Innehållssamlare

Samtlige ambulancereddere, der er stoppet i Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver Region Hovedstaden som en af hovedårsagerne. Samtidig er der ikke tvivl om, at ambulanceberedskabet er presset, og at man som konsekvens i dag venter dobbelt så lang tid på en ambulance i København. Det skriver formanden og næstformanden for medarbejderklubben KbaK i dette debatindlæg.

Af Thomas Brücker, formand for KbaK, og Andreas Keil, næstformand for KbaK

Indledningsvis vil vi fra KbaK’s side godt understrege, at vores skrivelse samt anbefalinger til Region Hovedstaden blev udarbejdet uden indblanding eller i samarbejde med Hovedstadens Beredskabs ledelse, og er alene KbaK’s holdninger og ytringer, hvorfor vi finder Hovedstadens Beredskabs reaktion fuldstændig legitim.

Vi har selvfølgelig en klar forventning om, at akutberedskabet i Region Hovedstaden respekter vores ret til at ytre os.

I KbaK er vi glade for, at akutberedskabet tager vores skrivelse og anbefalinger seriøst, og vi ser frem til at indlede en god og konstruktiv dialog på vores fællesmøde til juni.

Ift. fastholdelse af ambulancemedarbejdere deler vi regionens bekymring. I KbaK har vi været i kontakt med de medarbejdere, som har valgt at stoppe i Hovedstadens Beredskab, og samtlige reddere, der er stoppet hos Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver at Region Hovedstaden er en af hovedårsagerne. Den store belastningsgrad og mængden af ture, som ikke skønnes relevante for en akut-ambulance. To faktorer, som HBR som arbejdsgiver ikke har indflydelse på, og som HBR ikke kan løse uden hjælp fra Akutberedskabet. I KbaK har vi et stort ønske om, at vi i fællesskab kan udarbejde en strategi som fremadrettet kan håndtere denne udfordring.

Region Hovedstaden mener, at vores skrivelse bunder i en ærgrelse over afskaffelsen af døgnvagten. Denne påstand er fuldstændig udokumenteret, og har ingen hold i virkeligheden. Døgnvagten i ambulancetjenesten blev afskaffet for 10 år siden, og er ikke en option med en effektiv vagtform og med den belastning, vi har i Hovedstaden.

Når vi i vores skrivelse nævner, at vi gik fra døgnvagt til effektiv-vagt, skyldes det, at var det der rent faktisk skete. Det var en stor ændring i den måde, vi strukturerede arbejdet på i Københavns og Frederiksberg brandvæsen, og samtidig var døgnvagten et stort plus for det daværende Hovedstadens Sygehusfællesskab samt vores arbejdsgiver, da hver medarbejder leverede 24 timers arbejder, men kun blev lønnet for 20 timer. På den måde fik HS via København og Frederiksberg brandvæsen hvert år ca. 40.000 timer forærende af redderne. Hvis man så medregner, hvad en redder på effektiv tid kompenseres med, så svarer det i forhold til det daværende beredskab til, at der blev leveret ca. 53.000 timer dengang ambulancerne var organiseret som døgnvagter.

Vi finder Region Hovedstadens påstand mod ambulanceredderne i HBR så urimelig, at vi har sendt en klage til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Vedr. udfordringer med pauseafholdelse bliver vi i tvivl om, hvorvidt regionens embedsværk reelt har læst vores skrivelse, da vi tydeligt beskriver udfordringerne i datid, ”vi oplevede store udfordringer med at få frokostpauser”. Vi anerkender, at man stort set har fået løst denne udfordring, dog skete det ikke uden udfordringer, og her refererer vi især til debatten i 2015.

Vi kan læse i Region Hovedstadens svar, at de ikke mener vores beskrivelse vedr. brugen af lægebilen er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er korrekt at paramedicineruddannelsen først startede i 2004, og vi beklager at vi fejlagtigt refererer til en undersøgelse i 2001, der skulle i stedet have stået 2004.

Afsenderen i Region Hovedstaden konkluderer, at undersøgelsen, vi refererer til, ikke er kendt eller publiceret, men det er direkte forkert. Undersøgelsen er bestemt kendt i sundhedsmæssige og præhospitale kredse, og kan findes via flg. link: http://kthaisen.dk/Artikler/rapport.niv-iii.master.1.0.pdf

I rapportens konklusion står blandt andet:

”Evalueringen påviser med de foretagende speciallægeevalueringer, at den præhospitale ydelse, der kan leveres til visse af de ovenstående anførte patientkategorier, i stor udstrækning kan løses af niveau-III uddannet ambulancepersonale, uden tilstedeværelse af speciallæge ”.

”Det er uomtvisteligt, at man med evt. implementering af niveau-III i H:S kan tilbyde en sufficient præhospital behandling til en stor del af de patienter, der i dag inkluderer medsendelse af lægeambulance”.

