Innehållssamlare

När telefonväxeln till det sjuksköterskeledda vårdföretaget PR Vård i Stockholm plötsligt slutade fungera riskerade patienter att drabbas av allvarliga vårdskador. Under det dryga dygn som växeln låg nere fick minst tre patienter föras till sjukhus med ambulans.

En inflammerad konflikt har uppstått på ögonmottagningen vid universitetssjukhuset i Lund. Sjuksköterskorna får inte själva journalföra sina undersökningar och observationer, enligt ledningen. Sjuksköterskorna vägrar att följa beslutet.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ønsker at afsætte op til 6 mio. kr. til et nystartet projekt, der inddrager unge aktivt i det danske redningsberedskab. Ved at inddrage de unge, får de en bedre forståelse for den vigtige opgave, beredskabet udfører. Samtidig kan chikane og angreb på brandfolk i udsatte boligområder forhåbentlig nedbringes.

Pengene skal bruges på at støtte det nystartede projekt Unge i Beredskabet.

”Angreb som dem vi så nytårsaften, hvor brandfolk og politibetjente flere steder blev angrebet med fyrværkeri, er jo helt og aldeles uacceptable. Redningsberedskabet har gode erfaringer med at forebygge sådanne hændelser ved at inddrage unge i konstruktive fællesskaber. Det arbejde vil regeringen gerne støtte”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Med Unge i Beredskabet bygger Danske Beredskaber, Falck og Beredskabsforbundet videre på de erfaringer og resultater, som er opnået med projektet Brandkadetter i Danmark.

Forsvarsministeriets tilskud på op til 6 mio. kr. til driften af sekretariatet for Unge i Beredskabet ventes givet for en treårig periode (2019-2021). Det vil fremgå af regeringens udspil til finansloven for 2019.

Derudover ønsker Velux Fonden at støtte projektet med 4,6 mio. kr.

”Vi er glade for, at Forsvarsministeriet har set værdien af det eksisterende projekt og besluttet at være med til at føre det videre i et nyt samlende projekt, som alle aktører inden for beredskabet står bag, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.

”Vi er virkeligt glade for, at uddannelsen af unge i beredskabet kan fortsætte. I vores arbejde oplever vi, at brandkadetter spiller en vigtig rolle som brandvæsnets ambassadører på en række brandsteder. Samtidig giver opgaven som brandkadetter dem selvtillid og ruster dem til at afslutte deres skoleuddannelse. For os handler det først og fremmest om at løse vores opgave på brandsteder, men vi er også virkeligt glade og stolte over at kunne hjælpe unge godt videre i livet”, fortæller Lars Vester, der er Executive Vice President i Falck Assistance.

”Brandkadetter i Danmark har været et fint projekt med et socialt sigte. I andre kommuner har man ungdomsbrandkorps eller såkaldte ildfluer, hvor formålet også er at rekruttere nye brandmænd til indsatsberedskabet og frivilligenheder, men med ’Unge i Beredskabet’ får vi et nyt sekretariat for både brandkadetter, ungdomsbrandkorps og andre ungeprojekter, hvor vi kan samle kræfterne og dele erfaringer og støtter op om alle former for unge i beredskaberne”, siger Niels Bonde Jensen, der er landschef i Beredskabsforbundet.

De svenske myndigheder kæmper stadig med de omfattende skovbrande, og svenskerne har nu bedt om, at Danmark forlænger og udvider de danske brandfolks hjælpeindsats. Søndag sender Beredskabsstyrelsen derfor yderligere to enheder med brandfolk mod Sverige. Den ene enhed afløser mandag dele af den oprindelige enhed, som torsdag blev indsat.

Den anden enhed er helt nyt mandskab med yderligere udstyr, som sendes afsted mod de hårdest ramte områder.

Begge enheder indsættes efter ønske fra de svenske myndigheder.

Afløsningsenheden afsendes med bus fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene søndag morgen, mens den nye enhed med yderligere brandslukningskøretøjer afgår fra samme sted søndag eftermiddag.

Afløsningsenheden vil igen bestå af frivillige fra Hovedstadens Beredskab, Østsjællands Beredskab og Beredskabsstyrelsen. Sammensætningen af den nye enhed for så vidt angår mandskab og materiel er fredag eftermiddag ved at blive fastlagt, men også den vil være samme sat af frivillige fra de kommunale brandvæsener og Beredskabsstyrelsen.

