Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 18 minuter sedan

Ambulancernes responstider i 3. kvartal 2021

sön, 14/11/2021 - 10:00
Den danske ambulancetjeneste er under pres, og det illustreres af de nyeste tal for ambulancernes responstider. I 3. kvartal var ventetiden på en ambulance således markant højere end i 2. kvartal i alle regioner. Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor andelen af hurtige udrykninger faldt med over 3 procentpoint, og i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, hvor faldet var på 2 procentpoint. 

Fik belønning for at redde bevidstløs mand ud af en brændende bil

lör, 13/11/2021 - 20:00
Mathias Nielsen var en af de borgere, der fredag fik en dusør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ved et arrangement på politigården i Næstved. Mathias fik dusøren, fordi han trak en bevidstløs mand ud af en brændende bil efter et færdselsuheld. Hændelsen skete den 31. juli 2021, hvor Mathias kom kørende på Marielyst Strandvej i Væggerløse, da to biler foran ham kørte frontalt sammen.

Ambulancereddere nedlagde arbejdet i protest mod Region Hovedstaden

lör, 13/11/2021 - 15:00
Onsdag nedlagte 40 ambulancereddere fra Hovedstadens Beredskab arbejdet i en time, hvor de samledes til et fællesmøde. Årsagen var en stor utilfredshed med ledelsen Region Hovedstadens Akutberedskab, blandt andet efter en konkret episode, hvor to reddere havde følt sig truede af en patient, men alligevel ikke fik mulighed for en debriefing efter episoden.

Vestsjællands Brandvæsen indgår ny kontrakt med Falck

lör, 13/11/2021 - 08:30
Vestsjællands Brandvæsen og Falck har indgået en ny brandslukningskontrakt, som indebærer, at Falck fortsat skal drive fire vestsjællandske brandstationer. Kontrakten omfatter stationerne i Mørkøv, Snertinge, Tuse Næs og Holbæk, og der er tale om en kontrakt med en kort varighed på et år samt med mulighed for forlængelse i yderligere et år.

Danske forskere: Brandfolk kan have en let øget risiko for visse kræftformer

ons, 10/11/2021 - 19:00
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har kendskab til en række undersøgelser, der konkluderer, at brandfolk kan have en let øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde. Det oplyser forskningscenteret, efter at der er rejst spørgsmål om, hvorvidt der er evidens for, at brandfolk har øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde.

Her er det nye Vejle Brandvæsens logo

tis, 09/11/2021 - 19:30
Om små to måneder genopstår Vejle Brandvæsen, når Vejle Kommune forlader det fælleskommunale TrekantBrand. Kommunen investerer godt 29 mio. kr. i det nye brandvæsen, og siden beslutningen om udtræden er der blevet arbejdet intensivt på at sikre et robust og driftssikkert beredskab fra årsskiftet. Og nu er Vejle Brandvæsens logo så på plads.

Beredskabsstyrelsen: Mindre risiko for brande i el- og hybridbiler

tis, 09/11/2021 - 19:00
Beredskabsstyrelsen har gennemført en undersøgelse af registrerede brande i el- og hybridbiler fra januar 2018 til og med september 2021. På baggrund af undersøgelsen er det på nuværende tidspunkt Beredskabsstyrelsens vurdering, at risikoen for brande i el- og hybridbiler er mindre end for brande i konventionelle biler.

Nu bliver grænseoverskridende ambulancehjælp mere smidig

mån, 08/11/2021 - 10:00
I løbet af denne måned bliver der etableret en digital integration og dermed direkte forbindelse mellem AMK-vagtcentralen i Odense og den tyske vagtcentral i Harrislee. Det vil sikre, at de tyske ambulancer, som dækker en del af Sønderjylland, kan rykke hurtigere ud, ligesom risikoen for fejl bliver mindre, når de nuværende – og manuelle – processer afskaffes.

Også Venstre vil have flere ambulancer

sön, 07/11/2021 - 15:00
I sidste uge præsenterede regeringen et nyt udspil, som skal styrke det præhospitale beredskab med 5-10 ekstra enheder på landsplan. I dag har Venstre så præsenteret et sundhedspolitisk udspil, og her er det største oppositionsparti på samme linje som regeringen: Venstre foreslår således, at der indsættes 15 nye ambulancer og akutbiler.

Region vil lease 18 nye ambulancer

lör, 06/11/2021 - 19:00
Region Hovedstaden har besluttet at hjemtage ambulancekørslen i Hvidovre-delområdet, som primært omfatter den ambulancekørsel, der i dag varetages af Hovedstadens Beredskab. Derfor har regionen nu behov for at investere 22 mio. kr. i en leasingramme, som skal gøre det muligt at købe 17 ambulancer, en XL-ambulance samt et såkaldt driftskøretøj.

