Innehållssamlare

Beredskabsforbundet Ringkøbing-Skjerns 50 frivillige er klar til at rykke ud i tilfælde af uheld og ulykker, og de frivillige bliver hvert år kaldt ud til 5-10 redningsopgaver på søer, åer og ved fjorden. En ny donation giver Beredskabsforbundet mulighed for at indkøbe nyt materiel til brug ved disse redningsopgaver.

En del af de frivillige træner særligt med henblik på redningsaktioner omkring vand, og det er opgaver, som kræver særligt udstyr. En vigtig del af udrustningen er tørdragter, som gør det muligt at opholde sig i vand gennem længere tid. En donation fra TrygFonden på 73.000 kr. har givet forbundet mulighed for at indkøbe otte nye tørdragter samt otte oppustelige redningsveste.

”Jeg er utrolig glad for, at TrygFonden finder det værd at støtte det arbejde, vi gør, både når vi rykker ud akut, når vi forebygger ulykker, og når vi træner i dagligdagen. Vores frivillige lægger mange kræfter og meget tid i arbejdet, og det er da et skulderklap til os alle sammen, siger Lasse Metzchen, der er kredsleder i Beredskabetsforbundet Ringkøbing-Skjern.

”For os er det en æressag at rykke ud og hjælpe, men det nytter jo ikke uden udstyr og folk, der er rigtigt trænede. For os i Beredskabsforbundet handler det ikke bare om at have viljen til at hjælpe, men også om at vores indsats virkelig skal gøre en forskel. Også derfor er donationen til nyt materiel vigtig for os”, siger Lasse Metzchen.

Det er TrygFondens regionale råd i Midtjylland, der står bag donationen som led i TrygFondens samlede arbejde for at skabe respekt for vand og generelt øge sikkerheden og trygheden, hvor mennesker og vand mødes.

”I TrygFonden arbejder vi for at forebygge drukneulykker og skabe større sikkerhed i, ved og på vandet. Er uheldet ude, er en hurtig redningsindsats altafgørende, og her er det meget væsentligt at have frivillige, der stiller op og rykker ud – og ikke mindst at de er ordentligt udrustet til deres redningsaktioner. Derfor er vi meget glade for at kunne give en håndsrækning til Beredskabsforbundet i Ringkøbing-Skjern og deres gode indsats”, siger Jørn E.E. Nielsen, der er repræsentant i TrygFondens regionale råd i Region Midtjylland.

Selv om Dansk Beredskabskommunikation har licens på SINE-radionetværkets nuværende frekvensbånd frem til 2026, så er det kommende udbud af SINE ikke konkurrenceforvridende. Det mener Rigspolitiet, som henviser til, at andre bydere selv kan få en frekvenstilladelse eller kan indgå aftale om brug af andres frekvenser. Samtidig slår Rigspolitiet fast, at det vil være ulovligt at tilbagekalde Dansk Beredskabskommunikations frekvenstilladelse.

Den fremtidige drift af beredskabets fælles radionetværk, SINE, kommer i udbud i løbet af i år, men udbuddet har været hårdt kritiseret. Den nuværende leverandør, det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation, har nemlig frekvenstilladelsen til det frekvensbånd, som SINE anvender, og den tilladelse udløber først i 2026.

Konsekvensen er, at konkurrenterne ikke vil kunne tilbyde en fortsat anvendelse af det nuværende frekvensbånd, og dermed risikerer man, at tusindvis af SINE-radioer enten skal omprogrammeres eller helt udskiftes.

Rigspolitiet, der har ansvaret for SINE-nettet, slår imidlertid fast, at det ikke vil være lovligt at knytte frekvenstilladelsen sammen med udbuddet – og dermed potentielt tilbagekalde tilladelsen fra Dansk Beredskabskommunikation, hvis selskabet ikke vinder udbuddet.

”Dansk Beredskabskommunikation har i dag en frekvenstilladelse, som de anvender til driften af SINE-nettet i frekvensbåndet 380-400 MHz. Denne frekvenstilladelse kan ikke tilbagekaldes af Energistyrelsen, idet der ikke er en saglig grund herfor, jf. frekvenslovens §§ 24-26”, oplyser Rigspolitiet.

