Innehållssamlare

Bornholms Regionskommune har besluttet at forlænge kommunens brandslukningsaftaler med Falck i to år. Aftalerne omfatter brandslukning i Rønne- og Nexø-områderne, og de stod til at udløbe i foråret 2019. Men nu forlænges begge aftaler altså med to år. Der er ikke nogen afklaring om fremtiden for kommunens aftale med Beredskabsstyrelsen i Allinge, der udløber om fem måneder.

Brandslukningen på Bornholm er inddelt i tre distrikter, og i Nexø-distriktet indgik Bornholms Regionskommune i 2011 en seks-årig brandslukningsaftale med Falck. Den aftale er efterfølgende blevet forlænget med to år, og kommunen har nu besluttet at gøre brug af en option på yderligere to års forlængelse. Dermed løber aftalen til april 2021.

I Rønne-distriktet overtog Falck brandslukningen i 2014, og her gør kommunen nu også brug af en option på to års forlængelse, således at også denne aftale løber til april 2021. Aftalen omfatter også den samlede vagtcentralbetjening for brandslukningen på Bornholm.

Tilbage står så aftalen om brandslukning i det tredje distrikt, Allinge-distriktet. Her overtog Beredskabsstyrelsen i Allinge brandslukningen i 2014, og denne aftale – der også omfatter varetagelse af højderedningsberedskabet for hele kommunen – udløber den 30. april 2019.

Siden da er udbudsreglerne imidlertid ændret, og ifølge regionskommunen fører det til, at aftalen – der i sin tid blev indgået uden udbud – ikke umiddelbart kan forlænges. Men selv om der kun er fem måneder til aftalens udløb, er der endnu ikke nogen afklaring af, hvad grundlaget for en eventuel ny aftale skal være.

När det nya arbetstidsavtalet nu ska börja tillämpas inom Stockholms län landsting försvinner gamla poängmodeller. Rasande medarbetare menar att de förlorar tusentals kronor per månad. Vårdförbundet och arbetsgivaren hänvisar till att det pågår förhandlingar om hur enskilda ska kompenseras.

Kl. 00.39 natten til mandag fik politiet en anmeldelse fra personalet på en ambulance, som kort forinden var blevet sendt til en syg og hjælpeløs person, der lå stille på trappen i en opgang i Gørlev ved Kalundborg. Da ambulanceredderen henvendte sig til den sovende mand, slog manden ud efter redderen, der blev ramt 2-3 gange i ansigtet.

Manden, der formentlig var påvirket af alkohol eller narkotika, var opfarende og urolig, og han ville angribe ambulancepersonalet igen, så de måtte fastholde ham, indtil politiet kom frem. Da politiet ankom, var han faldet til ro.

Manden viste sig at være en 24-årig aarhusianer, der blev sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste. Han blev under politibevogtning kørt til Slagelse Sygehus til fornøden behandling.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at manden kan vente at høre mere fra politiet, når han er frisk nok til at blive afhørt.

Under november har Folkhälsomyndigheten fått rapporter om att ovanligt många smittats av campylobacter. Nu ska man försöka spåra smittkällan.

Stockholms finans- och personallandstingsråd lovar att landstinget ska bli en bättre arbetsgivare. Att prata lön med sin närmsta chef ska bli både möjligt – och meningsfullt. "Vi har nått vägs ände", säger Irene Svenonius.

Det store fald i antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, kan nu mærkes på pengepungen hos Vestsjællands Brandvæsen. Flygtningecentrene i brandvæsenets område er nemlig blevet lukket, men da de hidtil har været storleverandører af blinde alarmer, mangler der nu gebyrindtægter på 600.000 kr. i brandvæsenets kasse. I det hele taget er brandvæsenets økonomi forværret med 3 mio. kr. på få måneder.

Da det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen opgjorde økonomien ved udgangen af juni 2018 tydede tallene på et underskud på 3,3 mio. kr. i 2018. Men på få måneder er økonomien blevet yderligere forværret, og nu tegner underskuddet til at blive på 6,4 mio. kr.

