Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Patruljerne fra Københavns Vestegns Politi var igen i 2017 blandt landets hurtigste til at rykke ud, når der var akut fare for borgere eller store skader på ting og miljø. Målinger af 2.584 udrykninger sidste år viser således en gennemsnitlig responstid på 8 minutter og 42 sekunder, og det er næsten to minutter hurtigere end landsgennemsnittet på 10:37 minutter.

Responstiden på 8:42 minutter i 2017 var også pænt hurtigere end Københavns Vestegns Politis egen responstid i 2016, som var på 9:20 minutter.

”I dansk politi hjælper vi hinanden, og sidste år bistod vores folk med at løse de særlige politiopgaver ved grænsen og i København. Vi måtte så nedprioritere noget, men vi holdt fast i et stærkt og slagkraftigt døgnberedskab til at rykke ud, når borgerne akut havde behov for os”, siger politidirektør Kim Christiansen.

Kim Christiansen roser politifolkene på vagtcentral og i patruljetjeneste for deres indsats:

”Det er afgørende, at vi når hurtigt frem til de akutte, igangværende hændelser, som involverer fare for borgernes sikkerhed og sundhed, og det har vores folk virkeligt taget seriøst. Det kan man godt være tilfreds med som borger på Vestegnen”, siger politidirektøren.

Måler responstid for 15 typer udrykninger

Politiets responstid måles fra det øjeblik, anmeldelsen går ind til politiets vagtcentral, til den første patruljevogn er nået frem. Politiet måler responstider på udrykninger til hastende politiopgaver prioriteret i forhold til fare for mennesker, ting og miljø.

Konkret måles der responstider på 15 typer udrykninger: Drukneulykke, færdselsuheld, personredning, togulykke, flyulykke, bygningsbrand, gas, større forurening, transportmidler (brand), overfald/slagsmål, husspektakler, spirituskørsel, røveri, igangværende indbrud og andre politirelaterede årsager.

I hele landet blev der i 2017 målt responstider på 31.381 udrykninger, heraf 2.584 på Vestegnen.

En ny erhvervsuddannelse til ambulancebehandler er på vej, og i den kommende tid skal det besluttes, hvor uddannelsen skal placeres. I dag er der et uddannelsessted henholdsvis vest og øst for Storebælt, men alle landets institutioner for erhvervsrettet uddannelse har mulighed for at ansøge om at blive uddannelsessteder for ambulancebehandleruddannelsen.

Det er Undervisningsministeriet, som efter ansøgning fra Transporterhvervets Uddannelser – og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser – har besluttet at nedlægge den eksisterende erhvervsuddannelse til redder. Den erstattes af en nyoprettet erhvervsuddannelse til ambulancebehandler, så alle elever på uddannelsen fremover uddannes til ambulancebehandlere – og ikke som i dag til ambulanceassistenter.

I dag er det Rybners i Esbjerg, som står for redderuddannelsen vest for Storebælt, mens Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød står for uddannelsen øst for Storebælt. Den nuværende ambulancebehandleruddannelse udbydes i Aalborg og København, mens overbygningen (paramedicineruddannelsen) kun udbydes i Aalborg.

Regionsråd skal komme med indstilling

Med den nye uddannelse til ambulancebehandler sker der en omfattende ændring i forhold til den eksisterende redderuddannelse, og derfor har Undervisningsministeriet besluttet, at den nye uddannelse sendes i udbud på landets institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl. Institutionerne har således fået mulighed for at ansøge om at blive uddannelsessteder for den nye ambulancebehandleruddannelse.

Proceduren er, at de enkelte regioner i den kommende tid skal afgive deres indstillinger til de ansøgninger, som Undervisningsministeriet har modtaget fra uddannelsesinstitutionerne. Derefter er det Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som skal afgive indstilling til undervisningsministeren om placeringen. Rådet afgiver indstillinger senest den 14. maj 2018.

Efter omkring 40 år med en redningsbåd hos brandvæsenet i Odder er det snart slut. Det fælleskommunale Østjyllands Beredskab mener ikke, at der er behov for redningsbåden, og Odder Kommune er ikke indstillet på selv at betale de 170.000 kr. om året, som redningsbåden koster. Men den kommende nedlæggelse af redningsbåden har udløst lokale protester.

Redningsbåden i Odder udgår om få dage fra beredskabet, hvorefter den skal sælges. Hverken Østjyllands Brandvæsen eller Odder Kommune vil nemlig dække den årlige udgift på ca. 170.000 kr. Men det er en stor fejl, mener de lokale.

”Den redningsbåd har givet os tryghed. Vi har vidst, at vi altid har kunnet få fat i kvalificeret hjælp på meget kort tid”, siger formanden for Odder Roklub, Inger Lise Rasmussen, til TV2 Østjylland.

Hun suppleres af formanden for Saksild og omegns lokalråd, Lisbeth Bonde:

”Det er uanstændigt, så kort kan det siges. Odder Kommune kan ikke være det bekendt. Vi profilerer os at vores kyst og hav, så kan vi ikke være bekendt ikke at have sikkerheden i top”, siger Lisbeth Bonde.

Vil rejse sagen i byrådet

Nedlæggelsen af redningsbåden sker dog ikke med alle lokalpolitikernes samtykke:

”Jeg har selv arbejdet med redningsbåd på havet og kender alt muligt til det. Så selvfølgelig er det lige så relevant at have en redningsbåd i Odder som inde i Aarhus, hvor man har bevaret den”, siger byrådsmedlem i Odder Kommune Finn Thranum (V) til TV2 Østjylland. Han vil nu rejse sagen i byrådet igen.

3F og FOA går nu i en fælles offensiv mod den nyoprettede Reddernes Fagforening. I en skrivelse fra 3F og FOA advarer de i kraftige vendinger mod konsekvensen af medlemskab af Reddernes Fagforening, der ifølge 3F og FOA både undergraver den danske model og svækker sammenholdet mellem redderne. Samtidig er et bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening blevet frataget hvervet som tillidsrepræsentant.

Allerede inden den officielle oprettelse havde Reddernes Fagforening fået økonomisk støtte fra omkring 1.800 reddere, og dermed har foreningen et stærkt udgangspunkt i det, der ellers tegner til en svær kamp, nemlig overtagelsen af overenskomsterne for landets ambulancereddere.

Ambulanceredderne er i dag organiseret i 3F og FOA, og oprettelsen af Reddernes Fagforening har fået de to fagforeninger til at udsende en fælles skrivelse, hvor de advarer mod medlemskab af Reddernes Fagforening.

Svækker sammenhold og forhandlingsposition

I skrivelsen fortæller 3F og FOA, at en gruppe ambulancereddere har besluttet sig for at forlade 3F og FOA og stifte en ny forening under ”den gule organisation Det Faglige Hus”.

”Det beklager vi dybt. Det svækker sammenholdet mellem redderne og det svækker den styrke, vi som fagforbund kan mønstre, når vi forhandler med arbejdsgiverne”, skriver 3F og FOA.

Reddernes Fagforening har som et af organisationens mål at opnå en brancheoverenskomst, så der ikke i forbindelse med udbud af ambulancekørslen kan konkurreres på løn og arbejdsvilkår. Men i skrivelsen lægger 3F og FOA op til at koordinere deres overenskomster:

”Vi har gode overenskomster på redder-området, men de kan selvfølgelig blive endnu bedre. Det arbejder vi på fra forhandling til forhandling, og naturligvis er FOA og 3F indstillet på at koordinere krav til kommende overenskomstforhandlinger, så aftalerne nærmer sig hinanden.  Samme model gør sig gældende, når FOA vil fastholde, at de to offentlige overenskomster ligger så tæt på hinanden som muligt og gerne arbejde på at gøre dem ens. Helt som det er 3F’s udgangspunkt, at aftalerne for redderne i Falck og Responce bør ligne hinanden mest muligt. På samme måde har FOA og 3F talt sammen, udvekslet oplysninger og koordineret forskellige former for indsatser under hele forløbet efter BIOS’s konkurs og overgang til Ambulance Syd i Region Syddanmark”.

