 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
I slutet av studierna blev Linn Fägersten akut sjuk. Hon behövde en ny njure för att få livet tillbaka. Hon fick sin mammas. I dag är Linn en sjuksköterska med stor patientförståelse.
De seneste dage har der været kritik af det nordjyske ambulanceberedskab. Men faktisk er Region Nordjylland ikke den region, hvor færrest borgere får hurtig ambulancehjælp. Den tvivlsomme ære tilfalder i stedet Region Hovedstaden, hvor kun 26 pct. af ambulancerne er fremme indenfor 5 minutter. I Region Nordjylland er det tilsvarende tal 30 pct., mens det er 39 pct. i Region Midtjylland.
Som noget nyt laver regionerne nu sammenlignelige opgørelser over ambulancernes responstider for A-kørsler, det vil sige kørsler i forbindelse med livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst.
Opgørelserne viser, hvor stor en andel af udrykninger med ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler, der er fremme på skadestedet inden for henholdsvis 5, 10 og 15 minutter.
I 1. kvartal 2019 var der ganske stor forskel på ambulanceservicen i de fem regioner. I Region Midtjylland var ambulancen fremme indenfor 5 minutter ved 38,6 pct. af udrykningerne. I Region Hovedstaden var det kun tilfældet ved 25,5 pct. af udrykningerne. Region Midtjylland tager også førertrøjen, når der måles på, hvor mange ambulancer, som er fremme indenfor 15 minutter. Det gælder for 96,5 pct. af de midtjyske ambulancer. Her indtager Region Nordjylland sidstepladsen med 91,1 pct., mens Region Hovedstaden kommer ind på den næstsidste plads med 92,5 pct.
Tal for de enkelte regionerRegion Nordjylland:
Region Midtjylland:
Region Syddanmark:
Region Sjælland:
Region Hovedstaden:
Frederiksborg Brand & Redning præsenterer snart en ny dimensioneringsplan, og her vil udgangspunktet være et beredskab, der er beredskabsfagligt forsvarligt – men som ledelsen også selv betegner som et ”minimumsberedskab”. Hvis de seks ejerkommuner vil opretholde et bedre beredskab, så må de betale for det gennem tilkøb. Samtidig skal der spares 900.000 kr. om året.
I slutningen af denne måde bliver et samlet planforslag for risikobaseret dimensionering af Frederiksborg Brand & Redning sendt til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Når Beredskabsstyrelsens udtalelse er modtaget, indledes der en høringsproces, som skal munde ud i, at byrådene i ejerkommunerne – Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner – vedtager dimensioneringsplanen i løbet af efteråret 2019.
I den indledende fase beskriver dimensioneringsplanen to basismodeller og syv tilkøbsmodeller. I en intern orientering beskriver beredskabsdirektør Kim Lintrup modellerne således:
”De to basismodeller uden tilkøb vurderes begge at være beredskabsfaglige forsvarlige og dermed et udtryk for det minimumsberedskab Frederiksborg Brand & Redning kan dimensioneres med. Frederiksborg Brand & Redning vil kunne overholde de fastsatte responstider på henholdsvis 10, 15 og ca. 20 minutter med en førsteudrykning, der vil være i stand til at iværksætte en forsvarlig førsteindsats, hvilket Beredskabsstyrelsen udtalte i 2016. Samtidig vurderer Frederiksborg Brand & Redning, at der ved flere samtidige og længerevarende hændelser er sikret den fornødne robusthed”.
Basismodel 1 er et forslag til et basisberedskab, som stort set er identisk med den basismodel, der blev vedtaget af ejerkommunerne i 2016. Basismodel 2 taget udgangspunkt i den første basismodel, men med forslag til ændret indsatslederstruktur og beredskab til redning i vand. Begge de to basismodeller medfører uændret bidragssats for ejerkommunerne.
