Innehållssamlare

Anna Nergårdh vill se en satsning på förebyggande arbete - som hon anser att distriktssköterskor och läkare i primärvården har bäst förutsättningar att klara. Det framgick när det tredje delbetänkandet om nära vård presenterades i dag.

Det finns omotiverade skillnader i olika landsändar i vården för gravida och födande kvinnor. Dessa bör utjämnas för att vården ska bli jämlik. Det visar en ny rapport.

SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland, der har base i Tølløse og har 11 ansatte, er i økonomiske vanskeligheder. I et netop aflagt regnskab skriver selskabet selv, at der er ”en væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift”, og at en ny aftale er en forudsætning for, at selskabet ”har evnen til at fortsætte driften”. Ledelsen forventer dog, at aftalen falder på plads.

Selskabet SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland blev oprettet i 2017, hvor de daværende stationer i Nykøbing Sjælland, Kalundborg og Nr. Jernløse blev lagt sammen til en ny station i Tølløse, der dækker hele Nordvestsjælland. Ejerne af stationerne i Kalundborg og Nykøbing Sjælland dannede det nye selskab, mens ejeren af stationen i Nr. Jernløse benyttede lejligheden til at stoppe.

I et helt nyt regnskab fra SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland er der stor fremgang på toplinjen, hvor selskabets bruttofortjeneste – det vil sige omsætningen minus variable omkostninger – er steget fra 2 mio. kr. til 4,9 mio. kr. Men samtidig er personaleomkostningerne steget fra 2,4 mio. kr. til 5,2 mio. kr., og sammen med renteudgifter medfører det, at selskabet på bundlinjen får et underskud på 0,5 mio. kr. Sidste år lød underskuddet på 0,3 mio. kr.

Konsekvensen af flere år med underskud er, at selskabets kapital er tabt, og at egenkapitalen nu er negativ med 0,7 mio. kr. Samtidig er der kortfristet gæld på 2 mio. kr.

I regnskabet skriver selskabets ledelse, at der på tidspunktet for aflæggelsen af regnskabet er ”en væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift, idet der ikke foreligger en endelig aftale, der sikrer, at selskabets indtjening øges, således at selskabets drift fremadrettet er rentabel. Det er ledelsens opfattelse, at denne aftale indgås, og at driften kan gøres rentabel, således at selskabet fremadrettet har evnen til at fortsætte driften”.

SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland har 11 medarbejdere.

Fler sjukdomar, både fysiska och psykiska, ska räknas som allvarliga, och därmed ska det inte vara tillåtet att behandla dem med komplementära eller alternativa metoder - bara ge symtomlindring. Det föreslår regeringens särskilda utredare.

Det står ikke godt til med medarbejdertilfredsheden i Falck. Det viser redningskorpsets seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som Falcks koncernchef, Jakob Riis, omtalte på årsfesten i Falcks Personaleforening. ”Det gjorde ondt at læse den. Vores medarbejdertilfredshed var og er stadig ikke der, hvor den skal være. Det SKAL vi ændre”, sagde Jakob Riis.

I Jakob Riis’ tale ved årsfesten omtalte han medarbejderundersøgelsen, som – diplomatisk formuleret – viser et uudnyttet potentiale i Falck i forhold til at være en god arbejdsplads. Det skriver personaleforeningens blad, Falcken.

Jakob Riis lagde i sin tale ikke skjul på, at den økonomiske hestekur, som Falck har været igennem i de seneste år, har haft omkostninger for arbejdsglæden.

”Det er naturligt, hvis glæden ved at gå på arbejde en gang imellem får et dyk, når man ændrer så meget, som vi har gjort i de seneste 18 måneder. Det skaber usikkerhed. Det ændrer de relationer, vi har i vores arbejdsliv. Det ændrer de forventninger, vi har til os selv og hinanden”, sagde Jakob Riis – og fortsatte:

”Vi har lukket og samlet Falck-stationer. Vi har afskediget kollegaer, hvis job blev overflødige. Og vi har genforhandlet kontrakter og sagt farvel til enkelte kunder. Er det trist? Ja, gu’ er det så. Men det er også forudsætningen for, at vi kan investere et trecifret millionbeløb i vores forretning. Det er forudsætningen for at kunne sætte 138 nye assistancebiler på vejene. Og det er forudsætningen for, at vi selv kan styre Falck”.

