Innehållssamlare

Facken och arbetsgivarna får några veckor till på sig att försöka hitta en lösning. Men fortfarande hotar storstrejk och lockout bland sjuksköterskor och andra offentliganställda i Danmark.

Den norska polisen har gripit en kvinna i 40-årsåldern misstänkt för att ha drogat minst fyra äldre patienter på ett sjukhem i Bergen, rapporterar Bergens Tidende.

Med storskärm, surfplattor och bedside-rapportering har vårdpersonalen fått mer tid att lägga på patienterna på den palliativa avdelningen vid sjukhuset i Kalmar.

Nu ifrågasätts kejsarsnitt som rutin när barnet ligger i säte och vården gör om sina riktlinjer. Idag erbjuder 14 av 21 landsting och regioner vaginal förlossning, visar Vårdfokus granskning.

Region Nordjylland har besluttet at forlænge regionens kontrakt med Falck om ambulancekørsel og liggende sygetransport. Kontrakten blev indgået i 2015 og skulle egentlig udløbe den 1. april 2020, men regionen har besluttet at gøre brug af kontraktens mulighed for en to-årig forlængelse, således at Falck nu skal varetage opgaverne frem til udgangen af marts 2022.

Da den nuværende ambulancekontrakt blev indgået i juni 2015, var det efter en længere forhandling med Falck, der trods interesse fra andre operatører var eneste byder på kontrakten. Kontrakten omfatter ambulancekørsel, liggende sygetransport samt akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler.

Region Nordjylland anvender responstidsmodellen, og Falck vil frem til udgangen af marts 2022 skulle sikre, at den gennemsnitlige responstid i regionen ikke overstiger 9:12 minutter.

En nyudviklet app fra Præhospitalt Center i Region Sjælland gør, at ambulanceredderne hurtigere kan træffe den korrekte beslutning om, hvor akutpatienter skal transporteres hen. Det sparer kostbar tid for både ambulanceredderne og patienterne, og det er baggrunden for, at den nye app har givet en nominering til Arbejdsmiljøprisen 2018.

I alt 12 danske arbejdspladser er blevet nomineret til årets Arbejdsmiljøpris, som uddeles af Arbejdsmiljørådet. Arbejdspladserne har hver især vist, at når ledelsen og medarbejderne arbejder tæt sammen, kan der skabes store resultater i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet. De nominerede arbejdspladser er således en kilde til inspiration for andre arbejdspladser.

Præhospitalt Center i Region Sjælland havde længe efterlyst en digital løsning for at skabe en mere effektiv arbejdsgang i forbindelse med transport af patienter inden for akutberedskabet og transport af øvrige borgere. Både medarbejderne og ledelsen havde været opmærksomme på, at en digital løsning også ville forbedre arbejdsmiljøet, og derfor samarbejdede ledelse og medarbejderne om udviklingen af den app, som nu har løst mange af udfordringerne på Præhospitalt Center i Region Sjælland.

Mindre frustration og færre telefonopkald

Når ambulanceredderne tidligere skulle træffe en beslutning om, hvilket sygehus en patient skulle transporteres til, skulle de gennemgå et 17 sider langt dokument. Dokumentet var kompliceret, og derfor måtte ambulanceredderne ofte ringe til AMK-vagtcentralen for at få den nødvendige information om det rette hospital samt kørselsvejledning.

”Den proces fratog personalet kostbar tid til at besvare akutte opkald fra borgerne. Men med app’en føler ambulanceredderne, at de altid har den rette information til at træffe den bedste beslutning. Så det øger deres selvstændighed, medejerskab og arbejdsglæde”, siger sektionsleder Brian Lindekilde Hansen fra Præhospitalt Center i Region Sjælland. Han tilføjer, at borgerne samtidig modtager en mere effektiv og professionel service.

