Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 35 minuter sedan

Alvorligt færdselsuheld: Brandvæsens tankvogn væltede ned over personbil

ons, 18/03/2020 - 17:45
Der er onsdag eftermiddag sket et alvorligt færdselsuheld i Vejle. En tankvogn fra TrekantBrand er således under udrykning væltet ned over en personbil, og Sydøstjyllands Politi oplyser, at det antages, at der kan være fastklemte i personbilen. De to brandfolk er blevet reddet ud af tankvognen.

Corona-virus: Paramedicinere vurderer borgere i eget hjem

tis, 17/03/2020 - 07:45
De nordjyder, der ikke selv kan transportere sig til hospitalet, får nu hjælp af en af Region Nordjyllands paramedicinere, der vurderer, om borgeren skal indlægges på grund af COVID-19 symptomer, eller om borgeren kan blive hjemme. Det skal tage noget af trykket af på regionens akutmodtagelser.

Corona-virus: Beredskabsstyrelsen støtter myndighedernes håndtering

sön, 15/03/2020 - 09:00
Arbejdet med at håndtere corona-virus har højeste prioritet hos de danske myndigheder, og Beredskabsstyrelsen er ingen undtagelse. I de seneste dage og uger har styrelsen bidraget til arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST) og Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK). I stabene koordineres bl.a. myndighedernes indsats, ressourcer og kommunikation.

Corona-virus: Værnepligtige bliver på kasernerne

lör, 14/03/2020 - 10:00
Beredskabsstyrelsen har ved fem afdelinger i landet i omegnen af 300 værnepligtige. De bor og har deres daglige gang på kasernerne, men har som udgangspunkt fri til at tage hjem om aftenen og i weekenden, medmindre de indgår i udrykningsvagten. Den frihed inddrages i den kommende tid på grund af corona-virus-situationen, således at de værnepligtige skal blive på kasernerne.

Danskere, hollændere og finner vil byde på ambulancerne i Region Midtjylland

tors, 12/03/2020 - 17:00
Private virksomheder med udgangspunkt i Danmark, Holland og Finland står klar til at byde på ambulancekørslen i Region Midtjylland. Virksomhederne er blevet prækvalificeret til at byde på de fem delaftaler, som Region Midtjyllands ambulanceudbud er opdelt i. De har nu godt en måned til at afgive egentlige tilbud.

Påbud: Slut med førstehjælpskurser

ons, 11/03/2020 - 14:00
Fra i morgen må der ikke gennemføres førstehjælpskurser i regi af organisationer, som indgår i Dansk Førstehjælpsråd. Det fremgår af et påbud, som Dansk Førstehjælpsråd netop har udsendt til førstehjælpsinstruktørerne på baggrund af den aktuelle trussel fra corona-virus. Påbuddet er ifølge Dansk Førstehjælpsråd gældende indtil videre, men rådet følger løbende situationen.

BIOS vil – måske – atter forsøge at køre ambulancer i Danmark

tis, 10/03/2020 - 19:00
Det er næsten fire år siden, at BIOS Ambulance Services gik konkurs i Danmark. Men nu vil det hollandske selskab måske gøre et nyt forsøg på at få fodfæste på det danske marked for ambulancekørsel. I hvert fald er BIOS blevet prækvalificeret til at byde i det udbud af ambulancekørslen, som snart går i gang i Region Midtjylland.

10-årig nordvestjysk brandslukningskontrakt underskrevet

mån, 09/03/2020 - 18:00
Nordvestjyllands Brandvæsen, der dækker Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner, har valgt at tildele Falck en ny 10-årig brandslukningsaftale, som omfatter driften af otte brandstationer i tre af de fire kommuner. Den nye kontrakt har øget fokus på udvikling og arbejdsmiljø for personalet.

Syddanske paramedicinerambulancer skal nu også køre sygetransport

sön, 08/03/2020 - 10:00
Fra næste måned skal Region Syddanmarks 13 paramedicinerambulancer ikke længere friholdes for kørsler, hvor patienterne ikke har behov for behandling undervejs. I stedet skal paramedicinerambulance disponeres på helt samme måde som regionens øvrige ambulancer. Det sker for at undgå en skævvridning af arbejdsbelastningen.

Corona-virus fører til udskydelse af stor beredskabsøvelse

lör, 07/03/2020 - 19:00
En stor beredskabsøvelse i Limfjordstunnelen den 11. marts 2020 er udskudt på ubestemt tid. Det oplyser Nordjyllands Politi, der har den koordinerende ledelse af øvelsen. Årsagen er den aktuelle trussel fra corona-virus, som gør, at myndighederne ikke vil prioritere at anvende ressourcer på øvelser.

