Innehållssamlare

I regeringens vårbudget finns 400 miljoner kronor extra för bättre tillgänglighet i vården. En bra men otillräcklig pusselbit, anser Vårdförbundet.

Når KL sagde ja til at sammenlægge de kommunale beredskaber og finde besparelser på 175 mio. kr., så var det ifølge KL fordi staten samtidig lovede at overføre opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber. Den overførsel er imidlertid ikke sket, og derfor melder KL nu ud, at de i årets økonomiforhandlinger med regeringen vil kræve flere penge til beredskaberne.

Da staten og Kommunernes Landsforening (KL) i 2014 indgik økonomiaftalen for 2015, så var et af elementerne, at de kommunale beredskaber skulle lægges sammen til ca. 20 beredskabsenheder, og at der skulle findes besparelser på ca. 175 mio. kr.

Aftalen indeholdt også følgende tekst om en mulig overførsel af opgaver fra det statslige beredskab, d.v.s. Beredskabsstyrelsen:

”Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab”.

Der er imidlertid endnu ikke blevet overført nogen opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber, og trods aftalens forholdsvis uforpligtende ordlyd, så mener KL, at staten er løbet fra aftalen. Det fortalte formanden for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S), torsdag på KL-konferencen Teknik & Miljø ’18.

”På KL-konferencen Teknik & Miljø ‘18 i Aarhus lagde han foran knap 800 deltagere ikke skjul på kommunernes skuffelse over, at regeringen er sprunget fra en tidligere økonomiaftale på beredskabsområdet. Kommunerne sammenlagde sine enheder og effektiviserede for 175 millioner kroner med løftet om at få overført nogle statslige opgaver på området. Men det løfte blev aldrig indfriet. Tværtimod tilførte staten for nylig flere midler til sit beredskab”, skriver Magasinet Danske Kommuner.

”I KL har vi den holdning, at en aftale er en aftale. Så her skylder staten – både borgere og kommunerne. Politiet og PET stiller større krav til kommunerne om øget sikkerhed og terrorsikring på gader og veje. Klimaforandringer, migrationsstrømme og cyberangreb ændrer trusselsbilledet. Derfor vil vi tage emnet op med regeringen i de næste uger, når der skal forhandles kommunal økonomi for 2019”, sagde Jacob Bjerregaard ifølge Danske Kommuner.

Det kan være ærgerligt at blive blitzet med det røde lys, når man har placeret foden for tungt på speederen, men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at det faktisk gør en positiv forskel, når politiet gennemfører fartkontroller. De nye tal viser nemlig, at politiets fokuserede indsats mod fartsyndere får bilisterne til at sænke farten markant.

”Det er glædeligt, at det i så høj grad er lykkedes at nedbringe hastigheden på de landevejsstrækninger, hvor politiet har foretaget særligt målrettede kontroller. Vi kan se, at hastigheden er faldet betydeligt mere her end på resten af vejnettet. Vi kan desuden konkludere, at jo længere tid en fotovogn står på en strækning, desto bedre er resultatet”, siger Erik Terp Jensen, der er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

På tre ud af fire af de udpegede og evaluerede landevejsstrækninger blev gennemsnitshastigheden bragt ned. Og på to ud af tre strækninger blev antallet af bilister, der kører mindst 10 km/t eller mindst 20 km/t for hurtigt, bragt ned. Ifølge Erik Terp kan disse resultater gøre en stor forskel:

”Det er meget positivt. Det viser, at politiets hastighedskontrol virker. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem hastighed og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Når hastigheden bringes ned, bidrager det til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne, hvilket er det overordnede formål med politiets færdselsindsats”, siger han.

Den fokuserede hastighedskontrol er en del af Rigspolitiets nationale strategi for færdselsindsatsen. Strategien fokuserer på de områder, hvor politiets indsats bidrager mest muligt til at forbedre færdselssikkerheden – det vil sige: for høj hastighed, spiritus- og narkokørsel og uopmærksomhed.

Som led i strategien udpegede hver af landets 12 politikredse i 2016 4-8 strækninger, hvor der blev kørt for stærkt, og hvor der var en høj uheldsrisiko. Alle politikredse har igen for 2018 udpeget vejstrækninger, hvor der både er problemer med for høj fart og mange trafikuheld, og hvor man vil sætte ind med en særlig hastighedsindsats.

”Vi håber og tror, at det også på de nyudpegede vejstrækninger vil lykkes at nedbringe hastigheden med en reduktion af risikoen for dræbte og tilskadekomne som resultat”, siger Erik Terp.

For hver af de udpegede vejstrækninger blev der opstillet specifikke mål for nedbringelse af gennemsnitshastigheden – for landevejsstrækninger typisk med 1 km/t, for øvrige veje typisk med 0,5-1 km/t, med mindre politikredsene vurderede, at lokale forhold gjorde det nødvendigt at sætte målet lavere.

Der blev også sat mål for nedbringelse af andelen af bilister, som kører over hastighedsgrænsen – typisk med 1-1,5 procentpoints. En nedbringelse af gennemsnitshastigheden i denne størrelsesorden, altså fx fra 81 km/t til 80 km/t, vil forventeligt nedbringe antallet af trafikdræbte på den pågældende strækning med ca. 5 %.

