Innehållssamlare

Seks minutter. Så kort tid gik der mellem to helikopterlandinger på samme helipad på Aarhus Universitetshospitals afdeling i Skejby under en nylig øvelse. Det kræver god kommunikation, når helikopterne skal koordinere, hvem der skal lande først, og samtidig skal kommunikere med personalet på Skejby om bemanding af helipad’en. Det behov for kommunikation dækker SINE.

Under en øvelse på Anholt satte en lille akutlægehelikopter og en af Forsvarets store redningshelikoptere, lastet med tilskadekomne patienter, tidligere på måneden kurs mod Skejbys traumecenter.

På kun fem minutter landede akutlægehelikopteren, overdrog en kritisk tilskadekommen patient til Skejbys personale, og lettede igen – et enkelt minut, før Forsvarets redningshelikopter satte hjulene på samme platform med flere tilskadekomne, oplyser Center for Beredskabskommunikation.

Behov for direkte forbindelse til helikoptere og hospital

Det kræver god kommunikation, når beredskabspersonalet skal behandle patienter i helikopteren, koordinere med en anden helikopter, hvem der skal lande først og derved opretholde flysikkerheden, samt kommunikere med personalet på Skejby om bemanding af platformen. Det store behov for en direkte forbindelse mellem helikoptere, hospital og kontrolcentral, har SINE dækket, forklarer Allan Hansen, der er flyvepladschef på Aarhus Universitetshospital.

”SINE er et stærkt værktøj og det bindeled, der sikrer, at de nødvendige aktører kan kommunikere sammen sikkert og effektivt”, siger Allan Hansen og uddyber, at to samtidige helikopterlandinger er en stor koordinationsøvelse, hvor flere talegrupper er i brug på radioen, da der både skal kommunikeres om flysikkerhed og om patienternes tilstand.

Løbende kommunikation med hospital

Når en helikopter letter, afgiver den melding til det tilsigtede hospital om, at den er på vej og med hvilken type patient, så hospitalet kan have mandskab klar til at tage imod. Derefter kommer der en melding igen ti minutter inden landing, hvor landingspladsen skal meldes klar, og til sidst er der en melding, tre minutter inden hjulene hviler på landingsplatformen.

”Med SINE har vi kontakt med piloterne i god tid, før patienten ankommer til hospitalet. Det, at vi både kan forberede os på, hvilken type patient der kommer ind, samt at de kommer så hurtigt frem som muligt, sikrer en højere overlevelsesrate. Brugen af helikoptere og kommunikation over SINE er med til at redde liv på daglig basis”, vurderer Allan Hansen.

Forventer 1.000 årlige helikopterlandinger

Aarhus Universitetshospital i Skejby har to helipads. Den ene er dedikeret til traumecenteret, og den anden har direkte indgang til hjertecenteret. Begge helipads har været i brug siden det tidlige forår 2018, og de bliver anvendt flittigt.

Aarhus Universitetshospital er i øjeblikket ved at samle hele traumecenteret i Skejby, og når det senere på året er i fuld drift, forventer man op imod 1.000 helikopterlandinger årligt fordelt på de to landingsplatforme.

Kommunal och Vårdföretagarna har tecknat ett nytt kollektivavtal för anställda i privat vård och omsorgsverksamhet. Avtalet ger löneökningar på 4,3 procent under två år och innehåller dessutom en särskild undersköterskesatsning. Avtalet berör cirka 16 000 anställda inom privat vård-, behandlings- och omsorgsverksamhet. Avtalet ger 4,3 procent i löneökningar under två år, motsvarande 1158 kronor. Därutöver sker en särskild undersköterskesatsning på 0,5 procent under avtalsperioden. - Undersköterskor har en nyckelfunktion i vården och omsorgen. Det är glädjande att vi även i de här

För att kompensera när en djungel av olika tillägg plockas bort börjar Stockholms läns landsting med dubbel OB-ersättning vid arbete på natten.

Flera sjukhus i Sverige har infört styrmodellen "värdebaserad vård". En ny utvärdering från SBU visar att forskningen är så pass svag att det inte går att dra några slutsatser om vilken effekt värdebaserad vård har.