“App’en har skabt et bedre arbejdsmiljø med mindre frustration, færre telefonopkald og en hurtig afklaring på, hvor ambulanceredderne hurtigt og sikkert bringer patienter til det rette hospital”, fortæller Brian Lindekilde Hansen.

Har høstet en masse genvinster

App’en fungerer, selvom der ikke er adgang til data, og den ajourføres jævnligt med opdateringer. Det er alt sammen årsag til, at Præhospitalt Center er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2018 i kategorien ”Forandringer og Ny teknologi”.

”På Præhospital Center har man høstet en masse gevinster ved at bruge den eksisterende teknologi til at samle en stor mængde data i en app. Ikke alene sparer medarbejderne nu en masse tid – de har også et bedre arbejdsmiljø, fordi de kan løse deres opgaver med større sikkerhed og under mindre pres. Samtidig får patienterne en kompetent behandling – de bliver kørt til rette sted i første omgang. Det er meget positivt”, siger Lisbeth Lollike, der er formand for Arbejdsmiljørådet.

Præhospitalt Center konkurrerer med to andre nominerede indenfor samme kategori, og vinderne kåres ved en prisuddeling den 11. april 2018 på Axelborg i København.

Stadig mere kriminalitet flytter over på internettet. For at imødegå den udfordring opretter politiet nu et landsdækkende center for behandling af sager vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet. Centeret vil indledningsvist beskæftige sig med sager om bedrageri og svindel på nettet. Når centeret er i drift, vil andre it-relaterede kriminalitetsformer overgå til centeret.

Ved at samle indsatsen mod kriminalitet på nettet i ét center, tilpasser politiet indsatsen til en virkelighed, hvor kriminaliteten ikke lader sig afgrænse af kredsgrænser, og hvor udviklingen går hurtigt:

”It-kriminalitet går ofte på tværs af politikredse og landegrænser. Derfor er der behov for at samle kræfterne og skabe bedre muligheder for at operere på tværs af kredsgrænser. Det er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at knække kurven for it-kriminalitet. Det nye landsdækkende center vil være med til at sikre en styrket og mere ensartet indsats imod it-relateret kriminalitet og give bedre muligheder for overblik over kriminalitetens omfang og udvikling”, forklarer rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg om det nye center og fortsætter:

”Med det nye center tager vi endnu et skridt for at sikre os, at borgerne kan føle sig trygge – også når de færdes online”.

Særligt indsatsområde

Centeret, som i slutningen af året vil være klar til at håndtere de første sager, bliver placeret i Københavns Politi, hvor de i dag behandler mere end hver fjerde sag om økonomisk it-kriminalitet, ligesom de arbejder med en forebyggende indsats på området.

Planen er, at centeret vil stå for anmeldelse, visitation og den indledende efterforskning i sagerne, samle sagerne og sende dem til den kreds, som skal forestå den videre efterforskning. Politikredsene har således fortsat ansvaret for færdigbehandlingen og videre retsforfølgning af sagerne.

Samtidig skal centeret øge den forebyggende indsats, navnlig i relation til it-relateret kriminalitet rettet mod små og mellemstore virksomheder og den borgernære it-relaterede kriminalitet. Det skal bl.a. ske ved at bidrage til at øge borgeres og virksomheders opmærksomhed og modstandsdygtighed over for denne type af kriminalitet.

Køge Kommune har besluttet at forlade Østsjællands Beredskab og i stedet genetablere kommunens eget beredskab. Men det bliver langt fra en billig løsning for Køge. Kommunen vurderer således selv, at driften af beredskabet vil komme til at koste 4 mio. kr. mere om året, men der skal også findes 37 mio. kr. til en ny brandstation, da den nuværende er plaget af bygningsskader og rotter.

I dag betaler Køge Kommune 16 mio. kr. om året til Østsjællands Beredskab, og der var lagt op til, at den pris ville være uændret efter Østsjællands Beredskabs overgang til en ny plan for risikobaseret dimensionering. Men Køge Kommune ville få et dårligere beredskab for pengene, især fordi antallet af brandfolk i 1-minutsberedskab på brandstationen i Lellinge ville blive reduceret fra 6 til 4.

