Innehållssamlare

Nu ifrågasätts sambandet mellan antidepressiv medicin och ökad fallrisk som setts i tidigare studier. En ny svensk studie visar nämligen att det inte är medicinerna i sig som ökar fallrisken utan den bakomliggande sjukdomen.

Det første forsøg på at skabe en fælles dimensionering af beredskabet i TrekantBrand kuldsejlede efter massive protester. Men i andet forsøg lykkedes det, og i ejerkommunerne Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen, Vejle og Kolding er dimensioneringen nu godkendt enstemmigt. Alle stationer bevares, men der sker det, som Beredskabsstyrelsen kalder ”en ikke uvæsentlig reduktion” i antallet af brandfolk.

TrekantBrand har i den nye dimensioneringsplan valgt at bibeholde de eksisterende brandstationer, som fordeler sig på tre typer af stationer: Hovedstationer (Fredericia, Kolding og Vejle) med en bemanding på 2 holdledere og 10 brandfolk (2+10), lokalstationer (13 stk.) med en bemanding på 1+5 og nærstationer (4 stk.), med en bemanding på 1+3. På hovedstationerne vil der fortsat være et døgnberedskab på 1+3. Der vil også fortsat være 4 indsatsledere på vagt.

På lokalstationerne sker der dermed en ensretning af bemandingen, idet bemandingen hidtil har været større i nogle af kommunerne (1+6 eller 1+7). Samlet set reduceres det vagtsatte mandskab fra 26+129 til 23+107.

Reduktionen har fået Beredskabsstyrelsen til at spørge TrekantBrand om, hvordan brandvæsenet finder det forsvarligt – med den udvikling, der finder sted i Trekantområdet – at foretage de planlagte ændringer i dimensioneringen. På det spørgsmål har TrekantBrand svaret:

”TrekantBrand finder i høj grad den nye samlede bemanding forsvarlig. Den ovenfor beskrevne reduktion i bemanding, skal ses i lyset af, at der nu er tale om et samlet beredskab, hvor der i langt højere grad kan trækkes på ressourcer på tværs indenfor beredskabet, og de enkelte kommuner dermed ikke længere har samme behov for selvstændigt at dimensionere sig til samtidighed, samt større og længerevarende hændelser. Det fremgår endvidere af side 41, at dimensioneringen er udtryk for en minimumsbemanding, der kan afgå indenfor 5 min. Det betyder ikke, at der ikke kan mobiliseres væsentligt mere mandskab, hvis der skulle opstå en større eller længerevarende hændelse. Dette blev senest demonstreret under branden på Randbøl hede, hvor mandskabet mødte talstærkt op.

Omdrejningspunktet i dimensioneringsplanen 2018, har været at standardisere og skabe større fleksibilitet, for derved at høste gevinsterne ved etableringen af de store fælles kommunale beredskabsenheder. Dette sker bl.a. gennem indførelsen af standardbemandinger, standard kapaciteter og en fælles pickliste. Endvidere styrkes evnen til at koordinere de samlede ressourcer ved større og længerevarende hændelser, idet vagtcentralen styrkes, og der indføres en operationschef funktion, der har til formål at sikre den nødvendige robusthed i det samlede beredskab, og løbende monitorere risici i området.

Dimensioneringen er ikke statisk, og vil kunne forhøjes ved særlige hændelser, eller ved identifikation af en konkret risiko. Dette sker eksempelvis ved Vorbasse marked, hvor der oprettes en midlertidig brandstation i området, eller nytårsaften, hvor der er forhøjet risiko.”

Det svar har Beredskabsstyrelsen taget til efterretning, og styrelsen ”vurderer på den baggrund, at TrekantBrand fortsat vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats”.