Skal vælge tilkøbsmodeller for at opretholde beredskabetDe syv tilkøbsmodeller giver den enkelte ejerkommune mulighed for at tilkøbe et højere serviceniveau end basisniveauet. Modellerne har følgende indhold:
Sideløbende med den nye dimensioneringsplan har den fælleskommunale beredskabskommission besluttet, at man vil fastholde et effektiviseringskrav på 2 pct. årligt, svarende til godt 900.000 kr. Derfor vil der nu blive iværksat en proces, hvor medarbejderne får mulighed for at bidrage med forslag til, hvor der kan findes besparelser.
Beredskabsdirektør Kim Lintrup bebuder, at det ikke kan udelukkes, at effektiviseringerne kan medføre, at der nedlægges chef- eller lederstillinger eller administrative stillinger – og at det kan medføre uro og bekymringer.
”Jeg håber, at både medarbejdere og ledere vil bidrage til at komme med løsninger og forslag, således [at] alle muligheder, små som store, bliver bragt frem på beslutningsbordet”, skriver beredskabsdirektøren i den interne orientering.
Siffran 10 000 finns inte med i det nya centrala avtalet med SKL. Men tydliga formuleringar kring lönespridning och särskilt yrkesskickliga gör att extra erfarna och kunniga medlemmar ändå kan förvänta sig så stora löneökningar de närmaste åren, säger Sineva Ribeiro, Vårdförbundets ordförande.
Åsikterna om det nya centrala kollektivavtal som Vårdförbundet i går tecknade med SKL och Sobona går isär bland Vårdförbundets medlemmar. Här kan du läsa vad några av dem tycker.
Arbetsgivarsidan tycker att de gått Vårdförbundet till mötes och delar synen på att de särskilt yrkesskickliga nu prioriteras i det nya avtalet. Men några siffror ville SKL inte skriva på.
Fra 1. juni 2019 får Odense et ekstra ambulanceberedskab i dagtimerne. Egentlig skulle det først være sket til efteråret, men Ambulance Syd har allerede kunnet skaffe personale til ambulancen fra juni. I dag er der fire ambulancer og en akutlægebil i Odense samt to ambulancer i Dalum lidt uden for Odense.
Den nye ambulance er led i en styrkelse af det præhospitale beredskab, som regionsrådet i Region Syddanmark indgik aftale om i februar. Udover ambulancen i Odense indebærer den politiske aftale bl.a. også, at der kommer ny ambulancestation i Kruså/Padborg samt at dagambulancen i Brørup opgraderes til en døgnambulance og flyttes fra Brørup til Holsted.
Den ekstra ambulance i Odense er også godt nyt for andre dele af regionen, mener Mads Skau (V), der er formand for Præhospitalsudvalget i Region Syddanmark:
”I en stor by som Odense bor der mange mennesker, og det betyder også, at de ambulancer, der er, bliver brugt flittigt. Vores beredskab er flydende, og derfor har vi af og til trukket ambulancer fra andre stationer ind til Odense, hvis der har været run på. Det kommer vi til at gøre mindre fremover, og det er selvsagt positivt, fordi vi så har en bredere dækning”.
Der er tale om en 12-timers ambulance, der kommer til at køre i dagtimerne på hverdage.
Sedan en dryg månad protesterar Bunadsgerillan på Norges gator och torg mot att förlossningsvården ska centraliseras i landet. Nationaldagen den 17 maj är inget undantag.
Region Nordjyllands to akutlægebiler i Hjørring og Aalborg vil fremover have et køleskab med frisk blod, så patienter med akut fare for at forbløde kan få tilført blod direkte på skadestedet. Det kan f.eks. være trafikofre, ofre for knivstikkeri eller medicinske blødninger fra mavesår. Regionen har udviklet en opbevaringsmetode, der gør, at man undgår spild og sparer ressourcer.