Samtidig gav Falck-chefen dog udtryk for, at der er gode muligheder, når Falck har fået ”orden i penalhuset” og er blevet en lønsom forretning igen:

”Vi skal tilbage og skabe de muligheder, som gør os til den allerbedste arbejdsplads for mennesker, der vil hjælpe mennesker i nød. Folk skal søge til Falck fra vores konkurrenter og andre brancher, fordi vi tilbyder bedre muligheder for at udvikle sig og mere spændende jobs”.

På landsbygden rycker brandmän och kommunala sjuksköterskor ut på blåljuslarm. De är först på plats och när ambulansen åkt blir de ensamma kvar. Anders Svenssons doktorsavhandling visar att de skulle behöva prata om sina upplevelser.

En manlig sjuksköterska i södra Sverige dömdes i mars i år till två år och tre månaders fängelse för grovt vapenbrott och för att ha stulit avlidnas läkemedel. Nu riskerar han att bli av med sin sjuksköterskelegitimation.

Nu har de få bvc-sjuksköterskor som finns kvar på Avesta familjecentral i Dalarna fått nog av att ständigt vara för få. Samtliga har sagt upp sig. Till midsommar finns inte en enda bvc-sjuksköterska kvar.

I Rinkeby får nyblivna föräldrar fler besök från bvc i team med socialtjänsten. Nu vill Regeringen sprida arbetssättet för att fler ska få bättre barnhälsovård.

Tydligare medicinska regler och nej till anhörigas veto – är två av förslagen i den nya donationsutredningen som presenterades i dag. "Det här handlar om liv och död", konstaterade utredaren Sten Heckscher.

Livsmedelsverket har uppskattat vilka bakterier, parasiter och virus i livsmedel som orsakar mest magsjuka i Sverige. Värstingarna är  norovirus och campylobacter.

Mer dokumentation, mindre tid med patienten, arbetsuppgifter som blir ogjorda, lägre vårdkvalitet och patientsäkerhet. Diane Golays forskning avtäcker det osynliga it-arbetet i sjuksköterskornas vardag.

Mer dokumentation, mindre tid med patienten, arbetsuppgifter som blir ogjorda, lägre vårdkvalitet och patientsäkerhet. Diane Golays forskning avtäcker det osynliga it-arbetet i sjuksköterskornas vardag.

Fremover vil det formentlig være de 10 akutlægebiler i Region Midtjylland, som skal anvendes, når alvorligt syge patienter skal have lægeledsagelse under overførsel til hospitaler i andre regioner. Overførslerne kan tage op til 8-10 timer, men regionen mener ikke, at det vil gå ud over beredskabet, da der er indsat en ny lægebil, og samtidig er der blevet færre overførsler mellem regionens egne hospitaler.

Hver måned er der 5-6 patienter i Region Midtjylland, der med lægeledsagelse skal flyttes til et hospital udenfor regionen. Der vil typisk være tale om patienter, der skal til højere behandlingsniveau i en anden region, eller tilbageflytning af patienter fra højere behandlingsniveau i en anden region.

Siden 2016 har Region Midtjyllands præhospitale beredskab – Præhospitalet – haft opgaven med at levere sundhedsfaglig ledsagelse ved transporter mellem hospitaler inden for regionen. Akutlægebilerne varetog i 2018 i alt 1.542 interhospitale transporter med lægeledsagelse inden for regionen. Og nu foreslår regionen, at Præhospitalet også skal overtage opgaven, når transporterne går til eller fra andre regioner. Det vil i givet fald ske fra 1. september 2019.

Konceptet vil være, at opgaven udføres af mandskab fra en af regionens 10 akutlægebiler, der så nedlægges i mellemtiden. Det betyder, at hospitalerne ikke skal afse personaleressourcer til at varetage ledsagelsesopgaven, og dermed undgår man aflysninger af operationer og belastning af vagtberedskabet. Herudover belastes hospitalsafdelingerne ikke af den ofte relativt tidskrævende planlægning af transporten.

