Innehållssamlare

Sjuksköterskor får inte ersättas med mindre kvalificerad vårdpersonal. Det är förenat med höga risker för patienterna, konstaterar Internationella sjuksköterskeorganisationen i ett uttalande.

Historisk set er de danske ambulancers responstider blevet opgjort som et gennemsnit i minutter og sekunder, men nu ser det ud til at være slut med den opgørelsesmetode. Regeringen har krævet, at regionerne fremover anvender en fælles metode, og regionerne er enige om, at responstiderne fremover skal opgøres i intervaller. Desuden skal bl.a. akutbiler fremover tælle med.

I dag anvender de fem regioner forskellige metoder til at opgøre responstiderne og fastsætte politiske mål for serviceniveauet. I nogle regioner lægger man vægt på, hvor stor en andel af ambulancerne, som er fremme indenfor intervaller på 5, 10, 15 og 20 minutter, mens man i andre regioner lægger vægt på, hvor lang tid der i gennemsnit går, inden ambulancerne er fremme.

Tidligere på året fremlagde regeringen imidlertid udspillet ”Klare mål for akuthjælpen”, og her var et af initiativerne, at regionerne inden udgangen af 2018 skal komme med forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på, herunder i højere grad at medtage den øvrige præhospitale indsats. I udspillet blev det dog også understreget, at ensartede opgørelsesmetoder ikke betyder, at servicemålene nødvendigvis skal være ens i regionerne.

Nu er en intern arbejdsgruppe i Danske Regioner så kommet med en anbefaling, der i de kommende måneder skal behandles politisk, først i Danske Regioners sundhedsudvalg, derefter i de enkelte regioner.

Arbejdsgruppen anbefaler, at responstidsmålene og -opgørelserne fremover skal vise, hvor stor en andel af ambulancerne, som er fremme indenfor henholdsvis 5, 10 og 15 minutter. Dermed vil det være slut med de gennemsnitlige responstider. I stedet vil en region f.eks. kunne beslutte et servicemål om, at 30 pct. af ambulancerne skal være fremme, når der er gået 5 minutter, og at 80 pct. skal være fremme efter 10 minutter samt 98 pct. efter 15 minutter.

Responstiderne opgøres som den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende.

Der er med andre ord ikke tale om den borgeroplevede responstid, da den tid, hvor anmelderen taler med først alarmcentralen og derefter den sundhedsfaglige visitator, ikke tæller med.

Som noget nyt vil responstidsopgørelserne fremover ikke vise, hvornår den første ambulance er fremme. I stedet standses stopuret, når ”første professionelle beredskab” er fremme. Danske Regioners definition på ”første professionelle beredskab” er ambulance, akutbil og akutlægebil samt andre kvalificerede aktører, som regionerne har formaliserede aftaler med på området.

Hvis en akutbil når frem før ambulancen, bliver det altså dens responstid, som bliver afgørende. Derimod tæller frivillige akuthjælpere ikke med. Det er uklart, om nødbehandlere fra et brandvæsen vil blive anset for ”første professionelle beredskab”.

Den nye opgørelsesmetode kræver dog en ændring af bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet, hvor det udtrykkeligt fremgår, at kun ambulancer kan indgå i responstidsopgørelsen.

Det vil fortsat kun være første beredskab, som indgår i opgørelsen. Hvis der f.eks. til et færdselsuheld skal sendes fem ambulancer, vil kun den hurtigste ambulance tælle med, mens de efterfølgende fire ambulancer ikke indgår i opgørelsen af responstiden.

Hanna Lostelius har fått smak för politiken. Det är roligare än hon hade trott. Och svårare. Det var mycket lättare att sitta i fikarummet och ha bestämda uppfattningar om vad politiker borde göra.

En ny studie från Karolinska institutet stärker den så kallade hygienhypotesen – att inflammatoriska sjukdomar och allergier ökar när vi tappar kontakten med naturliga mikroorganismer som är viktiga för vårt immunförsvar.

