Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Innehållssamlare

Synar hudnära myter

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 14/05/2019 - 00:00
Johanna Gillbro, apotekare och hudforskare, går i sin bok igenom hudtyper och sjukdomar. Hon lyfter också på locket på de dyra krämerna och berättar vilka ämnen som faktiskt har en funktion.

Ambulansearbeidere ut mot Røde Kors-video: – Føler oss uthengt

Nyheter från Ambulanseforum - mån, 13/05/2019 - 17:17

Ambulansearbeidere føler seg uthengt av Røde Kors med bakgrunn i en reklamevideo for førstehjelpskurs. Der brukes helt gale tall om utrykningstid, skriver Nordlys (krever innlogging). Les også: Ikke 67 minutter å vente I praksis bidrar Røde Kors til å henge ut en hel yrkesgruppe selv om det sikkert ikke er mentRead More

Innlegget Ambulansearbeidere ut mot Røde Kors-video: – Føler oss uthengt dukket først opp på Ambulanseforum.

På parkere akuttbil på Otta – mangler penger

Nyheter från Ambulanseforum - mån, 13/05/2019 - 17:00

Nå er den nye «minilegevakta på hjul» parkert. Pengeskrinet som finansierer prosjektet er tomt. Nå søkes det om mer penger for å få bilen i gang igjen, skriver Gudbrandsdølen Dagningen (krever innlogging). Fredag diskuterte ordførerne i Nord-Gudbrandsdal i regionrådet sitt arbeidsutvalg en søknad som har kommet inn med tanke påRead More

Innlegget På parkere akuttbil på Otta – mangler penger dukket først opp på Ambulanseforum.

113 vant «Gullruten»

Nyheter från Ambulanseforum - mån, 13/05/2019 - 16:54

Prisen for beste dokusåpe ble offentliggjort på TV2 lørdag, melder Nordlys. De andre nominerte i kategorien var «Team Ingebrigtsen», «Reindrømmen» og «Værdal’n Karsk & Base». Tidligere samme dag avslørte NRK at blir en ny sesong med 113. Innspillingen av seriens andre sesong begynner allerede til høsten. Premieren skal etter planenRead More

Innlegget 113 vant «Gullruten» dukket først opp på Ambulanseforum.

Nytt ambulanseanbud til en verdi av 600 millioner er ute

Nyheter från Ambulanseforum - mån, 13/05/2019 - 16:49

Da er anbudet for små og store ambulanser lagt ut på Doffin. Forrige anbud ble avlyst eller annullert rett før jul etter at det kom inn klager fra to av tilbyderne. Anskaffelsen dreier seg om tre typer ambulanser, med og uten firehjulsdrift. Automatgir har blitt standard. Kontrakten er på treRead More

Innlegget Nytt ambulanseanbud til en verdi av 600 millioner er ute dukket først opp på Ambulanseforum.

Ny sesong av suksess-serien «113»

Nyheter från Ambulanseforum - mån, 13/05/2019 - 16:32

Serien ble sett av mange millioner, nå blir det laget en ny sesong av NRKs sukess-serie «113». Innspillingen av den nye sesongen starter allerede til høsten, melder NRK Troms. Da TV-serien «113» hadde premiere 1. januar i år ble den hyllet av både publikum og kritikere, og i snitt bleRead More

Innlegget Ny sesong av suksess-serien «113» dukket først opp på Ambulanseforum.

Alla nattsjuksköterskor slutar i protest mot ensamarbete

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 13/05/2019 - 16:19

Trots protester från hemsjukvårdens nattsjuksköterskor och Vårdförbundet har Munkedals kommun beslutat minska antalet sjuksköterskor på natten från två till en. Nu slutar alla.