Magnetkameraundersökning är en användbar metod för åldersbedömning av pojkar. För flickor är osäkerheten däremot större. Det visar en ny studie som Blekinge tekniska högskola och Karolinska institutet utfört på uppdrag av Socialstyrelsen.

To udsendte fra Beredskabsstyrelsen og en lokal tolk mistede den 1. juni 1993 livet, da en nødhjælpskonvoj blev angrebet under borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina. Beredskabsstyrelsen markerer i næste uge 25-årsdagen for det dødelige angrebet med en mindehøjtidelighed på Kastellet med deltagelse af prinsesse Marie og forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen.

Den 1. juni 1993 blev en nødhjælpskonvoj fra Beredskabsstyrelsen angrebet ved byen Maglaj i det centrale Bosnien-Hercegovina under den borgerkrig, der brød ud efter det tidligere Jugoslaviens sammenbrud.

Nødhjælpsholdet var udsendt af EF for at bistå FN’s Flygtningehøjkommissariat, og den danske konvoj bestod af ni lastbiler, der medbragte mad og medicin til befolkningen i området. Ved en tunnel umiddelbart før byen blev konvojen udsat for et kampvognsangreb, der kostede tre personer fra det danske hold livet: De danske chauffører Niels Bromand og Jimmi Nyegaard samt en lokal tolk. Flere af de øvrige danske udsendte blev såret.

Direktør: Angreb er ikke glemt

25-årsdagen for Maglaj-angrebet bliver markeret ved en mindehøjtidelighed på Kastellet onsdag den 6. juni 2018. H.K.H. Prinsesse Marie og forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen deltager, ligesom Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen og repræsentanter fra missionen i 1993 vil være til stede, oplyser Beredskabsstyrelsen.

”I Beredskabsstyrelsen har vi ikke glemt angrebet ved Maglaj. Ved højtideligheden den 6. juni mindes vi derfor vores to kollegaer og den lokale tolk, der mistede livet for 25 år siden, og samtidig viser vi vores påskønnelse af den store indsats, som vores udsendte på internationale missioner yder”, siger Henning Thiesen.

Fremover vil to-fire af ambulancerne i Region Midtjylland blive drevet i regionens eget regi. Hjemtagningen af beredskaberne skal styrke konkurrencen på ambulanceområdet, hvor regionen ved at opbygge erfaringer med ambulancedrift får bedre muligheder for at lave et realistisk kontrolbud, når ambulancekørslen skal i udbud i 2020.

I dag er Falck reelt den eneste aktør, som vil kunne byde på den midtjyske ambulancekørsel i næste udbud. Og udsigten til, at der ikke vil være konkurrence om opgaven, har tidligere fået Region Midtjylland til at beslutte, at dele af driften af akutlægebiler skal hjemtages – også selv om regionen erkender, at egen drift er mærkbart dyrere end Falcks aktuelle priser.

Nu har regionsrådet så besluttet, at Præhospitalet i Region Midtjylland kan hjemtage driften af to til fire ambulancer. De regionale ambulancer forventes at skulle rykke ud fra baser i Aarhus og Randers.

Skal give mere kvalificeret kontrolbud

Erfaringen med regional ambulancedrift skal bidrage til, at Region Midtjylland kan gennemføre endnu mere kvalificerede udbud af ambulancedriften og dermed sikre mest mulig sundhed for pengene.

”Ved at hjemtage nogle få ambulancer får vi i regionen selv erfaringer med ambulancedrift. Det giver for det første et bedre grundlag for at lave kvalificerede kontrolberegninger til det næste ambulanceudbud, der finder sted i 2020. For det andet får vi styrket konkurrence på området, og det trænger det til. Vi er glade for samarbejdet med vores nuværende leverandører, men det vil gavne konkurrencen i det kommende store udbud, at regional drift indgår som en reel mulighed”, siger Anders Kühnau (S), formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Præhospital direktør Thomas Balle Kristensen glæder sig til den nye opgave og vurderer, at kombinationen af lægebiler og ambulancer vil give en bæredygtig og effektiv drift.

