Innehållssamlare

Redning Danmarks første år med autohjælpsaktiviteter gav et underskud på hele 7,6 mio. kr. Redning Danmarks retsopgør med SOS Dansk Autohjælp var dog skyld i, at selskabet først fik egentlig omsætning i årets sidste kvartal, og ifølge selskabet er der i de første måneder af 2018 opnået overskud. Sophus Falcks oldebarn, Erik Falck, er blevet bestyrelsesmedlem i selskabet.

Det var en gruppe af udbrydere fra SOS Dansk Autohjælp, som stiftede Redning Danmark, og organisationen består både af det centrale selskab og de selvstændige stationer.

SOS Dansk Autohjælp trak i 2017 Redning Danmark i retten med påstand om, at de tidligere stationsejere fra SOS Dansk Autohjælp havde handlet i strid med deres konkurrenceklausul. Sagen blev vundet af Redning Danmark, der imidlertid har brugt betydelige ressourcer på retssagen. Desuden var sagen skyld i, at Redning Danmark først fik en egentlig omsætning i sidste kvartal af 2017, hvor selskabet begyndte at fungere som underleverandør for Falck.

Regnskabet for Redning Danmark viser et underskud på bundlinjen på 7,6 mio. kr. Selskabet, som selv har fire ansatte, har dog en ganske solid økonomi med en egenkapital på 8,2 mio. kr., og ifølge selskabet selv har der været overskud på driften i de første måneder af 2018, hvor økonomien har udviklet sig en anelse bedre end forventet.

Redning Danmark har i øvrigt fået Erik Sophus Falck som nyt medlem af bestyrelsen. Han er oldebarn af Falcks stifter, Sophus Falck, og har tidligere haft en række ledende stillinger i Falck.

Två sjuksköterskestudenter vid Högskolan i Borås har gjort en enkät bland studenterna på högskolan och hittat ett samband mellan mellan lägre självkänsla och mer användning av sociala medier. Och kvinnor påverkas mest.

Världshälsoorganisationen, WHO, har för första gången satt samman en lista över vilka diagnostiska tester och analyser som behöver kunna göras i ett land för att hälso- och sjukvården ska fungera.

Beredskabsforbundets uddannelsescenter har længe givet underskud, og nu har Beredskabsforbundet opgivet at få skabt overskud i det selvstændige selskab, som derfor lukkes. Centeret sælger kurser i førstehjælp og brandbekæmpelse, og konsekvensen af lukningen er, at medarbejderne fyres, og at instruktørerne ikke kan gennemføre de planlagte kurser.

Beredskabsforbundets uddannelsescenter (BFUC) har været organiseret som et selvstændigt selskab under Beredskabsforbundet, og selskabet har blandt andet solgt kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Et eventuelt overskud skulle gå ubeskåret til det frivillige arbejde, som Beredskabsforbundet udfører.

BFUC har imidlertid være underskudsgivende, og Beredskabsforbundet har ikke haft held med en indsats for at skabe en turn-around. Derfor lukkes uddannelsescenteret, hvilket medfører, at de ansatte fyres. Lukningen får dog ikke indflydelse på Beredskabsforbundets øvrige aktiviteter.

Beredskabsforbundets direktør, Carsten Iversen, har fredag i en mail orienteret BFUC’s interessenter om beslutningen. I mailen skriver han blandt andet:

”BFUC blev i sin tid oprettet for at medvirke til at sikre et bedre økonomisk grundlag for frivilligindsatsen sammen med den statslige bevilling. Beredskabsforbundet ejede sammen med Beredskabsforbundet Førstehjælp i et partnerskab BFUC. I vedtægterne står beskrevet, at direktøren for Beredskabsforbundet er født formand for bestyrelsen i BFUC.