Helse Førde utset høyring om prehospitale tenester

Nyheter från Ambulanseforum - mån, 13/05/2019 - 16:13

Det blir jobba med ein heilskapleg plan for tenestetilbodet før sjukehus. Planen gjeld både ambulanse og legevakt. No blir arbeidet utsett for å få på plass avklaringar knytt til mellom anna båtambulanse og legevakt på video, skriv Firda. – Fleire faktorar gjer at vi må ha nokre månader til. ViRead More

Innlegget Helse Førde utset høyring om prehospitale tenester dukket først opp på Ambulanseforum.

Førstehjælpere møder op i dit hjem – men skal ikke have en ren børneattest

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - mån, 13/05/2019 - 12:00

Over 42.000 danskere indgår i Hjerteløber-ordningen, hvor de via en app kan blive tilkaldt, hvis der er et hjertestop i deres lokalområde. Men selv om de frivillige dermed kan møde op i patienternes hjem, stilles der ikke krav om, at de har en ren børneattest. En anden førstehjælperordning har ellers afvist fem førstehjælpere, netop fordi de havde anmærkninger på børneattesten.

TrygFonden driver Hjerteløber-ordningen, og der er over 42.000 danskere, som har meldt sig som frivillige førstehjælpere. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland sender regionernes AMK-vagtcentraler en alarm til hjerteløberne, når der indløber melding om hjertestop. Alarmen sendes til 20 hjerteløbere. De 10 sendes afsted for at hente den nærmeste hjertestarter, mens de 10 andre sendes afsted til patienten – og altså til patientens hjem, hvis hjertestoppet er sket dér.

I Hjerteløber-ordningen stilles der ikke krav til deltagerne. De kan således på få minutter tilmelde sig via app’en, og der er ikke noget uddannelseskrav – men de opfordres dog til at tage en uddannelse i hjertelungeredning.

Der bliver heller ikke indhentet børneattest.

Formålet med en børneattest er at sikre, at voksne ikke har været straffet for overgreb på børn.  Den udstedes af politiet og indeholder oplysninger om domme, bøder m.v. for visse overtrædelser af terrorlovgivningen samt overtrædelse af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børnepornografi, herunder blufærdighedskrænkelse og udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.

Fem førstehjælpere havde anmærkninger

I Region Syddanmark anvender man en anden førstehjælperordning, Danmark Redder Liv. Her er det et krav, at førstehjælperne skal have en børneattest uden anmærkninger – og der skal indhentes en ny børneattest hvert år. I Region Syddanmark er godt 2.000 førstehjælpere tilknyttet Danmark Redder Liv, og her har man indtil videre afvist fem førstehjælpere, fordi der var anmærkninger på børneattesten.

Omsættes tallene fra Region Syddanmark til Hjerteløber-ordningen svarer det til, at godt 100 af hjerteløberne har anmærkninger på deres børneattester.

Men hos TrygFonden er der ikke planer om at kræve børneattest fra hjerteløberne. Organisationen melder hus forbi og henviser til, at de alene opfatter deres Hjerteløber-ordning som en teknologisk løsning, der giver regionernes præhospitale beredskab mulighed for at skabe forbindelse mellem et formodet hjertestop, en hjertestarter og en hjerteløber.

Det præhospitale beredskab har ansvaret

”Når en frivillig påtager sig at bringe en hjertestarter ud og/eller yde førstehjælp, er der ikke en aftale mellem den frivillige og TrygFonden. Det sker på foranledning af det præhospitale beredskab og som en frivillig hjælp til et andet menneske i en livstruende situation”, oplyser projektchef Grethe Thomas fra TrygFonden.

I TrygFondens beskrivelse af Hjerteløber-ordningen skriver organisationen til kommende hjerteløbere, at ”du kan også tage dig af de pårørende, som kan være i chok”. Alligevel mener TrygFonden ikke, at hjerteløberne normalt vil komme i kontakt med børn.

