Innehållssamlare

Årets donationsvecka gav 12 439 nya anmälningar till donationsregistret. Det är nytt rekord, enligt Socialstyrelsen.

Kognitiv beteendeterapi, kbt, över nätet kan vara effektivt för barn som har lätt till måttlig ångestproblematik, visar en ny studie från Karolinska institutet. Nu hoppas forskarna att metoden kan avlasta barn-och ungdomspyskiatrin som har långa köer.

Att Denis Mukwege tilldelats Nobels fredspris gläder barnmorskan Marie Börjesson, som jobbat med honom på Panzisjukhuset i Kongo. Men hon tror inte att uppmärksamheten förändrar grundproblemet; att våldtäkter används som vapen för att skapa kaos i det krigshärjade landet.

Sedan tisdags i förra veckan råder stopp för flertalet planerade operationer på Akademiska sjukhuset i Uppsala. I morgon hävs stoppet. Men vecka för vecka kommer samtliga verksamheter nu tvingas anpassa all planerad vård utifrån hur mycket personal det finns.

Havandeskapsförgiftning, minskade fosterrörelser och feber efter förlossningen. Det är några av de akuta åkommor som kommer hänvisas till den nya akutmottagningen som i dag öppnar på Östra sjukhuset.

Det lovforslag, der skal indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere, får bred opbakning i Folketinget, hvor alle partier nu har tilkendegivet, at de vil stemme for autorisationsordningen og den tilhørende ordning med registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere).

Med lovforslaget, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby fremsatte i forrige uge, vil der blive indført en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for paramedicinere. Lovforslaget indeholder også andre elementer, herunder en ordning med opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter.

Lovforslaget blev 1. behandlet i sidste uge, og har gav alle Folketingets partier udtryk for, at de støtter autorisationsordningen og den supplerende registrering.

”Det første element handler om det meget dygtige og dedikerede personale, som arbejder i alle landets ambulancer, og som står for en meget væsentlig del af hele den præhospitale indsats i Danmark. Ambulanceuddannelsen bliver lagt om fra 1. januar, og der sker markante ændringer. Det, vi så også lovgivningsmæssigt sikrer her, er, at der bliver indarbejdet en autorisationsordning, som vi kender det fra samtlige andre sundhedsprofessionelle. Om end ambulancemandskabet ikke er en sundhedsuddannelse, men en erhvervsuddannelse, får de nu en autorisation, som beskytter deres titel, uanset om de i fremtiden bliver ambulancebehandler, ambulancebehandler med særlige kompetencer eller paramediciner. Det at få en autorisation ved vi forpligter, men det giver også en anerkendelse, og det er helt rigtigt, at man gør det nu. Det har været længe undervejs, og vi hilser det element meget velkommen fra socialdemokratisk side”, sagde Socialdemokratiets ordfører, Flemming Møller Mortensen.

Samme melding kom fra Dansk Folkeparti, der dog mener, at lovforslaget burde udvides:

”I Dansk Folkeparti har vi den holdning, at alle dem, der arbejder inden for sundhedsvæsenet, bør have en autorisation. Det er, fordi de ofte er med i et forløb, hvor der kan være risiko for fejl eller sløsethed. Så selvfølgelig er vi rigtig glade for, at ambulancebehandlere, paramedicinere og behandlerfarmaceuter får en autorisation. Vi mener blot, at det skal gælde alle, der har virke i sundhedsvæsenet. Det vil give en større patientsikkerhed og retssikkerhed. Ministeren vil indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for ambulancebehandlere, der har videreuddannelse til ambulancebehandler med særlige kompetencer – det, vi også i daglig tale kalder paramedicinere – samt for en bestemt slags farmaceuter, der har taget en ekstra uddannelse. Men vi mener, at alle, der har en opgave som f.eks. farmakonomer, skal have en autorisation ligesom alle de farmaceuter, der arbejder rundtomkring på vores apoteker, sygehuse og andre steder, hvor de har med medicin til syge og ældre at gøre”, sagde ordfører Liselott Blixt.

