Innehållssamlare

En sag ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er endt med kritik af en paramediciner, der ifølge nævnet handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af en patient med en blødersygdom. Paramedicineren afsluttede behandlingen, men senere blev det konstateret, at patienten havde en hjernehindeblødning.

Sagen vedrører en behandling, der fandt sted den 20. november 2016. Patienten havde klaget til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, da hun ikke mente, at hun fik korrekt behandling af paramedicineren.

I klagen anførte patienten blandt andet, at hun efter et fald den 20. november 2016 ved 2.30-tiden, hvor hun blødte, kastede op og havde en kraftig hovedpine, ikke blev kørt på hospitalet, uanset det blev oplyst til paramedicineren, at hun led af en blødersygdom. Patienten oplyste desuden, at det senere samme dag blev konstateret, at hun havde en hjernehindeblødning.

Afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn gengives uforkortet herunder. I sager, hvor der udtales kritik af sundhedspersoner, bliver den pågældende sundhedspersons navn offentliggjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. BeredskabsInfo har dog valgt ikke at bringe paramedicinerens navn.

Afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 20. november 2016 kl. 3.09 ankom en ambulance med [paramedicineren] til [patienten], 68 år, der var faldet i sit hjem, var besvimet og havde slået ansigtet.

[Patienten] har i sin klage oplyst, at hun efter faldet havde en meget kraftig hovedpine, ligesom hun kastede op og blødte fra hovedet.

Det fremgår af en udtalelse fra Den Præhospitale Virksomhed, Region 2, at der ikke blev oprettet notater i den præhospitale journal i forbindelse med [paramedicineren]s undersøgelse af [patienten].

Ifølge [paramedicineren]s efterfølgende redegørelse til Præhospital Indsats [udeladt] vedrørende forløbet, gennemførte han en ABCDE-vurdering, da han ankom til [patienten]. Paramedicineren fandt ved sin ankomst, at [patienten] talte fint, og at hun var varm og tør med en normal kulør samt en fin og regelmæssig puls. Hun var ligeledes klar og vågen (GCS på 15), havde ikke hovedpine eller kvalme og havde ingen neurologiske udfald. [Patienten] havde en blodansamling under venstre øje på størrelse med en bordtennisbold samt et sår på underlæben på cirka 10 x 5 mm.

[Paramedicineren] har til brug for sagen blandt andet oplyst, at [patienten] og hendes ægtefælle orienterede ham om, at [patienten] ved større blødninger skulle have tilført blodplader, da hun ikke selv producerede dem i et tilstrækkeligt omfang.

[Paramedicineren] har videre oplyst, at han vurderede, at da blødningen på læben var standset, og da blodansamlingen under øjet ikke var vokset yderligere, var der ikke behov for, at [patienten] skulle indlægges. Paramedicineren opfordrede [patienten] til at lægge noget koldt på øjet, ligesom hun skulle kontakte 112 eller sin egen læge, hvis hun fik det dårligere, da hun kunne have pådraget sig en hjernerystelse.