En del af forklaringen er, at brandvæsenet får færre indtægter fra udrykning til blinde alarmer. Her sendes der en faktura til ejeren af det brandalarmeringsanlæg, som har udløst alarmen, og især de lokale flygtningecentre har modtaget mange regninger. Men faldet i antallet af flygtninge har medført, at alle flygtningecentre i Vestsjællands Brandvæsens område er nedlagt, og det er ifølge brandvæsenet den primære forklaring på, at der i år mangler gebyrindtægter på 600.000 kr.

Samtidig er brandvæsenet ramt af, at antallet af brandvagter i Kalundborg er faldet væsentligt, hvilket ventes at give et indtægtstab på 1 mio. kr. i år. Men også salget af kurser falder, ligesom brandvæsenet sjældnere tilkaldes til at hjælpe hjemmeplejen med tunge løft af borgere i Lejre, Sorø og Odsherred. Samlet er det nu forventningen, at brandvæsenets indtægter i år bliver 2,1 mio. kr. lavere end i 2017.

På udgiftssiden er det den tørre sommer med mange naturbrande, som giver økonomiske udfordringer for Vestsjællands Brandvæsen. Den ekstra lønudgift på de kommunalt drevne brandstationer ventes således at blive på ca. 650.000 kr. Desuden har der været en ekstraudgift på 400.000 kr. til en konsulentanalyse af det særlige beredskab i Kalundborg.

I første omgang resulterer den forværrede økonomi ikke i en sparerunde, men brandvæsenet overvejer at lave en handleplan for håndtering af merudgifter og faldende indtægter. Det ventede underskud på 6,4 mio. kr. belaster desuden brandvæsenets likviditet, så der ventes behov for et ekstraordinært lån hos Kalundborg Kommune – der er administrationskommune for Vestsjællands Brandvæsen – på 2,5 mio. kr., som dog ventes tilbagebetalt i begyndelsen af 2019.

Arbejdet på Østjyllands Brandvæsens vagtcentral er ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det konkluderer Arbejdstilsynet, som nu har givet brandvæsenet et påbud om sikre, at de ansattes sundhed ikke forringes. De ansatte beskriver, at de på næsten hver vagt får skældud af vrede borgere og bliver følelsesmæssigt ramt.

Vagtcentralen i Aarhus modtager hver dag ca. 400-500 opkald, som udover brandudrykninger blandt andet omfatter henvendelser om problemer med parkeringsautomater, driften af ABA-alarmer, elevatorservice, nødkald fra ældre samt opkald fra børn og unge med sociale problemer.

Arbejdstilsynet var i oktober på tilsynsbesøg hos Østjyllands Brandvæsen, og det har nu udløst et påbud vedrørende vagtcentralen. Her påbydes brandvæsenet ”at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed”. Tilsynet skriver videre, at brandvæsenet ”skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt”. Påbuddet skal være efterkommet senest den 1. maj 2019.

Arbejdstilsynet skriver, at tilsynet vurderer, at arbejdet på vagtcentralen ikke i dag er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt at den sundhedsmæssige risiko ved arbejdet ikke er forebygget tilstrækkeligt.

De ansatte på vagtcentralen beskriver, hvordan de modtager opkald fra mennesker, der befinder sig i en presset situation, og at de ofte udsættes for skældud og vredesudbrud over ting, som vagtcentralens medarbejdere ikke har indflydelse på. De får også f.eks. opkald fra børn, der er skræmte og kede af det.

Som eksempler på episoder, hvor de ansatte er blevet følelsesmæssigt ramt, nævnes:

