Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 25 minuter sedan

Debat: Hovedstadens brand- og ambulancefolk anbefaler nej til overenskomst

fre, 26/03/2021 - 18:00
De offentlige overenskomstforhandlinger er ved at være overstået, men en lønstigning på lidt over 5 pct. over tre år ligger langt fra politikernes ord om, at reddere og andet frontpersonale har ydet en uvurderlig indsats under corona-krisen. Derfor anbefaler fællestillidsmandens for Hovedstadens brand- og ambulancefolk i dette indlæg, at man stemmer nej til overenskomsten.

Kommunale deltidsbrandfolk stemmer ja til overenskomst

fre, 26/03/2021 - 15:00
De kommunale deltidsbrandfolk, der er organiseret i Landsklubben for Deltidsbrandfolk, har stemt ja til en ny overenskomst med KL. Der var tale om et ganske solidt ja fra 76 pct. af deltagerne i afstemningen. I absolutte tal er opbakningen til den nye overenskomst dog væsentligt mindre. Kun 96 af de 1.609 stemmeberettigede stemte således ja.

Den digitale præhospitale patientjournal skal i udbud

tors, 25/03/2021 - 20:00
De danske regioner har besluttet at gå i udbud med en digital præhospital patientjournal (PPJ) med tilhørende vedligehold og support, som skal anvendes i ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikoptere, AMK-vagtcentraler og på hospitalerne i alle regioner. Udbuddet omhandler både journalsystemet samt den hardware systemet afvikles på.

Investerer – i første omgang – 10 mio. kr. i helikopterplatform i Aalborg

tors, 25/03/2021 - 10:00
Region Nordjylland har ikke fået statslige penge til at etablere en helikopterplatform på det nye universitetshospital i Aalborg. Men regionen vurderer, at en platform til akutlægehelikoptere og redningshelikoptere er nødvendig, så nu vil regionen i første omgang investere 10 mio. kr. i de forberedende arbejder. Omkostningerne til selve platformen vil man søge at få fonde til at betale.

Beredskabsforbundet udsætter landsstævne til 2022

ons, 24/03/2021 - 16:00
Der bliver ikke noget landsstævne for Beredskabsforbundets medlemmer i 2021. Corona-pandemien skaber nemlig stadig så megen uvished og logistiske udfordringer, at forbundets landsledelse har besluttet at skubbe BF-stævne 2021, der skulle være holdt i Albertslund 10.-12. september 2021, til næste år.

16-årig sigtet for spritkørsel – var ved at ramme ambulanceredder

mån, 22/03/2021 - 20:00
Et færdselsuheld ved Hornslet søndag eftermiddag førte til anholdelsen af en 16-årig dreng. Mens politi og ambulancereddere arbejdede på stedet, kom en varevogn med den 16-årige bag rattet kørende i høj fart. En redder gjorde tegn til, at bilisten skulle sænke farten, men han fortsatte og kørte så tæt forbi ambulancen, at redderen måtte springe til side for ikke at blive ramt.

Ambulancernes responstider i 4. kvartal 2020

fre, 05/03/2021 - 19:00
Ambulancerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde mærkbart længere udrykningstider i 4. kvartal 2020. I Region Hovedstaden faldt andelen af ambulancer, som var hurtigt fremme hos patienterne, således fra godt 33 pct. til godt 30 pct., mens faldet i Region Midtjylland var på godt et procentpoint. Region Nordjylland havde den stik modsatte udvikling - her blev ambulancerne hurtigere. 

Ny vejledning om brand i el- og hybridbiler

ons, 03/03/2021 - 12:00
Trafikken i Danmark består i stigende grad af biler, som bliver drevet helt eller delvist af et batteri. Brande i sådanne biler er indtil videre en relativt ubeskrevet type af brand. Derfor udgiver Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Danske Beredskaber en ny vejledning om indsatser, der involverer brand i et lithium-ion-batteri.

Falck vil samarbejde med amerikansk droneleverandør om bemandede droner

mån, 01/03/2021 - 20:00
Falck indleder nu et teknologisamarbejde med den amerikanske droneleverandør Kitty Hawk. Målsætningen er, at partnerne får etableret en fælles innovationsplatform, der skal udvikle rammerne for brugen af bemandede droner inden for beredskabsområdet. Dermed er man kommet et skridt tættere på at have bemandede droner som en del af brand- og ambulancetjenesten.

Har nu hjemtaget ambulancer i Silkeborg, Galten, Kjellerup og Randers

mån, 01/03/2021 - 07:30
Region Midtjylland har mandag som planlagt hjemtaget otte ambulanceberedskaber i Silkeborg, Galten, Kjellerup og Randers samt akutlægebilerne i Silkeborg og Viborg. Det sker som led i udmøntningen af en beslutning fra januar 2020 om hjemtagning af 18 ambulancer. Når den fulde hjemtagning er gennemført, driver regionen selv 42 af de 70 ambulancer.

