Innehållssamlare

Under sommaren får timavlönade sjuksköterskor 360 kronor i timmen i Örebro kommun. Det motsvarar en månadslön på 59 400 kronor. Förhoppningen är att slippa ta in hyrsjuksköterskor via bemanningsföretag.

Den omdiskuterade preventivmedelsappen Natural cycles har hittills anmälts 108 gånger av vårdgivare efter oönskade graviditeter, uppger Läkemedelsverket.

Många svårt sjuka är inlagda på akutsjukhus sin sista tid, där den palliativa vården ofta brister. Stress, dålig kommunikation och bristande teamarbete hindrar personalen att följa de riktlinjer som finns, visar Susanne Linds forskning.

Att sätta en urinkateter eller hantera en central venkateter är exempel på medicintekniska arbetsuppgifter som studenterna ofta tycker är svåra. För att hjälpa dem har två lärare gjort instruerande filmer.

I Skolverkets förslag till ny läroplan för förskolan, som presenterades i fredags, saknas en tydlig rollbeskrivning för barnskötarna. Kommunal riktar nu skarp kritik mot Skolverket och uppmanar utbildningsminister Gustav Fridolin att agera. - Det är dags att ta Sveriges över 80 000 barnskötare på allvar. I ett läge där vi har brist på barnskötare i så gott som varje kommun väljer Skolverket att låta en så viktig yrkesgrupp som barnskötarna förbli odefinierad. Det är ett hot mot kvaliteten i förskolan, säger Kommunals ordförande Tobias Baudin. I det nya förslaget framhåller Skolverket

I går installerades Sveriges första MR-linac på Akademiska sjukhuset i Uppsala. Maskinen, som är både MR-kamera och strålkanon i ett, gör det möjligt att ge effektivare och mer individanpassad strålbehandling.

Den blev oprettet i 1989 for at nedbringe udrykningstiderne, men på lørdag er det slut med brandstationen i Lystrup ved Aarhus. Det er Østjyllands Brandvæsen, som har besluttet at nedlægge brandstationen, der om er års tid erstattes af en ny station i Lisbjerg. Indtil da etableres et midlertidigt beredskab på brandskolen Kirstinesminde.

Brandstationen i Lystrup er bemandet med deltidsbrandfolk, men byudviklingen gør, at Østjyllands Brandvæsen i stedet vil oprette en ny station Aarhus N i Lisbjerg-området, hvor fuldtidsbrandfolk skal varetage beredskabet.

Forventningen er, at den nye brandstation Aarhus N kan tages i brug i løbet af 1. halvår 2019. Men selv om den nye station endnu ikke er bygget, så lukker stationen i Lystrup på lørdag. I stedet etableres en midlertidig ordning, hvor der på brandskolen Kirstinesminde placeres en autosprøjte, som bemandes med fire fuldtidsbrandfolk. Desuden trækkes der på hjælp fra brandstationen i Hornslet, som hører under nabobrandvæsenet Beredskab & Sikkerhed.

I Lystrup er de lokale brandfolk blevet opsagt, og i weekenden var borgerne inviteret til et sidste åbent hus på stationen.

Kan robotar lösa bristen på arbetskraft när vi blir allt fler äldre? Nyligen öppnade en fotoutställningen på Arbetets museum i Norrköping där fotografen Said Karlsson visar hur robotteknikens möjligheter används i Japan.

Kristina Luhr har riktat in sin forskning på patienter med de långvariga sjukdomarna kol och hjärtsvikt. "Patienterna måste bjudas in mer i planeringen av sin vård", säger hon. I maj är det dags för disputation.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har i 2017 behandlet en række sager om rammerne for politifolks udrykningskørsel. I flere af sagerne mente politifolkene, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt, men det var hverken klagemyndigheden eller statsadvokaten enige i. Desuden har klagemyndigheden behandlet flere sager om ulykker under udrykningskørsel.

En del af de sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandlede i 2017, gengives herunder.

Hastighedsoverskridelse ved kørsel efter insulin

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt med en hastighed på mindst 59 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at hun skulle hente insulin til en arrestant i dennes hjem og bringe det til arrestanten. P anvendte ikke udrykningssignaler under kørslen.

P vedtog en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse – ikke udrykningskørsel

En polititjenestemand (P) blev som fører af en civil patruljevogn registreret i en automatisk hastighedskontrol for at have overskredet den på stedet højst tilladte hastighed på 50 km/t, idet han kørte med en hastighed af mindst 56 km/t.