Efter et trafikuheld på Holbækmotorvejen tirsdag morgen kan flere bilister se frem til en bøde fra Københavns Vestegns Politi. Bilisterne valgte nemlig at filme ulykkesstedet med deres mobiltelefoner, mens de kørte forbi – hvilket politiet både anser for et etisk problem og en trussel mod trafiksikkerheden.

Ulykken skete i Holbækmotorvejens vestgående retning mellem frakørsel 7b og 8, hvor en lastbil væltede og derefter lå i yderste vognbane og midterrabatten.

Trafikken var påvirket i begge retninger, men kort tid efter ulykken måtte Københavns Vestegns Politi udsende en opfordring på Twitter: ”Flere bilister filmer med deres mobiltelefon når de passerer uheldsstedet. Lad nu være!!! Det er både forbudt og fjerner opmærksomheden fra kørslen”.

Opfordringen havde dog ikke den ønskede effekt, og derfor valgte politiet at sende færdselsfolk afsted med bødeblokken. Det resulterede ifølge Københavns Vestegns Politi i, at adskillige bilister nu vil få en bøde.

Lastbilens chauffør slap uskadt fra ulykken.

I mitten av veckan väntas det återigen bli mycket varmt. Äldre, kroniskt sjuka, små barn och gravida är särskilt utsatta när det blir höga temperaturer. Men även de som tar vissa mediciner. Folkhälsomyndigheten har sammanställt ett kunskapsmaterial för legitimerad personal.

Nordjyllands Politi måtte mandag aften rykke ud til en snakkesalig hjertestarter i Aalborg. Det var en 24-årig mand, der ringede til politiets vagtcentral og berettede, at han stod ved en hjertestarter på Priorgade i Aalborg. Ifølge manden snakkede hjertestarteren og gav kommandoer. Men det viste sig at være lidt af en misforståelse.

Den unge mand var ikke helt sikker på, hvad han skulle foretage sig, og derfor ringede han til politiet for at få hjælp. Og Nordjyllands Politi sendte straks en patrulje afsted for at tjekke den snakkende hjertestarter.

”Det viste sig, at en beboer på vejen var i gang med at se Alarm 112 på sit TV, hvor volumen var skruet så højt op, at kommandoer fra hjertestarteren i TV’et kunne høres i hele nabolaget”, konstaterer politiet i døgnrapporten.

Alla planerade operationer inom ortopedi stoppas på Skaraborgs sjukhus. Bristen på sjuksköterskor och stängda vårdplatser gör att de akuta operationerna måste prioriteras.
"Läget är jätteallvarligt, det fattas sjuksköterskor överallt", säger Vårdförbundets huvudskyddsombud Anette Carlsson.

Havsbakterierna som kan orsaka badsårsfeber frodas i värmen. Ovanligt många fall har rapporterats in den här sommaren. Att bada i havet är inte lämpligt om man har öppna sår, enligt Folkhälsomyndigheten.

De sundhedsfaglige visitatorer på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral i Odense arbejder i et skadeligt psykisk arbejdsmiljø. Det konkluderer Arbejdstilsynet, som har givet vagtcentralen et påbud. Medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentant mener dog, at der er en brokkultur på vagtcentralen, hvor de sundhedsfaglige visitatorer altid skal finde noget at brokke sig over.

AMK-vagtcentralen har efter et besøg fra Arbejdstilsynet fået et påbud om, at vagtcentralen skal sikre, at de høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer de ansattes sundhed, og at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Vagtcentralen skal derfor også sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med at modtage 112-opkald og visitere hjælp ikke forringer de ansattes sundhed på kort eller lang sigt.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Årsagen til det dårlige arbejdsmiljø skal ifølge Arbejdstilsynet findes i ledelsens manglende håndtering af episoder, der belaster de ansatte.

Der er eksempelvis ingen fast rutine for at drøfte opkald, ingen form for systematisk bearbejdning af skadende episoder, ansatte skal oftest selv vurdere, om der er behov for “defusing”, og der er ingen systematik omkring, hvilke episoder ledelsen vil informeres om.

