Innehållssamlare

Falck iværksatte i 3. kvartal 2018 i alt 399 optimeringstiltag, og det er medvirkende til, at Falck nu har reduceret omkostningerne med 483 mio. kr. Dermed er Falck tæt på at nå målet om en omkostningsreduktion på 500 mio. kr. Falck har blandt andet udrullet nye driftssystemer inden for fleet management og dispatch, og ifølge direktøren er Falck ved at genvinde sin styrke.  

Kvartalsregnskab for 3. kvartal 2018 viser, at Falck forbedrede indtjeningen yderligere. Det er ifølge Falck sket ved at gøre forretningen mindre kompleks, forbedre effektiviteten og implementere globale forretningsmodeller.

Falcks omsætning udgjorde 3.288 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 1,4 pct. Omsætningen steg især i forretningsområdet Healthcare, mens der i forretningsområdet Ambulance var en beskeden vækst på 1,8 pct. Derimod faldt omsætningen i forretningsområdet Assistance med 1,9 pct.

Bedre indtjening på ambulancer og autohjælp

Driftsoverskuddet landede på 109 mio. kr. mod 85 mio. kr. i samme periode sidste år. Generelt er Falck blevet bedre til at tjene penge, så selskabets indtjeningsmargin steg mærkbart. Indenfor Ambulance steg marginen fra 2,7 pct. sidste år til 4,7 pct., mens Assistances margin steg fra 11,7 pct. til 16,8 pct.

I 3. kvartal 2018 fokuserede Falck sin forretning yderligere ved at frasælge adskillige virksomheder, som ikke er en del af kerneforretningen, heriblandt Falck Safety Services og Falck Lægehuse. Fokuseringen af forretningen gør det ifølge Falck muligt at opnå yderligere omkostningsreduktionwe og implementere globale forretningsmodeller. I Ambulance har Falck udrullet centrale driftssystemer inden for fleet management og dispatch til 51 pct. af ambulancerne og 42 pct. af frontlinje-medarbejderne. På områderne Finance, IT og HR skrider implementeringen af globale forretningsmodeller frem efter planen.

Direktør: Vi er ved at genvinde vores styrke

“Et år inde i Falcks turnaround ser vi en forbedret lønsomhed. Vores Assistance-forretning er igen i god form, og de finansielle resultater i Ambulance bliver forbedret kvartal for kvartal. Vores turnaround i Healthcare blev igangsat senere end i de andre forretningsområder og har haft negativ indvirkning på vores finansielle fremgang. Vores rapporterede resultater blev betydeligt påvirkede af den oprydning, der pågår i alle forretningsområder, og som kommer til at fortsætte ind i de kommende kvartaler”, fortæller Falcks adm. direktør, Jakob Riis, som tilføjer:

”Vi er ved at genvinde vores styrke, men har stadig et stykke vej at gå. På trods af at vores virksomhed er udfordret, leverer vi stadig service af høj kvalitet. Jeg er stolt over at være del af en virksomhed, hvor medarbejderne udviser omsorg for vores kunder, når disse har brug for det.”

När sjuksköterskan Lisa Petersson fick höra att Sahlgrenska måste göra besparingar i ett redan pressat och oroligt läge bestämde hon sig för att skriva en debattartikel och berätta om sin verklighet: "känslan av otillräcklighet är enorm".

Lilla Karl Wiman är bara tre veckor. Redan på dagens besök bjuds hans pappa in av bvc-sjuksköterskan för ett eget samtal. "Det verkar jättebra, risken är ju att man känner sig lite som ett bihang", säger han.

Siden Redning Danmark blev oprettet sidste år, er tre af de lokale stationer gået konkurs. Senest er det selskaberne bag Redning Danmarks stationer i Fredensborg og København, som har kastet håndklædet i ringen, men tidligere på året gik også stationen i Ringkøbing konkurs. Stationerne var tidligere en del af Dansk Autohjælp, men er nu især underleverandører for Falck.