P nægtede forholdet og gjorde gældende, at hastighedsoverskridelsen var tjenstligt begrundet udrykningskørsel, som skyldtes en eller anden episode. Han huskede ikke den specifikke årsag. Der blev ikke anvendt udrykningssignaler under kørslen.

Det kunne lægges til grund, at P ca. 10 minutter efter målingen var blevet informeret af vagtcentralen om, at han var blevet registreret i en automatisk trafikkontrol. Uanset dette havde P ikke gjort sig notat om den konkrete trafikepisode, ligesom der ikke var nogen rapportoptagelse eller lignende, der dokumenterede hændelsen.

P blev i byretten idømt en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse – kørsel med erhvervspraktikanter

En polititjenestemand (P) blev under kørsel i en civil patruljevogn målt til at have kørt 100 km/t, hvor der var en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. P forklarede om kørslen, at han i forbindelse med transport af nogle erhvervspraktikanter havde kørt udrykningskørsel som led i praktikanternes program.

Statsadvokaten har rejst tiltale for overtrædelse af færdselsloven, og sagen er berammet i retten.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med transportopgave

En civil patruljevogn blev registreret i en automatisk hastighedskontrol med 96 km/t, selvom det ved færdselstavler var angivet, at hastigheden ikke måtte overstige 80 km/t. Hastigheden var midlertidigt nedsat på grund af vejarbejde eller lignende.

Polititjenestemanden (P), der var fører af patruljevognen, nægtede at udtale sig og henviste til, at sagen måtte afgøres på det foreliggende grundlag.

Kørslen skete som led i en transportopgave fra Jylland til Kastrup Lufthavn i forbindelse med, at en udvist person skulle udsendes af Danmark. Der var ikke noget registreret om udrykningskørsel i forbindelse med episoden, og det var i øvrigt Politiklagemyndighedens opfattelse, at betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldt i den konkrete situation, hvor en arrestant planmæssigt skulle transporteres til lufthavnen med henblik på udsendelse.

P vedtog en bøde på 3.000 kr.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med en arrestant-transport

En polititjenestemand (P) blev registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 58 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. P oplyste, at hastighedsoverskridelsen var tjenstlig begrundet, idet patruljen var i færd med at transportere en arrestant til retten, og at udrykningskørslen, der skete uden anvendelse af udrykningssignaler, var nødvendig for at mindske forsinkelse til retsmødet.

Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldt.

P vedtog en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse på vej til retsmøde

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt med mindst 56 km/t, hvor den højest tilladte hastighed var 50 km/t. Polititjenestemanden (P) oplyste, at han var på vej til et retsmøde, og at han under kørslen til retten bemærkede en bilist, som han mistænkte for ikke at anvende sele. P bragte ikke bilen til standsning, idet han konstaterede, at bilisten faktisk benyttede sele. Statsadvokaten rejste tiltale. Byretten frifandt P for overtrædelse af færdselsloven med henvisning til, at hastighedsoverskridelsen var proportional med formålet.

Statsadvokaten ankede dommen.

Landsretten fandt efter det oplyste om baggrunden for udrykningskørslen, at det ikke var påtrængende nødvendigt og proportionalt at undlade at overholde færdselslovens hastighedsregler i et byområde uden at benytte udrykningssignaler. Den omstændighed at P’s hastighed alene overskred den tilladte hastighed med 6 km. i timen kunne ikke føre til et andet resultat. P blev idømt en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med standsning af en personbil

En polititjenestemand (P) blev registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 135 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 110 km/t. P forklarede, at hastighedsoverskridelsen skete, idet han ville standse en forankørende bilist, der kørte for hurtigt. Den eftersatte bil blev imidlertid først bragt til standsning 16 km efter det sted, hvor patruljevognen blev registreret i den automatiske trafikkontrol. Kørslen foregik uden anvendelse af udrykningssignaler, og patruljen havde ikke nogen hastighedsmåling på personbilen, som i øvrigt ikke blev registreret i den automatisk trafikkontrol.

Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt udryknings-bekendtgørelsen, idet han ikke på tilstrækkelig vis havde sandsynliggjort, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt under kørslen. P vedtog en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med eftersættelse af muligt efterlyst køretøj

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 56 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at han accelererede for at få kontakt med en sort varebil, idet han havde oplysninger om, at et lignende udenlandsk køretøj var efterlyst.  P anvendte ikke udrykningssignaler under kørslen, ligesom P ikke huskede de nærmere omstændigheder i forbindelse med kørslen. Det viste sig, at det eftersatte køretøj ikke var identisk med det efterlyste køretøj.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. Bødeforlægget er ikke vedtaget.

