Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 4 minuter sedan

Enhedslisten vil med i beredskabsforhandlinger

tis, 10/10/2017 - 08:00
Hverken Enhedslisten, SF eller Alternativet er inviteret med til de kommende politiske forhandlinger om redningsberedskabet. Det siger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, som ønsker at de tre partier skal alliere sig med det grønlandske parti IA’s ene medlem af Folketinget og presse regeringen til at invitere dem med til forhandlingerne.

Faldne brand- og redningsfolk blev mindet

mån, 09/10/2017 - 20:00
Fanerne var opstillet ved alteret, mens forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og langt over 100 mennesker – langt flertallet af dem i uniformer – fredag sad på bænkene i Holmens Kirke, da præsidenten for Beredskabsforbundet Jan Johansen holdt tale i Holmens Kirke, hvor der var mindehøjtidelighed for faldne brand- og redningsfolk.

Region: Akuthjælperes app skal være mere driftssikker

mån, 09/10/2017 - 06:00
Region Syddanmarks problemer med det udkaldssystem, som alarmerer de frivillige 112-akuthjælpere, gør, at omkring 400 nye frivillige indtil videre ikke kan indgå i et nyt projekt, der skulle redde liv ved hjertestop. Problemerne med udkaldssystemet gør, at de frivillige ikke altid kan se alarmoplysninger på den app, som er installeret på deres telefon, men regionen er i dialog med leverandøren om at gøre denne app mere driftssikker.

Beredskab Øst har uddannet over 70 overfladereddere

fre, 06/10/2017 - 06:00
I 2016 viste et analysearbejde hos Beredskab Øst, at der var forbedringspotentialer i forhold til både uddannelse og udstyr til redningsaktioner på vand. Derfor har Beredskab Øst nu uddannet mere end 70 overfladereddere og indkøbt nye redningsflåder til alle brandstationer. Det betyder at der fremover altid er mindst otte overfladereddere og fire redningsflåder i døgnberedskab.

Tappernøje har nu fået korps af akuthjælpere

ons, 04/10/2017 - 14:00
Søndag var sidste uddannelse- og eksamensdag for akuthjælperne ved Region Sjællands nye akuthjælperkorps i Tappernøje. Alle 14 deltagere har bestået uddannelsen og er nu klar til at hjælpe i nærområdet omkring Tappernøje. Det forventes, at de nye akuthjælpere vil blive tilkaldt mellem 50 og 75 gange årligt.

Ny branchevejledning om sikkerhed og sundhed ved røgdykning

ons, 04/10/2017 - 06:00
Branchearbejdsmiljøudvalget for Transport og Engros har udsendt en ny branchevejledning om sikkerhed og sundhed ved røgdykning. Formålet med branchevejledningen er at forebygge ulykker og sygdom i forbindelse med røgdykkerindsatser, så indsatserne kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Slut med Falck-ambulancer i Skåne

tis, 03/10/2017 - 08:00
Fra næste år er det slut med Falck-ambulancer i Skåne i Sverige. Falck har tidligere stået for store dele af den sydsvenske ambulancekørsel, men Region Skåne har besluttet at hjemtage ambulancekørslen i et af de fire ambulancedistrikter, så regionen fremover selv står for driften i to distrikter. Et tredje distrikt varetages af konkurrenten Samariten, og senest har en ny konkurrent vundet det fjerde distrikt.

Problemer med udkaldssystem: Akuthjælpere bliver ikke tilkaldt ved hjertestop

mån, 02/10/2017 - 08:00
Ved 112-alarmer om hjertestop i Region Syddanmark skal et avanceret it-system sikre, at de lokale akuthjælpere tilkaldes som et supplement til ambulancerne. Men problemer med udkaldssystemet gør, at akuthjælperne ikke altid bliver tilkaldt. Derfor overvejer regionen nu at gå tilbage til at tilkalde akuthjælperne via sms eller telefonlister.

Brandmand: Jeg siger op, hvis beredskab udliciteres

sön, 01/10/2017 - 19:00
Hovedstadens Beredskab skal i den kommende tid gennemføre en markedsafprøvning, hvor det undersøges, om private aktører kan udføre brandslukningsopgaven på en måde, der er økonomisk mere fordelagtigt end den nuværende kommunale brandslukning. Men brandmand gennem 20 år Peter Ørnbo slår fast, at både han og flere kollegaer vil forlade beredskabet, hvis markedsafprøvningen resulterer i en privat løsning.

Beredskabsdirektør skifter job: Skal være kommunaldirektør

lör, 30/09/2017 - 10:00
Nordjyllands Beredskab skal have ny topchef. Fra 1. november 2017 skal beredskabets chef gennem de seneste par år, Bjarne Grøn, nemlig være ny kommunaldirektør i Jammerbugt Kommune. Bjarne Grøn kom til Nordjyllands Beredskab fra en stilling som direktør for KMD’s borgernære softwareløsninger.