Også Venstre støtter som regeringsparti lovforslaget. Ordfører Jane Heitmann:

”Vi møder oftest ambulancebehandlere og apotekere tæt på vores hjem. Lad mig komme med et eksempel: Ambulancebehandleren møder drengen Søren i hans hjem, fordi han har fået et akut astmaanfald og ikke kan få luft. Ambulancebehandleren iværksætter øjeblikkelig behandling og herefter følger overvejelser om, hvorvidt Søren skal køres til sygehuset eller alternativt forblive i hjemmet, når han igen kan trække vejret selvstændigt. Både Søren og Sørens mor kender alt til den lokale apoteker, for det er jo her, de henter Sørens astmamedicin og får supplerende råd og vejledning, og hvis Søren løber tør for astmamedicinen og ikke har fået fornyet recepten, kan apotekeren udlevere den vanlige astmamedicin til Søren, så han kan fortsætte den nødvendige medicinske behandling, indtil hans mor får fornyet recepten. Søren er en heldig dreng, at han kan få udleveret astmamedicin uden recept i nødstilfælde. Det er kun ganske få præparater, for hvilket det kan lade sig gøre, og det forhold vender jeg tilbage til senere i min tale.

Jeg kunne have nævnt andre eksempler end et astmaeksempel, men pointen er den samme som ved astmabehandlere. Vi har brug for at styrke den præhospitale indsats, og med en autorisation af ambulancebehandlere styrker vi patientsikkerheden markant. For sandheden er jo, at i et moderne sundhedsvæsen har vi brug for et stærkt akutberedskab. Ambulancebehandlere møder jo ofte en mangfoldighed af opgaver. Det er lige fra hjertestop til alvorlige trafikuheld til fødende kvinder. Uanset er opgaven den samme, nemlig at redde liv, skabe tryghed, formindske smerter og yde omsorg.

Med en autorisation følger også forpligtelser, og både ambulancebehandlere og paramedicinere bliver underlagt de generelle forpligtelser, der gælder for andre grupper af autoriserede sundhedspersoner. Det betyder også, at de vil blive underlagt et tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi tilsynet bidrager til at sikre høj kvalitet i ambulancepersonalets vigtige arbejde.

Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat”.

Også hos Enhedslisten var der opbakning: ”Den første del af forslaget handler jo om autorisation af ambulancebehandlere. Det bakker vi op om. Vi synes, det er helt nødvendigt, at bemandingen af ambulancerne bliver omfattet af de pligter og rettigheder, som følger med en sundhedsfaglig autorisation. Det betyder jo, at vi kan sikre, at de har en høj og ensartet faglighed, når det bliver beskyttede titler. Så følger der selvfølgelig også en række forpligtelser med, som der også gælder for andre autoriserede sundhedspersoner, om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder også, at de omfattes af de samme klage-, erstatnings- og tilsynsregler, som vi kender fra resten af sundhedsvæsenet”, sagde ordfører Stine Brix, som dog også bebudede, at partiet muligvis ikke kan støtte andre dele af lovforslaget.

Liberal Alliance og Alternativet støttede lovforslaget uden nærmere bemærkninger.

”I SF er vi enige i, at en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en registrering af ambulancebehandlere med særlige kompetencer er en god idé. Beskyttelsen af titlerne vil samtidig betyde, at det bliver tydeliggjort, hvem der gør hvad, og hvem der sidder på hvilke opgaver. En klar opgavefordeling vil også betyde en øget patientsikkerhed, og det vil også betyde, at ambulancebehandlerne i fremtiden omfattes af autorisationslovens pligter og sanktionsmuligheder. Det bakker vi op i SF. Ambulancepersonalet har i dag et hav af forskellige opgaver, og opgaverne bliver samtidig mere og mere komplekse. Derfor mener vi også, at det er en fordel for ambulancepersonalet, at de har klart definerede opgaver, så de kan hjælpe til og behandle både der, hvor ulykken eller sygdommen indtræffer, og i transporten til sygehuset”, sagde ordfører Kirsten Normann Andersen (SF).

”Ved det første delelement indføres en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en registrering for ambulancebehandlere, der har videreuddannet sig til ambulancebehandlere med særlige kompetencer, og paramedicinere. Det synes vi er ganske fornuftigt. Vi ser jo mange gange – jeg har i hvert fald set det flere gange – at der kommer en, hvor der på ryggen står paramediciner, og der forventer man så, at det er en, der virkelig kan sine sager. Det kan de også i dag, men nu får vi i hvert fald mulighed for at give en autorisationsordning, så vi ved, at de, når der står paramediciner på ryggen, også har en rigtig god uddannelse. Der indføres en beskyttelse af titlerne som henholdsvis ambulancebehandler, ambulancebehandler med særlige kompetencer og paramediciner, og det vil helt sikkert styrke den akutte indsats og den præhospitale patientsikkerhed til gavn for både patienter, pårørende og arbejdsgivere”, lød det afslutningsvist fra Konservatives ordfører, Erik Lund.

