 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
I Finland har sjuksköterskor närmare till makten – och större möjlighet att påverka politiken på högsta nivå – jämfört med i övriga nordiska länder, trots att landet saknar en ”chefssjuksköterska”, visar en ny rapport.
Patienterna på vårdcentralen i Geneta ligger lägre än genomsnittet i långtidsblodsocker. Ändå kommer många från Mellanöstern och är extra utsatta för att få typ 2-diabetes.
For høj fart bekymrer mange danskere, og derfor er politiets fotovogne både værdsatte og efterspurgte. En ny undersøgelse viser, at langt hovedparten af danskerne mener, at fotovogne gavner trafiksikkerheden. Hele 93 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarer således, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden.
Når politiet parkerer fotovogne ved veje, hvor der bliver kørt for stærkt, er der en stor folkelig opbakning til arbejdet. Der er nemlig bred enighed om, at fotovogne – de såkaldte ATK-biler – tjener et trafiksikkerhedsmæssigt formål.
Faktisk svarer hele 93 pct. af de adspurgte i en undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden, nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne eller få folk til at overholde hastighedsgrænserne. Blot 7 pct. svarer, at fotovognene udelukkende er sat i verden for at skrabe penge i bødekassen. Undersøgelsen er udført af Promonitor i 2018 blandt 3.902 danskere, der jævnligt kører bil.
”For høj fart er en af de hyppigste årsager til dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så det er ikke uden grund, at mange danskere er bekymrede for den høje fart. Langt de fleste mener da også, at fotovogne er en gevinst for trafiksikkerheden, og det giver rigtig god mening, fordi fotovognene kan imødekomme borgernes behov, der hvor de bor”, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
I undersøgelsen, som er gennemført løbende igennem flere år, er antallet af danskere, der ser fotovogne som et trafiksikkerhedsmæssigt tiltag, steget fra 88 pct. i 2015 til altså 93 pct. i 2018.
Politiet får tusindvis af ønsker om fotovogneI landets politikredse er tendensen også klar. Danskerne henvender sig i stor stil med ønsker om at få besøg af en fotovogn i deres lokalområde, og politiet efterkommer i så stort omfang som muligt de ønsker, som borgerne kommer med.
Politikredsene modtog sidste år flere tusinde henvendelser på færdselsområdet. Det viser en rundringning til politikredsene, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført. En stor del af henvendelserne drejede sig om ønsker om hastighedsmåling på steder, hvor borgerne er utrygge, fordi der bliver kørt for stærkt.
”Når vi får så mange henvendelser fra danskere, som ønsker, at vi laver en fartkontrol, hænger det sammen med, at for høj fart skaber ulykker og utryghed. Fotovognene giver os en stor fleksibilitet i forhold til at imødekomme befolkningens ønsker, og det giver mulighed for at lave et mere uforudsigeligt kontroltryk af hastigheden på vejene. Derfor er fotovognen et effektivt værktøj, som er vigtigt i politiets arbejde med trafiksikkerhed”, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Siden ordningen ”Bestil en betjent” blev indført i december 2018, har Rigspolitiet alene kunnet registrere 539 anmodninger fra borgere om hastighedskontrol. Dertil skal lægges de langt flere henvendelser, politikredsene i 2018 og 2019 har modtaget fra borgerne – se opgørelsen længere nede.
Folkhälsomyndigheten har kommit med en ny uppdaterad version av Behandlingsrekommendationer för vanliga infektioner i öppenvård.
Det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling. Med den begrundelse har Sundhedsministeriet netop afvist at give Region Midtjylland en generel dispensation, som ville give regionen mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.
Region Midtjylland har ansøgt Sundhedsministeriet om at få dispensation fra ambulancebekendtgørelsens krav om, at en ambulance skal bemandes med mindst to personer, som har gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler. Ifølge ansøgningen ønsker regionen at få mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.
Der er tale om en generel dispensationsansøgning, som ikke nærmere angiver, hvilke særlige omstændigheder der kunne begrunde en dispensation fra bekendtgørelsens krav om bemanding af ambulancerne.
Væsentligt forskellige opgaverSundhedsministeriet oplyser, at man på baggrund af ansøgningen har indhentet en fælles udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Af den udtalelse fremgår det, at det generelt er styrelsernes vurdering, at ”det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling”.