Undergraver den danske model

3F og FOA advarer også mod konsekvenserne af Reddernes Fagforening:

”At lave en ny gul forening i samarbejde med Det Faglige Hus undergraver den danske model og vores legitime ret til at lave overenskomster for alle ansatte i branchen. Derfor vil en ny gul fagforening skade reddernes interesser.  Det Faglige Hus har frasagt sig retten til konflikt. Der er intet fællesskab at trække på for Reddernes Fagforening, hvis der opstår konflikter og skal udbetales konfliktstøtte i ugevis, sådan som det skete i 1997, 1998, 2000, 2007 og 2008”, skriver fagforeningerne – og fortsætter:

”I forhold til faglige sager kan Det Faglige Hus godt stille med en bisidder ved drøftelser med en arbejdsgiver. Men Det Faglige Hus kan aldrig indgå aftaler. Det Faglige Hus kan heller ikke føre sager ved Arbejdsretten om andre forbunds overenskomst, og vil derfor være henvist til at føre sager ved de civile domstole. Der er organisationsfrihed i Danmark. Den gælder for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Derfor er det naturligvis tilladt at forsøge at danne en ny fagforening. Men for arbejdsgivernes vedkommende er der intet grundlag for at tro på, at de vil forlade henholdsvis Dansk Erhverv, Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN) og KL, der har overenskomster med 3F og FOA”.

”Forhandlings- og aftaleretten ligger hos FOA og 3F på den ene side og arbejdsgiverne i Dansk Erhverv, RTLN og KL på den anden, derfor bør redderne søge indflydelse via FOA og 3F, hvis de ønsker at opnå bedre vilkår.  Vores fællesskab er åbent, og vi vil arbejde på, at de reddere, som har taget initiativ til Reddernes Fagforening, gør følge med deres kolleger og vender tilbage til fagbevægelsen”, slutter skrivelsen, der er underskrevet af gruppeformand Jan Villadsen fra Transportgruppen i 3F og sektorformand Reiner Burgwald fra Teknik- og Servicesektoren i FOA.

Bestyrelsesmedlem frataget hvervet som tillidsrepræsentant

Samtidig med udsendelsen af den fælles skrivelse, er et af bestyrelsesmedlemmerne i Reddernes Fagforening angiveligt blevet frataget hvervet som tillidsrepræsentant for redderne hos Falck i Køge.

Ifølge de lokale reddere er det 3F’s lokalafdeling i Køge, som har meddelt, at tillidsrepræsentanten ikke kan fortsætte, ligesom han er blevet bedt om at melde sig ud af 3F hurtigst muligt.

Den blev oprettet i 1989 for at nedbringe udrykningstiderne, men på lørdag er det slut med brandstationen i Lystrup ved Aarhus. Det er Østjyllands Brandvæsen, som har besluttet at nedlægge brandstationen, der om er års tid erstattes af en ny station i Lisbjerg. Indtil da etableres et midlertidigt beredskab på brandskolen Kirstinesminde.

Brandstationen i Lystrup er bemandet med deltidsbrandfolk, men byudviklingen gør, at Østjyllands Brandvæsen i stedet vil oprette en ny station Aarhus N i Lisbjerg-området, hvor fuldtidsbrandfolk skal varetage beredskabet.

Forventningen er, at den nye brandstation Aarhus N kan tages i brug i løbet af 1. halvår 2019. Men selv om den nye station endnu ikke er bygget, så lukker stationen i Lystrup på lørdag. I stedet etableres en midlertidig ordning, hvor der på brandskolen Kirstinesminde placeres en autosprøjte, som bemandes med fire fuldtidsbrandfolk. Desuden trækkes der på hjælp fra brandstationen i Hornslet, som hører under nabobrandvæsenet Beredskab & Sikkerhed.

I Lystrup er de lokale brandfolk blevet opsagt, og i weekenden var borgerne inviteret til et sidste åbent hus på stationen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har i 2017 behandlet en række sager om rammerne for politifolks udrykningskørsel. I flere af sagerne mente politifolkene, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt, men det var hverken klagemyndigheden eller statsadvokaten enige i. Desuden har klagemyndigheden behandlet flere sager om ulykker under udrykningskørsel.

En del af de sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandlede i 2017, gengives herunder.

Hastighedsoverskridelse ved kørsel efter insulin

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt med en hastighed på mindst 59 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at hun skulle hente insulin til en arrestant i dennes hjem og bringe det til arrestanten. P anvendte ikke udrykningssignaler under kørslen.

P vedtog en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse – ikke udrykningskørsel

En polititjenestemand (P) blev som fører af en civil patruljevogn registreret i en automatisk hastighedskontrol for at have overskredet den på stedet højst tilladte hastighed på 50 km/t, idet han kørte med en hastighed af mindst 56 km/t.

P nægtede forholdet og gjorde gældende, at hastighedsoverskridelsen var tjenstligt begrundet udrykningskørsel, som skyldtes en eller anden episode. Han huskede ikke den specifikke årsag. Der blev ikke anvendt udrykningssignaler under kørslen.

Det kunne lægges til grund, at P ca. 10 minutter efter målingen var blevet informeret af vagtcentralen om, at han var blevet registreret i en automatisk trafikkontrol. Uanset dette havde P ikke gjort sig notat om den konkrete trafikepisode, ligesom der ikke var nogen rapportoptagelse eller lignende, der dokumenterede hændelsen.

P blev i byretten idømt en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse – kørsel med erhvervspraktikanter

En polititjenestemand (P) blev under kørsel i en civil patruljevogn målt til at have kørt 100 km/t, hvor der var en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. P forklarede om kørslen, at han i forbindelse med transport af nogle erhvervspraktikanter havde kørt udrykningskørsel som led i praktikanternes program.

Statsadvokaten har rejst tiltale for overtrædelse af færdselsloven, og sagen er berammet i retten.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med transportopgave

En civil patruljevogn blev registreret i en automatisk hastighedskontrol med 96 km/t, selvom det ved færdselstavler var angivet, at hastigheden ikke måtte overstige 80 km/t. Hastigheden var midlertidigt nedsat på grund af vejarbejde eller lignende.

Polititjenestemanden (P), der var fører af patruljevognen, nægtede at udtale sig og henviste til, at sagen måtte afgøres på det foreliggende grundlag.

Kørslen skete som led i en transportopgave fra Jylland til Kastrup Lufthavn i forbindelse med, at en udvist person skulle udsendes af Danmark. Der var ikke noget registreret om udrykningskørsel i forbindelse med episoden, og det var i øvrigt Politiklagemyndighedens opfattelse, at betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldt i den konkrete situation, hvor en arrestant planmæssigt skulle transporteres til lufthavnen med henblik på udsendelse.

P vedtog en bøde på 3.000 kr.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med en arrestant-transport

En polititjenestemand (P) blev registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 58 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. P oplyste, at hastighedsoverskridelsen var tjenstlig begrundet, idet patruljen var i færd med at transportere en arrestant til retten, og at udrykningskørslen, der skete uden anvendelse af udrykningssignaler, var nødvendig for at mindske forsinkelse til retsmødet.

Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldt.