[Paramedicineren] har i sin udtalelse til sagen ligeledes oplyst, at paramedicinere ifølge en driftsstandard i Region 2 kan afslutte præhospitale ture uden at tage kontakt til en akutlæge eller en lægevogn, når der er tale om habile patienter i følgende situationer: Patienter, der er kendt med epilepsi, og som efter et krampeanfald vågner op med en GCS på 15 og hos sukkersyge patienter, der efter at have modtaget behandling med glukose vågner op med en GCS på 15. I begge tilfælde kræves det ligeledes, at der er pårørende til stede. Endelig kan en paramediciner selv afslutte behandlingen, hvis der er tale om mindre skader, der ikke kræver sygehusbehandling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter med en blødersygdom, hvor blodpladerne ikke fungerer normalt, har en væsentlig øget risiko for blødninger. Ved mistanke om hjernerystelse og en eventuel indre blødning i hovedet hos disse patienter, skal patienten straks transporteres til et hospital med henblik på yderligere undersøgelser, herunder skanninger, da tilstanden kan medføre, at patientens kredsløbsforhold kan komme ud af kontrol.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Glasgow Coma Skala (GCS) bruges af læger, sygeplejersker og ambulancepersonale til at bedømme en persons bevidsthedstilstand. Personen scores på 3 forskellige områder, evnen til at tale, til at åbne øjnene samt til at gennemføre normal bevægelse af arme og ben. Scoringerne fra de tre områder lægges sammen. Hvis en person scorer det maksimale antal points (15), er patienten orienteret i tid, sted og personlige data og er således klar og vågen.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at en paramediciner i forbindelse med en ambulancekørsel primært skal sikre patientens vigtigste livsfunktioner ved kontakten med patienten. Paramedicineren skal herefter, hvis det er muligt, gennemføre en sekundær undersøgelse af patienten, hvor der sker en opfølgning i forhold til den primære undersøgelse, og hvor der spørges ind til patientens tilstand før skaden, herunder også hvilken medicin patienten eventuelt tager. Paramedicineren skal endvidere spørge ind til selve hændelsen samt forløbet op til ambulancens ankomst. I forbindelse med undersøgelserne skal paramedicineren vurdere i forhold til følgende parametre (ABCDE): A. luftveje, B. vejrtrækning, C. cirkulation/kredsløb, D. neurologiske forhold og E. miljø og andre skader. Det skal i forbindelse med disse undersøgelser noteres eller dokumenteres, hvordan patientens vejrtrækningsfrekvens, iltoptagelse, puls, blodtryk og blodsukker er, eller der skal foreligge et EKG. Ambulancens akuttaske skal således indeholde udstyr, der sikrer, at disse forhold kan måles og dokumenteres.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at ABCDE-målinger er yderst nødvendige og relevante, og at de skal måles og dokumenteres på personer, der pludselig får et ildebefindende og falder om.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at [patienten] ikke modtog en relevant og tilstrækkelig behandling af [paramedicineren], idet han ikke sikrede, at [patienten] straks blev transporteret til et hospital, da han var orienteret om, at hun led af en blødersygdom, hvor blodpladerne ikke fungerede normalt.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at [paramedicineren] som minimum burde have kontaktet sin lægelige back up i form af en akutlæge/ambulancelæge med henblik på stillingtagen til, om [patienten] skulle køres til et hospital, da der ikke var tale om en situation, som paramedicinere selv kunne afslutte. Der er herved lagt vægt på, at [patienten] hverken have gener som følge af epilepsi, sukkersyge eller mindre skader, men derimod havde en blødersygdom.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at [paramedicineren] handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af [patienten] den 20. november 2016.

Det skal desuden indskærpes overfor [paramedicineren] at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Kommentarer fra [paramedicineren] af den 25. januar 2018 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Fra årsskiftet ændres reglerne for bemanding af ambulancer, således at hovedreglen bliver, at en ambulance skal bemandes med to ambulancebehandlere. Frem til 2029 vil den ene af ambulancebehandlerne dog kunne erstattes af en ambulanceassistent. Som noget nyt vil en ambulancebehandler under uddannelse også kunne udgøre en af personerne på ambulancen.

Det er den kommende sammenlægning af uddannelserne til ambulanceassistent og ambulancebehandler, som fører til en ændring af bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale mv. Der bliver tale om en ren konsekvensændring, og der bliver således ikke ændret på, hvilke kompetencer ambulancebehandlere og paramedicinere har.

Den primære ændring i bekendtgørelsen vil være, at bemandingen af ambulancer ændres til at være to ambulancebehandlere. Samtidigt indsættes dog en bestemmelse om, at én af de personer, der bemander ambulancen, indtil 31. december 2028 kan erstattes af en ambulanceassistent.

Behandler under uddannelse kan bemande ambulance

Derudover indsættes en bestemmelse om, at en person under uddannelse til ambulancebehandler kan udgøre den ene person på ambulancen, når vedkommende er nået til 6. praktikperiode.

Den nye bekendtgørelse er i øjeblikket i høring, og den kan læses her. Det er meningen, at den skal træde i kraft den 1. januar 2019.

Samtidig vil der blive udstedt en ny bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) ved ambulanceberedskaber i Danmark for statsborgere fra EU- og EØS-lande m.v. Her bliver der tale om en ganske lille ændring, hvor jobbetegnelsen ambulanceassistent fjernes i bekendtgørelsen.

Den nye bekendtgørelse kan læses her.

Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg står inför en rättsskandal. Det anser huvudskyddsombudet Monika Djurner som fått veta att regionen inte tänker ställa någon till svars, trots att 125 medarbetare blivit sjuka av att arbeta i den nya sjukhusbyggnaden.

När sjuksköterskor väljer vidareutbildning ligger distriktssköterska i topp, följt av barnmorska och intensivvård. Och de som specialistutbildar sig bor oftast kvar i samma län. Drygt fem procent av sjuksköterskorna skaffar sig mer än en specialistutbildning. Det visar ny statistik från Socialstyrelsen och Universitetskanslersämbetet.