”Vi tager den første livreddende behandling fra hospitalet ud til patienten. Det har kæmpe betydning; de patienter, der får blod, vil have stor risiko for ikke kunne nå ind til hospitalet uden at få tilført blod først”, siger Kasper Kragh-Kræmer, der er læge på Aalborg Universitetshospital.
I forbindelse med at regionen får blod i akutlægebilerne, har et hold nordjyske læger i samarbejde med blodbanken været med til at udvikle en opbevaringsmetode, der gør, at man undgår spild og sparer ressourcer.
”Det er universalblod, vi har med ud, og det kan der godt være mangel på. Derfor er det vigtigt, at vi passer på det og undgår spild”, siger Kasper Kragh-Kræmer, der har været med til at udvikle konceptet.
Foto: Line Bloch Klostergaard Opbevares i 14 dage”Blodet skal opbevares ved køleskabstemperatur. Vi har derfor udviklet et køleskab til at sætte i bilerne. Køleskabet er monteret med en alarm, der giver besked til både paramediciner og læge, hvis temperaturen stiger i køleskabet, eller der er strømsvigt. Blodet kan dermed ligge i køleskabet i en måned, men efter 14 dage sender vi det ubrugte blod tilbage til blodbanken, så det kan blive brugt på hospitalet – igen af hensyn til ressourceudnyttelsen”, fortæller Kasper Kragh-Kræmer.
Region Nordjylland er den første region til at opbevare blodet på den her måde. Der er også blod i lægehelikopteren, ligesom der er andre regioner, der har blod i deres akutlægebiler. Forskellen er, at de opbevarer blodet i køletasker. Dermed skal blodet skiftes dagligt, hvilket er ressourcekrævende og kan forstyrre den daglige drift.
Det forventes, at der vil blive brug for blodet 15-20 gange årligt i Nordjylland.
Køleskabet bliver installeret i Hjørring i uge 21. Det har været anvendt i Aalborg siden 1. april og har allerede været i brug to gange.
Humöret överraskar dig, du är ständigt trött och plötsligt kommer gråten. Känns det igen? Psykiatrisjuksköterskan Marie Åkerman möter många studenter med stressymptom. Här är hennes bästa råd.
Vårdförbundet har i dag slutit ett nytt treårigt centralt avtal för drygt 90 000 barnmorskor, biomedicinska analytiker, röntgensjuksköterskor och sjuksköterskor inom regioner, kommuner och kommunala bolag. Först efter flera veckors medling kunde parterna enas – 10 000 kronorsfrågan var den svåraste knäckfrågan säger Vårdförbundets ordförande Sineva Ribeiro.
En 20-årig mand fra Tåstrup er blevet idømt 10 dagbøder á 2.000 kr. for at have delt billeder inde fra det tog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Den 20-årige sendte billederne til en række forskellige medier og bekendte, hvor han blandt andet skrev, at “der ligger blod og ribben og mennesker døde over alt”.
Den tiltalte rejste som passager på toget, der om morgenen den 2. januar 2019 forulykkede på Storebæltsbroen. Han sad i den bagerste del af den togvogn, der blev ramt af en trailer fra et modkørende godstog. Ved sammenstødet omkom flere personer i den forreste del af togvognen. Tiltalte kom ikke selv til skade ved ulykken.
Tiltalte erkendte i retten, at han optog billeder og video med sin mobiltelefon af det sted i toget, hvor der var omkomne, og at han sendte materialet til en række medier, herunder tv-stationer og aviser, samt til nogle venner. Materialet blev sendt, både mens han befandt sig i toget og efter at han og de øvrige passagerer var bragt til et krisecenter i Nyborg. Sidste gang han sendte materialet var kl. 16.41.
Retten fandt det bevist, at der var tale om billedmateriale, der ”åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden”. Retten fandt det endvidere bevist, at han uberettiget havde videregivet et billede af en mand i toget, der overlevede ulykken og ikke havde givet samtykke til videregivelsen.