P vedtog en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse på vej til retsmøde

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt med mindst 56 km/t, hvor den højest tilladte hastighed var 50 km/t. Polititjenestemanden (P) oplyste, at han var på vej til et retsmøde, og at han under kørslen til retten bemærkede en bilist, som han mistænkte for ikke at anvende sele. P bragte ikke bilen til standsning, idet han konstaterede, at bilisten faktisk benyttede sele. Statsadvokaten rejste tiltale. Byretten frifandt P for overtrædelse af færdselsloven med henvisning til, at hastighedsoverskridelsen var proportional med formålet.

Statsadvokaten ankede dommen.

Landsretten fandt efter det oplyste om baggrunden for udrykningskørslen, at det ikke var påtrængende nødvendigt og proportionalt at undlade at overholde færdselslovens hastighedsregler i et byområde uden at benytte udrykningssignaler. Den omstændighed at P’s hastighed alene overskred den tilladte hastighed med 6 km. i timen kunne ikke føre til et andet resultat. P blev idømt en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med standsning af en personbil

En polititjenestemand (P) blev registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 135 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 110 km/t. P forklarede, at hastighedsoverskridelsen skete, idet han ville standse en forankørende bilist, der kørte for hurtigt. Den eftersatte bil blev imidlertid først bragt til standsning 16 km efter det sted, hvor patruljevognen blev registreret i den automatiske trafikkontrol. Kørslen foregik uden anvendelse af udrykningssignaler, og patruljen havde ikke nogen hastighedsmåling på personbilen, som i øvrigt ikke blev registreret i den automatisk trafikkontrol.

Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt udryknings-bekendtgørelsen, idet han ikke på tilstrækkelig vis havde sandsynliggjort, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt under kørslen. P vedtog en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med eftersættelse af muligt efterlyst køretøj

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 56 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at han accelererede for at få kontakt med en sort varebil, idet han havde oplysninger om, at et lignende udenlandsk køretøj var efterlyst.  P anvendte ikke udrykningssignaler under kørslen, ligesom P ikke huskede de nærmere omstændigheder i forbindelse med kørslen. Det viste sig, at det eftersatte køretøj ikke var identisk med det efterlyste køretøj.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. Bødeforlægget er ikke vedtaget.

Hastighedsoverskridelse

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt med en hastighed på mindst 93 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 60 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at han ikke huskede de nærmere omstændigheder i forbindelse med hastighedsoverskridelsen, men formodede at han var blevet registreret i forbindelse med en politiforretning.

P vedtog en bøde på 3.000 kr.

Hastighedsoverskridelse

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 65 km/t, hvor den højest tilladte hastighed på stedet var 50 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at patruljen eftersatte en bilist, som muligt benyttede håndholdt mobiltelefon. I den forbindelse blev patruljen registreret i den automatiske trafikkontrol. P opgav straks derefter eftersættelsen.

P vedtog en bøde på 2.500 kr.

Udrykningskørsel til bevissikring

En polititjenestemand (P) blev målt til at have kørt mindst 103 km/t, selvom hastigheden på det pågældende sted ikke måtte overstige 90 km/t. P oplyste, at han kørte udrykningskørsel til en mulig voldtægtssag, hvor hurtig tilstedekomst var vigtig for at sikre eventuelle beviser i sagen. P skønnede, at det ikke var nødvendigt at anvende udrykningssignaler, fordi trafikken var flydende, og hastighedsgrænsen kun kortvarigt blev overskredet, hvor der var gode oversigtsforhold, og hvor P skønnede det forsvarligt.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. for ikke at anvende udrykningssignaler. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Betingelserne for udrykningskørsel ikke opfyldt

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 89 km/t, hvor den højest tilladte hastighed på stedet var 80 km/t. Polititjeneste-manden (P) oplyste, at han var på vej hjem fra et møde. Han accelererede for at få kontakt med en forankørende taxa, der kørte for hurtigt. Patruljevognen blev i den forbindelse registreret i den automatiske trafikkontrol. P bragte ikke taxaen til standsning, idet han mente, at taxaen også var blevet registreret i den automatiske trafikkontrol. P anvendte ikke udrykningssignaler, og der ikke var objektive omstændigheder, der underbyggede P’s forklaring.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Hastighedsovertrædelse

En polititjenestemand (P) blev registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 144 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 130 km/t. P forklarede, at GPS’en på patruljevognens flådestyring viste, at hun kørte 135 km/t på tidspunktet for registreringen. Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt færdselsloven, idet hastighedsmålingen var foretaget af en automatisk trafikkontrol med gældende kalibreringsbevis, hvorfor hastighedsmålingen måtte anses for retvisende.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Udrykningskørsel i privat bil

En polititjenestemand (P) blev under kørsel i sin private bil i fritiden overhalet af en personbil. P mente, at føreren af bilen kørte hasarderet, hvorfor P eftersatte bilen. Føreren af bilen blev bange og forsøgte at køre fra P. Efter en længere eftersættelse standsede føreren af bilen. Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt færdselsloven ved at køre udrykningskørsel i sit private køretøj.

Statsadvokaten har udstedt et bødeforlæg på 1.000 kr. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Fremkørsel for rødt under udrykningskørsel

I forbindelse med udrykningskørsel til et alvorligt trafikuheld skete der i et lyskryds sammenstød mellem en patruljevogn og en personbil. Det kunne lægges til grund, at polititjenestemanden (P) havde kørt frem for rødt lys i krydset.

Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt udrykningsbekendtgørelsen, idet P ved kørslen ind i krydset havde undladt at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, idet han kørte frem for rødt lys i et kryds med dårlige oversigtsforhold uden at have nedsat hastigheden så meget, at han straks kunne standse for tværgående trafik.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.

Uheld under udrykningskørsel uden brug af udrykningssignaler

En polititjenestemand (P), der førte en uniformeret patruljevogn, ville kort før midnat bringe en modkørende knallert til standsning. Patruljevognen kørte ind på midten af vejen uden anvendelse af udrykningssignaler, hvorved der skete sammenstød med knallerten.

Statsadvokaten meddelte P et tiltalefrafald for ikke at have anvendt udrykningssignaler i forbindelse med standsningen.

Det blev det nordjyske entreprenørfirma HP Byg i Aalborg, der vandt Røde Kors’ førstehjælpspris 2018 for arbejdspladser for deres store førstehjælpsindsats. Byggefirmaets godt 180 medarbejdere kan alle førstehjælp – både dem på kontoret og dem på byggepladserne. Derudover hænger der på byggepladserne hele ni hjertestartere klar til brug, som flyttes rundt fra opgave til opgave.

I dommerpanelet sad direktør hos Aleris-Hamlet privathospitaler, Nis Alstrup. Han forklarede ved prisoverrækkelsen, hvorfor netop HP Byg løb med sejren:

”I har et fantastisk gennemarbejdet førstehjælpskoncept. Og vi har lagt vægt på, at her er vi inden for et område, hvor vi ikke så tit har set, at man tager førstehjælp alvorligt. Så det er meget prisværdigt. I har ladet alle 180 medarbejdere uddanne og gentager uddannelsen hvert andet år og betaler for udgifterne i forbindelse med det. Og I har ni hjertestartere. Det, synes vi, er fantastisk flot, så stort tillykke” sagde han.

En farlig branche

Det er arbejdsmiljø- og proceslederen i HP Byg, Søren Fiil Visby, der står for førstehjælpskonceptet i firmaet. Han var taget til København for at deltage i prisoverrækkelsen, og det var en glad mand, der modtog prisen:

”Jeg er selvfølgelig rigtig stolt over den anerkendelse, der ligger i prisen. Det er rigtig dejligt at få anerkendt noget af det arbejde, som vi har gjort. Og så håber jeg, at det kan være med til inspirere andre – især andre byggefirmaer – til at tage alvorligt, at vi er en farlig branche. Det skal man skal have respekt for”, sagde han efter prisoverrækkelsen.