Arbejdstilsynet mener, at det psykiske arbejdsmiljø belaster de sundhedsfaglige visitatorer. Arbejdet har arbejdsmæssige og personlige konsekvenser for medarbejderne, der er udsat for en øget belastning. De har således en forøget risiko for at blive syge af stress, depression og hjerte-kar-sygdomme. Og de kan blive påvirket fysisk og psykisk på kort eller lang sigt.

Thomas Hedegaard, der er arbejdsmiljørepræsentant for AMK-medarbejderne, mener dog, at det er de ansatte, der er lidt for gode til at brokke sig.

”Det er jo et belastende arbejde. Og der er altid mange rygter, og der har været en stor brokkultur. Og meget af det er uden substans. Vagtcentraler er kendt for at have en brokkultur. Jeg erkender, at der har været noget, når Arbejdstilsynet beder os om at stramme op. Men de sundhedsfaglige visitatorer er utilfredse med ditten og datten. Hele tiden. Ofte er det altså bare brok. Der skal altid findes noget at brokke sig over. En gang imellem kan det føles som om, at der bare skal brokkes over noget”, siger Thomas Hedegaard til Fyens Stiftstidende.

Karin Klarin, som är operationssjuksköterska vid Norrlands universitetssjukhus, har tagit fram en ny sorts drapering som skyddar patientens öra vid operationer.

Sommeren 2018 har været rekordvarm og rekordtør. Det har spillet ind på antallet af naturbrande. Perioden maj-juli bød på i alt 2.091 udkald til landets brandvæsener vedrørende naturbrande. Det er 3,5 gange så mange som normalt for perioden. På trods af regn de senere dage er der forsat grund til stor forsigtighed i den knastørre natur.

De seneste fem år har der i perioden maj-juli i gennemsnit været 592 udkald til naturbrande. Men i år har tallet altså været 2.091. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.

Alene i juli i år har der været 1.364 udkald til naturbrande. Gennemsnittet for juli for de seneste fem år er 226. Og selv om den seneste uge har budt på regn flere steder i landet, er naturen stadig knastør. Der er afbrændingsforbud i alle landets 98 kommuner, og man skal stadig være forsigtig.

”Nu har vi heldigvis fået noget regn flere steder i landet de senere dage. Men vandet fordamper eller siver lynhurtigt ned i jorden, så brandrisikoen er stadig høj”, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard, der har en opfordring:

”Tjek det lokale afbrændingsforbud og følg et par simple råd, så vi undgår for mange brande fremadrettet”.

På den sjuksköterskeledda hjärtsviktsmottagningen på Sunderby sjukhus utanför Luleå utgår Karin Östling och Maria Haraldsson alltid från patienternas egna berättelser och önskemål om hur de vill lägga upp sin behandling.

När sjuksköterskor tar över läkaruppgifter inom primärvården leder det till likvärdig eller bättre hälsa för patienterna. Det visar en stor översikt av den samlade forskningen på området.

Den danske indsats mod skovbrandene i Sverige forlænges nu til 7. august 2018. Efter den afsluttende pakning og hjemtransport af materiel ventes indsatsen endeligt afsluttet omkring 12. august 2018. Det er Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, MSB, som har anmodet om endnu en forlængelse. Over 200 danske brandfolk har været indsat.

Siden 19. juli 2018 har Beredskabsstyrelsen ledet danske brandfolks indsats mod de omfattende skovbrande i Sverige. To gange er indsatsen blevet forlænget, og nu bliver den forlænget en tredje – og formentlig sidste – gang.

De danske brandfolk stod til at skulle rejse hjem søndag den 5. august 2018. Men tirsdag anmodede Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, MSB, om endnu en forlængelse. Beredskabsstyrelsen har accepteret anmodningen, og indsatsen løber nu formelt til tirsdag den 7. august 2018 med sidste arbejdsdag mandag den 6. august 2018.