Redning Danmark blev oprettet i 2017, hvor 18 stationsejere forlod SOS Dansk Autohjælp og oprettede deres eget autohjælpsfirma. Kort tid efter indgik Redning Danmark en stor aftale om at fungere som underleverandør for Falck, og siden de har Redning Danmark blandt andet overtaget alle sværvognsopgaver fra Falck.

Det er imidlertid ikke alle de lokale stationer, som har overlevet overgangen til det nye selskab.

I sommers var det selskabet bag stationen i Ringkøbing, Redning Danmark Ringkøbing ApS, der blev sendt til tvangsopløsning af Skifteretten i Herning. Efterfølgende er selskabet registreret som værende under konkurs. Samtidig blev der dog oprettet et nyt selskab på samme adresse, denne gang med navnet Redning Danmark Vestjylland IVS.

To konkurser i Østdanmark

Redning Danmarks nordsjællandske station ligger i Fredensborg, men i begyndelsen af oktober skiftede selskabet bag stationen, Redning Danmark Fredensborg ApS, pludseligt navn til det mere anonyme 3 Oktober 2018 selskabet ApS. Det er ikke en usædvanlig manøvre forud for en konkurs, og den 5. oktober 2018 blev der da også afsagt konkursdekret ved Skifteretten i Helsingør.

Selskabets regnskab for 2017 viste et underskud på 1,2 mio. kr. og en negativ egenkapital. Samtidig påpegede selskabets revisor, at selskabet havde ydet et lån til et medlem af ledelsen. ”Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse”, konstaterede revisoren.

I København ligger Redning Danmarks hovedkontor og den lokale station på adressen Valhøjs Alle 158 i Rødovre. Stationen har været drevet af selskabet Redning Danmark København ApS, som var ejet af holdingselskaberne bag Fredensborg-stationen og Redning Danmarks hovedselskab. Men i begyndelsen af oktober skiftede også dette selskab navn, her til 5 Oktober 2018 selskabet ApS, og den 8. oktober 2018 blev der afsagt konkursdekret ved Skifteretten i Helsingør.

Direktør: Retssag forsinkede omsætning og indtjening

Hos Redning Danmark oplyser adm. direktør Uffe Dalsgaard, at stationernes overgang fra SOS Dansk Autohjælp til Redning Danmark har været dyr – men at der også har været særlige udfordringer på de nu konkursramte stationer:

”Der har været betydelige transformationsomkostninger i forbindelse med at transformere samtlige stationer til et helt nyt setup, ligesom processen og dermed omsætning og indtjening blev forsinket ganske betydeligt med baggrund i den retssag, der var anlagt af SOS imod stationerne og selskabet – en retssag, som stationerne og Redning Danmark A/S i øvrigt vandt. Ligeledes er der lokale forhold på de nævnte stationer, der har udfordret deres evne til at overleve den omkostningstunge og forsinkede proces og dermed tab af omsætning, som det har været at nå frem til der, hvor Redning Danmark A/S er i dag”, fortæller Uffe Dalsgaard.

Forventer højere omsætning end i SOS Dansk Autohjælp

Ifølge Uffe Dalsgaard går udviklingen imidlertid den rigtige vej, således at stationerne i år får en højere omsætning, end de havde, da de indgik i SOS Dansk Autohjælp.

”Koncernen forventer at lande en omsætning på et trecifret millionbeløb i 2018, hvilket er en fremgang for samtlige stationer i forhold til den omsætning, man havde i samarbejdet med SOS. Med de aftaler, der allerede er i hus for 2019, forventes omsætningen i 2019 at stige 15-20 pct.”, siger Uffe Dalsgaard – og tilføjer:

”Det er således min faste overbevisning, at vore stationer er godt klædt på til at varetage de opgaver, vi allerede nu har indgået aftaler omkring for de kommende år. Vi fastholder vort mål om, at Redning Danmark vil være den ledende og mest professionelle vejhjælpsoperatør i Danmark. Vi kan ligeledes konstatere, at Redning Danmark A/S lever op til budgetterne og lander et tilfredsstillende resultat for 2018”.