De ansatte hos HP Byg har allerede haft brug for førstehjælpen, da en lærling skar sig i hovedet med en vinkelsliber. Her sprang medarbejderne straks til og ydede førstehjælp. Men virksomheden har ikke kun øje for sig selv. Ved hjælp af bannere oplyser de lokalbefolkningen om, at de på byggepladserne har hjertestartere og ansatte med førstehjælpskompetencer, der står klar til at hjælpe.

Gavner arbejdspladsen og samfundet

”Ved at uddele prisen vil vi gerne vise, at vi sætter stor pris på de arbejdspladser, der lærer deres medarbejdere førstehjælp og derved også påtager sig et fælles samfundsansvar. Det gavner arbejdspladsen, men også resten af samfundet, da de ansatte også bliver i stand til at yde førstehjælp uden for deres arbejdsplads”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

De to andre nominerede til prisen var Havregården Kostskole nær Gilleleje og Socialpsykiatrisk Center i Vejen Kommune.

Efter mange måneders tavshed har den nyoprettede Reddernes Fagforening i dag relanceret sig selv. Foreningen blev oprettet i forbindelse med de omfattende protester mod sidste års 3F-overenskomst på redderområdet, og foreningen har nu ændret kurs: Den vil være en ægte fagforening med overenskomst og mulighed for at tilbyde a-kasse gennem et samarbejde med Det Faglige Hus.

Der er i dag omkring 4.000 ambulancereddere i Danmark, og det er en gruppe af disse reddere, som har valgt at bryde med 3F og FOA, fordi de efter flere års utilfredsstillende overenskomster har mistet tilliden til de to traditionelle fagforeninger. I stedet vil redderne nu tage sagen i egen hånd og søge at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår.

Utilfredsheden med 3F og FOA kulminerede sidste år under overenskomstforhandlingerne, da 87 pct. af de privatansatte reddere stemte nej til overenskomstforslaget, som alligevel blev vedtaget af et samlet LO. Den situation ønsker mange reddere ikke skal gentage sig, og derfor vil de nu have deres egen fagforening, så de selv skal vedtage deres overenskomster.

Målet er en brancheoverenskomst

Initiativet er allerede blevet støttet økonomisk af omkring 1.800 reddere. De kan nu – hvis de er beskæftiget indenfor det præhospitale område – melde sig ind i Reddernes Fagforening.

”Vi har stiftet Reddernes Fagforening, fordi vi gerne vil styrke faget og forbedre arbejdsforholdene for redderne. Vi er med de seneste overenskomster blevet tvunget til at acceptere flere lange rådighedsvagter til en betydelig lavere løn, mere arbejde i forbindelse med døgnvagter uden ekstrabetaling, mindre hviletid på vagterne samt manglende kvalifikationstillæg for vores kompetenceniveau. Det finder vi grundlæggende uacceptabelt”, siger Rune Elton Rasmussen, der er redder og formand for Reddernes Fagforening.

Reddernes Fagforening peger også på, at de seneste års udbud af ambulancekørsel ofte har forringet reddernes løn- og arbejdsvilkår, fordi lønomkostningerne er en vigtig del af prisen.

”Det vil Reddernes Fagforening ikke længere acceptere. Uanset, hvem der vinder et udbud, skal en redder koste det samme og have de samme arbejdsvilkår. Derfor kæmper Reddernes Fagforening hver dag for at få en fælles brancheoverenskomst for alle reddere under det præhospitale område”, lyder det fra foreningen.

En forening kun for reddere

”3F og FOA er en stor sammensmeltning af mange forskellige fagforbund, der arbejder i vidt forskellige brancher. Redderne er eksempelvis i fagforening med chauffører og pedeller, som har helt andre udfordringer på deres arbejdspladser. Derfor er Reddernes Fagforening en fagforening af reddere og kun for reddere. Alle initiativtagerne arbejder til daglig som ambulancereddere, og de ønsker med deres initiativ at finde tilbage til fagbevægelsens rødder med fagforbund for hvert enkelt fag”, slår foreningen fast.

Reddernes Fagforening har indgået en samarbejdsaftale med Det Faglige Hus, som skal levere en række administrative og juridiske ydelser for Reddernes Fagforening. Det gør det muligt for Reddernes Fagforening at tilbyde en fuldt dækkende fagforening med a-kasse og faglig bistand til en lavere pris end den etablerede fagbevægelse. Det vil dog være Reddernes Fagforening selv, som skal stå for den politiske del og eventuelle overenskomstforhandlingerne.

En autorisationsordning for ambulancebehandlere, en mere ensartet opgørelse af ambulancernes responstider samt bedre it-understøttelse. Det er regeringens visioner for akuthjælpen i et nyt udspil om den præhospitale indsats. Udspillet skal skabe mere gennemsigtighed om akuthjælpen i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde, der senere på året skal resultere i nye anbefalinger for et styrket akutberedskab ved akut sygdom eller skade. Arbejdet er tilrettelagt med udgangspunkt i fem udvalgte områder:

1. Det præhospitale beredskab
2. De fælles akutmodtagelser
3. Akutindsatsen hos mennesker med psykiske lidelser
4. Lægevagt og 1813
5. Den kommunale akutindsats.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forventes at ligge klar ultimo 2018, og det er baggrunden for, at regeringen i et nyt udspil om det præhospitale område blandt andet beder regionerne om inden udgangen af 2018 at komme med forslag til mere ensartede målsætninger for deres akuthjælp.

Regeringen vil så på baggrund af regionernes oplæg og arbejdet i Sundhedsstyrelsen følge op på det samlede akutberedskab med en egentlig akutplan i starten af 2019, når de faglige anbefalinger er klar.

Slut med uensartede målsætninger

I dag fastsætter regionerne hver især politisk bestemte servicemål for ambulancernes responstid. Men ifølge regeringen medfører det uensartede målsætninger på tværs af Danmark og en uigennemsigtighed i den service, som danskerne oplever.

I nogle regioner arbejder man f.eks. med mål for den gennemsnitlige responstid, mens man i andre regioner har opstillet mål for, hvor mange ambulancer, der f.eks. skal være fremme efter 5, 10, 15 og 20 minutter.

Derfor indgår det i regeringens nye udspil, at regeringen vil bede regionerne om inden udgangen af 2018 at stille forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på, herunder i højere grad at medtage den øvrige præhospitale indsats. Det forslag vil derefter indgå i regeringens samlede akutplan.

Samtidig understreger regeringen dog, at ensartede opgørelsesmetoder ikke betyder, at servicemålene nødvendigvis skal være ens i regionerne.

Endvidere vil regeringen pålægge regionerne, at de hvert kvartal skal indberette sammenlignelige responstider for første sundhedsprofessionelle fremme på stedet. Det skal sikre en større gennemsigtighed i den præhospitale indsats.

Styrelse skal komme med oplæg til autorisationsordning

Ambulanceuddannelsen opkvalificeres, så alt nyuddannet ambulancepersonale i fremtiden vil være uddannet til behandlerniveau, og i den forbindelse har der fra forskellig side været peget på et ønske om, at ambulancepersonalet autoriseres.

I det nye oplæg tilkendegiver regeringen, at den ser positivt på muligheden for at indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere. Regeringen har derfor bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at komme med oplæg til, hvordan en autorisationsordning for ambulancebehandlere kan se ud.

Skal udnytte teknologiske muligheder

Regionerne anvender allerede på en række områder nye digitale værktøjer til at styrke det præhospitale beredskab. Men der er rum for videre udvikling af området, mener regeringen.

”Selvom alle regioner anvender en elektronisk præhospital patientjournal (PPJ), er det ikke alle regioner, der har etableret en teknisk integration mellem PPJ og hospitalets elektroniske patientjournal (EPJ). Det betyder, at den viden om patienten som genereres på vej til sygehuset, ikke er umiddelbart tilgængelig for hospitalspersonalet efter overlevering af patienten. Det skaber risiko for fejl og skal derfor ændres”, skriver regeringen i oplægget.