Det sidste halve år har der med ny direktør været gjort en indsats for at analysere, om BFUC fremtidigt kunne leve op til formålet, idet BFUC igennem en årrække har givet underskud, og således slet ikke levet op til formålet og som sådan ikke været en del af Beredskabsforbundets kerneydelse. Da der heller ikke er udsigt til, at BFUC vil kunne leve op til formålet på den korte bane, har jeg som bestyrelsesformand og med opbakning fra resten af BFUC’s bestyrelse og direktion valgt at lave en såkaldt kontrolleret afvikling af BFUC, hvor en advokat overtager nedlukning af BFUC”.

BFUC’s direktør, Ulf Søndergaard, har orienteret BFUC’s instruktører om lukningen. I et brev til instruktørerne skriver han, at deres tilknytning til BFUC er ophørt, og at instruktørerne ikke skal gennemføre eventuelle planlagte kurser.

Ulf Søndergaard skriver også, at Dansk Røde Kors som landsdækkende organisation indenfor førstehjælpskurser vil tilbyde kunder hos BFUC at gennemføre deres kursusaktivitet – og at de hidtidige instruktører hos BFUC kan ansøge Dansk Røde Kors om at fortsætte i deres regi som instruktører.

Nio sjuksköterskor från andra länder ska plötsligt lämna kirurgkliniken på Mälarsjukhuset. Det är hälften av sjuksköterskorna och avdelningen kastas in i tajt sommarbemanning redan på fredag.

Rutinerade sjuksköterskor ska stötta andra och arbeta med utveckling. Det handlar om 50 tjänster som också ger ett lönetillägg på 4 000 kronor mer i månaden. 

Genom att erbjuda timvikarierande sjuksköterskor en lön på nära 60 000 kronor i månaden har Örebro kommun lyckats lösa sommarbemanningen inom hemsjukvården och de särskilda boendena.

Tre av fyra väljare vill att sjuksköterskor ska få klart högre löner för att sjuksköterskebristen ska få en lösning. En majoritet kan tänka sig att betala högre skatt för att bekosta lönelyftet.

Vårdförbundet går ut hårt och kräver ett nationellt lönelyft för specialister och barnmorskor i sitt valmanifest inför riksdagsvalet i september.

Operationssjuksköterskan Carina Molander fick nyligen ta emot Skapa-stiftelsens innovationspris för sin idé om hur den giftiga röken vid diatermi kan elimineras.

I årets første fire måneder er antallet af akutte ambulanceudrykninger i Region Hovedstaden steget med dramatiske 17 pct. Fra 2017 til 2018 er antallet af A-kørsler således indtil videre øget fra 23.316 til 27.277. Trods indsættelsen af tre ekstra ambulancer er responstiderne derfor under hårdt pres, og regionens servicemål nu er i akut fare for at blive overskredet.

Region Hovedstadens servicemål er, at der maksimalt må gå 13 minutter, inden de 90 pct. hurtigste udrykninger er fremme. Det servicemål overholder regionen fortsat i de første fire måneder af 2018, men servicemålet har aldrig været tættere på at blive overskredet. I januar-april gik der således 12:49 minutter, inden de 90 pct. hurtigste ambulancer var fremme – mod 12:13 minutter i hele 2017.

Baggrunden er en dramatisk stigning i antallet af udrykninger, hvor der i januar-april blev kørt 27.277 akutte A-kørsler. Det er 17 pct. flere end de 23.316 udrykninger i samme periode i 2017.

Region Hovedstadens akutberedskab fik med budgettet for 2018 tilført 19,3 mio. kr. til at styrke beredskabet – netop på grund af de stigende responstider. Regionen besluttede at bruge pengene på at indkøbe fire ekstra ambulanceberedskaber. De tre er indkøbt hos Falck, som satte dem i kraft pr. 1. januar 2018.

Det sidste beredskab er indkøbt hos Hovedstadens Beredskab, og her har man ifølge Region Hovedstaden ”afventet afklaring på overholdelse af krav om løbende uddannelse af personale hos ambulanceleverandører”. Nu forventer regionen imidlertid, at Hovedstadens Beredskab kan indsætte ambulanceberedskabet fra oktober 2018.

Region Hovedstaden oplyser, at der vil blive kompenseret for, at det fjerde og sidste beredskab først kommer i drift i 2. halvår, ved at indsætte ekstra ambulanceberedskaber.

