Innehållssamlare

Det finns inga legala hinder mot att icke legitimerade underläkare utför sjuksköterskeuppgifter. Det konstaterar Vårdförbundets jurist Carita Fallström efter att Mölndals sjukhus bett läkarstudenter att hoppa in som sjuksköterskor i sommar.

Vårdens arbetsvillkor ska vara så bra att fler vill utbilda sig — och stanna kvar inom yrkena. Det säger nya socialministern, Lena Hallengren (S) i en intervju i Vårdfokus.  

I dag er det læger og sygeplejersker, som ledsager patienter i Region Syddanmark, der overføres fra ét sygehus til et andet. Men en ny arbejdsgruppe skal kigge på, om der i stedet kan anvendes paramedicinere på nogle af de interhospitale overførsler. Dermed vil man kunne undgå den forstyrrelse af driften, som sker, når lægen eller sygeplejersken må forlade sygehuset.

En række patienter har behov for ledsagelse af sundhedsfagligt personale, når de overføres fra et sygehus til et andet. I dag er det læger og sygeplejersker, som varetager opgaven, men det medfører, at sygehusafdelingens drift ofte forstyrres, når personalet må forlade afdelingen.

Når personalet har afleveret patienten på en ny afdeling, skal personalet endvidere bruge tid på transport retur til eget sygehus.

Såfremt transportledsagelsen alternativt kan varetages af paramedicinere, reduceres transporttid efter aflevering af personalet til et minimum, da paramedicineren står til rådighed for opgaver, så snart vedkommende er tilbage ved køretøjet.

Sygehus har ønsket ny mulighed

I Region Syddanmark har et af regionens sygehuse forespurgt om muligheden for at bestille en ambulance med paramediciner som sundhedsfaglig ledsager. Det har nu ført, til, at regionen vil nedsætte en faglig arbejdsgruppe, der skal undersøge, om præhospitalt personale kan aflaste sygehusene ved at flytte udvalgte ledsagelsesopgaver fra sygehusene til det præhospitale beredskab.

Det skal i givet fald ske under forudsætning af, at det ikke påvirker responstiderne for A-kørsler – og under forudsætning af, at der sker en visitation af ledsagerniveauet, så der sikres ledsagelse på rette faglige niveau.

Hvis arbejdsgruppen ender med at foreslå en ændret anvendelse af præhospitalt personale på udvalgte interhospitale transporter, vil det være regionsrådet, som skal tage stilling til forslaget.

Den 1. marts 2019 tiltrådte Ulla Væggemose som ny forskningsleder i Præhospitalet i Region Midtjylland. Med sig bringer hun stærke erfaringer med at lede forskere og skabe viden, der kan understøtte kloge sundhedspolitiske valg. stå i spidsen for den præhospitale forskning i tæt samarbejde med professor i præhospital og akutmedicin, Hans Kirkegaard.

Ulla Væggemose kommer fra Region Midtjyllands forsknings- og udviklingsenhed, DEFACTUM, hvor hun har arbejdet med forskning og ledelse i mere end 10 år. Hun er uddannet farmaceut, har et bifag i kultursociologi samt en ph.d. Hun har med en række forskningsprojekter sat særlig fokus på patienternes oplevelser, og hvordan god organisering i sundhedsvæsenet kan skabe bedre sammenhæng for patienterne.

Den nye forskningsleder ser frem til at stå i spidsen for forskning, der skal sikre endnu bedre hjælp til patienter, der bliver kritisk syge eller kommer alvorligt til skade:

”Mit succeskriterium vil være at vi skaber ny viden, som kan udvikle og forbedre det akutte forløb for patienterne.  De fleste forskningsprojekter på akutområdet foregår i tæt samarbejde med aktører både internt i Præhospitalet og på hospitaler, i ambulancer osv. Derfor vil det være afgørende for mig at være med til at facilitere stærke netværk og partnerskaber med de mange dygtige samarbejdspartnere. Der er allerede et dynamisk og udviklingsorienteret forskningsmiljø i Præhospitalet. Jeg glæder mig til møde forskerne og bidrage til at skabe et endnu mere attraktivt forskningsmiljø”.