”Regeringen vil opfordre regionerne til at udvikle samspillet mellem PPJ og EPJ systemerne og udnytte de teknologiske muligheder, der er for yderligere at styrke behandlingen under transporten”, lyder det i oplægget.

Onsdagens byrådsmøde i Stevns Kommune gav ikke den ventede afklaring af Østsjællands Beredskabs fremtid. Politikerne endte nemlig med at beslutte, at kommunen ikke kan tage stilling til den risikobaserede dimensionering. Årsagen er, at Køge Kommunes exit fra beredskabet har skabt en ny situation, hvor man i Stevns ikke kan gennemskue konsekvensen.

I sidste uge besluttede Køge Kommune at forlade Østsjællands Beredskab, og dermed er Stevns Kommune ikke længere ”landfast” med de andre kommuner, som indgår i det fælleskommunale beredskab. På den baggrund var det ventet, at også Stevns Kommune ville forlader beredskabet, men sådan kom det ikke til at gå.

Politikerne i Stevns Kommune endte i stedet med at beslutte sig for et ”time out”. Så frem for at tage stilling til, om kommunen – i modsætning til Køge Kommune – kunne acceptere den nye plan for risikobaseret dimensionering, endte politikerne blot med at tage forbehold.

Borgmester: En ny situation

”Når antallet af samarbejdende kommuner ændrer sig, kommer det til at betyde noget for den økonomi, beredskabet har til rådighed, og dermed for den service, beredskabet kan tilbyde i form af f.eks. responstider i den risikobaserede dimensionering”, siger borgmester Anette Mortensen – og tilføjer:

”Vi gik med i Østsjællands Beredskab for at deltage i et forpligtende og effektivt samarbejde omkring beredskabsopgaven. Køges udmelding af beredskabet har skabt en ny situation, og derfor ser vi nu frem til, hvordan vi i fællesskab løser beredskabsopgaven i Stevns Kommune, så vi fortsat kan sikre den tryghed i form af hurtig respons, borgerne med rette kan forvente, hvis der skulle blive brug for det”.

Tager forbehold

Der har ellers i Stevns Kommune været utilfredshed med den risikobaserede dimensionering, hvor brandstationen i Hårlev reduceres kraftigt. Østsjællands Beredskab havde imidlertid lagt op til, at Stevns Kommune kunne fastholde det nuværende beredskab – mod en ekstra betaling, som Stevns Kommune anslår til 1 mio. kr. om året. Men samtidig har Stevns Kommune ikke fået svar på en række uddybende spørgsmål til dimensioneringen, som er blevet stillet til Østsjællands Beredskab.

Stevns Kommune beslutning endte imidlertid med at være, at kommune nu tager forbehold, indtil kommunen ved, hvordan er fremtidigt samarbejde i beredskabet ser ud, og hvad det konkret betyder for Stevns.

En ny, stor database skal samle viden om de 650.000 patienter i Danmark, der hvert år køres med ambulance. Målet er at sikre, at ressourcerne i fremtiden anvendes optimalt til gavn for den bedste patientbehandling. Konkret skal oplysningerne i den eksisterende præhospitalsdatabase sammenkøres med data fra den landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

I spidsen for det nye projekt står professor Erika F. Christensen fra Center for Præhospital- og Akutforskning ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet. Hun har netop modtaget knap 1 mio. kr. fra TrygFonden til projektet.

Erika F. Christensen fortæller, at den landsdækkende præhospitale kvalitetsdatabase, Præhospitalsdatabasen – som drives i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) – i dag er den eneste database med fokus på det samlede præhospitale område. Men lige nu indeholder denne database stort set kun oplysninger om ambulancekørslerne. Og altså ikke data om patienterne.

”Viden om, hvordan det går patienterne, er helt afgørende, hvis vi skal gøre den første behandling, før patienterne kommer til hospitalet, endnu bedre”, siger Erika F. Christensen.

Database skal udvikles ved hjælp af samkøring

I projektet vil forskerne forbedre Præhospitalsdatabasen ved at sammenkøre data om ambulancekørslerne med oplysningerne i den nye landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

”Vi vil sammen med RKKP og alle regioners præhospitale organisationer udvikle databasen, så vi kæder data for præhospitale patientforløb sammen, lige fra det akutte opkald og indtil patienten modtages på hospitalet. Databasen skal give viden om præhospital patientbehandling og grundlag for kvalitetsforbedring og forskning”, fortæller Erika F. Christensen.

Sendes ambulancerne til de rette patienter?

Databasen vil bidrage med ny viden, som kan føre til ændringer og ny og bedre behandling.

”Vejen hertil er bedre og mere ensartet registrering i de præhospitale patientjournaler, så vi kan få mere viden om patienterne og forløbet”, siger Erika F. Christensen og fortsætter: ”I en tid med et stigende antal patienter med en eller flere samtidige kroniske sygdomme, bliver også den præhospitale indsats mere kompleks. Derfor håber vi, at vi med projektet kan bidrage til at besvare helt centrale spørgsmål for præhospital behandling: Sender vi ambulancerne til de rette patienter, får de den rette behandling, og bringes de direkte til det rette hospital? Og hvilke muligheder er der, hvor det ikke er den bedste behandling at sende en ambulance?”

Projektet drives af en forskergruppe med datamanagere og statistikere med stor erfaring med præhospitale data. Det gennemføres i regi af Center for Præhospital- og Akutforskning, Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland og RKKP, sammen med de præhospitale organisationer i Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Med Falcks beslutning om at ophøre med at køre siddende sygetransport og afskedige 570 medarbejdere er den mørkeste dag i reddernes over 100-årige historie nu en realitet. Sådan lyder det fra Reddernes Landsklub, som kalder Falcks beslutning skræmmende og bedrøvelig. Landsklubben fremhæver, at udbud på områder fokuserer på pris fremfor kvalitet.

”På grund af udbudsvilkårene i branchen kommer beslutningen ikke bag på os. At Falck vælger at nedlægge hele egendriften på forretningsområdet, ser vi imidlertid som et drastisk valg. Vi finder beslutningen, der får store konsekvenser for kollegaerne, for skræmmende og bedrøvelig”, skriver Reddernes Landsklub i en udtalelse.

Det sker efter at Falck i dag har meddelt, at det er slut med siddende sygetransport i Falcks eget regi. I stedet skal opgaverne udføres af underleverandører, hvilke fører til, at 570 Falck-medarbejdere bliver afskediget.

Redderne kunne ikke strække sig længere

”De faglige organisationer har forsøgt at opretholde vores løn- og arbejdsvilkår på et presset marked, hvor udbud med entydig fokus på pris sætter standarden i øjeblikket. Manglen af fokus på kvalitet i udbud, en kvalitet som Falck og kollegaerne i driften altid har sat en ære i at yde. De faglige organisationer har strakt sig langt for at sikre arbejdspladser på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, men vi kan ikke forsvare at strække os længere”, skriver Reddernes Landsklub – og fortsætter:

”Falck har forsøgt at effektivisere driften, blandt andet gennem de seneste års sammenlægninger af vagtcentraler samt indførsel af nyt disponeringssystem. Desværre har dette ikke haft den ønskede effekt og har dermed ikke kunne modsvare det pressede marked”.

”Brugen af underleverandører vil øge risikoen for social dumping og give mange arbejdsopgaver til fagbevægelsen, der skal forsøge at organisere og sørge for ordentlige arbejdsvilkår til de ansatte”, slutter landsklubben.