Det ledsages dog af en opfordring:

”Da der imidlertid er tale om en ikke uvæsentlig reduktion i dimensioneringen i forhold til den nuværende dimensionering, finder styrelsen, at TrekantBrand nøje bør følge udviklingen og løbende evaluere forløbet af de kommende indsatser, herunder også varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det endelige ansvar for at kunne foretage en forsvarlig indsats påhviler såvel den fælles beredskabskommission som de seks kommunalbestyrelser”.

Byrådene i Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen, Vejle og senest Kolding har i november og december enstemmigt godkendt dimensioneringsplanens serviceniveau for TrekantBrand. Samlet er godkendelsen sket med stemmerne 154-0.

Formanden for beredskabskommissionen i TrekantBrand, borgmester Ib Kristensen, Billund Kommune, er godt tilfreds med processen:

”Vi befinder os i et af landets største vækstområder, hvor vi vokser på alle parametre. Væksten kan blandt andet måles i befolkningstilvækst, og at vi dækker over 20 pct. af alle landets risikovirksomheder, Vestdanmarks internationale lufthavn mv.  Vores beredskab skal være robust og forsvarligt dimensioneret til disse opgaver”, understreger formanden.

”Vi råder samlet over 20 brandstationer og kan mobilisere ca. 500 brandfolk. Alle brandfolk har et meget stærkt engagement for beredskabet og deres virke som brandmand. Med en enstemmig godkendelse i seks byråd er det mere end bare godkendt, og samtidig kan alle vores brandfolk se sig selv i det nye fælles serviceniveau”, siger Ib Kristensen.

TrekantBrand oplyser, at alle brandfolk har medvirket positivt i processen, og de har accepteret, at en sammensmeltning af seks kommuners beredskaber vil give forandringer for alle.

”Det har været en turbulent periode, og særligt det sidste halve år har været travlt, hvor vi har arbejdet frem mod et fælles serviceniveau. Vi ser frem til implementeringen, for der er ting, som peger godt fremad for et fælles brandvæsen”, siger Martin Langemose, tillidsrepræsentant for FOA.

For direktøren for TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, er der nu nået en vigtig milepæl.

”Vi har lavet en ny fælles risikobaseret dimensionering, et fælles serviceniveau, og med det er der skabt et fælles fremtidigt grundlag, og det er meget vigtigt. For det utrænede øje kan det se ud som om, at der langt hen ad vejen er tale om det samme, men det er ingenlunde tilfældet. Med godkendelsen af serviceniveauet får vi nu ensrettet vores stationer i tre kategorier (nær-, lokal- og hovedstationer), ensrettet vores kapaciteter og sikret en ensartet udrykning i hele Trekantområdet fra nærmeste station uafhængigt af kommunegrænser. Vi skal nu i gang med en lang række initiativer i en egentlig implementeringsplan, som skal sikre ét fælles brandvæsen i Trekantområdet”, siger Jarl Vagn Hansen.

Vårdförbundet och Region Halland har kommit överens om en ny arbetstidsmodell där barnmorskorna jobbar mindre under höst, vinter och vår mot att de jobbar mer på sommaren.

Från årsskiftet har vårdgarantin skärpts. Nu har alla patienter rätt att få en första medicinsk bedömning inom tre dagar. Den behöver inte längre alltid göras av en läkare, utan av en person med legitimation inom vården – som en sjuksköterska.

Efter den tragiske togulykke på Storebæltsbroen vil 40 bilister modtage en bøde fra Fyns Politi. Det er bilister, som har anvendt deres mobiltelefoner til at fotografere toget, mens de har passeret ulykkesstedet. Politiet har ellers kraftigt opfordret bilisterne til at have respekt for de omkomne og sårene – og undlade at tage billeder.

Allerede kort tid efter ulykken måtte Fyns Politi gå ud med en opfordring til bilisterne, fordi politiets indsatsleder ikke kunne komme frem til ulykkesstedet. ”Hold nødsporet frit”, lød det fra politiet, der lidt senere supplerede: ”Vi har fortsat store problemer med at udrykningskøretøjer [ikke] kan komme frem til ulykken på Storebælt. Ryk sammen i de to første vognbaner og GIV PLADS”.

