Innehållssamlare

Mere end 50 procent flere bilister har haft brug for at blive trukket fri på strandene langs den jyske vestkyst denne sommer. Det viser tal fra SOS Dansk Autohjælp, som hver sommer oplever, at de må rykke ud og trække strandede bilister fri. Men denne supersommer har dog været usædvanlig travl, når det solrige danske sommervejr har tiltrukket et utal af strandgæster.

”Den varme sommer har givet os reddere mange strandture i år – de fleste har dog været i arbejdsbukserne frem for badebukserne. Den vedholdende sol og varme har nemlig gjort sandet ekstremt tørt og dermed løst, og det løse sand har gjort, at bilister nemmere er kørt fast”, forklarer Jesper Rebsdorf, der er distriktsleder ved SOS Dansk Autohjælp i Sydjylland.

Fritrækningerne har især været nødvendige på Vejers, Fanø og Rømø strand.

Hver sommer besøger mange turister de vestjyske strande, og de flade strande i Sydvestjylland giver god mulighed for at tage bilen med. Det kræver dog lokalkendskab at køre på strandene, og netop strandbilisterne er ofte turister, som hverken er lokalkendte eller vant til at køre i sand.

”De uerfarne strandkørere vil instinktivt søge at holde sig til de hjulspor, som andre har lavet. Men det kan gøre det svært at undvige sandbunker eller fordybninger, og så er der større risiko for, at man kører fast”, fortæller Jesper Rebsdorf.

Mange har kørt helt nede langs vandkanten, og det kan gå an, så længe man er i fart, men parkerer man bilen her, mens man tager en svømmetur, kan det være risikabelt.

”Holder bilen stille i bare 10 minutter, kan den være sunket så meget ned i sandet, at man sidder fast”, siger Jesper Rebsdorf.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden skal spare ca. 5 mio. kr. i 2019, og beredskabet foreslår, at besparelsen blandt andet skal findes ved at øge andelen af redderuddannede lægeassistenter på AMK-vagtcentralen. De er nemlig billigere end vagtcentralens sygeplejersker – og har lavere sygefravær. Desuden vil regionen hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm.

Region Hovedstaden skal næste år spare næsten 400 mio. kr., og alle enheder i regionen har fået besked på at indlevere spareforslag. Akutberedskabets andel af besparelserne udgør 4,88 mio. kr., og akutberedskabet har bidraget med en række forslag til mindre besparelser.

En besparelse på omkring 1 mio. kr. vil kunne findes ved at ændre på bemandingen på AMK-vagtcentralen. Her er det i dag især sygeplejersker, som varetage den sundhedsfaglige visitation af 112-opkald, men hvis man øger andelen af lægeassistenter, vil det give en besparelse. Det skyldes, at de redderuddannede lægeassistenternes løn er lavere end sygeplejerskernes, men også at deres sygefravær er lavere. Målet er, at der i løbet af 2019 skal være mindst 50 pct. lægeassistenter på AMK-vagtcentralen.

En yderligere besparelse på ca. 0,2 mio. kr. skal hentes ved at hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm. Her stiller Falck i dag med den paramediciner, som rykker ud med akutlægebilen, men regionen vil i stedet bemande akutlægebilen med lægeassistenter, der er ansat af regionen.

Herudover foreslår akutberedskabet at sammenlægge enhederne 112-AMK-VCT og Præhospital Akutmedicin, hvorved der kan nedlægges en chefstilling. Desuden vil beredskabet nedlægge en HK-stilling, om end beredskabet advarer om, at den øgede arbejdsbyrde for de tilbageværende ansatte kan give udfordringer for det psykiske arbejdsmiljø. Herudover vil beredskabet nedlægge en administrativ stabsfunktion med en enkelt medarbejder, reducere kompetenceudviklings- og uddannelsesbudget og spare på forbrugsartikler på kørselsområdet.

Politikerne i regionsrådet skal nu drøfte forslagene i forhandlingerne om budgetaftalen for 2019, der vedtages endeligt på regionsrådsmødet den 25. september 2018.

På lättakuten vid hälsocentralen i Piteå skriver patienterna in sig själva och listar sina symtom direkt i journalen. Det gör att flödet blir smidigare och personalens kompentens används mer effektivt. Nöjda patienter och bra arbetsmiljö får de på köpet.

Sjuksköterskan följde inte lagen när två personer som var på väg att avvisas från Sverige tvångsinjicerades med lugnande medel för sin ångest, konstaterar Ivo i ett nytt beslut.

Sen drygt tjugo år tillbaka finns sjukhusclowner i Östergötland som regelbundet besöker barnavdelningarna på sjukhusen. Nu har de skapat en egen app där barnen kan möta clownerna även när de inte är på sjukhus.