Historisk lavt antal omkomne i brand

fre, 06/03/2020 - 10:00
Sidste år omkom 49 personer i brand. Det er det laveste antal, siden man i 1983 systematisk begyndte at føre statistik over antallet af omkomne i brand og antallet af dødsbrande. Dermed fortsætter tendensen fra de seneste årtier med, at færre omkommer i brand. Rygning er den hyppigste årsag til dødsbrandene.

Nye anbefalinger til førstehjælpsinstruktører vedrørende coronavirus

tors, 05/03/2020 - 20:00
Dansk Førstehjælpsråd har udsendt anbefalinger til førstehjælpsinstruktører vedrørende coronavirus. Organisationen anbefaler, at kursister på førstehjælpskurser ikke deler ansigtsmasker, ligesom syge kursister ikke bør deltage i kurserne. Samtidig understreger Dansk Førstehjælpsråd, at frygten for smitte ikke skal afholde nogen fra at udføre livreddende førstehjælp.

En vinter uden sne – men dobbelt så mange fritrækninger

tors, 05/03/2020 - 10:00
Autoredderne hos SOS Dansk Autohjælp har ikke trukket mange biler fri af snedriver denne vinter. Til gengæld har vejhjælpen hjulpet bilister fri af mudder dobbelt så mange gange som sidste vinter. De første to måneder af 2020 har SOS Dansk Autohjælp således assisteret med fritrækning af biler mere end 2.800 gange.

Danskerne er tilfredse med hjælpen fra ambulancer og vagtcentraler

ons, 04/03/2020 - 21:00
En ny brugerundersøgelse fra regionerne tager pulsen på, hvordan patienter på tværs af landet oplever det akutte forløb, når de ringer 112 og får hjælp med ambulancen. Og tilfredsheden er meget høj. 96 pct. svarer således ”godt” eller ”meget godt” til deres samlede indtryk af forløbet, og kun 4 pct. svarer ”dårligt” eller ”meget dårligt”.

Ny kortlægning og evaluering af PTSD blandt betjente

ons, 04/03/2020 - 14:00
Justitsministeriet iværksatte i efteråret en kortlægning af problemerne med PTSD blandt politi- og fængselsbetjente samt en evaluering af den eksisterende indsats. Overordnet set viser den foreløbige kortlægning, at 2 pct. af de nuværende politibetjente er diagnosticeret med PTSD, mens 3,7 pct. af de nuværende politibetjente opfylder diagnosekriterierne for PTSD.

Falck-chef skal stå i spidsen for Region Midtjyllands nye ambulancetjeneste

tis, 03/03/2020 - 10:00
Region Midtjylland skal fra starten af 2021 stå for driften af i alt 21 ambulancer og 10 akutlægebiler. Som ny ambulancechef har regionen nu ansat den 48-årige Jan Kjær Madsen, der de seneste 10 år har han arbejdet i Falck – først som stationsleder og siden områdeleder for 155 reddere i Randers og på Djursland.

Kruså får permanent ambulancestation

mån, 02/03/2020 - 21:00
For at forbedre responstiderne i grænseområdet oprettede Region Syddanmark i september sidste år en akutbil i Tinglev og flyttede samtidig Tinglev-ambulancen tættere på grænsen – i første omgang til en midlertidig placering i Padborg. Regionsrådet har nu besluttet at leje sig ind i ejendommen Skovglimt 6 i Kruså, så ambulancen får permanent base dér.

Minister til beredskaberne: Tilkald Beredskabsstyrelsen og Forsvaret

sön, 01/03/2020 - 21:00
De kommunale beredskaber har ydet en omfattende og prisværdig indsats for at begrænse skaderne efter de seneste ugers ekstraordinært kraftige regn og hårdt vejr. Det takker forsvarsminister Trine Bramsen for. Men samtidig opfordrer ministeren til, at beredskaberne ikke tøver med at tilkalde assistance fra Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og Hjemmeværnet.

Svensk lægehelikopter kan blive del af det danske beredskab

sön, 01/03/2020 - 10:00
Hvis de tre sydsvenske regioner beslutter sig for at etablere en fælles akutlægehelikopter, så kan denne helikopter også blive en del af det danske beredskab. Responstiden til Bornholm er nemlig i dag på over 50 minutter fra de danske akutlægehelikopteres nærmeste base, og derfor er der drøftelser mellem Danmark og Sverige om et samarbejde om dækning af Bornholm.

Efter alvorlige ulykker: Falck sender nu to skiltevogne til opgaver på motorvejen

lör, 29/02/2020 - 12:00
To alvorlige ulykker med skiltevogne på de sjællandske motorveje får nu Falck til at ændre retningslinjerne på området. Fremover sendes der således altid en ekstra skiltevogn til opgaver på motorvejene. Det sker for at skabe ekstra sikkerhed for redderne og større opmærksomhed hos bilisterne. Ved den ene ulykke fik en Falck-redder brud på begge ben.

Sidor