Selv om anæstesisygeplejersker skal kunne beherske visse behandlingsformer af relevans for præhospital behandling (f.eks. sikring af frie luftveje og avanceret hjertestopbehandling på lægelig delegation), er de opgaver, de uddannes til at varetage, og den sammenhæng, de uddannes til at indgå i, generelt væsentligt forskelligt fra, hvad der gør sig gældende for ambulancebehandlere, vurderer de to styrelser.
De to styrelsen konkluderer på den baggrund, at styrelserne ikke kan anbefale, at der generelt meddeles dispensation til, at anæstesisygeplejersker, eller andre sygeplejersker i øvrigt, kan erstatte en ambulancebehandler, en person under uddannelse til ambulancebehandler eller en ambulanceassistent i bemandingen af en ambulance.
Sundhedsministeriet har derefter besluttet, at ministeriet ikke kan meddele en generel dispensation fra bestemmelserne i ambulancebekendtgørelsen.
Sygeplejersker kan anvendes – efter konkret vurderingDen nye afgørelse betyder dog ikke, at det er udelukket at anvende sygeplejersker i ambulancerne. De to styrelser vurderer således, at anæstesisygeplejersker besidder en række kompetencer, der kan være relevante i den præhospitale indsats.
Derfor skal en dispensation kunne gives i særlige tilfælde og efter konkret vurdering af den enkelte sygeplejerske. Dispensation bør således ifølge styrelserne forudsætte dokumenteret erfaring med præhospital behandling og opnåede kompetencer svarende til dem, der angives i bekendtgørelsen, i det omfang de ikke er opnået gennem specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske.
Det er endvidere styrelsernes vurdering, at der i hvert enkelt tilfælde bør indhentes en sundhedsfaglig rådgivning til blandt andet vurdering af den fremlagte dokumentation for de nødvendige kompetencer, så der altid tages konkret stilling til, om bemandingen af ambulancen i den konkrete sammenhæng vil være tilstrækkelig til, at opgaverne kan varetages på en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
I tre av tio fall där läkare på Karolinska universitetssjukhuset i Stockholm beslutat att livsuppehållande behandling inte ska ges saknas en motivering i patientens journal.
Som väntat är Vårdförbundet mycket kritisk i sitt remissvar på utredningen om hur tillgången på specialistsjuksköterskor ska säkras. Om förslagen genomförs befaras andelen specialistutbildade minska ytterligare.
Viggo Karlssons familj vet att han har skyhög risk att få typ 1-diabetes. Sjukdomen ligger och lurar i bukspottkörtelns celler. Samtidigt tyder ny forskning på att det snarare finns fem olika diabetes än dagens två.
Trots att mamman flera gånger påtalade att det nyfödda barnet kändes missnöjt och inte fick i sig tillräckligt med mjölk skrevs familjen ut efter 35 timmar på BB. Fem timmar efter hemkomsten kollapsade barnet av svält.
Der er 131 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er 16 flere end sidste år. Desuden har 73 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Udover større organisationer som Falck, Dansk Autohjælp, Viking og Redning Danmark har mange små firmaet i dag udrykningstilladelse.
Det er Færdselsstyrelsen, som udsteder udrykningstilladelser, og der findes to forskellige typer tilladelser.
Virksomheder og myndigheder, der har ambulancer, brand- og redningskøretøjer eller autohjælpskøretøjer, kan få en såkaldt køretøjsbestemt tilladelse. Den giver mulighed for at registrere et ubegrænset antal køretøjer som udrykningskøretøjer, når blot køretøjerne hører ind under en af de tre nævnte køretøjskategorier.
Til alle andre typer af køretøjer kræves en konkret tilladelse. Den tilladelse udstedes specifikt til hvert enkelt køretøj efter en vurdering af, hvorvidt ansøgeren har det fornødne behov for at køre udrykning.
Færdselsstyrelsen oplyser, at man ved vurdering af ansøgninger foretager en afvejning af på den ene side ansøgerens interesser og behov for udrykningskørsel og på den anden side de færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Hensynet til færdselssikkerheden vejer ifølge styrelsen tungt, og der gives derfor kun tilladelse under ganske særlige omstændigheder og i tilfælde af særligt behov. Før der træffes afgørelse, sendes ansøgningen i høring hos de relevante politikredse.
