Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 20 minuter 43 sekunder sedan

Region Midtjylland hjemtager yderligere ambulancer – Falck bliver eneste private operatør

ons, 28/10/2020 - 19:00
Efter en udbudsrunde har Region Midtjylland nu truffet beslutning om den fremtidige ambulancedrift. Regionen vil hjemtage yderligere 21 ambulanceberedskaber, så regionen selv driver 60 pct. af ambulancerne. De sidste 40 pct. skal Falck drive, efter at Falck vandt den interne konkurrence med to andre virksomheder.

Ny brandslukningsaftale – og ny brandstation på vej

ons, 28/10/2020 - 12:00
Beredskab Øst har indgået en ny fire-årig brandslukningsaftale med Falck. Aftalen omfatter driften af brandstationerne i Ballerup, Lyngby, Gentofte og Gladsaxe. En nyhed i aftalen er, at det efter 60 år er slut med den nuværende brandstation i Lyngby, som ikke længere er tidssvarende. Senest i 2025 skal der i stedet være etableret en ny brandstation i Lyngby.

Førstehjælpsråd: Førstehjælpskurser er ikke omfattet af grænse på 10 personer

tis, 27/10/2020 - 15:00
Selv om COVID-19-forsamlingsforbuddet er blevet sænket til 10 personer, så indebærer det ikke, at denne grænse gælder for førstehjælpskurser. Sådan lyder udmeldingen fra Dansk Førstehjælpsråd, som dog opfordrer instruktørerne til at ”bruger deres sunde fornuft og udvise omtanke”. Rådet anbefaler som noget nyt, at deltagere på kurser har taget en COVID-19-test inden kurset.

Falck står til at få forlænget brandslukningsaftale på Bornholm

lör, 24/10/2020 - 10:00
Alt tyder på, at Falck fortsat skal slukke bornholmske brande fra stationerne i Rønne og Nexø. I hvert fald vurderer Bornholms Regionskommune, at der ikke er andre end Falck, som vil kunne løfte opgaven, der over de næste seks år vil have en værdi på 29 mio. kr. Kommunen giver dog i første omgang andre virksomheder muligheder for at melde sig på banen.

Region Midtjylland har ansat 193 nye ambulancereddere

fre, 23/10/2020 - 18:00
Fra foråret 2021 hjemtager Region Midtjylland driften af 18 ambulanceberedskaber og fem akutlægebiler. Til at bemande de nye enheder har regionen nu sendt tilbud om ansættelse til 193 ambulancereddere. Og Region Midtjylland har ikke været ramt af samme rekrutteringsproblemer som BIOS knækkede halsen på. Der var nemlig langt flere ansøgere end stillinger.

Brand & Redning Sønderjylland får midlertidig direktør

tis, 20/10/2020 - 16:30
Arbejdet med at finde en ny direktør for Brand & Redning Sønderjylland er gået i gang, da den nuværende direktør – Lars Møldrup – stopper med udgangen af oktober for at blive kommunaldirektør i Fanø Kommune. For at undgå et ledelsesmæssigt tomrum har man valgt at ansætte en midlertidig direktør, og her er valget faldet på Esge Homilius.

Fem frivillige brandværn har fået stjålet frigørelsesudstyr

tis, 20/10/2020 - 11:00
De frivillige brandværn i Sønderjylland er i øjeblikket ramt af en indbrudsbølge. Ukendte gerningsmænd er således brudt ind på fem forskellige brandstationer, hvor de alle steder har stjålet stationernes frigørelsesudstyr. Og alt tyder på, at indbrudstyvene er gået målrettet efter netop frigørelsesudstyret.

Aalborg får endnu en politistation

tis, 20/10/2020 - 10:00
Nordjyllands Politi har indgået lejekontrakt på nye lokaler på Grønlands Torv 1 i Aalborg SØ. Her åbner politikredsen en ny politistation primo 2021. Omkring 30-40 medarbejdere fra politigården på Jyllandsgade i Aalborg og nærstationen på Fyrkildevej i Aalborg Øst vil få deres gang i de nye cirka 450 kvadratmeter på Grønlands Torv.

112-fotograf dømt for brandstiftelse

mån, 19/10/2020 - 19:00
En 112-fotograf fra firmaet Øxenholt Foto var hurtigt på plads, da et kolonihavehus i Grenaa i april blev hærget af en voldsom brand. Og det var ikke så underligt – han havde nemlig selv påsat branden. Ifølge en medgerningsmand blev branden påsat, for at 112-fotografen kunne tage billeder, der skulle sælges til medierne. Han er nu blevet idømt 10 måneders fængsel.

Falck vil lade paramedicinere rykke ud i bemandede droner

lör, 17/10/2020 - 18:00
Allerede i dag er det muligt at anvende droner til at transportere både hjertestartere og blodprøver. Men hos Falck er visionen, at man inden 2025 også vil kunne indsætte bemandede droner, der kan bringe paramedicinere frem til patienterne. Det giver mulighed for, at paramedicinerne hurtigt kan vurdere, om der skal sendes en ambulance.