Hastighedsoverskridelse

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt med en hastighed på mindst 93 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 60 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at han ikke huskede de nærmere omstændigheder i forbindelse med hastighedsoverskridelsen, men formodede at han var blevet registreret i forbindelse med en politiforretning.

P vedtog en bøde på 3.000 kr.

Hastighedsoverskridelse

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 65 km/t, hvor den højest tilladte hastighed på stedet var 50 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at patruljen eftersatte en bilist, som muligt benyttede håndholdt mobiltelefon. I den forbindelse blev patruljen registreret i den automatiske trafikkontrol. P opgav straks derefter eftersættelsen.

P vedtog en bøde på 2.500 kr.

Udrykningskørsel til bevissikring

En polititjenestemand (P) blev målt til at have kørt mindst 103 km/t, selvom hastigheden på det pågældende sted ikke måtte overstige 90 km/t. P oplyste, at han kørte udrykningskørsel til en mulig voldtægtssag, hvor hurtig tilstedekomst var vigtig for at sikre eventuelle beviser i sagen. P skønnede, at det ikke var nødvendigt at anvende udrykningssignaler, fordi trafikken var flydende, og hastighedsgrænsen kun kortvarigt blev overskredet, hvor der var gode oversigtsforhold, og hvor P skønnede det forsvarligt.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. for ikke at anvende udrykningssignaler. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Betingelserne for udrykningskørsel ikke opfyldt

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 89 km/t, hvor den højest tilladte hastighed på stedet var 80 km/t. Polititjeneste-manden (P) oplyste, at han var på vej hjem fra et møde. Han accelererede for at få kontakt med en forankørende taxa, der kørte for hurtigt. Patruljevognen blev i den forbindelse registreret i den automatiske trafikkontrol. P bragte ikke taxaen til standsning, idet han mente, at taxaen også var blevet registreret i den automatiske trafikkontrol. P anvendte ikke udrykningssignaler, og der ikke var objektive omstændigheder, der underbyggede P’s forklaring.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Hastighedsovertrædelse

En polititjenestemand (P) blev registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 144 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 130 km/t. P forklarede, at GPS’en på patruljevognens flådestyring viste, at hun kørte 135 km/t på tidspunktet for registreringen. Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt færdselsloven, idet hastighedsmålingen var foretaget af en automatisk trafikkontrol med gældende kalibreringsbevis, hvorfor hastighedsmålingen måtte anses for retvisende.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Udrykningskørsel i privat bil

En polititjenestemand (P) blev under kørsel i sin private bil i fritiden overhalet af en personbil. P mente, at føreren af bilen kørte hasarderet, hvorfor P eftersatte bilen. Føreren af bilen blev bange og forsøgte at køre fra P. Efter en længere eftersættelse standsede føreren af bilen. Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt færdselsloven ved at køre udrykningskørsel i sit private køretøj.

Statsadvokaten har udstedt et bødeforlæg på 1.000 kr. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Fremkørsel for rødt under udrykningskørsel

I forbindelse med udrykningskørsel til et alvorligt trafikuheld skete der i et lyskryds sammenstød mellem en patruljevogn og en personbil. Det kunne lægges til grund, at polititjenestemanden (P) havde kørt frem for rødt lys i krydset.

Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt udrykningsbekendtgørelsen, idet P ved kørslen ind i krydset havde undladt at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, idet han kørte frem for rødt lys i et kryds med dårlige oversigtsforhold uden at have nedsat hastigheden så meget, at han straks kunne standse for tværgående trafik.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.

Uheld under udrykningskørsel uden brug af udrykningssignaler

En polititjenestemand (P), der førte en uniformeret patruljevogn, ville kort før midnat bringe en modkørende knallert til standsning. Patruljevognen kørte ind på midten af vejen uden anvendelse af udrykningssignaler, hvorved der skete sammenstød med knallerten.

Statsadvokaten meddelte P et tiltalefrafald for ikke at have anvendt udrykningssignaler i forbindelse med standsningen.

Det blev det nordjyske entreprenørfirma HP Byg i Aalborg, der vandt Røde Kors’ førstehjælpspris 2018 for arbejdspladser for deres store førstehjælpsindsats. Byggefirmaets godt 180 medarbejdere kan alle førstehjælp – både dem på kontoret og dem på byggepladserne. Derudover hænger der på byggepladserne hele ni hjertestartere klar til brug, som flyttes rundt fra opgave til opgave.