Region Hovedstaden oplyser, at de har ca. 80.000 disponerede kørsler med udrykning, og dette er en stigning på knap 19% siden 2016, hvor der var 65.546 udrykninger. Dette er en voldsom stigning, og som ikke kan begrundes med fx øget tilvækst i befolkningen, men nok snarere handler om, hvorledes man visiterer? Ligeledes betyder det iflg. Region Hovedstaden, at akutlægebilerne blev disponeret til ca. 20.000 kørsler i 2018. Dette tal oplever vi som højt, og i KbaK vil vi gerne vide, hvad dette tal dækker over.

For at få en større forståelse for disponeringsomfanget samt kvalificere debatten vil vi snarest søge aktindsigt i, hvor ofte en primærambulance afmelder akutlægebilen, og hvor ofte en akutlæge følger patienten til hospitalet ud af de ture, hvor lægen har patientkontakt. Det, vi oplever, er at mange af vores kollegaer afmelder lægen, og samtidig oplever vi, at lægebilen kun i begrænset omfang følger patienterne til hospitalet.

I den forbindelse mener vi stadig, at der bør kigges på, hvad man disponerer en akutlægebil til.

Vi vil som reddere foretrække, at man kan tilkalde en akutlægebil, når behovet er der, fremfor at risikere, at der ikke er en akutlæge tilgængelig ved behov, fordi den er disponeret til opgaver, der ikke er akutlæge-relevant. Derfor mener vi stadig, at man bør se på muligheden for at revurdere Dansk Index ift. visitationsreglerne for akutlægebilen.

Når det kommer til efteruddannelse, vil vi godt komplimentere Region Hovedstaden for det uddannelsesmodul, som de selv henviser til i deres svar, og vi er glade for, at der kigges på hospitalspraktikken. Ud fra de tilbagemeldinger, vi modtager, og de oplevelser, vi selv har, kan vi kun konkludere, at udbyttet af denne praktik er meget begrænset.

Samtidig forholder det sig sådan, at Akutberedskabet ved Region Hovedstaden fastlægger rammerne for de uddannelsesdage, som operatørerne selv kan planlægge, og dette begrænser egne muligheder i at skræddersy efteruddannelsesprogrammer, som passer demografisk og geografisk til de forskellige områder, medarbejderne virker i.

I KbaK har vi mærket en modvilje i forhold til at udveksle medarbejdere. Vi har tidligere udvekslet paramedicinere med lægebilsassistenter, og det er vores indtryk, at begge parter var glade for denne ordning. Vi mener, at dette initiativ vil være sund fornuft og samtidig være med til at øge kvaliteten hos de enkelte medarbejdere, både i regionen og hos leverandørerne.

Ambulancereddere, som normalt ikke har mulighed for at sparre med en læge, vil opnå denne mulighed, og lægebilsassistenterne vil vedligeholde deres ambulancerutine samt stå med patientansvaret. Ligeledes vil kendskabet til hinandens arbejdsvilkår blive forøget, og det tror vi vil være givende for alle parter.

Vi oplever, at der stadig i dag er efterspørgsel fra begge parter til dette initiativ, og det viser sig blandt andet ved, at flere paramedicinere fra Region Hovedstaden har taget deltidsbeskæftigelse i HBR for at kunne opretholde deres ambulancekompetencer.

Det er ikke intentionen, at medarbejderne fra HBR skal sidde som disponenter, men at de udelukkende skal fungere som lægebilsassistenter. At regionen ikke mener, at dette kan blive en option grundet en forskel i vagtplaner, mener vi vidner om en manglende lyst til at få et sådant samarbejde til at fungerer, og det finder vi beklageligt. Begge parter arbejder på en FOA-overenskomst, og begge parter er omfattet af samme årsnorm, så hvis viljen er der, kan der sagtens findes en løsning.

Vedr. vores sidste anbefaling, tolker vi regionens svar således, at de gerne vil sikre tilstrækkeligt med akutte resurser ved fx større hændelser eller ved ekstraordinær travlhed. Derimellem kan ambulancerne så kører 20% af sygeturene, så man derved sikrer, at de udnyttes mest optimalt?

En tanke, som vi grundlæggende finder fornuftig.  Den kræver dog bare, at kapaciteten så rent faktisk er der. Hvis kapaciteten er der, til at ambulancerne kan kører 20% af sygetransportturene, så undrer det os, at det har været nødvendigt at tilkøbe to tolvtimers beredskaber alene i Hovedstaden.

Det kan også undre, at man mener, at der er ledig ambulancekapacitet til at køre sygetransporter, når man i visse måneder har svært ved at opfylde servicemåltallene på responstiderne.