Lovforslaget skal nu behandles i Folketingets Sundhedsudvalg.

Genom tredimensionell bildtagning av bröst är det möjligt att upptäcka cirka 30 procent fler cancertumörer än vid traditionell mammografiscreening. Det visar en omfattande studie vid Lunds universitet och Skånes universitetssjukhus.

Är patientcentrerad och personcentrerad vård bara olika namn för samma sak? Martina Summer Meranius trodde först det, men när hennes forskargrupp såg de olika målen med vårdformerna blev skillnaden uppenbar.

Som chef har han uttalat fokus på sjuksköterskans roll i akutsjukvården. Så beskrivs verksamhetschefen Håkan Kerrén vid akuten i Helsingborg av en av sina närmsta medarbetare. Nu har Svensk sjuksköterskeförening utsett honom till årets ledare i omvårdnad.

Tøjkoncernen Bestseller har besluttet at opføre et stort bygningskompleks lige uden for Brande by. Der bliver tale om Vesteuropas højeste bygning på 65 etager og med en samlet højde på 320 meter. Det vil imidlertid give udfordringer for Brand & Redning MidtVest, for erfaringerne viser, at der bør mødes med mindst 14-20 brandfolk ved selv små brande i den type højhuse.

Bestsellers kommende bygningskompleks – Bestsellertårnet – kommer til at bestå af en række traditionelle bygninger omkring en centergade. Herudover skal der opføres Vesteuropas højeste bygning på 65 etager med bl.a. lejligheder, kontorer, forsamlingslokaler og hotel.

Ingen beredskaber i Danmark har imidlertid erfaring med indsats i så høje bygninger, så derfor står Brand & Redning MidtVest over for en helt særlig opgave i forhold til at fastsætte et tilstrækkeligt beredskab til indsats i højhuset.

Ved bygningsbrande i Brande by består beredskabets standardudrykning i dag af en holdleder og fem brandfolk fra brandstationen i Brande. Denne standardudrykning kan normalt ved ankomst straks påbegynde enhver indsats med brandslukning eller personredning i traditionelle bygninger.

Den viden, som Brand & Redning MidtVest har indsamlet fra ind- og udland, viser imidlertid, at der ved brande i højhuse skal anvendes væsentligt flere ressourcer til en førsteindsats, end hvad det nuværende beredskab kan præstere. Der er indhentet viden fra Aarhus og København om disse byers indsatstaktik i højere, og i juni var to sagsbehandlere fra beredskabet på en tredages international konference i London om brandsikkerhed i højhuse.

Konklusionen er, at en førsteindsats i højhuse, selv ved små hændelser, kræver mellem 14 og 20 brandfolk. I visse lande sendes endda langt flere brandfolk, hvilket dog kan tilskrives andre forhold som f.eks. landets byggeskik og lokale indsatsmetoder.

Det øgede mandskabsbehov i højhuse skyldes bl.a. behov for betjening af brandtekniske installationer inden og under den egentlige indsats samt den øgede transporttid i bygningen.

Brand & Redning MidtVest arbejder nu på at fastlægge en indsatstaktik for bygningen, der tager udgangspunkt i beredskabets nuværende ressourcer. Indsatstaktikken søger at skabe mulighed for en traditionel indsats til brandslukning og redning samtidig med, at indsatsmandskabets sikkerhed ikke kompromitteres. Dette arbejde skal vise, at der er behov for at opnormere beredskabet.

Beredskabets vurdering er imidlertid, at en førsteindsats med den nuværende dimensionering af førsteudrykningen fra Brande suppleret med udrykning fra næstnærmeste station samt en ekstra indsatsleder kan udføre en traditionel indsats, under forudsætning af, at udrykningsstyrkerne ikke er optaget andetsteds samt at bygningens brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

Hvis stationen i Brande eller næstnærmeste station er optaget til anden side, vil konsekvenserne bl.a. kunne være øget køretid fra øvrige stationer samt at der må indsættes mandskab, som ikke er specialuddannet i højhusbrandene.  Desuden vil nabobyerne være uden dækning, når beredskabet indsættes i Bestsellertårnet, indtil der er indkaldt nyt mandskab eller flyttet styrker rundt.

Samtidig understreger Brand & Redning MidtVest, at man ved svigtscenarier vil kunne stå over for en særdeles svær opgave, som er uden sidestykke i Danmark i øvrigt.