Sådan gik det:

Nu anmäler även kvinnokliniken i Malmö preventivmedelsappen Natural cycles till Läkemedelsverket.

Medlemsavgiften är Vårdförbundets allra främsta inkomstkälla. För att förbundet ska kunna vara starkt i förhandlingar om vård och villkor behöver avgiften höjas, anser förbundsstyrelsen.

Det bør være SOSU Østjylland i Silkeborg, der varetager den nye uddannelse til ambulancebehandler. Det mener Region Midtjylland. Fem andre danske skoler har indtil videre ansøgt Undervisningsministeriet om at få den nye uddannelse, men i Region Midtjylland mener man, at en placering i Silkeborg vil skabe de bedste rammer for reddereleverne.

De første elever på ambulancebehandleruddannelsen ventes at kunne starte i januar 2019. Medio juni udmelder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvilke uddannelsesinstitutioner, som får tildelt den nye uddannelse. SOSU Østjylland i Silkeborg er blandt de seks ansøgere, og Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland støtter ansøgningen.

”Danmark får i stigende grad brug for veluddannede og langt mere sundhedsfagligt fokuserede medarbejdere i ambulancerne. Det giver SOSU Østjylland det bedst mulige afsæt for”, siger formanden for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Jørgen Nørby (V).

Udvalget fremhæver, at SOSU Østjylland allerede huser Danmarks eneste præhospitale uddannelsesafdeling, Dansk Præhospital Uddannelses Center (DAPUC). Skolen har desuden gode skolehjemsfaciliteter og adgang til moderne uddannelsesrammer, bl.a. MidtSim på Aarhus Universitetshospital, hvor dukker og skuespillere giver unik mulighed for at træne skarpe situationer.

Netop muligheden for samarbejde med MidtSim får også lægefaglig direktør ved Præhospitalet i Region Midtjylland, Per Sabro Nielsen, til at støtte SOSU Østjyllands ansøgning.

”MidtSim er et af Danmarks mest moderne simulationscentre og det vil være med til at skabe nogle rammer for de studerende på ambulancebehandleruddannelsen, som vil være svære at finde andre steder i landet”, siger Per Sabro Nielsen.

Ambulanser körde i skytteltrafik för att ta hand om hundratals skadade i en av de största katastrofövningar som genomförts av Sahlgrenska universitetssjukhuset. Samtidigt kom regeringen med löften om att stärka landstingens katastrofmedicinska beredskap.

Nästan 400 fall av den fästingöverförda virussjukdomen TBE anmäldes i Sverige förra året – det är mer än någonsin tidigare.

Trygghet, gemenskap och självständighet är viktigt för att äldre ska känna sig hemmastadda oavsett om de bor hemma eller på vårdboende. Här finns mycket vårdpersonalen kan göra visar sjuksköterskan Lotta Saarnio som just disputerarat i ämnet.

Från och med i höst ska alla studenter som läser till sjuksköterska vid högskolan i Halmstad göra delar av sin verksamhetsförlagda utbildning inom den kommunala hälso- och sjukvården.

En patient som vårdades inom hemtjänsten i Borås fick föras akut till sjukhuset på grund av en misstänkt stroke. Men där visade det sig att symtomen uppstått som en biverkan av läkemedlet Citodon. Trots att läkemedlet tidigare hade satts ut hade hemsjukvårdens sjuksköterska fortsatt att ge honom det på grund av fel i läkemedelslistan.

Fra årsskiftet fik akutberedskabet i Region Hovedstaden tilført godt 19 mio. kr. til at indsætte ekstra ambulanceberedskaber. De ekstra ambulancer skal primært sikre, at regionens servicemål for responstider kan overholdes, men indtil videre er det kun tre af de fire ambulancer, som beredskabet skal udvides med, der er indsat.

Ekstrabevillingen på 19,3 mio. kr. skyldes, at Region Hovedstadens responstider er under pres, ligesom belastningen på de enkelte ambulancer er steget så meget, at det giver problemer i forhold til regionens kontrakter med operatørerne Falck og Hovedstadens Beredskab.

Akutberedskabet fik de ekstra penge pr. 1. januar 2018, og fra samme dato blev der indsat tre nye deldøgnsberedskaber i ambulancetjenesten. Det er imidlertid planen, at der skal indsættes endnu en ambulance, men det har afventet drøftelser med regionens ambulanceleverandør – herunder forskellige udeståender i henhold til kontrakten på området. ”Udeståenderne forventes at være afklaret snarest”, oplyser Region Hovedstaden.

De penge, som spares ved at den fjerde ambulance først indsættes senere på året, vil i stedet blive brugt på at indsætte ekstra ambulancer i spidsbelastningsperioder.

Inspektionen för vård och omsorg, Ivo, vill att legitimationen för en sjuksköterska som dömts för mord på sin före detta partner ska återkallas. Sjuksköterskan motsätter sig det då inget tjänstefel begåtts.