Vores anbefaling var og er, at man bør oprette flere sygetransportvogne frem for flere ambulancer. På den måde vil resurserne blive brugt mere målrettet, og på den måde sikrer man, at redderne i højere grad føler, at deres kompetencer bliver udnyttet fornuftigt. Samtidig vil det spare regionen og derved borgerne for mange penge – penge, som kan bruges på mere og bedre sundhed for borgerne.

Vi har i KbaK noteret os, at Region Hovedstaden ikke har kommenteret anbefalingerne nr. 1 og 5. Vi tolker dette som, at Region Hovedstaden har en forståelse for disse anbefalinger.

At Region Hovedstaden mener at have tilbagevist, at antallet af ambulancer blev skåret ned med 1/3 i 2009, undrer os meget. Faktum er, at før september 2009 var der i København og Frederiksberg kommune i dag- og aftentimerne 24 ambulancer, og 13 ambulancer om natten. Fra 1/9-2009 var antallet i de samme kommuner 11 ambulancer i dag- og aftentimerne, og 9 ambulancer om natten.

Udover dette var der ligeledes 7 sygetransportberedskaber. Dette giver samlet set 18 køretøjer i dag- og aftentimerne, og 9 køretøjer om natten. Altså en reduktion på henholdsvis 25% i dagtiden, og en reduktion på 31% om natten, og det er meget tæt på 1/3 i reduktion.

En konsekvens af dette er, at responstiden i byen er steget fra 5 min og 19 sekunder på en kørsel A i 2008, til 10 min og 41 sekunder i 2018. Og fra ca. 13 minutter på en kørsel B i 2008, til 43 minutter i 2017. Ligeledes havde vi en aftale med HS om, at alle indlæggelser og hjemtransporter skulle være fremme eller afhentet indenfor 1 time. Dette er bestemt ikke tilfældet i dag. Det er en kraftig reduktion af service og kvalitet for borgerne i Hovedstadsområdet.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden er udfordret med at overholde servicemåltallene for kørsel B-turene. Man har fra Region Hovedstaden et ønske om at kunne benytte busbanerne i København, og denne mulighed er på nuværende tidspunkt ved at blive afklaret af Københavns Kommune. I KbaK mener vi, at denne problemstilling er et tydeligt udtryk for, at der er udfordringer i det set-up, akutberedskabet har præhospitalt i Region Hovedstaden.

Afslutningsvis vil vi godt understrege, at når vi som medarbejderklub retter henvendelse til Region Hovedstaden med disse skrivelser, så skyldes det, at vi som fagpersonel mener, vi har pligt til at reagere, når vi ser uhensigtsmæssigheder på vores område. Vi ønsker at borgerne og patienterne modtager den bedst mulige behandling og service, og at medarbejderne har et arbejdsmiljø af høj kvalitet.

Vi tror på, at man gennem dialog, samarbejde og tillid kan opnå disse mål, og vi ser frem til vores møde med Region Hovedstaden i juni måned.

Endast en tredjedel av arbetstiden ägnas åt direkt patientarbete. Resten går till olika former av administration, allt från dokumentation till möten och e-post. Distriktssköterskan Eva Anskär har skrivit sin avhandling om hur personalen på elva vårdcentraler använder sin tid.

I både Gävle och Sandviken kommer vissa ambulansbilar att stå stilla i sommar. Orsaken är svårigheten att få tag på vikarier. Inte ens bemanningsbolagen har tillräckligt med personal att hyra ut.

Den psykisk ohälsan fortsätter att öka, framför allt bland barn och unga, och köerna till bup växer. Andelen psykiatrisjuksköterskor har tvärtom minskat. Det konstaterar Socialstyrelsen i en ny utvärdering.

Trekantområdets Brandvæsen måtte tage en nødløsning i brug, da udstyret til udkald af brandfolkene i Christiansfeld forsvandt fra en lokal radiomast i løbet af fredagen. Flere borgere havde bemærket en lift i nærheden af radiomasten, men hverken mastens ejer eller kommunen kendte til arbejdet. Derfor efterlyste brandvæsenet det forsvundne udstyr. Det viste sig dog, at der var tale om en fejl.

Udstyret på radiomasten på Lindegade 58 i Christiansfeld anvendes til udkald af brandfolkene, og Trekantområdets Brandvæsen kunne konstatere, at udstyret var forsvundet på et tidspunkt efter fredag kl. 12. Det fik brandvæsenet til at gå ud med en efterlysning:

”Vi har desværre mistet værdifuldt udstyr i antennen på Lindegade 58 i Christiansfeld, og vi har brug for jeres hjælp til at finde de ansvarlige. Det er udstyr, vi anvender til at tilkalde vores brandfolk, når alarmen lyder. Vi har taget vores forholdsregler, således vi stadig kan tilkalde brandfolk, men det er meget vigtigt for os at få udstyret tilbage”.

Brandvæsenet kunne også fortælle, at flere borgere havde bemærket, at der har været en lift med to mand på arbejde ved radiomasten.

