Innehållssamlare

Förebilden är däckbyte på Formel 1-bilar. För att det ska gå snabbt och bli rätt måste alla veta vad de ska göra. På Skaraborgs sjukhus har man tagit fram nya simuleringsövningar som förbereder personalen på akut omhändertagande av sjuka små barn.

Hur kommer det sig att yngre, oerfarna barnmorskor oftare upplever depression, ångest och stress? Annika Båtsman och Hanna Fahlbeck presenterade nyligen sitt examensarbete på den nordiska barnmorskekonferensen i Reykjavik.

Slagelse Brand og Rednings brandkadetter – Slagelse Firebirds – har iværksat en indsats for at styrke brandsikkerheden i det udsatte boligområde Ringparken. I tre weekender ringer brandkadetterne på døre i Ringparken og tilbyder at sætte røgalarmer op. Brandkadetterne er i alderen 10-14 år, og mange bor selv i området.

Opsætningen af røgalarmer startede sidste weekend og fortsætter de næste to weekender. Der er tale om et samarbejde mellem Slagelse Brand og Redning, boligselskabet FOB, den boligsociale helhedsplan, ungdomsklubben Rosenkildegården og Beredskabsstyrelsens Brandsikker Bolig-projekt.

Det samlede projekt – Brandsikker Ringpark – skal øge trygheden og brandsikkerhed i det socialt belastede boligområde. Det omfatter en række delmål i form af opsætning af røgalarm i alle 824 boliger, etablering af bedre relationer mellem brandvæsen og beboerne i Ringparken, færre udrykninger i området, ansvar og stolthed hos brandkadetterne samt relationsdannelse mellem de unge brandkadetter og øvrige beboer i området.

Ordningen med brandkadetterne blev oprettet i 2011, og der starter to hold om året. De undervises en dag om ugen i 12 uger.

I tisdags befordrades biomedicinska analytikern Per Lindqvist vid universitetet i Umeå till professor i klinisk fysiologi. Nu hoppas han att fler biomedicinska analytiker ska våga satsa på forskning.

Det går fremad med økonomien i Falck, men for medarbejderne har prisen været høj: I løbet af 2018 har Falck fyret 1.200 medarbejdere som led i en omfattende spareplan. Særligt Falcks autohjælpsforretning er hårdt ramt. Her har Falck mistet 8 pct. af de private abonnenter samt 17 pct. af assistancerne for forsikringsselskaber m.v., og antallet af medarbejdere er reduceret fra 1.922 til 1.594.

Falcks regnskab for 1. kvartal 2019 viser et fald i omsætningen på 1,5 pct., men samtidig er driftsoverskuddet steget fra 118 mio. kr. til 274 mio. kr. Dermed er Falcks indtjeningsmargin steget fra 5,2 pct. til 9,3 pct.

En væsentlig del af forklaringen på det forbedrede overskud er en omfattende spareplan, som i alt har øget driftsoverskuddet med 442 mio. kr. Men spareplanen har kostet 1.200 medarbejdere deres job, fordelt med 45 pct. i ambulanceforretningen, 30 pct. i autohjælpsforretningen, 10 pct. i healthcareforretningen og 15 pct. i koncernens administration.

Falck har desuden besluttet, at der i 2019 skal findes yderligere besparelser på 500 mio. kr.

I Falcks ambulanceforretning faldt omsætningen svagt, men det var især fordi Falck solgte den finske ambulancevirksomhed og indførte en hårdere styring af den amerikanske ambulancevirksomhed, der er baseret på betaling pr. udrykning. Driftsoverskuddet steg mærkbart fra 100 mio. kr. til 143 mio. kr. Falck har ved kvartalets udgang mistet hele den polske ambulancevirksomhed, efter at den polske regering har valgt at hjemtage al ambulancekørsel. Til gengæld har Falck vundet en stor kontrakt i Californien i USA.

Værre set det ud for Falcks autohjælpsforretning. Her faldt omsætningen fra 799 mio. kr. til 744 mio. kr. En væsentlig årsag er, at Falck mistede hele 8 pct. af de private abonnenter, som ellers udgør omkring 60 pct. af forretningen. Dog betød godt vejr også, at antallet af assistancer til abonnenterne faldt med 16 pct., hvilket havde en positiv indvirkning på økonomien. Til gengæld faldt antallet af assistancer til bl.a. forsikringsselskaber, hvor Falck får betaling pr. assistance, med 17 pct. Driftsoverskuddet steg dog stadig fra 111 mio. kr. til 144 mio. kr., men medarbejderne betalte prisen: Antallet af medarbejdere faldt drastisk fra 1.922 til 1.594, blandt andet på grund af, at mange opgaver i Danmark overgik til underleverandøren Redning Danmark.