Aftalen med de svenske myndigheder er foreløbigt, at de to danske enheder fortsætter arbejdet frem til slutningen af uge 30.

Det var den 41-årige deltidsbrandmand Ole H. Pedersen fra brandstationen i Hørning, der torsdag aften mistede livet ved en tragisk ulykke under en større markbrand. Det oplyser Østjyllands Brandvæsen. I anledning af Ole H. Pedersens død flages der i dag på halv stang på alle landets brandstationer.

Ulykken skete under slukningen af en større markbrand ved Galten, hvor en af brandvæsenets tankvogne ulykkeligvis bakkede hen over den 41-årige brandmand, der mistede livet.

”Det er med stor sorg, at Østjyllands Brandvæsen må meddele, at deltidsbrandmand Ole H. Pedersen fra Station Hørning, er afgået ved døde den 19. juli 2018 i forbindelse med en større indsats. Vores tanker går til Oles pårørende. Æret være hans minde”, skriver Østjyllands Brandvæsens direktør, Lars Hviid.

Danske Beredskaber oplyser, at landets brandstationer i dag flager på halv stang for at mindes den afdøde kollega.

Torsdag aften har en 41-årig brandmand mistet livet i forbindelse med en større markbrand ved Galten. Ifølge de foreløbige oplysninger blev brandmanden dræbt, da en tankvogn ved et uheld kørte over ham, mens den bakkede. Politiet og Arbejdstilsynet skal sammen med Østjyllands Brandvæsen undersøge de nærmere omstændigheder ved den tragiske ulykke.

Markbranden opstod sidst på eftermiddagen ved landsbyen Tåstrup. Den opstod tilsyneladende i forbindelse med landmandens høstarbejde, og der blev sendt et større antal køretøjer og brandfolk fra Østjyllands Brandvæsen til stedet.

Under slukningsarbejdet bakkede en af brandvæsenets tankvogne ulykkeligvis hen over en 41-årig brandmand, der mistede livet. De pårørende er underrettet.

”Det er med dyb sorg at vi her til aften har konstateret, at en kollega har betalt den ultimative pris under sin indsats for at redde liv og værdier for os alle. Vore tanker er hos vores afdøde kollegas familie og nærmeste, og alle kvinder og mænd i det danske beredskab takker betingelsesløst og med stolthed for at have været på hold med ham”, siger formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.

”Naturbrande kan for det utrænede øje virke nemt og ukompliceret, men er reelt en vanskelig logistisk operativ indsats, som omfatter meget mandskab og materiel, som ofte må flyttes hurtigt rundt i området for at fange ilden. Det er derfor desværre en risiko, at indsatsfolkene kommer i stor fare. Og det har vi desværre set et skræmmende eksempel på her til aften”, siger Jarl Vagn Hansen.

Runt om i landet uppmanar landsting och regioner invånarna att ta det försiktigt under den pågående värmeböljan. SOS Alarms operatörer är nerringda och medlemmar kontaktar Vårdförbundet för att få råd om hur de ska agera. 

Tidligt torsdag drager 22 fuldt udrustede brandfolk fra Danmark over til naboerne i Sverige for at hjælpe de svenske myndigheder med at bekæmpe de omfattende skovbrande. Onsdag indgik de svenske myndigheder nemlig en aftale med Beredskabsstyrelsen om assistance til slukningsarbejdet.

I Sverige er det – ligesom i Danmark – knastørt, og der skal meget lidt til, før ilden får fat. Det har svenske brandfolk følt på egen krop, for flere steder i Sverige har brandfolkene i dagevis kæmpet mod omfattende skovbrande.

Den danske assistance kommer til at bestå af i alt 22 brandfolk, dels fra Beredskabsstyrelsens centre i Hedehusene og Herning, dels fra kommunale brandvæsener. Hertil kommer slukningsudstyr, køretøjer, uniformer og øvrigt udstyr, primært fra Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.

I alt består enheden af:

• 22 brandfolk
• 1 mindre køretøj
• 1 lastbil med kompressor
• 1 logistikkøretøj
• 1 tankvogn med ekstra pumpe
• 1 slangevogn
• 1 autosprøjte

Enheden tager torsdag morgen afsted fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene, og den vil ankomme til Ljusdal Kommune i Gävleborg Län nord for Stockholm torsdag eftermiddag, hvor brandfolkene over de kommende tre dage skal yde de svenske kolleger bistand med slukningsarbejdet.