I dommerpanelet sad direktør hos Aleris-Hamlet privathospitaler, Nis Alstrup. Han forklarede ved prisoverrækkelsen, hvorfor netop HP Byg løb med sejren:

”I har et fantastisk gennemarbejdet førstehjælpskoncept. Og vi har lagt vægt på, at her er vi inden for et område, hvor vi ikke så tit har set, at man tager førstehjælp alvorligt. Så det er meget prisværdigt. I har ladet alle 180 medarbejdere uddanne og gentager uddannelsen hvert andet år og betaler for udgifterne i forbindelse med det. Og I har ni hjertestartere. Det, synes vi, er fantastisk flot, så stort tillykke” sagde han.

En farlig branche

Det er arbejdsmiljø- og proceslederen i HP Byg, Søren Fiil Visby, der står for førstehjælpskonceptet i firmaet. Han var taget til København for at deltage i prisoverrækkelsen, og det var en glad mand, der modtog prisen:

”Jeg er selvfølgelig rigtig stolt over den anerkendelse, der ligger i prisen. Det er rigtig dejligt at få anerkendt noget af det arbejde, som vi har gjort. Og så håber jeg, at det kan være med til inspirere andre – især andre byggefirmaer – til at tage alvorligt, at vi er en farlig branche. Det skal man skal have respekt for”, sagde han efter prisoverrækkelsen.

De ansatte hos HP Byg har allerede haft brug for førstehjælpen, da en lærling skar sig i hovedet med en vinkelsliber. Her sprang medarbejderne straks til og ydede førstehjælp. Men virksomheden har ikke kun øje for sig selv. Ved hjælp af bannere oplyser de lokalbefolkningen om, at de på byggepladserne har hjertestartere og ansatte med førstehjælpskompetencer, der står klar til at hjælpe.

Gavner arbejdspladsen og samfundet

”Ved at uddele prisen vil vi gerne vise, at vi sætter stor pris på de arbejdspladser, der lærer deres medarbejdere førstehjælp og derved også påtager sig et fælles samfundsansvar. Det gavner arbejdspladsen, men også resten af samfundet, da de ansatte også bliver i stand til at yde førstehjælp uden for deres arbejdsplads”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

De to andre nominerede til prisen var Havregården Kostskole nær Gilleleje og Socialpsykiatrisk Center i Vejen Kommune.

Ett utbrott av listeria som pågått under flera år i Sverige och ytterligare fyra EU-länder orsakades troligen av fryst majs. Senast i december 2017 insjuknade en person i Sverige.

Efter mange måneders tavshed har den nyoprettede Reddernes Fagforening i dag relanceret sig selv. Foreningen blev oprettet i forbindelse med de omfattende protester mod sidste års 3F-overenskomst på redderområdet, og foreningen har nu ændret kurs: Den vil være en ægte fagforening med overenskomst og mulighed for at tilbyde a-kasse gennem et samarbejde med Det Faglige Hus.

Der er i dag omkring 4.000 ambulancereddere i Danmark, og det er en gruppe af disse reddere, som har valgt at bryde med 3F og FOA, fordi de efter flere års utilfredsstillende overenskomster har mistet tilliden til de to traditionelle fagforeninger. I stedet vil redderne nu tage sagen i egen hånd og søge at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår.

Utilfredsheden med 3F og FOA kulminerede sidste år under overenskomstforhandlingerne, da 87 pct. af de privatansatte reddere stemte nej til overenskomstforslaget, som alligevel blev vedtaget af et samlet LO. Den situation ønsker mange reddere ikke skal gentage sig, og derfor vil de nu have deres egen fagforening, så de selv skal vedtage deres overenskomster.

Målet er en brancheoverenskomst

Initiativet er allerede blevet støttet økonomisk af omkring 1.800 reddere. De kan nu – hvis de er beskæftiget indenfor det præhospitale område – melde sig ind i Reddernes Fagforening.

”Vi har stiftet Reddernes Fagforening, fordi vi gerne vil styrke faget og forbedre arbejdsforholdene for redderne. Vi er med de seneste overenskomster blevet tvunget til at acceptere flere lange rådighedsvagter til en betydelig lavere løn, mere arbejde i forbindelse med døgnvagter uden ekstrabetaling, mindre hviletid på vagterne samt manglende kvalifikationstillæg for vores kompetenceniveau. Det finder vi grundlæggende uacceptabelt”, siger Rune Elton Rasmussen, der er redder og formand for Reddernes Fagforening.