Falck siger nu farvel til endnu en af de traditionelle Falck-opgaver. Konkurrencen på den siddende sygetransport gør således, at Falck ikke længere selv vil udføre kørslerne, men i stedet anvende underleverandører. Det betyder, at Falck på landsplan må fyre 570 medarbejdere, heraf de 250 som følge af, at en kontrakt med Region Hovedstaden udløber.

I dag varetager underleverandører ca. hver femte af Falcks siddende sygetransporter, men i løbet af i år afvikler Falck hele sin egen organisation på området. I stedet skal underleverandører varetage alle kørsler.

Højere omkostninger end konkurrenter

Falck opgiver dog ikke sygetransporten som forretningsområde. Den øgede brug af underleverandører sker således for at øge Falcks muligheder for at vinde nye kontrakter på markedet.

“Vi opererer i dag på omkostningsvilkår, der er 15-20 pct. højere end vilkårene på det øvrige marked for siddende patienttransport. Uden tilpasning af vores leverancemodel vil Falck i løbet af kort tid ikke længere være i markedet for siddende patienttransport”, siger Jakob Bomholt, der er executive vice president i Falck.

Afskediger 570 medarbejdere

Med ændringen afskediger Falck 570 hel- og deltidsmedarbejdere, der i dag arbejder med siddende patienttransport. 250 af de 570 afskedigede medarbejdere afskediges som en konsekvens af, at Falcks kontrakt om siddende sygetransport med Region Hovedstaden udløber senere i år. Afskedigelserne sker med virkning fra udgangen af september 2018.

“Vi beklager, at vi må sige farvel til dygtige medarbejdere. Mange har været ansat i mange år og yder en stor indsats. Vores opgave er nu at sikre, at vores medarbejdere kommer videre i gode job”, siger Jakob Bomholt.

Falcks og 3F’s uddannelsesfond har i den forbindelse afsat midler til efter- og videreuddannelse af afskedigede medarbejdere, ligesom Falck tilbyder medarbejderne psykologhjælp i opsigelsesperioden.

Politifolks besvarelse af alarmopkald til 112 har i flere tilfælde udløst kritik i 2017. Det viser en opgørelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som blandt kritiserer, at en borger med brystsmerter blev henvist til egen læge. Der er også kritik af en politimand, der underrettede en borger om hustruens druknedød med indledningen ”Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed”.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler klager over politifolk, og en opgørelse over klager i 2017 viser, at der i flere tilfælde er rettet kritik mod politifolk for deres håndtering af 112-opkald.

Her følger uddrag af de sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har behandlet:

Tone var unødigt hård

”En borger (B) ringede til 112 med mistanke om et hjerteanfald og oplyste, at han befandt sig ved tennisbanerne i en mindre by på en ø. Polititjenestemanden (P), som B talte med, ville have en præcis adresse, selvom B flere gange oplyste, at alle på øen kendte tennisbanerne.

P udtalte bl.a.: ”Det kan jeg ikke hjælpe dig med, men jeg skal lige have fundet en adresse, så skal jeg gøre noget for dig”, ”Alle er ikke alle her”, ”Jeg har en herre her, som ligger og er blevet syg, men man kan ikke, ved ikke hvor man er” og ”Det hedder XX-vej 1, så ved du det, også til næste gang, hvis der skulle blive et eller andet, ikke?”.

Politiklagemyndigheden fandt det kritisabelt, at P’s tone var unødig hård, og at han fremkom med udtalelser, som kunne virke affærdigende og belærende, hvorved han ikke tog hensyn til, at B befandt sig i en vanskelig situation og havde brug for lægehjælp. Politiklagemyndigheden lagde særligt vægt på den sammenhæng, udtalelserne blev fremsat i.”

Trykken for brystet – henvist til egen læge

”Politiklagemyndigheden fandt, at en polititjenestemand (P) havde optrådt uhensigtsmæssigt under et alarmopkald fra en borger (B), der ringede til alarmcentralen, fordi han havde voldsomme smerter og trykken for brystet. Under alarmopkaldet henviste P flere gange B til at ringe til sin egen læge. P udtalte blandt andet: ”Så ringer man jo normalt til sin læge”, da B sagde, at han havde det skidt, ligesom P, da B sagde: ”Jamen, skal jeg ikke ringe 112, jeg har det rigtig skidt”, sagde: ”[…] Her skal man kun ringe, hvis man er i livsfare” for derefter at gentage, at ”hvis man har det skidt, så skal man ringe til sin egen læge”.

Politiklagemyndigheden fandt, at P burde have håndteret alarmopkaldet på en mere hensynsfuld og imødekommende måde, herunder ved at have spurgt nærmere ind til B’s symptomer og udvist større forståelse for B’s alvorlige situation.”

”Du græder som er barn”

”En borger (B) kontaktede alarmcentralen for at anmelde en episode i trafikken. Under telefonsamtalen udtalte polititjenestemanden (P) blandt andet: ”Så forstår jeg simpelthen ikke, at du græder som et barn” i forlængelse af, at P spurgte B om hendes alder, samt ”Du bliver ved med at hulke, skal jeg også begynde at hulke, så kan vi forstå hinanden. Nu begynder jeg at blive irriteret over det. Lad nu være at tude, for fanden” og ”Hold nu kæft… Jamen altså, det er da utroligt…”.

Politiklagemyndigheden udtalte, at det er politiets opgave at få borgeren til at føle sig professionelt, trygt og effektivt guidet igennem ved henvendelse til politiets alarmcentral. Det gælder også – eller måske endda særligt – når borgeren ringer til politiet for at bede om hjælp. Det må kunne forventes, at polititjenestemænd, der besvarer opkald fra en borger, som har brug for politiets hjælp, tiltaler borgeren og i øvrigt agerer med fornøden hensynsfuldhed og tålmodighed, og at der i den forbindelse som udgangspunkt må tages hensyn til, at borgeren ofte kan befinde sig i en uvant situation.

I skærpende retning lagde Politiklagemyndigheden vægt på, at P’s udtalelser kunne opfattes som nedladende og sårende, samt at B befandt sig i en vanskelig situation og gav udtryk for, at hun var ked af det. Det var P’s opgave at udvise professionelt og menneskeligt overskud med forståelse for den situation, B befandt sig i og på effektiv og høflig vis at få de relevante oplysninger frem og give B den fornødne vejledning.

Politiklagemyndigheden fandt, at P havde optrådt meget kritisabelt under telefonsamtalen.”

Skal tage hensyn til vanskelig situation

”En polititjenestemand (P) besvarede som alarmoperatør på 112 et opkald fra en borger (B), der var involveret i et færdselsuheld. B ringede, idet B’s medpassager, som var hjertepatient, reagerede meget voldsomt på uheldet.

B overhørte under samtalen P sige til en sygeplejerske, at samtalen med B var ”op ad bakke”. Det fremgik endvidere af en lydoptagelse af samtalen, at P afbrød B, og kaldte ham “snæversynet” samt ”fuld af undskyldninger”. P anførte heroverfor, at han og sygeplejersken havde svært ved at få de relevante oplysninger fra B, herunder om den anden part i færdselsuheldet var kommet til skade. P anførte endvidere, at han er uddannet til at tale ”bestemt” og ”skære igennem”, når det er nødvendigt for at få de oplysninger, der skal bruges. Politiklagemyndigheden fandt imidlertid, at dette ikke kunne begrunde P’s sprogbrug over for B, der i flere tilfælde snarere havde karakter af en irettesættelse af B.

Politiklagemyndigheden bemærkede endvidere, at polititjenestemænd, som besvarer opkald fra borgere, der har brug for politiets hjælp, bør behandle borgeren med fornøden hensynsfuldhed, og at der i den forbindelse må tages hensyn til, at borgeren ofte kan befinde sig i en uvant og vanskelig situation. Politiklagemyndigheden fandt herefter, at P havde optrådt kritisabelt under telefonsamtalen med B.