En mand i Mariagerfjord-området kontaktede tirsdag aften Nordjyllands Beredskab og politiet i den tro, at der var ild i hans garage på hjemadressen. Manden havde via et overvågningskamera, som han kunne se på sin mobiltelefon, konstateret, at der var helt sort i garagen, og manden troede, at der var sort af røg. Men det skulle vise sig, at årsagen var en spyflue.

”Manden oplyste, at der muligvis var gasflasker og flere køretøjer i garagen, så den helt store udrykning blev sendt af sted”, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske Stiftstidende.

Da beredskabet nåede frem, var der dog hverken ild eller røg at se fra garagen. I stedet konstaterede man, at der midt på overvågningskameraets linse sad en stor, fed og sort spyflue. Den dækkede for linsen – og snød derfor garagens ejer til at tro, at garagen var sort af røg.

Sömnstörningar i medelåldern eller senare i livet kan öka risken för att utveckla demens. Men risken är även kraftigt ökad för dem som sover för mycket.

En patient som vårdades på Södersjukhusets hjärtavdelning övervakades med telemetri. Men när batteriet till telemitridosan tog slut upptäcktes det först efter en timme av personalen. Patienten avled senare.

Arbetsmiljöverket har avslagit en begäran om att förbjuda Region Uppsala att lämna ut personalens namn i nätjournalerna.

De frivillige brandværn i Sønderborg Kommune har store udfordringer med bemandingen, og udfordringen bliver ikke mindre af, at stolthed gør det svært for nogle brandværn at indrømme, at der er en udfordring. På kort sigt vil kommunen investere godt 1 mio. kr. i intelligente pagere, men på længere sigt kan det blive nødvendigt at indføre bemanding med fuldtidsbrandfolk.

Det er primært i dagtimerne, at der er bemandingsudfordringer hos de frivillige brandværn i Sønderborg Kommune. Brandværnene er især ramt af urbaniseringen, hvor arbejdspladser og folk flytter til de større byer, men efterhånden har færre virksomheder også mulighed for at lade deres medarbejdere forlade arbejdspladsen for at rykke ud til brand.

I 2010 var det slut med det frivillige brandværn i Sønderborg by, da brandværnet ikke kunne stille mandskab. I stedet oprettede man et beredskab med deltidsansatte brandfolk på vagtplaner, men ifølge Sønderborg Kommune har også de deltidsansatte de seneste år fået sværere og sværere ved at stille med nok folk. Derfor har det været nødvendigt løbende at opjustere antallet af fuldtidsansatte brandfolk til øjeblikkelig udrykning, så de kan dække for de deltidsansatte i Sønderborg – og støtte de frivillige brandværn i resten af kommunen i dagtimerne.

Hver gang et brandværn er kaldt til udrykning og ikke kan overholde serviceniveauet i den risikobaserede dimensionering, laves der en såkaldt afvigerapport.

Et udpluk af afvigerapporter fra perioden marts 2017 – februar 2018 viser, at brandværnene har store udfordringer med at stille det korrekt uddannede mandskab. Enten kan der ikke samles det mandskab, der skal til på en udrykning, eller også venter man for længe på at blive fuldtallige, så man afgår for sent fra stationen. Udfordringen forekommer især i dagtimerne på hverdage, men afvigerapporterne viser, at aftentimer og weekender ikke er undtaget.

I Sønderjylland bidrager de frivillige brandværn med en uundværlig indsats, og det har de gjort gennem mange år. ”Derfor kan det være svært for de frivillige brandværn at indrømme deres udfordring, når den opstår. Det gør hele institutionen med de frivillige brandværn usikker”, påpeger Sønderborg Kommune – der dog også understreger, at der ikke er lagt op til lukning af brandstationer.

Sønderborg Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at finde løsninger på bemandingsudfordringen. Processen har imidlertid vist, at der på flere områder er for mange ubekendte faktorer til, at man kan opstille konkrete og fremtidssikrede løsningsmodeller. I stedet er der beskrevet forskellige tiltag, der kan afhjælpe beredskabets udfordringer på kort og mellemlangt sigt.