Mange forringelser i serviceniveauet

Netop reduktionen i antallet af brandfolk var en af hovedårsagerne til Køge Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab. Kommunen var dog indstillet på at betale en ekstrapris for at bevare bemandingen, men her var vurderingen, at 2 ekstra brandfolk ville koste 4 mio. kr. yderligere om året, mens en fuldstændig fastholdelse af det nuværende serviceniveau i alt ville koste 8 mio. kr. ekstra om året – eller 50 pct. mere end den nuværende betaling.

Blandt de øvrige ændringer i forhold til den nye dimensioneringsplan, som ville være nødvendige, hvis serviceniveauet skulle fastholdes i Køge Kommune, kan nævnes:

• Bibeholdelse af det nuværende dykkerberedskab.
• Bibeholdelse af en lokal indsatsledervagt.
• Bodsordning ved manglende efterlevelse af responstider (har hidtil givet 0,8-1,4 mio. kr. i bod om året).
• Fastholdelse af nuværende responsmodel med procentvis fordeling af responstidskrav.
• Kravene til responstider skal gælde for alle køretøjer og ikke kun første køretøj.
• Mulighed for indkaldelse af deltidsmandskab til brandstationen, når 1-minutsberedskabet er indsat.
• Bedre køretøjer end forudsat af Østsjællands Beredskab med bl.a. bedre acceleration og hastighed.
• Fortsat frivillige i Køge, hvor de ellers efter dimensioneringsplanen skulle flyttes til Solrød, hvilket også ville gøre det umuligt for de frivillige fortsat at bemande en suppleringssprøjte.

Med oprettelsen af eget beredskab vurderer Køge Kommune, at driftsudgiften vil stige med 4 mio. kr. om året.

Brandstation er plaget af rotter

Men herudover skal der bygges en ny brandstation til erstatning for den nuværende station i Lellinge.

I dag lejer Østsjællands Beredskab stationen af Køge Kommune og stiller den til rådighed for Falck, som driver stationen. Stationen er indrettet i barakker, der i 10 år har haft karakter af en midlertidig station, og stationen er nu så plaget af rotter og bygningsskader, at Falck afviser at anvende den, hvis der skal indgås en ny brandslukningskontrakt. Falck vil således have stille et lovligt og godkendt byggeri til rådighed som brandstation.

Derfor må man enten gennemføre en større ombygning af den nuværende station eller finde en anden lokalitet. Her vurderes udgifterne at blive i størrelsesordenen 37 mio. kr., som vil være en engangsinvestering.

Patruljerne fra Københavns Vestegns Politi var igen i 2017 blandt landets hurtigste til at rykke ud, når der var akut fare for borgere eller store skader på ting og miljø. Målinger af 2.584 udrykninger sidste år viser således en gennemsnitlig responstid på 8 minutter og 42 sekunder, og det er næsten to minutter hurtigere end landsgennemsnittet på 10:37 minutter.

Responstiden på 8:42 minutter i 2017 var også pænt hurtigere end Københavns Vestegns Politis egen responstid i 2016, som var på 9:20 minutter.

”I dansk politi hjælper vi hinanden, og sidste år bistod vores folk med at løse de særlige politiopgaver ved grænsen og i København. Vi måtte så nedprioritere noget, men vi holdt fast i et stærkt og slagkraftigt døgnberedskab til at rykke ud, når borgerne akut havde behov for os”, siger politidirektør Kim Christiansen.

Kim Christiansen roser politifolkene på vagtcentral og i patruljetjeneste for deres indsats:

”Det er afgørende, at vi når hurtigt frem til de akutte, igangværende hændelser, som involverer fare for borgernes sikkerhed og sundhed, og det har vores folk virkeligt taget seriøst. Det kan man godt være tilfreds med som borger på Vestegnen”, siger politidirektøren.