Går det att förebygga vårdskador med hjälp av en visuell modell för personalen? På vilket sätt i så fall? Det är några av de frågor som forskare vid Södra Älvsborgs forskningsenhet ska svara på när de ska utvärdera det Gröna korset som används på sjukhuset.

Personal inom ambulansen förbjuds av Arbetsmiljöverket att använda de skyddsmasker mot kemiska ämnen som Socialstyrelsen 1990 delade ut till samtliga regioner och landsting. Vid en giftig gasläcka eller något annat giftigt utsläpp riskerar personalen att inte kunna skydda sig.

Vid två tillfällen skrev sjuksköterskan ut droppar i stället för salva till en patient som behövde hjälp med allergiska besvär. Bristande noggrannhet menar Inspektionen för vård och omsorg som har utrett ärendet.

Danske Beredskaber opfordrer til stor forsigtighed og omtanke, når man færdes i naturen på denne tid af året. For på trods af det ustabile forårsvejr er planter, træer og buske nemlig meget tørre og har let ved at brænde. Det er særligt i græs-, klit- og hedeområder, at naturbrandene i øjeblikket opstår.

Det kommer bag på de fleste, at naturen er så tør i øjeblikket, hvor sne, frost og gråvejr har domineret vejrudsigten i en lang periode. Men den er god nok. Visne blade og mangel på plantevækst gør jordens overflade mere tør i forårsmånederne, end den er resten af året.

Derfor er foråret også højsæson for naturbrande. I 2017 rykkede de kommunale beredskaber ud til 1.156 naturbrande, viser tal fra Redningsberedskabets Statistikbank. Alene i april og maj sidste år slukkede beredskaberne 348 naturbrande.

På denne tid af året er det særligt i græs-, klit- og hedeområder, at naturbrandene opstår. Det fortæller beredskabsinspektør Finn Lau Nielsen fra Brand & Redning MidtVest:

”Det overrasker tit folk, at vegetationen er så brændbar på denne tid af året, og jeg kan godt forstå det, for det virker ikke umiddelbart særlig logisk, at naturen er tør, når vi har haft sne og regn i en lang periode. Men problemet er, at det er blevet frosttørt derude, og så skal der ikke særlig meget til at antænde lidt vissent græs eller visne blade.”

De seneste uger har en del af landets kommunale beredskaber oplevet at blive alarmeret til naturbrand. I flere tilfælde opstod naturbranden, fordi personer havde tømt askebakken fra brændeovnen ud i det tørre græs. I Brand & Redning MidtVests dækningsområde blev beredskabet kaldt ud til tre naturbrande i sommerhusområder i påskedagene, hvor aske fra brændeovne var synderen.

I foråret er det især aske, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der forårsager naturbrandene. Senere på året er det i højere grad uforsigtighed med grill, bål og cigaretskodder i naturen, ud over høstbrandene, som sender de danske beredskaber på opgaver.

”Man skal altid være opmærksom, når man har med åben ild at gøre – men i foråret er det om muligt endnu mere vigtigt, fordi det er en brandfarlig tid på året. Folk er måske mere påpasselige og på vagt på en varm sommerdag i august, end de er her i det tidlige forår, hvor det stadig er koldt og vådt,” siger Finn Lau Nielsen.

Den øgede risiko for naturbrande skal dog ikke afholde nogen fra at nyde det gode forårsvejr, som for alvor meldte sin ankomst i weekenden, understreger han. Men det er fornuftigt at tage sine forholdsregler, hvis man benytter sig af åben ild.

”Hold øje med vinden, og tænd for bålet eller grillen med omtanke. Det samme gælder brugen af ukrudtsbrænder. Hav slukningsmidler inden for rækkevidde – fyld en spand med vand, rul haveslangen ud eller find håndslukkeren frem. På den måde vil du ofte kunne slukke en eventuel brand selv, inden den når at udvikle sig,” siger Finn Lau Nielsen.

Ved tvivl omkring brandslukning eller udvikling af brand og tilskadekomne bør man altid ringe 1-1-2.

1. Brug dine sanser – ser græsset vissent ud, eller mærkes det meget tørt, skal du være særligt opmærksom. Tjek vindforholdene, og tænd kun bål eller grill i stille vejr.
2. Hav altid slukningsmidler inden for rækkevidde, når det er tørt – brug haveslangen eller havevandkanden.
3. Tænk over, hvor du bruger ukrudtsbrænderen – skure og udhuse af træ er også brændbare.
4. Brug maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand.
5. Forlad aldrig bål, grill eller anden ild.

Under tisdagskvällen meddelade Allianspartierna i Stockholms läns landsting att de tänker byta ut hela styrelsen för Karolinska universitetssjukhuset. Samtidigt skickade Karolinska ut ett eget pressmeddelande där de skrev att styrelsen avgår själva.

Barnmorskorna i Växjö har fått besked om att de kommer få max tre veckors sammanhängande semester i sommar. Nu varnar barnmorskorna i ett brev till regionstyrelsen för att situationen är ohållbar och äventyrar patientsäkerheten.

Att särskilt märka ut journalen med blodsmitta riskerar att inge en falsk trygghet eller vara vilseledande. Det menar smittskyddsläkarna i Stockholm där märkningen tas bort.