• En pige på 10-11 år ringer ind til B/U-telefonen, og græder og er bange, fordi hendes mor drikker og har venner på besøg. Vagtcentralens opgave er at tage imod navn og cpr-nummer og sende henvendelsen videre. Medarbejderen er alene på nattevagt, og er meget påvirket at situationen bagefter.
• En pårørende ringer ind for at oplyse hendes mor er død, den pårørende er stærkt påvirket og begynder at græde. De pårørende ringer ofte meget kort tid efter dødsfald for at afbestille hjemmehjælp mv. Det oplyses at, ugen før samtalen har en medarbejder haft tre dødsfald på samme vagt.
• Der modtages et nødkald. Borgeren, der har trykket på nødkald, har haft afføring i bukserne og har brug for hjælp fra hjemmeplejen. Opkaldet videregives til hjemmeplejen. 30 minutter senere ringer personen igen, og skælder ud og græder, fordi der ikke er kommet hjælp.
• En dreng på 15 år ringer ind fordi, ham og hans bror er alene i lejligheden efter et skænderi med faderen, hvilket resulterede i faderen gik med en bemærkning om han vil komme tilbage med en kniv. “

Brandvæsenets ledelse har desuden fortalt Arbejdstilsynet, at mange borgere ringer ind, f.eks. med parkeringsproblemer, uden at vide, at det er brandvæsnet, de får fat i. Det kan opleves som utilfredsstillende. Tonen kan endvidere blive “rustik”, når folk ringer ind og klager over parkering, og det er dagligt, at der ringer sure p-kunder. Ledelsen har herudover kendskab til konflikter mellem plejere i hjemmehjælpen og vagtpersonalet. Endelig er børnetelefonen blevet mere barsk de seneste par år, og det er alvorlige problemer, børnene ringer om.

Overfor Arbejdstilsynet har de ansatte fortalt, at de i høj grad mangler et sted at læsse deres mange oplevelser af. De har gode kollegaer, men der er ofte ikke tid til at få snakket om de svære ting, hvilket medfører, at det hober sig op.

”Efter en nattevagt kan der gå op til seks dage, før man møder på arbejde igen. Så kan man gå med mange uforløste oplevelser. Det er desuden svært, fordi man er alene på nattevagt, og ikke har en kollega at læsse af på. Der er 15 minutters overlap mellem vagterne. Pga. travlhed er det ofte ikke muligt at få snakket om evt. oplevelser”, har de ansatte oplyst.

Om konsekvenserne fortæller de ansatte, at ”man kan være så fyldt op, at et dårligt opkald fra tidligere smitter af på den næste, der er i røret. Man kan være så fyldt op, at man bliver kort for hovedet. Man oplever at blive mere kynisk i forhold til personer, der ringer meget ind, man oplever, at man får en skrappere tone overfor disse personer”.

Arbejdstilsynet konstaterer, at vagtcentralen er normeret til 10 ansatte, men at der de seneste år har været stor udskiftning, så der nu kun er tre ansatte med mere end to års erfaring.

Fredag eftermiddag blev der indgået en politisk aftale om finansloven for 2019, og med aftalen rykker man tættere på etableringen af en fælles helikoptertjeneste for Forsvarets redningshelikoptere og regionernes akutlægehelikoptere. Det er således besluttet, at et styrket samarbejde mellem helikoptertjenesterne bliver en del af regeringens kommende sundhedsreform.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om placering af den fjerde akutlægehelikopter ved Saltum i den nordlige del af Jammerbugt Kommune. Helikopteren går i drift den 1. januar 2019 fra en midlertidig placering i Aalborg Lufthavn, og den vil kunne flyve fra basen i Saltum området, så snart den er anlagt.

Som led i finansloven har regeringen og Dansk Folkeparti bekræftet, at de er enige om at styrke det nuværende samarbejde mellem helikopterne i Forsvarets eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR) og regionernes akutlægehelikopterne.

Det fremgår af finanslovsaftalen, at den mere præcise udstrækning af det aftalte samarbejde skal drøftes i forbindelse med regeringens kommende udspil til en sundhedsreform.

För drygt ett år sedan uppmanade Folkhälsomyndigheten landstingen att erbjuda förebyggande läkemedel till personer med ökad risk för hivsmitta. Men fyra landsting har fortfarande inte kommit igång.

I morgon uppmärksammas World Aids Day över hela världen för 30:e året i rad. Behandlingen har gjort stora framsteg. Men fördomar finns kvar. - Många av patienterna möts fortfarande av rädsla att de ska smitta andra, säger sjuksköterskan Lissie Johansson på Sahlgrenska universitetssjukhuset.

