Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 51 minuter 51 sekunder sedan

Brandmand ekskluderes efter dom for 32.000 ulovlige kanonslag

tors, 30/11/2017 - 08:00
Tidligere på måneden blev en 42-årig brandmand fra Tyrstrup Frivillige Brandværn idømt 30 dages betinget fængsel for at have opbevaret 32.000 kanonslag i sin garage i Christiansfeld. Manden bevarede sin tilknytning til brandværnet i det år, der gik fra politiets fund af kanonslagene og til dommen, men nu har brandværnet valgt at ekskludere ham.

Minister kritiserer det præhospitale beredskab i Nordjylland

ons, 29/11/2017 - 08:00
Der er gevaldige udfordringer, og der er rum for forbedring. Sådan karakteriserer sundhedsminister Ellen Trane Nørby det præhospitale beredskab i Region Nordjylland. Ministeren giver udtryk for, at hun er bekymret for, at den nordjyske region er dårligere til at drive det præhospitale beredskab end de øvrige regioner, og derfor overvejer hun nu, om midlerne til beredskabet skal tildeles i særlige puljer – og ikke som et generelt bloktilskud.

Hverdagens helte fik anerkendelse fra politiet

tis, 28/11/2017 - 08:00
Mandag fik fem af hverdagens helte i Østjylland stor tak for en god gerning, der har hjulpet borgere i nød. Her overrakte politidirektør Helle Kyndesen fra Østjyllands Politi takkebreve på politistationen i Aarhus. De fem var blevet indstillet af politiets medarbejdere og blev alle fundet egnet til at modtage en dusør – et lille kontantbeløb – for deres gode gerning.

Sø- og Handelsretten: Redning Danmark har ikke brudt konkurrenceklausul

mån, 27/11/2017 - 20:27
De 20 tidligere stationsejere fra SOS Dansk Autohjælp, der i juni etablerede Redning Danmark, handlede ikke i strid med deres konkurrenceklausul. Det har Sø- og Handelsretten afgjort. SOS Dansk Autohjælp havde ellers bedt retten om at nedlægge forbud, så stationsejerne ikke kunne køre autohjælp i et halvt år, men retten har afgjort, at konkurrenceklausulen var ulovlig.

Ingen brandfolk har fået anerkendt kræft som erhvervssygdom siden 2012

mån, 27/11/2017 - 08:00
Siden 2012 har ingen danske brandfolk fået anerkendt en kræftsygdom som erhvervssygdom. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I perioden har op imod 90 brandfolk ellers søgt om at få anerkendt deres kræftsygdom, men sagerne er blevet afvist, da Erhvervssygdomsudvalget ikke mener, at der er årsagssammenhæng mellem brandmandsjobbet og kræft.

Fire nye indsatsledervogne til Beredskab Fyn

sön, 26/11/2017 - 19:00
Det fælleskommunale Beredskab Fyn har modtaget fire nye indsatsledervogne, der skal indsættes på stationerne i Assens, Nyborg og Svendborg samt på Langeland. Indsatsledervognene er opbygget på VW Tiguan 2.0 L chassiser med 180 HK motorer.

Reddere tvivler på forskeres konklusioner om ambulancelægers effekt

sön, 26/11/2017 - 08:00
Er chancen for at overleve et hjertestop større, hvis en læge og ikke kun ambulancereddere står for genoplivningen? Ja, mener forskningsinstituttet Defactum, der hører under Region Midtjylland, og hvor man har gennemgået 14 forskningsstudier på området. Men Reddernes Udviklingssekretariat, der hører under 3F, tvivler de på resultaterne. ”Det er usagligt, respektløst og ikke mindst utilstedeligt, at man på denne måde udstiller en faggruppes kompetencer”, lyder det fra sekretariatet.

Falck-topchef: Kynisk og brutal oprydning venter

lör, 25/11/2017 - 12:00
Falck har de seneste år haft en imponerende vækst, men det er sket gennem opkøb, der ikke har givet indtjening. Derfor kaster Falcks nye topchef, Jakob Riis, sig nu over en stor oprydningsopgave, hvor han med egne ord vil være ”kynisk og brutal”. Mange af de 16 forretningsområder i 45 lande skal skæres væk, og et stort forretningsområde sættes allerede nu til salg.

Nordjysk brandmand skal fem år i fængsel for brandstiftelse

ons, 22/11/2017 - 18:00
En 34-årig tidligere deltidsbrandmand er i dag ved Retten i Hjørring blevet kendt skyldig i flere tilfælde af brandstiftelse. Den 34-årige mand er blevet idømt i alt fem års fængsel, ligesom han – formentlig som den første nogensinde – har fået frakendt retten til at virke som brandmand indtil videre. Han ankede dommen på stedet.

Slagelses beredskabschef fratræder efter klager fra medarbejdere

ons, 22/11/2017 - 09:00
Slagelse Kommunes beredskabschef, John Olesen, er med omgående virkning stoppet. Det sker efter at en stor del af brandfolkene i Slagelse samt de fastansatte medarbejdere ved Center for Beredskab har rettet kritik mod beredskabschefen. Slagelse Kommune oplyser, at der er indgået en fratrædelsesaftale, og at viceberedskabschefen nu er konstitueret i jobbet.