”Desværre har ingen bemærket om der var firmanavn eller logo på de pågældendes tøj eller køretøjer. Vi har været i kontakt med Kolding Kommune, der ejer matriklen, teleselskabet 3, der ejer masten, Christiansfeldnet m.fl. Det har desværre ikke bragt os tættere på en opklaring af, hvad der er sket”, skrev brandvæsenet i efterlysningen.

Nu oplyser Trekantområdets Brandvæsen så, at de har lokaliseret udstyret og er i gang med at få det genetableret. ”Der har været en misforståelse blandt andre operatører på masten, som havde sagt god for nedtagningen. De fik så desværre taget for meget udstyr ned”, fortæller brandvæsenet.

På fem år har antalet sökande till sjuksköterskeprogrammet minskat med över en femtedel. Intresset för att utbilda sig till röntgensjuksköterska har dalat ännu mer dramatiskt.

Den 1. januar 2020 hjemtager Region Nordjylland driften af regionens akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler. Indtil videre ser hjemtagningen ud til at køre på skinner, og i forhold til den mest kritiske del – rekruttering af paramedicinerne – melder regionen, at der er modtaget et betragteligt antal ansøgninger, som overstiger behovet. Også placeringen af stationerne er næsten på plads.

Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland har iværksat en implementeringsproces, som skal sikre, at en ny driftsorganisation er helt på plads, når regionen ved årsskiftet overtager ansvaret for akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler.

De første skridt blev taget i december 2018 med afholdelse af de indledende informationsmøder for interesserede paramediciner. Her var der stor interesse fra de nuværende Falck-ansatte paramedicinere og ambulancebehandlere på samtlige fire lokaliteter, hvor informationsmøderne blev afholdt. Der er efterfølgende blevet afholdt yderligere to informationsmøder med fokus på løn og arbejdsvilkår, hvor FOA ligeledes deltog.

Der er pr. 1. marts 2019 ansat enhedschef for driftsorganisationen, der har overtaget ansvaret for implementering og etablering af driftsorganisationen. Enhedschefen er ligeledes indtrådt i Den Præhospitale Virksomheds ledelsesgruppe.

Udover enhedschefen vil den kommende administrative driftsorganisation bestå af en sektionsleder, som forventes ansat pr. 1. november 2019. Der er afholdt samtalerunde for denne stilling, og en af ansøgerne er blevet udvalgt. Den Præhospitale Virksomhed har valgt at få ansat sektionslederen før ansættelsesrunden for operativt personale/paramedicinere. Sektionslederen skal nemlig være paramediciner, og med afklaring af denne stilling først, ville ansøgere, der ikke havde fået tilbudt stillingen, kunne ansøge om en stilling som paramediciner ved regionen. Endvidere undgår Den Præhospitale Virksomhed at ansætte fra egne rækker – hvilket ville gøre, at sektionslederen kom til at mangle i vagtplanen.

Stillingerne som paramedicinere har været i opslag i marts måned. Ved ansøgningsfristens udløb ultimo marts var der ifølge regionen indkommet ”et betragteligt antal” ansøgninger, hvoraf nogle var fra paramedicinere i andre regioner. Der har været stor interesse for processen, og antallet af ansøgninger overstiger regionens behov.

Den sidste samtaledag for paramedicinerstillingerne var den 13. maj 2019, hvorefter ansøgerne i de kommende uger vil få tilbud om ansættelse eller afslag på ansøgningen. Der pågår sideløbende hermed lønforhandlinger mellem Region Nordjylland og FOA. Målet er, at der inden den 1. juli 2019 kan være indgået ansættelsesaftaler med Region Nordjyllands kommende paramedicinere.

Alle fremtidige lokaliteter til baser er endvidere nu blevet besigtiget, og der er fundet egnet plads i tilknytning til regionens hospitaler i Frederikshavn, Brovst, Thisted, Farsø, Hobro og Aalborg. Det forventes, at byggeprocessen påbegyndes efter sommerferien. Baserne skal være klar til brug primo december 2019, således der er tid til tilpasning af detaljer inden idriftsættelse. I Hjørring anvendes eksisterende lokaler for akutlægebilen.

For akutbilerne i Hals og Skagen forventer Den Præhospitale Virksomhed, at der inden sommerferien kan indgås lejeaftaler med Falck, så de eksisterende Falck-stationer anvendes som fremtidige baser. Det sker af økonomiske årsager, da regionen ikke har egnede matrikler til en base i Hals, så her ville alternativet være etablering af en helt ny base til omkring 1 mio. kr. Akutbilen i Skagen er kun bemandet tre måneder om året, og derfor vil en lejeaftale med Falck være at foretrække frem for etablering af base på eksempelvis Skagen Gigt- og Rygcenter.