Måler responstid for 15 typer udrykninger

Politiets responstid måles fra det øjeblik, anmeldelsen går ind til politiets vagtcentral, til den første patruljevogn er nået frem. Politiet måler responstider på udrykninger til hastende politiopgaver prioriteret i forhold til fare for mennesker, ting og miljø.

Konkret måles der responstider på 15 typer udrykninger: Drukneulykke, færdselsuheld, personredning, togulykke, flyulykke, bygningsbrand, gas, større forurening, transportmidler (brand), overfald/slagsmål, husspektakler, spirituskørsel, røveri, igangværende indbrud og andre politirelaterede årsager.

I hele landet blev der i 2017 målt responstider på 31.381 udrykninger, heraf 2.584 på Vestegnen.

En ny erhvervsuddannelse til ambulancebehandler er på vej, og i den kommende tid skal det besluttes, hvor uddannelsen skal placeres. I dag er der et uddannelsessted henholdsvis vest og øst for Storebælt, men alle landets institutioner for erhvervsrettet uddannelse har mulighed for at ansøge om at blive uddannelsessteder for ambulancebehandleruddannelsen.

Det er Undervisningsministeriet, som efter ansøgning fra Transporterhvervets Uddannelser – og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser – har besluttet at nedlægge den eksisterende erhvervsuddannelse til redder. Den erstattes af en nyoprettet erhvervsuddannelse til ambulancebehandler, så alle elever på uddannelsen fremover uddannes til ambulancebehandlere – og ikke som i dag til ambulanceassistenter.

I dag er det Rybners i Esbjerg, som står for redderuddannelsen vest for Storebælt, mens Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød står for uddannelsen øst for Storebælt. Den nuværende ambulancebehandleruddannelse udbydes i Aalborg og København, mens overbygningen (paramedicineruddannelsen) kun udbydes i Aalborg.

Regionsråd skal komme med indstilling

Med den nye uddannelse til ambulancebehandler sker der en omfattende ændring i forhold til den eksisterende redderuddannelse, og derfor har Undervisningsministeriet besluttet, at den nye uddannelse sendes i udbud på landets institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl. Institutionerne har således fået mulighed for at ansøge om at blive uddannelsessteder for den nye ambulancebehandleruddannelse.

Proceduren er, at de enkelte regioner i den kommende tid skal afgive deres indstillinger til de ansøgninger, som Undervisningsministeriet har modtaget fra uddannelsesinstitutionerne. Derefter er det Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som skal afgive indstilling til undervisningsministeren om placeringen. Rådet afgiver indstillinger senest den 14. maj 2018.

Det behövs fler forskare med kombinationstjänster i vården och på universiteten. Dessutom drabbar bristen på specialistsjuksköterskor forskningen på ett negativt sätt. Det är två viktiga slutsatser i Socialstyrelsens utvärdering av forskningen inom universitetssjukvården. 

Efter omkring 40 år med en redningsbåd hos brandvæsenet i Odder er det snart slut. Det fælleskommunale Østjyllands Beredskab mener ikke, at der er behov for redningsbåden, og Odder Kommune er ikke indstillet på selv at betale de 170.000 kr. om året, som redningsbåden koster. Men den kommende nedlæggelse af redningsbåden har udløst lokale protester.

Redningsbåden i Odder udgår om få dage fra beredskabet, hvorefter den skal sælges. Hverken Østjyllands Brandvæsen eller Odder Kommune vil nemlig dække den årlige udgift på ca. 170.000 kr. Men det er en stor fejl, mener de lokale.

”Den redningsbåd har givet os tryghed. Vi har vidst, at vi altid har kunnet få fat i kvalificeret hjælp på meget kort tid”, siger formanden for Odder Roklub, Inger Lise Rasmussen, til TV2 Østjylland.