Falcks overskud i 1. kvartal 2019 var positivt påvirket af salget af især Falck-Huset og Falck-Gården i Danmark, hvilket gav en nettogevinst på 65 mio. kr.

Tidig upptäckt och rätt läkemedel är avgörande för överlevnaden vid blodförgiftning. Ändå fick inte ens var fjärde sepsispatient rätt antibiotikabehandling i tid, visar en studie från Universitetssjukhuset i Linköping.

Ständig press, eviga köer. Efter bara ett par år i yrket funderade paret Christian Lind och Sofia Rannberg på att sluta som röntgensjuksköterskor. Men i stället startade de företag – nu kapar de röntgenköer Sverige runt.

På Sahlgrenska universitetssjukhuset Östra i Göteborg vill arbetsgivaren delvis lösa bristen på operationssjuksköterskor genom att anställa så kallade surgical assistants från Europa. Vårdförbundet avvisar tanken.

Kan man være ansat som politimand og samtidig fungere som deltidsbrandmand i fritiden? I dag er det ikke noget problem, men Rigspolitiet overvejer, om man skal forbyde politifolk at have bibeskæftigelse som deltidsbrandfolk. Ifølge Rigspolitiet er det dog en misforståelse, når Midt- og Vestsjællands Politi allerede har meldt ud, at deres politifolk ikke må arbejde for brandvæsenet.

I dag er der mange politifolk, der også fungerer som deltidsbrandfolk i deres fritid. Men følge Rigspolitiet kan det snart være slut med den praksis. Koncern HR i Rigspolitiet – der vurderer, hvilken bibeskæftigelse man som politimand kan påtage sig – overvejer nemlig aktuelt, om det er foreneligt med jobbet som politimand at påtage sig en bibeskæftigelse som brandmand. Det oplyser Rigspolitiet.

Midt- og Vestsjællands Politi har taget forskud på overvejelserne i Rigspolitiet og meldt ud, at deres politifolk ikke må fungere som deltidsbrandfolk. Ifølge Rigspolitiet skyldes det dog en misforståelse internt i politiet. Politiets praksis på området er nemlig under overvejelse, men Rigspolitiet vil ikke afvise, at lokale politikredse, som har henvendt sig til Rigspolitiet, kan have fået den opfattelse, at det allerede nu er fastlagt, at bibeskæftigelse som deltidsbrandmand og samtidig tjeneste i politiet er uforeneligt. Men Rigspolitiet understreger, at praksis endnu ikke er fastlagt.

Rigspolitiet kan ikke oplyse, hvornår det bliver afgjort, om politifolk må fungere som deltidsbrandfolk – og om afgørelsen i givet fald vil have tilbagevirkende kraft for de nuværende brandfolk.

I bästa fall får de ett bra avtalsförslag att ta ställning till – eller så får de fundera över om positionerna är så låsta att det är värt att gå ut i konflikt. Vårdförbundets avtalsråd spelar en viktig roll i avtalsprocessen. Ute bland medlemmarna är trycket starkt.

Ett svenskt företag säljer smycken med döda personers dna och fingeravtryck till anhöriga. I ett brev till Socialstyrelsen ifrågasätter en anställd på en begravningsbyrå det etiskt riktiga i att kommersialisera avlidnas dna.

Ett team från Lund blev i år svenska mästare i ambulanssjukvård. Ett välfungerande teamarbete och tydlig kommunikation och ledarskap var en vinnande kombination.

Efter att sjuksköterskan fått ett obehagligt meddelande från en man som hon träffat på en dejtingsida letade hon upp hans journal. Sjuksköterskan dömdes för dataintrång. Nu ska hon genomgå en treårig prövotid för att inte bli av med sin legitimation.

