Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 4 minuter 11 sekunder sedan

Falcks amerikanske prestigeprojekt er i dyb krise

sön, 23/04/2023 - 19:00
En kæmpe ambulancekontrakt med den amerikanske storby San Diego har udviklet sig til lidt af et mareridt for Falck. Mangel på ambulancefolk gør, at Falck ikke kan leve op til kontraktens krav, og det har indtil videre kostet det danske redningskoncern over 20 mio. kr. i bod. Nu vil San Diego ændre kontrakten, så byen selv overtaget ansvaret for at administrere ambulancekørslen – og kan indgå kontrakter med Falcks konkurrenter.

Sverige har også fået sin første el-ambulance

lör, 22/04/2023 - 13:00
I februar satte Falck den første el-ambulance i Danmark i drift. Næsten samtidig fik Sverige også sin første el-ambulance, der – ligesom den danske udgave – er opbygget på et Mercedes-Benz eVito chassis. Ambulancen er indsat af ambulanceoperatøren Samariten, der er kendt for et kortvarigt eventyr på det danske ambulancemarked.

Se billederne fra stor havmiljøøvelse

tors, 20/04/2023 - 21:00
Tirsdag og onsdag har Søværnet, politiet, Beredskabsstyrelsen, kommunens beredskab, regionen og totalforsvaret gennemført en stor havmiljøøvelse ved Gilleleje. Scenariet var, at et større olietankskib var stødt på grund. Skibet var lastet med heavy fuel olie, og ved grundstødningen flød en stor mængde olie ud i havet. Se billeder fra øvelsen her.

Reddere: Ordning med grønne blik til frivillige vil skabe kaos og utryghed

tors, 20/04/2023 - 08:00
Tanken om at lade frivillige anvende grønne blink på deres biler er sympatisk, men det er en løsning, som vil skabe endnu større kaos og utryghed, og den er dybt kritisabel. Det mener Kim Volder Hammershøj, der er formand for Reddernes Fagforening. Han er meget bekymret ved udsigten til, at de frivillige kan anvende de grønne blink uden nogen form for uddannelse.

Påbud fra Arbejdstilsynet på vej til AMK-vagtcentral

tis, 18/04/2023 - 10:00
Efter to tilsynsbesøg er Arbejdstilsynet på vej med et påbud til Region Hovedstadens AMK-vagtcentral. Det har tilsynet varslet overfor Region Hovedstaden. Arbejdstilsynet vil pålægge AMK-vagtcentralen at sikre, at de høje følelsesmæssige krav i arbejdet med at besvare 112-opkald ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed på kort eller lang sigt.

Stor havmiljøøvelse ved Gilleleje

mån, 17/04/2023 - 14:00
Et større olietankskib støder på grund nord for Gilleleje. Skibet er lastet med heavy fuel olie, og ved grundstødningen flyder en stor mængde olie ud i havet og truer med at ramme en stor del af kysten ved Gilleleje. Det er scenariet, når Søværnet, politiet, Beredskabsstyrelsen, kommunens beredskab, regionen og totalforsvaret gennemfører en omfattede havmiljøøvelse.

Regioner vil gøre paramedicineruddannelsen til en professionsbachelor

fre, 14/04/2023 - 10:00
Den danske paramedicineruddannelse skal ændres, så den går fra at være en 20 ugers videreuddannelse til at være en egentlig uddannelse på professionsbachelorniveau. Det mener Danske Regioner. Udover det præhospitale område skal paramedicinere med den bredere uddannelse kunne ansættes i akutmodtagelserne, i kommunale akutfunktioner og på lægevagtområdet.

Debat: Fællestillidsrepræsentant er blevet urimeligt bortvist

tors, 13/04/2023 - 19:00
Fællestillidsrepræsentanten hos Beredskab Fyn er blevet bortvist på et tyndt grundlag, og bortvisningen er urimelig. Derfor demonstrerede brandfolk fra Jylland, Fyn og Hovedstaden onsdag foran brandstationen i Odense. Det fortæller fællestillidsrepræsentanterne fra Hovedstadens Beredskab og Østjyllands Brandvæsen i dette debatindlæg.

Første af 280 nye hjertestartere sat op i Nordjylland

tis, 11/04/2023 - 17:00
Over det kommende år skal der sættes hele 280 nye døgntilgængelige hjertestartere op i Region Nordjylland. Det sker som led i forskningsprojektet NordStart, hvor en avanceret computeralgoritme har udvalgt de 280 opsætningssteder. I sidste uge blev den første af de nye hjertestartere så sat op – og det skete i Sæby.

Vil lave forsøgsordning med grønt blink til frivillige

lör, 08/04/2023 - 10:00
Transportministeren vil lave en forsøgsordning, hvor frivillige, der kører afsted for at redde liv, kan udstyre deres biler med et grønt blink. Blinket skal dog ikke give særlig rettigheder i trafikken, men alene sende et signal om, at bilisten har en livsvigtig opgave. Man skal selv kunne indkøbe blinket uden at få en særlig tilladelse.