De køretøjsbestemte tilladelserDer er 131 myndigheder og virksomheder, der har de køretøjsbestemte tilladelser, der altså omfatter alle køretøjer indenfor bestemte kategorier. Pr. 5. marts 2019 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:
Endvidere er der 73 myndigheder og virksomheder, der har udrykningstilladelser til konkrete køretøjer. Pr. 5. marts 2019 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:
Efter att flera regioner beslutat att inte längre skicka patienter till Vidar rehab har kliniken tappat 70 procent av patienterna. Nu går det inte längre att driva verksamheten vidare.
Avtalet är uppsagt, Vårdförbundet ställer krav på lönelyft på 10 000 kronor för särskilt yrkesskickliga, och anställda ska inte prata lön med sina chefer. Hur går snacket på arbetsplatsen och hur pratar de förtroendevalda med medlemmarna?
Kommer Vårdförbundet lyckas övertyga arbetsgivarsidan om att satsa rejält på de mest yrkesskickliga? Svaret på 10 000-kronorsfrågan närmar sig.
En central satsning på 10 000 kronor till särskilt yrkesskickliga kan störa de lokala löneförhandlingarna. Det menar Niclas Lindahl, förhandlingschef på SKL.
Torsdag afsagde Skifteretten i Herning konkursdekret over Redning Danmarks station i Silkeborg. Selskabet bag stationen hed tidligere Redning Danmark Silkeborg ApS, men for en måned siden skiftede det navn til det mere anonyme Selskabet af 24/1-2019 ApS – en manøvre, der ofte anvendes forud for en konkurs.
Frem til 2017 var autohjælpsstationen på Silkeborgvej 3 i Pårup ved Engesvang en del af SOS Dansk Autohjælp under selskabsnavnet SOS Dansk Autohjælp, Silkeborg ApS. Men stationen var en af de 18, som forlod SOS Dansk Autohjælp og i stedet dannede Redning Danmark. I den forbindelse skiftede selskabet navn til Redning Danmark Silkeborg ApS.
Det første regnskabsår var dog ikke en succes for Silkeborg-selskabet, der fik et driftsunderskud på 1,1 mio. kr. Samtidig var der indkøbt materiel for flere millioner, hvilket fik selskabets gæld til at eksplodere. Direktør og ejer Mike Sørensen betegnede resultatet som utilfredsstillende, men noterede også i regnskabet, at ”på baggrund af aftaler med selskabets finansieringskilder og udarbejdede budgetter for 2018, vurderer ledelsen, at de likviditetsmæssige forhold er på plads”.
Konkurs – men nyt selskab på samme adresseTorsdag i sidste var det imidlertid slut, idet Skifteretten i Herning afsagde konkursdekret over selskabet. Det skete efter at selskabet den 24. januar 2019 havde skiftet navn fra Redning Danmark Silkeborg ApS til Selskabet af 24/1-2019 ApS. Den type navneskifte gennemføres ofte forud for en konkurs, således at konkursen bliver mere diskret.
Næsten samtidig med navneskiftet blev der på samme adresse oprettet et nyt selskab med navnet Redning Midt ApS. Dette selskab har Hans Erik Sørensen som stifter, ejer og direktør.
Tidligere er Redning Danmarks stationer i Ringkøbing, Fredensborg og København gået konkurs.
Tröttsamt. Skrämmande. Inkompetent. Det är några reaktioner på att Mölndals sjukhus vill anställa läkarstudenter för att göra sjuksköterskornas jobb i sommar.
Det finns inga legala hinder mot att icke legitimerade underläkare utför sjuksköterskeuppgifter. Det konstaterar Vårdförbundets jurist Carita Fallström efter att Mölndals sjukhus bett läkarstudenter att hoppa in som sjuksköterskor i sommar.
Vårdens arbetsvillkor ska vara så bra att fler vill utbilda sig — och stanna kvar inom yrkena. Det säger nya socialministern, Lena Hallengren (S) i en intervju i Vårdfokus.