Larm som inte används, avvikelser som inte skrivs och anställda som inte vågar polisanmäla. En revisionsrapport pekar på flera brister i Region Östergötlands arbete mot hot och våld inom vården.

Först efter att ha kontaktat vården ett flertal gånger fick föräldrarna svar på varför deras nyfödde son hade en bula i huvudet. Det visade sig vara en skalpelektrod som hade glömts kvar kvar efter förlossningen.

Genom att hämma ett särskilt protein minskar signalerna som triggar igång inflammationen. En upptäckt från Karolinska institutet ger hopp om nya sätt att behandla inflammationssjukdomar som sepsis, KOL och allvarlig astma.

Når deltidsbrandfolk i dag anvender en firmabil til at køre til brandstationen for at rykke ud, så gør momsreglerne, at de skal købe et særligt dagsbevis. En nyt lovforslag indebærer, at beviset ikke længere skal købes på forhånd, men skatteministeren vil gerne gå videre og helt fritage deltidsbrandfolk fra kravet om dagsbeviser. Men det kræver godkendelse fra EU.

Hvis deltidsbrandfolk som led i deres normale hverv anvender en firmabil, som er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse (gulpladebil), og der er foretaget fradrag for moms ved anskaffelsen, er de omfattet af vægtafgiftsloven. Men kørsel til brandstationen er ikke erhvervsmæssig anvendelse – det er privat kørsel.

Derfor skal deltidsbrandfolkene i dag købe dagsbeviser til privat kørsel. Dagsbeviset skal imidlertid købes forud for kørslen og medbringes under kørslen, så beviset kan fremvises for politiet eller Skatteforvaltningen ved kontrol. Men deltidsbrandfolk har ikke tid til at købe et dagsbevis inden udrykningen, og med et nyt lovforslag vil reglerne blive ændret, således at dagsbeviset fremover kan købes efter udrykningen.

Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil gerne gå endnu længere:

”Jeg har et ønske om at fritage deltidsbrandmænd m.v. for at købe dagsbeviser i de situationer, hvor de tilkaldes til en udrykningskørsel, men det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt”, fortæller skatteministeren.

Har særlig undtagelse fra EU-regler

De nuværende regler stammer fra EU’s momssystemdirektiv. Her er udgangspunktet, at der er fuld fradragsret for moms på køb af biler, hvis de er indkøbt udelukkende til erhvervsformål. Såfremt bilen anvendes til privat brug, bortfalder fradraget, og der skal betales fuld moms af bilen. Danmark har dog fået en helt særlig tilladelse fra EU, som muliggør køb af et dagsbevis.

Dagsbeviset kan købes, hvis en bil – indkøbt til erhvervsformål – anvendes til privat kørsel, og dermed kan anvendelsen ske, uden at fradragsretten bortfalder. Men umiddelbart rækker tilladelsen ikke til, at det er muligt at fritage deltidsbrandfolk helt fra at købe dagsbeviser.

”Jeg har derfor rettet henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på at finde en model, som fritager den omhandlede kørsel for køb af dagsbeviser, uden at det påvirker momsfradragsretten. Denne proces må dog forventes at tage lidt tid, og derfor foreslås den nuværende ændring gennemført her og nu, da den foreslåede model stiller deltidsbrandmænd bedre end de nuværende regler, hvor man skal købe dagsbevis, inden man kører til udrykning”, oplyser Karsten Lauritzen.

Helikopterlandsindsplatformen ved Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital har lørdag aften et noget usædvanligt udseende. I anledning af Verdens Præmaturdag har Aarhus Universitetshospital således valgt at sætte lilla lys på helikopterlandingsplatformen for at fejre for tidligt fødte børn og vise støtte til deres familier.