Den nya lagen har haft effekt, visar en rapport från Vårdanalys. Men statistiken brister och det är svårt att följa effekterna i flera av landstingen och regionerna.

En række kommuner har enten forladt de fælleskommunale brandvæsener eller overvejer at gøre det. Dermed står mange ansatte i beredskaberne igen overfor uvished og usikkerhed om deres fremtidige arbejdsforhold og arbejdsvilkår. Derfor mener Dansk Folkeparti, at regeringen bør genoverveje strukturreformen af beredskabet – og eventuelt lade staten overtage brandvæsenerne.

I øjeblikket overvejer en række kommuner at forlade Østsjællands Beredskab, men tidligere har kommuner som Køge, Helsingør, Slagelse og Sønderborg valgt at stå udenfor de fælleskommunale beredskaber. Dermed er kommunerne efterhånden langt fra aftalen mellem regeringen og KL om, at der maksimalt skulle være 20 beredskaber i Danmark – faktisk er der i dag 20 pct. flere.

Det sætter ifølge Dansk Folkepartis kommunal- og beredskabsordfører, Susanne Eilersen, spørgsmålstegn ved, om kommunerne faktisk er i stand til at varetage opgaven.

Susanne Eilersen fortæller samtidig, at hun også er bekymret for de mange ansatte i de kommunale beredskabsfællesskaber, som igen står overfor uvished og usikkerhed i forhold til deres arbejdsforhold og arbejdsvilkår.

”Såfremt kommunerne ikke selv lykkes med at organisere sig i nye og mere bæredygtige fællesskaber, bør regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier, som kan sikre stordriftsfordele og udnyttelse af synergieffekterne”, siger Susanne Eilersen

”Alternativt bør regeringen overveje organisationen og strukturen af de kommunale beredskabsfællesskaber, herunder en mulig statsliggørelse, hvilket samtidig er beklageligt, idet kommunerne i givet ikke vil få indflydelse på den videre og fremtidige udvikling på området. Men for DF handler det først og fremmest om borgernes sikkerhed og tryghed, og mindre om organisationen og strukturen”, understreger Susanne Eilersen.

Lørdag overtager Region Midtjylland driften af akutlægebilerne i Aarhus, Grenå, Randers og Horsens fra Falck. De nye VW Touareg akutlægebiler er på plads, og regionen har ansat 19 lægeassistenter. Forventningen er, at det tætte samarbejde med hospitalerne om drift af akutlægebilerne vil styrke kvalitet og innovation af den akutte hjælp til borgerne.

Lederen af Region Midtjyllands akutlægebiler og akutbiler, overlæge Bo Nees Iversen, har set frem til denne dag, siden regionsrådet den 31. januar 2018 besluttede at hjemtage driften af akutlægebilerne i den østlige del af regionen.

”Det er en helt ny opgave for Præhospitalet at drive akutlægebiler. Vi har blandt andet skullet købe nye køretøjer og ansætte 19 nye medarbejdere til at assistere lægen og køre bilerne”, fortæller Bo Nees Iversen.

De nye medarbejdere er fundet blandt ambulancebehandlere og paramedicinere, som med deres daglig erfaring i at håndtere akutte, kritiske situationer er rygraden i den akutte indsats.

”Udover at arbejde som lægeassistenter kan de blive uddannet i at klare specialopgaver som modtagelse af patienter med høj risiko for smitte, f.eks. ebola, samt øvelsesaktiviteter og planlægning af beredskab ved større events. Vi forventer, at de nye medarbejdere med deres stærke faglighed kan være med til at udvikle og styrke den samlede præhospitale indsats”, siger Bo Nees Iversen.

De hjemtagne akutlægebiler på de østjyske veje bliver første skridt ind i regional drift af den midtjyske akuthjælp med ambulancer og akutlægebiler. Falck har i mange år har været den primære leverandør af ambulancer, akutlægebiler og reddere, og Region Midtjylland oplyser, at regionen er glad for samarbejdet. Men konkurrencen på markedet er yderst begrænset, og regionsrådet har derfor besluttet, at der er behov for at afsøge andre muligheder.

