som blandt andet består af de tre kommuners borgmestre. Planen skal vurderet mindst én gang i hver kommunale valgperiode, og den nye plan gælder derfor i perioden 2019-2021.

Planen har været til faglig vurdering hos Beredskabsstyrelsen, som ifølge Sydvestjysk Brandvæsen roser brandvæsenet for at sikre et robust beredskab. Der er således positive tilbagemeldinger på planens forebyggende tiltag og strukturen med døgnet rundt at have tre indsatsledere på vagt. Beredskabsstyrelsen karakteriserer endvidere Sydvestjysk Brandvæsens investering i nyt udstyr som udviklingsorienteret. Som led i dimensioneringsplanen bliver en materieludskiftningsplan i 2019 sat i gang, så alle køretøjer og materiel på stationerne er teknologisk opdateret og i god stand. Blandt andet udvider Sydvestjysk Brandvæsen med flere Cobra slukningsenheder.

Borgere skal kunne regne med brandvæsenet

Som borgmester i Esbjerg Kommune og formand for beredskabskommissionen glæder det Jesper Frost Rasmussen, at dimensioneringsplanen for 2019-2021 er på plads:

“Trygheden for borgerne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er i fokus, og de skal kunne regne med, at Sydvestjysk Brandvæsen har kapaciteten og kompetencerne til at rykke ud med den rette indsats, når der er brug for det. Derfor er det vigtigt, at planen for beredskabet er opdateret og tager højde for de aktuelle forhold og risici i kommunerne”, siger Jesper Frost Rasmussen.

De tre kommuner har også en fælles plan for håndteringen af kriser, som kan opstå i forbindelse med større hændelser, hvor infrastrukturen kan komme under pres. Sydvestjysk Brandvæsen og en krisestab i hver af de tre kommuner har ansvar for planen, som også netop er blevet opdateret og vurderet af Beredskabsstyrelsen, som ifølge Sydvestjysk Brandvæsen kalder den veldisponeret, handlingsorienteret og realistisk.

Danmark har i øjeblikket to konkurrerende førstehjælpsordninger: TrygFonden driver den landsdækkende Hjerteløber-ordning, mens Region Syddanmark og Region Sjælland indgår i Danmark Redder Liv-ordningen, der drives i samarbejde med Dansk Folkehjælp og firmaet FirstAED. I Region Syddanmark skal politikerne snart tage stilling til, om de i stedet vil tilslutte sig Hjerteløber-ordningen.

De to førstehjælpsordninger ligner på mange områder hinanden. Det grundlæggende koncept for ordningerne er således, at private borgere via en app tilkaldes for at yde førstehjælp ved hjertestop. Hjerteløber-ordningen tilkalder 20 førstehjælpere, mens Danmark Redder Liv (DRL) tilkalder tre.

En væsentlig forskel er dog, at Hjerteløber-ordningen ikke stiller krav om, at de tilmeldte førstehjælpere har en førstehjælpsuddannelse, men alene opfordrer dem hertil. I DRL-projektet skal førstehjælperne tage et kursus mindst hvert andet år, ligesom der stilles krav om børneattest uden anmærkninger. DRL-førstehjælperne får endvidere udleveret en førstehjælpsvest og et startkit med bl.a. engangsmaske og alutæppe.

Hjerteløbere tilkaldes ikke i Region Syddanmark

Status er, at DRL har godt 3.600 førstehjælpere tilknyttet, mens Hjerteløber-ordningen har godt 42.000 førstehjælpere i hele landet.

I Region Syddanmark er der dobbeltdækning, da DRL har godt 2.000 førstehjælpere, mens Hjerteløber-ordningen har 2.500 førstehjælpere, som dog ikke tilkaldes, fordi regionen har valgt at bruge DRL.

Projektperioden for DRL udløber til august, men Region Syddanmark har valgt, at projektet skal videreføres til udgangen af 2019, således at regionen får tid til at drøfte forskellige fremtidsscenarier.

På nuværende tidspunkt er der tre fremtidsscenarier på bordet. Det første – og formentligt ret usandsynlige – scenarie er, at regionen helt ophører med at tilkalde førstehjælpere til hjertestop. Det andet scenarie er, at man viderefører DRL, eventuelt med justeringer. Og det tredje scenarie er, at man opgiver DRL og i stedet tilslutter sig Hjerteløber-ordningen. Sidstnævnte vil give regionen en mærkbar besparelse, da Hjerteløber-ordningen fuldt ud finansieres af TrygFonden.

Avtalet för 90 000 medlemmar i Vårdförbundet förlängdes den sista mars och i mitten av april kallades medlare in. Förbundet står fast vid sina yrkanden och parterna är fortfarande inte överens.