Hun suppleres af formanden for Saksild og omegns lokalråd, Lisbeth Bonde:

”Det er uanstændigt, så kort kan det siges. Odder Kommune kan ikke være det bekendt. Vi profilerer os at vores kyst og hav, så kan vi ikke være bekendt ikke at have sikkerheden i top”, siger Lisbeth Bonde.

Vil rejse sagen i byrådet

Nedlæggelsen af redningsbåden sker dog ikke med alle lokalpolitikernes samtykke:

”Jeg har selv arbejdet med redningsbåd på havet og kender alt muligt til det. Så selvfølgelig er det lige så relevant at have en redningsbåd i Odder som inde i Aarhus, hvor man har bevaret den”, siger byrådsmedlem i Odder Kommune Finn Thranum (V) til TV2 Østjylland. Han vil nu rejse sagen i byrådet igen.

Karolinskas Lex Maria-utredning av vårdköerna i somras, då ett flertal cancerpatienter drabbades, duger inte. Ivo saknar en analys av varför det uppstod brist på sjuksköterskor och hur det hanterades.

Sedan de första nätläkarna startade i juni 2016 har 300 000 besök gjorts. Samtidigt ser inte primärvården att de fått färre besök, visar en kartläggning i Dagens Medicin.

Ingreppet prioriteras högt i Socialstyrelsens nya nationella riktlinjer för strokevård. Det gäller personer under 60 år som har ett hålrum i hjärtat, som går att täppa till och på så vis förebygga stroke.

Idag lanserar Kommunal Kollkollen – en tjänst som ska göra det snabbt och enkelt att kontrollera om ett företag inom Kommunals avtalsområde har kollektivavtal. Kollkollen sorterar närmare 18 000 arbetsgivare inom Kommunals avtalsområde. En snabb sökning ska ge svar på om arbetsgivaren har kollektivavtal.  - Kollektivavtalet är grunden för att du som anställd ska veta att du är garanterade löneökningar och andra anställningsvillkor i avtalet som rör till exempel arbetstider eller OB-ersättning. Om en arbetsgivare saknar kollektivavtal är du som anställd helt i händerna på arbetsgivarens

Fem vårdavdelningar vid Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg får särskilt stöd för att motverka sjukskrivningar och bli bättre på att rekrytera och behålla personal. Stödet består av ett speciellt resursteam, där en sjuksköterska ingår.

Hur ställer jag frågor om våld till en patient och vad behöver jag tänka på vid en spårsäkring? Det är några av de frågor som vårdpersonal får svar på i ett nytt webbstöd från Nationellt centrum för kvinnofrid.

Genom ett samarbete mellan alla yrkesgrupper har sårinfektionerna halverats och urinvägsinfektionerna minskat kraftigt. Annette Erichsen Andersson har drivit forskningsprojektet som utgår från den personcentrerade vården. 

3F og FOA går nu i en fælles offensiv mod den nyoprettede Reddernes Fagforening. I en skrivelse fra 3F og FOA advarer de i kraftige vendinger mod konsekvensen af medlemskab af Reddernes Fagforening, der ifølge 3F og FOA både undergraver den danske model og svækker sammenholdet mellem redderne. Samtidig er et bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening blevet frataget hvervet som tillidsrepræsentant.

Allerede inden den officielle oprettelse havde Reddernes Fagforening fået økonomisk støtte fra omkring 1.800 reddere, og dermed har foreningen et stærkt udgangspunkt i det, der ellers tegner til en svær kamp, nemlig overtagelsen af overenskomsterne for landets ambulancereddere.

Ambulanceredderne er i dag organiseret i 3F og FOA, og oprettelsen af Reddernes Fagforening har fået de to fagforeninger til at udsende en fælles skrivelse, hvor de advarer mod medlemskab af Reddernes Fagforening.

Svækker sammenhold og forhandlingsposition

I skrivelsen fortæller 3F og FOA, at en gruppe ambulancereddere har besluttet sig for at forlade 3F og FOA og stifte en ny forening under ”den gule organisation Det Faglige Hus”.