”Det er en spændende opgave, vi nu skal i gang med. Jeg glæder mig over, at vi ved at supplere med ambulancedrift får en mere bæredygtig organisering og attraktive jobs, hvor redderne på de nye regionale lægebiler fortsat kan køre ambulance en del af arbejdstiden. Samtidig forventer vi, at det vil styrke samarbejdet med vores leverandører og kvaliteten i det samlede tilbud om akuthjælp til borgerne, at Præhospitalet får egne erfaringer med drift af både lægebiler og ambulancer”, siger Thomas Balle Kristensen.

Klar om et år tid

Der er i dag 66 ambulanceberedskaber i regionen, og det vil der fortsat være, når de regionale ambulancer begynder at rulle ud på landevejen til akutte opgaver om et års tid.

Drift samt køb af køretøjer og etablering af baser finansieres inden for det eksisterende budget til ambulancedrift.

Jessica Kristiansson, 25-årig sjuksköterska, hoppas bli invald som landstingspolitiker för Socialdemokraterna i höst. I Vårdfokus intervjuserie med politiker som arbetar inom vården berättar hon om vilka frågor hon vill driva.

Diabetessjuksköterskan Kristina Ehrling har följt hundra patienter som får sitt blodsocker kontinuerligt mätt med en vävnadssensor. Patienterna är nöjda, liksom Kristina som prisats med diabetessjuksköterskornas stora omvårdnadsstipendium.

Alt tyder på, at 2018 bliver tredje år i træk, hvor Østsjællands Beredskab ikke har mulighed for at investere i nyt materiel. En dårlig økonomi og usikkerhed om beredskabets fremtid gør, at alle investeringer af blevet aflyst. Men beredskabet advarer nu om, at konsekvensen er, at mange køretøjer er i dårlig stand. Derfor ønsker beredskabet, at der fra 2019 afsættes 5 mio. kr. om året til investeringer.

Østsjællands Beredskabs økonomi er generelt presset, og udsigten til, at i hvert fald Køge Kommune forlader det fælleskommunale beredskab har skabt usikkerhed om den fremtidige økonomi. Derfor er der hverken i 2016 eller 2017 investeret i nyt materiel, og det samme tegner til at blive tilfældet i 2018.

Har brugt pengene til dækning af underskud

Der er i ejerkommunernes betaling til Østsjællands Beredskab afsat 5 mio. kr. om året til investering i nyt materiel, men siden 2016 er de midler blevet anvendt til at dække et stort underskud i beredskabet.

Nu advarer Østsjællands Beredskab imidlertid om, at mange af beredskabets køretøjer er i dårlig stand og står foran en udskiftning indenfor kort tid. Derfor er der en risiko for, at de seneste års efterslæb med udskiftning af køretøjer vil føre til, at der bliver behov for, at ejerkommunerne skal betale et ekstraordinært indskud i beredskabet på grund af akut udskiftning af opslidte køretøjer.

En del af udfordringen er, at ejerkommunerne tidligere har lavet leasingaftaler, som indebærer, at der skal betales et stort beløb til leasingselskaberne, når leasingaftalerne udløber. I perioden frem til 2022 vil Østsjællands Beredskab således skulle betale 4,6 mio. kr. til leasingselskaberne for indfrielse af restgælden.

Har godkendt investeringsplan

Men samtidig har beredskabet udarbejdet en investeringsplan, som den fælleskommunale beredskabskommission har godkendt.

Planen indebærer, at der afsættes 5 mio. kr. om året i perioden 2019-2022 til nyt materiel. Af de i alt 20 mio. kr. går de 4,6 mio. kr. altså til indfrielse af restgæld på gamle leasingaftaler, men herudover anvendes midlerne til leasing af nye køretøjer.

Det er således meningen, at der i 2019 skal leases en ny stigevogn, mens der samme år skal leases tre nye autosprøjter, der efterfølges af endnu en autosprøjte i 2020. Desuden skal der både i 2019, 2020 og 2021 leases en ny tankvogn eller tanksprøjte. Endvidere skal der leases 8-10 mindre køretøjer til brandsyn, logistik m.v. samt otte indsatsledervogne. Hertil kommer investeringer i nye SINE-radioer, røgdykkermateriel, branddragter, hjelme m.v.