Falck skal slukke brand i Hammel og Hinnerup frem til 2021

mån, 20/11/2017 - 08:00
Beredskabskommissionen for det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed, som dækker Randers, Favrskov og Djursland, har besluttet at tildele Falck kontrakten på brandslukning i Hammel og Hinnerup fra 1. januar 2019 og frem til 31. december 2021. Opgaven har været i udbud, og Falck afgav et tilbud, som er blevet sammenligning med den pris, som beredskabet selv ville kunne varetage brandslukningsopgaven for.

Brandvæsen fik stjålet advarselslygter efter brand

sön, 19/11/2017 - 21:00
I sidste uge rykkede Lolland-Falster Brandvæsen ud til ild i en halmstak. Men da brandfolkene morgenen efter kom tilbage til brandstedet for at se, om de opsatte advarselsskilte og -lygter kunne fjernes igen, var to af lygterne blevet stjålet. ”Når ting bliver stjålet fra os, skal de erstattes, og så er der nogle andre ting, som vi så må undvære – ting, som går til at hjælpe jer og jeres nærmeste”, fortæller brandvæsenet i et opslag.

Langt færre overlever hjertestop i Region Sjælland

sön, 19/11/2017 - 20:00
Kun 6 pct. af borgere, der bliver ramt af hjertestop uden for hospitalet i Region Sjælland, overlever. Overlevelsen i Region Syddanmark og Region Nordjylland er på 12 pct., mens den i Region Hovedstaden er på 13 pct. og i Region Midtjylland på 14 pct. Hjerteforeningen betegner forskellen som meget bekymrende.

Rapport: Sundhedsberedskabet ydede vellykket indsats i forgiftningssag

tors, 16/11/2017 - 06:45
Den 19. oktober 2017 blev en familie på 12 personer fra flygtningecenteret i Haslev ramt af formodet forgiftning. To af familiens børn afgik ved døden. En evaluering af sundhedsberedskabets indsats konkluderer, at indsatsen samlet set var vellykket, men at der også er læringspunkter – blandt andet blev der ikke udpeget en ambulanceleder, og opkald fra pressen var med til at blokere telefonlinjerne hos Giftlinjen.

4.000 danskere har nu været på Robust Borger-kursus i år

tis, 14/11/2017 - 11:00
Beredskabsforbundets Robust Borger-kursus har passeret en milepæl, efter at der i år har været 4.000 deltagere på forbundets kurser. Det er langt over målsætningen om 2.500 deltagere pr. år. Beredskabsforbundet vurderer, at fremgangen især skyldes, at der er udviklet koncepter, som passer til forskellige målgrupper, f.eks. boligselskaber.

Region kæmper stadig med 175 BIOS-lønsager

tis, 14/11/2017 - 08:00
Næsten 1½ år efter BIOS’ konkurs kæmper Region Syddanmark stadig med at håndtere et meget stort antal lønsager fra de medarbejdere, som regionen overtog fra BIOS. Indtil videre har regionen afsluttet 148 sager, som i alt har kostet 1,9 mio. kr. I 56 af sagerne er resultatet blevet, at medarbejderne skal betale penge tilbage. Der udestår imidlertid stadig 175 sager.

Hovedstadens Beredskab har taget ny type lift i brug

mån, 13/11/2017 - 08:00
Mange steder i København er der små porte og snævre passager, som gør, at beredskabets almindelige drejestiger ikke kan anvendes. For at kunne foretage personredning og slukning i f.eks. svært tilgængelige baggårde har Hovedstadens Beredskab derfor anskaffet to nye teleskoplifte, der erstatter de såkaldte Bobcat-stiger.

Gør klar til nyt udbud af SINE-driften

sön, 12/11/2017 - 10:00
Statens kontrakt om drift af beredskabernes fælles radionet, SINE, løber frem til 2020 med mulighed for et års forlængelse. Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation gennemførte derfor i 2016-2017 en teknisk dialog med markedsaktører om det kommende genudbud SINE, og forventningen er nu, at udbuddet kan igangsættes i 2018.

Før konkurs: BIOS kunne ikke betale for medicin og færgebilletter

fre, 10/11/2017 - 08:00
Fra december 2015 til marts 2016 var BIOS langsomt ved at løbe tør for penge, selv om Region Syddanmark på det tidspunkt endnu ikke havde krævet tilbagebetaling af et fejludbetalt beløb på over 30 mio. kr. Og frem mod konkursen i juli 2016 var situationen så kritisk, at flere færgeselskaber nægtede at tage BIOS-ambulancer med, ligesom ubetalte regninger førte til, at otte køretøjer blev tilbageholdt hos en bilforhandler.

Brandfolk har mistet tilliden til beredskabschef

tors, 09/11/2017 - 14:00
Et stort flertal af brandfolkene hos Slagelse Brand og Redning har sendt et brev til kommunen, hvor de opridser talrige problemer i forhold til deres chef, beredskabschef John Olesen. Ifølge brandfolkene er problemerne så store, at brandfolkene på stationen i Slagelse har været tæt på et indgive en kollektiv opsigelse i protest mod beredskabschefen.

Sidor