Forskning i rivende udvikling

Lægefaglig direktør i Præhospitalet Per Sabro Nielsen ser frem til samarbejdet med den nye forskningsleder.

”Den præhospitale forskning er inde i en rivende udvikling, og der er store potentialer for at forbedre den akutte hjælp til patienterne med blandt andet ny teknologi, mere moderne udstyr og en endnu bedre disponering af ressourcerne. Jeg glæder mig derfor over, at det er lykkedes at tiltrække en kapacitet som Ulla Væggemose til at stå i spidsen for den præhospitale forskning i tæt samarbejde med professor i Præhospital og Akutmedicin, Hans Kirkegaard”, siger Per Sabro Nielsen.

I sommar kan läkarstudenter hoppa in som sjuksköterskor på Mölndals sjukhus. Ett beslut som gör förtroendevalda sjuksköterskan Carina Rutgersson helt paff.

Den populære 112-app er blevet hentet mange hundrede tusinde gange, men i løbet af foråret er det formentlig slut med at hente app’en. Det skyldes nye krav til apps. De eksisterende brugere vil dog stadig kunne benytte app’en, som afgiver positionsdata til alarmcentralen, når en person foretager alarmopkaldet gennem app’en.

112-app’en blev lanceret i 2013, og ifølge den seneste opgørelse er den blevet hentet over 800.000 gange. Med app’en kan man starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted.

På den måde kan man få hjælp hurtigere. Erfaringerne med app’en viser nemlig, at alarmcentralen håndterer opkald, som foretages gennem 112-app’en, væsentligt hurtigere end de almindelige 112-opkald. Imidlertid viser erfaringerne også, at antallet af opkald, som foretages gennem 112-appen, er relativt begrænset.

Men nu ser det ud til at være slut for 112-app’en. Ifølge Rigspolitiet betyder ”nye krav fra en af ejerne af styresystemerne til smartphones”, at 112-app’en i løbet af foråret 2019 ikke længere vil være tilgængelig for nye brugere. Den vil dog fortsat kunne benyttes af eksisterende brugere.

Ny teknologi give lettere overførsel af positioner

På sigt kan en ny teknologi dog erstatte 112-app’en.

Teknologien hedder AML (Advanced Mobile Location), og den er indlejret i en telefons styresystem. Dermed er teknologien ikke tilknyttet telefonen via en app. En person, der ringer 112 fra en smartphone, hvor AML er aktiveret, skal derfor ikke foretage sig yderligere, for at der afgives positionsdata til alarmcentralen.

Rigspolitiet har i samarbejde med øvrige myndigheder igangsat en række initiativer for at skabe grundlaget for indførelsen af AML-teknologien til lokalisering af opkald til danske alarmcentraler.

Status er, at alarmcentralernes eksisterende tekniske systemer er tilpasset, så AML kan integreres, men der skal også indgås aftaler med de private udbydere af teknologien, ligesom ibrugtagningen af AML skal være i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, som skal sikre borgernes rettigheder i forbindelse med, at oplysninger om lokation sendes fra telefonen til 112.

Fordi AML ligger i telefonens styresystem, skal det ikke aktiveres for enkeltbrugere, men for alle brugere af det givne styresystem inden for en bestemt region eller landegrænse. Der kan derfor ikke ske en differentieret AML-aktivering på baggrund af eksempelvis enkeltbrugeres registrering på en hjemmeside.

Rigspolitiet forventer, at 112-appen helt udfases, når AML er indført.

Nu ska Eva Sving sätta fokus på patienterna i Gävleborg. Som regionens första chefsjuksköterska vill hon arbeta för en gemensam syn på omvårdnad och få ledningen att prioritera rätt.

Fem av sex sjuksköterskor på ambulansen i Jokkmokk har bestämt sig för att lämna verksamheten. En viktig orsak är att arbetsgivaren inte har gått med på deras krav på kortare arbetstider för nattarbete.

För första gången på flera år minskade svarstiden hos SOS Alarm. Det beror delvis på att allt fler väljer att ringa det nationella informationsnumret 113 13 i stället för nödnumret 112.