En kommunalt anställd sjuksköterska får kritik av Ivo för att hon gav en patient starka smärtlindrande tabletter i strid med läkarordinationen. Hon kritiseras också för att ha vaccinerat utan att dokumentera.

När ett barn lämnar mammans mage startar en dramatisk förändring av barnets immunförsvar - ett svar på bakterier och virus som finns i barnets nya miljö. Hur det går till visas i ny forskning från Karolinska institutet.

Om skolsköterskor alltid vågade fråga, fick bättre handledning och stöd och större förtroende för socialtjänsten skulle fler sexuella övergrepp mot barn kunna upptäckas.

Att sänka kroppstemperaturen hos nyfödda som drabbats av syrebrist under förlossningen minskar risken för att de ska få den svåraste graden av rörelsehinder vid cerebral pares. Det visar en ny svensk studie.

Nästa vecka startar ett stort forskningsprojekt på Karolinska institutet med fokus på kvinnor som inte pratar svenska. Bland annat kommer forskarna studera resultatet av de satsningar som görs för trygga vården för utlandsfödda i Södertälje och hur migration påverkar förlossningsupplevelsen.

Svært tilskadekomne og alvorligt syge patienter kan blive fløjet direkte til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, når sygehuset næste efterår får sin egen helikopterlandingsplads på taget af sygehuset. Region Syddanmark har netop modtaget 10 mio. kr. til indkøb af selve landingsplatformen fra A. P. Møller Fonden.

Region Syddanmark har igennem en årrække arbejdet på at udbygge Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg til et moderne akutsygehus, der døgnet rundt er klar til at tage sig af akutte patienter fra hele det sydvestjyske område.

En helikopterlandingsplads placeret direkte oven på sygehuset har længe været på ønskelisten, men regionen har ikke haft alle pengene til projektet. Regionen har derfor søgt efter eksterne midler til at medfinansiere helikopterlandingspladsen.

Region Syddanmark har nu modtaget et gavebrev fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 10 mio. kr. til betaling af selve helikopterlandingspladsen på sygehuset, og dermed tyder alt på, at projektet nu kan realiseres.

Regionen skal selv betale alle tilpasninger, tilslutninger og forstærkninger af bygningerne. Regionens del af projektet drøftes på det kommende møde i regionens anlægs- og innovationsudvalg. Her får udvalget forelagt forslag til løsning og finansiering af regionens del.

”Jeg vil gerne sige tak til A. P. Møller Fonden for de mange penge. Det er super godt for Sydvestjysk Sygehus. En helikopterlandingsplads på sygehuset vil gøre det til et fuldt bestykket akutsygehus. Hvert minut tæller, når vi har med alvorligt syge at gøre. Derfor kommer landingspladsen på taget af sygehuset til at gøre en stor forskel”, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Formålet med at etablere en heliport på Esbjerg Sygehus er at sikre hurtig og effektiv transport af kritisk syge og alvorligt tilskadekomne patienter direkte til sygehuset i Esbjerg. Kritisk syge patienter i Sydvestjylland, der bliver hentet af en helikopter, bliver i dag typisk ikke fløjet direkte til sygehuset i Esbjerg, da helikopterne ikke kan lande tæt på sygehuset. Som regel er det derfor hurtigere at flyve direkte til et af regionens andre akutsygehuse i Kolding, Aabenraa eller Odense.

Ifølge ideoplægget placeres helikopterlandingspladsen ovenpå den gamle sengebygning på sygehuset, og der etableres en såkaldt traumerute, så patienterne hurtigt og sikkert kan transporteres fra landingspladsen til sygehusets fælles akutmodtagelse.

Ifølge forslaget opføres landingspladsen med en diameter på 28,6 meter og en bæreevne, der betyder, at den kan modtage både de mindre akutlægehelikoptere og Forsvarets noget større redningshelikoptere.

”Helikopterlandingspladsen på sygehuset bliver prikken over i’et på akutsygehuset i Esbjerg og vil betyde, at sydvestjyder kan komme betydeligt hurtigere i behandling, hvis de pludselig bliver kritisk syge eller kommer slemt til skade. Hvis alt går efter planen, kan heliporten stå færdig i efteråret 2019, så vi kan tage den i brug samtidig med den nye sengebygning, som vi også er ved at bygge på sygehuset”, siger formanden for anlægs- og innovationsudvalget, Karsten Uno Petersen (S) siger:

Det samlede budget for den nye heliport er 26,7 mio. kr.

Efter krislarmen i sommar: Nu bjuder de politiska partierna i Stockholm över varandra och lovar extra satsningar på akutsjukhusen och personalen.