Virksomheder og myndigheder, der har lidt tab som følge af Falcks konkurrenceskadelige aktiviteter i BIOS-sagen, kan se frem til en økonomisk kompensation. Falck har lanceret et internt program, hvor et af initiativerne er, at Falck vil yde kompensation til de parter, som har lidt forudsigelige og dokumenterede tab som følge af Falcks handlemåde, der førte til kendelsen fra Konkurrencerådet. Men der er måske også mere at komme efter, for Falck vil desuden gennemføre en undersøgelse, som skal identificere og behandle “tidligere og nuværende” overtrædelser af Falcks forretningsetiske regler.

Falck oplyser, at virksomheden i 2017 oprettede en global compliance-funktion, og i 2018 relancerede Falck sine forretningsetiske regler. Desuden har Falck lanceret et whistleblower-system under navnet Falck Alert, der skal sikre, at flere ansatte og forretningspartnere gør opmærksom på deres bekymring, hvis de oplever uregelmæssigheder eller upassende handlinger. Det har ifølge Falck til formål at skabe en kultur med fuld åbenhed.

I dag har Falck så præsenteret et såkaldt selfcleaning-program, der har fået titlen Clear. Det består ifølge Falck af tre initiativer:

1. At yde kompensation til de parter, som har lidt forudsigelige og dokumenterede tab som følge af Falcks handlemåde, der førte til kendelsen fra Konkurrencerådet.
2. At gennemføre en undersøgelse, som skal identificere og behandle tidligere og nuværende overtrædelser af Falcks forretningsetiske regler.
3. At indføre en nul-tolerance-tilgang for at sikre, at kvalitet og etik altid har højeste prioritet hos Falck.

“Kendelsen var pinlig for Falck. Vi lever af, at folk i nød stoler på, at vi hjælper dem, og af, at vi lever op til de forventninger, som offentlige kunder og forsikringsselskaber har til os. Det er det, vores ansatte er stolte af, og det, som vores kunder og samfundet forventer af os. Vi mener, at vi kan genopbygge denne tillid igennem vores initiativer og ved at optræde på en etisk og gennemsigtig måde. Finansielt og strategisk har vi gjort gode fremskridt i vores tredobbelte turnaround. Vores selfcleaning-program vil forstærke og sætte fart på ændringerne i vores kultur”, siger Jakob Riis, der er koncernchef i Falck.

Det finns en tydlig koppling mellan att vara för tidigt född och risken för att utveckla en kronisk njursjukdom som barn men även som vuxen. Det visar en studie som gjorts vid Lunds universitet i samarbete med amerikanska forskare.

Bristen på operationssjuksköterskor har lett till att man på vissa sjukhus låter undersköterskor överta deras roll vid operationsbordet. Åtminstone vid enklare kirurgiska ingrepp.

Sjuksköterskor och undersköterskor på Blekingesjukhuset i Karlskrona har fått nog av personalbrist, dubbelpass och extrapass. I dag samlades de till en gemensam protest på sjukhuset. Men hälso- och sjukvårdsdirektören tycker att de svartmålar.

Flera verksamheter vid mammografimottagningen på Mora lasarett flyttas till Falun. Bland annat uppges mammografiutrustningen i Mora vara föråldrad. Flytten ska ge mer jämlik vård, enligt regionen.

Centralisering, barnmorskebrist och tidiga hemgångar. Barnmorskor i de nordiska länderna har flera gemensamma utmaningar. För Gennet Herrman från Sverige handlar det om bland annat om att få ta hand om en födande i taget.

Der er hårdt pres på ambulancetjenesten i Region Hovedstaden, og det er efterhånden svært at rekruttere og fastholde ambulancefolkene. Ifølge de københavnske ambulancereddere er en del af årsagen, at ambulancerne sendes på ture, hvor der slet ikke er behov for en ambulance. Men regionen udnytter heller ikke paramedicinernes kompetencer, ligesom regionen har fjernet afvekslingen i jobbet.

Det er de kommunale brand- og ambulancefolks arbejdspladsklub, Kommunale Brand- & Ambulancefolk København (KBAK), der i et oplæg beskriver udfordringer og anbefalinger vedrørende det præhospitale beredskab i Region Hovedstaden. KBAK er en del FOA og repræsenterer brandfolk, ambulancefolk, alarm- og vagtcentralpersonale samt vægtere ansat i Hovedstadens Beredskab.

Ifølge KBAK har det siden opstarten af den nuværende ambulancekontrakt i 2016 været en stor udfordring at rekruttere og efterfølgende fastholde ambulancemedarbejderne i jobbet.