Paramediciner Rasmus Lyngby skal i de næste to år forske i kvaliteten af hjerte-lunge-redning ved hjertestop. Han har netop fået godt 870.000 kr. til at undersøge, hvordan ambulancereddere kan forbedre hjerte-lunge-redning. Det skal blandt andet ske ved indsamling af data og udvikling af feedback.

”Ambulancereddernes hjerte-lunge-redning er en vigtig del af den samlede indsats, der skal ydes for at forbedre borgernes chance for overlevelse efter et hjertestop. Derfor giver det god mening af undersøge kvaliteten af hjerte-lunge-redningen, og hvordan redderne kan forbedre kvaliteten”, fortæller Rasmus Lyngby.

Han skal i det kommende halvandet år stå i spidsen for forskningsprojektet, der bl.a. omfatter indsamling af data og udvikling af feedback.

Selv om cirka tre borgere i Region Hovedstaden hver dag bliver ramt af hjertestop udenfor hospitalerne, oplever den enkelte ambulanceredder kun ganske få gange at skulle give hjerte-lunge-redning. Men med nye og mere avancerede defibrillatorer i ambulancerne, der bliver taget i brug i 2018, bliver det muligt at give redderne direkte feedback på hjerte-lunge-redningen:

”Redderne kan f.eks. få visuel feedback fra de nye defibrillatorer, der bl.a. viser dybden og frekvensen af trykkene, mens de er i gang med hjerte-lunge-redning. Senere i projektet skal den visuelle feedback suppleres af mundtlige tilbagemeldinger fra f.eks. en lægeassistent, så der også er mulighed for dialog og optimering af team-indsatsen”, siger forskeren.

Region Hovedstaden oplyser, at forskningsprojektet er en del af regionens samlede strategi, der skal øge overlevelsen efter hjertestop udenfor hospitalerne med 50 pct. Rasmus Lyngby forventer, at forskningsprojektet afsluttes med en videnskabelig artikel og konferencepræsentationer, så erfaringerne kan deles med resten af sundhedsvæsnet.

Efter sommerferien flytter det kommunale brandvæsen i Slagelse ind på byens Falck-station. Den nuværende brandstation er ikke længere tidssvarende, og derfor vil Slagelse Kommune fremover leje lokaler på Falck-stationen. Her får brandvæsenet både garager, der passer til moderne slukningskøretøjer, og langt bedre faciliteter for personalet.

Brandvæsenet i Slagelse er med tidens løb vokset fra de nuværende lokaler i Rytterstaldstræde, som ikke længere er tidssvarende. På grund af byudviklingen er brandstationen desuden blevet indeklemt, og det giver udfordringer for brandfolkene, når de skal nå frem inden for tidskravet. Samtidig er brandstationen udfordret pladsmæssigt, hvor der bl.a. ikke er den fornødne bredde og højde til moderne slukningskøretøjer.

”Vi er simpelthen vokset ud af de nuværende lokaler, som er blevet for små, og ikke længere matcher nutidens behov. Vores kommende lokaler på Falck-stationen vil give os nogle mere tidssvarende betingelser, bedre garageforhold til moderne køretøjer og langt bedre faciliteter for personalet, herunder bl.a. omklædnings- og badefaciliteter til begge køn. I dag har vi ingen badefaciliteter til kvinder, så vi håber også på sigt at kunne trække flere kvindelige brandfolk, når vi også får faciliteterne til det”, fortæller konstitueret beredskabschef Michael Djervad.

”Det er naturligvis vigtigt, at vores brandfolk har de optimale forhold til at kunne udføre deres arbejde, ligesom de fysiske rammer for vores redningskøretøjer også skal være i orden. Derfor ser vi frem til, at Slagelse Brand og Redning rykker ind i mere optimale rammer, som også vil give nye kørselsmuligheder, når der f.eks. bliver nemmere adgang til motorvejen”, siger borgmester John Dyrby Paulsen (A).