All planerad verksamhet på sjukhusen och vårdcentralerna i Region Kronoberg är inställd idag på grund av ett omfattande datahaveri. Den akuta vården prioriteras.

Selvom førstehjælp beviseligt kan redde flere liv, tøver flere danskere alligevel med at træde til, når der sker en ulykke. En ny undersøgelse viser at 33 pct. af danskerne enten ikke tør eller er i tvivl om de vil udføre førstehjælp, hvis de er vidne til en ulykke.  Samtidig svarer 31 pct. af danskere, at de heller ikke er i stand til eller er i tvivl om de kan yde akut førstehjælp.

For danskerne er det mest frygten for at gøre noget forkert og dermed forværre situationen for den tilskadekomne, som afholder dem fra f.eks. at give hjertemassage, mens hver femte dansker mener det er bedre at lade professionelle komme til, fremfor selv at hjælpe øjeblikkeligt.

Ifølge undersøgelsen, som er udført for Falck, er der en klar sammenhæng mellem, hvor lang tid siden det er man har været på førstehjælpskursus, og om man tør yde førstehjælp. Det manglende mod til at udøve førstehjælp er størst blandt danskere, som har været på førstehjælpskursus for 10 år eller længere siden.

Vil gerne hjælpe – men tør ikke

Hos Falck bekræfter undersøgelsens resultater en tendens, virksomheden ser blandt deltagere på førstehjælpskurser.

”Vi oplever, at mange danskere rigtig gerne vil kunne træde til, men ikke tør. Det skal vi have lavet om på, når vi samtidig ved fra flere undersøgelser, at chancen for at overleve et hjertestop stiger signifikant, når du får hjælp med det samme. Vores erfarne ambulanceførere, som underviser danskerne, har derfor et vigtigt budskab på alle vores kurser, nemlig at det hjælper at hjælpe – og det vil vi som virksomhed gerne skabe mere opmærksomhed i samfundet omkring”, siger Lars Vester, som er direktør for Falck Assistance og herunder førstehjælpsområdet i Falck.

Særligt unge mellem 18-29 år er bekymrede for, at deres hjælp til en tilskadekommen ikke vil være tilstrækkelig. I undersøgelsen svarer 54 pct. af alle unge, at frygten for at gøre noget forkert kunne afholde dem fra at yde førstehjælp, mens 37 pct. kunne holde sig tilbage på grund af manglende tiltro til egne evner.

Undersøgelsen tyder på, at jo ældre man er, jo mindre fylder usikkerheden. De adspurgte ældre på over 60 år er nemlig de mindst forskrækkede over selv at skulle yde førstehjælp, hvis de overværer en ulykke. Til gengæld er det også blandt denne aldersgruppe, at færrest mener, at de kan yde førstehjælp.

Færrest vil yde førstehjælp i Hovedstadsområdet

På landsplan er det Hovedstadsområdet, hvor flest danskerne vil afholde sig fra at tilbyde førstehjælp. Det skyldes primært enten frygt for konsekvenserne eller egen usikkerhed.

Falck sætter fra den næste måned fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp i den digitale kampagne ”Red liv”. I Københavnsområdet vil en 1A-bus vil være omdannet til en såkaldt ”Førstehjælpsbus”, hvor passagerer kan få gode råd og tips til hvordan man yder førstehjælp i trafikken.

Akutmottagningarna i Gävle och Hudiksvall har infört en ny arbetstidsmodell för personalens kvällspass. Sedan april i år är arbetstiden en och en halv timme kortare – med bibehållen heltidslön.

Tidligere på måneden gik der 14 minutter, inden Frederiksborg Brand og Redning var fremme ved en større villabrand i Hundested. Brandstedet ligger ellers tæt på den lokale brandstation, men ifølge beredskabet var det tekniske problemer med en sendemast samt en menneskelig fejl hos en brandmand, der var skyld i den forsinkede udrykning.

Den risikobaserede dimensionering for Frederiksborg Brand og Redning indebærer, at beredskabet skal være fremme indenfor 10 minutter ved brande i Hundested by. Man sådan gik det ikke, da der den 2. september 2018 opstod en voldsom brand i en villa i Hundested.

Selv om brandstedet ligger tæt på den lokale brandstation, så gik der 14 minutter, inden brandudrykningen var fremme. Villaen fik voldsomme brandskader, inden det lykkedes at slukke branden.