Konkret anbefaler arbejdsgruppen, at der investeres i 250 intelligente pagere, så brandfolkene bl.a. kan oplyse, om de har mulighed for at deltage i de enkelte udrykninger. Det vil koste godt 1 mio. kr. i anskaffelse, som skal hentes fra de 1,65 mio. kr., der årligt er afsat til køretøjsanskaffelser. Omprioritering vil så betyde, at enkelte af de eksisterende køretøjer skal fungere i en længere periode end planlagt. Denne anbefaling har beredskabskommissionen nu godkendt.

Beredskabskommissionen har også godkendt, at der arbejdes videre med ændring af slukningsgrænser, analyse af mandskabsbehov på både kort sigt og på længere sigt samt analyse af tilpasning af vagttider på både kort sigt og på længere sigt. Derimod ønsker kommissionen ikke, at der arbejdes videre med konsolidering af brandværnene, ansættelse af en hvervekonsulent eller en fremrykning af revisionen af kommunens risikobaserede dimensionering.

Desuden vil Sønderborg Kommune i slutningen af 2018 iværksætte en analyse af det, som kommunen betegner som ”fremtidsmodeller”.

Her vil man kigge på den model, der anvendes i Horsens, hvor brand- og redningsberedskabet er tænkt sammen med serviceopgaver indenfor bl.a. vej, park, anlæg, værksted, transport, hjælpemiddeldepot, genbrugspladser, rottebekæmpelse og rengøring. Det giver mulighed for at have fuldtidsansatte brandfolk til at løfte beredskabsopgaver, fordi de samtidig er ansat til at løfte serviceopgaver imellem udrykninger.

Sønderborg vil også kigge på beredskabsmodellen i Flensburg, hvor Berufsfeuerwehr Flensburg varetager brandslukningsopgaverne i Flensborg by med fuldtidsbrandfolk, men samtidig i dagtimerne på hverdage støtter de seks frivillige brandværn i omegnen.

Runt om i landet är ett stort antal vårdplatser stängda under semestermånaderna. Det tär på personalen – och på patienterna. Vårdfokus har besökt sjukhuset i Linköping, där cancerpatienter kan få vänta tio veckor på en operation som borde ha gjorts långt tidigare. 

Vad gör man inte för att välkomna kolleger som haft semester tillbaka till jobbet. På operationsenheten i Falun gör de det genom att dansa som galna små grodor, i en video som snabbt spridit sig i sociala medier.

I de hektiske dage op til BIOS’ konkurs traf regionsrådsformand Stephanie Lose selv en række centrale beslutninger i sagen. Det syddanske regionsråd blev ikke involveret i beslutningerne, men blev først orienteret efterfølgende. Den fremgangsmåde var imidlertid i orden, idet beslutningerne var af uopsættelig karakter. Det konkluderer Ankestyrelsen efter flere års sagsbehandling.

Region Syddanmark indgav den 25. juli 2016 konkursbegæring mod BIOS. Men i dagene op til konkursbegæringen blev der i regionen truffet en række væsentlige beslutninger, som imidlertid blev truffet af regionsrådsformand Stephanie Lose uden inddragelse af regionsrådet.

Den første beslutning blev truffet den 12. juli 2016, hvor Stephanie Lose besluttede, at der skulle fremsendes en opkrævning til BIOS for den fejlagtige ratebetaling på ca. 31,5 mio. kr. Den 19. juli 2016 besluttede regionsrådsformanden desuden, at regionen ikke ville søge EU-Kommissionen om tilladelse til at yde et nødlån til BIOS. Og den 22. juli 2016 besluttede formanden, at regionen skulle afslå den plan for tilbagebetaling, som BIOS samme dag havde fremlagt. Endelig besluttede Stephanie Lose den 24. juli 2016, at der den følgende dag skulle indgives konkursbegæring mod BIOS.

De fire beslutninger blev som nævnt alle truffet af regionsrådsformand Stephanie Lose, som dog drøftede sagerne med regionsrådets to næstformand og med Kammeradvokaten. Først den 26. juli 2016 blev der afholdt møde i regionsrådet, hvor medlemmerne blev orienteret om beslutningerne.

Et regionsrådsmedlem og BIOS’ moderselskab har klaget over forløbet til Ankestyrelsen, som efter to års sagsbehandling er nået frem til, at det var i orden, at regionsrådsformanden traf de fire beslutninger uden at inddrage regionsrådet.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at embedsmændene i Region Syddanmark i alle de fire sager har vurderet, at beslutningen var af uopsættelig karakter, og at det ville have væsentlige konsekvenser, hvis beslutningen skulle udskydes, indtil regionsrådet kunne mødes.