Midt på formiddagen kom denne opfordring fra politiet: ”Tag hensyn: Del ikke billeder og video fra det forulykkede tog”. Nogle timer senere måtte politiet gentage opfordringen: ”Lad være med at sætte hastigheden ned ved ulykkesstedet eller at tage billeder og video. Hav respekt for de omkomne og sårede”.

Opfordringen havde dog ikke den fornødne effekt, og sidst på eftermiddagen oplyser Fyns Politi, at 40 bilister vil få bøder for at bruge mobiltelefoner til at tage billeder af ulykkesstedet. ”Det er SÅ MEGET ikke i orden. Vis nu respekt for de berørte – og overhold i øvrigt færdselsloven! Husk nu, at det er både ulovligt for bilføreren og uetisk i øvrigt at filme det forulykkede tog”, skrev politiet.

Køge Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab har skabt en særlig udfordring, da den nuværende kontrakt med Falck om brandslukning i Køge-området udløber om en måned. Imidlertid vil Køge Kommune ikke være med i den fælles kontrakt, som Østsjællands Beredskab vil indgå med Falck, så i stedet forlænges den nuværende Køge-kontrakt.

Østsjællands Beredskab overtog ved etableringen i 2015 den hidtidige kontrakt mellem Køge Kommune og Falck om brandslukning. Den er efterfølgende blevet forlænget, således at den udløber den 31. januar 2019. Ideen var så, at Østsjællands Beredskab ville indgå en ny, samlet kontrakt med Falck, som skulle træde i kraft den 1. februar 2019.

I mellemtiden har Køge Kommune imidlertid besluttet at udtræde af Østsjællands Beredskab pr. 31. december 2020. Men samtidig ønsker kommunen ikke at indgå i den nye kontrakt med Falck, da den er baseret på den nye risikobaserede dimensionering, som netop var det, der fik Køge Kommune til at opgive Østsjællands Beredskab. Omvendt er kommunen slet ikke klar til selv at gennemføre et udbud, da kommunen ikke har besluttet, hvordan beredskabet fremover skal organiseres og dimensioneres.

Løsningen ser nu ud til at blive, at Østsjællands Beredskab indgår en kontrakt med Falck for brandslukningen i Køge-området i perioden frem til 31. december 2020. Det vil ske uden et udbud, da Østsjællands Beredskab vurderer, at beredskabet kun kan leveres af Falck. Samtidig mener beredskabet ikke, at der ved forlængelsen sker en ændring af kontraktens hidtidige karakter.

Den gamla beteckningen landsting finns inte längre kvar i någon del av Sverige. Vid årsskiftet omvandlades de sista sju landstingen till regioner.

På hemsidan KomHIT flykting kan vårdpersonal gratis ladda ner enkla verktyg för att kunna  kommunicera med personer som inte pratar svenska. Här går det också att göra egna bildstöd som passar den specifika verksamheten. Sjuksköterskan Ingela Jakobsson har varit med och tagit fram några av de 150 olika bildstöd som finns idag.

Med i alt 505 udrykninger havde landets beredskaber en mere travl nytårsaften end normalt. Der meldes om flere større brande, men til gengæld ser det ud til, at kurven er knækket i forhold til angreb mod brandfolk: Der er registreret 11 tilfælde, hvor brandfolk er blevet angrebet med fyrværkeri, og det er en halvering i forhold til året før.

Det er Danske Beredskaber, som har opgjort antallet af brandudrykninger nytårsaften, og tallene viser, at der i alt var 505 udrykninger. Gennemsnittet for nytårsaften er omkring 400 udrykninger.

På landsplan har der blandt andet været 15 udrykninger til brande i etageejendomme, 26 til brande i villaer og 35 mindre naturbrande. Hertil kommer 14 bilbrande, mens nytårsklassikeren – containerbrand – har medført 123 udrykninger. Affalds- og skraldespandsbrande har sendt beredskaberne afsted 54 gange.

