Innehållssamlare

Falck fortsætter med at tilpasse organisationen. Få dage efter en beslutning om at lukke yderligere autohjælpsstationer har Falck i dag meddelt, at korpsets 12 lægeklinikker er blevet solgt. Også to andre selskaber er blevet solgt, mens to vikarbureauer er sat på salgslisten. Falck understreger dog, at den resterende del af Falck Healthcare vil bestå – og skal udvikles.

Falck er i gang med at tilpasse redningskorpsets forretning for at fokusere på kerneaktiviteterne. Derfor frasælger Falck nu sine 12 lægeklinikker i Falck Lægehuse samt de tilknyttede selskaber, vikarbureauet VikTeam og Sirculus, der tilbyder psykiatrisk behandling.

Falck meddelte i februar, at virksomheden havde igangsat en strategisk gennemgang af sin lægehusforretning.

Fokus på sundhedsydelser

”Vi forenkler Healthcare-forretningen i tråd med det, vi gerne vil med hele Falck fremadrettet. På Healthcare-området i Danmark skal Falck fremover koncentrere sig om sundhedsydelser til forebyggelse og hurtig afhjælpning af arbejdspladsrelateret sygdom, hvor vi bl.a. via vores 135 klinikker årligt gennemfører mere end én million behandlinger”, siger Jakob Riis, der er koncernchef i Falck.

”Der er afgjort et potentiale i private lægeklinikker, men vi vurderer, at det ligger for langt fra vores kerneforretning. Vi er glade for, at vi har fundet en køber, der har dette som sit hovedfokus, og som overtager forretningen og de forpligtigelser, vi har haft over for regionerne og ikke mindst over for de mennesker, der kommer i lægehusene til daglig”, forklarer han.

Falck har også iværksat en strategisk gennemgang af to øvrige vikarbureauer som sidste led i fokuseringen af denne del af forretningen, hvorimod kerneforretningen i Falck Healthcare består.

”Det er et vigtigt forretningsområde, som vi ønsker at beholde og udvikle”, siger Jakob Riis.

Sælger til tidligere medarbejder

Køberen af lægehusene er Thomas Helt, der har erfaring med forretningsudvikling og et indgående kendskab til branchen som stifter af Quick Care og siden fra Falck, hvor han også tidligere har arbejdet med netop lægeklinikkerne.

”Jeg er meget glad for at have indgået denne aftale med Falck om overtagelse af lægeklinikkerne. Det er en forretning, jeg har meget stor interesse for og erfaring med, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med regionerne og de borgere, der benytter klinikkerne”, siger Thomas Helt – og tilføjer:

”Jeg vil ligeledes gerne fortsætte med at udvikle ydelser og services til borgere med psykiatriske behov i Danmark, og det vil vi få mulighed for i fremtiden i Sirculus”.

Han overtager virksomhederne via sit selskab, og både direktør Linda Matzen og alle de ca. 100 medarbejdere fortsætter under det nye ejerskab.

Den framtida laboratoriemedicinen kommer att vara ännu mer centraliserad och automatiserad än i dag. Samtidigt kommer ny patientnära teknik att bli tillgänglig för allt fler människor. Biomedicinska analytikerna vill vara med och ta kommandot.

Jämfört med föregående år ökar kostnaderna för hyrpersonal i mer än hälften av landstingen och regionerna. Det är framför allt kostnaderna för bemanningssjuksköterskor som fortsätter att öka kraftigt.

Mittuniversitetet meddelade i förra veckan att vissa specialistutbildningar måste pausas på grund av lärarbrist. Nu har krisen fördjupats och lärosätet kommer inte att ta in studenter till sjuksköterskeutbildningen i Sundsvall för vårterminen 2019.

Efter fyra år med omvälvande organisationsförändringar och flera skandaler som skakat Karolinska universitetssjukhuset har nu sjukhusdirektören Melvin Samsom bestämt sig för att lämna sin post.

Kroppsnära teknik och hälsoappar för att mäta och kontrollera den egna hälsan utvecklas i en allt snabbare takt. Om och när de används i vården är det viktigt att de är kvalitetssäkrade. Här kan biomedicinska analytikerna få en viktig roll.

En ældre kvinde har mandag eftermiddag mistet livet i en ulykke, hvor et køretøj til liggende sygetransport påkørte en holdende autocamper. Ulykken skete omkring kl. 16 ved Grindsted, hvor sygetransportvognen – ifølge de foreløbige oplysninger – påkørte autocamperen, mens den holdt stille bag en bus, som var ved at sætte passagerer af.