Tiltalte blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og straffen løb på 10 dagbøder af 2.000 kr. Retten pålagde samtidig tiltalte og andre, der måtte have rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, at slette dette efter straffelovens § 271.
Dommens præmisser gengives uforkortet nedenfor.
Rettens begrundelse og afgørelseTiltale befandt sig i den bagerste halvdel af den forreste togvogn på det tog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. De personer, der omkom ved ulykken, sad i den forreste del af denne togvogn.
Tiltalte har erkendt, at han har optaget billeder og video inden i toget, og at han samme dag fra kl. 7.41 til kl. 16.07 har videregivet billeder og video, til den kreds af personer, der er gengivet i anklageskriftet.
Tiltalte har forklaret, at der gik op til 15 minutter, fra toget var stoppet, til det var muligt at komme fra hans del af togvognen via mellemgangen til den forreste del af togvognen. Retten finder det herefter bevist, at var fuldt bekendt med, at toget var forulykket, da han kom frem til den forreste del af togvognen.
Forhold 1Forurettede 1 har forklaret, at han befandt sig i den bagerste del af den forreste togvogn, og at han tydeligt kan genkende sig selv på det ene billede, som tiltalte optog og videregav.
Tiltalte havde ikke fået hans tilladelse til tage billedet eller til at viderebringe det.
Henset til, at billedet af forurettede 1 blev optaget uden hans samtykke ved en meget alvorlig ulykke med mange døde og på det centrale uheldsted i toget, anser retten det for åbenbart, at billedet kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.
Retten anser herefter tiltalte skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med anklageskriftet.
Forhold 2Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han talte med tiltalte og så, at han holdt sin telefon oppe og fotograferede med den. Han har videre forklaret, at han fortalte tiltalte, at der var legemsdele og andet biologisk materiale fra mennesker på vægge, gulv og andre steder, da han og tiltalte kom frem til den forreste del af togvognen.
Det fremgår af udskrift fra tiltaltes Messager fra den 2. januar 2019 blandt andet, at han kl. 7.51 (nr. 17) sendte videoen til DR, og kl. 7.57 til Person 1 (nr. 26), og at han kl. 7.58 skrev to beskeder til Person 2: “der er døde mennesker over alt ” (nr. 28) og “der ligger blod og ribben og mennesker døde over alt” (nr. 38).
Retten finder på denne baggrund, at tiltalte var bekendt med, at der var legemsdele og andet biologisk på billederne og videoen, ihverfaldt fra kl. 07.57, og at han på trods heraf fortsatte med at dele billederne og videoen mange gange, herunder blandt andet Politiken, svensk TV 4, Associated Press, P2 og adskillige andre privatpersoner.
Billederne og videoen viser nogle af de afdøde personers beklædning, ligesom man kan se legemsdele fra de afdøde. Disse detaljer vil hos de pårørende kunne føre til identifikation af de pågældende. På denne baggrund, anses det åbenbart at billederne kan forlanges unddraget en bredere offentligheden.
Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at han optog og delte video og billeder som en del af en psykisk bearbejdning efter den traumatiske hændelse, som utroværdig.
Retten anser herefter tiltalte skyldig i forhold 2 i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til 10 dagbøder på hver 2.000 kr., jf. straffelovens § 264 d.
Retten har ved udmålingen af bøden lagt vægt på dels, at der i forarbejderne til lov nr. 1719 af 27. december 2018, er lagt op til en væsentlig skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 264 d, dels at tiltalte selv henvendte sig til pressen med video og billederne, samt at han havde en drøftelse om betaling for billedmaterialet med Politiken.
Retten har på den anden side lagt vægt på, at tiltalte ikke har modtaget betaling for billedmaterialet, og at han selv befandt sig i toget.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Idet tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og henset til karaktererne af billedmaterialet tages anklagemyndighedens begæring om sletning til følge i medfør af straffelovens § 271, stk. 1 og 2. Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal betale 10 dagbøder på hver 2.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon.