Samtidig understreger Rigspolitiet, at man ikke mener, at det kommende udbud dermed bliver konkurrenceforvridende, selv om det er en forudsætning, at en leverandør råder over en frekvenstilladelse eller indgår i et samarbejde med en partner, der råder over en frekvenstilladelse:

”Det anses ikke som konkurrenceforvridende, at udbuddet og frekvenserne ikke udbydes samtidigt, da det kommende udbud af et beredskabsnet, i lighed med det oprindelige udbud i 2006, ikke vil indeholde krav om, at tilbudsgivere baserer deres tilbud på en særlig frekvenstilladelse eller teknologi. En ny leverandør vil enten skulle have rådighed over en anden frekvenstilladelse eller indgå aftale med en indehaver af en frekvenstilladelse om anvendelse af denne. Det vil f.eks. være muligt at indgå kommercielle aftaler med indehavere af frekvenstilladelser, således at det ikke er nødvendigt at erhverve sig en frekvenstilladelse for at kunne deltage i SINE-udbuddet”, oplyser Rigspolitiet – og tilføjer:

”Domstolene har ved tre endelige domme fundet, at den anvendte fremgangsmåde for SINE-udbuddet i 2006, hvor det på baggrund af funktionalitetskrav til nettet overlades til tilbudsgiverne at vælge den bedste teknologi og det relevante frekvensbånd, ikke var i strid med udbudsreglerne”. Rigspolitiet henviser her til de sager, som vragede leverandører – Damm, Cassidian/EADS og Nethleas – anlagde efter udbuddet i 2006.

Endvidere vurderer Rigspolitiet, at der nok skal komme konkurrence om at levere SINE:

”Det er Rigspolitiets forventning, at der vil være en stor interesse for udbuddet og derfor også et tilstrækkeligt antal potentielle leverandører til at sikre konkurrencen. Forventningen er baseret på erfaringer fra andre lande i forbindelse med lignende udbud. Dertil kommer, at flere markedsaktører i forbindelse med Rigspolitiets tekniske dialog i ultimo 2016/primo 2017 eksplicit udtrykte, at de var interesserede i at byde på en kontrakt om etablering, drift og vedligehold af et net til beredskabskommunikation”.

Udbuddet forventes at blive annonceret ultimo 2019, hvorefter udbudsprocessen vil vare frem til midten af 2021, hvor en ny kontrakt kan tildeles. Men da den nuværende kontrakt udløber i maj 2021 uden mulighed for yderligere forlængelse, forventer Rigspolitiet at gøre brug af kontraktens nødbestemmelse, som indebærer, at Dansk Beredskabskommunikation er forpligtet til at fortsætte med at levere adgang til nettet på de hidtil gældende vilkår, indtil en eventuelt ny leverandør overtager leveringen.

Ett 20-tal av de studenter som går sista terminen på sjuksköterskeprogrammet i Umeå vägrar att ta jobb i regionen så länge de inte erbjuds bättre ingångslöner.

På akuten vid Norrtälje sjukhus skulle sjuksköterskorna förlora ekonomiskt när det nya arbetstidsavtalet infördes där från årsskiftet. Men här har ledningen tagit oron på allvar och höjt grundlönen som kompensation.

I flera regioner är mer än hälften av alla chefer sjuksköterskor, visar Vårdfokus granskning. Flest är de i Västernorrland – 64 procent. En av dem är primärvårdsdirektören Anna-Lena Lundberg.

Sjuksköterskor har både utbildning och erfarenheter som gör dem lämpade som ledare. Det säger Vårdförbundets chefsspecialist Marlene Furbeck om Vårdfokus granskning av sjuksköterskors makt i vården.

I løbet af sommeren er det slut med Falcks vagtcentral i Kolding. Falck har besluttet, at aktiviteterne – herunder de 110 ansatte – skal flyttes til Vejle, hvor Falcks tidligere regionshovedkontor fremover skal huse det såkaldte assistancecenter, hvor alle opkald om autohjælpsopgaver modtages og disponeres.

Den nuværende vagtcentral på Egtved Allé i Kolding blev oprettet i 2002, hvor Falck sammenlagde vagtcentralerne i Aabenraa, Sædding og Vejle. Siden da har Falck adskillige gange ændret strukturen på vagtcentralområdet, senest i 2018, hvor vagtcentralen i Kolding blev Falcks assistancecenter for hele landet.