”Dette er en helt ny situation for os, da vi har ikke tidligere stået med udfordringer som disse. Vi har brugt meget tid på at tale med vores kollegaer, både dem, der kører i Hovedstadens Beredskab, men også dem, der er stoppet. Det har været meget vigtigt for os at finde ud af, hvor problemerne er, og ikke mindst om noget kan gøres anderledes”, fortæller KBAK.

KBAK mener, at der siden regionernes overtagelse af vagtcentrals- og dimensioneringsansvaret er sket store forandringer, i særdeleshed i hovedstadsområdet.

”Vi gik fra døgnvagt til effektive vagter, og vi mistede selv disponeringen af vores ambulancer og derved en kæmpe fleksibilitet i vores hverdag. Vi oplevede nye udfordringer med at få frokostpauser, og tonen imellem disponenter og ambulancefolk ændrede sig, da der ikke længere var en kollegial og personlig relation. Vi oplevede, at der blev skåret ca. en tredjedel af alle ambulanceberedskaber væk, hvilket jo naturligvis betød en øget belastning på den enkelte vagt”, skriver KBAK i oplægget.

”Samtidig må vi erkende, at [det er hårdt at] køre ambulance i en storby og omegn. Belastningen har i sidste halvår af 2017 ligget over det i kontrakten anførte, og det er kun p.g.a. manglede data, at vi ikke kan dokumentere, at det er fortsat i det meste af 2018. Det er dog vores klare fornemmelse, at der er blevet endnu mere travlt i 2018, hvilket også underbygges af den undersøgelse, der viser, at antallet af kørsel A er steget med 17%. Vi anerkender, at Region H har forsøgt at løse dette med ekstra tilkøb, selvom vi er ærgerlige over, at de først kom til Hovedstadens Beredskab i efteråret 2018. Oplevelsen er dog, at de har taget toppen af belastningen de mest travle steder, selvom belastningen stadig er høj”, fortæller KBAK.

KBAK understreger, at der er mange ambulancefolk, som er meget ambitiøse og sætter deres faglighed højt. Men disse ambulancefolk efterspørger kompetenceudvikling og nye udfordringer i deres hverdag. Derfor har mange ambulancefolk valgt at blive uddannet til paramedicinere for at kunne gå forrest og gøre en større positiv forskel for patienterne. Men Region Hovedstaden bruger ifølge KBAK ikke paramedicinerne korrekt.

”Når der disponeres til kørsel A, skeles der ikke til, hvilket kompetenceniveau, der er det rette. Der sendes altid nærmeste beredskab, uden at tænke på, om der bare få sekunder længere væk kunne være en paramediciner med et mere fornuftigt kompetenceniveau. Dette resulterer i, at paramedicinerne ikke tilstrækkeligt får udnyttet deres kompetencer. I paramediciner-uddannelsen ligger der mange gode og relevante kompetencer. Her kan nævnes intraosseous adgang (der lægges en kanyle ind i en knogle for at sikre, at der kan gives medicin til kritiske patienter, hvor anlæggelse af normalt drop ikke er muligt). I uddannelsen ligger der også mange medicinkompetencer som blandt andet IV administration af astmamedicin. Vi nævner disse to, da det er kompetencer, som ikke må benyttes af paramedicinere i Region H, men som bruges i andre regioner”, skriver KBAK – og fortsætter:

”I Region H sendes der akutlægebiler til rigtig mange akutte hændelser, som en paramediciner udmærket kan håndtere. Det betyder blandt andet, at der ofte er en læge til stede, som træffer de afgørende beslutninger, og at paramedicinerne derfor bliver overflødige, og det selvom paramedicineren ville kunne havde håndteret situationen. Dette er en dyr løsning. Samtidig betyder det også, at der engang imellem ikke er en ledig læge, når der virkelig er behov for det. Især det, at der sendes akutlæger til fx kramper, brystsmerter og respirationsbesvær, bevidstløse uden kendt årsag, gør at især paramedicinerne i Region H ikke bliver benyttet hensigtsmæssigt. Vi kan orientere om et forsøg tilbage fra 2001 hvor de første paramedicinere kom til Kbh. Her viste det sig, at de uden problemer kunne varetage 90% af de ture, akutlægebilen kørte til”.

Som udfordringer peger KBAK også på, at antallet af ture er meget højt, og at mange af turene vurderes til ikke at være ambulancerelevante. ”Dette betyder ikke nødvendigvis, at patienten ikke er syg, men at transport til sygehus ikke burde foregå i en ambulance”, skriver KBAK.