I dag er det læger og sygeplejersker, som ledsager patienter i Region Syddanmark, der overføres fra ét sygehus til et andet. Men en ny arbejdsgruppe skal kigge på, om der i stedet kan anvendes paramedicinere på nogle af de interhospitale overførsler. Dermed vil man kunne undgå den forstyrrelse af driften, som sker, når lægen eller sygeplejersken må forlade sygehuset.
En række patienter har behov for ledsagelse af sundhedsfagligt personale, når de overføres fra et sygehus til et andet. I dag er det læger og sygeplejersker, som varetager opgaven, men det medfører, at sygehusafdelingens drift ofte forstyrres, når personalet må forlade afdelingen.
Når personalet har afleveret patienten på en ny afdeling, skal personalet endvidere bruge tid på transport retur til eget sygehus.
Såfremt transportledsagelsen alternativt kan varetages af paramedicinere, reduceres transporttid efter aflevering af personalet til et minimum, da paramedicineren står til rådighed for opgaver, så snart vedkommende er tilbage ved køretøjet.
Sygehus har ønsket ny mulighedI Region Syddanmark har et af regionens sygehuse forespurgt om muligheden for at bestille en ambulance med paramediciner som sundhedsfaglig ledsager. Det har nu ført, til, at regionen vil nedsætte en faglig arbejdsgruppe, der skal undersøge, om præhospitalt personale kan aflaste sygehusene ved at flytte udvalgte ledsagelsesopgaver fra sygehusene til det præhospitale beredskab.
Det skal i givet fald ske under forudsætning af, at det ikke påvirker responstiderne for A-kørsler – og under forudsætning af, at der sker en visitation af ledsagerniveauet, så der sikres ledsagelse på rette faglige niveau.
Hvis arbejdsgruppen ender med at foreslå en ændret anvendelse af præhospitalt personale på udvalgte interhospitale transporter, vil det være regionsrådet, som skal tage stilling til forslaget.
Den 1. marts 2019 tiltrådte Ulla Væggemose som ny forskningsleder i Præhospitalet i Region Midtjylland. Med sig bringer hun stærke erfaringer med at lede forskere og skabe viden, der kan understøtte kloge sundhedspolitiske valg. stå i spidsen for den præhospitale forskning i tæt samarbejde med professor i præhospital og akutmedicin, Hans Kirkegaard.
Ulla Væggemose kommer fra Region Midtjyllands forsknings- og udviklingsenhed, DEFACTUM, hvor hun har arbejdet med forskning og ledelse i mere end 10 år. Hun er uddannet farmaceut, har et bifag i kultursociologi samt en ph.d. Hun har med en række forskningsprojekter sat særlig fokus på patienternes oplevelser, og hvordan god organisering i sundhedsvæsenet kan skabe bedre sammenhæng for patienterne.
Den nye forskningsleder ser frem til at stå i spidsen for forskning, der skal sikre endnu bedre hjælp til patienter, der bliver kritisk syge eller kommer alvorligt til skade:
”Mit succeskriterium vil være at vi skaber ny viden, som kan udvikle og forbedre det akutte forløb for patienterne. De fleste forskningsprojekter på akutområdet foregår i tæt samarbejde med aktører både internt i Præhospitalet og på hospitaler, i ambulancer osv. Derfor vil det være afgørende for mig at være med til at facilitere stærke netværk og partnerskaber med de mange dygtige samarbejdspartnere. Der er allerede et dynamisk og udviklingsorienteret forskningsmiljø i Præhospitalet. Jeg glæder mig til møde forskerne og bidrage til at skabe et endnu mere attraktivt forskningsmiljø”.
Forskning i rivende udviklingLægefaglig direktør i Præhospitalet Per Sabro Nielsen ser frem til samarbejdet med den nye forskningsleder.
”Den præhospitale forskning er inde i en rivende udvikling, og der er store potentialer for at forbedre den akutte hjælp til patienterne med blandt andet ny teknologi, mere moderne udstyr og en endnu bedre disponering af ressourcerne. Jeg glæder mig derfor over, at det er lykkedes at tiltrække en kapacitet som Ulla Væggemose til at stå i spidsen for den præhospitale forskning i tæt samarbejde med professor i Præhospital og Akutmedicin, Hans Kirkegaard”, siger Per Sabro Nielsen.
 |
 |
 |
Copyright © Ambulansforum®, 1997-2024.