Samlet deltog 156 indsatsledere og 1.620 brandfolk i de 505 udrykninger.

Der er registreret 11 tilfælde, hvor fyrværkeri er skudt mod brandfolk. Det drejer sig om fire tilfælde med raketter, tre tilfælde med romerlys, et tilfælde med et fyrværkeribatteri og tre andre tilfælde. Det er dog et fald i forhold til de ca. 20 tilfælde året før.

Hos Østsjællands Beredskab blev brandfolkene i to tilfælde beskudt med bomberør i henholdsvis Ishøj og Vallensbæk. Østjyllands Brandvæsen havde to tilfælde, hvor mandskab i brandkøretøjerne blev beskudt med romerlys, og et tilfælde, hvor mandskab blev beskudt med raketter i det fri.  I Slagelse blev mandskabet beskudt med et bomberør.

Nordsjællands Brandvæsen rykkede ud til en ABA-alarm i Nivå, og her blev der kastet et kanonslag efter mandskabet, da de er på vej ind til bygningen. Ved frakørslen fra stedet blev der skudt en raket efter køretøjet.

Hos landets største beredskab, Hovedstadens Beredskab, lyder meldingen, at nytårsaften blev travlt og præget af en række alvorlige hændelser.

På grund af det relativ milde vejr var der mange mennesker på gaden, og rigtig meget nytårskrudt blev brændt af. Som tidligere år gav det mange mindre hændelser i form af bål på gaden, ild i containere og ild i biler.

Udover disse mindre hændelser, har Hovedstadens Beredskab håndteret flere meldinger om ild i lejligheder og ild i to villaer i Valby. En brand på en altan bredte sig til flere altaner og lejligheder på Nørrebro og i Valby blev de to villaer kraftigt brandskadet.

”Vi har desværre i år oplevet en stigende tendens til at man skyder fyrværkeri mod bygninger”, fortæller operationschef Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab. ”Det dybt uforsvarligt og har desværre medført skade på flere lejligheder.”

I flere tilfælde blev brandfolk fra Hovedstadens Beredskab beskudt med fyrværkeri under slukningsarbejdet nytårsnat.

”Det er vores vurdering, at der primært er tale om meget unge mennesker, der har misforstået, hvordan man fejrer nytår. Det er helt utilstedeligt at man udsætter vores medarbejdere for denne fare. Vi har et utroligt tæt samarbejde med politiet om at forebygge og forhindre disse hændelser”, siger Tim Ole Simonsen, der oplyser, at ingen brandfolk kom til skade i forbindelse med disse hændelser.

I forbindelse med den tragiske knivstikhændelse i Gothersgade i København var Hovedstadens Beredskab fremme med brandkøretøjer på stedet og ydede livreddende førstehjælp til flere tilskadekomne og ydede støtte til Region Hovedstadens ambulancetjeneste.

”Vores brandfolk ydede en vigtig indsats og sikrede hurtig hjælp til de implicerede i hændelsen”, fortæller operationschef Tim Ole Simonsen.

Det præhospitale beredskab rykkede nytårsaften ud 993 gange med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Dermed har det samlet set været et mindre travlt nytår end sædvanligt, selv om flere ringede 112. Regionerne melder om mindst 67 udrykninger til fyrværkeriskader, hvilket også er et fald i forhold til året før. Der har været 19 udrykninger til øjenskader og 22 udrykninger til håndskader.

Tallene er opsamlet fra kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen.

1.329 gange blev der trykket 112, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er flere end sidste år, hvor 1.221 ringede 112. Det udløste 993 antal udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er færre end sidste år, hvor der var 1.054 kørsler. Akutlægehelikopterne var med fem flyvninger i luften flere gange end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde fire flyvninger.