Nu flyttes assistancecenteret så til Boulevarden i Vejle, hvor Falck i 1969 byggede en af sine største stationer. Den løbende centralisering af Falcks assistanceopgaver har dog medført, at Vejle-stationen i praksis er nedlagt. Ambulancerne, der drives i regi af Responce, er flyttet til mindre lokaler på Sjællandsgade, og Falck har solgt størstedelen af grunden på Boulevarden – i alt næsten 14.000 m2 – til Vejle Kommune. Garagebygningerne er efterfølgende revet ned, og tilbage er kun en stor administrationsbygning, som tidligere har været vagtcentral og regionshovedkontor for Falck. Her flytter assistancecenteret ind.

En robot er hurtigere end os mennesker til at genkende ord, talemåder og åndedræt. På den måde kan robotter bruges til hurtigt at sikre hjælp til patienter med hjertestop, når der ringes 112. Udbredelsen af robotterne er en del af et større udspil på hjerteområdet, som Danske Regioner og Hjerteforeningen lancerer.

Robotterne er på sin vis både nye og erfarne. De har nemlig allerede gennemlyttet mere end 100.000 gamle opkald. Og ved alle opkald om hjertestop har de registreret særlige karakteristika som ord, åndedræt og talehastighed. Robotterne er udviklet af det private firma, Corti i et samarbejde med bl.a. Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, og de har gode chancer for at blive både en landsdækkende succes og en ny eksportvare.

Håbet er, at robotterne kan bidrage til at forbedre overlevelsen yderligere. På 15 år er overlevelsen ved hjertestop allerede steget fra syv til 22 pct., og generelt dør langt færre patienter af hjertesygdomme i dag end tidligere.

Ved en tredjedel af alle opkald, hvor der er tale om hjertestop, er borgerne, der ringer, ikke selv klar over, hvad der er galt med personen ved siden af dem. Uden robotterne diagnosticerer personalet 75 pct. af hjertestoppene, mens det sker i 84 pct. af tilfældene med hjælp fra robotternes talegenkendelse. Og med 4.000 årlige hjertestop på landsplan svarer det til næsten 400 ekstra diagnoser årligt.

”Vores foreløbige resultater er gode, og hvis næste måling viser samme tendens, udbredes robotterne til vagtcentraler i hele landet”. Sådan lyder det fra Danske Regioners Sophie Hæstorp Andersen, der også er formand for Region Hovedstaden.

Udbredelsen af robotterne er en del af et større udspil på hjerteområdet, som Danske Regioner og Hjerteforeningen nu lancerer.

”Hjertestop er meget alvorligt, og det er helt afgørende for overlevelsen, at der er nogen, der træder til med hjælp. Derfor er vi glade for, at denne teknologi kan være med til at opspore hjertestop endnu hurtigere og ikke mindst udsigten til, at teknologien udbredes til hele landet”, siger adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.

”Det overrasker mig positivt, at så mange flere tilfælde af hjertestop kan opspores på denne måde, og det siger noget om, hvor vigtigt det er, at vi gør brug af den mulighed. Tiden arbejder imod hjertestoppatienter. Jo hurtigere hjertestoppet identificeres, desto hurtigere kan personalet på vagtcentralen guide den, der har ringet, til at give hjertemassage og evt. behandling med hjertestarter, inden ambulancen når frem. Det kan betyde, at patienter med hjertestop kan få hurtigere hjælp og dermed færre men af deres hjertestop. Det kan være forskellen på liv og død”, siger Anne Kaltoft.

Drygt tio år efter att den första Lust-studien publicerades arbetar 95 procent av de sjuksköterskor som har ingått fortfarande kvar inom vården. Men en ny uppföljning av studien visar också att 20 procent överväger att lämna yrket.

Sedan tidigare vet man att de vanligaste typerna av livmoderhalscancer kan förebyggas effektivt genom screening – nu har forskare vid Karolinska institutet visat att det gäller också mer ovanliga former av sjukdomen.