Reddernes Fagforening peger også på, at de seneste års udbud af ambulancekørsel ofte har forringet reddernes løn- og arbejdsvilkår, fordi lønomkostningerne er en vigtig del af prisen.

”Det vil Reddernes Fagforening ikke længere acceptere. Uanset, hvem der vinder et udbud, skal en redder koste det samme og have de samme arbejdsvilkår. Derfor kæmper Reddernes Fagforening hver dag for at få en fælles brancheoverenskomst for alle reddere under det præhospitale område”, lyder det fra foreningen.

En forening kun for reddere

”3F og FOA er en stor sammensmeltning af mange forskellige fagforbund, der arbejder i vidt forskellige brancher. Redderne er eksempelvis i fagforening med chauffører og pedeller, som har helt andre udfordringer på deres arbejdspladser. Derfor er Reddernes Fagforening en fagforening af reddere og kun for reddere. Alle initiativtagerne arbejder til daglig som ambulancereddere, og de ønsker med deres initiativ at finde tilbage til fagbevægelsens rødder med fagforbund for hvert enkelt fag”, slår foreningen fast.

Reddernes Fagforening har indgået en samarbejdsaftale med Det Faglige Hus, som skal levere en række administrative og juridiske ydelser for Reddernes Fagforening. Det gør det muligt for Reddernes Fagforening at tilbyde en fuldt dækkende fagforening med a-kasse og faglig bistand til en lavere pris end den etablerede fagbevægelse. Det vil dog være Reddernes Fagforening selv, som skal stå for den politiske del og eventuelle overenskomstforhandlingerne.

Nästan 800 kvinnor i Skåne har skickat in det självtest för hpv-virus som de fick i brevlådan under december. Det är resultatet av ett pilotprojekt som omfattade 6 000 kvinnor i Skåne som inte gått på den ordinarie cellprovtagningen.

Under förra året minskade antalet rapporterade fall av tuberkulos med 27 procent jämfört med 2016. Även antalet smittade i landet minskade. 

En autorisationsordning for ambulancebehandlere, en mere ensartet opgørelse af ambulancernes responstider samt bedre it-understøttelse. Det er regeringens visioner for akuthjælpen i et nyt udspil om den præhospitale indsats. Udspillet skal skabe mere gennemsigtighed om akuthjælpen i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde, der senere på året skal resultere i nye anbefalinger for et styrket akutberedskab ved akut sygdom eller skade. Arbejdet er tilrettelagt med udgangspunkt i fem udvalgte områder:

1. Det præhospitale beredskab
2. De fælles akutmodtagelser
3. Akutindsatsen hos mennesker med psykiske lidelser
4. Lægevagt og 1813
5. Den kommunale akutindsats.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forventes at ligge klar ultimo 2018, og det er baggrunden for, at regeringen i et nyt udspil om det præhospitale område blandt andet beder regionerne om inden udgangen af 2018 at komme med forslag til mere ensartede målsætninger for deres akuthjælp.

Regeringen vil så på baggrund af regionernes oplæg og arbejdet i Sundhedsstyrelsen følge op på det samlede akutberedskab med en egentlig akutplan i starten af 2019, når de faglige anbefalinger er klar.

Slut med uensartede målsætninger

I dag fastsætter regionerne hver især politisk bestemte servicemål for ambulancernes responstid. Men ifølge regeringen medfører det uensartede målsætninger på tværs af Danmark og en uigennemsigtighed i den service, som danskerne oplever.

I nogle regioner arbejder man f.eks. med mål for den gennemsnitlige responstid, mens man i andre regioner har opstillet mål for, hvor mange ambulancer, der f.eks. skal være fremme efter 5, 10, 15 og 20 minutter.

Derfor indgår det i regeringens nye udspil, at regeringen vil bede regionerne om inden udgangen af 2018 at stille forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på, herunder i højere grad at medtage den øvrige præhospitale indsats. Det forslag vil derefter indgå i regeringens samlede akutplan.

Samtidig understreger regeringen dog, at ensartede opgørelsesmetoder ikke betyder, at servicemålene nødvendigvis skal være ens i regionerne.

Endvidere vil regeringen pålægge regionerne, at de hvert kvartal skal indberette sammenlignelige responstider for første sundhedsprofessionelle fremme på stedet. Det skal sikre en større gennemsigtighed i den præhospitale indsats.

Styrelse skal komme med oplæg til autorisationsordning

Ambulanceuddannelsen opkvalificeres, så alt nyuddannet ambulancepersonale i fremtiden vil være uddannet til behandlerniveau, og i den forbindelse har der fra forskellig side været peget på et ønske om, at ambulancepersonalet autoriseres.