At indsatsen denne gang kun forlænges med et par dage, hænger bl.a. sammen med situationen i skovene omkring Ljusdal. Her har brandfolkenes indsats og en kærkommen portion regn de senere dage mindsket risikoen for, at ilden blusser op igen.

”Heldigvis er meldingen fra Sverige, at forholdene er bedre og mere stabile. Blandt andet takket være den regn, som vi også har mærket til i Danmark i den seneste tid. Så vores indsats lakker mod enden”, siger operationskoordinator Peter Kaas-Claesson og fortsætter:

”Der er blevet udført et kæmpe stykke arbejde i de svenske skove men også herhjemme med at få hele indsatsen til at hænge sammen. Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for så dedikerede folk fra Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber, ligesom samarbejdet med såvel de svenske myndigheder som Forsvaret har været helt i top”.

Når alt mandskab og materiel er retur i Danmark omkring den 12. august 2018, har over 200 brandfolk fra Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber været indsat i Sverige. Dermed er indsatsen den største internationale indsats ledet af Beredskabsstyrelsens i nyere tid.

Indsatsen er finansieret af Beredskabsstyrelsen via Forsvarsministeriets reserve til internationale operationer.

Den 6. august 2018: Team Exit på ca. 20 mand flyver fra Aalborg med Forsvarets Hercules-fly til Sverige for at påbegynde pakning og hjemtransport sammen med dele af det nuværende mandskab.

Den 6. august 2018: Dele af det nuværende mandskab afslutter arbejdet og flyver hjem til Roskilde Lufthavn

Den 12. august 2018: Efter endt pakning kører Team Exit og resterende personel materiel og køretøjer retur til Danmark.

Andreas Figaro anser att välfärden håller på att nedmonteras och vill satsa mer skattepengar på vården. Att hans landsting, Västerbotten, är med och finansierar kultur tycker han är en felprioritering.

Ordet skal tages bogstaveligt: Nødsporet er til nødsituationer. Sådan lyder beskeden fra politiet, der med jævne mellemrum oplever unødvendig kørsel og ophold i nødsporet. For få uger siden brugte flere bilister således nødsporet til at kante sig forbi en trafikulykke, hvor en motorcyklist blev dræbt. Men disse bilister overtræder loven og er til fare for dem selv og deres medbilister.

”Du er på vej hjem på motorvejen. Bilerne foran dig sænker farten. I holder stille i alle vejbaner i flere minutter. Alle vil gerne videre. Ingen har lyst til være i bilkøen på ubestemt tid. Der er sket en ulykke cirka tre kilometer fra din position, og politi og redningsmandskab er på vej, lyder det i radioen”. Sådan beskriver politiet den situation, som mange bilister har oplevet.

”Motorvejsulykker sker desværre regelmæssigt. Det store flertal af bilister accepterer uden tøven situationens alvor. De indstiller sig på, at politi og redningsfolk skal køre i nødsporet for at komme hurtigt frem til ulykken, og at de har brug for tid at hjælpe de forulykkede og gøre motorvejen køreklar igen. Men vi oplever med jævne mellemrum unødvendig kørsel og ophold i nødsporet”, fortæller politiet.

For få uger siden brugte flere bilister nødsporet til at kante sig forbi en trafikulykke på Holbækmotorvejen, hvor en motorcyklist blev dræbt. Andre gange møder politiet bilister, der bruger nødsporet til f.eks. at tale i telefon, træde af på naturens vegne eller sætte medpassagerer af.

”Alle disse bilister overtræder loven og er til fare for dem selv og deres medbilister. Det er nemlig kun lovligt at køre og opholde sig i nødsporet, hvis bilen er i stykker, eller hvis det står skrevet på færdselstavler ved f.eks. vejarbejde”, understreger politiet.

Väljarna anser att vården är valets viktigaste fråga – men inget parti har särskilt starkt stöd i sjukvårdsfrågorna. Det visar en undersökning av DN/Ipsos.

Långvarig värme i kombination med åska och regn har lett till ovanligt hög luftfuktighet i stora delar av landet. Något som gynnar bakterierna och skapar problem i operationssalar.