Banedanmarks særlige hjælpevognsberedskab deltog i alle tre etaper ved redningsarbejdet efter den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Både på skadestedet og da det ødelagte IC4-tog skulle rangeres til Nyborg, samt da toget skulle bringes til Aarhus den efterfølgende lørdag, var der behov for Hjælpevognsberedskabet.

Det blev ikke bare én af de arbejdsdage, man aldrig glemmer, men en hel række dage, da Banedanmarks Hjælpevognsberedskab deltog i arbejdet med at få sporet frit og fjernet det ødelagte IC-tog efter togulykken på Vestbroen onsdag den 2. januar 2019.

Klokken 07.54 – omkring 10 minutter efter, at der var indløbet melding om ulykken – kørte den første bil afsted fra Hjælpevognsberedskabets adresse på Otto Busses Vej i København. Først tre dage senere, da IC 4-toget var ankommet til DSB’s værksted i Aarhus, var indsatsen afsluttet.

På Vestbroen var der, da Hjælpevognsberedskabet ankom klokken 8.55, en lang række opgaver, der skulle løses hurtigt – og det under vanskelige forhold. I første omgang drejede det sig om at bistå beredskaberne.

Kompliceret indsats

”Der er i en sådan situation mange forskellige forhold, der skal tages hensyn til. Vi skal hjælpe politiet og beredskaberne i den første akutte fase, og vi skal forberede at få fjernet ulykkestoget, imens Havarikommissionen er i gang med deres undersøgelser på ulykkesstedet”, fortæller sektionschef Aksel Christensen fra Banedanmarks Hjælpevognsberedskab.

Vinden, kulden og omfattende skader på køreledningsanlægget var med til at gøre arbejdet kompliceret, og alt arbejdet skulle ske i tæt koordination med de forskellige beredskaber, politiet, Havarikommissionen og DSB.

Den trailer, der var faldet af godstoget, blev trukket væk, ligesom Hjælpevognsberedskabet hjalp til med at fjerne vraggods og få toget sporsat og trukket til Nyborg Station få kilometer derfra. Omkring klokken 18.30 var toget blevet trukket til Nyborg, hvor politiet, beredskaberne og Havarikommissionen fortsatte deres arbejde – og det samme gjorde Banedanmarks Hjælpevognsberedskab. Hele natten bistod Hjælpevognsberedskabet således Beredskabsstyrelsen med deres kompetencer.

Den forreste vogn på det 170 meter lange tog var stærkt beskadiget i venstre side, og Hjælpevognsberedskabs ekspertise var nødvendig for at sikre, at den videre transport af toget kunne ske forsvarligt. Her blev toget indvendig afstivet med træ, så der ikke var nogen risiko for, at taget styrtede ned, når det skulle transporteres til Aarhus.

Til sidst blev den forreste del af toget pakket ind i plast, så transporten kunne foregå sikkert og uden risiko.

Voldsom oplevelse for medarbejderne

”Her er vi naturligvis i tæt samarbejde med DSB, der er eksperterne, når det drejer sig om toget, mens vi har ekspertisen, når det drejer sig om at sikre og transportere skadet materiel. Der må ikke være nogen risiko for, at der falder noget af toget eller at det beskadiges yderligere under transporten, da det kan få konsekvenser for både toget, de videre undersøgelser og sporet”, fortæller Aksel Christensen.

Lørdag den 5. januar 2019 skulle toget til Aarhus. Med en hastighed på 40 km/t blev toget trukket de små 200 kilometer til værkstedet i Augustenborggade i Aarhus. Her blev det overdraget til Havarikommissionen, der står for den undersøgelse, som skal klarlægge årsagen til ulykken.

Ulykker med så mange dræbte og tilskadekomne sker heldigvis kun yderst sjældent. For medarbejderne fra Banedanmarks Hjælpevognsberedskab, der deltog i arbejdet efter ulykken, har der været tale om en voldsom oplevelse. Derfor har der været fokus på at følge op over for den enkelte medarbejder gennem blandt andet samtaler, så medarbejderne har fået de bedste muligheder for at håndtere oplevelsen.

Allra störst är bristen på sjuksköterskor, specialistsjuksköterskor och barnmorskor. Men även för övriga grupper är läget ansträngt. 