Indtil videre har Brand & Redning MidtVest besluttet, at der skal gennemføres en grundig gennemgang med Beredskabsstyrelsen og øvrige relevante rådgivere og aktører med henblik på at sikre den korrekte og fornødne dimensionering i forhold til indsatsmulighederne i byggeriet.

Efter et vellykket pilotprojekt i København bliver politiets kameraregister nu bredt ud til resten af landet. Registret skal hjælpe politiet til hurtigere og mere effektiv efterforskning. Baggrunden er bl.a. terrorangrebet mod Krudttønden i 2015, hvor videoovervågningsmateriale fra private spillede en afgørende rolle i politiets efterforskning.

I forbindelse med Krudttønden gjorde optagelser fra privates overvågningskameraer det muligt at følge gerningsmandens færden rundt i byen. Efterforskningen viste ikke bare behovet for at få adgang til optagelser fra virksomheders og privates kameraer, men også nødvendigheden af at have et overblik over, hvor kameraerne er opsat.

”Det var enormt tidskrævende at finde ud af, hvor der hang kameraer, og hvem der ejede dem, for derefter at anmode om at få adgang til de relevante optagelser. Det var tydeligt, at der var behov for et centralt register, som kunne give et hurtigt og mere omfattende overblik over relevante kamerapositioner og deres ejere, så vi hurtigere kan få kontakt til de relevante kontaktpersoner”, siger Niels Kristoffersen, som er politikommissær ved Rigspolitiets nationale efterforskningscenter.

Derfor satte Justitsministeriet og Rigspolitiet gang i et pilotprojekt hos Københavns Politi, hvor man med hjælp fra borgere og virksomheder lavede et samlet kameraregister, som skal understøtte hurtigere og mere effektiv efterforskning.

Registret har nu været i brug i snart to år i Københavns politikreds, og evalueringen af pilotprojektet har vist, at registret er et godt og brugervenligt redskab, som kan bruges i mange forskellige typer af sager.

”Evalueringen har vist, at det er et enormt brugbart redskab, som kan hjælpe politiet med at løse rigtig mange forskellige politiopgaver. Det kan være alt fra personfarlig kriminalitet til indbrud, voldtægt eller afviklingen af større begivenheder”, siger Niels Kristoffersen.

Pilotprojektet har vist, at et velfungerende kameraregister kan gøre efterforskningen hurtigere og mere effektiv, og samtidig være med til at forebygge kriminalitet, og nu går arbejdet i gang med at få registreret så mange kameraer som muligt over hele landet.

”Jo flere kameraer vi har med i registret, jo hurtigere og bedre kan vi forhåbentlig opklare forbrydelser. Derfor vil vi gerne opfordre alle – både borgere og virksomheder, som har et kamera sat op, til at gå ind og registrere det på www.politi.dk. Det er vigtigt at understrege, at når man har sit kamera med i politiets register, betyder det ikke, at politiet har adgang til optagelserne – blot at de kan rette henvendelse til dig som ejer og bede om at få udleveret optagelser fra et bestemt tidsrum, som er relevant for opklaring af en forbrydelse”, forklarer Niels Kristoffersen.

Han fortæller videre, at selvom dit kamera er opsat på privat grund, kan optagelserne sagtens være relevante for politiet – også selvom det f.eks. kun peger ind i din havegang eller foran din carport:

”Private kameraer må ikke filme ud på offentlig vej, men derfor kan politiet alligevel ofte se på optagelserne, om der fx kører billygter forbi på vejen uden for grunden og i så fald hvornår. Det kan være vigtigt for efterforskningen. Ofte vil en gerningsmand stikke af til fods gennem private haver, indkørsler osv. og her vil kameraerne også kunne hjælpe. Men det er vigtigt at understrege, at man selvfølgelig skal sætte sit kamera lovligt op – også selvom man står i registret”.

Flera skyddsombud på Skånes universitetssjukhus uppger att chefer utsatt dem för ett hotfullt beteende och andra typer av kränkningar som hindrat deras fackliga arbete. Vårdförbundet ser en systematik i händelserna och har kallat arbetsgivaren till tvisteförhandling. 

Nu kan alla som besöker Skansen lära sig mer om ett av Sveriges äldsta kvinnoyrken. Ett femtontal barnmorskor turas om att spela rollen som Hilda Ebba Andersson när hon är på väg till statarlängan för en hemförlossning i början av 1920-talet.

Efter en längre tids problem med alltför få sjuksköterskor har personalen på kirurgkliniken vid Östersunds sjukhus fått nog. Många har sagt upp sig och flera är sjukskrivna för utmattningssyndrom. Nu kräver Vårdförbundet att arbetsbelastningen anpassas utifrån den verkliga bemanningen.