En god og en dårlig nyhed

”Under en eftersøgning fandt politiet en borgers (B) hustru druknet i en bæk. Polititjenestemanden (P), som skulle underrette borgeren om hustruens død, udtalte i den forbindelse: ”Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed”.

B forklarede, at P efterfølgende havde sagt, at den gode nyhed var, at hustruen var blevet fundet, og at den dårlige nyhed var, at hun var død. P afviste dette, men forklarede, at det havde været hans hensigt at forsætte sætningen med, at den gode nyhed var, at hustruen var fundet, og at den dårlige nyhed var, at hun var død.

Politiklagemyndigheden vurderede, at kriminalassistentens håndtering af underretningen og måden at udtrykke sig på over for B ikke levede op til forpligtelsen om at optræde hensynsfuldt og ikke tog højde for, at B ved meddelelsen om hustruens død var i en sorgfuld og vanskelig situation. Udtalelsen var derfor kritisabel.

Sagen er afgjort disciplinært med en irettesættelse.”

En række beredskabsmyndigheder afholder tirsdag en større øvelse på Fyn. For at deltagerne i øvelsen kan arbejde under så realistiske forhold som overhovedet muligt, vil indholdet af øvelsen blive holdt hemmeligt, men Fyns Politi advarer om, at borgerne i de berørte områder vil opleve meget synligt politi og redningsmandskab og en del udrykningskørsel. 

Øvelsen foregår i Odense omkring Odense Congresscenter (OCC) og Odense Universitetshospital (OUH) i tidsrummet kl. ca. 15-22. Øvelsen har et sådant omfang, at borgerne i de berørte områder vil opleve meget synligt politi og redningsmandskab. Der vil som følge af øvelsen også være en del udrykningskørsel med politi- og redningskøretøjer til og fra OCC og OUH.

Øvelsen starter på OCC omkring kl. 15. I øvelsesområdet vil der blandt andet blive opsat afspærringer og være både politi og ambulancer til stede.

Omkring kl. 17:30 går anden del af øvelsen i gang. Den foregår på OUH. Også her vil der være synligt politi, redningsberedskab og andre myndigheder til stede.

Ingen information om øvelsens indhold

For at deltagerne i øvelsen kan arbejde under så realistiske forhold som overhovedet muligt, vil indholdet af øvelsen blive holdt hemmeligt.

”Vi holder selve øvelsesscenariet helt tæt ind til kroppen, så deltagerne ikke har mulighed for at forberede sig på, hvad de bliver mødt af. Netop det uvarslede og overraskende er vigtige elementer, når vi som myndigheder skal øve os. I en virkelig situation, vil vi jo heller ikke vide, hvad der sker, før det faktisk sker. Den pludselige hændelse uden varsel, der udvikler sig fra minut til minut, er den virkelighed, vi skal kunne handle effektivt i”, siger politiinspektør Lisbeth Fried fra Fyns Politi, der har været med til at tilrettelægge øvelsen.

”Skal vi kunne handle effektivt i en akut situation, så er vi nødt til at øve os i ’fredstid’ på en så realistisk måde som overhovedet muligt. Vi øver mange forskellige ting under en øvelse, men samarbejde og koordinering mellem de involverede myndigheder er noget af det centrale, fordi det er helt afgørende for, at vi hurtigst muligt kan få situationen under kontrol og genoprettet trygheden og sikkerheden for borgerne”, siger Lisbeth Fried.

Information til patienter og pårørende

I forbindelse med øvelsen sørger ledelsen på OUH for, at de mange patienter, pårørende og ansatte på hospitalet løbende får information om, hvad der sker, og hvilke restriktioner det medfører på sygehusets område. Der vil blandt andet komme en del politi-, rednings- og beredskabskøretøjer til stede. Det betyder, at områder på sygehuset bliver spærret af. OUH vil have patientguider til stede, som patienter og pårørende kan opsøge, hvis de har behov for hjælp og information.

”Vi har sammen med Fyns Politi valgt at lægge den del af øvelsen, der foregår på OUH, sidst på eftermiddagen, så vores mange dagpatienter og patienter, der skal møde ind til undersøgelser, stort set vil være kørt hjem igen. Vores indlagte patienter vil næppe mærke noget til øvelsen. For de pårørende og andre, der kommer på OUH, imens øvelsen finder sted, vi vil under hele øvelsen være klar med den nødvendige information. Alle pårørende vil kunne komme på besøg helt som de plejer”, siger Søren Jepsen, beredskabsansvarlig overlæge på OUH.

Ud over Odense Universitetshospital deltager blandt andre Beredskab Fyn, Sundhedsberedskabet i Region Syddanmark, Landsdelsregion Vest (Hjemmeværnet) og Beredskabsstyrelsen i øvelsen.

Med Køge Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab, er en væsentlig del af grundlaget for det fælles beredskab forsvundet. Næste kommune, der forlader beredskabet, kan blive Stevns, der geografisk isoleres fra de andre ejerkommuner. Også de fire vestegnskommuner overvejer at danne deres eget beredskab.

Alt tyder på, at Køge Kommunes beslutning om at genetablere eget beredskab er endegyldig, man dermed står en anden af Østsjællands Beredskabs ejerkommuner, Stevns, i en vanskelig situation. Geografisk vil Stevns nemlig blive isoleret fra de øvrige ejerkommuner, og assistance til Stevns skal nu komme helt fra Solrød. Det betyder imidlertid også, at grundlaget for den nye risikobaserede dimensionering – hvor udrykninger sammensættes af nærmeste og næstnærmeste brandstation – er truet.

Stevns i samarbejde med Køge?

I Stevns Kommune skal der tages stilling til den risikobaserede dimensionering i næste uge, og politikerne overvejer her, om man skal gå sammen med Køge Kommune, enten som et fælles beredskab eller som et samarbejde mellem to selvstændige beredskaber.

Heller ikke hos kommunerne Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk er opbakningen til Østsjællands Beredskab stor, og de fire kommuner overvejer muligheden for at danne deres eget beredskab. I så fald er kun Roskilde og Solrød kommuner tilbage i Østsjællands Beredskab.

Beredskabsstyrelsens retningslinjer for indsatsledelse er udkommet i en opdateret version, som afløser de hidtil gældende retningslinjer fra 2013. Blandt ændringerne er nye betegnelser for indsatslederne, hvor der er kommet nye og mere enslydende betegnelser for lederne fra de tre overordnede beredskaber – politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet.

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med de relevante myndigheder revideret retningslinjerne for indsatsledelse (REFIL), som beskriver de overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper for beredskabsmæssige indsatser i Danmark. Den nye version afløser retningslinjerne fra november 2013, oplyser Beredskabsstyrelsen.

REFIL udstikker rammerne for såvel dagligt forekommende hændelser som for større og mere komplekse hændelser, og retningslinjerne omhandler en række beredskabsaktører – primært politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet, men også andre, der kan indgå i en beredskabsmæssig indsats.

Nye betegnelser for indsatsledere

På baggrund af erfaringer indhentet siden den forrige version fra 2013 er der foretaget en række ændringer i REFIL.

Blandt ændringerne er nye og mere enslydende betegnelser for lederne fra de tre overordnede beredskaber, nemlig politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. Betegnelserne er nu: Indsatsleder Politi (ISL POLITI), Indsatsleder Brand (ISL BRAND) og Indsatsleder Sund (ISL SUND).

Nyt begreb: Sikkerhedshændelser

Den nye version af REFIL er endvidere justeret, så der er en mere ensartet opbygning af beskrivelsen af de enkelte beredskabsaktører.