På landsplan melder regionerne om mindst 67 udrykninger, som de fem AMK-vagtcentraler har vurderet til at være på grund af fyrværkeri. Dermed er der her tale om et fald i forhold til sidste år. Af de 67 fyrværkeri-relaterede udrykninger er der 19 udrykninger til øjenskader og 22 udrykninger til håndskader. Sidste år var der henholdsvis 39 udrykninger til øjenskader og 28 udrykninger til håndskader.

Nytårsdøgnet er normalt årets travleste døgn for Hovedstadens Beredskab, og både på alarmcentralen, på stationerne og i den operative ledelse er der indsat ekstra mandskab. Men beredskabet har også en række råd, der kan medvirke til at reducere antallet af fyrværkeriskader og brande i forbindelse med fejringen af nytårsaften.

Hovedstadens Beredskab forventer et roligt nytår, men beredskabet ruster sig, så man er klar, når der opstår ulykker og brande. Både på alarmcentralen, på stationerne og i den operative ledelse er der indsat ekstra mandskab og køretøjer.

”Nytårsdøgnet er normalt vores travleste tid på året. Selv om vores oplevelse er, at fejringen foregår mere afdæmpet end før i tiden, opstår der mange hændelser, der kræver vores indsats”, fortæller operationschef Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab.

”Min erfaring er at vejret spiller en afgørende rolle for, om vi får travlt. Er det klart og tørt, vil mange gerne ud og skyde det indkøbte fyrværkeri af. Vi opjusterer vores beredskab, dels fordi vi forventer at få travlt, og dels fordi vores muligheder for at indkalde ekstra mandskab ved større hændelser den nat er begrænset, da vores medarbejdere jo som alle andre fejrer nytår”, siger Tim Ole Simonsen.

Borgerne kan hjælpe både sig selv, deres medborgere og beredskabet ved at følge nogle gode råd:

• Ring kun 112, hvis der er behov for akut hjælp med udrykning fra ambulance, politi eller brandbiler.
• Hav en spand vand eller andet klar, så du selv kan slukke mindre brande i afskudt fyrværkeri, mindre bål mv.
• Undlad at anvende stjernekastere og bordbomber mv. indendørs i områder, der er overvåget af et automatisk brandalarmanlæg.

”Vi håber selvfølgelig, at alle kommer godt og sikkert ind det nye år. Opstår der behov for akut hjælp, skal man som altid kontakte alarmcentralen 112, så sørger vi for, at den korrekte hjælp kommer frem”, siger Tim Ole Simonsen, der selv fejrer nytår på brandstationen.

For mange hænger fejringen af nytåret sammen med affyring af nytårsfyrværkeri. Det er en hyggelig tradition, der dog kræver omtanke for at undgå skader og brande. Hvis man overholder nogle få grundlæggende regler, er risikoen langt mindre:

• Brug altid sikkerhedsbriller, både som tilskuer og affyringsmester.
• Følg procentens anvisninger for affyring, de står på pakken.
• Stil fyrværkeriet på jorden eller i holder inden antændelse.
• Kast aldrig fyrværkeri efter andre.
• Opbevar dit fyrværkeri i en pose, aldrig i lommer eller i taske, der bæres på kroppen.
• Affyr dit fyrværkeri i stor afstand til huse med stråtag, oplag af halm mv.

”Vi ser desværre hvert år fyrværkeriskader på både børn og voksne. Sikkerhedsbriller er et must, når man affyrer eller kigger på fyrværkeri. Alt for mange skader sker, fordi man ikke anvender fyrværkeriet, som er korrekt, derudover er det en god ide at undlade af være affyringsmester, hvis man er beruset”, siger Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab.

Nytåret betyder ofte også en del mindre brande i containere, affald og afskudt fyrværkeri. Risikoen for at en mindre brand breder sig og antænder bygninger og biler er stor, og derfor bør man sikre sig mod brand omkring nytår:

• Stil affaldscontainere i afstand fra bygninger. Lås dem evt. fast med en kædelås, så ikke de kan flyttes.
• Fjern brandbart oplag, der ligger tæt på bygninger, f.eks affald, juletræer, byggematerialer mv.
• Sørg som altid for at have mindst én røgalarm i hjemmet.