”Som markedet på området er i dag, vil det være klogt, at regionen får egne erfaringer med, hvad der skal til for at drive akutlægebiler. Den viden og erfaring stiller os i en stærkere position, når vi skal i gang med kommende udbud og andre beslutninger om driften på det præhospitale område. Derudover tror vi på, at det tætte samarbejde på tværs af faggrupper, som ambulancebehandlerne nu bliver en del af, kan være med til at styrke kvaliteten og innovationskraften i den akutte hjælp”, siger Anders Kühnau (S), der er formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

De valgte køretøjer er VW Touareg, som er en SUV med firehjulstræk, 286 hk, automatgear og en tophastighed på 235 km/t. Ved valget af nyt køretøj har der været fokus på sikkerhed, da bilerne både skal kunne accelerere, bremse og manøvrere sikkert under høj fart. Bilen er også udstyret med Night Vision, hvor et infrarødt kamera holder øje med dyr og mennesker i mørket og advarer føreren.

Region Norrbotten är först i landet med digitalt tillgängliga vårdplaner. Efter utskrivning från sjukhus kan patienter och anhöriga ta del av planerna för fortsatt vård via 1177.

Efter at Køge Kommune har besluttet at forlade Østsjællands Beredskab, tyder alt på, at beredskabet nu er på vej mod opløsning. Fire af ejerkommunerne drøfter oprettelsen af et nyt beredskab, som vil indebære, at brandstationerne i Tåstrup og Greve skal erstattes af én ny station. Men flere af de andre og mindre ejerkommuner risikerer at bliver efterladt alene tilbage.

Østsjællands Beredskab er i dag det fælleskommunale beredskab for 325.000 indbyggere i Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Tåstrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk kommuner. Men samarbejdet er aldrig kommet til at fungere, og tidligere på året besluttede Køge Kommune at forlade beredskabet og i stedet genetablere et selvstændigt beredskab.

Selv om den seneste overskrift på Østsjællands Beredskabs hjemmeside er, at ”Østsjællands Beredskab fortsætter uden Køge”, så ser det nu ud til, at Køge Kommunes enegang vil resultere i en opløsning af Østsjællands Beredskab.

Dagbladet Roskilde skriver, at kommunerne Høje-Taastrup, Vallensbæk, Ishøj og Greve drøfter mulighederne for at oprette et fælles beredskab. I Roskilde Kommune går overvejelsen på at vende tilbage til et selvstændigt beredskab.

Det kan imidlertid efterlade de mindre kommuner Solrød og Stevns alene tilbage. Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), lægger således ikke skjul på, at han ikke ser Solrød som en del af det planlagte beredskab, hvor tanken er, at de nuværende brandstationer i Greve og Tåstrup skal erstattes af en ny, centralt placeret station, der dækker alle fire kommuner.

”Jeg er oprigtig i tvivl om en fælles station i midten af vores område også kan dække Solrød. De fire kommuner danner et nogenlunde cirkelformet geografisk område, og Solrød Kommune vil være som en »knast« på det område, sagt med alt respekt for Solrød, siger Michael Ziegler til Dagbladet Roskilde. I et brev til de tre andre borgmestre uddyber han, at Solrød Kommune næppe vil kunne betjenes af den nye station, hvis responstidskravene skal overholdes.

Ambulansen i Värmland har vid minst två tillfällen råkat ut för allvarliga trafikolyckor. Vårdförbundet har länge krävt att medarbetarnas arbetsmiljö ska utredas, men än har ingenting hänt enligt ordföranden i Värmland. Men nu har en arbetsgrupp tillsatts.

Det går att få mer muskler och bättre funktion även på äldre dar. Och det krävs inga dyra träningsredskap utan räcker bra med några enkla dagliga rörelser. Det visar forskning från Umeå universitet.

Vid en tvillingförlossning i Stockholm gjordes avsteg från rutinen att ha två närvarande barnmorskor. Personalen var stressad och blandade efter förlossningen samman tvillingarnas identitet. Misstaget kunde ha lett till en allvarlig vårdskada, enligt en lex Maria-anmälan