Fik belønning for at redde ældre kvinde ud af brændende lejlighed

fre, 05/11/2021 - 10:00
Sydøstjyllands Politi har overrakt en dusør og en stor tak til Morten, Lars, Mike og Samim for deres indsats for at redde en ældre kvinde ud af hendes brændende lejlighed i Låsby den 9. september 2021. De fire mænd forsøgte først at komme den ældre kvinde til undsætning ved hjælp af en stige, men da det ikke lykkedes, skaffede de sig adgang til hendes lejlighed.

23-årig varetægtsfængslet efter dødstrusler ved 112-opkald

ons, 03/11/2021 - 18:00
En 23-årig mand fra Aalborg er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det skete, efter at politiet var blevet tilkaldt, fordi den 23-årige tirsdag ringede 112 og truede med at slå den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen ihjel, hvis der ikke blev sendt en ambulance. Da politiet havde lokaliseret manden, slog han endvidere en politibetjent i hovedet med knyttet hånd.

Debat: Tillidsmand er bekymret over ukendt omfang af nedlagte akutlægebiler

tis, 02/11/2021 - 20:00
Tilliden til ledelsen i Region Hovedstadens Akutberedskab ligger desværre på et meget lavt niveau. Det konkluderer fællestillidsmanden i Hovedstadens Beredskab, Andreas Keil, i dette indlæg, hvor han undrer sig over, at Region Hovedstaden pludselig ikke længere har overblik over, hvor ofte regionens akutlægebiler ikke kan bemandes – og dermed nedlægges i en periode.

Læs sundhedsministerens tale fra samråd om 112-problemer

tis, 02/11/2021 - 18:02
I sidste uge var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldt i samråd i Folketinget om de store problemer på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral. På samrådet understregede ministeren, at han ser med stor alvor på situationen på Region Hovedstadens vagtcentral, og at de historier, som er blevet bragt i medierne, har bekymret ham. Her kan du læse hele Magnus Heunickes tale.

Klagenævn: To regioner snød på vægten ved indkøb af uniformer

sön, 31/10/2021 - 19:30
I en ny kendelse retter Klagenævnet for Udbud en usædvanligt hård kritik mod Region Midtjylland og Region Hovedstaden, efter at klagenævnet har vurderet, at de to regioner snød på vægten i forbindelse med indkøb af uniformer til deres ambulancetjenester. Regionerne var fast besluttede på at indgå kontrakt med en bestemt leverandør, og derfor skal de nu betale en millionerstatning.

PreMed har valgt lokaler til yderligere fire stationer

sön, 31/10/2021 - 13:00
Den nye ambulanceoperatør PreMed, som fra 1. april 2022 overtager omkring halvdelen af ambulancekørslen i Region Nordjylland, har nu valgt lokaler til yderligere fire stationer. Det er stationerne i Brovst, Thisted, Løgstør og Farsø, som nu er på plads. To af stationerne forbliver på de nuværende adresser, mens de to andre får nye lokaler.

Ny beredskabschef i Lejre Kommune

lör, 30/10/2021 - 17:00
Den 1. december 2021 starter Frank Praefke som ny beredskabschef i Lejre Kommune. Frank Praefke kommer fra en stilling som operativ leder i Beredskab Fyn, og han er uddannet brandmand, røgdykkerinstruktør og indsatsleder. Han afløser Niels Rasmussen, som tidligere på året fratrådte af personlige årsager.

Ambulance Syd har store problemer med at bemande ambulancerne

lör, 30/10/2021 - 10:00
I 3. kvartal 2021 var 1,43 pct. af de ambulancer, som Ambulance Syd skulle levere, ikke tilgængelige – oftest på grund af mangel på personale. Det viser nye tal fra Region Syddanmark. Tidligere lå niveauet typisk på under 0,2 pct., men i sommeren 2020 begyndte andelen at stige. Også Responce har problemer med bemandingen, men på et væsentligt lavere niveau.

Regeringen vil styrke beredskabet med 5-10 ekstra ambulancer – i hele landet

ons, 27/10/2021 - 20:00
I et nyt udspil lægger regeringen op til at styrke det præhospitale beredskab med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler. Samtidig skal der iværksættes en kampagne med fokus på at få Hjemmeværnets frivillige til at melde sig som hjerteløbere. Og så skal en ny taskforce sikre, at der på tværs af landets regioner er tilstrækkelig robusthed i de telefoniske alarmsystemer, når borgerne ringer 112.

Fagforeninger og region har indgået aftale for hjemtagne ambulancereddere

ons, 27/10/2021 - 15:00
3F, FOA og Region Nordjylland er nu blevet enige om de fremtidige rammer for de ambulancereddere, som fra 1. april 2022 skifter arbejdsgiver fra Falck til Region Nordjylland.   Alle omfattede reddere tilbydes ansættelse på samme ambulancebase uden forudgående jobsamtale. Samtidig beholder redderne den anciennitet, der er er opbygget ved ansættelsen hos Falck.

Sidor