Betegnelsen ”særlige beredskabshændelser” er desuden ændret til ”sikkerhedshændelser”. Begrebet dækker bl.a. terrorhændelser. I tilfælde, hvor der kan være bevæbnede gerningsmænd på eller nær skadestedet, er begreberne rød zone, gul zone og grøn zone introduceret som udtryk for, at der er henholdsvis høj, middel eller lav risiko for, at indsatsmandskabet møder sådanne gerningsmænd.

Der er herudover foretaget en række justeringer i bilaget med fagtermer (tidligere betegnet ordliste), ligesom der er indsat et bilag om markeringsveste.

REFIL kan downloades her.

Det fælleskommunale Østsjællands Beredskab er kastet ud i en krise, efter at et enigt økonomiudvalg i Køge Kommune tirsdag har besluttet, at Køge forlader beredskabet. Det skyldes, at kommunen ikke kan acceptere den nye risikobaserede dimensionering. ”Vi gider ikke være til grin for vores egne penge”, siger borgmester Marie Stærke.

Formelt er det byrådet i Køge, som skal tage stilling til den risikobaserede dimensionering på et møde i næste uge. Men et enigt økonomiudvalg indstiller til byrådet, at Køge Kommune skal forlade Østsjællands Beredskab pr. 1. januar 2019.

”Det handler grundlæggende om, at vi ikke er trygge ved den risikobaserede dimensionering, fordi vi fra næste år kun får fire mænd i døgnberedskab og ikke de seks mænd, som vi har været vant til”, siger borgmester Marie Stærke til TV 2 Lorry.

Ikke klarhed over ekstraregning

Politikerne har blandt andet manglet klarhed over de økonomiske konsekvenser, hvis man siger ja til den nye dimensionering og dermed fortsætter i brandsamarbejdet.

”Vi har hele tiden sagt, at vi er villige til at betale noget mere, men vi ved ikke, hvornår eller hvordan en fælles betaling vil foregå i Østsjællands Beredskab. Der er kommuner, der betaler meget forskellige beløb per indbygger, og der er en målsætning om, at vi skal betale det samme, men ikke hvordan det skal bygges op. Så vi ved, at vi ville komme til at betale mere, men vi ved ikke præcist, hvad vi får, og hvor meget de andre skal betale. Vi gider ikke være til grin for vores egne penge. Derfor endte vi med at sige nej, og i stedet vil vi gå for os selv og lave vores eget beredskab”, fortæller Marie Stærke til TV 2 Lorry.

Forventer ekstraregning

Selv om Køge nu forlader Østsjællands Beredskab, så afviser økonomiudvalget ifølge Marie Stærke at indgå et mindre samarbejde med andre kommuner.

”Det er ikke så forfærdelig mange år siden, at vi var for os selv her i Køge Kommune. Så på den måde har vi det stadig fremme i hukommelsen. Men der skal tages stilling til, om vi skal have det udbud, eller om vi skal hjemtage det kommunalt, og om man kan lave en forhandling med Falck. Der er nogle vurderinger, der skal foretages dér, så vi kan få stykket den bedste løsning sammen. Vi ved, vi skal betale mere, hvis vi går for os selv. Men så ved vi også, hvad vi får, og hvad vi har med at gøre”, siger hun.

Mandag formiddag indtraf der i tågen flere alvorlige færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej. To personer mistede livet, og politiet måtte ved middagstid gå ud med en opsang til de forbipasserende bilister, der både tog billeder af dødsulykken og lagde billederne på sociale medier. ”Det er respektløst overfor de involverede og deres pårørende. Lad nu være!”, lød det fra politiet.

Det var en vanskelig opgave, som politi, brandvæsen og ambulancetjeneste stod overfor mandag morgen og formiddag, hvor der i tæt tåge indtraf en række færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej. Det var således svært for redningsmandskabet at nå frem, og tågen gjorde det umuligt at anvende akutlægehelikopteren.

Men herudover gav de øvrige bilisters adfærd anledning til udfordringer. ”Flere begynder at vende og køre mod færdselsretning. LAD VÆRE!”, lød den første opsang på Twitter fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der kort efter supplerede med endnu en melding: ”Sæt hastigheden ned og lad være med at vende ved køer og afspærringer på sønderjyske motorvej”.

Opfordring til medier: Brug ikke billederne

Nysgerrige bilister var imidlertid en særlig udfordring. ”Pas også på med kiggekø… Det giver nye uheld”, lød politiets første melding, men det blev alvorligere:

”Vi kan se, at der er folk, der lægger fotos på de sociale medier fra de alvorlige ulykker. Det er respektløst overfor de involverede og deres pårørende. Lad nu være! Forestil dig, at det var din far, mor, dit barn eller din kone i et af køretøjerne. Lad være med at tage fotos og LAD VÆRE med at lægge dem på nettet! Vi appellerer til medierne om at undlade at bringe de fotos, der lige nu bliver lagt på sociale medier fra ulykkerne. Vi er fortsat i gang med at underrette pårørende”, måtte Syd- og Sønderjyllands Politi således melde ud.

Østjyllands Brandvæsen skal i 2019 flytte til et nyt hovedsæde på Bautavej i Aarhus. Oprindeligt var det forventningen, at ombygningen af de nuværende bygninger på ejendommen ville koste 8 mio. kr., men nu viser det sig, at prisen snarere bliver 45 mio. kr. Aarhus Kommune vil dog selv betale størstedelen af ekstraregningen, men Østjyllands Brandvæsen skal finde 2 mio. kr. om året.

Ejendommen på Bautavej 1 i Aarhus anvendes i dag af Aarhus Vand og AffaldVarme Aarhus. Ejendommen er imidlertid blevet købt af Aarhus Kommune med henblik på at etablere et nyt hovedsæde for det fælleskommunale Østjyllands Brandvæsen. Desuden skal ejendommen fortsat rumme garager, værksteder og lager for AffaldVarme Aarhus.

Planen er, at Østjyllands Brandvæsens administration, ledelse og vagtcentral skal flyttes fra brandstationen på Ny Munkegade til Bautavej. Desuden skal brandvæsenets uddannelsescenter på Kirstinemindesvej flytte til Bautavej, hvor der skal etableres et nyt uddannelsescenter med øvelsesterræn.

Mangler 37 mio. kr.

Hidtil har forventningen været, at ombygningen af Bautavej 1 ville koste ca. 8 mio. kr. Men det seneste overslag tyder på, at der i stedet skal investeres 51 mio. kr. i ombygningen, hvoraf den ene halvdel er knyttet til ombygningen af de eksisterende bygninger og den anden halvdel er knyttet til etablering af det nye øvelsesterræn. Aarhus Kommune – som er bygherre – forventer dog, at udgiften kan reduceres til ca. 45 mio. kr. gennem en prioritering af Østjyllands Brandvæsens ønsker til det nye hovedsæde. Men det er altså stadig 37 mio. kr. mere end de forventede 8 mio. kr.

Udgangspunktet er, at Østjyllands Brandvæsen skal betale markedsleje til Aarhus Kommune for det nye hovedsæde – og at den store ekstraregning for ombygningen dermed skal betales af brandvæsenet. Med en afskrivning over 30 år vil huslejen skulle hæves med 1,9 mio. kr. om året, hvoraf de andre kommuner, der indgår i Østjyllands Brandvæsen, skal dække de 0,4 mio. kr. Aarhus Kommune lægger dog op til, at kommunen selv vil dække den fulde udgift, da Østjyllands Brandvæsens økonomi i forvejen er presset.

Imidlertid vurderer Aarhus Kommune, at det nye øvelsesareal på Bautavej vil koste 2 mio. kr. om året i drift, vedligeholdelse og genopretning. Det er udgifter, som Østjyllands Brandvæsen ikke har budgetteret med, men som brandvæsenet vil skulle dække.