En ærgerlig forsinkelse

Hos Frederiksborg Brand og Redning betegner man forsinkelsen som ”ærgerlig”. Beredskabsdirektør Kim Lintrup forklarer til TV 2 Lorry:

”Vi kan konkludere, at det er en blanding af menneskelige og tekniske fejl. Nogle brandfolk har ikke fået alarmen, fordi den sendemast, der sender signal ud, har været fugtig. Det har vi fået skiftet og har samtidig tjekket vores andre brandstationer. Det menneskelige er, at der er en brandmand, der havde overset, at han havde en vagtforpligtigelse og var kommet for langt væk fra brandstationen. Det følger vi også op på”.

Beredskabsdirektøren mener dog ikke, at borgerne i Hundested har grund til at være bekymrede:

”Jeg kan sagtens forstå, at en hændelse som den i Hundested skaber utryghed. Men alle brandfolk gør et kæmpe arbejde og er ofte hurtigere end de ti minutter. Man skal ikke føle sig utryg. Omvendt er det også fornuftigt, at man selv forebygger derhjemme”, siger han – og tilføjer, at beredskabet kigger på muligheder for at reducere udrykningstiderne, f.eks. at indføre automatiske porte på brandstationerne, så portene ikke længere skal åbnes manuelt.

Alla kvarvarande sjuksköterskor på ortopedavdelningen vid lasarettet i Ystad har sagt upp sig, skriver lokala medier. Bakom det drastiska beslutet ligger en ohållbar arbetsmiljö under en längre tid.

Dansk Førstehjælpsråd har besluttet at indgå en samarbejdsaftale med Region Sjællands præhospitale center. Samarbejdsaftalen betyder, at Region Sjælland fremover kan gennemføre og afvikle rådets førstehjælpsuddannelser i eget regi. Og både akuthjælpere, ansatte og politikere skal på kursus.

Med det kommende samarbejde vil Region Sjællands præhospitale center også fremover kunne udstede kursusbeviser i eget navn. Det er regionens plan, at man vil udbyde Dansk Førstehjælpsråds uddannelser til de akuthjælpere, som regionen allerede i dag har rundt om på steder, hvor der kan være lang ventetid på en ambulance, men også regionens egne ansatte og regionsrådspolitikerne vil fremover modtage en af Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsuddannelser.

Det oplyser Dansk Førstehjælpsråd.

”Vi er glade for samarbejdet med Region Sjælland, Præhospitalt Center. Det betyder at endnu flere vil modtage en af rådets uddannelser. Det giver for både regionen og kursisterne en sikkerhed for at kvalitetskravene til et kursus er opfyldt – og for kursisterne at de modtager et kursusbevis som kan bruges i forbindelse med uddannelse, jobskifte med mere”, siger Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd.

Det forventes at Region Sjælland, Præhospitalt Center vil kunne byde de første kursister velkommen på en af Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsuddannelser i løbet af efteråret.

Mittuniversitet har meddelat att man tänker pausa intagningen till specialistutbildningar inom några av vårdens bristyrken, bland dem barnmorskeutbildningen. I dag kritiseras beslutet både från lärosätet och sjukvården.

Brist på specialistutbildade och disputerade lärare gör att Mittuniversitetet måste låta populära utbildningar till bristyrken inom vården ligga nere under ett läsår – minst.

En större andel flyktingar dör på resan över Medelhavet till Europa. Och för de som når fram väntar ofta en tuff tid i överfulla läger. I Grekland behandlar Läkare Utan Gränser många barn och ungdomar som skadar sig själva eller försöker begå självmord.

Den 19. september er politiets mindedag, og Nordjyllands Politi markerede derfor, at de faldne kolleger fra krigens tid ikke er glemt. Både nuværende og pensionerede politifolk var mødt op for at mindes samme dato i 1944, hvor den tyske besættelsesmagt stormede politiets stationer i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Næsten 2.000 politifolk blev deporteret den dag.

”Vi er borgernes politi. Vi skal hjælpe folk og værne om det samfund, vi sammen har skabt – og som vi hele tiden bygger videre på. Vi sætter borgerne i centrum, også når det kræver, at vi sætter os selv til side. I 1944 værnede vi også om vores samfund. Derfor blev vi et mål for mennesker, der ville presse et andet menneskesyn og et andet samfund ned over os”.

Sådan sagde politidirektør Anne Marie Roum Svendsen blandt andet i sin tale til de fremmødte på forpladsen ved Aalborg Politigård.

Mindemur hos Nordjyllands Politi

Her var bl.a. nuværende og pensionerede politifolk mødt op for at mindes samme dato i 1944, hvor den tyske besættelsesmagt kl. 11.00 stormede politiets stationer i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Næsten 2.000 politifolk blev deporteret den dag. Nogle få mistede livet i modstanden på stationerne – mange flere mistede livet i koncentrationslejre.