Status efter fire måneder: 466 hjerteløbere var fremme før ambulancen

ons, 14/10/2020 - 18:00
Region Syddanmark blev den 1. maj 2020 en del af Hjerteløber-ordningen. I de fire efterfølgende måneder har mere end 13.000 syddanskere tilmeldt sig ordningen, og en opgørelse viser, at 466 hjerteløbere er nået frem før ambulancen. I alt har der været 300 alarmer, og der rykkede hjerteløbere ud ved 245 af alarmerne.

18-årig anholdt for at udgive sig for at være politibetjent

ons, 14/10/2020 - 17:00
Nordsjællands Politi har onsdag formiddag anholdt en 18-årig mand, som formodes gennem de seneste måneder at have optrådt som falsk politibetjent for at franarre ældre borgere større pengebeløb ved at tilegne sig deres personlige NemID-oplysninger. Den 18-årige skal fremstilles i grundlovsforhør torsdag formiddag.

Akutlægehelikoptere i udbud – fire helt nye helikoptere på vej

mån, 12/10/2020 - 19:00
De fire nuværende akutlægehelikoptere skal i 2023 skiftes ud med spritnye udgaver. Det sker som led i et udbud, som regionerne netop har indledt. Interesserede leverandører skal byde ind med både fire helikoptere af samme størrelse som de nuværende og et alternativ, hvor to af helikopterne er en smule større. De større helikoptere vil kunne medbringe ekstra udstyr og en ledsager til patienten.

Brandvæsener får mulighed for at udstede påbud og forbud

mån, 12/10/2020 - 10:00
Når landets brandvæsener udfører brandsyn og i den forbindelse konstaterer ulovlige driftsmæssige forhold, som også er byggetekniske, så udløser det i dag et større bureaukrati. Brandvæsenerne skal nemlig indberette de ulovlige forhold til kommunerne, som så skal lave deres egen sagsbehandling. Men et nyt lovforslag vil gøre det muligt for brandvæsenerne selv at udstede påbud og forbud på stedet.

Dansk skib deltog i brandslukning på norsk gasproduktionsanlæg

sön, 11/10/2020 - 20:00
I forrige uge udbrød der brand i en turbine på gasproduktionsanlægget Melkøya, som ligger på en lille ø ud for Hammerfest i det nordlige Norge. Det danske skib Esvagt Aurora var i nærheden, og 10 minutter efter alarmen kunne skibets to vandkanoner med en kapacitet på 60.000 l. i minuttet aktiveres. Efter omkring fem timers indsats var branden slukket.

To brandfolk faldt over bord under øvelse med redningsbåd

sön, 11/10/2020 - 10:00
En søredningsøvelse på Kalundborg Fjord resulterede torsdag i, at to brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen måtte på skadestuen og indlægges til observation. Det skete efter at en redningsbåd fra Vestsjællands Brandvæsen påsejlede en bøje, hvorved de to brandfolk faldt over bord. Begge har det efter omstændighederne godt.

Danske Beredskaber uddeler hæderslegat til fire af hverdagens helte

fre, 09/10/2020 - 18:00
Danske Beredskaber har overrakt hæderslegater til fire af hverdagens helte, som har handlet ekstraordinært og reddet medborgere eller familiemedlemmer fra livsfarlige situationer. Hæderslegaterne er de seneste uger blevet overrakt til legatmodtagerne ved lokale begivenheder, som fandt sted på de lokale brandstationer.

Kun få præhospitale visioner i længe ventede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen

fre, 09/10/2020 - 09:00
Sundhedsstyrelsen har fredag offentliggjort nye anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats i det samlede danske sundhedsvæsen. De nye anbefalinger – der erstatter anbefalinger fra 2007 og 2009 – har været ventet med spænding, men for det præhospitale beredskab byder de ikke på mange konkrete, håndfaste ændringer.

Beredskabsdirektør stopper – skal være kommunaldirektør

tis, 29/09/2020 - 14:00
Lars Møldrup fik kun to år på posten som direktør for Brand & Redning Sønderjylland. Den 55-årige beredskabsdirektør har sagt op til fordel for en ny stilling som kommunaldirektør i en af landets mindste kommuner, Fanø Kommune. Lars Møldrup stopper den 1. november 2020, og da rekrutteringen af en ny direktør tager længere tid end det, vil der blive konstitueret en direktør.

Ambulancernes responstider i 2. kvartal 2020

mån, 28/09/2020 - 19:00
Generelt var ventetiden på en ambulance højere i 2. kvartal 2020 end i det forudgående kvartal. Især i Region Nordjylland og Region Midtjylland var ambulancerne længere tid om at nå frem, mens Region Sjælland kunne vise et fald i responstiderne. Også Region Hovedstaden havde en marginal forøgelse af antallet af ambulancer, som var hurtigt fremme. 

Sidor