Godt 7 pct. af alle børn i Danmark fødes før tiden, og selv om de fleste for tidligt fødte børn overlever uden alvorlige mén, så kan det være en voldsom oplevelse at få et for tidligt født barn. Derfor markeres Verdens Præmaturdag den 17. november 2018 ved at større bygninger over hele verden bliver badet i lilla lys til ære for de 15 millioner børn, som hvert år fødes for tidligt.

I Aarhus er det helikopterlandingsplatformen ved Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som bliver oplyst med lilla lys. Helikopterlandingsplatformen er valgt, fordi den er placeret højt og synligt, men også for at markere et godt samarbejde mellem Region Midtjyllands Neonatale Transport Team, Præhospitalet og Forsvarets redningshelikoptere om transport af nogle for tidligt fødte børn.

”Vi markerer Verdens Præmaturdagen dels for at fejre børnene, men også for at vise vores støtte til de forældre og familier, for hvem den tidlige fødsel har været en stor belastning og bekymring, der påvirker forældrenes psykiske helbred”, siger overlæge Jesper Padkær Petersen fra Aarhus Universitetshospital.

Næstved Kommune har besluttet at bevilge yderligere 300.000 kr. om året til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning. De ekstra penge er nødvendige for at opretholde 1-minutsberedskabet i dagtimerne på brandstationen i Næstved, efter at det har vist sig, at indtægterne fra brandstationens værksted er blevet lavere end ventet.

Siden 2014 har der i dagtimerne været 1-minutsberedskab på brandstationen i Næstved. Beredskabet blev etableret for at forbedre responstiderne, og dengang blev styrkelsen af beredskabet i alt budgetteret til 2,95 mio. kr. årligt.

For at udnytte den ledige arbejdstid, som de nye brandfolk fik mellem udrykningerne, blev der etableret et værksted, som skulle servicere og vedligeholde Næstved Kommunes tjenestekøretøjer. Det skulle generere en indtægt på 1,5 mio. kr. årligt, som skulle medfinansiere en del af det styrkede beredskab.

Sender regninger med avance

Nu har det imidlertid vist sig, at den forventede indtægt på 1,5 mio. kr. på værkstedsdriften ikke holder i virkeligheden. Det skyldes blandt andet, at antallet af biler er færre end forudsat.

For at sikre den forventede indtægt har Midt- og Sydsjællands Brand og Redning derfor tillagt avance på timer og reservedele. Det har til gengæld medført, at Næstved Kommune ikke kan få sit budget og regnskab for køretøjer til at hænge sammen, til trods for at der er indkøbt nyere biler og foretages færre reparationer.

Næstved Kommune og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har beregnet, at det med et øget årlig tilskud på 300.000 kr. vil være muligt at fastholde det forudsatte beredskab i dagtimerne, samtidig med at Næstved Kommune vil få afregnet værkstedsopgaverne uden avance og med en fast aftalt timepris. Den ekstraregning er nu godkendt politisk.

Næstved Kommunes betaler i forvejen 18,3 mio. kr. om året til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Det är vanligt med etiska konflikter kring beslut om svårt sjuka patienter som ska ges hjärt-lungräddning vid hjärtstopp. Läkare och sjuksköterskor har olika perspektiv, visar studier som gjorts av sjuksköterskan Mona Pettersson.

Korten är tänkta att vara en daglig påminnelse om vad som är viktigt att tänka på så att antibiotika används på rätt sätt. Förhoppningen är att sjuksköterskor som arbetar på slutenvårdsavdelningar ska bära det med sig i fickan.

En redningsaktion måtte tirsdag iværksættes, efter at en redningsbåd fra Beredskabsstyrelsen med fem mand ombord kæntrede i Lillebælt. Der gik ca. 1½ time, inden beredskabsfolkene blev reddet i land. De var dog iført overlevelsesdragter og var kravlet op på bunden af redningsbåden, og ingen kom noget til.

