Innehållssamlare

Dele af Vestsjællands Brandvæsens nye dimensionsplan får hårde ord med på vejen af Beredskabsstyrelsen, som blandt andet karakteriserer en af de planlagte ændringer som uforsvarlig og ikke i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag tilrettelæggelsen af brandvæsenet i Danmark. En anden ændring er ifølge styrelsen direkte ulovlig.

Det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen er i gang med at udarbejde en plan for risikobaseret dimensionering af beredskabet. Som led i den proces har et udkast til planen været i høring hos Beredskabsstyrelsen.

Generelt har Beredskabsstyrelsen ikke indvendinger mod planen, men på nogle områder er kritikken fra styrelsen hård.

Særligt er Beredskabsstyrelsen kritisk overfor planen om at nedlægge brandstationen på Orø og i stedet lave et særligt ø-beredskab uden uddannede brandfolk. Men Orø har næsten 900 fastboende indbyggere, og derfor mener styrelsen ikke, at Vestsjællands Brandvæsen kan kopiere modellen med ø-brandvæsen, som i dag f.eks. anvendes på Nekselø, der har 18 indbyggere.

”Beredskabsstyrelsen finder ikke, at Orø kan sammenlignes med de andre øer i brandvæsenets dækningsområde, og styrelsen finder derfor ikke, at den foreslåede ændring vil være forsvarlig eller i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag tilrettelæggelsen af brandvæsenet i Danmark”, skriver Beredskabsstyrelsen i en udtalelse til Vestsjællands Brandvæsen.

Dermed når Beredskabsstyrelsen frem til en helt anden faglig konklusion end Vestsjællands Brandvæsen selv, der i en analyse har konkluderet, at der kan opretholdes et forsvarligt serviceniveau med et ø-beredskab på Orø.

Og Vestsjællands Brandvæsen planlægger da heller ikke at ændre dimensioneringsplanen på baggrund af Beredskabsstyrelsens kritik. I praksis ser det dog ud til, at Holbæk Kommune vil tilkøbe en videreførelse af brandstationen på Orø, men brandstationen vil ikke indgå i dimensioneringsplanen – og vil således frit kunne nedlægges, hvis kommunen ikke længere ønsker at betale ekstra.

I dimensioneringsplanen ønskede Vestsjællands Brandvæsen også at ændre på kravene til afgangstider, så det alene ville være første slukningskøretøj, som skulle afgå indenfor 5 minutter. For de efterfølgende køretøjer ville der derimod ikke være nogen krav til afgangstiderne.

Det ønske skyder Beredskabsstyrelsen dog ned: ”Beredskabsstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at kravet om afgang senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen gælder for hele førsteudrykningen og ikke kun første køretøj, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens § 7”.

Denne del af Beredskabsstyrelsens kritik har Vestsjællands Brandvæsen tænkt sig at tage højde for i dimensioneringsplanen.

Den endelige udgave af dimensioneringsplanen skal i den kommende tid til behandling i ejerkommunerne.

Sollefteå kommun har blivit av med utgifterna för hyrpersonal i hälso- och sjukvården. Tack vare flyttbonus, mer inflytande och utvecklingsmöjligheter har man lyckats rekrytera elva nya sjuksköterskor.

Trots övergången till primär hpv-screening för kvinnor över 30 år kan det fortfarande ta upp till sju veckor att få svar på ett cytologiskt cellprov i Värmland. En orsak till långa svarstider är att flera cytodiagnostiker gått i pension. 

Statens medicinsk-etiska råd, SMER, vill att landsting och regioner börjar jobba mer strukturerat med etiska frågor och att SKL startar en nationell stödfunktion för detta.

Under tre år har Arbetsmiljöverket inspekterat arbetsmiljön för första linjens chefer inom vård och omsorg och träffat drygt 1 300 chefer. Av myndighetens slutrapport framgår att samtliga arbetsplatser fått krav på sig att åtgärda brister i chefernas arbetsmiljö.

Vårdtiderna och återinläggningarna minskar när de äldre får träffa rådgivningsteamet på akuten i Kalmar. ”Det roligaste jag jobbat med”, säger sjuksköterskan Therese Lundström.

Selv om et af argumenterne for at indsætte landets fjerde akutlægehelikopter var, at der var pres på helikopternes kapacitet, så var antallet af flyvninger i 2017 på samme niveau som i 2016. I alt rykkede de tre helikoptere ud 3.658 gange i 2017. Men nye tal fra regionerne viser en kraftig stigning i år, hvor der har været 20 pct. flere flyvninger i årets første fire måneder.

I 2017 rykkede regionernes tre døgnbemandede akutlægehelikoptere i alt ud 3.658 gange. I ca. halvdelen af tilfældene var der behov for at tage patienten med til yderligere hjælp på hospitalet.