”Herudover har TrygFonden i sine overvejelser bl.a. lagt vægt på, at hjerteløberordningen ikke etablerer nogen fast tilknytning, men er frivillig hjælp af enkeltstående og kortvarig karakter, og at det typisk ikke er et led i den frivillige hjælp at have direkte kontakt til børn under 15 år”, fortæller Grethe Thomas.

Stark kritik mot att läkare jobbar som sjuksköterskor

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 13/05/2019 - 11:22

På flera håll i landet anställs läkarstudenter och underläkare för att utföra sjuksköterskors jobb. I en debattartikel i Upsala Nya Tidning anser representanter för Vårdförbundet, Läkarförbundet och Sylf att det uppstått en gisslansituation.

Barnmorskans misstag äventyrade gravidas hälsa

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 13/05/2019 - 06:00

En barnmorska vid en vårdcentral kritiseras för att inte ha tagit prover och remitterat gravida kvinnor med blodbrist och högt blodtryck vidare till läkare och specialistmödravård. Totalt handlar det om 31 fall varav ett flertal allvarliga, som äventyrat kvinnornas och fostrens hälsa.

Region: Mange fejl og misforståelser i kritik fra reddere

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - sön, 12/05/2019 - 11:00

Region Hovedstaden tager den kritik, som de københavnske ambulancereddere har fremført, seriøst, men kritikken er præget af en række fejl og misforståelser – og nogle af reddernes oplysninger er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Sådan lyder det fra Region Hovedstaden, efter at FOA-klubben KBAK har rettet hård kritik mod akutberedskabet.

KBAK er en arbejdspladsklub under FOA, der repræsenterer brandfolk, ambulancefolk, alarm- og vagtcentralpersonale samt vægtere ansat i Hovedstadens Beredskab. KBAK har i et oplæg til politikerne i Region Hovedstaden fremført en hård kritik af akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Region Hovedstadens Akutberedskab understreger, at de ikke selv har modtaget oplægget fra KBAK. Men de henviser til, at de jævnligt har møder med direktionen hos ambulancereddernes arbejdsgiver, Hovedstadens Beredskab, samt med Falck, ligesom emner som samarbejde, daglig drift, travlhed, rekruttering og fastholdelse, udveksling af medarbejdere samt uddannelse og kompetencer har været drøftet på personalemøder med redderne.

“Akutberedskabet tager henvendelsen seriøst, men desværre indeholder henvendelsen en række fejl og misforståelser”, skriver regionen i en kommentar til oplægget.

Beredskab har afvist fællesmøde med reddere

Oplægget fra KBAK har tilsyneladende givet anledning til uenighed mellem regionen og Hovedstadens Beredskab. Således har Hovedstadens Beredskab afvist et ønske fra regionen om et fællesmøde med KBAK’s repræsentanter. I et svar fra direktionen i Hovedstadens Beredskab står der bl.a. følgende:

”Det er [derfor] ikke muligt for Hovedstadens Beredskab at forholde os til den samlede skrivelse og dermed relevansen for henvendelsen. Hovedstadens Beredskab har heller ikke mulighed for at forholde os til alle de i skrivelsen fremførte forslag, da Hovedstadens Beredskab ikke er i besiddelse af de nødvendige fakta til at fremføre kvalificerede betragtninger.”

Det svar er ikke blevet modtaget positivt hos regionen. ”Dette svar fra en samarbejdspartner og leverandør, som har de pågældende medarbejdere ansat, vil der ledelsesmæssigt blive fulgt op med HBR. HBR ønsker ikke at afholde et fælles møde [med] KBAK, HBR og Akutberedskabet, hvorfor Akutberedskab har inviteret KBAK til særskilt møde”, oplyser regionen.

Også i forhold i KBAK’s oplysning om, at det siden kontraktstarten i januar 2016 har været en stor udfordring at rekruttere og efterfølgende fastholde ambulancemedarbejderne i jobbet, er regionen kritisk overfor Hovedstadens Beredskab:

”Dette er bekymrende, da HBR har forpligtet sig til nye faste beredskaber de sidste to år. Det er leverandøren kontraktlige forpligtelse at sikre det nødvendige personale, herunder at tage elever ind og uddanne disse således at der er tilstrækkeligt personale til at løse opgaven”, skriver regionen.