Ulykken skete ved middagstid tirsdag, da fire værnepligtige og en erfaren bådfører fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland var på øvelse i en aluminiumsbåd. Som led i øvelsen var en værnepligtig hoppet i vandet, men da han skulle hives op i båden, kæntrede den og vendte bunden i vejret – og dermed røg de øvrige fire i vandet.

Det skriver Jydske Vestkysten.

De fem beredskabsfolk var iført overlevelsesdragter, og de kunne kravle op på den omvendte båd og vente på redningen. Den kom fra Dansk Søredningsselskab på øen Aarø, og omkring 1½ time efter ulykken var redningsaktionen afsluttet – og Beredskabsstyrelsen vurderer, at beredskabsfolkene på intet tidspunkt var i fare.

Vand i dobbeltskroget

”Sådan en båd skal jo kunne flyde, så den har et dobbeltskrog med luft i. Men af forskellige årsager kan der komme vand derind. Der går nogle ledningsføringer igennem, og der sidder en pumpe til at pumpe vand ud. Men den virkede ikke, så båden har ligget lidt tungt i vandet. Nu skifter vi noget af elektronikken ud, kommer ny olie på motoren og sætte en ny lænsepumpe i”, forklarer brigadechef Allan Kirk Jensen fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland til Jydske Vestkysten.

Uheldet betyder også at der er indført en ekstra procedure, når båden skal i vandet. Der skal tjekkes for vand i skroget.

”Vi har haft båd i 40-50 år, og vi har aldrig oplevet det problem før. Det er en ny type båd. Den er kun tre-fire år gammel. Sådan bliver vi klogere med tiden. Historien var, ligesom med Titanic, at den ikke skulle kunne vælte eller synke. Der var da også så meget luft tilbage, at den ikke sank”, siger Allan Kirk Jensen.

Argsinta och frånvarande chefer har en negativ inverkan på medarbetarnas motivation. Det kan också leda till att fler blir sjuka eller slutar. Beror det på att den destruktiva chefens egen arbetsmiljö är dålig? Det ska forskare undersöka.

Glädje och sorg. Reaktionerna på gårdagens beslut om att Barnmorskeförbundet blir en del av fackförbundet SRAT kom direkt. ”Vi är många som gråter i dag", säger barnmorskan Ann-Sofie Blixt Källner samtidigt som Barnmorskeförbundets styrelse ser fram emot att axla det fackliga ansvaret.

När tre specialistsjuksköterskor skulle förbättra vården på akuten i Kristianstad började de med att fråga patienterna: Vad behöver ni? Vissa svar överraskade.

Nästan dagligen kommer nya larm om brist på sjuksköterskor, missnöje med löner, dålig arbetsmiljö och stress. Sjuksköterskan Carina Ahlstedt har i stället forskat på vad det är som får sjuksköterskor att trivas och stanna på en arbetsplats. Nu har hon svaret.

Fremover skal patienter, der har været udsat for f.eks. et trafikuheld eller en faldulykke, flyttes i en trykaflastende båremadras i stedet for på et. Det overflødiggør brugen af stiv halskrave samt mindsker smerter og udvikling af tryksår under transporten til hospitalet. Danmark er et af de første lande til at vedtage dette tiltag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler – som en af de første myndigheder i verden – at der i nogle tilfælde bruges en vakuummadras, der former sig efter den tilskadekomnes krop, i stedet for brug af fået en stiv halskrave og en stiv båre, også kendt som et spineboard.