När Årebon Lars Källstrand fick beskedet att det skulle dröja två och en halv månad innan hans bukspottkörtelcancer kunde opereras valde han att söka vård utomlands.

Vårdkrisen har eskalerat under sommaren. Nu anmäler Vårdförbundet flera arbetsplatser till Arbetsmiljöverket och kräver en stor statlig lönesatsning.

Över 41 000 barn och vuxna i Europa har insjuknat i mässling under första halvåret i år. Det är mycket mer än vad som rapporterats för helår tidigare.

Region Midtjyllands unikke ordning med sygeplejerskebemandede akutbiler kan snart være historie. I hvert fald foreslår regionen, at de tre akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive nedlægges, men at de lokale ambulancer samtidig opgraderes til paramedicinerambulancer. Imidlertid vil regionen forsøge at få lov til at bemande ambulancerne med sygeplejersker.

Ordningen med sygeplejerskebemandede akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive blev etableret at det daværende Ringkjøbing Amt, og den er siden blevet videreført af Region Midtjylland. Det er i dag landets eneste ordning med sygeplejerskebemandede akutbiler.

De vestjyske akutbiler har imidlertid ikke travlt. Sidste år rykkede akutbilen i Skive således i gennemsnit kun ud 2,6 gange i døgnet, mens der i Ringkøbing var 1,6 udrykningerne i døgnet og i Tarm 1,4. Akutbilerne afsendes altid sammen med både en ambulance og en akutlægebil, så på et typisk skadested kan der foruden akutbilen med ambulancebehandler og anæstesisygeplejerske ankomme ambulance med to ambulancereddere og akutlægebil med speciallæge i anæstesi og lægeassistent.

Det er baggrunden for, at Region Midtjylland nu lægger op til, at der i de kommende budgetforhandlinger skal træffes beslutning om, at de tre akutbiler nedlægges.

I stedet vil regionen opgradere tre døgnambulancer i Tarm, Ringkøbing og Skive til paramedicinerambulancer. Regionen vil dog samtidig søge dispensation fra de nuværende regler om, at der mindst skal være en ambulanceassistent og ambulancebehandler på ambulancen, således at muligheden for at bruge anæstesisygeplejersker i ambulancerne bliver afdækket.

Desuden vil regionen etablere en ny døgnambulance med base i Videbæk. Samtidig vil en døgnambulance i Herning imidlertid blive nedgraderet til dagambulance. Ved natlig travlhed i Herning by vil det nye ambulanceberedskab fra Videbæk dog kunne aflaste de tilbageværende døgnberedskaber i Herning, herunder ved omdisponering til Herning.

Omlægningen vil samlet set medføre en årlig besparelse på 9,5 mio. kr. De sygeplejersker, der bemander akutbilerne, er ansat på regionens hospitaler. Nedlæggelsen af akutbilerne svarer til ca. 19 fuldtidsstillinger på hospitalerne, når der regnes med en gennemsnitsløn for sygeplejersker.

Specialistsjuksköterskan Susanne Karlsson har länge varit missnöjd med hur vården i Sörmland styrs. Men det var först när enfrågepartiet Vård för pengarna dök upp som hon valde att engagera sig. Nu siktar hon på en plats i fullmäktige och att dra ner på landstingets administration.

Kvinnor som inte kommit för provtagning på flera år kommer att få ett självtest hemskickat. När metoden införts på andra håll i landet har det visat sig att många skickar in sitt prov.

Kvinnan ringde till Kvinnokliniken vid sjukhuset på grund av att hon känt minskade fosterrörelser – men fick rådet att vänta till ett inplanerat besök dagen därpå. Då var det för sent.

Beredskab Fyn vil investere næsten 2 mio. kr. i nye mobile vandbarrierer, pumper til vand og slam samt generatorer til klimaberedskabet. Beredskabet har sendt det nye materiel i udbud, hvor der er afsat et fast beløb til materiellet – og hvor man så ønsker at få mest muligt materiel indenfor beløbsrammen.

Den største del af udbuddet omfatter mobile, vandfyldte vandbarrierer, der kan opdeles i længder fra 20 meter og op til en samlet længde på 1.000 meter eller mere. Her vil Beredskab Fyn investere 1,6 mio. kr., og det nye materiel skal leveres i år.

Desuden ønsker Beredskab Fyn at købe pumpepakninger bestående af tre pumper til rent vand/havvand og tre pumper til slam samt tilhørende generatorer. Det er der afsat 0,4 mio. kr. til, og også de nye pumper skal leveres i år.

Beredskab Fyn vil ved vurderingen af de modtagne tilbud vægte produktkvalitet og forventet levetid med 25 pct., drift og vedligehold med 25 pct., uddannelse og brugervenlighed med 20 pct. og pris med 30 pct.