Region: Reddere ønsker bare at kunne tage andet arbejde

Region Hovedstaden sætter også spørgsmålstegn ved reddernes motiv for dele af kritikken. Ifølge KBAK er der sket store forandringer i beredskabet, i særdeleshed i hovedstadsområdet, hvor man gik fra døgnvagt til effektive vagter og mistede disponeringen af ambulancerne. Men regionen mener, at reddernes kritik bygger på, at de med døgnvagter kan have andet arbejde ved siden af:

”De omtalte ændringer blev foretaget i 2009, altså for 10 år siden. HBR som leverandør kan tilrettelægge fremmødet, som de ønsker, så længe arbejdsmiljølovningen overholdes. Det er velkendt, at det hos nogle medarbejdere er et ønske om at have døgnvagter for derved at kunne afvikle timerne på kort tid og supplere med andet arbejde. Døgnvagter er ikke hensigtsmæssigt på et område med stor aktivitet og akutte patientkontakter. Der står ’vi mistede disponeringen’ og med dette menes formentlig, at HBR og Falck ikke længere disponerer ’egne’ ambulancer, men alle ambulancer bliver disponeret fra Region Hovedstadens Vagtcentral og uafhængig af leverandør, netop med det formål at tilgodese borgerne med nærmeste ambulance og ikke afhængig af leverandøren. Denne ændring trådte i kraft i 2009”, skriver regionen.

Samtidig erklærer regionen sig uenig i en række af de oplysninger, som KBAK fremkommer med i oplægget. Regionen afviser således, at der er de problemer med frokostpauser, som KBAK beskriver:

”Ændringer[ne] er tilbage fra 2009. Med de nye kontrakter skal leverandørerne selv stille med beredskaber til pauseafholdelse. Dette monitoreres løbende og drøftes med HBR. Afbrydelse af pauser sker meget sjældent. Når afbrydelserne forekommer, er et der tale om er en højt prioriteret opgave som hjertestop, der ikke kan løses med anden ressource”, skriver regionen, der samtidig afviser, at ca. en tredjedel af alle ambulanceberedskaberne blev skåret væk: ”Dette er ikke korrekt og er blevet tilbagevist adskillige gange”, skriver regionen.

KBAK skriver i oplægget, at der ikke skelnes til, hvilket kompetenceniveau, der er det rette, når der disponeres til kørsel A. Men også den kritik er regionen uenig i: ”Dette er et postulat. Man kan undre sig over at der rettes en sådan beskyldning mod de kollegaer, der disponerer ambulancerne og sidder med opgaven til hverdag”.

Undrer sig over forsøg med patramedicinere

En særligt hård medfart får KBAK’s udsagn om, at ”især det, at der sendes akutlæger til fx kramper, brystsmerter og respirations besvær, bevidstløse uden kendt årsag, gør at især paramedicinerne i Region H ikke bliver benyttet hensigtsmæssigt. Vi kan orientere om et forsøg tilbage fra 2001 hvor de første paramedicinere kom til Kbh. Her viste det sig, at de uden problemer kunne varetage 90% af de ture akutlægebilen kørte til”.

Herom skriver regionen:

”Beskrivelsen er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Som anført sendes der kun akutlæge til en udvalgt og mindre del af alle udrykningskørsler. Der sendes normalt ikke læge til krampetilfælde. Der sendes læge til kritiske patienten med mistænkt blodprop i hjertet, kritisk vejrtrækningsbesvær og bevidstløse. At paramedicinere i København i 2001, altså for 18 år siden skulle kunne varetage 90 % af alle lægekørsel er tvivlsomt. Paramedicineruddannelse startede i 2004. Den pågældende undersøgelse er ikke kendt og næppe publiceret”.