Christiansfeld får elbil som akutbil

ons, 05/04/2023 - 10:00
Christiansfeld har nu fået sin akutbil. Den er indsat som led i en styrkelse af beredskabet i et område, hvor der er udfordringer med responstiderne, og den finansieres af midler fra den statslige akutpulje. Akutbilen – som drives af Falck – er en VW ID Buzz Cargo, der er en elbil med 205 hk og en rækkevidde på godt 400 km.

Falck-droner skal skabe overblik ved trafikulykker

tis, 04/04/2023 - 20:00
Falck har indgået en kontrakt med Trafikverket i Stockholm om, at droner fremover skal bruges til at skabe et hurtigere realtidsoverblik over trafikken, når der sker trafikulykker. Målet er at mindske risikoen for kødannelse og intens trafikbelastning. Ved at gøre det lettere at omdirigere trafikken, kan man undgå unødigt tidsspilde for bilisterne – og reducere CO2-udledningen fra biler, der holder i kø på vejene.

Tre nye køretøjer til Beredskab Banedanmark

tis, 04/04/2023 - 10:00
Beredskab Banedanmark har indkøbt tre nye VW Transportere. De nye køretøjer medbringer blandt andet udstyr til akutte løft – udstyr, der kan benyttes, hvis der er fastklemte under tog. Samtidig medbringes motorsave, faldsikring og en række forskellige typer af håndværktøj. På vognene er der desuden hydraulik-donkrafte, som har en løftekapacitet på 100 tons.

Ny præhospital visitationsenhed indsat i Aalborg

mån, 03/04/2023 - 16:00
En ny udkørende elbil med paramedicinere rykker fremover direkte ud til patienter i Aalborg og omegn. Region Nordjylland har allerede gode erfaringer fra lignende projekter, og den nye enhed får positiv betydning for patienterne, der i mange tilfælde vil kunne undgå en indlæggelse. Samtidig frigiver det ambulancer til mere akutte opgaver.

Starter byggeri af nye ambulancestationer i Ringsted og Stege

mån, 03/04/2023 - 10:00
Som led i hjemtagningen af omkring halvdelen af ambulancekørslen i Region Sjælland skal regionen i den kommende tid bygge syv nye ambulancestationer. Derfor gennemfører regionen i den kommende tid en række udbud af den tidskritiske byggeopgave, hvor man i første omgang udbyder de første opgaver knyttet til stationerne i Ringsted og Stege.

Opretter ny ambulancelederuddannelse

sön, 02/04/2023 - 10:00
Fra september 2023 bliver det muligt for ambulancebehandlere og paramedicinere at tage en ny og kompetencegivende ambulancelederuddannelse. Uddannelsen oprettes hos Dansk Præhospital uddannelsescenter (DAPUC) i Silkeborg, og formålet er, at deltagerne opnår kompetencer til at lede, tage styring, handle og koordinere både i hverdagssituationer, ved større skadessteder og ved sikkerhedshændelser.

Helsingør henter ny beredskabschef i nabokommunen

fre, 31/03/2023 - 20:00
Det bliver lederen af beredskabet i Gribskov Kommune, Jesper Ingeman-Petersen, der pr. 1. maj 2023 tiltræder som ny beredskabschef i Helsingør Kommunes Beredskab. Han afløser den nuværende beredskabschef, Søren Lundhild, der med udgangen af marts forlader stillingen efter syv år – og i alt 42 år i det danske beredskab.

PreMed fejrer jubilæum – og kigger på kommende udbud af ambulancedrift

fre, 31/03/2023 - 18:00
Lørdag er det et år siden, at ambulanceoperatøren PreMed overtog ambulancekørslen i ca. halvdelen af Region Nordjylland. PreMed har i dag 13 baser i Thy-Mors og Himmerland, og den nye operatør har fokus på, at driften og organisationen fortsat skal konsolideres. Men PreMed kigger også på kommende udbud af ambulancedrift i regionerne.

Beredskab indsætter elbil til uddannelses- og logistikopgaver

fre, 31/03/2023 - 15:00
Beredskab Fyn har investeret i en elbil og understøtter dermed den grønne omstilling i samfundet. Der er tale om en VW ID Buzz Cargo med en batterikapacitet på 77 kWh og en elmotor, der yder godt 200 hk. Det er VW’s første varevogn, der er udviklet som elbil helt fra bunden. Det giver en række fordele. Blandt andet at der er plads til et stort batteri med lang rækkevidde.

Beredskaber går sammen om projekt med udrykningskorridorer på motorvejene

ons, 29/03/2023 - 18:00
Politi-, brand- og ambulancetjenesterne i København og på Vestegnen opfordrer trafikanter på motorvejene i Storkøbenhavn til at hjælpe med placere sig på en særlig måde, når trafikken går i stå, og der kommer udrykningskøretøjer. Det handler om, at udrykningskøretøjerne som et forsøg kører igennem trafikkøen i en såkaldt udrykningskorridor.

Sidor