Stigningen i antal flyvninger fra 2016 til 2017 er på beskedne 2 pct., men nye tal for de første fire måneder af 2018 viser, at der var knap 20 pct. flere flyvninger end samme periode sidste år. Det tyder på, at aktiviteten endnu ikke har fundet sit naturlige leje, og ifølge Troels Martin Hansen, der er ledende overlæge for akutlægehelikopterordningen, er der flere forklaringer på den stigende aktivitet:

”Medarbejderne i AMK-vagtcentralerne bliver hele tiden skarpere til at få sendt helikopteren af sted sammen med ambulancer, lægebiler og anden hjælp, når det er til gavn for patienten. Samtidig udvikler vi løbende de flyoperative muligheder. F.eks. har vi etableret GPS-indflyvningskorridorer til flere landingspladser, så helikopteren kan lande, selv i dårligt vejr med nedsat sigtbarhed og lavt skydække”, siger Troels Martin Hansen.

42 procent af de patienter, som flyves til undersøgelse og behandling på en specialiseret hospitalsafdeling, har en hjerte-/karsygdom. Andre store grupper er patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen og patienter med svær tilskadekomst f.eks. efter alvorlige trafikulykker.

”Patienter overalt i landet har brug for hurtig og specialiseret hjælp. Derfor glæder det mig, at akutlægehelikopterne sidste år var i stand til at bringe lægehjælp frem til så mange patienter allerede på skadestedet, og at de sikrer kort vej til specialiseret behandling på hospitalerne. Det er afgørende, at f.eks. patienter med blodpropper og hjertelidelser får hurtig hjælp. De 707 flyvninger med hjertepatienter er med til at forbedre deres chancer for at overleve uden alvorlige følgevirkninger. Det er af stor betydning for patienterne, at de kan vende tilbage til en dagligdag eller et job uden voldsomme skader”, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Förtroendevalda behöver ligga på arbetsgivare att jobba mer mot sexuella trakasserier på arbetsplatsen. Men vad går att göra? Nu finns en ny handbok med handfasta tips.

Sjuksköterskan Anneli Eriksson är i Kongo för att hjälpa till under det pågående utbrottet av ebola. Tillsammans med andra fältarbetare och den inhemska sjukvårdspersonalen arbetar hon på högvarv för att få kontroll på situationen.

En sjuksköterska på en akutmottagning i Norrbotten kritiseras av Inspektionen för vård och omsorg efter att ha hänvisat en patient med hosta till hälsocentralen, utan att först ha bedömt hur allvarligt sjuk patienten var.

Hur vill partierna lösa vårdens bemanningskris? Det är en av fyra frågor som Vårdfokus har ställt till riksdagspartierna inför valet. Här är svaren som kan hjälpa dig att välja parti.

Den nye uddannelse til ambulancebehandler skal sikre, at personalet i front får en styrket sundhedsfaglighed. Og hos regionerne hilser man den nye uddannelse velkommen. Især ser regionerne frem til, at uddannelsen vil give redderne en bedre forståelse for sammenhængen mellem patienters kroniske sygdomme og følgesygdomme.

I dag uddanner man sig til ambulanceassistent og kan derefter tage en videreuddannelse til ambulancebehandler på 25 dage inklusiv et praktikophold. Fra januar næste år bliver det slået sammen til én uddannelse på 4 år og 7 måneder inklusiv et grundforløb på 1 år.

Skoleundervisningen udgør 49 uger af den samlede uddannelse, mens resten af uddannelsesforløbet er praktik. Praktikken vil primært foregå i ambulancetjenesten, men indeholder også kliniske praktikker på relevante hospitalsafdelinger.

Den nye uddannelse kommer til at ligge i Esbjerg og Hillerød og vil hvert år optage mellem 200 og 250 elever i alt. De første elever vil begynde på uddannelsen i januar 2019.

Med etableringen af den nye uddannelse bliver ambulancebehandleruddannelsen en del af et sammenhængende uddannelsessystem, hvor efter- og videreuddannelsesmulighederne er større og lettere tilgængelige.

Danske Regioner fremhæver, at i takt med, at der kommer flere ældre, et stigende antal kronikere og flere multisyge, bliver behandlingsopgaverne i ambulancen mere komplekse. Den nye uddannelse skal derfor styrke sundhedspersonalet i front og klæde dem på til at behandle fremtidens patienter.

”Det er glædeligt med en ny uddannelse, der løfter de sundhedsfaglige kompetencer i ambulancen, så symptomer hurtigere identificeres, og man følger med i de nyeste behandlinger,” siger Ulla Astman, der er 1. næstformand i Danske Regioner.

Den nye uddannelse skal løfte sundhedsfagligheden i ambulancen ved at fokusere mere på den sundhedsfaglig viden. Det skal blandt andet give eleverne en bedre forståelse for sammenhængen mellem patienters kroniske sygdomme og følgesygdomme, som ambulancebehandlere i stigende grad vil møde.

”Vi ved, at behandlingen i ambulancen ofte er afgørende for helbredelsen, og derfor skal personalet have en stærk sundhedsfaglig viden fra den dag, de træder ud af uddannelsen og ind i ambulancen,” siger Ulla Astman, 1. næstformand i Danske Regioner.

Der er i dag ca. 770 ambulanceassistenter og knap 1.600 ambulancebehandlere i Danmark.