”Omkring nytår slukker vi en del mindre brande. Det er ærgerligt, at nogen forbinder fejring af nytår med antændelse af bål. Vi ser også at nogle – måske i et misforstået forsøg på at rydde op – samler afskudte fyrværkeribatterier i bål på gaden. Det må man gerne lade være med”, lyder den afsluttende opfordring fra Tim Ole Simonsen.

Dansk Førstehjælpsråd har indgået en samarbejdsaftale med Region Syddanmark. Aftalen indebærer, at Region Syddanmark fremover vil kunne gennemføre rådets førstehjælpsuddannelser i eget regi og udstede kursusbeviser med regionens navn og logo. Regionen vil blandt andet uddanne regionens akuthjælpere efter førstehjælpsrådets uddannelser.

”Region Syddanmark har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Førstehjælpsråd, så akuthjælpere kan få kursusbeviser fra deres førstehjælpskurser”, fortæller præhospital chef Gitte Jørgensen, som tilføjer, at akuthjælperne dermed også kan få nytte af deres uddannelse, hvis der f.eks. kræves førstehjælpskursus i forbindelse med deres arbejde eller ved erhvervelse af kørekort.

”Det er positivt, at endnu en region indgår en samarbejdsaftale med førstehjælpsrådet”, siger Dansk Førstehjælpsråds formand, Thomas Egesborg Pedersen, der henviser til at Region Sjælland for et par måneder siden indgik en lignende aftale. ”Dels betyder samarbejdet, at akuthjælperne får et bevis, de kan bruge i forskellige situationer, hvor der er krav om førstehjælp, men det betyder også, at regionen får adgang til at undervise efter rådets uddannelsesplaner. For Dansk Førstehjælpsråd betyder det, at førstehjælperne nu tæller med i statistikken over, hvor mange der uddannes i førstehjælp hver år. Det er en win-win-win-situation”, siger han.

Allerede fra årsskiftet vil Region Syddanmarks førstehjælpsinstruktører kunne udstede førstehjælpsrådets kursusbeviser.

Att alla sjuksköterskor på iva i Torsby sade upp sig i protest blev Vårdfokus mest lästa artikel på webben under 2018. På andra plats hamnade artikeln om att Vårdförbundet kräver 10 000 kronor mer i månaden. Se hela listan här!

Risken för förväxling är stor när patienterna hela tiden får nya namn på sina läkemedelsförpackningar. Använd i stället ett entydigt substansnamn för läkemedel som får bytas ut mot varandra på apotek. Det föreslår Vårdförbundet tillsammans med företrädare för läkare, apotekare med flera.

Onsdag bliver den landsdækkende akutlægehelikopterordning udvides med en fjerde helikopter, der har midlertidig base ved Aalborg Lufthavn indtil den endelige base ved Saltum står færdig. Den nye helikopter kan med sin placering i den nordlige del af landet f.eks. skære ca. 20 min. af responstiden for en borger i Skagen eller på Læsø.

Den 2. januar 2019 kl. 12.00 begynder Danmarks fjerde akutlægehelikopter at flyve med patienter. Den supplerer de eksisterende helikoptere i Skive, Billund og Ringsted, som fløj ca. 3.600 gange i 2017. Den nye helikopter drives af Norsk Luftambulanse, som i forvejen driver de tre øvrige akutlægehelikoptere.

”Helikopterne stopper ikke ved regionsgrænsen, men flyver derhen, hvor der er et sundhedsfagligt behov. Helikopterens styrke er, at den kan komme hurtigt frem over store afstande. Hvis man på Mors falder om med en blodprop i hjernen, der er så stor, at den skal fjernes gennem et kateter, så kan helikopteren gøre forskellen mellem liv og død ved hurtigt at flyve patienten til Aalborg markant hurtigere end en ambulance ville kunne køre”, siger Ulla Astman, der er regionrådsformand i Region Nordjylland og næstformand i Danske Regioner.