Ifølge Ekstra Bladet var en bus ved at sætte passagerer af ved et stoppested, og en autocamper ved i den forbindelse stoppet bag bussen. Sygetransportvognen kørte op bag i autocamperen, og den ældre kvinde, der var patient i sygetransportvognen, mistede livet.

”Der var 15 passagerer og en chauffør i bussen, og de er alle uskadt. Men føreren af ambulancen og føreren af autocamperen er kørt til Esbjerg Sygehus, mens patienten, der blev transporteret i ambulancen, er afgået ved døden”, siger Jesper Brian Jensen, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Ulykken skete på Tingvej syd for Grindsted omkring kl. 16. Det er endnu uklart, om der var tale om et køretøj til liggende sygetransport eller en ambulance, der udførte en liggende sygetransport, men der var ikke tale om udrykningskørsel. Hverken køretøjets fører eller føreren af autocamperen vurderes at være alvorligt kvæstede.

(Opdateres)

Det spelar ingen större roll om du äter råg, havre eller vete – bara det är fullkorn så skyddar det mot diabetes typ 2. Det visar en stor dansk-svensk studie.

Engångs-stasband som ger rätt tryck ska göra det lättare att ta prover och sätta infart. Husläkarmottagning Sophiahemmet blir först ut att använda det.

Det vil også fremover være Østjyllands Brandvæsen, som vest for Storebælt skal stå for bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs. Østjyllands Brandvæsen har således vundet et nyt udbud fra Beredskabsstyrelsen, hvor brandvæsenet var eneste tilbudsgiver. Men den nye kontrakt bliver dyr for styrelsen: Oprindeligt var prisen anslået til 4,6 mio. kr., men den er endt på 7,8 mio. kr.

Kontrakten på bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs var tidligere på året i udbud, men her valgte Beredskabsstyrelsen at annullere udbuddet, da det modtagne tilbud – også fra Østjyllands Brandvæsen – var langt dyrere end ventet. I stedet blev der iværksat et nyt udbud, hvor kravene til beredskabet blev reduceret.

Nu har Beredskabsstyrelsen så indgået kontrakt med Østjyllands Brandvæsen, og tilsyneladende har styrelsen denne gang måttet acceptere den højere pris. Ifølge Beredskabsstyrelsen er prisen på kontrakten således endt på 7,8 mio. kr., hvilket er væsentligt mere end de 4,6 mio. kr., som oprindeligt var anslået.

Billigere øst for Storebælt

Beredskabet omfatter 24-30 specialuddannede brandfolk, hvoraf der umiddelbart skal kunne afsendes et indsatshold bestående af en indsatsleder, en holdleder og fire brandfolk.

Tidligere på året fik Slagelse Brand og Redning kontrakt på det tilsvarende beredskab øst for Storebælt. Også her var der kun én tilbudsgiver, men denne kontrakt blev billigere for Beredskabsstyrelsen, der skal betale 5 mio. kr. til Slagelse Brand og Redning – kun 0,4 mio. kr. mere end oprindeligt anslået.

I helgen inleddes biomedicinska analytikernas 33:e världskongress i Florens i Italien. Förväntningarna från de svenska deltagarna är höga.

Frustration över att patienter med högrisk prostatacancer fick vänta alldeles för länge på provsvar fick personalen vid urologmottagningen i Östersund att tänka om. Nu har sjuksköterskorna fått mer ansvar och väntetiden har kortats med fem veckor.

En sag ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er endt med kritik af en paramediciner, der ifølge nævnet handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af en patient med en blødersygdom. Paramedicineren afsluttede behandlingen, men senere blev det konstateret, at patienten havde en hjernehindeblødning.

Sagen vedrører en behandling, der fandt sted den 20. november 2016. Patienten havde klaget til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, da hun ikke mente, at hun fik korrekt behandling af paramedicineren.

I klagen anførte patienten blandt andet, at hun efter et fald den 20. november 2016 ved 2.30-tiden, hvor hun blødte, kastede op og havde en kraftig hovedpine, ikke blev kørt på hospitalet, uanset det blev oplyst til paramedicineren, at hun led af en blødersygdom. Patienten oplyste desuden, at det senere samme dag blev konstateret, at hun havde en hjernehindeblødning.

Afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn gengives uforkortet herunder. I sager, hvor der udtales kritik af sundhedspersoner, bliver den pågældende sundhedspersons navn offentliggjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. BeredskabsInfo har dog valgt ikke at bringe paramedicinerens navn.

Afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 20. november 2016 kl. 3.09 ankom en ambulance med [paramedicineren] til [patienten], 68 år, der var faldet i sit hjem, var besvimet og havde slået ansigtet.

[Patienten] har i sin klage oplyst, at hun efter faldet havde en meget kraftig hovedpine, ligesom hun kastede op og blødte fra hovedet.

Det fremgår af en udtalelse fra Den Præhospitale Virksomhed, Region 2, at der ikke blev oprettet notater i den præhospitale journal i forbindelse med [paramedicineren]s undersøgelse af [patienten].

Ifølge [paramedicineren]s efterfølgende redegørelse til Præhospital Indsats [udeladt] vedrørende forløbet, gennemførte han en ABCDE-vurdering, da han ankom til [patienten]. Paramedicineren fandt ved sin ankomst, at [patienten] talte fint, og at hun var varm og tør med en normal kulør samt en fin og regelmæssig puls. Hun var ligeledes klar og vågen (GCS på 15), havde ikke hovedpine eller kvalme og havde ingen neurologiske udfald. [Patienten] havde en blodansamling under venstre øje på størrelse med en bordtennisbold samt et sår på underlæben på cirka 10 x 5 mm.

[Paramedicineren] har til brug for sagen blandt andet oplyst, at [patienten] og hendes ægtefælle orienterede ham om, at [patienten] ved større blødninger skulle have tilført blodplader, da hun ikke selv producerede dem i et tilstrækkeligt omfang.

[Paramedicineren] har videre oplyst, at han vurderede, at da blødningen på læben var standset, og da blodansamlingen under øjet ikke var vokset yderligere, var der ikke behov for, at [patienten] skulle indlægges. Paramedicineren opfordrede [patienten] til at lægge noget koldt på øjet, ligesom hun skulle kontakte 112 eller sin egen læge, hvis hun fik det dårligere, da hun kunne have pådraget sig en hjernerystelse.

[Paramedicineren] har i sin udtalelse til sagen ligeledes oplyst, at paramedicinere ifølge en driftsstandard i Region 2 kan afslutte præhospitale ture uden at tage kontakt til en akutlæge eller en lægevogn, når der er tale om habile patienter i følgende situationer: Patienter, der er kendt med epilepsi, og som efter et krampeanfald vågner op med en GCS på 15 og hos sukkersyge patienter, der efter at have modtaget behandling med glukose vågner op med en GCS på 15. I begge tilfælde kræves det ligeledes, at der er pårørende til stede. Endelig kan en paramediciner selv afslutte behandlingen, hvis der er tale om mindre skader, der ikke kræver sygehusbehandling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter med en blødersygdom, hvor blodpladerne ikke fungerer normalt, har en væsentlig øget risiko for blødninger. Ved mistanke om hjernerystelse og en eventuel indre blødning i hovedet hos disse patienter, skal patienten straks transporteres til et hospital med henblik på yderligere undersøgelser, herunder skanninger, da tilstanden kan medføre, at patientens kredsløbsforhold kan komme ud af kontrol.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Glasgow Coma Skala (GCS) bruges af læger, sygeplejersker og ambulancepersonale til at bedømme en persons bevidsthedstilstand. Personen scores på 3 forskellige områder, evnen til at tale, til at åbne øjnene samt til at gennemføre normal bevægelse af arme og ben. Scoringerne fra de tre områder lægges sammen. Hvis en person scorer det maksimale antal points (15), er patienten orienteret i tid, sted og personlige data og er således klar og vågen.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at en paramediciner i forbindelse med en ambulancekørsel primært skal sikre patientens vigtigste livsfunktioner ved kontakten med patienten. Paramedicineren skal herefter, hvis det er muligt, gennemføre en sekundær undersøgelse af patienten, hvor der sker en opfølgning i forhold til den primære undersøgelse, og hvor der spørges ind til patientens tilstand før skaden, herunder også hvilken medicin patienten eventuelt tager. Paramedicineren skal endvidere spørge ind til selve hændelsen samt forløbet op til ambulancens ankomst. I forbindelse med undersøgelserne skal paramedicineren vurdere i forhold til følgende parametre (ABCDE): A. luftveje, B. vejrtrækning, C. cirkulation/kredsløb, D. neurologiske forhold og E. miljø og andre skader. Det skal i forbindelse med disse undersøgelser noteres eller dokumenteres, hvordan patientens vejrtrækningsfrekvens, iltoptagelse, puls, blodtryk og blodsukker er, eller der skal foreligge et EKG. Ambulancens akuttaske skal således indeholde udstyr, der sikrer, at disse forhold kan måles og dokumenteres.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at ABCDE-målinger er yderst nødvendige og relevante, og at de skal måles og dokumenteres på personer, der pludselig får et ildebefindende og falder om.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at [patienten] ikke modtog en relevant og tilstrækkelig behandling af [paramedicineren], idet han ikke sikrede, at [patienten] straks blev transporteret til et hospital, da han var orienteret om, at hun led af en blødersygdom, hvor blodpladerne ikke fungerede normalt.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at [paramedicineren] som minimum burde have kontaktet sin lægelige back up i form af en akutlæge/ambulancelæge med henblik på stillingtagen til, om [patienten] skulle køres til et hospital, da der ikke var tale om en situation, som paramedicinere selv kunne afslutte. Der er herved lagt vægt på, at [patienten] hverken have gener som følge af epilepsi, sukkersyge eller mindre skader, men derimod havde en blødersygdom.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at [paramedicineren] handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af [patienten] den 20. november 2016.