Tiltalte, og om fornødent andre med rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, pålægges at slette materialet.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Delstaten Alabama har röstat igenom USA:s striktaste abortlag som förbjuder abort även vid våldtäkt och incest. Lagen har mötts av starka protester både i USA och världen över. ”Slaget är inte förlorat”, säger Ingrid Frisk, barnmorska och sakkunnig på RFSU.
Onsdag eftermiddag måtte brandfolkene fra Beredskab & Sikkerhed rykke ud til en brand på deres egen station i Kolind. Stationen er fælles for brandvæsenet og redningskorpset REKO, og det var i REKO’s del af stationen, at der var opstået brand i en ladvogn. Ladvognens kabine udbrændte, mens der skete sodskader på tre andre køretøjer og garagen.
Brand- og redningsstationen på Ebdrupvej i Kolind huser Beredskab & Sikkerheds brandstation (tidligere Midtdjurs Brandvæsen) og redningskorpset REKO, der tidligere var en del af Dansk Autohjælp, men nu indgår i Redning Danmark.
Østjyllands Politi oplyser, at der onsdag kl. 16.47 indløb melding om, at der var opstået brand i en MAN ladvogn, som kort forinden var blevet parkeret i REKO’s garage. Ladvognens kabine udbrændte indvendigt, og der var kraftig røg i hele garagen, hvor der stod yderligere tre redningskøretøjer parkeret. Både bygningen og køretøjerne fik sodskader som følge af branden, og særligt en stor MAN bjergningsvogn og en Mercedes Unimog bjergningsvogn fik sodskader.
Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Det började med en sömnskola för flyktingungdomar – nu lär Åsa Råhlén ut goda sömnvanor till alla ungdomar på Fischerströmska gymnasiet i Karlskrona där hon arbetar. Nyligen fick hon ta emot utmärkelsen Årets skolsköterska.
Växande populistiska och högerradikala partier i Europa får fackförbunden att gå tillbaka till sina rötter. För Vårdförbundet är grundläggande värden som demokrati, öppenhet och fackliga rättigheter de viktigaste frågorna inför EU-valet i maj.
Samtlige ambulancereddere, der er stoppet i Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver Region Hovedstaden som en af hovedårsagerne. Samtidig er der ikke tvivl om, at ambulanceberedskabet er presset, og at man som konsekvens i dag venter dobbelt så lang tid på en ambulance i København. Det skriver formanden og næstformanden for medarbejderklubben KbaK i dette debatindlæg.
Af Thomas Brücker, formand for KbaK, og Andreas Keil, næstformand for KbaK
Indledningsvis vil vi fra KbaK’s side godt understrege, at vores skrivelse samt anbefalinger til Region Hovedstaden blev udarbejdet uden indblanding eller i samarbejde med Hovedstadens Beredskabs ledelse, og er alene KbaK’s holdninger og ytringer, hvorfor vi finder Hovedstadens Beredskabs reaktion fuldstændig legitim.
Vi har selvfølgelig en klar forventning om, at akutberedskabet i Region Hovedstaden respekter vores ret til at ytre os.
I KbaK er vi glade for, at akutberedskabet tager vores skrivelse og anbefalinger seriøst, og vi ser frem til at indlede en god og konstruktiv dialog på vores fællesmøde til juni.
Beskyldninger om døgnvagt er urimeligeIft. fastholdelse af ambulancemedarbejdere deler vi regionens bekymring. I KbaK har vi været i kontakt med de medarbejdere, som har valgt at stoppe i Hovedstadens Beredskab, og samtlige reddere, der er stoppet hos Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver at Region Hovedstaden er en af hovedårsagerne. Den store belastningsgrad og mængden af ture, som ikke skønnes relevante for en akut-ambulance. To faktorer, som HBR som arbejdsgiver ikke har indflydelse på, og som HBR ikke kan løse uden hjælp fra Akutberedskabet. I KbaK har vi et stort ønske om, at vi i fællesskab kan udarbejde en strategi som fremadrettet kan håndtere denne udfordring.