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning drives af regionerne i fællesskab. Regionernes AMK-vagtcentraler skal sikre, at de fire akutlægehelikoptere skaber synergi med den indsats, som de omkring 335 ambulancer, akutbiler og akutlægebiler leverer over hele landet.

”Helikopterne sikrer, at vi kan tilbyde den samme avancerede behandling til kritisk syge borgere, uanset om de bor i Vendsyssel eller rundt om hjørnet fra Rigshospitalet i København”, siger Ulla Astman.

Over 85 pct. af de patienter, som transporteres med akutlægehelikopter, behandles på landets fire store universitetshospitaler i Odense, Aarhus, Aalborg og København, der fungerer som traume- og akutcentre.

Det kommer til at koste ca. 45 mio. kr. om året at udvide med den ekstra helikopter.

Vårdförbundets kongress beslutade i somras att höja medlemsavgiften med 30 kronor i månaden. Det är fyra år sedan avgiften höjdes senast.

Sjukhusläkarföreningen på Sahlgrenska kräver att politikerna löser de stora problemen med brist på vårdplatser – och nyckeln är att skapa en arbetsmiljö som gör att sjuksköterskorna vill stanna. Det skriver överläkare Jan Brun i en debattartikel i dag.

Tofflor som både förebygger fall och värmer äldres frusna fötter vann stipendiet Queen Silvia Nursing Award på 50 000 kronor. Bakom idén står Sara Nyström som studerar till sjuksköterska vid Linköpings universitet.

Alt tyder på, at kommunerne Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup går sammen og danner et nyt beredskab. Men foreløbige beregninger viser, at det nye beredskab vil få et meget skrabet budget, hvis kommunernes betaling skal holdes på samme niveau som hidtil. Samtidig viser beregningerne, at det kan være en stor overskudsforretning at tage Solrød Kommune med i beredskabet.

Før jul stod det klart, at Østsjællands Beredskab ikke overlever. Beredskabet består i dag af kommunerne Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Tåstrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk, men samarbejdet har været præget af strid mellem ejerkommunerne og store økonomiske udfordringer.

En særlig udfordring har dog været, at det ikke er lykkedes at skabe en fælles kultur og holdånd i beredskabet. Opfattelsen blandt personalet har været, at det gamle Roskilde Brandvæsen har sat sig på ledelse og administration i beredskabet, men at kulturen i Roskilde har været meget forskellige fra kulturen på de andre brandstationer. Det har skabt store frustrationer blandt personalet. Eller som bestyrelsesformanden for beredskabet, Greve-borgmester Pernille Beckmann, beskriver Greve Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab og gå sammen med tre andre kommuner:

”Vi fire kommuner hænger geografisk sammen, og vi kender hinanden godt og vi ved, at vores beredskabsfolk – både de ansatte og de frivillige – kan lide at arbejde sammen. Og på længere sigt får vi et endnu mere robust beredskab med medarbejdere, der har en fælles beredskabskultur”.

De fire nabokommuner Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup lader nu til at være enige om, at de vil etablere et fælles beredskab, der i første omgang får brandstationer i Greve og Taastrup, men som måske på sigt skal have én fælles brandstation.

Umiddelbart før sammenbruddet i Østsjællands Beredskab var beredskabskommissionen blevet enig om en ny bidragsmodel, der skulle fordele ejerkommunernes betaling på en mere fair måde end hidtil. Og den model har de fire kommuner taget udgangspunkt i, selv om beslutningen om at arbejde videre med et fælles beredskab er truffet med så kort varsel, at der ikke er lavet et egentligt budget.