Det skal desuden indskærpes overfor [paramedicineren] at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Kommentarer fra [paramedicineren] af den 25. januar 2018 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Fra årsskiftet ændres reglerne for bemanding af ambulancer, således at hovedreglen bliver, at en ambulance skal bemandes med to ambulancebehandlere. Frem til 2029 vil den ene af ambulancebehandlerne dog kunne erstattes af en ambulanceassistent. Som noget nyt vil en ambulancebehandler under uddannelse også kunne udgøre en af personerne på ambulancen.

Det er den kommende sammenlægning af uddannelserne til ambulanceassistent og ambulancebehandler, som fører til en ændring af bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale mv. Der bliver tale om en ren konsekvensændring, og der bliver således ikke ændret på, hvilke kompetencer ambulancebehandlere og paramedicinere har.

Den primære ændring i bekendtgørelsen vil være, at bemandingen af ambulancer ændres til at være to ambulancebehandlere. Samtidigt indsættes dog en bestemmelse om, at én af de personer, der bemander ambulancen, indtil 31. december 2028 kan erstattes af en ambulanceassistent.

Behandler under uddannelse kan bemande ambulance

Derudover indsættes en bestemmelse om, at en person under uddannelse til ambulancebehandler kan udgøre den ene person på ambulancen, når vedkommende er nået til 6. praktikperiode.

Den nye bekendtgørelse er i øjeblikket i høring, og den kan læses her. Det er meningen, at den skal træde i kraft den 1. januar 2019.

Samtidig vil der blive udstedt en ny bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) ved ambulanceberedskaber i Danmark for statsborgere fra EU- og EØS-lande m.v. Her bliver der tale om en ganske lille ændring, hvor jobbetegnelsen ambulanceassistent fjernes i bekendtgørelsen.

Den nye bekendtgørelse kan læses her.

Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg står inför en rättsskandal. Det anser huvudskyddsombudet Monika Djurner som fått veta att regionen inte tänker ställa någon till svars, trots att 125 medarbetare blivit sjuka av att arbeta i den nya sjukhusbyggnaden.

När sjuksköterskor väljer vidareutbildning ligger distriktssköterska i topp, följt av barnmorska och intensivvård. Och de som specialistutbildar sig bor oftast kvar i samma län. Drygt fem procent av sjuksköterskorna skaffar sig mer än en specialistutbildning. Det visar ny statistik från Socialstyrelsen och Universitetskanslersämbetet.

All planerad verksamhet på sjukhusen och vårdcentralerna i Region Kronoberg är inställd idag på grund av ett omfattande datahaveri. Den akuta vården prioriteras.

Selvom førstehjælp beviseligt kan redde flere liv, tøver flere danskere alligevel med at træde til, når der sker en ulykke. En ny undersøgelse viser at 33 pct. af danskerne enten ikke tør eller er i tvivl om de vil udføre førstehjælp, hvis de er vidne til en ulykke.  Samtidig svarer 31 pct. af danskere, at de heller ikke er i stand til eller er i tvivl om de kan yde akut førstehjælp.

For danskerne er det mest frygten for at gøre noget forkert og dermed forværre situationen for den tilskadekomne, som afholder dem fra f.eks. at give hjertemassage, mens hver femte dansker mener det er bedre at lade professionelle komme til, fremfor selv at hjælpe øjeblikkeligt.

Ifølge undersøgelsen, som er udført for Falck, er der en klar sammenhæng mellem, hvor lang tid siden det er man har været på førstehjælpskursus, og om man tør yde førstehjælp. Det manglende mod til at udøve førstehjælp er størst blandt danskere, som har været på førstehjælpskursus for 10 år eller længere siden.