Mange autoreddere har oplevet farlige situationer i trafikken

ons, 27/09/2017 - 18:00
Inden for det seneste år har 64 pct. af autoredderne været i en farlig situation, hvor de måtte springe til siden for ikke at blive ramt af en uopmærksom bilist. Det viser en ny undersøgelse med deltagelse af 273 reddere. 28 pct. af redderne fortæller endvidere, at de fået påkørt deres afspærringsmateriel af en uopmærksom bilist, og 6 pct. af redderne har fået påkørt deres køretøj.

Falck står til at miste kontrakt på patientbefordring i Region Hovedstaden

tis, 26/09/2017 - 08:00
Siden 2012 har Falck stået for den siddende patientbefordring i størstedelen af Region Hovedstaden, mens trafikselskabet Movia varetager opgaven i en mindre del af regionen som en del af selskabets flextrafikordning. En ny analyse viser, at patienterne er nogenlunde lige tilfredse med de to operatører, og udsigten til en besparelse fører formentlig til, at regionen vælger at give dem samlede opgave til Movia uden udbud.

Kommune: Transportminister må tage stilling til besparelser på beredskab

mån, 25/09/2017 - 08:00
Hvis Slagelse Kommune og A/S Storebælt ikke indenfor en måned bliver enige om, hvordan Storebæltsforbindelsens beredskab skal se ud fremover, så må det være op til transportminister Ole Birk Olesen at tage stilling til beredskabets størrelse. Det mener Slagelse Kommune, efter at A/S Storebælt har ønsket at spare på beredskabet, hvilket Slagelse Kommune har besluttet at afvise.

Ambulanceredderne i Region Syddanmark har fået en række ny kompetencer

sön, 24/09/2017 - 12:00
En investering på 2 mio. kr. har gjort det muligt at give ambulanceredderne i Region Syddanmark en række nye kompetencer, både i form af nye medicinske kompetencer og i form af nyt udstyr, der giver nye behandlingsmuligheder. Blandt andet kan redderne nu anvende fem nye typer medicin, ligesom der er indkøbt hjertekompressionsmaskiner til udvalgte ambulancer.

Kontrakt på Københavns Politis HS2-vagtcentralsystem i udbud

fre, 22/09/2017 - 08:00
Kontrakten på de kommende fire års support, vedligeholdelse og videreudvikling af Københavns Politis særlige vagtcentralsystem, HS2, er blevet sendt i udbud. Kontrakten, der har en værdi på 36 mio. kr., skal understøtte, at Københavns Politi kan opretholde den operative parathed døgnet rundt og i værste fald kan drive en større politiaktion i flere døgn i træk. HS2 skal derfor holdes i konstant drift uden nedbrud.

Brandmand dømt: Påsatte brande – og var så med til at slukke dem

tors, 21/09/2017 - 08:00
I 12 tilfælde satte en brandmand ild til blandt andet en bil, containere og træpaller i Vildbjerg og Aulum i Midtjylland. Og mindst to gange var han som brandmand selv med til at slukke brandene. Det koster ham nu et års betinget fængsel samt 200 timers samfundstjeneste, ligesom han skal betale 70.000 kr. i erstatning for skaderne ved brandene.

Tidligere beredskabschef: Borgmestre var advaret mod beredskabsfusion

ons, 20/09/2017 - 08:00
Både borgmestre og kommunaldirektører i vestegnskommunerne Vallensbæk, Høje-Taastrup og Ishøj var advaret om, at der ikke var et økonomisk eller beredskabsfagligt rationale i et fælles beredskab sammen med fem kommuner i Region Sjælland. Det fortæller Vallensbæk tidligere beredskabschef, der betegner dannelsen af Østsjællands Beredskab som en katastrofe, der har ødelagt beredskabet.

Brandvæsen overvejer at anlægge sag mod politiet

tis, 19/09/2017 - 19:00
Hvem skal de betale ca. 1 mio. kr., som den ekstraordinære flygtningesituation i 2015 kostede Lolland-Falster Brandvæsen? Brandvæsenet mener, at det er politiet eller Integrationsministeriet, som skal betale, mens de to myndigheder mener, at opgaven var omfattet af beredskabsloven – og dermed skal betales af brandvæsenet selv. Nu overvejer brandvæsenet så at lægge sag an mod politiet.

Billigere overenskomst giver region millionbesparelse på redderelever

tis, 19/09/2017 - 08:00
Ambulance Syds overgang fra 3F- til FOA-overenskomst ser ud til at have været en god forretning for skatteborgerne i Region Syddanmark. Ambulance Syd står således til at spare næsten 20 pct. på lønningerne til redderelever, når alle elever er overgået til den nye FOA-overenskomst. Samtidig vil Ambulance Syd dog øge antallet af redderelever.

Vil spare på Storebæltsberedskabet

mån, 18/09/2017 - 08:00
Siden 1997 har A/S Storebælt reduceret budgettet for det særlige Storebæltsberedskab med ca. 40 pct. Men selv om vurderingen er, at Storebæltsforbindelsen medfører helt ekstraordinære udfordringer ved beredskabsindsatser, så vil A/S Storebælt både i 2018 og i de efterfølgende år reducere beredskabet yderligere. Den ansvarlige for beredskabet, Slagelse Kommune, er dog uenig.

Sidor