I forhold til køretøjer har Den Præhospitale Virksomhed har i henhold til regionernes rammeaftale indgået kontrakt om levering af 11 køretøjer samt tilhørende serviceaftale. De første fire køretøjer er afleveret fra Volkswagen til autoopbyggeren i Danmark og forventes at være færdiggjort senest med udgangen af maj måned. Samtlige 11 køretøjer forventes klar til levering den 1. december 2019.

Alt it-teknisk udstyr i enhederne – f.eks. vogn-pc, Præhospital Patient Journal og SINE-radioer – er ejet af regionen i forvejen. Der vil ved driftsovertagelse ske en overflytning af disse fra Falcks køretøjer til regionens køretøjer.

Øvrigt udstyr, såsom medicintasker og sikkerhedsudstyr, forventes indkøbt i løbet af 4. kvartal 2019, hvilket ifølge regionen er tidsnok, idet der her er tale om hyldevarer. Endvidere er der indgået aftale med den leverandør af uniformer, som også leverer uniformer til lægerne på regionens to akutlægebiler og til akutlægehelikopterne. Her er kvaliteten og prisen ifølge regionen ”fornuftig”. Regionen har også lagt vægt på, at uniformsdesignet fra den nye leverandør adskiller sig fra Falcks uniformsdesign.

I forhold til økonomien skal der samlet ansættes 40 medarbejdere – fordelt på administrativt og operativt personale – og anskaffes 11 køretøjer. Det medfører en række opstartsomkostninger, som udgør ca. 0,6 mio. kr. Regionen forventer desuden, at etableringen af de ni baser vil koste ca. 1 mio. kr., som findes i det eksisterende anlægsbudget.

Der blev i regionens oprindelige kontrolberegning anført forventede anlægsomkostninger på ca. 2,1 mio. kr. Differencen skyldes, at der oprindeligt var afsat 1 mio. kr. til etablering af base for akutbilen i Hals.

Face your fears. Det är principen för den internetbaserade behandling som psykologer vid Gustavsbergs vårdcentral tagit fram för patienter med hälsoångest.

Samtliga fackförbund riktar kritik mot rekryteringen av ny hälso- och sjukvårdsdirektör i Skåne.

Karolinska universitetssjukhuset befinner sig i ett ekonomiskt krisläge, uppger sjukhusdirektör Björn Zoëga. I dag lämnades ett varsel som omfattar 550 tjänster inom administrationen.

”Halsfluss” trodde sjuksköterskan på barnakuten och skickade hem den fyraåriga flickan utan undersökning. När flickan opererades akut senare samma dag visade det sig att blindtarmen hade brustit.

Johanna Gillbro, apotekare och hudforskare, har just kommit ut med en bok om huden. I den lyfter hon på locket på de dyra krämerna och avslöjar vilka ämnen som faktiskt har en funktion.

Trots protester från hemsjukvårdens nattsjuksköterskor och Vårdförbundet har Munkedals kommun beslutat minska antalet sjuksköterskor på natten från två till en. Nu slutar alla.

Over 42.000 danskere indgår i Hjerteløber-ordningen, hvor de via en app kan blive tilkaldt, hvis der er et hjertestop i deres lokalområde. Men selv om de frivillige dermed kan møde op i patienternes hjem, stilles der ikke krav om, at de har en ren børneattest. En anden førstehjælperordning har ellers afvist fem førstehjælpere, netop fordi de havde anmærkninger på børneattesten.

TrygFonden driver Hjerteløber-ordningen, og der er over 42.000 danskere, som har meldt sig som frivillige førstehjælpere. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland sender regionernes AMK-vagtcentraler en alarm til hjerteløberne, når der indløber melding om hjertestop. Alarmen sendes til 20 hjerteløbere. De 10 sendes afsted for at hente den nærmeste hjertestarter, mens de 10 andre sendes afsted til patienten – og altså til patientens hjem, hvis hjertestoppet er sket dér.

I Hjerteløber-ordningen stilles der ikke krav til deltagerne. De kan således på få minutter tilmelde sig via app’en, og der er ikke noget uddannelseskrav – men de opfordres dog til at tage en uddannelse i hjertelungeredning.

Der bliver heller ikke indhentet børneattest.

Formålet med en børneattest er at sikre, at voksne ikke har været straffet for overgreb på børn.  Den udstedes af politiet og indeholder oplysninger om domme, bøder m.v. for visse overtrædelser af terrorlovgivningen samt overtrædelse af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børnepornografi, herunder blufærdighedskrænkelse og udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.

I Region Syddanmark anvender man en anden førstehjælperordning, Danmark Redder Liv. Her er det et krav, at førstehjælperne skal have en børneattest uden anmærkninger – og der skal indhentes en ny børneattest hvert år. I Region Syddanmark er godt 2.000 førstehjælpere tilknyttet Danmark Redder Liv, og her har man indtil videre afvist fem førstehjælpere, fordi der var anmærkninger på børneattesten.