Region Hovedstaden mener, at vores skrivelse bunder i en ærgrelse over afskaffelsen af døgnvagten. Denne påstand er fuldstændig udokumenteret, og har ingen hold i virkeligheden. Døgnvagten i ambulancetjenesten blev afskaffet for 10 år siden, og er ikke en option med en effektiv vagtform og med den belastning, vi har i Hovedstaden.
Når vi i vores skrivelse nævner, at vi gik fra døgnvagt til effektiv-vagt, skyldes det, at var det der rent faktisk skete. Det var en stor ændring i den måde, vi strukturerede arbejdet på i Københavns og Frederiksberg brandvæsen, og samtidig var døgnvagten et stort plus for det daværende Hovedstadens Sygehusfællesskab samt vores arbejdsgiver, da hver medarbejder leverede 24 timers arbejder, men kun blev lønnet for 20 timer. På den måde fik HS via København og Frederiksberg brandvæsen hvert år ca. 40.000 timer forærende af redderne. Hvis man så medregner, hvad en redder på effektiv tid kompenseres med, så svarer det i forhold til det daværende beredskab til, at der blev leveret ca. 53.000 timer dengang ambulancerne var organiseret som døgnvagter.
Vi finder Region Hovedstadens påstand mod ambulanceredderne i HBR så urimelig, at vi har sendt en klage til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.
Vedr. udfordringer med pauseafholdelse bliver vi i tvivl om, hvorvidt regionens embedsværk reelt har læst vores skrivelse, da vi tydeligt beskriver udfordringerne i datid, ”vi oplevede store udfordringer med at få frokostpauser”. Vi anerkender, at man stort set har fået løst denne udfordring, dog skete det ikke uden udfordringer, og her refererer vi især til debatten i 2015.
Undersøgelse om paramedicinere er kendtVi kan læse i Region Hovedstadens svar, at de ikke mener vores beskrivelse vedr. brugen af lægebilen er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er korrekt at paramedicineruddannelsen først startede i 2004, og vi beklager at vi fejlagtigt refererer til en undersøgelse i 2001, der skulle i stedet have stået 2004.
Afsenderen i Region Hovedstaden konkluderer, at undersøgelsen, vi refererer til, ikke er kendt eller publiceret, men det er direkte forkert. Undersøgelsen er bestemt kendt i sundhedsmæssige og præhospitale kredse, og kan findes via flg. link: http://kthaisen.dk/Artikler/rapport.niv-iii.master.1.0.pdf
I rapportens konklusion står blandt andet:
”Evalueringen påviser med de foretagende speciallægeevalueringer, at den præhospitale ydelse, der kan leveres til visse af de ovenstående anførte patientkategorier, i stor udstrækning kan løses af niveau-III uddannet ambulancepersonale, uden tilstedeværelse af speciallæge ”.
”Det er uomtvisteligt, at man med evt. implementering af niveau-III i H:S kan tilbyde en sufficient præhospital behandling til en stor del af de patienter, der i dag inkluderer medsendelse af lægeambulance”.
Region Hovedstaden oplyser, at de har ca. 80.000 disponerede kørsler med udrykning, og dette er en stigning på knap 19% siden 2016, hvor der var 65.546 udrykninger. Dette er en voldsom stigning, og som ikke kan begrundes med fx øget tilvækst i befolkningen, men nok snarere handler om, hvorledes man visiterer? Ligeledes betyder det iflg. Region Hovedstaden, at akutlægebilerne blev disponeret til ca. 20.000 kørsler i 2018. Dette tal oplever vi som højt, og i KbaK vil vi gerne vide, hvad dette tal dækker over.