Det er i investeringsplanen forudsat, at der fortsat skal være en 3. autosprøjte i Roskilde, som primært skal anvendes til uddannelsesformål, men i øvrigt skal være backup ved nedbrud på de to øvrige autosprøjter. Desuden skal der investeres i en tanksprøjte eller tankvogn, der kan indsættes som erstatningskøretøj ved nedbrud, men som derudover skal kunne anvendes af det frivillige beredskab ved større hændelser.

Länge hade patologilaboratoriet på Sundsvalls sjukhus bland de sämsta svarstiderna i landet. Med fler biomedicinska analytiker och ett par extra undersköterskor lyckades labbet vända situationen till det omvända. 

För många tomma pass och för lite personal har lett till att cheferna vid kvinnokliniken på Länssjukhuset Ryhov i Jönköping inte kan garantera en bra arbetsmiljö för sina anställda. Väldigt oroande, menar Eva-Lotta Lager, Vårdförbundets ordförande i Jönköping.

Falcks ejerskab af Responce er fortsat en god forretning for den ellers kriseramte redningskoncern. I 2017 gav Responce således et overskud på 12,8 mio. kr., hvilket kun er en anelse lavere end rekordåret 2016. Der har ellers været ekstraordinære udgifter til uddannelse af behandlere og paramedicinere samt et betydeligt overforbrug af kilometer i Region Syddanmark.

Responce udfører ambulancekørsel i dele af Region Midtjylland og Region Syddanmark, og Falck ejer i dag størstedelen af selskabet.

I 2017 faldt Responces bruttofortjeneste fra 196 mio. kr. til 189 mio. kr. Men samtidig blev antallet af medarbejdere reduceret fra 333 til 329, og det gav en reduktion af lønudgifterne fra 150 mio. kr. til 142 mio. kr. Efter skat endte Responces overskud på 12,8 mio. kr., mod 13,4 mio. kr. i 2016. Falck har valgt at lade overskuddet blive stående i Responce, som dermed ved årets udgang havde en solid egenkapital på godt 27 mio. kr.

Ekstraordinære uddannelsesomkostninger

Responce noterer i regnskabet, at der i regnskabsåret har været ”afholdt ekstraordinære udgifter til kontrakten i Region Syddanmark og Region Midtjylland grundet øgede uddannelsesaktiviteter herunder behandler- og paramedicineruddannelsen. Selskabet har ligeledes i 2017 haft et betydeligt overforbrug af kilometer på kørsel i Region Syddanmark”.

I år forventer Responce et overskud på samme niveau som i 2017.

Bemanningsföretagen har mer förfrågningar än vad de klarar att leverera i sommar. En sjuksköterska kan kosta upp till 750 kronor i timmen.

Högskolan Väst vill göra studenterna vid sjuksköterskeprogrammet mer normkritiska. Ökad medvetenhet om normers påverkan hoppas man ska leda till bättre bemötande och en mer jämlik vård.

På en stor e-hälsokonferens i Barcelona kammade sjuksköterskan Linda Vogt i måndags kväll hem andrapriset i en tävling om utvecklandet av Europas mest enastående e-hälsoverktyg.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har tiltalt en 24-årig mand for at have påsat 57 brande sidste år. De fleste blev påsat i Brabrand, men han har ifølge tiltalen også været på spil i Viby, Åbyhøj og Tilst. Ingen personer kom til skade ved brandene, men nogle steder er der sket skader for flere hundredetusinde kroner.

Det var en brand på Sødalskolen om aftenen den 21. oktober 2017, som endte med at lede politiet på sporet af gerningsmanden, da der blev offentliggjort en overvågningsvideo fra skolen med en hætteklædt person. Kort tid efter fik politiet en henvendelse fra en borger, som mente at genkende manden på videoen.

Da politiet tog kontakt til den 24-årige, erkendte han straks, at han havde sat ild på skolen. Desuden fortalte han politiet om en række andre brande, han har stået bag i området. Bl.a. indrømmede han at have sat ild til en spejderhytte i Brabrand, en lagerhal i Tilst, en institution i Brabrand samt en række andre mindre og større brande. I otte af de 57 sager tiltales han kun for forsøg på brandstiftelse, da ilden ikke nåede at tage fat.