Södra Älvsborgs sjukhus i Borås förstärker sjukhusledningen med en chefssjuksköterska. Anki Snygg för in omvårdnaden i den högsta ledningsgruppen och förklarar att hon vill se över vad sjuksköterskor måste göra och vilka arbetsuppgifter andra yrkesgrupper kan sköta. 

En sjuksköterska på en ögonklinik i Mellansverige tycker att hon är så erfaren att hon kan strunta i rutinerna. Ordinerade undersökningar som hon bedömt som onödiga har hon låtit bli att göra. Andra har hon genomfört på eget bevåg för att hon tycker att de är viktiga.

Sydvestjysk Brandvæsen og Falck har indgået ny 10-årig kontrakt om brandberedskabet i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Kontrakten indebærer, at stort set hele brandvæsenets vognpark gradvist bliver udskiftet. Allerede næste år indsættes der en ny drejestige og redningsvogn i Esbjerg, men også stationerne i Varde, Ribe og Fanø bliver opgraderet med bl.a. redningsvogne.

Den nye brandslukningskontrakt er indgået efter et udbud og omfatter drift af køretøjer og materiel, vagtcentral, minut-brandvæsen i Esbjerg, deltidsbrandvæsner samt levering af nye slukningsenheder og slukningsudstyr.

I kontraktperioden vil stort set alle brandkøretøjer blive udskiftet, så vognparken gennemgår en udvikling og kommer til at bestå af moderne og slagkraftige enheder.  Sydvestjysk Brandvæsen har valgt at styrke stationerne i Ribe og Varde med bl.a. Cobra-skæreslukker og Esbjerg med CAFS. Og det nye materiel er tiltrængt:

“Som de fleste andre brandvæsener i Danmark har vi i de seneste mange år været underlagt store sparekrav. Det betyder, at meget af vores materiel er slidt og forældet. I dag kan man købe meget mere effektivt udstyr, som slukker branden hurtigere og samtidig giver os mulighed for med specialudstyr eksempelvis at skære med specialstrålerør under højt tryk ind til hulrum med ulmende ild, som vi tidligere havde svært ved at nå”, fortæller beredskabschef Jens Mølgaard fra Sydvestjysk Brandvæsen.

“Sydvestjysk Brandvæsen har igennem de seneste år virkelige været dygtig til at omsætte sparekravene fra politisk side og samtidig opretholde beredskabsniveauet. Men nu er det også tid til, at vi opgraderer og moderniserer udstyret i alle tre kommuner”, siger Jesper Frost Rasmussen, der er formand for beredskabskommissionen og borgmester i Esbjerg Kommune.

Falck har siden 1939 slukket brand i Esbjerg og Fanø kommuner og i Varde Kommune siden 1954. Med den nye 10-årig aftale med Sydvestjysk Brandvæsen fortsætter det mangeårige samarbejde altså.

“Vardes brandkontrakt med Falck er den første, der løber ud med udgangen af 2018. Derfor er jeg glad, for at vi har kunnet indgå en ny aftale med Falck. Det skaber trygge rammer for vores borgere og sikrer, at gammelt materiel nu opgraderes”, siger Erik Buhl, der er borgmester i Varde Kommune.

“Sydvestjysk Brandvæsen har lavet et flot forarbejde, og samarbejdet omkring at få en ny aftale på plads har været meget konstruktivt. I Falck er vi meget glade for at kunne byde ind med både vores erfaring fra det mangeårige samarbejde, men også med kapacitet og knowhow til at implementere fremtidens brandmateriel. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i de næste mange år”, fortæller Lars Vester Pedersen, der er chef for Falcks nordiske assistance- og brandaktiviteter.

Enligt Barnmorskeförbundets enkät svarar 59 procent att de kan tänka sig att gå med i en särskild barnmorskeorganisation. Men Vårdförbundets ordförande Sineva Ribeiro vill vara försiktig med att dra alltför långtgående slutsatser av resultatet.

Efter att ha ställt in årets distriktssköterskeutbildning satsar Mälardalens högskola nu på att skapa en ny sorts specialistsjuksköterskeutbildning- skräddarsydd för vård i hemmet.

I ett öppet brev till regionpolitikerna kräver anestesisjuksköterskorna vid sjukhuset i Lund högre löner för att motverka den stora bristen på kompetenta kolleger. I dag jobbar de tillsammans med hyrsjuksköterskor som tjänar dubbelt så mycket som de själva.