For at få en større forståelse for disponeringsomfanget samt kvalificere debatten vil vi snarest søge aktindsigt i, hvor ofte en primærambulance afmelder akutlægebilen, og hvor ofte en akutlæge følger patienten til hospitalet ud af de ture, hvor lægen har patientkontakt. Det, vi oplever, er at mange af vores kollegaer afmelder lægen, og samtidig oplever vi, at lægebilen kun i begrænset omfang følger patienterne til hospitalet.
I den forbindelse mener vi stadig, at der bør kigges på, hvad man disponerer en akutlægebil til.
Vi vil som reddere foretrække, at man kan tilkalde en akutlægebil, når behovet er der, fremfor at risikere, at der ikke er en akutlæge tilgængelig ved behov, fordi den er disponeret til opgaver, der ikke er akutlæge-relevant. Derfor mener vi stadig, at man bør se på muligheden for at revurdere Dansk Index ift. visitationsreglerne for akutlægebilen.
Operatører kan ikke skræddersy efteruddannelsesprogrammerNår det kommer til efteruddannelse, vil vi godt komplimentere Region Hovedstaden for det uddannelsesmodul, som de selv henviser til i deres svar, og vi er glade for, at der kigges på hospitalspraktikken. Ud fra de tilbagemeldinger, vi modtager, og de oplevelser, vi selv har, kan vi kun konkludere, at udbyttet af denne praktik er meget begrænset.
Samtidig forholder det sig sådan, at Akutberedskabet ved Region Hovedstaden fastlægger rammerne for de uddannelsesdage, som operatørerne selv kan planlægge, og dette begrænser egne muligheder i at skræddersy efteruddannelsesprogrammer, som passer demografisk og geografisk til de forskellige områder, medarbejderne virker i.
Efterspørgsel efter udvekslingI KbaK har vi mærket en modvilje i forhold til at udveksle medarbejdere. Vi har tidligere udvekslet paramedicinere med lægebilsassistenter, og det er vores indtryk, at begge parter var glade for denne ordning. Vi mener, at dette initiativ vil være sund fornuft og samtidig være med til at øge kvaliteten hos de enkelte medarbejdere, både i regionen og hos leverandørerne.
Ambulancereddere, som normalt ikke har mulighed for at sparre med en læge, vil opnå denne mulighed, og lægebilsassistenterne vil vedligeholde deres ambulancerutine samt stå med patientansvaret. Ligeledes vil kendskabet til hinandens arbejdsvilkår blive forøget, og det tror vi vil være givende for alle parter.
Vi oplever, at der stadig i dag er efterspørgsel fra begge parter til dette initiativ, og det viser sig blandt andet ved, at flere paramedicinere fra Region Hovedstaden har taget deltidsbeskæftigelse i HBR for at kunne opretholde deres ambulancekompetencer.
Det er ikke intentionen, at medarbejderne fra HBR skal sidde som disponenter, men at de udelukkende skal fungere som lægebilsassistenter. At regionen ikke mener, at dette kan blive en option grundet en forskel i vagtplaner, mener vi vidner om en manglende lyst til at få et sådant samarbejde til at fungerer, og det finder vi beklageligt. Begge parter arbejder på en FOA-overenskomst, og begge parter er omfattet af samme årsnorm, så hvis viljen er der, kan der sagtens findes en løsning.
Har ambulancerne kapacitet til sygetransportture?Vedr. vores sidste anbefaling, tolker vi regionens svar således, at de gerne vil sikre tilstrækkeligt med akutte resurser ved fx større hændelser eller ved ekstraordinær travlhed. Derimellem kan ambulancerne så kører 20% af sygeturene, så man derved sikrer, at de udnyttes mest optimalt?
En tanke, som vi grundlæggende finder fornuftig. Den kræver dog bare, at kapaciteten så rent faktisk er der. Hvis kapaciteten er der, til at ambulancerne kan kører 20% af sygetransportturene, så undrer det os, at det har været nødvendigt at tilkøbe to tolvtimers beredskaber alene i Hovedstaden.
