Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 55 minuter sedan

Region Nordjylland overvejer at anvende to førstehjælperordninger samtidigt

sön, 29/09/2019 - 19:00
I øjeblikket er der stor konkurrence om, hvem der skal stå for de ordninger, som sikrer, at frivillige førstehjælpere møder frem ved hjertestop i lokalområdet. I Region Nordjylland har regionen sine egne førstehjælperordninger, men Trygfonden har tilbudt regionen, at man gratis kan bruge fondens Hjerteløber-ordning. Derfor overvejer regionen at anvende begge ordninger samtidigt.

Brandvæsener: Vi kan ikke leve op til lovkrav om lærlinge

sön, 29/09/2019 - 10:00
Staten har fastsat nye regler, som belønner de arbejdsgivere, der ansætter mange lærlinge, mens arbejdsgivere, der ikke ansætter nok, skal betale 27.000 kr. pr. manglende plads. Men nu slår landets brandvæsener alarm, for brandfolkenes tidligere uddannelse som f.eks. elektrikere påvirker kravet til antallet af lærlinge. Det kan koste et enkelt brandvæsen over 900.000 kr. om året.

Fronterne er trukket op: Vil have Gældsstyrelsen til at inddrive husleje fra brandvæsen

lör, 28/09/2019 - 14:00
Beredskabskommissionen for Vestsjællands Brandvæsen har besluttet, at brandvæsenet ikke vil betale godt 307.000 kr., som Lejre Kommune mener at have til gode i husleje for brandstationerne i kommunen. Men hos Lejre Kommune vil man ikke acceptere dén beslutning, så nu truer kommunen med at sende huslejekravet til Gældsstyrelsen, som så skal inddrive pengene.

Brug af ”spontane” frivillige ved store ulykker giver udfordringer

lör, 28/09/2019 - 10:00
Når en større ulykke, krise eller katastrofe rammer, opleves der en stigende tendens til, at borgere spontant ønsker at hjælpe til. Men der kan være udfordringer ved at samarbejde med disse spontanfrivillige, f.eks. i forhold til organisering, ledelse, forsikring og debriefing. Et nyt fællesnordisk perspektiv og kommer med bud på, hvordan man kan håndtere udfordringerne.

Beredskabskommission vil undersøge om flere brandstationer kan lukkes

ons, 25/09/2019 - 21:30
I modstrid med en klar indstilling fra Vestsjællands Brandvæsens ledelse vil det fælleskommunale brandvæsens beredskabskommission ikke afvise, at brandstationen i Kirke Hyllinge bliver lagt sammen med nabostationen eller helt lukket. Tværtimod ønsker et flertal i beredskabskommissionen, at der også skal gennemføres en analyse af muligheden for at sammenlægge andre stationer.

Østjyllands Brandvæsen vil indføre ny struktur med en operationschef

tis, 24/09/2019 - 22:00
Østjyllands Brandvæsen vil styrke den operative ledelse ved at indføre en døgndækkende funktion som operationschef. Baggrunden er, at evalueringer fra flere større hændelser har vist, at der mangler en leder, som er forankret på brandvæsenets vagtcentral. Operationschefen skal give robusthed og udholdenhed under større og længerevarende indsatser samt ved flere samtidige hændelser.

Storebæltsberedskabet får nyt specialkøretøj til brandslukning

sön, 22/09/2019 - 20:00
Efter flere episoder med lastbilbrande på Storebæltsbroen, senest i juli, har Sund & Bælt besluttet at investere i en specialsprøjte til slukningsarbejdet. Udstyret med en 14 meter lang bom kan det nye brandkøretøj med en fjernstyret vandkanon sprøjte vand ind fra broens yderside og nå ellers svært tilgængelige og kritiske steder.

Bilist alvorligt kvæstet i sammenstød med paramedicinerbil

sön, 22/09/2019 - 14:00
En bilist er søndag middag blevet alvorligt kvæstet i et sammenstød med en paramedicinerbil ved Maribo. Paramedicinerbilen kørte med udrykning umiddelbart efter en ambulance, og ulykken skete tilsyneladende, fordi bilisten ikke var opmærksom på, at der kom yderligere et køretøj, efter at ambulancen havde passeret.

SOS Dansk Autohjælp i Nordvestsjælland kaster håndklædet i ringen

fre, 20/09/2019 - 19:00
Det er snart slut med SOS Dansk Autohjælps lokale station i Nordvestsjælland, der har adresse i Tølløse. Selskabet bag stationen – SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland ApS – har besluttet at indstille forretningen, fordi driften ikke er rentabel. I stedet bliver det SOS Dansk Autohjælps selskab i Køge, som skal yde assistancerne i Nordvestsjælland fra ”en mindre station” i lokalområdet.

Nu bliver patienter i Region Hovedstaden kørt med miljøvenlige elbiler

fre, 20/09/2019 - 10:00
Over 2.000 gange om måneden kører røde og hvide elbiler til og fra hospitaler i Region Hovedstaden. Det viser nye tal fra regionens akutberedskab, der hver dag sender elbiler ud for at hente patienter. Hos Region Hovedstaden er man glad for, at det er lykkedes at skubbe leverandøren – Falck – i en mere miljøvenlig retning.