Afviser kritik af brugen af akutlægebiler

I oplægget fra KBAK kommer klubben med seks anbefalinger, som Region Hovedstadens Akutberedskab også kommenterer.

En af anbefalingerne er, at der bliver kigget på, hvor mange ture, der kunne køres af en paramediciner frem for, at der automatisk afsendes en akutlægebil. Men regionen mener ikke, at der er problemer med anvendelsen af akutlægebilerne:

”Akutlægebilerne kører kun til en mindre del af de akutte udrykningskørsler (de mest kritiske) og på baggrund af sundhedsfaglige kriterier, som er aftalt mellem de præhospitale organisationer. Region Hovedstaden har ca. 130.000 akutte ambulancekørsel årlig. Ca. 80.000 af disse er med udrykning. Af de 80.000 udrykningskørsler er det kun en fjerdedel, hvor der også sende en akutlæge. 10 % af akutlægebilskørslerne, er fordi den først ankomne ambulance beder om supplerende assistance fra en akutlægebil. Akutlægebilernes opgave er ikke kun at støtte i forbindelse med særlig kritiske patientkategorier og komplekse opgaver og herunder lægelige kompetencer og mulighed for at slutte behandling på stedet. Opgaven er også at være superviserende i forhold til ambulancepersonalet på stedet. Herudover varetager akutlægebilerne lægeledsagelse af ca. 2.000 kritisk syge patienter i forbindelse med akutte overflytninger mellem regionens hospital og aflaster derved hospitalerne som ellers skulle stille med lægeligt personale til overflytning”, skriver regionen.

En anden anbefaling handler om efteruddannelsen af ambulancefolk, hvor KBAK mener, at udbyttet er meget lavt. Det kommenterer regionen således:

”Akutberedskabet har det sundhedsfaglige ansvar for ambulancepersonalet. Uddannelse planlægges og godkendes af Akutberedskabet efter input fra leverandørernes personale. Dette betyder, at alle får et garanteret uddannelsestilbud med relevant indhold til samme niveau uanset den private leverandør. Region Hovedstadens Akutberedskab arrangerer fælles vedligeholdelses- og efteruddannelse jævnfør bekendtgørelsen. Eksempelvis har Akutberedskabet netop afholdt en ny og fælles uddannelsesdag for alle 650 ambulancebehandlere og paramedicinere samt godt 100 af regionens egne læger og paramedi-cinere med efteruddannelse i hjerte-lungeredning med teori og simulationstræning. Der er udtrykt stor tilfredshed med dette uddannelsesmodul. Jævnfør bekendtgørelsen har der gennem mange år været en enkelt uddannelsesdag med hospitalspraktik. Efter at regionen har overtage ansvaret for vedligeholdelsesuddannelse har Akutberedskabet i samarbejde med Center for HR gennemført en undersøgelse blandt ambulancepersonalet om værdien af dette, idet forventning var at kvaliteten af hospitalsdagen var meget varierende. Som forventet blev hospitalspraktik ikke vurderet som værdifuldt og der tages derfor initiativ til at ændre denne uddannelsesdag til målrettet uddannelse for den enkelte behandler/paramediciner”.

Problemer med oplæring og rutine ved udveksling

Heller ikke en anbefaling om mere afveksling i hverdagen får den store opbakning hos regionen:

”Udveksling af personale mellem HBR og Akutberedskabet har været afprøvet som projekt men var vanskeligt at gennemføre i praksis og er derfor ikke videreført. At varetage sundhedsfaglig visitation af 1-1-2 opkald kræver væsentlig erfaring og rutine og kan ikke ske ved skiftende personale. Der har tidligere været afholdt et projekt med udveksling af personale mellem HBR og Akutberedskab ved ambulance og akutlægebil. Formålet var gensidigt at få indsigt i forskellige opgaver og mere erfaring. I praksis viste det sig at være svært at få skiftende vagtplaner til at gå op, og projektet blev derfor ikke videreført. Det er Akutberedskabets opfattelse, at det ikke er muligt at tage sundhedsfaglige 1-1-2 opkald uden en væsentlig oplæring og vedvarende rutine. De paramediciner, der tager sundhedsfaglige 1-1-2 opkald på Region Hovedstadens Vagtcentral, har denne funktion i 30 % af deres tid”.