Falck i Grindsted har i nat fået stjålet stationens autosprøjte, der herefter er blevet kørt ind i en mur ved et lokalt supermarked. Endvidere er der blevet begået hærværk på brandstationen. Politiet har anholdt en 26-årig mand, der nu er sigtet for at stå bag både tyveriet og hærværket hos Falck samt andre tilfælde af hærværk i området.

Tyveriet af autosprøjten og hærværket på Falck-stationen i Grindsted blev opdaget tidligt fredag morgen, og nogenlunde samtidigt opdagede en håndværker, at autosprøjten var kørt ind i muren ved en lokal Fakta-butik.

Tidligere på morgenen havde politiet anholdt en 26-årig mand fra Aabenraa, der var påvirket og var i gang med at begå hærværk mod biler og cykler i Grindsted. Han blev bragt til detentionen, men efterfølgende har politiet konstateret, at han manglede en sko – og den sko er blevet fundet på Falck-stationen. På den baggrund er den 26-årige blevet sigtet for hærværk og både tyveri af autosprøjten og spirituskørsel i den. Politiet er ved at undersøge, om der skete andre skader, mens den 26-årige kørte i autosprøjten.

Politiker och arbetsgivare har infört marknadslogik i vården. Därför borde de inte bli förvånade över att sjuksköterskor numera byter jobb ofta. De tar helt enkelt för sig på sin marknad, menar forskaren Rebecca Selberg.

Umeå kommun har lockat med en månadslön på 50 000 kronor för erfarna sjuksköterskor som kan jobba hela sommaren. Satsningen har lyckats. Redan nu vågar kommunen säga att de egna anställda ska få sin semester.

Sväljsvårigheter bland äldre kan leda till näringsbrist, lunginflammation och död. För många går det att få bättre förmåga att svälja genom daglig träning, visar en ny avhandling.

Når brandfolk på døgnvagt skal rykke ud til serviceopgaver som f.eks. tyverialarmer, så øger det presset på brandfolkene – og man risikerer, at det er trætte og uoplagte brandfolk, der sendes afsted til de akutte udrykninger. Derfor bør KL sikre, at brandfolkene får mulighed for hvile på døgnvagterne. Det skriver folketingskandidat Niels E. Bjerrum i dette debatindlæg.

Af Niels E. Bjerrum, folketingskandidat i Københavns Storkreds (S)

Hovedstadens Beredskab er landets største beredskab og passer på mere end 1.000.000 borgere i hovedstadsområdet. Medarbejderne løser, udover beredskabsopgaver med brandslukning og sikring mod oversvømmelser, også en række serviceopgaver, som f.eks. hjælp til ældre medborgere som er faldet i eget hjem samt kørsel til tyverialarmer ved Københavns Kommunes ejendomme.

Forskellen på disse opgavetyper er, at beredskabsopgaver er såkaldte SKAL-opgaver, altså opgaver beredskabet skal løse. Serviceopgaver er KAN-opgaver, altså opgaver beredskabet kan løse, men ikke er forpligtet til at løse. Denne klare definition på opgavetyperne er at finde i en rapport udarbejdet i 2015 af KKR-Sjælland, der som bekendt hører under den kommunale arbejdsgiverorganisation KL.

Når man definerer opgaverne på en sådan måde, så hænger det sammen med, at vores brandfolk på døgnvagt har indlagt beredskabstid i deres 24 timers vagter. I beredskabstiden kan man som udgangspunkt kun løse beredskabsopgaver, men samtidig får medarbejderen også reduceret sin timeløn betragteligt.

Beredskabstiden er altså lavet for at beskytte medarbejderen og sikre, at medarbejderen får mulighed for at hvile på sin døgnvagt mellem opgaverne om natten.

Beredskabsloven definerer beredskabsopgaver således:

“§ 1 Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor “.

Ligeledes skriver Deloitte i en budgetanalyse af det danske redningsberedskab, som er bestilt af den danske stat følgende:

“at arbejdstidsreglerne typisk fortolkes således, at der i beredskabstiden alene må løses beredskabsfaglige opgaver, og at fuldtidsansatte brandmænd således kun kan løse øvrige opgaver som en del af den effektive arbejdstid “.

Men noget kunne tyde på, at ledelsen i Hovedstadens Beredskab og KL mener noget andet? Brandfolkene i hovedstaden har nemlig meddelt deres ledelse og KL, at man gerne vil løse opgaven med kørsel til tyverialarmer i deres beredskabstid, men at man naturligvis ønsker en aftale på området. En aftale, der beskytter de ansattes beredskabstid og deres mulighed for hvile på deres døgnvagter.