I det nye oplæg tilkendegiver regeringen, at den ser positivt på muligheden for at indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere. Regeringen har derfor bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at komme med oplæg til, hvordan en autorisationsordning for ambulancebehandlere kan se ud.

Skal udnytte teknologiske muligheder

Regionerne anvender allerede på en række områder nye digitale værktøjer til at styrke det præhospitale beredskab. Men der er rum for videre udvikling af området, mener regeringen.

”Selvom alle regioner anvender en elektronisk præhospital patientjournal (PPJ), er det ikke alle regioner, der har etableret en teknisk integration mellem PPJ og hospitalets elektroniske patientjournal (EPJ). Det betyder, at den viden om patienten som genereres på vej til sygehuset, ikke er umiddelbart tilgængelig for hospitalspersonalet efter overlevering af patienten. Det skaber risiko for fejl og skal derfor ændres”, skriver regeringen i oplægget.

”Regeringen vil opfordre regionerne til at udvikle samspillet mellem PPJ og EPJ systemerne og udnytte de teknologiske muligheder, der er for yderligere at styrke behandlingen under transporten”, lyder det i oplægget.

Kan artificiell intelligens hjälpa sjuksköterskorna vid sjukvårdens larmcentraler att avgöra om en ambulans ska skickas eller inte? Det ska nu undersökas i Uppsala.

Nu har samtliga landsting och regioner infört e-tjänsten Journalen. Därmed kan alla invånare i Sverige läsa sin egen journal via nätet.

Onsdagens byrådsmøde i Stevns Kommune gav ikke den ventede afklaring af Østsjællands Beredskabs fremtid. Politikerne endte nemlig med at beslutte, at kommunen ikke kan tage stilling til den risikobaserede dimensionering. Årsagen er, at Køge Kommunes exit fra beredskabet har skabt en ny situation, hvor man i Stevns ikke kan gennemskue konsekvensen.

I sidste uge besluttede Køge Kommune at forlade Østsjællands Beredskab, og dermed er Stevns Kommune ikke længere ”landfast” med de andre kommuner, som indgår i det fælleskommunale beredskab. På den baggrund var det ventet, at også Stevns Kommune ville forlader beredskabet, men sådan kom det ikke til at gå.

Politikerne i Stevns Kommune endte i stedet med at beslutte sig for et ”time out”. Så frem for at tage stilling til, om kommunen – i modsætning til Køge Kommune – kunne acceptere den nye plan for risikobaseret dimensionering, endte politikerne blot med at tage forbehold.

Borgmester: En ny situation

”Når antallet af samarbejdende kommuner ændrer sig, kommer det til at betyde noget for den økonomi, beredskabet har til rådighed, og dermed for den service, beredskabet kan tilbyde i form af f.eks. responstider i den risikobaserede dimensionering”, siger borgmester Anette Mortensen – og tilføjer:

”Vi gik med i Østsjællands Beredskab for at deltage i et forpligtende og effektivt samarbejde omkring beredskabsopgaven. Køges udmelding af beredskabet har skabt en ny situation, og derfor ser vi nu frem til, hvordan vi i fællesskab løser beredskabsopgaven i Stevns Kommune, så vi fortsat kan sikre den tryghed i form af hurtig respons, borgerne med rette kan forvente, hvis der skulle blive brug for det”.

Tager forbehold

Der har ellers i Stevns Kommune været utilfredshed med den risikobaserede dimensionering, hvor brandstationen i Hårlev reduceres kraftigt. Østsjællands Beredskab havde imidlertid lagt op til, at Stevns Kommune kunne fastholde det nuværende beredskab – mod en ekstra betaling, som Stevns Kommune anslår til 1 mio. kr. om året. Men samtidig har Stevns Kommune ikke fået svar på en række uddybende spørgsmål til dimensioneringen, som er blevet stillet til Østsjællands Beredskab.

Stevns Kommune beslutning endte imidlertid med at være, at kommune nu tager forbehold, indtil kommunen ved, hvordan er fremtidigt samarbejde i beredskabet ser ud, og hvad det konkret betyder for Stevns.

Arbetsmiljöproblemen på Karolinska universitetssjukhuset ska rättas till - idag berättade de styrande Allianspartierna vad de vill göra. En delsatsning är att börja införa Vårdförbundets nya avtal. "Positivt och verkligen på tiden", säger Gunilla George.