Vil gerne hjælpe – men tør ikke

Hos Falck bekræfter undersøgelsens resultater en tendens, virksomheden ser blandt deltagere på førstehjælpskurser.

”Vi oplever, at mange danskere rigtig gerne vil kunne træde til, men ikke tør. Det skal vi have lavet om på, når vi samtidig ved fra flere undersøgelser, at chancen for at overleve et hjertestop stiger signifikant, når du får hjælp med det samme. Vores erfarne ambulanceførere, som underviser danskerne, har derfor et vigtigt budskab på alle vores kurser, nemlig at det hjælper at hjælpe – og det vil vi som virksomhed gerne skabe mere opmærksomhed i samfundet omkring”, siger Lars Vester, som er direktør for Falck Assistance og herunder førstehjælpsområdet i Falck.

Særligt unge mellem 18-29 år er bekymrede for, at deres hjælp til en tilskadekommen ikke vil være tilstrækkelig. I undersøgelsen svarer 54 pct. af alle unge, at frygten for at gøre noget forkert kunne afholde dem fra at yde førstehjælp, mens 37 pct. kunne holde sig tilbage på grund af manglende tiltro til egne evner.

Undersøgelsen tyder på, at jo ældre man er, jo mindre fylder usikkerheden. De adspurgte ældre på over 60 år er nemlig de mindst forskrækkede over selv at skulle yde førstehjælp, hvis de overværer en ulykke. Til gengæld er det også blandt denne aldersgruppe, at færrest mener, at de kan yde førstehjælp.

Færrest vil yde førstehjælp i Hovedstadsområdet

På landsplan er det Hovedstadsområdet, hvor flest danskerne vil afholde sig fra at tilbyde førstehjælp. Det skyldes primært enten frygt for konsekvenserne eller egen usikkerhed.

Falck sætter fra den næste måned fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp i den digitale kampagne ”Red liv”. I Københavnsområdet vil en 1A-bus vil være omdannet til en såkaldt ”Førstehjælpsbus”, hvor passagerer kan få gode råd og tips til hvordan man yder førstehjælp i trafikken.

Akutmottagningarna i Gävle och Hudiksvall har infört en ny arbetstidsmodell för personalens kvällspass. Sedan april i år är arbetstiden en och en halv timme kortare – med bibehållen heltidslön.

Tidligere på måneden gik der 14 minutter, inden Frederiksborg Brand og Redning var fremme ved en større villabrand i Hundested. Brandstedet ligger ellers tæt på den lokale brandstation, men ifølge beredskabet var det tekniske problemer med en sendemast samt en menneskelig fejl hos en brandmand, der var skyld i den forsinkede udrykning.

Den risikobaserede dimensionering for Frederiksborg Brand og Redning indebærer, at beredskabet skal være fremme indenfor 10 minutter ved brande i Hundested by. Man sådan gik det ikke, da der den 2. september 2018 opstod en voldsom brand i en villa i Hundested.

Selv om brandstedet ligger tæt på den lokale brandstation, så gik der 14 minutter, inden brandudrykningen var fremme. Villaen fik voldsomme brandskader, inden det lykkedes at slukke branden.

En ærgerlig forsinkelse

Hos Frederiksborg Brand og Redning betegner man forsinkelsen som ”ærgerlig”. Beredskabsdirektør Kim Lintrup forklarer til TV 2 Lorry:

”Vi kan konkludere, at det er en blanding af menneskelige og tekniske fejl. Nogle brandfolk har ikke fået alarmen, fordi den sendemast, der sender signal ud, har været fugtig. Det har vi fået skiftet og har samtidig tjekket vores andre brandstationer. Det menneskelige er, at der er en brandmand, der havde overset, at han havde en vagtforpligtigelse og var kommet for langt væk fra brandstationen. Det følger vi også op på”.

Beredskabsdirektøren mener dog ikke, at borgerne i Hundested har grund til at være bekymrede:

”Jeg kan sagtens forstå, at en hændelse som den i Hundested skaber utryghed. Men alle brandfolk gør et kæmpe arbejde og er ofte hurtigere end de ti minutter. Man skal ikke føle sig utryg. Omvendt er det også fornuftigt, at man selv forebygger derhjemme”, siger han – og tilføjer, at beredskabet kigger på muligheder for at reducere udrykningstiderne, f.eks. at indføre automatiske porte på brandstationerne, så portene ikke længere skal åbnes manuelt.