Derfor mener Ankestyrelsen, at regionsrådsformanden handlede i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 31, stk. 1, hvorefter formanden på regionsrådets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Efter lovens § 31, stk. 2, orienterer formanden senest på førstkommende ordinære møde regionsrådet om afgørelser truffet i medfør af § 31, stk. 1.

”Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at administrationen havde vurderet, at de omhandlede beslutninger ikke tålte udsættelse. Vi har også lagt vægt på, at bestemmelsen om formandens efterfølgende orientering af regionsrådet efter det oplyste er iagttaget”, skriver Ankestyrelsen i afgørelsen.

Politiet vil indkøbe et større antal Mobil Radio Dispatches, der skal anvendes ved større operative opgaver, hvor de sikrer kommunikation via radioer fra en mobil løsning til politiets vagtcentral og operative enheder. Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab kan også anvende den rammeaftale, som politiet vil indgå, og som har en værdi på ca. 15 mio. kr.

Det er Rigspolitiet, som nu udbyder en rammeaftale om levering af Mobil Radio Dispatches med tilhørende reservedele, undervisning m.v. i en fire-årig periode. I første omgang skal den kommende leverandør levere 24 stk. Mobil Radio Dispatches samt to undervisningskurser.

Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab vil også kunne gøre brug af rammeaftalen. Det forventede træk i rammeaftalens løbetid forventes at udgøre 10-15 mio. kr.

De nye Mobil Radio Dispatches skal benyttes til at understøtte forskellige typer af større politioperative opgaver, varslede og uvarslede, samt i forbindelse med undersøgelser og krisestyringsopgaver. Mobil Radio Dispatches bliver koblet op mod det TETRA-baserede SINE-radionet via mobilradioer, og det skal give radiooperatørerne mulighed for at betjene radioerne via en enkel brugergrænseflade på en skærm.

Det udstyr, der indgår i en Mobil Radio Dispatch, er bl.a. hardwarekomponenter, herunder computere eller tablets i bordholder, en audioløsning med højtalere, kablet headset med mikrofon samt fodtast.

Rigspolitiet vil prækvalificere fem firmaer, som får mulighed for at byde på leverancen.

Det stora franska vårdbolaget Ramsay Générale de Santé har lagt ett bud på samtliga aktier i vårdbolaget Capio som har cirka 5 400 medarbetare i Sverige.

En skolsköterska i Falköping råkade av misstag ge sju flickor i årskurs 5 fel vaccin. De skulle vaccineras med en andra omgång mot hpv-virus, men fick i stället ett vaccin mot stelkramp, difteri, kikhosta och polio.

Fra næste år bliver der indført en autorisationsordning for ambulancebehandlere og paramedicinere, og samtidig bliver titlerne beskyttede, så de kun kan bruges af personer med autorisation. Men dermed bliver de to personalegrupper også omfattet af reglerne for autoriserede sundhedspersoner, herunder at de kan idømmes op til fire måneders fængsel ved forsømmelse eller skødesløshed.

Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet et nyt lovforslag, som indebærer, at der indføres en autorisationsordning for ambulancebehandlere samt en supplerende registrering for paramedicinere. Det skal styrke den præhospitale patientsikkerhed.

Autorisationsordningen indebærer, at ambulancebehandlere efter ansøgning – og under forudsætning af, at de opfylder de uddannelsesmæssige krav – kan opnå autorisation efter autorisationsloven. Paramedicinere vil i forhold til autorisation være omfattet af grundautorisationen som ambulancebehandler.

Lovforslaget indebærer også, at der indføres en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere at benytte titlen »ambulancebehandler«.

Desuden indføres der en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere, der har fået en supplerende tilladelse, at betegne sig som »ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)«.

Overtrædelse af titelbeskyttelserne vil kunne straffes med bøde.

Som konsekvens af den nye autorisationsordning bliver ambulancebehandlere fremover omfattet af de pligter m.v. for sundhedspersoner, der fremgår af autorisationsloven.

Behandlerne bliver dermed bl.a. omfattet af kravet i autorisationsloven om, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindelige anerkendte faglige standard på området.

I lighed med andre grupper af autoriserede sundhedspersoner underlægges ambulancebehandlere også autorisationslovens straffebestemmelser. Efter disse bestemmelser straffes bl.a. grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af virksomhed med bøde eller fængsel i indtil fire måneder, og tilsidesættelse af en oplysnings- eller indberetningspligt straffes med bøde.

Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at autoriserede ambulancebehandlere – på linje med de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner – har pligt til at føre patientjournaler. Journaler vil skulle føres i overensstemmelse med autorisationsloven, der fastsætter krav til journalens indhold. F.eks. skal patientjournalen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journaliseres så snart som muligt efter patientkontakten, og det skal fremgå af journalen, hvem der har indført oplysningerne i journalen, og tidspunktet herfor.

Som følge af den nye autorisationsordning vil autoriserede ambulancebehandlere desuden blive omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede sundhedspersoner efter autorisationsloven.

Styrelsen for Patientsikkerhed får således mulighed for at iværksætte tilsynsforanstaltninger, hvor den enkelte ambulancebehandler under visse betingelser vil kunne få frataget autorisationen, få indskrænket sit virksomhedsområde eller få udstedt påbud om at ændre sin faglige virksomhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil fremover reagere, hvis der opstår mistanke om, at en ambulancebehandler kan være til fare for patientsikkerheden. Det kan f.eks. ske på baggrund af afgørelser af patientklager fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, bekymringshenvendelser fra patienter, pårørende eller kolleger, medieomtale m.m.

Efter autorisationsloven bliver hver ambulancebehandlerne desuden registreret i autorisationsregisteret. Her registreres såvel tildeling af autorisation som de forskellige begrænsninger og sanktioner, der er knyttet til autorisationen for den enkelte. Således vil både afgørelser om skærpet tilsyn, indskrænkninger af virksomhedsområde, påbud om at ændre faglig virksomhed, suspension eller fratagelse af autorisationen blive offentliggjort i autorisationsregisteret.

Autorisationsordningen indebærer endvidere, at behandlingssteder, der drives af autoriserede ambulancebehandlere eller som har autoriserede ambulancebehandlere ansat, skal lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder.

En anden nyskabelse er, at autoriserede ambulancebehandlere vil blive omfattet af den almindelige adgang til at klage over autoriserede sundhedspersoner, der følger af klage- og erstatningsloven.

Indførelsen af en autorisationsordning for ambulancebehandlere indebærer desuden, at ambulancebehandlere vil blive omfattet af den særlige ordning om erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget af autoriserede sundhedspersoner

Det betyder, at også skader, som påføres af autoriserede ambulancebehandlere i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som foretages i et privat ambulanceberedskab, som ikke virker efter aftale med regionsrådet, vil blive omfattet af patienterstatningens dækningsområde.

Lovforslaget er nu i høring, hvorefter det skal fremsættes for Folketinget. Det er planen, at det først skal træde i kraft om et års tid, nemlig den 1. juli 2019.

For at sikre en smidig overgang lægger Sundheds- og Ældreministeriet endvidere op til, at der indføres en overgangsperiode på fem år gældende for de ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), der udfører virksomhed på datoen for lovens ikrafttræden.
Det vil sikre, at ambulancebehandlere og paramedicinere, der ikke har fået autorisation og særlig tilladelse, fortsat kan anvende deres nuværende betegnelser frem til den 30. juni 2024. I denne overgangsperiode kan de ansøge Styrelsen for Patientsikkerhed om autorisation og særlig tilladelse. Når overgangsperioden udløber den 30. juni 2024, vil ikke-autoriserede ambulancebehandlere ikke længere kunne benytte titlen ambulancebehandler, ligesom anvendelse af titlen ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) vil forudsætte en særlig tilladelse.

Udenlandske ambulancefolk, der ønsker at arbejde i Danmark, vil fremover – på linje med de danske ansøgere – skulle autoriseres som ambulancebehandler og eventuelt have særlig tilladelse til at anvende betegnelsen ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner).

Det erstatter den nuværende ordning, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger fra udenlandsk uddannede personer, der skal have godkendt deres uddannelse, før de kan indgå i bemandingen af en ambulance.

Ambulancebehandlere og paramedicinere fra andre EU-lande vil dog være omfattet af EU-regler, som indebærer, at Danmark skal anerkende, at en EU-/EØS-borger er kvalificeret til at udøve et erhverv i Danmark, hvis han eller hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.

Der vil ikke fremover skulle ske en godkendelse af udenlandsk uddannede ambulanceassistenter.