Efter flere møder er man dog stadig ikke nået til enighed, og det bekymrer mig som borger og politiker i hovedstadsområdet meget. Vil KL ikke være med til at sikre, at vi har klare linjer igennem aftaler samt ordentlige og rimelige arbejdsforhold for vores brandfolk på døgnvagt?

Jeg er bekymret for, at hvis man sidestiller serviceopgaver med reelle redningsopgaver, så er der forøget risiko for, at man periodevis skal tage brandkøretøjer ud af det vigtige ‘standby-beredskab’. Derved svækker man hovedstadens samlede beredskab. Når en døgnvagt bliver fyldt op med en masse ekstra serviceopgaver, så vil presset på vores brandfolk naturligvis blive øget. Resultatet kan blive, at vi risikerer at sende trætte og uoplagte brandfolk ud til ildebrande og andre kriseopgaver i vores by. Det, mener jeg, er at gamble med borgernes og medarbejdernes sikkerhed.

Det er mit store håb, at parterne i fællesskab finder en løsning – som der er tradition for på det danske arbejdsmarked.

En äldre demenssjuk kvinna som vårdades på ett äldreboende i Malmö drabbades av ett svårläkt trycksår som hon sedan fick dras med i över ett år. Mer borde ha gjorts för att förhindra uppkomsten av såret, anser Ivo.

Den uppdaterade kompetensbeskrivningen för specialistsjuksköterskor inom palliativ omvårdnad berättar om ny kunskap kring förhållningssätt och vård av patienter som står inför livets slut.

Kvinnor vårdas i regel kortare tid på sjukhus än män. Skillnaden är nästan ett halvt dygn i genomsnitt, enligt en rapport från Socialstyrelsen. Vårdtiderna för förlossningar är den huvudsakliga anledningen till skillnaden.

Några dagar in på den förlängda avtalsrörelsen är Vårdförbundet och Sveriges kommuner och landsting, SKL, överens om att fortsätta förhandla. Men parterna verkar stå långt ifrån varandra.

En imponerende opbakning til førstehjælper-projektet Danmark Redder Liv har banet vejen for, at borgerne i Nordfyns Kommune nu også får en akuthjælperordning. I Nordfyns Kommune var der således i marts 2019 registreret 244 førstehjælpere, hvilket svarer til næsten 13 pct. af samtlige førstehjælpere i hele regionen.

Region Syddanmark råder over både førstehjælpere og akuthjælpere. Førstehjælperne bliver kaldt ud til hjertestop, mens akuthjælperne med deres udstyr bliver kaldt ud til en bredere palet af opgaver i deres lokalområde som eksempelvis trafikuheld og sygdom. Derudover er akuthjælperne organiseret i foreninger i områder, hvor eksempelvis ambulancerne er længere tid om at komme frem, mens førstehjælperne er spredt ud over hele regionen.

De frivillige førstehjælpere i Region Syddanmark, der deltager i Danmark Redder Liv, er allerede mange, men særligt i Nordfyns Kommune er antallet af førstehjælpere markant. Og som følge af blandt andet de mange førstehjælpere, får borgene i kommunen nu også en akuthjælperordning.

På baggrund af den store tilslutning til Danmark Redder Liv, hvor førstehjælperne kan blive sendt ud til hjertestop, har De Nordfynske Hjertestarterforeninger ønsket, at der bliver oprettet en akuthjælperordning. Et ønske, som regionsrådet i Region Syddanmark nu har efterkommet.

Formanden for præhospitaludvalget i Region Syddanmark, Mads Skau (V), mener, at en akuthjælperordning er en oplagt løsning for kommunens beboere:

”Det er simpelthen fantastisk at se, hvordan de lokale ildsjæle i det nordfynske i den grad har taget muligheden for at blive førstehjælper til sig. De overvældende mange frivillige førstehjælpere og det faktum, at Nordfyns Kommune er en af de kommuner, hvor vi kæmper med lidt længere responstider, gør det helt naturligt, at vi også efterkommer deres ønske om en akuthjælperordning”.