Regionen vurderer, at forslaget vil medføre et kvalitetsmæssigt løft, fordi opgaven så altid vil blive udført af en speciallæge i anæstesi, der fra sin funktion som præhospital akutlæge er vant til at arbejde i ambulancerne og derfor kender til ambulancernes indretning og avancerede udstyr, ambulancepersonalets kompetencer samt retningslinjer for arbejdet i ambulancerne.

Vurderingen hos regionen er endvidere, at transportopgaven ikke vil medføre længere responstider for akutlægebilerne. Regionen peger således på, at der fra 1. september 2019 indsættes en ny akutlægebil i Ringkøbing, ligesom der fremover vil være færre interhospitale transporter inden for regionen på grund af samling af hospitalsmatrikler.

Ved samlingen af Aarhus Universitetshospital i Skejby er der bortfaldet interhospitale transporter. I 2018 var der 361 lægeledsagede interhospitale transporter mellem Aarhus Universitetshospitals matrikler. Ved samling af Hospitalsenheden Vest i Gødstrup i 2020 vil der bortfalde yderligere interhospitale transporter, for i 2018 var der 136 lægeledsagede og 28 sygeplejerskeledsagede interhospitale transporter mellem Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro.

De tværregionale interhospitale transporter er få, men længerevarende, transporter ud af regionen. De længste ture kan vare op til 8-10 timer. Transporterne kan være akutte, hvor transporten skal afvikles hurtigst muligt. I sådanne tilfælde vil det oftest være akutlægehelikopteren, der varetager transporten. Akutlægebilerne vil overvejende varetage planlagte/subakutte transportopgaver, hvor overflytningen kan vente nogle timer.

AMK-vagtcentralen vurderer og beslutter, hvilken akutlægebil der skal varetage en ledsagelsesopgave. Disponeringen af en akutlægebil til en interhospital transport sker på baggrund af en samlet vurdering af beredskabet – de enkelte akutlægebilers aktivitet, geografi og vagtskiftetider – i kombination med opgavens hastegrad.

Det er regionspolitikerne, som skal tage stilling til, om forslaget skal blive en realitet.

Oprettelsen af det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning har langt fra givet de økonomiske gevinster til Gribskov Kommune, som kommunen havde ventet. En ventet besparelse på 1,3 mio. kr. er således reduceret til 0,2 mio. kr., og det er en af årsagerne til, at kommunen nu vil undersøge, hvad det vil koste at forlade Frederiksborg Brand og Redning.

Gribskov Kommune har brandstationer i Gilleleje og Helsinge, og i dag er kommunen med i Frederiksborg Brand og Redning. Men på baggrund af en evaluering af beredskabet overvejer kommunen at udtræde af det fælleskommunale beredskab.

I forbindelse med redningsberedskabets strukturreform i 2015 blev Gribskov Kommunes bloktilskud reduceret, og det var dengang forventningen, at kommunen kunne spare 1,3 mio. kr. ved at blive en del af Frederiksborg Brand og Redning. Men en ny analyse viser, at kommunens udgifter kun er faldet med 0,2 mio. kr. Heri indgår, at kommunen har valgt at tilkøbe ekstra ydelser for 0,8 mio. kr. hos Frederiksborg Brand og Redning, men det er kun sket for at opretholde samme beredskab som før strukturreformen. Selv hvis tilkøbet ikke medregnes, er der dog stadig langt til den forventede besparelse.

Samtidig har de lokale brandfolk været kritiske overfor det fælles beredskab. Især et udbud af brandslukningen, en oplevelse af manglende dialog med ledelsen, utilfredshed med udstyr samt en bekymring over den risikobaserede dimensionering førte forrige år til, at borgmesteren måtte afholde dialogmøder med brandfolkene.

Siden da har der dog været en øget dialog mellem ledelsen i Frederiksborg Brand og Redning og brandfolkene, herunder også tillidsrepræsentanterne og ledelsen på de enkelte stationer, og uoverensstemmelserne vedrørende udstyr skulle nu være løst. Senest har der imidlertid været udfordringer ved brug af GPS, højere forbrug af diesel og skumvæske, hvilke stationer der kaldes ud, samt antal brandfolk, der kaldes ud til de enkelte hændelser. Frederiksborg Brand og Redning har oplyst Gribskov Kommune om, at beredskabet er opmærksom på kritikpunkterne.