Projekt med brandkadetter får 200.000 kr. fra Justitsministeriet

tors, 19/09/2019 - 21:00
Justitsminister Nick Hækkerup har valgt at støtte et projekt med unge brandkadetter hos Vestsjællands Brandvæsen med 100.000 kroner årligt i 2019 og 2020. Projektet skal tilbyde de unge et sundt fællesskab og forebygge kriminalitet blandt de unge ved at give dem ny viden og gode relationer.

Vil opgive plan om sammenlægning af brandstationer

ons, 18/09/2019 - 21:00
Brandstationerne i Kirke Hyllinge og Skibby vil ikke blive lagt sammen til en ny station, og der vil heller ikke blive tale om, at en af de to stationer overtager den andens dækningsområde. Det er i hvert fald indstillingen fra Vestsjællands Brandvæsen efter en analyse, der har vist, at der godt nok kan opnås besparelser, men at det vil blive på bekostning af serviceniveauet.

Ny undersøgelse: Kan sodpåvirkning af brandfolk ved brandslukning forebygges?

mån, 16/09/2019 - 21:00
Arbejdsmiljøforskningsfonden har bevilget 3 mio. kr. til et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge, om ændringer i arbejdsgange mindsker afsætningen af tjærestoffer på brandfolks hud i forbindelse med brandslukning. Det vil bl.a. ske ved at undersøge tjærestofeksponeringen på brandfolk på en række brandstationer, der har forskellig praksis i forhold til hygiejne.

Stadig store problemer med at få syddanske akutlægebiler afsted til tiden

lör, 14/09/2019 - 21:00
Ambulance Syd overholder fortsat ikke Region Syddanmarks målsætning om, at maksimalt 4 pct. af de præhospitale udrykninger må afgå for sent. Ambulancerne afgår godt nok til tiden, men gennemsnittet trækkes kraftigt ned af akutlægebilerne, der rykker for sent ud i godt 18 pct. af tilfældene. Værst ser det ud i Aabenraa, hvor akutlægebilen rykker for sent ud i 68 pct. af tilfældene.

Ny hjemmeside skal få flere virksomheder til at byde på ambulancekørsel

fre, 13/09/2019 - 11:00
Som et led i bestræbelserne på at få mere konkurrence på det danske marked for ambulancekørsel har de fem regioner nu lanceret en ny og engelsksproget hjemmeside, der oplyser potentielle tilbudsgivere om ambulancetjenesten i Danmark og om de udbud, som regionerne vil gennemføre i de kommende år.

Mindeord: Karsten Andersen

tors, 12/09/2019 - 20:00
Det var en trist besked at få, at Karsten Andersen, tidligere formand for Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB), er død i en alder af kun 74 år. Karsten var formand for LFDB i mere end et kvart århundrede. Der var stor respekt om Karsten og hans virke i beredskabet. Det skriver folketingsmedlem Bjarne Laustsen i dette mindeord om Karsten Andersen.

Afgørelse i voldgiftssag: Brandfolk skal ikke stå til rådighed i fritiden uden aftale

tors, 12/09/2019 - 17:00
Det var overenskomststridigt, da Trekantbrand i Fredericia i februar 2017 pålagde fuldstidsbrandfolkene at stå til rådighed udenfor den aftalte arbejdstid. Det fastslår en faglig voldgift. Trekantbrand misbrugte ifølge den faglige voldgift ledelsesretten, og beredskabet er blevet dømt til at betale en erstatning på 600.000 kr. til de berørte brandfolk.

Har indsat Nordens første brandslukningscontainer til el-biler

tis, 10/09/2019 - 13:00
Efter inspiration fra udlandet har Beredskab Øst udviklet den første brandslukningscontainer til håndtering af brande i el-biler og batterier i Danmark – og i hele Norden. Indsættelsen af den nye skal ses i lyset af, at der forventes en stor stigning i salget af el-biler, således at el-bilerne i 2050 ventes at stå for en tredjedel af det samlede bilsalg i verden.

Ambulanceredder frifundet for uagtsomt manddrab – men fik dom for ulykke

mån, 09/09/2019 - 17:48
I september sidste år omkom en 81-årig kvinde, da en ambulance forulykkede ved Stenderup. Nu er ambulancens fører – en 45-årig paramediciner fra Ambulance Syd – blevet frifundet for uagtsomt manddrab. Han blev dog idømt en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet for ikke at have udvist den fornødne agtpågivenhed i trafikken.

Mangeårig formand for deltidsbrandfolkene er død

lör, 07/09/2019 - 21:00
Gennem 25 år var Karsten Andersen en markant og respekteret formand for Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB). Han overlod i 2016 formandsposten til nye kræfter, og LFDB oplyser, at Karsten Andersen fredag døde efter meget kort tids sygdom. Karsten Andersen bisættes fra Nibe Kirke fredag den 13. september 2019 kl. 13.

Sidor