Respekt og anerkendelse

”Man påtager sig et særligt ansvar og en særlig risiko som politibetjent. Dét valg fortjener vores respekt og anerkendelse. Derfor giver en mindedag her 74 år efter det dramatiske døgn i 1944 stadig mening. Det giver mening, at vi viser vores respekt både for de kolleger, som hver dag møder op i politiet og påtager sig dét ansvar og løber dén risiko, men også for de, der gik før os, og hvor nogen har betalt den højeste pris for at værne om samfundet”, slog politidirektøren fast.

Forsamlingen sang ”Danmark frit: En lærke letted”, og ærede de faldne kolleger med et minuts stilhed, mens fanerne vajede smukt og stille.

Fra næste år skal ambulancebehandlere i Region Syddanmark uddannes til at håndtere psykiske syge patienter, herunder anvendelse af deeskalerende teknikker. I første omgang vil regionen have ambulancebehandlere med de særlige kompetencer i de større byer, og efter to år skal ordningen evalueres.

De nye kompetencer til ambulancebehandlerne hos Ambulance Syd og Responce indgår i Region Syddanmarks budgetforlig for 2019, hvor der afsættes 0,8 mio. kr. til formålet. Samme beløb skal anvendes i 2020, hvorefter beløbet reduceres til 0,25 mio. kr. om året.

Det nærmere indhold af den nye uddannelse skal fastlægges i den kommende tid, og efter to år skal der gennemføres en evaluering af effekt, anvendelsesgrad og kapacitetsbelastning.

Som led i budgetforliget er det også aftalt, at der i slutningen af 2018 skal indgås en samlet aftale om det præhospitale område, hvor der blandt andet kan indgå reviderede servicemål og en justering af den præhospitale indsats. Én justering er der dog allerede enighed om: Ambulanceoperatørerne skal have mulighed for at anvende Tempo 100-ambulancer, når de eksisterende ambulancer skal udskiftes. Dermed bliver der bl.a. bedre muligheder for at anvende klimaanlæg og elektronisk båre.

Sjuksköterskan Linda Zetterström har skapat ett verktyg som hjälper patienterna på psykiatriavdelningen att sätta ord på sina känslor och på vilket stöd de behöver när ångesten ökar.

För akut sjuka 80-åringar och äldre tar ett besök på akuten längre tid än tidigare, mer än fyra timmar i genomsnitt. På de största sjukhusen är väntan längst.

PET/CT-undersökningar har blivit allt vanligare vid misstanke om cancer. Men patienterna får ofta för dålig information inför undersökningen, vilket ökar risken för dåligt tagna bilder. Det visar röntgensjuksköterskan Camilla Andersson i sin avhandling.

Falck Industrial Fire Services har for nylig vundet to kontrakter med kunder i atomkraft- og bilindustrien i Spanien. Falck Industrial Fire Services har været til stede i Spanien siden 1990, da den første kontrakt blev underskrevet. Denne kontrakt, som indeholder brandslukning og -træning samt levering af køretøjer og andet udstyr, har Falck nu genvundet i et udbud.

Med forlængelsen af den eksisterende kontrakt frem til udgangen af 2020 skal Falck fortsat slukke brande for ANAV, som driver to atomkraftværker, Vandellós II og Ascó, i Tarragona-provinsen.

Ud over kontrakten med ANAV har Falck i Spanien for nylig vundet en kontrakt med Seat i Barcelona. Denne kontrakt løber i tre år fra 1. oktober 2018. Inden for bilindustrien i Spanien har IFS i forvejen kontrakt med Daimler-Mercedes.

“Disse to kontrakter er vigtige milepæle for Falck Industrial Fire Services i Spanien. Atomkraft er en høj-risiko-industri, hvor brandforebyggelse og -slukning er endnu mere kritisk end i de fleste andre industrier. Falck er nu førende inden for brandservice i denne industri i Spanien, Belgien, Tyskland og Sverige, og atomkraftindustrien spiller en væsentlig rolle i vores fremtidige strategi. Når det gælder bilindustrien, så har Spanien Europas næststørste produktion, og vi er meget glade for at have vundet endnu en kontrakt i denne vigtige industri”, siger Stig Tiedemann, der er chef for Falck Industrial Fire Services.

Falck Industrial Fire Services er til stede i 18 lande og driver 66 lokale brandværn.

Papperlösa får inte rätt hjälp i tid – i strid med lagen. Det ökar lidandet och i slutänden belastningen på vården. Det visar en rapport från Röda korset, som uppmanar till sänkta trösklar för vård av papperslösa.