Statens medicinsk-etiska råd, Smer, vill ersätta livsduglighetsgränsen för sena aborter med fast veckogräns. Foster föreslås också få hjärtstoppande injektion inför en sen abort.

Under lång tid har trycket ökat på öppenvården vid bup i nordvästra Skåne och verksamheterna dränerats på personal. Nu kräver Vårdförbundet att arbetsgivaren gör något. 

Med ett litet chip-laboratorium som inte är större än ett frimärke har amerikanska forskare lyckats detektera cancerceller i blodprover från patienter med äggstockscancer.

Den 43-årige Henning Voss er udnævnt til ny direktør for Præhospitalet i Region Midtjylland. Han er uddannet cand.scient.pol. med en senere master i offentlig ledelse, far til fire og fra Horsens. Som direktør får Henning Voss sammen med Præhospitalets lægefaglige direktør det overordnede ansvar for ledelse og udvikling af Præhospitalet.

Henning Voss har kommer fra et job som afdelingschef for Klinisk IT på Odense Universitetshospital, hvor han er leder for 150 chefer og medarbejdere.

” Præhospitalets blå blink er for mange af os lig med tryghed i en kaotisk situation, og man kan dårligt overvurdere betydningen af, at borgene stoler på, at hjælpen kommer, når der er allermest brug for den- Det er en stor og vigtig opgave vi lægger i hænderne af Henning Voss, men jeg er sikker på, at han er den rette”, siger koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen om udnævnelsen.

Den betydning er Henning Voss meget opmærksom på:

”Præhospitalet er til for patienterne, og jeg glæder mig meget til, sammen med hospitalets ledere og medarbejdere, at sikre, at behandling i alle sammenhænge foregår på et højt fagligt niveau, er til at stole på og foregår på patientens præmisser”, siger Henning Voss.

Får ansvaret for omkring 1.000 medarbejdere

Henning Voss’ nye arbejdsplads beskæftiger 130 fastansatte, ca. 200 konsulentansatte speciallæger og mellem 600 og 700 medarbejdere ansat hos ambulanceentreprenørerne. Præhospitalets ledelse refererer til Region Midtjyllands direktion og indgår i regionens koncernledelse.

Privat bor Henning Voss sammen med sin kone og fire børn i Horsens. Fritiden bliver brugt på læsning om bl.a. dansk politik og vælgeradfærd, madoplevelser og rejser.

Henning Voss afløser Thomas Balle Kristensen, som siden efteråret har været direktør for Hospitalsenhed Midt. De to har tidligere haft Regionshospitalet Horsens som fælles arbejdsplads.

Nej, det ska inte ta drygt två veckor att få ut sina journalhandlingar. Det är inte förenligt med skyndsamhetskravet i tryckfrihetsförordningen, skriver JO i ett beslut.

Bara 57 procent av de äldre i särskilt boende är nöjda med både maten och måltidsmiljön. Det visar siffror för 2018 från Socialstyrelsen. Det är en försämring jämfört med året innan.

Patienter har inte fått läkemedel, de har fått fel dos eller på fel tid. Själv verkar sjuksköterskan sakna insikt om allvaret. Men nu sätter Ivo ner foten och vill ge henne en treårig prövotid på grund av oskicklighet.

Ingen deltidsbrandman i beredskap ska behöva gå ner i lön jämfört med sitt ordinarie arbete. Det är ett av kraven från Kommunal när förhandlingarna om ett nytt så kallat Rib-avtal nu inleds med arbetsgivarna i SKL och Sobona. Kommunal överlämnade idag sina krav till arbetsgivarna i SKL och Sobona inför förhandlingarna om ett nytt avtal för räddningstjänst i beredskap, det så kallade Rib-avtalet. Kommunal konstaterar att kommunerna ofta är den största arbetsgivaren på många orter – och att kommunerna därför måste underlätta för sina anställda att ta uppdrag som räddningstjänstpersonal i

Sju av tio papperslösa lider av depression, lika många av ångest och sex av tio av posttraumatiskt stresssyndrom. Det visar den största studien på papperslösa migranter som gjorts i Sverige.