Både manglende afveksling i jobbet og en dårlig efteruddannelse er også udfordringer:

”I sidste kontraktperiode kørte både Falcks og Københavns/Frederiksbergs reddere akutlægebil og psykiatrisk udrykning. Begge disse tjenester er nu hjemtaget af regionen. Det gør, at der ikke længere er mulighed for at tilbyde ambulancefolk andet end at køre ambulance, hvis ikke de ønsker at blive brandmænd, og ca. 50% af vores ambulancekollegaer har ikke denne interesse. Det betyder, at den hårde belastning har gjort flere syge med stress, og en er stoppet pga. PTSD. Vi oplever, at de søger til andre regioner med mindre belastning, eller endnu værre forlader faget helt”, skriver KBAK – og fortsætter:

”I denne kontraktperiode er der lagt mere vægt på kvalitetssikring, hvilket er godt. Problemet er bare, at det er regionens præhospitale enhed (embedsværket), der bestemmer, hvad der skal på skemaet til vores efteruddannelse. Det betyder, at kvaliteten og udbyttet af vores efteruddannelse er faldet drastisk, og mange har efterhånden fået en fornemmelse af, at man spilder tiden, når man har efteruddannelse, og i særdeleshed er i hospitalspraktik”.

KAB afslutter deres oplæg med en række anbefalinger til politikerne i Region Hovedstaden, der her hengives uredigeret:

1. I Region Nord har man et veludbygget præhospitalt setup med mange udvidede kompetencer. Vi opfordrer til, at man tager på en studietur til Region Nord og får inspiration til, hvordan man kan håndtere ambulancetjenestens forskellige kompetencer.
2. I Region Sjælland har man valgt akutlægerne fra, det vil vi dog ikke anbefale. Men vi vil anbefale, at der bliver kigget på, hvor mange ture, der kunne køres af en paramediciner frem for, at der automatisk afsendes en akutlægebil. Her kunne man så samtidig bruge erfaringerne fra Region Sjælland.
3. Der bør kigges på hele efteruddannelsen af ambulancefolk. Den er udgiftstung for Region H, og udbyttet er meget lavt. Der bør kigges på at få lavet en mere relevant efteruddannelse og i højere grad lade det være op til de enkelte entreprenører og deres lokale instruktører at lave en efteruddannelsesplan.
4. Afveksling i hverdagen har vist, at det skaber øget trivsel. Derfor foreslår vi, at der åbnes op for integration imellem Hovedstadens Beredskab og Region H, så medarbejdere fra Hovedstadens Beredskab kan komme ud som SUF eller som lægeassistent, og medarbejderne fra Region H kan komme ud og kører ambulance. Det kunne man i den tidligere kontraktperiode, og det var til gavn for begge parter.
5. Der bør laves en dybdegående undersøgelse af, hvad der sendes en ambulance til. Ligesom der bør kigges på, hvad I synes, der er ret og rimeligt i forhold til at blive transporteret liggende til en akutmodtagelse. I dag oplever vi meget hyppigt, at patienten går ned og blot ønsker at sidde op på et sæde. Patienten undersøges efter gældende retningslinjer, men modtager ingen behandling, da dette ikke er relevant. Disse patienter udfordrer akutberedskabet unødigt, og dette skal der kigges grundigt på. Man kan med fordel lave en kampagne om brugen af ambulancer.
6. Antallet af planlagte sygetransporter (C-kørsler), der køres af de akutte ambulancer, er højt. Det er ture, der ikke er hverken akutte eller behandlingskrævende, og som udgangspunkt køres at ST-beredskabet. Da dette ST-beredskab er meget effektivt udnyttet, er der lagt op til, at ca. 20% af ST-turene skal køres i de akutte beredskaber. Det er både en dyr løsning, men også en løsning, der belaster akutambulancerne unødigt. Derfor vil vi anbefale, at der indsættes flere ST-biler i stedet for [at der] indsættes flere ambulancer. Kunne man sortere ture fra akutlægerne, kunne man efter vores vurdering nedlægge den ene og i stedet bruge nogle af disse penge på ekstra ST-beredskaber. Det ville give flere beredskaber, frigøre ambulancekapacitet, spare regionen for penge og gøre hverdagen for redderne mere interessant.