Omsættes tallene fra Region Syddanmark til Hjerteløber-ordningen svarer det til, at godt 100 af hjerteløberne har anmærkninger på deres børneattester.

Men hos TrygFonden er der ikke planer om at kræve børneattest fra hjerteløberne. Organisationen melder hus forbi og henviser til, at de alene opfatter deres Hjerteløber-ordning som en teknologisk løsning, der giver regionernes præhospitale beredskab mulighed for at skabe forbindelse mellem et formodet hjertestop, en hjertestarter og en hjerteløber.

”Når en frivillig påtager sig at bringe en hjertestarter ud og/eller yde førstehjælp, er der ikke en aftale mellem den frivillige og TrygFonden. Det sker på foranledning af det præhospitale beredskab og som en frivillig hjælp til et andet menneske i en livstruende situation”, oplyser projektchef Grethe Thomas fra TrygFonden.

I TrygFondens beskrivelse af Hjerteløber-ordningen skriver organisationen til kommende hjerteløbere, at ”du kan også tage dig af de pårørende, som kan være i chok”. Alligevel mener TrygFonden ikke, at hjerteløberne normalt vil komme i kontakt med børn.

”Herudover har TrygFonden i sine overvejelser bl.a. lagt vægt på, at hjerteløberordningen ikke etablerer nogen fast tilknytning, men er frivillig hjælp af enkeltstående og kortvarig karakter, og at det typisk ikke er et led i den frivillige hjælp at have direkte kontakt til børn under 15 år”, fortæller Grethe Thomas.

På flera håll i landet anställs läkarstudenter och underläkare för att utföra sjuksköterskors jobb. I en debattartikel i Upsala Nya Tidning anser representanter för Vårdförbundet, Läkarförbundet och Sylf att det uppstått en gisslansituation.

En barnmorska vid en vårdcentral kritiseras för att inte ha tagit prover och remitterat gravida kvinnor med blodbrist och högt blodtryck vidare till läkare och specialistmödravård. Totalt handlar det om 31 fall varav ett flertal allvarliga, som äventyrat kvinnornas och fostrens hälsa.

Region Hovedstaden tager den kritik, som de københavnske ambulancereddere har fremført, seriøst, men kritikken er præget af en række fejl og misforståelser – og nogle af reddernes oplysninger er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Sådan lyder det fra Region Hovedstaden, efter at FOA-klubben KBAK har rettet hård kritik mod akutberedskabet.

KBAK er en arbejdspladsklub under FOA, der repræsenterer brandfolk, ambulancefolk, alarm- og vagtcentralpersonale samt vægtere ansat i Hovedstadens Beredskab. KBAK har i et oplæg til politikerne i Region Hovedstaden fremført en hård kritik af akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Region Hovedstadens Akutberedskab understreger, at de ikke selv har modtaget oplægget fra KBAK. Men de henviser til, at de jævnligt har møder med direktionen hos ambulancereddernes arbejdsgiver, Hovedstadens Beredskab, samt med Falck, ligesom emner som samarbejde, daglig drift, travlhed, rekruttering og fastholdelse, udveksling af medarbejdere samt uddannelse og kompetencer har været drøftet på personalemøder med redderne.

“Akutberedskabet tager henvendelsen seriøst, men desværre indeholder henvendelsen en række fejl og misforståelser”, skriver regionen i en kommentar til oplægget.

Oplægget fra KBAK har tilsyneladende givet anledning til uenighed mellem regionen og Hovedstadens Beredskab. Således har Hovedstadens Beredskab afvist et ønske fra regionen om et fællesmøde med KBAK’s repræsentanter. I et svar fra direktionen i Hovedstadens Beredskab står der bl.a. følgende:

”Det er [derfor] ikke muligt for Hovedstadens Beredskab at forholde os til den samlede skrivelse og dermed relevansen for henvendelsen. Hovedstadens Beredskab har heller ikke mulighed for at forholde os til alle de i skrivelsen fremførte forslag, da Hovedstadens Beredskab ikke er i besiddelse af de nødvendige fakta til at fremføre kvalificerede betragtninger.”

Det svar er ikke blevet modtaget positivt hos regionen. ”Dette svar fra en samarbejdspartner og leverandør, som har de pågældende medarbejdere ansat, vil der ledelsesmæssigt blive fulgt op med HBR. HBR ønsker ikke at afholde et fælles møde [med] KBAK, HBR og Akutberedskabet, hvorfor Akutberedskab har inviteret KBAK til særskilt møde”, oplyser regionen.