Fynsk bekymring over udsigt til centralisering af indsatsledervagter

sön, 28/02/2021 - 17:00
Udsigten til en mulig centralisering af indsatsledervagterne, så tre indsatsledere skal dække Fyn, har givet bekymring i flere fynske kommuner. I Svendborg Kommune mislykkedes et forsøg på at afvise planerne på forhånd, men kommunen vil nu evaluere de første fem år med det fælleskommunale Beredskab Fyn for at se, om de forventede stordriftsfordele er opnået.

Fængselsstraf for at skyde fyrværkeri mod politiet

tors, 25/02/2021 - 19:00
Retten i Glostrup har idømt en ung mand fængselsstraf for at skyde med fyrværkeri mod tre politifolk nytårsnat. Det er en af de første domme efter en ny bestemmelse i straffeloven med skærpet straf for vold mod ansatte indenfor politi, brand og redning. Manden blev idømt seks måneders fængsel. Fem af månederne blev dog gjort betinget.

Mental trivsel på dagsordenen i beredskabet

tors, 25/02/2021 - 16:00
At være brandmand er et mentalt højrisikojob. Derfor tager Frederiksborg Brand & Redning og Danske Beredskaber nu initiativ til en national kursusdag for alle beredskaber i Danmark, hvor temaet vil være at forebygge mental mistrivsel. Her vil 150 ledere og arbejdsmiljørepræsentanter bliver klædt på til det videre arbejde på brandstationerne og administrationsgangene.

Konsolidering: Dansk Brandteknik bliver opkøbt af sikkerhedsgigant

tis, 23/02/2021 - 15:00
Efter 75 år som et selvstændigt, dansk selskab indenfor brandmateriel, førstehjælp og gasdetektering bliver Dansk Brandteknik og selskabets 43 medarbejdere nu en del af den internationale sikkerhedskoncern Securitas AB med 370.000 medarbejdere. De to selskaber ser et stort potentiale i at kunne sælge hinandens produkter til deres ca. 10.000 kunder i Danmark.

Drama om Falck-kontrakt i amerikansk storby

mån, 22/02/2021 - 10:00
Det er fortsat et åbent spørgsmål, om Falck ender med at overtage ambulancekørslen for 1,6 mio. indbyggere i den amerikanske storby San Diego. Den nuværende ambulanceoperatør kæmper hårdt for at beholde kontrakten, og efter at der er blevet rejst spørgsmål om Falcks økonomiske situation, er San Diegos beslutning blevet udskudt. Samtidig er Falck havnet midt i en racedebat.

Brandvæsen: Ikke realistisk at opnå enighed om brandslukningsaftale

sön, 21/02/2021 - 11:00
Ved årsskiftet udtrådte Lejre og Sorø kommuner af det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen. Den proces har hidtil ikke givet større udfordringer, men på et vigtigt punkt er der nu opstået problemer: Vestsjællands Brandvæsen og Slagelse Brand & Redning kan ikke blive enige om en aftale for brandstationen i Ruds Vedby, der udfører opgaver for begge beredskaber.

Akutlægebil i Thisted sættes i drift

tors, 14/01/2021 - 21:00
Fra 1. februar 2021 opgraderes det præhospitale beredskab i Thisted med en døgnbemandet akutlægebil. Det sker, efter at regionspolitikerne i Region Nordjylland I forbindelse med budgetaftalen for 2021 blev enige om at afsætte penge til akutlægebilen. Når akutlægebilen er i drift, vil Region Nordjylland i alt have tre akutlægebiler, der har base i Aalborg, Hjørring og Thisted.

I fængsel for at livestreame sit eget færdselsuheld

tors, 14/01/2021 - 15:00
En 30-årig kvinde fra Bagsværd skal nu i fængsel og afsone 20 dage for en række grove overtrædelser af færdselsloven, hvilket hun livestreamede på Facebook. Hun filmede, mens hun kørte over for rødt lys, hun kørte langt over den tilladte hastighed, og hun fortsatte videre efter at have påkørt to parkerede biler.

Nye afmærkningsvogne skal beskytte redningspersonale

ons, 13/01/2021 - 13:00
I Vejdirektoratets og Rigspolitiets igangværende udbud af beredskabsydelser bliver der stillet med skærpede krav til nye afmærkningsvogne, der bedre skal beskytte vejarbejdere og redningspersonale mod at blive påkørt, når de håndterer akutte hændelser på vejene. I alt skal der investeres i op til 50-60 såkaldte TMA-systemer.

Ny brandstation i Aarhus ventes at stå klar i 2023

tis, 12/01/2021 - 20:00
Den 1. januar 2023 forventer Østjyllands Brandvæsen at kunne tage en ny station Aarhus Syd i brug. Stationen bliver på 2.100 m2, og udover faciliteter til det døgndækkende 1-minutsberedskab får stationen også værkstedsfaciliteter. Efter en udbudskonkurrence har Østjyllands Brandvæsen valgt totalrådgiverteamet til byggeriet, der dermed går ind i realiseringsfasen.

Sidor