”Det beklager vi dybt. Det svækker sammenholdet mellem redderne og det svækker den styrke, vi som fagforbund kan mønstre, når vi forhandler med arbejdsgiverne”, skriver 3F og FOA.

Reddernes Fagforening har som et af organisationens mål at opnå en brancheoverenskomst, så der ikke i forbindelse med udbud af ambulancekørslen kan konkurreres på løn og arbejdsvilkår. Men i skrivelsen lægger 3F og FOA op til at koordinere deres overenskomster:

”Vi har gode overenskomster på redder-området, men de kan selvfølgelig blive endnu bedre. Det arbejder vi på fra forhandling til forhandling, og naturligvis er FOA og 3F indstillet på at koordinere krav til kommende overenskomstforhandlinger, så aftalerne nærmer sig hinanden.  Samme model gør sig gældende, når FOA vil fastholde, at de to offentlige overenskomster ligger så tæt på hinanden som muligt og gerne arbejde på at gøre dem ens. Helt som det er 3F’s udgangspunkt, at aftalerne for redderne i Falck og Responce bør ligne hinanden mest muligt. På samme måde har FOA og 3F talt sammen, udvekslet oplysninger og koordineret forskellige former for indsatser under hele forløbet efter BIOS’s konkurs og overgang til Ambulance Syd i Region Syddanmark”.

Undergraver den danske model

3F og FOA advarer også mod konsekvenserne af Reddernes Fagforening:

”At lave en ny gul forening i samarbejde med Det Faglige Hus undergraver den danske model og vores legitime ret til at lave overenskomster for alle ansatte i branchen. Derfor vil en ny gul fagforening skade reddernes interesser.  Det Faglige Hus har frasagt sig retten til konflikt. Der er intet fællesskab at trække på for Reddernes Fagforening, hvis der opstår konflikter og skal udbetales konfliktstøtte i ugevis, sådan som det skete i 1997, 1998, 2000, 2007 og 2008”, skriver fagforeningerne – og fortsætter:

”I forhold til faglige sager kan Det Faglige Hus godt stille med en bisidder ved drøftelser med en arbejdsgiver. Men Det Faglige Hus kan aldrig indgå aftaler. Det Faglige Hus kan heller ikke føre sager ved Arbejdsretten om andre forbunds overenskomst, og vil derfor være henvist til at føre sager ved de civile domstole. Der er organisationsfrihed i Danmark. Den gælder for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Derfor er det naturligvis tilladt at forsøge at danne en ny fagforening. Men for arbejdsgivernes vedkommende er der intet grundlag for at tro på, at de vil forlade henholdsvis Dansk Erhverv, Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN) og KL, der har overenskomster med 3F og FOA”.

”Forhandlings- og aftaleretten ligger hos FOA og 3F på den ene side og arbejdsgiverne i Dansk Erhverv, RTLN og KL på den anden, derfor bør redderne søge indflydelse via FOA og 3F, hvis de ønsker at opnå bedre vilkår.  Vores fællesskab er åbent, og vi vil arbejde på, at de reddere, som har taget initiativ til Reddernes Fagforening, gør følge med deres kolleger og vender tilbage til fagbevægelsen”, slutter skrivelsen, der er underskrevet af gruppeformand Jan Villadsen fra Transportgruppen i 3F og sektorformand Reiner Burgwald fra Teknik- og Servicesektoren i FOA.

Bestyrelsesmedlem frataget hvervet som tillidsrepræsentant

Samtidig med udsendelsen af den fælles skrivelse, er et af bestyrelsesmedlemmerne i Reddernes Fagforening angiveligt blevet frataget hvervet som tillidsrepræsentant for redderne hos Falck i Køge.

Ifølge de lokale reddere er det 3F’s lokalafdeling i Køge, som har meddelt, at tillidsrepræsentanten ikke kan fortsætte, ligesom han er blevet bedt om at melde sig ud af 3F hurtigst muligt.