En beregning i et internt notat fra Greve Kommune viser imidlertid, at de fire kommuners beredskab som udgangspunkt vil få et budget på 31,3 mio. kr. Herfra skal trækkes indtægtsdækket virksomhed på 2,6 mio. kr., således at nettobetalingen fra kommunerne vil udgøre 28,7 mio. kr.

Største udgiftspost vil være det operative beredskab. Her har Falck i november afgivet et tilbud på det beredskabsområde i Østsjællands Beredskab, som udgøres af de fire kommuner. Falcks pris er beregnet til 22,7 mio. kr. om året. Greve Kommunes beregning tager dog udgangspunkt i Falcks tilbud fra juni 2018, der var på 21,3 mio. kr. Herudover afsættes 4,7 mio. kr. til administration, 1,8 mio. kr. til forebyggende arbejde, 0,7 mio. kr. til bygningsdrift og 2,8 mio. kr. til materiel. I så fald lander nettobetalingen på samme 28,7 mio. kr. som i Østsjællands Beredskab.

Ifølge Greve Kommune vil de 10 mio. kr., der afsættes til udgifter, som ikke er omfattet af Falck-kontrakten, udgøre et ”realistisk, men meget skrabet budget”. Der er således hverken afsat penge til værksted, vagtcentral eller administrativ ledelse af beredskabet. Her vurderer kommunen dog, at udgifterne – i hvert fald til en vis grad – kan dækkes af indtægter fra bl.a. blinde alarmer.

Hidtil har de fire kommuner været afvisende overfor at tage Solrød Kommune med i det nye beredskab. Vurderingen er nemlig, at en ny, fælles brandstation ikke vil kunne dække Solrød indenfor en rimelig udrykningstid. Men beregningerne fra Greve Kommune viser, at det fælles beredskab kan få en væsentligt bedre økonomi, hvis Solrød inviteres med.

Baggrunden er, at Solrøds nettobidrag til beredskabet vil udgøre 4,4 mio. kr. Men Falcks seneste tilbud viser, at Falck kun skal have 1,6 mio. kr. ekstra, hvis Solrød skal indgå i samme beredskabsområde som de fire andre kommuner. Dermed vil en inkludering af Solrød Kommune kunne give et bidrag på 2,8 mio. kr. til dækning af øvrige omkostninger.

På den baggrund overvejes en model, hvor Solrød Kommune tilbydes tilkøb af beredskab for størstedelen af kommunen, mens den øvrige del vil kunne tilkøbes hos et nyt Roskilde Brandvæsen.

Greve Kommune understreger i det interne notat, at der stadig er en række usikre og uafklarede forhold. Det gælder blandt andet spørgsmålet om, hvordan økonomien vil se ud, hvis der oprettes én brandstation i området, samt hvad engangsudgifterne ved opløsningen af Østsjællands Beredskab og den efterfølgende oprettelse af et nyt beredskab vil være.

En særlig usikkerhed er knyttet til Falck-kontrakten. Her er det fortsat tanken, at Østsjællands Beredskab vil indgå en ny kontrakt med Falck, som skal omfatte perioden fra 1. februar 2019 til 31. januar 2027. Men der udestår en afklaring af flere væsentlige forhold om bl.a. længden af kontraktens uopsigelighedsperiode, bemandingen med deltidsbrandfolk samt huslejebetaling til Falck for leje af bygninger til administrationen, inden en ny kontrakt kan underskrives.

Det foreliggende udkast til Falck-kontrakt er opdelt i områderne (a) Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, (b) Solrød og (c) Stevns. Det fremgår imidlertid af kontrakten, at såfremt kommunerne i et område forlader Østsjællands Beredskab, så kan de kræve, at kontrakten videreføres på samme vilkår og til samme forholdsmæssige pris som hidtil.

Karensdagen har slagit hårt mot de som råkat bli sjuka när de haft ett långt arbetspass på obekväm arbetstid. Nu ersätts karensdagen av ett karensavdrag på 20 procent av en genomsnittlig veckoersättning.