Vallöften som ska förbättra vården duggar tätt veckan innan valet. Sjuksköterskelyft med S, fler vårdbiträden med L och mer åt barnmorskorna med C. Vårdförbundet är försiktigt positiva – flera förslag är deras från början.

Abortfrågan har blossat upp inför valet efter ett nytt uttalande från Sverigedemokraterna. Vårdfokus har ställt frågor om aborträtt och den så kallade samvetsfriheten till samtliga riksdagspartier.

Efter en ændring af både den risikobaserede dimensionering og betalingsmodellen ser det ud til, at Stevns Kommune vil godkende dimensioneringsplanen – og dermed blive i Østsjællands Beredskab. Det er især en mindre opnormering af brandstationen i Hårlev, der ser ud til at blive afgørende for kommunens beslutning.

Køge og Stevns kommuner kastede tidligere på året Østsjællands Beredskab ud i en krise, da de to kommuner afviste at godkende beredskabets udkast til risikobaseret dimensionering.

I Stevns Kommune valgte man at godkende dimensioneringsplanen med en række meget konkrete betingelser. Siden da har der været drøftelser, men det ser ikke ud til, at Stevns Kommune får betingelserne opfyldt. I hvert fald ikke fuldt ud.

Et krav om, at der fortsat skulle være to brandstationer i Stevns Kommune, bliver dog imødekommet, idet stationerne i Store Heddinge og Hårlev bevares. Samtidig har beredskabet fundet penge til at opgradere bemandingen i Hårlev, så den ikke som planlagt reduceres til 1+1, men kun til 1+3. I Store Heddinge bliver bemandingen fortsat 1+5.

Dermed imødekommes et krav fra kommunen om en bemanding på 1+5 ved udrykning til bygningsbrande, om end det vil kræve, at udrykningen i Hårlevs distrikt sker fra to stationer. Østsjællands Beredskab fremhæver, at Hårlevs bemanding på 1+3 bliver den samme som i store byer som Tåstrup, Roskilde og Greve.

I første omgang har borgmester Anette Mortensen (V) tilkendegivet, at hun nu støtter en godkendelse af dimensioneringsplanen. Da sagen blev behandlet i kommunens økonomiudvalg, valgte de øvrige medlemmer dog, at de ville afvente sagens behandling i kommunalbestyrelsen, inden de tager stilling. Sagen er på kommunalbestyrelsens dagsorden på torsdag.

Förra året visade myndigheten Vårdanalys i en rapport att det är svårt att vara chef i vården. Nu vill regeringen stärka stödet för cheferna och ger myndigheten i uppdrag att ta fram ett program för ledarskapsfrågor.

Sedan hon pensionerade sig från arbetet som distriktssköterska för tre år sedan har det politiska engagemanget i Miljöpartiet tagit allt mer av Margareta Widells tid. Hennes hjärta klappar för vårdfrågorna – men viktigast av allt är miljön.

Region Syddanmarks eget ambulanceselskab, Ambulance Syd, har langt større problemer med at få ambulancerne rettidigt afsted end det private Responce. Mens Responce skal betale en bod, når udrykningerne forsinkes, har det imidlertid ikke konsekvenser for Ambulance Syd. Det vil regionen ikke ændre på, men der er udsigt til, at Ambulance Syd nu får et måltal.

Det er Region Syddanmark selv, som har ansvaret for, at ambulancerne er fremme indenfor regionens målsætninger for responstider. Men ambulanceoperatørerne Ambulance Syd og Responce har ansvaret for, hvor lang tid der går, inden ambulancerne forlader stationerne, når alarmen går – den såkaldte mobiliseringstid. I dagtimerne skal det ske senest efter 90 sekunder, mens der om natten må gå 120 sekunder.

Hos det Falck-ejede Responce var der i 2017 overskridelser af mobiliseringstiden ved i alt 3,4 pct. af kørslerne. Men hos regionens eget ambulanceselskab, Ambulance Syd, var det hele 8,3 pct. af kørslerne, hvor ambulancerne kom for sent afsted.

På de akutte A-kørsler i dagtimerne havde Responce problemer med 1,3 pct., mens Ambulance Syd havde problemer med 5,4 pct. Og om natten var det 7,1 pct. af udrykningerne, hvor Responce rykkede ud for sent, mens det tilsvarende tal hos Ambulance Syd var 16,7 pct.

Mens Responce pålægges bod, når mobliseringstiden overskrides, har overskridelserne ingen konsekvenser for Ambulance Syd. Det vil Region Syddanmark ikke ændre på, men efter kritik af, at de to operatører behandles forskelligt, lægger regionen nu op til, at der skal fastsættes et måltal for Ambulance Syd.

Konkret vil regionen fastsætte måltallet til 4 pct. for 2019. Overskridelser vil dog ikke have konsekvenser for Ambulance Syd, men regionen vil følge op på tallene hvert kvartal.

Rak i ryggen och med skinn på näsan har chefssjuksköterskan Else-Maj Rosenlöf arbetat för att få ledningsgrupper att förstå vikten av omvårdnad. För 45 år sedan började hon sin sjuksköterskekarriär. Nu blir hon pensionär.