Det kan også undre, at man mener, at der er ledig ambulancekapacitet til at køre sygetransporter, når man i visse måneder har svært ved at opfylde servicemåltallene på responstiderne.
Vores anbefaling var og er, at man bør oprette flere sygetransportvogne frem for flere ambulancer. På den måde vil resurserne blive brugt mere målrettet, og på den måde sikrer man, at redderne i højere grad føler, at deres kompetencer bliver udnyttet fornuftigt. Samtidig vil det spare regionen og derved borgerne for mange penge – penge, som kan bruges på mere og bedre sundhed for borgerne.
Vi har i KbaK noteret os, at Region Hovedstaden ikke har kommenteret anbefalingerne nr. 1 og 5. Vi tolker dette som, at Region Hovedstaden har en forståelse for disse anbefalinger.
Færre ambulancer har givet længere responstiderAt Region Hovedstaden mener at have tilbagevist, at antallet af ambulancer blev skåret ned med 1/3 i 2009, undrer os meget. Faktum er, at før september 2009 var der i København og Frederiksberg kommune i dag- og aftentimerne 24 ambulancer, og 13 ambulancer om natten. Fra 1/9-2009 var antallet i de samme kommuner 11 ambulancer i dag- og aftentimerne, og 9 ambulancer om natten.
Udover dette var der ligeledes 7 sygetransportberedskaber. Dette giver samlet set 18 køretøjer i dag- og aftentimerne, og 9 køretøjer om natten. Altså en reduktion på henholdsvis 25% i dagtiden, og en reduktion på 31% om natten, og det er meget tæt på 1/3 i reduktion.
En konsekvens af dette er, at responstiden i byen er steget fra 5 min og 19 sekunder på en kørsel A i 2008, til 10 min og 41 sekunder i 2018. Og fra ca. 13 minutter på en kørsel B i 2008, til 43 minutter i 2017. Ligeledes havde vi en aftale med HS om, at alle indlæggelser og hjemtransporter skulle være fremme eller afhentet indenfor 1 time. Dette er bestemt ikke tilfældet i dag. Det er en kraftig reduktion af service og kvalitet for borgerne i Hovedstadsområdet.
Akutberedskabet i Region Hovedstaden er udfordret med at overholde servicemåltallene for kørsel B-turene. Man har fra Region Hovedstaden et ønske om at kunne benytte busbanerne i København, og denne mulighed er på nuværende tidspunkt ved at blive afklaret af Københavns Kommune. I KbaK mener vi, at denne problemstilling er et tydeligt udtryk for, at der er udfordringer i det set-up, akutberedskabet har præhospitalt i Region Hovedstaden.
Afslutningsvis vil vi godt understrege, at når vi som medarbejderklub retter henvendelse til Region Hovedstaden med disse skrivelser, så skyldes det, at vi som fagpersonel mener, vi har pligt til at reagere, når vi ser uhensigtsmæssigheder på vores område. Vi ønsker at borgerne og patienterne modtager den bedst mulige behandling og service, og at medarbejderne har et arbejdsmiljø af høj kvalitet.
Vi tror på, at man gennem dialog, samarbejde og tillid kan opnå disse mål, og vi ser frem til vores møde med Region Hovedstaden i juni måned.
Endast en tredjedel av arbetstiden ägnas åt direkt patientarbete. Resten går till olika former av administration, allt från dokumentation till möten och e-post. Distriktssköterskan Eva Anskär har skrivit sin avhandling om hur personalen på elva vårdcentraler använder sin tid.
I både Gävle och Sandviken kommer vissa ambulansbilar att stå stilla i sommar. Orsaken är svårigheten att få tag på vikarier. Inte ens bemanningsbolagen har tillräckligt med personal att hyra ut.
 |
 |
 |
Copyright © Ambulansforum®, 1997-2024.