Også i forhold i KBAK’s oplysning om, at det siden kontraktstarten i januar 2016 har været en stor udfordring at rekruttere og efterfølgende fastholde ambulancemedarbejderne i jobbet, er regionen kritisk overfor Hovedstadens Beredskab:

”Dette er bekymrende, da HBR har forpligtet sig til nye faste beredskaber de sidste to år. Det er leverandøren kontraktlige forpligtelse at sikre det nødvendige personale, herunder at tage elever ind og uddanne disse således at der er tilstrækkeligt personale til at løse opgaven”, skriver regionen.

Region Hovedstaden sætter også spørgsmålstegn ved reddernes motiv for dele af kritikken. Ifølge KBAK er der sket store forandringer i beredskabet, i særdeleshed i hovedstadsområdet, hvor man gik fra døgnvagt til effektive vagter og mistede disponeringen af ambulancerne. Men regionen mener, at reddernes kritik bygger på, at de med døgnvagter kan have andet arbejde ved siden af:

”De omtalte ændringer blev foretaget i 2009, altså for 10 år siden. HBR som leverandør kan tilrettelægge fremmødet, som de ønsker, så længe arbejdsmiljølovningen overholdes. Det er velkendt, at det hos nogle medarbejdere er et ønske om at have døgnvagter for derved at kunne afvikle timerne på kort tid og supplere med andet arbejde. Døgnvagter er ikke hensigtsmæssigt på et område med stor aktivitet og akutte patientkontakter. Der står ’vi mistede disponeringen’ og med dette menes formentlig, at HBR og Falck ikke længere disponerer ’egne’ ambulancer, men alle ambulancer bliver disponeret fra Region Hovedstadens Vagtcentral og uafhængig af leverandør, netop med det formål at tilgodese borgerne med nærmeste ambulance og ikke afhængig af leverandøren. Denne ændring trådte i kraft i 2009”, skriver regionen.

Samtidig erklærer regionen sig uenig i en række af de oplysninger, som KBAK fremkommer med i oplægget. Regionen afviser således, at der er de problemer med frokostpauser, som KBAK beskriver:

”Ændringer[ne] er tilbage fra 2009. Med de nye kontrakter skal leverandørerne selv stille med beredskaber til pauseafholdelse. Dette monitoreres løbende og drøftes med HBR. Afbrydelse af pauser sker meget sjældent. Når afbrydelserne forekommer, er et der tale om er en højt prioriteret opgave som hjertestop, der ikke kan løses med anden ressource”, skriver regionen, der samtidig afviser, at ca. en tredjedel af alle ambulanceberedskaberne blev skåret væk: ”Dette er ikke korrekt og er blevet tilbagevist adskillige gange”, skriver regionen.

KBAK skriver i oplægget, at der ikke skelnes til, hvilket kompetenceniveau, der er det rette, når der disponeres til kørsel A. Men også den kritik er regionen uenig i: ”Dette er et postulat. Man kan undre sig over at der rettes en sådan beskyldning mod de kollegaer, der disponerer ambulancerne og sidder med opgaven til hverdag”.

En særligt hård medfart får KBAK’s udsagn om, at ”især det, at der sendes akutlæger til fx kramper, brystsmerter og respirations besvær, bevidstløse uden kendt årsag, gør at især paramedicinerne i Region H ikke bliver benyttet hensigtsmæssigt. Vi kan orientere om et forsøg tilbage fra 2001 hvor de første paramedicinere kom til Kbh. Her viste det sig, at de uden problemer kunne varetage 90% af de ture akutlægebilen kørte til”.

Herom skriver regionen:

”Beskrivelsen er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Som anført sendes der kun akutlæge til en udvalgt og mindre del af alle udrykningskørsler. Der sendes normalt ikke læge til krampetilfælde. Der sendes læge til kritiske patienten med mistænkt blodprop i hjertet, kritisk vejrtrækningsbesvær og bevidstløse. At paramedicinere i København i 2001, altså for 18 år siden skulle kunne varetage 90 % af alle lægekørsel er tvivlsomt. Paramedicineruddannelse startede i 2004. Den pågældende undersøgelse er ikke kendt og næppe publiceret”.

I oplægget fra KBAK kommer klubben med seks anbefalinger, som Region Hovedstadens Akutberedskab også kommenterer.

En af anbefalingerne er, at der bliver kigget på, hvor mange ture, der kunne køres af en paramediciner frem for, at der automatisk afsendes en akutlægebil. Men regionen mener ikke, at der er problemer med anvendelsen af akutlægebilerne:

”Akutlægebilerne kører kun til en mindre del af de akutte udrykningskørsler (de mest kritiske) og på baggrund af sundhedsfaglige kriterier, som er aftalt mellem de præhospitale organisationer. Region Hovedstaden har ca. 130.000 akutte ambulancekørsel årlig. Ca. 80.000 af disse er med udrykning. Af de 80.000 udrykningskørsler er det kun en fjerdedel, hvor der også sende en akutlæge. 10 % af akutlægebilskørslerne, er fordi den først ankomne ambulance beder om supplerende assistance fra en akutlægebil. Akutlægebilernes opgave er ikke kun at støtte i forbindelse med særlig kritiske patientkategorier og komplekse opgaver og herunder lægelige kompetencer og mulighed for at slutte behandling på stedet. Opgaven er også at være superviserende i forhold til ambulancepersonalet på stedet. Herudover varetager akutlægebilerne lægeledsagelse af ca. 2.000 kritisk syge patienter i forbindelse med akutte overflytninger mellem regionens hospital og aflaster derved hospitalerne som ellers skulle stille med lægeligt personale til overflytning”, skriver regionen.