Ønsker anbringelse på sikret afdeling

Den tiltalte har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Forud for tiltalen er der gået et omfattende arbejde for både politi og anklagemyndighed, da omfanget af brandstiftelserne har været stort.

”Den 24-årige har selv været med til at udpege alle de mange steder, han har sat ild til. Hans forklaringer er meget troværdige og passer sammen med de efterforskningsresultater, politiet er nået frem til. Så vi er ikke i tvivl om, at vi har fat i den rigtige”, siger anklager Jhin Lee.

Sagen med de mange påsatte brande kommer for Retten i Aarhus onsdag. Anklagemyndigheden ønsker at den tiltalte bliver anbragt på en sikret afdeling, såfremt han bliver dømt.

Fremover er det Slagelse Brand og Redning, som skal stå for brandslukning til søs i Østdanmark. I dag varetages opgaven af Falck, men efter et udbud, hvor der kun indløb ét tilbud, har Beredskabsstyrelsen indgået kontrakt med Slagelse Brand og Redning. Også kontrakten for Vestdanmark, hvor Østjyllands Brandvæsen har opgaven, har været i udbud, men uden at der er indgået en kontrakt.

Beredskabsstyrelsens to kontrakter på brandslukning til søs i Danmark omfatter hver et beredskab på 24 specialuddannede brandfolk. Der skal kunne indsættes et hold bestående af indsatsleder, holdleder og fire brandfolk, som skal kunne stå klar på en egnet helikopterlandingsplads senest 30 min. efter at en alarm er modtaget.

I Østdanmark er det i dag Falck, som varetager beredskabet, der bemandes med brandfolk fra Falcks stationer i Hovedstadsområdet. Men efter et udbud, der har omfattet perioden 2019-2022, er der ifølge Beredskabsstyrelsen kun indløbet et enkelt tilbud. Kontrakten går dermed til Slagelse Brand og Redning, der vil blive betalt 5 mio. kr. om året for opgaven. Det er 0,4 mio. kr. mere end Beredskabsstyrelsen oprindeligt havde ventet.

Giver mulighed for at styrke kompetencerne

”Vi er rigtig glade for at have vundet udbuddet, da det giver god mulighed for, at vi får styrket vores kompetencer endnu mere på det søfartsmæssige område. Samtidig er det en samfundsmæssig vigtig opgave, som vi nu får mulighed for at være del af, så det bliver på mange måder et spændende nyt år, som venter de brandfolk, der skal være klar til en tur til søs”, siger borgmester John Dyrby Paulsen (A).

Det er en ny opgave, som venter brandfolkene i Slagelse, men den er dog alligevel ikke helt uvant.

”Vi er vant til på brandskolen i Korsør at uddanne bl.a. skibsbrandmænd, og vi har også søfolk på vedligeholdelseskurser, så vi har allerede en stor viden inden for området. Men det bliver nyt for os at være med på selve opgaven, og det ser vi selvfølgelig meget frem til. Det giver god værdi for vores folk at de fremover både får teorien hos os og derefter får mulighed for at udøve det de har lært i praksis, når vi bliver kaldt ud. Så efteråret skal vi bruge på at uddanne vores egne brandfolk, så de er klar til at stikke til søs fra det nye år”, siger konstitueret beredskabschef Michael Djervad.

Ingen afgørelse i Vestdanmark

I Vestdanmark er det Østjyllands Brandvæsen, som slukker brande til søs. Her har opgaven også været i udbud, men det har ikke resulteret i en underskrevet kontrakt.

Ifølge Beredskabsstyrelsen er proceduren blevet afbrudt, men styrelsen oplyser ikke, hvad der derefter skal ske.

Bristande kommunikation och en rädsla för att påtala problem för sjukhusledningen bidrog till det allvarliga läget vid Karolinska förra sommaren, då flera canceroperationer sköts upp och patienter avled. Det visar en extern utredning som sjukhuset tillsatt.

På en månad har 13 personer i sydvästra Indien dött efter att ha blivit smittade av det relativt ovanliga nipahviruset. Ett av offren var en 31-årig sjuksköterska som misstänks ha fått sjukdomen efter att ha vårdat en smittad patient.