De nye anbefalinger bryder med årtiers praksis i at transportere traumepatienter. For tilskadekomne borgere kan den nye måde reducere smerter og tryk, fortæller Christian Maschmann, der er præhospital akutlæge ved Region Hovedstadens Akutberedskab og har stået i spidsen for de nye retningslinjer:

”Patienter får formentlig færre smerter af at ligge på en vakuummadras, fordi trykket bliver fordelt mere jævnt end på et spineboard. Deres rygsøjle bliver stabiliseret af vakuum i stedet for at blive trykket hårdt ned mod et stift bræt”, siger han og tilføjer, at anbefalingerne bygger på en grundig gennemgang af al international faglitteratur samt konsensusbeslutninger vedtaget ved hjælp af en sundhedsfaglig styregruppe bestående af repræsentanter fra alle de præhospitale organisationer, ambulancetjenesterne samt alle relevante medicinske specialer.

Ingen beskyttende effekt

Christian Maschmann har stået i spidsen for styregruppen, der det seneste år har gransket fordele og ulemper ved forskellige måder at flytte patienter på. Selv trækker han på praktisk erfaring som anæstesilæge på en af regionens akutlægebiler og som akutmediciner i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, hvor mange patienter indtil nu er blevet behandlet med en stiv halskrave og lejret på et stift spineboard, indtil røntgenbilleder kunne udelukke en eventuel skade på deres rygsøjle.

”Jeg har set mange patienter i akutmodtagelserne, der har fået en halskrave på, fordi man frygtede at de kunne have fået en rygskade. Det er selvfølgelig sket i den bedste mening og ud fra de gældende retningslinjer, men de studier, der er blevet gennemført de sidste 50 år, har aldrig kunnet bevise en beskyttende effekt”, fortæller Christian Maschmann.

Han påpeger, at den nationale ekspertgruppe på baggrund af den internationale faglitteratur og deres erfaringer har vurderet, at brugen af den stive halskrave kan have skadelige virkninger og i bedste fald er en overbehandling, der potentielt gør mere skade end gavn. Rygmarvsskader er meget sjældne, og derfor findes der ikke videnskabelig forskning i flytning af patienter med rygmarvsskader, og det er ofte ikke til at afgøre, om en skade er forårsaget af ulykken eller af manglende eller forkert stabilisering ved flytning.

I stedet for at bruge en stiv halskrave lyder den nye anbefaling nu på at flytte og stabilisere nogle af traumepatienterne ved hjælp af vakuummadrassen, der kan formes så den støtter rundt om f.eks. nakken. Danske ambulancer har allerede vakuummadrasser, og når anbefalingen om at bruge dem bliver udbredt, forventes det at brugen af de stive halskraver vil høre fortiden til.

Instruktionsvideoer på vej

Arbejdet med den nye anbefaling er finansieret af Sundhedsstyrelsen. Aktuelt er akutberedskaberne og hospitalerne i de danske regioner i fuld gang med implementeringen.  Region Hovedstaden, herunder Rigshospitalet, og Region Sjælland har meldt ud, at de vil være klar til anvendelsen af de nye guidelines fra 1. december 2018.

De fem regioner har desuden finansieret og produceret korte instruktionsvideoer, der vil illustrere, hvordan de nye guidelines kan anvendes i praksis. Videoerne forventes færdige til december 2018.

Ge svar redan idag. Får välfärden snarast möjligt - minst - de utlovade statsbidragen på fem miljarder? Det kravet riktar Kommunals ordförande Tobias Baudin till samtliga partier efter regeringens besked att de ökade statsbidragen dras bort från statsbudgeten. Enligt Kommunals beräkningar behövs ytterligare 135 000 anställda i Sveriges välfärd under den kommande mandatperioden. I Kommunals stora medlemsundersökning uppger nästan var annan undersköterska att bemanningen i äldreomsorgen är så låg att det innebär en risk för de äldre. Var tredje barnskötare i förskolan vittnar om så låg

Analyser av svenska ungdomars blod och urin visar att de flesta får i sig tillräckligt mycket vitaminer och mineraler, förutom järn. Nästan var tredje tonårstjej visar tecken på järnbrist.