KBAK’s sidste anbefaling er, at antallet af planlagte sygetransporter (C-kørsler), der køres af de akutte ambulancer, reduceret ved at indsætte flere køretøjer til sygetransport. Den anbefaling besvarer regionen således:

”Liggende sygetransport er liggende patientbefordring, hvor der ikke er behov for sundhedsfaglig behandling eller overvågning under transporten, fx patienter der ikke kan sidde eller patienter, der har været til behandling på hospital og skal køres liggende hjem. Disse køres generelt af de særlige køretøjer, der er beregnet til dette. Oprindeligt var der utilfredshed hos ambulancepersonalets fagforening om, at liggende sygetransport skulle udskilles til særlige køretøjer, fordi dette ville mindske fleksibiliteten i ambulancetjenesten. Ændringen blev gennemført i 2009 og netop med det formål at aflast ambulanceberedskabet. Samtidig blev 20 % af dimensioneringen lagt til fordel for ambulancer, som dermed havde en større kapacitet og fleksibilitet og kunne bruges til at hjælpe sygetransporten, når der var kapacitet til dette. Ambulanceopgaver har altid først prioritet. Det er reelt bedre, at ‘overkapacitet’ ligger på ambulanceberedskabet end på liggende patientbefordring, som ikke kan varetage ambu-lanceopgaver. I øvrigt er kapaciteten på liggende patientbefordring øget i forbindelse med sidste udbud”.

Internationella sjuksköterskedagen: I dag hyllas yrket

Nyheter från Vårdförbundet - sön, 12/05/2019 - 06:00

Söndag 12 maj firas internationella sjuksköterskedagen. Datumet är ingen slump – det är Florence Nightingales födelsedag. Vi bjuder på med ett reportage i repris om det internationella projektet Nursing Now.

Førstehjælps-ildsjæle i Blåvand får status som akuthjælpere

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 11/05/2019 - 17:00

En gruppe frivillige førstehjælpere i Blåvand rykker ud via førstehjælperordningen Danmark Redder Liv. Som førstehjælper bliver man kaldt ud, hvis personer i ens nærområde får hjertestop. Men gruppen i Blåvand ønsker at hjælpe til i endnu flere situationer, og derfor er der nu udsigt til, at Region Syddanmark vil etablere en formaliseret akuthjælperordning i Blåvand.

Hidtil har gruppen i Blåvand fungeret som førstehjælpere. Førstehjælperne bliver kaldt ud til hjertestop, mens akuthjælperne bliver kaldt ud til flere typer opgaver, eksempelvis trafikuheld og sygdom. Derudover er akuthjælperne organiseret i foreninger, der dækker et bestemt område.

En frivillig akuthjælperordning er en god løsning for en by som Blåvand, siger formanden for Region Syddanmarks præhospitaludvalg, Mads Skau (V):

”Jeg bliver simpelthen så glad, når der er mennesker, der ønsker at tage et medansvar i deres lokalområde. Når vi har en gruppe mennesker, der er så dedikerede førstehjælpere, som dem i Blåvand, så giver det også god mening, at vi hjælper dem til at varetage de frivillige opgaver, som både vi og de mener, at de kan håndtere”.

Den kommende akuthjælperordning bliver et supplement til det professionelle beredskab. Den kommer til at koste cirka 40.000 kr. årligt. Pengene går blandt andet til udstyr og uddannelse. Forventningen er, at man kan samle et korps af akuthjælpere på ca. 15 personer.