Söndag den 5 maj är skrattets egen dag. Värd att fira med tanke på humorns hälsobringande effekter.

Deltidsbrandfolkene på Vestsjællands Brandvæsens station i Sorø har mistet tilliden til det fælleskommunale brandvæsens ledelse. Det har brandfolkene – ifølge BeredskabsInfos oplysninger – meddelt til Sorø Kommunes to medlemmer af beredskabskommissionen. I henvendelsen skriver brandfolkene, at de frygter for et totalt kollaps på stationen i Sorø.

Det er en række forskellige spareplaner i Vestsjællands Brandvæsen, som har fået deltidsbrandfolkene i Sorø til at reagere.

Stationen i Sorø er blevet hårdt ramt af nedskæringer i vognparken og bemandingen, og på seneste møde i beredskabskommissionen valgte Sorø Kommunes to medlemmer – borgmester Gert Jørgensen og byrådsmedlem Peter Lund – som de eneste at stemme imod en omorganisering af brandvæsenets operative område, som vil indebære nedlæggelsen af en fuldtidsstilling. Forslaget blev dog vedtaget med de øvrige medlemmers stemmer.

Ifølge BeredskabsInfos oplysninger har deltidsbrandfolkene meddelt Gert Jørgensen og Peter Lund, at de nu har mistet tilliden til ledelsen i Vestsjællands Brandvæsen. I henvendelsen, der er underskrevet af samtlige deltidsbrandfolk på stationen, giver brandfolkene udtryk for, at de frygter et totalt kollaps på stationen i Sorø.

Brandfolkenes opfordring er, at Sorø Kommune enten genetablerer det lokale brandvæsen eller finder en anden samarbejdspartner end Vestsjællands Brandvæsen.

Nu är det dags att göra något åt att gravida migranter har ökad risk för bland annat för tidig födsel och att barnet dör i magen. Det menar forskarna i forskningsprogrammet Emma när de prestenterade några av sina studier. 

Vårdförbundets ordförande, Sineva Ribeiro, är kritisk till att kommuner och regioner ger sommarbonusar och ersätter sjuksköterskor med andra yrkesgrupper. Arbetsgivarna måste ta ansvar för en långsiktig lösning på bemanningskrisen, säger hon.

Region Hovedstadens nuværende ambulancekontrakter udløber i 2022, og efter sommerferien skal regionspolitikerne tage stilling til en konkurrence- og udbudsstrategi for ambulancekørslen. Men regionens vurdering er, at der udover Falck og Hovedstadens Beredskab ikke er nogen danske eller udenlandske virksomheder, som er klar til at byde på opgaven.

Ved Region Hovedstadens seneste ambulanceudbud vandt Falck fire af de seks delaftaler, mens Hovedstadens Beredskab vandt to. Udbuddet var en succes, der førte til, at regionen i løbet af den seks-årige kontraktperiode kommer til at spare over 400 mio. kr.

Men regionens vurdering er, at besparelsen især skyldes, at BIOS og Responce forud for udbuddet uventet havde vundet kontrakter i Region Syddanmark – og at udsigten til, at der dermed også ville blive konkurrence i Region Hovedstaden, pressede priserne ned. Tre internationale virksomheder og en større dansk virksomhed viste da også interesse for udbuddet, men de afgav dog ikke tilbud.

Manglende konkurrence kan give højere priser

I dag er konkurrencesituationen anderledes. BIOS er gået konkurs, og Responce er blevet opkøbt af Falck.

Region Hovedstadens vurdering er, at der ikke er yderligere danske virksomheder, der leverer ambulanceberedskab på et niveau, hvor de vil kunne demonstrere tilstrækkelig økonomi og erfaring til at byde i en kommende udbudsrunde. Regionen har heller ikke kendskab til virksomheder i udlandet, som har en strategi om ekspansion til det danske ambulancemarked. Samtidig må Hovedstadens Beredskab kun byde på ambulancekørslen i beredskabets eget og tilstødende dækningsområder.

”Der er således en væsentlig risiko for fravær af konkurrence ved kommende udbud, og deraf følgende højere priser samt sårbarhed ift. forsyningssikkerhed”, konkluderer regionen.

Starter forberedelsen af udbud

De nuværende ambulancekontrakter med Falck og Hovedstadens Beredskab udløber den 1. februar 2022, dog med mulighed for forlængelse i op til to år.

Men hvis en ny ambulanceoperatør skal have mulighed for at etablere stationer, indkøbe ambulancer og ansætte mandskab, vil der skulle gå 18 måneder mellem kontraktunderskrivelsen og driftsstart. Forberedelsen og gennemførelsen af selve udbuddet tager endvidere mindst 12 måneder.