En anden anbefaling handler om efteruddannelsen af ambulancefolk, hvor KBAK mener, at udbyttet er meget lavt. Det kommenterer regionen således:

”Akutberedskabet har det sundhedsfaglige ansvar for ambulancepersonalet. Uddannelse planlægges og godkendes af Akutberedskabet efter input fra leverandørernes personale. Dette betyder, at alle får et garanteret uddannelsestilbud med relevant indhold til samme niveau uanset den private leverandør. Region Hovedstadens Akutberedskab arrangerer fælles vedligeholdelses- og efteruddannelse jævnfør bekendtgørelsen. Eksempelvis har Akutberedskabet netop afholdt en ny og fælles uddannelsesdag for alle 650 ambulancebehandlere og paramedicinere samt godt 100 af regionens egne læger og paramedi-cinere med efteruddannelse i hjerte-lungeredning med teori og simulationstræning. Der er udtrykt stor tilfredshed med dette uddannelsesmodul. Jævnfør bekendtgørelsen har der gennem mange år været en enkelt uddannelsesdag med hospitalspraktik. Efter at regionen har overtage ansvaret for vedligeholdelsesuddannelse har Akutberedskabet i samarbejde med Center for HR gennemført en undersøgelse blandt ambulancepersonalet om værdien af dette, idet forventning var at kvaliteten af hospitalsdagen var meget varierende. Som forventet blev hospitalspraktik ikke vurderet som værdifuldt og der tages derfor initiativ til at ændre denne uddannelsesdag til målrettet uddannelse for den enkelte behandler/paramediciner”.

Heller ikke en anbefaling om mere afveksling i hverdagen får den store opbakning hos regionen:

”Udveksling af personale mellem HBR og Akutberedskabet har været afprøvet som projekt men var vanskeligt at gennemføre i praksis og er derfor ikke videreført. At varetage sundhedsfaglig visitation af 1-1-2 opkald kræver væsentlig erfaring og rutine og kan ikke ske ved skiftende personale. Der har tidligere været afholdt et projekt med udveksling af personale mellem HBR og Akutberedskab ved ambulance og akutlægebil. Formålet var gensidigt at få indsigt i forskellige opgaver og mere erfaring. I praksis viste det sig at være svært at få skiftende vagtplaner til at gå op, og projektet blev derfor ikke videreført. Det er Akutberedskabets opfattelse, at det ikke er muligt at tage sundhedsfaglige 1-1-2 opkald uden en væsentlig oplæring og vedvarende rutine. De paramediciner, der tager sundhedsfaglige 1-1-2 opkald på Region Hovedstadens Vagtcentral, har denne funktion i 30 % af deres tid”.

KBAK’s sidste anbefaling er, at antallet af planlagte sygetransporter (C-kørsler), der køres af de akutte ambulancer, reduceret ved at indsætte flere køretøjer til sygetransport. Den anbefaling besvarer regionen således:

”Liggende sygetransport er liggende patientbefordring, hvor der ikke er behov for sundhedsfaglig behandling eller overvågning under transporten, fx patienter der ikke kan sidde eller patienter, der har været til behandling på hospital og skal køres liggende hjem. Disse køres generelt af de særlige køretøjer, der er beregnet til dette. Oprindeligt var der utilfredshed hos ambulancepersonalets fagforening om, at liggende sygetransport skulle udskilles til særlige køretøjer, fordi dette ville mindske fleksibiliteten i ambulancetjenesten. Ændringen blev gennemført i 2009 og netop med det formål at aflast ambulanceberedskabet. Samtidig blev 20 % af dimensioneringen lagt til fordel for ambulancer, som dermed havde en større kapacitet og fleksibilitet og kunne bruges til at hjælpe sygetransporten, når der var kapacitet til dette. Ambulanceopgaver har altid først prioritet. Det er reelt bedre, at ‘overkapacitet’ ligger på ambulanceberedskabet end på liggende patientbefordring, som ikke kan varetage ambu-lanceopgaver. I øvrigt er kapaciteten på liggende patientbefordring øget i forbindelse med sidste udbud”.

Söndag 12 maj firas internationella sjuksköterskedagen. Datumet är ingen slump – det är Florence Nightingales födelsedag. Vi bjuder på med ett reportage i repris om det internationella projektet Nursing Now.