Udfordringerne med økonomien, brandfolkenes trivsel og kvaliteten af beredskabet fik i denne uge et enigt byrådsudvalg til at beslutte, at der skal igangsættes en undersøgelse af omkostningerne ved en eventuel udtræden af Frederiksborg Brand og Redning. Formelt skal sagen dog også behandles af byrådet, inden undersøgelsen iværksættes.

Kommuner, der indgår i Frederiksborg Brand og Redning, kan tidligst udtræde af beredskabet med virkning fra 31. december 2020, og det skal ske med minimum 18 måneders varsel. Efterfølgende kan udtræden ske med minimum 18 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Udtræden kan dog ske tidligere, hvis alle kommunerne er enige herom.

Tre biomedicinska analytiker vid klinisk fysiologi och nuklearmedicin i Malmö och Lund har tillsammans startat Sveriges första biomedicinska analytikerpodd. Första avsnittet sänds kring midsommar.

Flera olika barnmorskor och läkare var inblandade när ett kejsarsnitt fördröjdes och barnet drabbades av hjärnhinneinflammation efter förlossningen.

25 nye akuthjælpere er nu klar til at rykke ud og udøve indledende førstehjælp til borgerne i Østervrå og omegn efter at have gennemgået et kursusforløb arrangeret af Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland. Akuthjælperkorpset bliver alarmeret via sms, så de kan rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i deres lokalområde.

Den sidste kursusdag og aktiveringen af ordningen blev markeret i weekenden, hvor alle de nye akuthjælpere fik overrakt kursusbevis af Mogens Ove Madsen, der er formand for Region Nordjyllands Akut- og Praksisudvalg.

”Det er fantastisk at opleve, at der også i Østervrå er dedikerede borgere, som er klar til at påtage sig opgaven som 112-akuthjælpere. Østervrå opfyldte alle kriterier for tildeling af midler til oprettelse af en ordning. Både hvad angår akutte hændelser og antal mønstrede frivillige. Området var det i ansøgerfeltet, der over en periode havde oplevet den længste gennemsnitlige responstid for ambulancen”, siger Mogens Ove Madsen – og fortsætter:

”Der skal ikke være tvivl om, at den frivillige indsats værdsættes og er en vigtig supplerende brik i regionens præhospitale beredskab. Vi har stor fokus på og gavn af vore frivilligordninger, hvor omkring 1.700 lokale ildsjæle gør en enormt flot indsats for at skabe tryghed i deres lokalområde ved at rykke ud”.

Gorm Rosendal er tovholder for 112-akuthjælperordningen i Østervrå.

”Vi føler os godt klædt på til at rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i lokalområdet, indtil den professionelle hjælp når frem og overtager. Det har været rigtigt dejligt, at hele 25 personer har valgt at bruge fritiden på at lære nogle færdigheder, som gør dem i stand til at hjælpe andre, og fremover vil vi stå klar til at rykke ud med blandt andet ilt og hjertestarter, når der er brug for det”, siger Gorm Rosendal.

Før tildelingen af en 112-akuthjælperordning havde Østervrå en SMS Hjertestopordning, hvor en gruppe borgere rykkede ud, men udelukkende ved hjertestop.

”Samtidig med at vi nu har fået er 1-1-2-akuthjælperordning, bliver vores tidligere sms-ordning nedlagt, og jeg vil i den forbindelse gerne sige tak til alle i den gruppe og lokalbefolkningen for den store opbakning, der blev vist ved opstart”, siger Gorm Rosendal.

Der er i øjeblikket 55 SMS Hjertestopordninger i Region Nordjylland. Ordningerne består af en gruppe på 15-25 mennesker i et lokalsamfund. I modsætning til akuthjælperordningerne skal SMS Hjertestopordningerne ikke politisk besluttes og kan løbende sættes i gang. ”Vi har allerede nu mange SMS Hjertestopordninger, hvor frivillige yder en flot tryghedsskabende indsats, og vi vil gerne have flere”, fortæller Mogens Ove Madsen.

Der er 12 akuthjælperordninger i Region Nordjylland. De ligger i Østervrå, Gedsted, Øster Assels, Karby, Nørre Vorupør, Stenbjerg, Sillerslev, Agger/Krik, Frøstrup, Aalbæk, Mou/Egense og Øster Hurup/Als.