Dermed skal forberedelserne til et nyt udbud iværksættes i august 2019, og det er baggrunden for, at regionspolitikerne efter sommerferien skal drøfte en konkurrence- og udbudsstrategi. Her skal der blandt andet tages stilling til antal delområder og anvendelse af kontrolbud, ligesom der skal tages stilling til yderligere tiltag for at sikre konkurrencen, f.eks. muligheden for at regionen selv kan drive selve stationerne eller kan hjemtage ambulancekørslen i et eller flere delområder.

Barnmorskor i Östergötland har gått ihop och bildat en ny lokal organisation. Målet är att skapa en professionsförening för alla barnmorskor oavsett facklig tillhörighet.

Övervikt och fetma bland gravida fortsätter att öka och minskningen av antalet allvarliga bristningar vid förlossning, har stannat av. Det visar ny statistik från Socialstyrelsen. Skillnaderna är stora i landet.

I dag torsdag startar den nordiska barnmorskekonferensen i Island och över 270 svenska barnmorskor har landat i huvudstaden Reykjavik. Vårdfokus är på plats för att rapportera från konferensen och spana efter framtidens utmaningar för barnmorskekåren.

Sjuksköterskan på kirurgmottagningen uppmanade föräldrarna att hålla fast sitt barn under den tio minuter långa såromläggningen. Hon ska ha sagt till dem att barnet ”får stå ut”, enligt ett klagomål till Ivo.

Hvor tilfredse er borgerne med deres oplevelser, når de har haft brug for det præhospitale beredskab? Det skal en stor brugertilfredshedsundersøgelse vise. Undersøgelsen bliver landsdækkende, og i hver region skal der udsendes omkring 3.500 spørgeskemaer, som omfatter borgernes oplevelser i forbindelse med både 112-opkald, behandling i ambulancen og kørslen til hospitalet.

Det er de fem regioner, der har igangsat arbejdet med en national brugertilfredshedsundersøgelse på det præhospitale område. Et forsknings- og konsulenthus under Region Midtjylland er valgt til at gennemføre undersøgelsen.

En tværregional arbejdsgruppe har udarbejdet et koncept for undersøgelsen, der indeholder anbefalinger for undersøgelsens rammer, undersøgelsesdesign, omfang, datahåndtering, temaer samt forslag til spørgeskema.

Mulighed for sammenligning mellem regionerne

Formålet med undersøgelsen er at indsamle og analysere borgernes oplevelser af den præhospitale indsats i forbindelse med 112-opkald, behandling og eventuel transport til et hospital.

Resultaterne fra undersøgelsen vil blive sammenlignet på tværs af regionerne med henblik på benchmarking og forbedringstiltag. Undersøgelsens resultater sammenfattes i en national rapport med analyser og fordelinger på alle spørgsmål samt test for regionale forskelle. Herudover vil der blive udarbejdet en regional rapport til hver region med egne tal, hvor det bl.a. vil være muligt at få relevante svar opdelt for regionernes forskellige ambulanceoperatører.

Metodisk foretages undersøgelsen som en spørgeskemaundersøgelse med fælles dataindsamling, analyse og afrapportering med henblik på at sikre, at undersøgelsens resultater kan sammenlignes på tværs af regionerne.

Spørgeskemaet består af en række strukturerede spørgsmål omkring temaerne ”112-opkaldet”, ”Ambulancepersonalets indsats”, ”Ambulancen” og ”Overlevering/modtagelse på hospitalet”. Ved enkelte spørgsmål har borgeren mulighed for at uddybe svaret i et kommentarfelt.

Omfatter alle typer ambulancekørsler

Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen er alle borgere, der har kørt i ambulance med hastegrad A, B eller C, uanset rekvirent, i en nærmere afgrænset periode. Data til udtræk af de borgere, som skal indgå i undersøgelsen, hentes fra den præhospitale patientjournal og AMK-vagtcentralernes disponeringssystem.

Udgiften til undersøgelsen vil udgøre ca. 605.000 kr., hvilketog omfatter udvikling og test af spørgeskema, udsendelse af 3.500 spørgeskemaer pr. region i e-boks/papirpost, dataindsamling, analyse og afrapportering.

Undersøgelsens resultater forventes at foreligge i efteråret 2019.

Under dagens Valborgsmässofirande höjs som vanligt beredskapen för att ta hand om berusade ungdomar. I Mölndal har polisen för första gången förstärkt bemanningen i arresten med en sjuksköterska och flera socialsekreterare.

När Sofia Mäenpää fick sin aprillön var ob-tillägget 4 200 kronor lägre än tidigare. Hon är en av nio sjuksköterskor inom Tema hjärta/kärl på Karolinska universitetssjukhuset i Huddinge som överväger att säga upp sig på grund av det nya arbetstidsavtalet. Men nu har ett litet hopp tänts.