Brandfolkene kommer til at dele lokaler med Falck, når de rykker ind på Falck-stationen på Antvorskov Allé 135, og hos Falck ser man også frem til, at brandfolkene skifter lokaler.

”Vi er rigtig glade for at kunne udvide vores samarbejde med Slagelse Kommune, og vi glæder os til at byde både brandfolkene og ledelsen velkommen. Vi er jo vant til at arbejde sammen i det daglige, når vi begge er ude til forskellige hændelser, og vi håber derfor også at kunne udnytte de forskellige synergier i samarbejdet endnu mere, når vi fremover bor sammen”, siger vicebrandchef Henning Schreiber Rasmussen fra Falck.

Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med den nuværende brandstation, når brandfolkene er flyttet ud.

Der er lang vej igen, inden Region Syddanmark kan afslutte behandlingen af sager om lønkrav fra de ambulancereddere, som regionen overtog fra BIOS, da det hollandske selskab gik konkurs i 2016. På nuværende tidspunkt er 241 sager afsluttet, men der mangler stadig en afgørelse i 344 sager. I 76 af de afsluttede sager skal redderne betale penge til regionen.

Ambulanceredderne i BIOS overgik til ansættelse i Region Syddanmarks nyoprettede ambulanceoperatør, Ambulance Syd, da BIOS i 2016 gik konkurs. Men dermed har regionen også overtaget ansvaret for at rydde op i BIOS’ lønregnskab, og det har resulteret i en række sager om lønkrav fra de tidligere BIOS-medarbejdere.

Den seneste status er, at 241 sager er afsluttet. Men der udestår 344 sager, som nu er fremsendt til de faglige organisationer – og dermed er under behandling. Regionen afventer tilbagemelding fra de faglige organisationer i 335 af sagerne, mens der er ni sager, hvor de faglige organisationer er vendt tilbage med bemærkninger eller ønske om yderligere oplysninger, og som derfor beror på yderligere sagsbehandling i regionen.

Af de 241 afsluttede sager har de 165 ført til, at medarbejderne modtager et beløb til udbetaling. Det samlede beløb til udbetaling udgør 1.461.000 kr. efter fradrag af skat og tidligere acontoudbetalinger. 76 sager er afsluttet med et resultat, hvor medarbejderen skal tilbagebetale et beløb. Det samlede beløb til tilbagebetaling udgør 404.000 kr. efter fradrag af skat og tidligere acontoudbetalinger.

Regionens samlede merudgift til de 241 afsluttede sager udgør 3.201.000 kr. (før skat).

Stockholms läns landsting vill se över villkoren för hemförlossningar. Ett förslag är de barnmorskor som arbetar med det blir en del av sjukhusvården. Hembarnmorskan Sepideh Ghasemi tycker att dagens självständiga modell fungerar bra.

På lördag arrangeras Barnvagnsmarschen på cirka 50 orter i Sverige och på söndag är det ”En annan vård är möjlig” som håller en manifestation i Malmö. Vårdförbundets ordförande Sineva Riberio är en av talarna på söndag.

Även i år erbjuder flertalet landsting och regioner extra pengar för den som flyttar sin semester. I drygt hälften av landets 21 landsting och regioner gäller sommarbonusen både sjuksköterskor och undersköterskor och i vissa fall även andra yrkesgrupper.

Medan cheferna under sju år ökat med drygt 27 procent i Landstinget Dalarna har barnmorskorna minskat med 9 procent. Men nu börjat statens och landstingets satsningar på specialistutbildningarna ge resultat. Läs del sju i serien "Fler styr färre vårdar".

Medan cheferna under sju år ökat med drygt 27 procent i Landstinget Dalarna har barnmorskorna minskat med 9 procent. Men nu börjat statens och landstingets satsningar på specialistutbildningarna ge resultat. Läs del sju i serien "Fler styr färre vårdar".

För att få fler att vilja bli biomedicinska analytiker erbjuds de som tar studenten vid de naturvetenskapliga gymnasieprogrammen i Gävleborg lärlingsplatser på laboratorierna i regionen.