AMK-sentralen i Oslo i datatrøbbel. Var delvis nede i over et døgn.

Nyheter från Ambulanseforum - fre, 10/05/2019 - 17:22

Manuell kommunikasjon har vært løsningen for å få ut ambulanser i Oslo-området det siste døgnet. Ingen akuttpasienter skal ha blitt berørt av datatrøbbelet, skriver Aftenposten. Datasystemer på AMK-sentralen i Oslo var i over et døgn ustabile og til tider nede. I praksis har dette betydd at operatørene har måttet gjøreRead More

Innlegget AMK-sentralen i Oslo i datatrøbbel. Var delvis nede i over et døgn. dukket først opp på Ambulanseforum.

Vil styrke ambulansetjenesten med 300 millioner

Nyheter från Ambulanseforum - fre, 10/05/2019 - 16:05

Om KrF står fast ved sitt standpunkt om å forskriftsfeste responstider for ambulansetjenesten er det nå flertall på Stortinget. – Vi skal utfordre dem, sier partisekretær i Ap, Kjersti Stenseng til Folkebladet (krever innlogging). Partisekretæren og ordførerkandidatene Ingrid Helene Frantzen (Ap) i Salangen og Hege Hege B. Rollmoen (Ap) fraRead More

Innlegget Vil styrke ambulansetjenesten med 300 millioner dukket først opp på Ambulanseforum.

Ikke 67 minutter å vente

Nyheter från Ambulanseforum - fre, 10/05/2019 - 16:00

Røde Kors fikk feil tall fra Helsedirektoratet, som gjorde at de i kampanjevideo hevdet at responstiden til ambulanse i Ålesund er 67 minutter, skriver Sunnmørsposten (krever innlogging). – Det er bare å beklage. Vi har rett og slett fått feil tall fra Helsedirektoratet. Det har blitt laget en film forRead More

Innlegget Ikke 67 minutter å vente dukket først opp på Ambulanseforum.

Politiet: Intet strafbart ved dødelig plejehjemsbrand

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - fre, 10/05/2019 - 16:00

Tre kvinder på 91, 93 og 95 år omkom, da der den 3. august 2018 udbrød brand på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro. Lige siden har Østjyllands Politi efterforsket branden for at afklare, om der er sket overtrædelser af straffeloven eller beredskabsloven. Men nu har politiet konkluderet, at der ikke er begået noget strafbart i forbindelse med branden.

”Det har været en lang og omfattende efterforskning, hvor politiet har foretaget grundige undersøgelser af brandstedet, afhørt en række personer og gennemgået diverse tekniske rapporter. Dels for at få afdækket omstændighederne ved selve branden og dels for at få afklaret, om myndighederne har levet op til gældende regler. Efterforskningen er nu tilendebragt, og konklusionen er, at der ikke er begået noget strafbart i forbindelse med branden”, siger advokaturchef Jacob Balsgaard Nielsen fra Østjyllands Politi.

Alle involverede parter er af Østjyllands Politi blevet orienteret om, at efterforskningen er indstillet, og at der ikke vil blive rejst nogen sigtelser i sagen.

”När akut sjuka små barn kommer in måste rutinerna sitta där”

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 10/05/2019 - 14:41

Förebilden är däckbyte på Formel 1-bilar. För att det ska gå snabbt och bli rätt måste alla veta vad de ska göra. På Skaraborgs sjukhus har man tagit fram nya simuleringsövningar som förbereder personalen på akut omhändertagande av sjuka små barn.

Nyblivna barnmorskor har studerat kollegers stress

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 10/05/2019 - 12:40

Hur kommer det sig att yngre, oerfarna barnmorskor oftare upplever depression, ångest och stress? Annika Båtsman och Hanna Fahlbeck presenterade nyligen sitt examensarbete på den nordiska barnmorskekonferensen i Reykjavik.

Sidor

Prenumerera på Ambulansforum® innehållssamlare